Spejdersport. December - Januar - Februar 2013

Spejdersport December Januar Februar 2013 30. Årgang

Formanden Indholdsfortegnelse 2 Forsidebilledet: Lederkursus, LPT 2012

Spejderchefen Vær opmærksom på! Artikler eller andet i bladet, er ikke nødvendigvis udtryk for korpsets eller redaktionens holdninger eller synspunkter. Når du sender en artikel eller billeder, giver du redaktionen og korpset rettighederne til at bruge dette i bladet og på hjemmesiden samt andet PRmateriale. Vi forbeholder os retten til at redigere i alt indsendt materiale. Det er desværre ikke altid muligt at få alt tilsendt materiale med i Spejdersport, men vi gør vores bedste. Spejdersport: Medlemsblad for De Gule Spejdere i Danmark Tryk: Lasertryk.dk Oplag: 1.000 eksemplarer ISSN: 09085505 Redaktion: Petra Munk Wolfhagen (Opsætning og layout) Morten Løjman (Ulvesider) Ole Lumholt (Museet og historie) Redaktør: Malene Rosenørn Folden Mail: Fru.kaffe1@gmail.com Redaktionssekretær Camilla Sommer Mail: camilla@knob.dk Deadline næste blad Den 1. feb. 2013 Lokalredaktører: 1. Næstved: Rita Christensen Bobbarækus: Lotte Kofoed Frederiksborg Trop: Casper Dalker Frie Fugle: Ulla Larsen Fugl Phønix: Preben Bjeragger Grib Skov Trop: Gruppe Loke: Jens Langkniv: Ridder Ebbe Rold Skov: Skjoldungerne: Kong Valdemars Trop HansPeter Folden Helle Marie Vesterløkke Pernille Hall Pedersen Birgit Petersen Kirsten Jensen René Nielsen Camilla Sommer 3

4

Ò»»¹» º± µ(» ³»¼» 5

Denne gang vil jeg Baloo den søvnige brune bjørn fortsætte fortællingen om Røde Hund. Dholen fra Dekkan er ude og dræber alt på sin vej. Du husker sikkert, hvorledes udflytterulven Wontolla havde været i kamp med Dholefolket og bloddryppende med såret pote søgte hjælp på rådsklippen. Ulveflokken vidste, at de røde hunde dræber alt på deres vej gennem junglen og nu er ude på slagsmål. Mowgli betroede, ved den tyr som Bagheera havde betalt for ham, at det frie folk jager som ét skin og på trods af Akelas formaninger, ville Mowgli ud og tælle hundene. Mowgli for gennem mørket... Røde hund 2. del. I sin iver gennem mørket glemte Mowgli at se, hvor han satte sine fødder. Derfor faldt han uheldigvis over en af Kaas store snoninger lige dér, hvor den store pyton lå og lurede ved en hjorteveksel nær floden. Kssha! sagde Kaa arrigt. Er det jungleskik at ødelægge en nats jagt hvor vildtet går så glimrende? Mowgli undskyldte og forklarede, han netop var ude for at lede efter ham. Der er ingen som dig i hele junglen kloge, stærke, gamle og smukke Kaa. Nå, hvor fører nu dét spor hen? Kaas stemme lød mere venlig, og han lavede en bekvem og blød flugtstol af sin smidige krop under Mowglis krop. Mowgli rakte ud i mørket og fik fat i den runde, stærke hals, som han hev ind til sig, til Kaas hoved hvilede på hans bare skuldre. Så fortalte han Kaa om alle nattens begivenheder i junglen. Klog er jeg vel, sagde Kaa, døv må jeg sikkert være. Ellers ville jeg have hørt urolighederne. Der er mange af de farlige Dholere, men hvad kan du overhovedet stille op når de kommer?. 6

De må svømme over Waingunga. Jeg har som menneskeunge tænkt på at gå mod dem med min kniv, hvor vandet er lavt og med koblet bag mig; hvis vi stikker og bider dem godt, kan vi måske få dem til at drive med strømmen eller i hvert fald svale deres struber en smule. Kaa advarede, en Dhole drejer ikke af med strømmen, og deres struber er hede. Der vil hverken blive menneskeunge eller ulveunge tilbage, når den jagt er endt; kun afgnavede ben. I en lang time sad Mowgli lænet mod den bløde slangekrop, mens Kaa tænkte på alt, han havde oplevet fra den første dag, efter han kom ud af ægget. Efter lang tavshed udbrød Kaa omsider; Nu går vi til floden, og jeg vil vise dig, hvad vi gør med Dholerne. Nord for fredsklippen snævres Waingunga ind i en dyb kløft gennem marmorklipper, som hæver sig tredive meter over floden, der strømmer brusende over skarpe og farlige sten i alle mulige former. Kaa snoede med et dobbeltstik sin hale om en bundklippe og holdt Mowgli i en af sine bugtninger, mens vandet rasede forbi dem. Dette er dødens sted, hvad skal vi her? spurgte Mowgli. Hssh de sover, sagde Kaa. Disse revnede og hærgede klipper ved Waingunga har fra junglens begyndelse været boplads for klippernes små folk de travle, arrige, sorte vildbier. Som du ved, drejer alle spor og stier udenom dette sted. Mowgli dukkede sig, da han så dem der var millioner af sovende bier. Klippesiderne var overdænget med levende bier som et stof, der lignede sorte, glitrende fløjlsgardiner. Der var intet sted over halvanden meter fra klippe til vand, og der var fyldt med mægtige dynger af mange års affald. Der lå døde bier, droner, affald, mugne vokskager og vinger af møl og biller, som havde været ude for at stjæle honning. Kaa svømmede videre op mod strømmen, til de nåede en sandtange ved kløftens udmunding. Her ligger deres bytte fra i år, sagde han. Se! På bredden lå skeletterne af to unge hjorte og en bøffel, og Mowgli kunne se, at hverken ulv eller sjakal havde rørt benene, som alle lå i deres oprindelige stilling. De er kommet ind på forbudt område uden at vide det, hviskede Mowgli, og de små folk har dræbt dem. Lad os komme væk, inden de vågner. De vågner ikke før solens frembrud, sagde Kaa. Nu skal du høre. For mange regntider siden kom en jaget antilope her til. Den havde et ulvekobbel i hælene på sig og kendte ikke junglen. Den var vild af rædsel og så uforsigtig, at den sprang her ned oppe fra klipperne. Koblet løb efter uden at bruge deres øjne og næser. De sprang efter antilopen ned mod floden uden at bemærke fløjlsgardinerne og den skarpe lugt af honning og affald. Solen stod højt på himlen, og de små folk var vrede og talrige. Ingen af ulvene nåede vandet, men antilopen overlevede. Hvorfor? Fordi antilopen kom først løbende for livet. Den sprang, inden de små folk havde bemærket noget, og den nåede floden, inden bierne var samlet til drab; men koblet, som fulgte, blev dræbt af de små folk, der var blevet opskræmt af antilopen berettede Kaa og spurgte. Hvad synes du om det? Der var længe helt stille, så hviskede Mowgli: Det er sandelig at trække selve døden i knurhårene, men Kaa, du er den klogeste af alle i junglen. Ja, ja men hør nu her, fortsatte Kaa. Hvis Dholerne følger dig, og Lær med Baloo... Vidste du, at: I Danmark findes ca. 275 forskellige biarter fordelt på 30 forskellige slægter. Honningbien humlebierne og jordbierne er de mest udbredte slægter. Bier er udstyret med en giftbrod, der kan stikke, så det gør ondt. Den er fredelig og stikker kun, hvis man forstyrrer dens bo. Bierne kan tale sammen ved hjælp af et specielt dansesprog. Du kan læse mere om bier i Danmark på de følgende sider... 7

Bier har en stor betydning for at naturen kan bevare sin rigdom af vilde blomster. Biernes behårede kroppe opsamler pollen, som de transporterer fra blomst til blomst og til boet. Blomsternes pollen og nektar er en vigtig fødekilde for bierne. Pollen spises, og nektar omdannes til honning, der bruges som føde i det sene efterår, hvor der ikke er flere blomster. Ud fra deres levevis inddeles bierne i to typer, de sociale og de enlige bier. Almindelige honningbier og humlebier er sociale, dvs. de lever i et samfund med en dronning, arbejdsbier (sterile hunner) og droner (hanner). Hos humlebierne opfostres flere dronninger mod slutningen af sæsonen, og det er kun dem, der overvintrer. Enlige bier har, modsat de sociale bier, ingen arbejdsbier. Disse arter består kun af hunner og hanner. De enlige bier lever hver for sig, men nogle arter danner dog ret store kolonier ved at placere deres reder tæt op ad hinanden. Mange biarter bruger forskellige blomstrende planter som deres fødekilde. De er som regel ikke knyttet til bestemte planter, men det er vigtigt, at forsyningen er stabil. Allerede et par dages pause kan være katastrofal for et humlebisamfund, som kun råder over et begrænset fødelager opsamlet i boet. Stabil nektarforsyning er endnu mere afgørende for de enlige bier. Er brun med orangebrune og sorte striber og lever i højt udviklede samfund med én dronning, et antal hanner og op til 50.000 arbejderbier. Dronningen kan blive 45 år gammel, og hendes eneste opgave er at lægge æg. Hannernes opgave er at befrugte de nye dronninger derefter dør de. En arbejderbi lever kun 45 uger, og dens arbejdsopgaver veksler igennem livet. De starter med at gøre rent i boet, fodre larverne, vedligeholde boet,være vagter ved boets indgang, og de sidste uger i deres korte liv samler de pollen og nektar. Honningbien lever ikke frit i den danske natur og holdes som tambier i bistader. Det hænder, at en sværm forlader et bistade og slår sig ned i et hult træ eller lignende, men kan ikke overleve den kommende vinter. Bisværmen lever i bistadet, der fyldes med vokstavler, hvori bisamfundet opfostrer sin yngel. Honningbiens forråd af honning og pollen opbevares også i tavlerne, som arbejderbierne bygger af voks dannet fra deres vokskirtler. Bierne ses fra marts måned og helt frem til december. En god og sund bifamilie kan lave 6080 kg honning om året. Biavleren tager honningen og giver til gengæld bierne en blanding af sukker og vand. 8

Findes over hele landet, hvor boet tit bygges under jorden i såkaldte sociale samfund med en dronning, hanner og arbejdere. Samfundet er 1årigt, og det grundlægges om foråret af en dronning, som har overvintret. Forkroppen er sort med et gult bånd, og bagkroppen er sort med gule og hvide bånd. Vingerne er brede og strækker sig ud til bagkropsspidsen,. Når dronningen har fundet en rede, lægger hun de første æg i en yngelcelle, der er bygget af indsamlet pollen og af voks, som hun selv producerer. Æggene klækkes efter ca. 5 dage. Larverne, der fodres af dronningen med nektar og pollen, vokser hurtigt. Efter 2 uger forpupper de sig. Puppetiden varer også et par uger, og de første voksne jordhumler, der alle er arbejdere, er fremme i maj. Deres arbejde er at indsamle føde og passe de næste kuld larver. Dronningen tager sig fra nu af udelukkende af æglægningen. Samfundet vokser hurtigt, og midt på sommeren kan det bestå af op til 500600 indbyggere. I slutningen af juli klækkes der nye dronninger og hanner. De forlader snart boet, hvorefter de parrer sig. Efter parringen går dronningerne til overvintring allerede i august, mens hannerne dør hen på efteråret, og samfundet går stille i opløsning. Er ret sjælden i Danmark, hvor den lever ved sandede marker, overdrev og sandveje. Ses allerede i det tidlige forår. Den er temmelig stor og let at kende med sin skinnende sorte krop. På hoved og forkroppen har den en hvidgrå behåring, og den sorte bagkrop er næsten hårløs. Selvom bierne har 50100 reder meget tæt ved hinanden, arbejder de ikke sammen som honningbien eller humlebierne. Hver hun har sin rede, hvor hun lægger sine æg. Larverne opholder sig i redegange nede i sandet og fodres med en "madpakke", som er lavet af pollen og en smule nektar. ". Hannerne viser sig i det tidlige forår, og 12 uger senere kommer hunnerne. Nu finder parringen sted, og kort tid efter dør hannerne. Herefter graver hunnen en lodret redegang 2550 cm ned i sandet. I den nederste del af gangen graver hun 510 små sidegange, hvor hun lægger en "madpakke" og et enkelt æg. Til sidst lukker hun hele redegangen med sand, og æggene klækkes snart. Larven æder sin "madpakke" i løbet af få uger, og midt på sommeren forvandler den sig til en puppe. Sidst på sommeren klækkes den voksne bi. Den voksne bi tilbringer efteråret og vinteren nede i gangen og graver sig først frem næste forår i martsapril. 9

Tapre stifindere! Når man er spejder, lærer man, at man skal passe på naturen. I lærer, hvordan man skal opføre sig, når man begiver sig ud i skoven, og I hører om dyr og planter. Netop kærligheden til og respekten for naturen er noget, som spejdere og indianere har til fælles. Indianere lever i og af naturen, og det er derfor særlig vigtigt, at de respekter den og passer på den. For eksempel jager indianere ikke for sjov skyld. De dræber kun de dyr, de skal bruge, og når de har nedlagt et dyr, er der ikke meget af dyret, der går til spilde. Et af de vigtigste dyr for indianerne er bisonen, som jeg vil fortælle lidt om i dag. Jeg har talt! Spejdende Ørn Amerikansk bison Højde: op til 200 cm Vægt: 400 900 kg Levetid: 12 20 år Føde: Græs og småkviste fra buskads. Af naturlige fjender har den amerikanske bison ulven og den brune bjørn. Bisonen var som skrevet meget vigtig for prærieindianere. Bisonen levede i store flokke, som bevægede sig rundt på prærien alt efter, hvor de kunne finde føde. Derfor flyttede mange stammer rundt på prærien, så de fulgte de store bisonflokke. Før den hvide mand kom til Amerika, levede der ca. 60 millioner bisoner vildt. Nu er der omkring 200.000 bisoner i Amerika, og de har været meget tæt på at uddø. Omkring år 1900, levede der kun ca. 750 vilde bisoner. 10

Hvad blev bisonen brugt til Når en indianer havde nedlagt en bison, var der ikke noget, der gik til spilde. Alt blev brugt. Indianere skød ikke mere, end de skulle bruge, fordi de respekterede naturen og for at sørge for, at der også var bisoner at jage for deres børn. De takkede guderne i naturen for, at de måtte have lov til at tage en bison. Herunder kan I læse om, hvad nogle af delene fra bisonen blev brugt til. En del af det friske kød blev stegt på spid eller kogt sammen med vilde planter. Resten af kødet blev skåret i strimler og tørret på træstativer i solen. På den måde kunne kødet holde sig længe, og det nåede ikke at blive dårligt, inden det blev spist. Der er mange proteiner og kun lidt fedt i kødet, og det betød, at man fik meget energi af at spise det. De kraftige knogler var gode til at lave værktøj og køkkenredskaber af. Knoglerne var meget stærke, så de gik ikke så nemt i stykker, selvom de blev brugt som værktøj. Her til højre kan I se nogle forskellige redskaber, der er lavet af bisonknogler. Det øverste er et værktøj, der blev brugt til at gøre pile lige med. Derefter er der et takket værktøj, der blev brugt til at fjerne kød fra skind med. Nedenunder er der et stykke af et smykke lavet af ben, og det nederste er en kniv. Skindet blev brugt til at sy trøjer, bukser og tipier af. Det gav god varme og holdt også lidt af regn og blæst ude. Derudover blev skindet bl.a. også brugt til at lave trommer. Senerne kunne bruges til alle mulige slags snore og reb. De blev bl.a. brugt til at lave strenge til buer med og til at lave sytråd. Ved at trække fibre af senerne, kunne man få tråd i forskellige tykkelser. Blæren blev skyllet og brugt til vandbeholder, for den var jo vandtæt. Hovene blev kogt, og på den måde kunne man lave lim. Selv indholdet af tarmene blev brugt. Det blev bl.a. brugt til at lave farve af, til f.eks. at farve tøj med. 11

Ô ²¼ Ð Ì«Û¹» ² Ù ¾ ͵±ª Ì ± ô Ê ²¼» º ÔÐÌ îðïî 12

ï î í ì ë ê é è ç ïð ïï ïî ïí ïì ïë ïê Ò ò Î:ª» Þ:ª» Ù :ª ²¹» ¼» Û¹» ² Ø ±» Ê ¼ª ² Ê:¼¼» ²» H ²» Ѽ¼» Ø(¹» Ú ¹» ³«Û¹» ² Þ:ª» Î:ª» Ê ²¼»º µ» Ð Ù ¾ ͵±ª Ì ± Ù ¾ ͵±ª Ì ± Ù ¾ ͵±ª Ì ± Ù ¾ ͵±ª Ì ± Ù ¾ ͵±ª Ì ± Ù ¾ ͵±ª Ì ± Ù ¾ ͵±ª Ì ± Õ±²¹ Ê ¼»³ Ì ± Ú«¹ Ð (² Ú»¼» µ¾± ¹ Ì ± ïò Ò: ª»¼ ïò Ò: ª»¼ ïò Ò: ª»¼ Ö»² Ô ²¹µ² ª Ö»² Ô ²¹µ² ª ÚÚñÎÍñ͵ ± ¼«²¹» ²» Ì ± ê ê é è ê ê ì é ë é ê ê ê ê ê ê л ò ±» îëð ïðë ïêì èí ïïî ïëë ïîë ïðð ïðð ïëí çî ïïê èí çî ïîè ïêï èî Ô (¾ ïëð ïïë ïðç éé èð ïìî ïíï ïìí éé éè ïðé ïïê çí éë ïîé ïðë éê Ñó µ» îðð ïïë ïëé çê ïïç ïìç ïíì ïðí ïïî ïïï ïðð çê ïðç ïðì ïîð ïîî éé Ø «ëð íì íë îì íï íë íì íí íð ìí îê íé íé ìï ìï ìî îë «²óÑ Ì ¹ ª» ëð íí íï íè íí ìê ìí íê ìì ìì ìë ìð ìé ìï ìë ìë íé ± ± Ú ïç íë îð íî íê íç íð îð îè íë îé îë îï ìï íç îç Ë ± ² ¼ ¼ ëð ¼ ëð îë íð îê îè îè íî îë îð íî îé îë îç îì íí íð îì Ó ìð ìî íê îì ìï ìï ð íê ð íì íï ïé îí íé ìí îí Ø» ³ ³» ± ¹ ¹ ª» ëð ïð ïë è ïð ïè ïï ïï ïð ïð ç ïð ç ïð ïð ïë ïì Ûµ ± ¹ ª» ìð ïé îí îð ïî îð îì ïî ð ïê ïð ïî ïî ïë ïì îî ð Ô» «² ¾; ¼» ± ² ¹ ¼² íð îð îè ïç îí íð îì ïë ïð ïê ïð îï ïî ïç îî îí ïé ² ¼ ¾ ²¹ ²» ó íð ¹ ëð îí íð îè íë íë ìí íè îè îë íì íè ïë îê ìî íç ïð Ü ¹¾ ± Ú± ïððð ëëê êçç ìéë ëíç éíë êèï ëìê ìèé ëëê ëîç ëêç ìèè ìçï êêð êèê ìïì ²» ²¹ 13

14

15

Þ»» ² ²¹ ºæ Ë «³» ½ ²«ô µ ³ ²» µ ô ² ±¹ Ò ½µ Ó ¼ Ð ²º (» Ô» ± Î ¹:µ ¼¾± Î ³³» ª Ü ¹¾±¹ Ì ³»¹ Ù :µ ¹» ˲¼» ± ¼² ²¹ Ñó (¾ µ±»¹² ²¹ Hµ»µ º Ó± ¹»²³ ¼ Ô» ± îð ( ¹³; ᪻ Î ½» 16

Þ»» ² ²¹ º ±ª» «²» ²¹»² 17

vi 18

Ð ±¹ ³³» º±»»µ»²¼»² Î ³³» ª ±¹ ÔÇÕÕÛ Ö»¹»» ¼» º± ¼ ÖÛÙ ª Ü»» ÓÛÒÒÛÍÕÛÎô ¼» µ ¾»» îôë³ î³ Þ± ¼ л î³ í³ Ú ²µ º Õ(µµ»² Þ ª«µ Þ ª«µ Ù Þ ª«µ ݱ «ª ² ±¹ µ««:» Ð µ±²µ²½» Þ ª«µ Ð »³»» µµ» ÛÒ ³;¼» ¼ ª»» ¼» ¾» ¼»ô ÜÛÌ ÛÎ ÜÛÒ ÛÒÛÍÌÛ Ó[ÜÛ Õ«² Ó±»²

Ú(» : µ««íò ²±ª»³¾» Kursusoplevelser fra kursister Af Marianne Møller. Grib Skov Trop Af Simone, yngste deltager. 20

Õ««²ª ±²» Førstehjælps kursus 23. marts 2013 WEBkursus Trailerkort marts 2013 21

Î ¾ º» Ü» Ù Í» ¼»» Ü ²³ µ»² :µµ» ¾ º ó» ô ±³ ¼«µ ² ¾»²» ¼ ¹ ºò Ú± ¼±µ«³»²»» ³»¼»³µ ¾» ¾«µµ» ²» µ ¼«¾ «¹»» ³»¼»³µ± ò ت µµ» ¼«º;» ¼» «¼»ª»»ô ; µ ² ¼«º; ¼» º ¼ ² ¹»²»¼»»» µ»»²ò Ûª»² ± Ù ª» îð û ;» µµ» ²»¼» ª» ô «²¼ ¹» ³ ¼ ±¹ ÙÐÍò ó µ ¼»ô Õ(¾»² ª²ô Ø» (¼ Í» ò»ª»² ± ò¼µ Ü ² Ñ«¼±± Ü ² Ñ«¼±± ¹ ª» ïðû ¾ ª»¼ µ(¾ õ ëû ¾±²«¼»² ¹ «ó»²ô ³ ² µ±³³» º ò ܪò ª ¼«µ±³³» º Úò»µò Ú«¹ Ð (² ±¹ µ(¾» º± ïòððð µ ò º; ¼«ïðð µ ò ¾ ô ±¹ ¼»» ëð µ ò ± ô ±³ Ú«¹ Ð (² µ ² ¾ «¹» ; ¹» ò Ú± º; ¾»² µ ¼«µ ª» ¼«µ±³³» º Ü» Ù Í» ¼»» ±¹ º ª µ»² ¹ ¼«µ±³³» ò Ñ ¼» µ ² º¹ ª» ²» ¾«µµ»²»» ; ³ ò Í» ò¼ ² ±«¼±± ò¼µ Ö»²»² Ö»²»² ¹ ª» îð û ¾ Ü» Ù Í» ¼»»ô ;» µµ» ²»¼» ª»ò Ö»²»²» ¾»¼ «¼ª ¹ º º «º «¼ ³ ¹»» ò ò»²»²ó¹ ±¾» ±» ò¼µ Í» ¼» ± Í» ¼» ± ¹ ª» ïðû ;» µµ» ²»¼» ª»ò Ø» (¼ô Ò: ª»¼ô Õ(¾»² ª²ô Ô ²¹¾ ô αµ ¼»ô Î(¼±ª»ô Ì;ó «ô Ѽ»²»ô Ø» ² ²¹ô Õ± ¼ ²¹ô ß ¾± ¹ô [ «Í» ò» ¼» ± ò¼µ Ú «º ²¼ Ú «º ²¼ ¹ ª» ïðû ¾ ;» µµ» ²»¼» ª» ó ¾± ¹ô Ѽ»²»ô Ó ³(ò Í» òº «º ²¼ò¼µ 22

Õ±» îðïì Så er rammerne ved at være på plads for korpslejren i 2014 altså den sidste uge i skolernes sommerferie. 2 4 1 0 23

Wagadugoløb Da Store Bededag i 2013 falder på sidste weekend i april, flyttes næste løb til weekenden 4.5. maj. 2013. Vi glæder os allerede! En gang spejder, altid spejder Frank Dahlgaard, tidligere folketingsmedlem og roverspejder, beretter: Vort roversjak vandt Kampen om roversværdet tre år i træk i slutningen af 1960 erne. Som danmarksmestre blev vi inviteret med på tilsvarende dyste i Norge og Sverige og også med på KFUMspejdernes Tanzaniaekspedition i 1969, hvor højdepunktet var bestigningen af Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg. Da vi nåede toppen i næsten 6000 meters højde, gjorde jeg som planlagt gennem nogle måneder: Jeg pillede mit korpsmærke af uniformen, og med et Hej venner, se her kastede jeg, til mine spejdervenners måben, mit grønne korpsmærke ud i Kilimanjaros isfyldte krater. (Dér ligger det med stor sandsynlighed den dag i dag). Jeg tænkte dengang, at jeg i en alder af 23 år havde nået højdepunktet af min spejderkarriere. Nu var jeg voksen, og så måtte det være slut. Men jeg tog fejl! At være spejder er ikke et spørgsmål om uniform eller korpsmærke. Det er et spørgsmål om de værdier, som ligger i spejderloven og spejderløftet. Og dem har jeg jo fortsat, også som voksen. Én gang spejder, altid spejder. De sidste 67 år har jeg været medlem af De Gule Spejdere og har nu igen uniform, denne gang med et rødt korpsmærke. Giftige planter Ved seneste lejrbål hørte vi om 22 børn, der blev forgiftet af en ukrudtsplante. Nu er den gal igen. Som 24 spejdere ved vi heldigvis, at rå hyldebær er giftige og giver ubehag ved indtagelse. Selvom de er populære som ammunition i børnenes pusterør, så var det denne gang en køkkenchef, der lod sig friste af efterårets saftspændte, modne hyldebær. Opkast, diarré, mavekramper og kvalme blev de ubehagelige følger for 8 gæster, da restauranten serverede smoothies med rå hyldebær. I løbet af blot en halv time lå gæsterne syge. Planteproteinet lektin er sandsynligvis årsagen. Det nedbrydes imidlertid ved iblødsætning og ødelægges ved opvarmning, så de dejlige hyldebær bør koges 1520 minutter, før de spises. Museet optaget i forening De Gule Spejderes museum er optaget som medlem i Sammenslutningen af FDF og Spejdermuseer, der dækker 23 museer i Norden. Formålet er at udveksle ideer, viden og dubletter. De Gule Spejderes museum har fået værtskabet for foreningens årlige 3 dages træf i 2014. Asketoptørre De lyse askesumpe hører til blandt de smukkeste dele af den danske skov. Asken trives fint i fugtige omgivelser, og da træets krone lader lyset trænge ned til skovbunden, giver det frodighed. Nyd den nu, for asken er ved at forsvinde. Svampesygdommen asketoptørre får træerne til at gå ud, så nu fældes asketræer i stor stil for at redde tømmeret. Der plantes stort set ikke nye asketræer, så efter 9000 år i de danske skove bliver asken nu et sjældent træ. Først elmen, så kastanjetræet, nu asken, flere typer vil bukke under. Spredning af sygdomme kan skyldes globalisering f.eks. international transport og handel med blomster og planter. Tænk på det! Du kan gøre en forskel! Sagde de virkelig det? Jeg syntes på LPT at høre, at de kaldte den omsorgsfulde PL for Mårpatruljen for Mårmor! Det er da lige så misvisende som at kalde Bjørnepatruljens goodturn for en bjørnetjeneste! Beatlesspejdere Her til efteråret er det 50 år siden, at The Beatles udsendte deres første plade. Året efter ramte Beatlesfeberen også Danmark, og man så drenge med hår, der dækkede ørene noget man ikke havde set i mands minde. Beatlesfrisuren nåede naturligvis også spejdernes rækker, og det affødte en voldsom debat. Fronterne var trukket hårdt op dengang. Er det at lade håret gro uforeneligt med at være spejder?, Skal langhårede ungersvende tvangsklippes af deres PL eller TL? Skal korpset tvangsudmelde spejdere, der lader håret gro? Ja, det var der nogle, der mente. Langhårede tøsedrenge, En dreng + langt hår + et døgn på øvelse = utøj var nogle af kommentarerne i spejderbladet. Mange flere var dog helt anderledes tolerante, og nogle mente endda at vide, at både Jesus, Shakespeare, Christian 4. og Tordenskjold var langhårede.

Men debatten gik også udenfor korpset. En Aabenraaavis skrev:...man kunne ærlig talt fristes til at give Det Danske Spejderkorps det råd at forbyde det lange pigehår blandt spejderdrenge. Det ser mildest talt rædsomt ud, ikke mindst når en ung mand er i uniform. Ja, det var for 50 år siden! Det kan så tilføjes, at de to skovmænd (1618 årige spejdere), som vandt skovmandsturneringen i 1965, var særdeles hårfagre! De lod sig dog klippe op til jul. Selv det blev en nyhed i spejderbladet dengang! Svastika Symbolet Svastika, som vi også kalder hagekorset, er et årtusinder gammelt symbol fra mange folkeslag på: Det, der bringer lykke. Oplagt, at Brygger Jacobsen, med sin interesse for antikke genstande, anvendte dette som varemærke ved stiftelsen af Ny Carlsberg bryggerierne i 1881, længe før nazisterne fandt på at bruge samme symbol. Et gammelt spejderduelighedstegn var tolk, som viste, at man kunne gøre sig forståelig på et andet lands sprog. Det engelske tolkemærke havde det engelske flag, fransk tolkemærke det franske flag, og i 1936 havde det tyske tolkemærke naturligvis det tyske flag, en rød baggrund med hagekors i midten. Under 2. verdenskrig blev dette mærke uønsket og mange steder destrueret. Museet har imidlertid fået indleveret en uniform med det nu sjældne mærke. Spejderen boede og arbejdede på Carlsbergbryggerierne. Det at have sit arbejdslogo på uniformen har alligevel været helt specielt! lejrbålet, var Neil Eagle Scout og medbragte et spejderemblem i handsken under månelandingen. Det berettes, at Neil i hele sit liv på imponerende vis udviste ædelt spejdersind. Han faldt aldrig for fristelsen til at bygge sig selv op som en myte eller en helt. Han var altid en af de første til at påskønne alle de personer, der på mange måder gjorde Apollo månemissionen mulig. Gode råd om ildbor Det noget pauvre resultat af ildborskonkurrencen på årets pioner og roverturnering får nu en gruppe garvede rovere, skovmændene, til at videreformidle deres mange erfaringer i denne teknik. Dette bliver med tre artikler i Spejdersport. Den første om grejet, den næste om teknikken, at lave en glød. Den tredje om fængmaterialet. Målet er, at mindst 2/3 af sjakkene får ild ved næste konkurrence. Hvor meget kan en spejder bære Pakning af rygsæk skal ske i så god tid, at der er plads til at kontrollere vægten af den samlede oppakning og formindske vægten. Utrænede spejdere kan, forudsat solidt, tilgået (ikke nyanskaffet) fodtøj, nogenlunde ubesværet bære følgende vægte: 12 år ca. 160cm høj. 79 kg 14 år ca. 167 cm høj 911 kg 16 år ca. 175 cm høj..1113 kg Neil Armstrong Den første mand, der betrådte månen, Neil Armstrong, døde i august, 82 år gammel. Som vi tidligere har hørt ved Dette på egentlig hajk med dagsmarcher af nogen længde. Over kortere afstande, f.eks. fra station til lejrplads, kan der bæres væsentligt mere. Til sammenligning anbefaler kiropraktorer, at en pakket skoletaske aldrig overstiger 1015% af barnets vægt. Ill: Jørgen Weirsøe Katángutekspeditionen 84 roverne gennemførte i 1967 en vildmarksekspedition til Grønland. De ville ikke lade sig nøje med avisernes opfattelse af Grønland. De ville selv opleve Grønland, gå i landet, prøve hvad vejr er, når det er vejr i Grønland. Og ved på denne måde at dele den grønlandske befolknings vilkår, mødte de grønlænderne på en indlysende rigtig måde. Ikke som embedsmænd eller turister, der kom med fly og skib. Nej, som grønlændere, der er vant til at færdes til fods i vanskeligt terræn, kom roverne vandrende til dem efter mange dagsrejser til fods gennem vildmarken. Vi føler og opfatter jeres tur som en vandring fra Danmark til Grønland udtrykte et landsrådsmedlem. De Gule Spejderes museum har modtaget spændende materiale om ekspeditionen fra to af korpsets medlemmer. Initiativtageren, Jørgen Weirsøe, og en begejstret deltager, Frank Dahlgaard. Læs de spændende beretninger på museets hjemmeside: Se: www.gulspejder.dk Klik på: Organisation Klik på: Spejdermuseet Klik på: Rover projekter YouTube På YouTube finder man efterhånden en del indslag om De Gule Spejdere. Senest et indlæg med Leif Højvang og Sortfodstammen, der taler om fællesskab blandt spejdere. Desuden et indslag med Dennis Wiechert og Frie Fugle, der taler om De Gule Spejdere og spraglede juletræer samt det af få og tage ansvar. Se: www.youtube.com søgeord: gul spejder Indslag: Stifinderne i Gribskov Indslag: Gule Spejdere vi tager ansvar ole.lumholt@email.dk 25

Ú Î»¼ µ (»² Siden sidst: Ü»½»³¾» ô Ö ²«ô Ú»¾ «Ü» ¼ ²»æ ïò Ò±ª»³¾» ÔÐÌ ¾»» ² ²¹» º ª ²¼» õ ± ² Ð ±²» ñ ±ª» «²» ²¹ ¾»» ² ²¹» õ ± ² ²¼¾ ¼»» ÐÔñÐß µ««²¼¾ ¼»» Ë ª»»¼»»»µ»²¼ Ó ô ß ô Ó Ü» ¼ ²»æ ïò Ú»¾ «²¼¾ ¼»» µ± ;¼³(¼» Ë ª» «²» ²¹ ²¼¾ ¼»» Í º ²¼» «²» ²¹ ²¼¾ ¼»» É ¹ ¼«¹± ²¼¾ ¼»» Ö«² ô Ö«ô ß«¹«Ü» ¼ ²»æ ïðò Ö«² ËÜÕÑÓÓÛÎ ÖËÒ Þ»» ² ²¹» º «²» ²¹» õ ± ² Ü ª ¹» ²» µ ª» Þ»» ² ²¹ º É ¹ ¼«¹± º ª ²¼» «²» ²¹¾»» ² ²¹» ³»¼ò É ¹ ¼«¹± ¾»» ² ²¹ º (¾»¼»»² õ ± ² ÔÐÌ º± ± ¹ ª» ø»²» ¼»» ²«³³» Í»»³¾» ô ѵ ±¾» ô Ò±ª»³¾» Ü» ¼ ²»æ ïëò «¹«Í±³³»» ¾»» ² ²¹» ÔÐÌ ²¼¾ ¼»» Ð ±²» ñ» «²» ²¹ ²¼¾ ¼»» Ô»¼» ñð ³ µ««²¼¾ ¼»» Ô»¼» :º ²¼¾ ¼»» 26

Nyt fra grupperne 1. Næstved Bobbarækus 27

Nyt fra grupperne Frederiksborg Trop Frie Fugle 28

Nyt fra grupperne nene Fugl Phønix 29

Nyt fra grupperne Gruppe Loke Grib Skov Trop 30

Nyt fra grupperne Jens Langkniv Gruppe 31

Nyt fra grupperne Kong Valdemars Trop Ravnetroppen 32

Nyt fra grupperne Rold Skov Gruppe Ridder Ebbe Trop og flok 33

Nyt fra grupperne Skjoldungerne 34

Infosiden Prisliste for depotvarer: Korpsstyrelsen Alle priser er inkl. moms. Formand: Jørn Hartmeyer. Spurvevej 14, 5471 Søndersø. Tlf 64842121 Mail: Formand@gulspejder.dk Uniformer Tshirts (kun str. 1214 år, S, L, XL) Uniformsskjorter Ulvehue Softshell jakke, voksen Softshell jakke, børn Strømper, engelske Strømper, nye Strømpeopslag, store eller små Shorts 20,00 425,00 80,00 500,00 400,00 85,00 50,00 35,00 315,00 Mærker/Bånd Knapper til skjorter Stofmærker, civile Stofmærker med korpslogo Lederbånd Patruljefarver Grenmærker, stof Duelighedstegn, stof Årsstjerner, metal Årsstjerner, stof 1. stjerne, metal 1. stjerne, stof Gallasløjfer Strømpekvaster Kilometerplade 2,00 20,00 16,00 15,00 15,00 20,00 11,00 25,00 2,00 25,00 2,00 8,00 13,00 20,00 Diverse Idebog, patrulje 125,00 Praktiske spejderfærdigheder 25,00 Deulighedstegnshæfter Sangbøger 10,00 45,00 Bagrudestreamer Mini streamer 20,00 5,00 Depotvarer bestilles hos: Eva Riber, Bladstrupvej 67, 5400 Bogense Tlf 20 45 50 03 depot@gulspejder.dk Varer kan bestilles på telefon hverdage 1618 Varer sendes fra depotet hver torsdag Nyt fra depotet Næstformand HansPeter Folden Baunevænget 45 3480 Fredensborg Tlf: 24656384 Mail: hanspeter@gulspejder.dk Kasserer Gyrit Mejer Niels Juelsvej 20 4700 Næstved Tlf: 25113967 kasserer@gulspejder.dk Civile medlemer Torben Schmidt Borrisvej 6 Sparkær 8800 Viborg Mail: torben@gulspejder.dk Hanne Sørensen Østervang 29 Sparkær 8800 Viborg Mail: hanne@gulspejder.dk Spejderchef Per Stigaard Alvedgårdsvej 4 Reerslev 2640 Hedehusene Tlf. 46 56 57 76 Mobil: 28 54 27 82 Mail: spejderchef@gulspejder.dk Vicespejderchef Stinus Andersen Storskoven 1, Annisse 3200 Helsinge Mail: vicespejderchef@gulspejder.dk Uniformeret Preben Bjergager Dyssevej 1 4180 Sorø Tlf: 24835344 Mail: preben@gulspejder.dk Uniformeret Signe Fjællegaard Dalgas Boulevard 2, 3., lejl. 310 2000 Frederiksberg Mail: signe@gulspejder.dk 35