Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere



Relaterede dokumenter
Boliger til hjemløse NOTAT

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

SÆH ønsker ligeledes afdækket, om kommunen kan pålægge de private boligselskaberne at udleje til en andre boligsøgende.

Lov om ændring af lov om frikommunenetværk

Kommunal anvisningsret til almene boliger

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Notat om boligplacering

Der kan ifølge 101 a i almenboligloven og 1 i støttebekendtgørelsen søges om støtte til

Fælles aftale om permanent boliganvisning af flygtninge

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet

Skrivelse om visitation til boformer efter servicelovens 107 og 108 samt til ældre- og handicapboliger efter almenboligloven

Kvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105)

Bekendtgørelse om støtte m.v. til inklusionsboliger for psykisk og socialt sårbare personer

Bilag 3 Ændret udlejning af ældreboliger, som ikke lejes ud til ældre

COK Alment byggeri temamøde om almene boliger. Ringsted

FAQ om flygtningeboliger

Aftalen er gældende indtil en eller begge parter opsiger den med 3 måneders varsel til den 1. i måneden. - Se dog 9.

Ministerialtidende Udgivet den 18. september Vejledning om startboliger for unge. 10. september Nr

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Ansøgningsskema Etablering af startboliger til unge

Aftale om anvisning og udlejning (med fleksibel udlejning)

Social- og Sundhedsudvalget

Aftale om anvisning og udlejning (med fleksibel udlejning)

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Ansøgningsskema - Etablering af inklusionsboliger til psykisk og socialt sårbare personer

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget L 153 Bilag 1 Offentligt

COK Alment byggeri temamøde om almene boliger. Odense

Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om boligbyggeri

Bofællesskabet Hvidovregade

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger. Lovforslag nr. L 153 Folketinget

Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter Almene boliger J.nr lni 15. december 2011

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Tak for din henvendelse af 25. juni 2018, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Samarbejdsaftale. 1.1 Aftalen omfatter boliger i afdeling 55, Vejleåparken beliggende i Ishøj Kommune.

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108)

Kompensationsprincippet

Notat vedr. revisitering af borgere efter servicelovens 108

Konkrete spørgsmål og afklaringsspørgsmål

Kvalitetsstandard for plejeboliger og midlertidigt ophold i Odense Kommune.

Uddrag af serviceloven:

Aftale om anvisning og udlejning (med fleksibel udlejning)

Det kan kommunen gøre ved at anvende egne botilbud, og/eller ved at samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud.

Lovbestemmelser og overvejelser med relevans for kommunens boligplacering af flygtninge

Aftalen er gældende indtil en eller begge parter opsiger den med 3 måneders varsel til den 1. i måneden. - Se dog 9.

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Indholdsfortegnelse. Id Dokumentnavn Sagsnummer Hændelse #0 Ankestyrelsens afgørelse om 107 i almene boliger A

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Baggrund Lovgrundlaget for den kommunale anvisning fremgår af almenboliglovens 59 stk.1:

Vejledning om startboliger for unge

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august Regler

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om individuel boligstøtte

Botilbud. Kvalitetsstandarder. Handicap og Psykiatri

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Botilbud

Center for Børn og Voksne Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø

Afgørelsen er skrevet, men ikke sendt til xxxxxxxxxxxxxxxxxx. Vi sender afgørelsen til xxxxxxxxxxxxx, som repræsenterer xxxxxxxxxxxx i sagen.

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget L 153 Bilag 5 Offentligt

Aftalen er gældende indtil en eller begge parter opsiger den med 3 måneders varsel til den 1. i måneden.

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.

Udkast til SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Skanderborg Kommune og. de almene boligorganisationer i kommunen

Bilag 1 Aftaler om boliganvisning

Opfølgning på handlingsplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune

Aftalen er gældende indtil en eller begge parter opsiger den med 3 måneders varsel til den 1. i måneden. - Se dog 9

Notat om tilpasning af almene nybyggeriprojekter med henblik på indarbejdelse af små familieboliger målrettet flygtninge

Lovtidende A 2009 Udgivet den 18. december 2009

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes,

Udlejning og ventelister

Aftalen er gældende indtil en eller begge parter opsiger den med 3 måneders varsel til den 1. i måneden. - Se dog 9.

N OTAT. Den 20. november Sags ID: SAG Dok.ID: Direkte Mobil

Ophør Aftalen er gældende indtil en eller begge parter opsiger den med 3 måneders varsel til den 1. i måneden. - Se dog 9.

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger. Lovforslag nr. L 123 Folketinget

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST

Finansiering af salg af boliger med tab i hårde ghettoområder

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Sagsnr Bilag 1 Rammenotat om boligplacering af flygtninge

Ældreboligplan. oplæg fra Seniorrådet i Skanderborg

Kvalitetsstandard Botilbud 110

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Høringssvar vedr. lovforslag om frikommunenetværk fra netværket for billige boliger og fleksible boligløsninger

Generel boliganvisning i Frederikssund

Handleplan for boligplacering af flygtninge.

Høringsudkast. Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 28 Offentligt

Sagsnr Notat om administration af flyttetilskud. 1. Baggrund for indførsel af flyttetilskud. Dokumentnr.

Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om individuel boligstøtte (Kollektive bofællesskaber)

Socialudvalget L 164 Bilag 1 Offentligt

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Botilbuddet Sønderhaven Søndergårds alle Måløv

Formålet med indsatsen

Alment byggeri drift. Temadag i Århus. den 4. sep. 2014

Spørgsmål 1. Hvad er de samlede udgifter til anlæg af en parkeringsplads i tilknytning til kollegie- eller ungdomsboliger?

Svar: Indledning. Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt. Talepapir til brug for samråd i Boligudvalget den 29.

Frikommuneansøgning om mulighed for midlertidig lejekontrakt

Budget Boligsocialt udvalgs budget:

Transkript:

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Kommunerne oplever vanskeligheder ved at finde velegnede boliger til socialt udsatte borgere, herunder borgere med misbrugsproblemer og psykiske problemer. I de senere år er antallet af hjemløse steget, navnlig er antallet af unge hjemløse steget. Notatet belyser de muligheder, som kommunerne via almenboligloven har for at tilvejebringe boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere. Den årlige styringsdialog mellem kommunen og den almene boligorganisation udgør en relevant ramme for at aftale løsninger på ovennævnte problem. Notat er udarbejdet med bidrag fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold om servicelovsboliger. Indhold: 1 Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger 2 Udslusningsboliger i almene boligafdelinger 3 Bofællesskaber i almene boliger 4 Skæve boliger til hjemløse 5 Almene ungdomsboliger 6 Startboliger 7 Kommunal anvisning i privat udlejningsbyggeri 8 Etablering af botilbud efter serviceloven i almene boligafdelinger Gammel Mønt 4 1117 København K T +45 33 92 29 00 E mbbl@mbbl.dk www.mbbl.dk

1 Boliger i almene boligafdelinger Regler om anvisning almene boliger til målgruppen for dette notat er beskrevet i almenboliglovens 59, stk. 1-2, med tilhørende vejledning om udlejning af almene boliger mv. kap. 5.2-5.2.3. I henhold til 59, stk. 1, i almenboligloven skal en almen boligorganisation stille mindst hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed for kommunen mhp. løsning af boligsociale problemer. Dog kan dette efter aftale med boligorganisationen omfatte op til samtlige af boligorganisationens boliger, jf. 59, stk.2, i almenboligloven. Kommunen skal anvise den boligsøgende en bolig på baggrund af en individuel vurdering af den boligsøgendes økonomiske, sociale og boligmæssige behov. Desuden skal kommunen sikre sig, at den anviste boligsøgende kan betale den fastlagte leje for boligen. I henhold til almenboliglovens 59, stk. 2, 3. pkt., betaler kommunen lejen for de boliger, den anviser til, fra det tidspunkt, boligen er stillet til rådighed og frem til udlejningen af boligen finder sted (tomgangslejen), og garanterer desuden for opfyldelse af de kontraktmæssige forpligtelser, lejeren har ved fraflytning af boligen. I forhold til denne bestemmelse kan kommunen indgå aftale med boligorganisationen om at stille boliger til rådighed, der udlejes som selvstændige boliger til hjemløse med tilhørende bostøtte efter servicelovens 85 eller efterforsorg i henhold til servicelovens 110. I almene boliger er der ofte igangsat boligsociale aktiviteter, der kan supplere bostøtten, som borgeren kan have efter serviceloven. Samlet giver dette et godt fundament for, at borgeren kan bo i egen bolig. Det er muligt at holde husdyr i almene afdelinger, såfremt beboerne har vedtaget en husorden herom. Denne boligtype er velegnet til alle hjemløse, der med dækkende bostøtte er i stand til at bo i egen bolig med muligheden af at deltage i et socialt fællesskab. Huslejeniveau: I gennemsnit 735 kr. pr. m² i 2013 (ekskl. el, vand og varme), svarende til ca. 3.000 3.600, kr. pr. måned (for en bolig på omkring 50-60 m²). 2 Almene udslusningsboliger efter almenboligloven 63 Regler om udslusningsboliger er beskrevet i almenboliglovens 63, lov om leje af almene boliger m.v. 4, stk. 3, lov om social service 163 a. og i Vejledning om botilbud mv. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven (Vejledning nr. 4 til serviceloven, Afsnit IV, kapitel 12). Herudover er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om refusionsbeløb til lejer i udslusningsbolig nr. 1652 af 13. december 2006 og bekendtgørelse om udlejning af almene boliger mv. 1, stk. 8, hvad angår økonomisk refusion til lejeren i udslusningsboligen. I henhold til 63 i almenboligloven kan en kommune indgå en aftale med en almen boligorganisation om at stille ledige almene familieboliger til rådighed for kommunen som udslusningsboliger for personer, der opholder sig i midlertidige boformer efter servicelovens 107 og 110 (se nedenfor). 2 af 10

Der er tale om selvstændige boliger i almene boligafdelinger, der udlejes på vilkår fastsat i 4, stk. 3, i lov om leje af almene boliger, hvorefter lejelovens regler om bl.a. opsigelse og oprykningsret kan fraviges. Varigheden af lejemålet kan således aftales mellem kommunen og beboeren ved lejemålets indgåelse. Med henblik på at gøre det økonomisk muligt for en tidligere beboer i et botilbud omfattet af 107 og 110 i serviceloven at bebo en sådan udslusningsbolig, ydes der økonomisk refusion til lejeren i udslusningsboligen. Refusionsbeløbet udgør forskellen mellem, hvad udgiften ville være i et 107 og 110 botilbud, og de udgifter, som beboeren har som lejer i en udslusningsbolig - heraf udgifter til leje og andre pligtige pengeydelser omfattende varme, el, vand i henhold til kapitel 10 i den almene lejelov og forsyning af fællesantenneanlæg og adgang til elektronisk telekommunikationstjenester efter kapitel 11 i samme lov. Refusionsbeløbet udbetales til lejeren af kommunen uden forudgående ansøgning herom. Det er betingelse for udbetaling af refusion, at lejeren har ansøgt om boligstøtte til udslusningsboligen, der modregnes i beregningen af refusionsbeløbet til lejeren. Kommunen betaler desuden lejen for de boliger, den anviser til fra det tidspunkt, boligen er stillet til rådighed, og frem til udlejningen af boligen finder sted (tomgangslejen) og garanterer desuden for opfyldelse af de kontraktmæssige forpligtelser for lejeren ved fraflytning af boligen jf. 63, stk. 3. Denne boligtype er velegnet til hjemløse, der skal flytte fra botilbud omfattet af 107 og 110 i serviceloven, og som ikke har væsentlige misbrugsproblemer eller psykiske problemer, men som først og fremmest har behov for at etablere sig i egen bolig og deltage i et socialt fællesskab. Huslejeniveau: Svarende til boligafgiften i servicelovens 107 og 110 botilbud. 3 Bofællesskaber i almene boliger Reglerne om bofællesskaber er beskrevet i 51, stk. 2 og 3, i almenboligloven, i bekendtgørelse om udlejning af almene boliger 1, stk. 10, 2. pkt., samt i Vejledning om botilbud mv. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven (Vejledning nr. 4 til serviceloven, Afsnit I, kapitel 3). Boligstøttereglerne for de særlige kollektive bofællesskaber er nærmere beskrevet i kapitel 4 a i lov om individuel boligstøtte, herunder særligt 24 a, stk. 1, nr. 1 og 2, samt i kapitel 12 a i vejledning om individuel boligstøtte, hvortil der henvises. To muligheder for bofællesskaber i almene boliger Kollektive bofællesskaber kan etableres enten ved boligorganisationens udlejning af almene boliger direkte til et kollektivt bofællesskab eller ved udlejning til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der herefter videreudlejer til et kollektivt bofællesskab Ifølge almenboliglovens 51, stk. 2, kan en almen boligorganisation udleje almene familieboliger til kommunalbestyrelsen og regionsrådet til etablering af bofællesskaber for lejere med særlige behov, jf. kapitel 4 a i lov om individuel boligstøtte. Ifølge almenboliglovens 51, stk. 3, kan en almen boligorganisation ligeledes med kommunalbestyrelsens godkendelse og efter aftale herom udleje almene familieboliger til den type bofællesskaber, som er nævnt i 51, stk. 2. De regler, der gælder vedrørende kommunens betaling af tomgangsleje og garanti for istandsættelse ved fraflytning, gælder tilsvarende for disse boliger, jf. 59, stk.1, pkt. 3-5, i almenboligloven. 3 af 10

Udlejning gennem kommunen/regionsrådet Udlejningen efter 51, stk. 2, sker via kommunen eller regionsrådet, som herefter videreudlejer til bofællesskabet/de enkelte bofællesskabsdeltagere. Kommunen eller regionsrådet fungerer hermed som fremlejer, hvorved de enkelte beboere i bofællesskabet får status som fremlejetagere. Hvis boligorganisationen lejer en bolig til en lejer, der ikke har til hensigt selv at anvende boligen til beboelse, f.eks. en kommune eller en region, der videreudlejer, betragtes dette pr. definition som et erhvervslejeforhold, jf. almenboliglovens 45, stk. 2, 2. pkt., og bekendtgørelse nr. 648 af 25. juli 1995 af lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v. med senere ændringer. Boligorganisationen og kommunen/regionsrådet aftaler selv de nærmere forhold vedr. lejeforholdet. Det følger af lejeforholdet, at det er kommunen henholdsvis regionsrådet, der betaler husleje og istandsættelsesudgifter ved fraflytning i den situation, hvor kommunen eller regionsrådet står som lejer. Den enkelte bofællesskabsdeltager betaler leje til kommunen eller regionsrådet i overensstemmelse med den indgåede lejeaftale mellem den pågældende og kommunen/regionsrådet. Lejefastsættelsen i fremlejeforholdet (mellem kommune og bofællesskabsdeltageren) følger reglerne i den almindelige lejelovgivning. Beboerdemokratiske rettigheder fastholdes ved lejeforholdet og udøves af bofællesskabet og dets medlemmer. Det enkelte bofællesskab kan dog ikke tildeles flere stemmer end øvrige husstande (dvs. normalt to stemmer pr. husstand). Forholdet er i øvrigt reguleret af lejelovgivningen. Udlejning gennem boligorganisationen Boligerne lejes ud direkte til et kollektivt bofællesskab ved, at boligorganisationen indgår lejeaftale med bofællesskabet som helhed og/eller de enkelte medlemmer af bofællesskabet. Hvis der lejes ud direkte til bofællesskabet, er det en forudsætning, at kommunalbestyrelsen godkender udlejningen på forhånd. Det er kommunens ansvar at påse, at bofællesskabet kun omfatter boligsøgende, der opfylder kravene til at bo i denne type bofællesskab, dvs. mindst tre personer med særligt socialt behov samt eventuelle nærtstående til disse, jf. nedenfor. Ved direkte udlejning gælder reglerne om kommunens betaling af leje og om kommunal garanti for istandsættelse ved fraflytning på samme måde som ved kommunal anvisning efter lovens 59, stk. 1. Øvrige vilkår Det enkelte bofællesskab skal omfatte mindst tre personer, som opfylder betingelserne for at kunne flytte i et kollektivt bofællesskab, dvs. som har det særlige sociale behov herfor, jf. ovenfor. Den bolig, der udlejes til bofællesskabet, skal omfatte mindst et beboelsesrum mere end antallet af beboere (et fællesrum). Boligstøtteregler Der er særlige boligstøtteregler for bofællesskaber, hvorefter støtten beregnes individuelt for den enkelte beboer i bofællesskabet også selv om beboerne deles om et fælleskøkken. Det er kun kollektive bofællesskaber for beboere med særligt socialt betingede behov for at bo i bofællesskab, der er omfattet af mulighederne i 51, stk. 2 og 3. 4 af 10

til de særlige bofællesskaber er personer, som ønsker at flytte i bofællesskab, og som har et særligt socialt betinget behov for at bo i en bofællesskabsbolig. Det er kommunalbestyrelsen/regionsrådet, der vurderer, om den pågældende ansøger skønnes at have behov for at bo i et bofællesskab af denne art. Huslejeniveau: 2.400-3.200 kr. pr. måned (før boligstøtte pr. boligstøttemodtager ved et bofællesskab på fire personer i en ca. 140 m2 lejlighed). 4 Skæve boliger Regler om skæve boliger er hjemlet i 149 a i almenboligloven, og nærmere regler er beskrevet i bekendtgørelse om tilskud til fremme af udviklingen af almene boliger til særligt udsatte grupper (skæve boliger) nr. 138 af 17. februar 2009, ændret ved bekendtgørelse nr. 8 af 6. januar 2011 samt i Vejledning om botilbud mv. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven (Vejledning nr. 4 til serviceloven, Afsnit IV, kapitel 13). Der er afsat en pulje på finansloven, hvorfra kommunerne kan søge om støtte til etablering af skæve boliger til hjemløse. Skæve boliger er målrettet til personer, der ikke er i stand til at bo i en almindelig bolig. Skæve boliger er selvstændige boliger med eget bad, toilet og køkken på 40-50 m2. En ejendom omfattende skæve boliger kan som regel omfatte op til 15 skæve boliger. Der kan ydes støtte på op til 400.000 kr. pr. bolig fra puljen. Den resterende anskaffelsessum for boligerne finansieres ved realkreditlån med kommunal garanti. Denne finansiering gør det muligt at opnå et huslejeniveau der ligger på mellem 2500-3000 kr. pr. måned. Der ydes støtte fra puljen til: Nybyggeri. Erhvervelse og efterfølgende ombygning af en eksisterende ejendom, såfremt ejendommen ikke opført med offentlig støtte. Ombygning, herunder på- og tilbygning af eksisterende ejendomme. Ejere af ejendomme, hvortil der er ydet støtte i medført af byggestøtte, kollegiestøtte- ældrebolig eller boligbyggerilovgivningen samt almenboligloven kan få tilsagn om støtte fra puljen til ombygning af disse ejendomme. Er den pågældende ejendom, der søges støtte til, beboet, skal de pågældende lejeres rettigheder iagttages ved ombygningen. Til støtte for beboerne kan der tilknyttes støtte ved en social vicevært. De sociale viceværters arbejdsfunktion består i at løse boligsociale opgaver, og kan bestå af 1. Støtte i forhold til løsning af praktiske opgaver 2. Konfliktmægling med videre for at bevare relationerne beboerne imellem 3. Gennemførelse af fælles aktiviteter fx. Udflugter 4. Individuel støtte i hverdagen 5. Brobygning til fx det kommunale system 6. Koordination med samarbejdspartnere 5 af 10

Der kan fra puljen søges støtte op til 300.000 kr. pr. år til social vicevært over en treårig periode, hvorefter det forventes, at kommunen overtager den fulde finansiering af ordningen. Det er kommunerne selv, der træffer beslutning om, hvem der skal bo i de skæve boliger, herunder træffer beslutning om, hvorvidt der kan holdes husdyr i ejendommen. Kommunens visiterer den enkelte borger til en skæv bolig på baggrund af en individuel vurdering af den enkeltes behov for en sådan bolig. I kommunens behandling af sagen bør indgå en vurdering af følgende: Borgerens behov for støtte i boligen Borgeren mulighed for indpasning og samspil med de øvrige beboere i ejendommen, der anvises til. I det tilfælde af, at der er tilknyttet en social vicevært til ejendommen, der anvises til, bør kommunen inddrage denne i sin visitation til boligerne. Skæve boliger kan oprettes af kommuner, regioner, almene boligorganisationer, selvejende institutioner eller andre private aktører. De kan dog kun drives af kommuner, regioner og almene boligorganisationer. At være beboer i en skæv bolig under en almen boligorganisation giver ikke adgang til at blive skrevet op på oprykningslisten i boligorganisationen. Ansøgning om tilskud til skæve boliger sendes til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Læs mere på http://www.mbbl.dk/boliger-til-saerlige-grupper/skaeve-boliger-til-saerligt-udsatte. Denne boligtype er velegnet til hjemløse med massive misbrugsproblemer og/eller psykiske problemer, der vanskeliggør, at de kan bo i en normal bolig. Husleje: kr. 3.000-3.500 kr. pr. måned. 5 Almene Ungdomsboliger Regler om udlejning af almene ungdomsboliger er beskrevet i almenboliglovens 4 og 52-53a, bekendtgørelse om udlejning af almene boliger, kapitel 3 og vejledning om udlejning af almene boliger, kapitel 6. Almene ungdomsboliger udlejes til unge under uddannelse samt unge med særlige sociale behov. Kommunen kan endvidere beslutte, at op til hver fjerde ledige almene ungdomsbolig stilles til rådighed for kommunens løsning af boligsociale problemer. I lighed med, hvad der gælder for almene familieboliger, betaler kommunen lejen for de boliger, som den anviser til, fra det tidspunkt boligen er stillet til rådighed og frem til udlejningen af boligen finder sted (tomgangslejen). Kommunen garanterer desuden for opfyldelse af de kontraktmæssige forpligtelser, lejeren har ved fraflytning af boligen. Almene ungdomsboliger må ikke overstige 50 m2. 6 af 10

Ungdomsboliger kan anvendes til unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov for en sådan bolig og kan således, jf. almenboliglovens 52, stk.1 og 3. Huslejeniveau: ca. kr. 3.000 kr. pr. måned (ekskl. el, varme og vand) 6. Startboliger Reglerne om startboliger er beskrevet i Bekendtgørelse om støtte m.v. til startboliger for unge og den tilhørende Vejledning om startboliger for unge i medfør af 101 a i almenboligloven. I 2012-2015 kan almene boligorganisationer og selvejende almene ungdomsboliginstitutioner søge statslig støtte hos MBBL til at etablere og drive startboliger. Til etablering af boligerne er der afsat en pulje på i alt 143,7 mio. kr. Af puljen er der i 2012-2013 bevilget 99,1 mio. kr. i tilskud til oprettelse af i alt 220 startboliger fordelt på 17 almene boligorganisationer og 1 selvejende almen ungdomsboligorganisation i 16 kommuner. De resterende 44,6 mio. kr. forventes fordelt med 39 mio. kr. i 2014 og 4 mio. kr. i 2015. Der ydes tilskud til aflønning af sociale viceværter og deres udgifter til kontorhold, supervision og aktiviteter samt et engangstilskud til mindre ombygninger af eksisterende boliger i forbindelse med, at de tages i anvendelse som startboliger, fx forbedring af fællesfaciliteter eller indretning af faciliteter til brug for den sociale vicevært. Projekterne kan omfatte samarbejde med frivillige foreninger, der bidrager til forankringen i foreningslivet og lokale fællesskaber. Startboligprojekter skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Der gives ikke støtte til allerede igangsatte aktiviteter. Den maksimale periode for et startboligbidrag er 15 år. Startboliger adskiller sig fra normale almene ungdomsboliger på følgende punkter: Den berettigede personkreds er 18-24-årige med behov for bostøtte. Anvisningen sker på baggrund af en individuel vurdering, der tager hensyn til den unges behov og til et velfungerende boligmiljø. Boligorganisationen og kommunen fastlægger anvisningsproceduren. Da der er tale om et tidsbegrænset tilbud, bor beboerne i startboliger på midlertidige lejekontrakter. Kommunens ret til at beslutte, at op til hver fjerde ledige almene ungdomsbolig stilles til rådighed for kommunens løsning af boligsociale problemer, gælder ikke for almene ungdomsboliger, der anvendes som startboliger Som en del af ansøgningen om støtte fastlægger boligorganisationen i samarbejde med kommunen, hvordan målgruppen for startboligerne ønskes afgrænset i det konkrete projekt. Målgruppen skal have et tilstrækkeligt behov for en bolig med bostøtte på maksimalt 4 timer om ugen (i ordningen prioriteres projekter med en normering på 1,4-3 timer om ugen), men må ikke have et så stort behov for støtte, at tilbuddet ikke yder dem den rette støtte. 7 af 10

De unge i målgruppen kan således være berettiget til en startbolig i kraft af tungere eller lettere problemer af kortere eller længerevarende karakter, herunder behov for at forebygge fx hjemløshed. Startboliger er ikke rettet til unge, der har behov for en mere intensiv voksenstøtte, som serviceloven forudsætter, at kommunen leverer. Startboliger er reserveret til unge mellem 18-24-årige, som har et særligt behov for en bolig med tilhørende bostøtte i form af en social vicevært, der vil kunne hjælpe de unge med at komme i gang med arbejde eller uddannelse og med at formå at fastholde en bolig. Huslejeniveau: ca. kr. 3.000 kr. pr. måned (ekskl. el, varme og vand) 7 Kommunal udlejning af boliger i privat udlejningsbyggeri Regler om kommunal udlejning af boliger i privat udlejningsbyggeri er beskrevet i bekendtgørelse af lov om kommunal anvisningsret I kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om anvendelse af reglerne om kombineret udlejning i ét eller flere områder jf. almenboliglovens 51b og 59, stk. 4, kan kommunen indgå aftale med en privat udlejer om kommunal anvisning til dennes boliger med henblik på at løse kommunens boligsociale problemer. Anvisningen kan højst omfatte hver fjerde ledige bolig i ejendommen. Det er muligt indenfor denne ramme at indgå aftale om, at anvisningen angår et bestemt antal lejligheder i ejendommen. Derved kan kommunen sikre sig at få anvisning til den type bolig, der bedst dækker dens behov i forhold til ansøgergruppen fx til mindre lejligheder, hvis målgruppen er hjemløse. En sådan aftale skal mindst omfatte to lejligheder, og ejendommen, det vedrører, mindst have otte lejligheder. Kommunalbestyrelsen skal offentligt opfordre samtlige ejere af private udlejningsejendomme til at byde ind fx ved annoncering i dagspressen med henvisning til kommunens hjemmeside om yderligere information om ordningen. En aftale med en privat udlejer kan højst have en periode af 6 år, og der kan efterfølgende ikke indgås en ny aftale med denne ejer. Kommunen udbetaler en godtgørelse for de lejligheder, den råder over, med et beløb fastsat af kommunen, med statslig refusion. Den statslige refusion af godtgørelsen kan maksimalt udgøre 30.000 kr. pr. lejlighed. Anvisningsloven har kun været anvendt i et endog meget beskedent omfang i de seneste 10 år, hvorfor der er ringe erfaringer med anvendelsen af ordningen, fx i forhold til hjemløse. Boligerne kan anvendes til hjemløse, der ikke har væsentlige misbrugsproblemer eller psykiske problemer, men som først og fremmest har behov for at etablere sig i egen bolig og deltage i et socialt fællesskab. Huslejeniveau: I gennemsnit ca. 800 kr. pr. m² i 2013 (ekskl. el, vand og varme), svarende til ca. 3.300 4.000 kr. pr. måned (for en bolig på omkring 50-60 m²) (alt afhængig af beliggenhed og kvalitet). 8 af 10

8 Etablering af botilbud efter serviceloven i almene boligafdelinger Ifølge 161, stk. 1 i lov om almene boliger m.v. kan kommuner og regioner indgå aftale med en almen boligorganisation om at tilvejebringe midlertidige bo- og botræningstilbud efter bl.a. servicelovens 107 og 110 i den almene boligsektor. Tilbuddene kan tilvejebringes i eksisterende lokaler eller ved etablering af lokaler i nye almene boliger, og skal udgøre en selvstændig afdeling, jf. lovens 161, stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan yde lån eller garanti for lån til etablering af sådanne lokaler, hvis disse udskilles som en selvstændig afdeling, jf. lovens 162. Den offentlige støtte til den del af afdelingen, der udskilles til botilbud, jf. lovens 163, stk. 2. bortfalder og dækkes ind gennem regionens eller kommunens lejebetaling til afdelingen. Det er endvidere et krav, at kommunen skal deponere et beløb svarende til det beløb, som kommunen skulle betale ved at oprette boligerne som kommunale botilbud efter serviceloven. Serviceloven 107 midlertidige boformer I henhold til 107 i serviceloven kan kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. I disse typer af tilbud er der mulighed for at arbejde med brugernes problematikker omkring fx stofmisbrug eller psykiske problemer. Ifølge stk. 2. skal kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold i boformer efter servicelovens 107 til: 1) personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og 2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. Anvendelsen af servicelovens 107 skal ses i sammenhæng med andre botilbud og indsatsformer, herunder egen bolig efter almenboligloven gennem den kommunale boliganvisning, med eventuelt dertilhørende bostøtte. I praksis vil det ofte være borgerens behov for serviceydelser i boligen, der vil være afgørende for visitationen til det konkrete botilbud. Servicelovens 110 midlertidig boformer Efter servicelovens 110 skal kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Optagelse i en boform kan ske ved selvmøderprincippet eller ved henvisning fra offentlige myndigheder eller forvaltningsgrene. Lederen af boformen har visitationsretten, og som udgangspunkt kan en hjemløs borger ikke afvises på grund af pladsmangel med mindre, der kan findes anden passende hjælp (herunder optagelse i andet 110-regi). 9 af 10

Det er en forudsætning, at andre hjælpemuligheder skal være udtømt forud for et egentligt ophold i en boform efter servicelovens 110. Ved optagelsen bør opmærksomheden derfor rettes mod, om der er behov for særlig behandlingsmæssig støtte eller mere omfattende hjælp i en kortere eller længerevarende periode. I disse tilfælde skal der henvises til bo- og behandlingstilbud, som er tilrettelagt særligt for disse målgrupper. 10 af 10