Indledning... 15 Prolog... 15 1.1. Overordnede mål... 16 1.2. Problemstilling og teser............................. 16 1.3. Afhandlingens metodiske og teoretiske tilrettelæggelse....... 18 1.4. Mentalitetshistoriens styrker og svagheder................. 20 1.5. Tendenser i velfærdsforskningen... 25 1.6. Periodeafgrænsning... 29 1.7. Udvælgelse af kommuner... 31 1.8. Kildemateriale... 31 1.9. Vedrørende brug af citater m.m.... 35 Del 1: Mentalitetshistorisk indkredsning af nogle centrale kategorier i idrætsforeningernes selvforståelse... 36 2. Den borgerlige individopfattelse.......................... 36 2.1. Den grundtvigske bevægelse... 40 2.1.1. Grundtvig og folket... 42 2.1.2. Den sociale basis... 44 2.1.3. Opdagelsen af folket... 45 2.1.4. Grundtvigianismen social bevægelse og institutioner... 50 2.2. Forestillinger om det lokale fællesskab en utopisk kategori?... 52 2.3. Nogle centrale forståelseskategorier i idrætsforeningernes selvforståelse... 56 2.4. Analyse af forståelseskategorier... 57 2.5. Forståelseskategorien frivillighed......................... 60 2.5.1. Tema 1. Idealet om frivilligt arbejde................. 61 2.5.2. Tema 2. Rekruttering af frivillige.................... 65 2.5.3. Når lysten til frivilligt lederarbejde forsvinder......... 70 2.5.4. Tema 4. Kommunen og det frivillige idrætsarbejde.... 72 7
2.5.5. Afsluttende bemærkninger......................... 89 2.6. Forståelseskategorien kammeratskab... 90 2.6.1. Tema 1. Den gode sportskammerat.................. 90 2.6.2. Tema 2. Kammeratskabet som forbillede............. 93 2.6.3. Tema 3. Kammeratskabet i krise................... 105 2.6.4. Tema 4. Når kammeratskabet står i vejen for medlemsdemokrati og debat... 108 2.6.5. Tema 5. Intet klubhus, intet kammeratskab........... 114 2.6.6. Tema 6. Kammeratskab og penge.................. 119 2.6.7. Tema 7. Os og de andre........................ 121 2.6.8. Tema 8. Kammeratskab og lokalpolitik.............. 123 2.7. Forståelseskategorien De unge væk fra gadehjørnerne..... 127 2.7.1. Indledning..................................... 127 2.7.2. Tema 1. Den sociale nød og idrætsforeningen........ 129 2.7.3. Tema 2. Hærværk og gadedrenge................... 131 2.7.4. Tema 3. Forældrenes støtte....................... 133 2.7.5. Tema 4. Se dem hænge i en port idrætsforeningen, et værn mod et liv på gaden... 135 2.7.6. Tema 5. Idrætsforeningerne bør være deres pgave voksne... 136 2.7.7. Tema 6. Hvordan få myndigheder i tale.............. 139 2.7.8. Tema 7. Politikerne og idrætsforeninger............. 141 2.8. Opsamling... 149 Del 2: Idræt som kommunal velfærd Tre eksempler... 152 3. Storbyen København... 152 3.1. 1860-1920. Idræt og folkesundhed... 152 3.2. Offentlige legepladser børns sundhed... 154 3.3. Legepladsforeningen i Kjøbenhavn... 157 3.4. Idrætsforeningerne og kommunen... 159 3.5. Socialdemokratiet kommer til magten i borgerrepræsentationen... 162 8
3.6. Anlæg af en Folke- og Idrætspark på Blegdams- og Østerfælled... 163 3.6.1. Socialdemokratiet og velfærdtanker............... 165 3.6.2. Københavns Idrætspark dannes... 167 3.6.3. Alliance mellem arbejderbevægelsen og de borgerlige 170 3.6.4. Administration af Københavns Idrætspark......... 172 3.6.5. Københavns Idrætspark en korporativ ordning.... 173 3.6.6. Københavns Idrætsparks anlæg... 175 3.7. København som forbillede for resten af landet............. 180 3.8. Opsamling... 181 3.9. 1920-1950. Idrætspolitik socialpolitik... 182 3.10. Legepladser eller børnepasning... 186 3.11. Skolen og idrætsforeningerne... 188 3.12. Idræt med arbejdsløse... 191 3.13. Idrætsfaciliteter................................... 194 3.13.1. Udvidelse af Centralanlægget... 196 3.13.2. Opførelse af idrætsanlæg i yderdistrikterne......... 200 3.13.3. Olympiske tanker fra Københavns Idrætspark...... 204 3.14. Økonomien bag de ydre anlæg.......................... 205 3.15. Kritik fra idrætsforeningerne... 206 3.16. Kommunens samarbejde med Københavns Idrætspark...... 208 3.17. Opsamling... 211 3.18. 1950 1973. Idræt som kommunal velfærd i København.... 212 3.19. København bliver til Storkøbenhavn..................... 215 3.20. Bolignød og plads til de unge... 216 3.21. Velstanden stiger... 218 3.22. Legepladser... 219 3.23. Idrætsforeningerne og det offentlige bydelen Sundby...... 221 3.23.1. Idrætsforeningernes opfattelse af kommunen....... 222 3.23.2. Hvorfor skal Amager være stedbarn, hvad sportspladser angår?... 225 3.24. Ungdomsudvalg 1946... 227 3.24.1. Ungdom fritid mentalitet.................... 228 3.25. Fordelingen af tipsmidlerne... 228 9
3.26. Idræt og politik i borgerrepræsentationen................ 229 3.26.1. Søbadeanstalter idræt og sundhed. Eksempel 1... 231 3.26.2. Friluftsbad på Bellahøj et folkebad? Eksempel 2.. 232 3.26.3. Hyltebjerg skole en konflikt mellem skolevæsenet og idrætsforeningerne. Eksempel 3... 234 3.26.4. Oprettelsen af Københavns Kommunes idrætsfond. Eksempel 4... 239 3.26.5. Politisk kritik af Københavns Idrætspark. Eksempel 5 246 3.26.6. Idrættens brug af offentlige midler. Eksempel 6.... 256 3.26.7. Plejehjem eller skøjtehal hvad er velfærd? Eksempel 7... 258 3.26.8. Friluftsbade i Sundby og Emdrup atter en diskussion om konkurrencesport kontra folkebad. Eksempel 8. 260 3.26.9. Offentlig støtte offentlig styring? Eksempel 9..... 263 3.26.10. Karakteren af idrætsdebatten efter tilfældighedens princip. Eksempel 10... 266 3.26.11. Fornyet kritik af Københavns Idrætspark. Eksempel 11... 267 3.26.12. Københavns Ungdomscentre endnu en ny administrator af idrætsfaciliteter. Eksempel 12...... 272 3.26.13.Fritidsloven. Eksempel 13... 273 3.26.14. Idrætsprognose for København 1969. Eksempel 14. 276 3.3. Opsamling... 281 4. Landkommunen Ballerup-Maaløv... 283 4.1. 1892-1945. To landsbyer og en stationsby................ 283 4.2. Måløv... 283 4.3. Ballerup... 285 4.3.1. Støtte fra byens bedsteborgere til en sund sportsungdom... 287 4.3.2. Skytteforeningen............................. 290 4.3.3. Tennisklubben i Ballerup... 290 4.3.4. Ballerup Gymnastikforening... 292 4.4. Skovlunde... 294 4.5. Idrætsfaciliteter, en opgave for sognerådet?............... 296 10
4.6. Måløv den forsmåede landsby... 297 4.7. Ballerup, den privilegerede stationsby.................... 299 4.8. Damgaardsparken det første kommunale idrætsanlæg i Ballerup Kommune... 301 4.9. Kommunale tennisbaner for de få eller de mange?.......... 304 4.10. Damgaardsparken indvies... 306 4.11. Sognerådet og idrætsforeningerne samarbejde eller styring?. 307 4.12. Fra foredrag til sportsuge idrætsforeningernes lokale status. 310 4.13. Politisk indflydelse ad kammeratskabets vej............... 313 4.14. Opsamling... 318 4.15. 1945 1973. Fra landsbysamfund til moderne Velfærdskommune... 319 4.16. Idrætsforeningernes politiske legitimitet... 321 4.16. Splittelse og samling............................... 325 4.17. Et forsøg på at forene boldklubben og gymnastikforeningen. 326 4.17.1. Sognerådet forsøger at mægle... 330 4.17.2. Boldklubben og gymnastikforeningen skilles....... 332 4.17.3. Uenigheden bliver til chikane... 335 4.17.4. Folkelig gymnastik eller konkurrencepræget boldspil. 335 4.17.5. Idrætsforeningernes anseelse daler... 339 4.18. Utilfredshed i Måløv... 341 4.19. Problemer i Skovlunde... 345 4.20. Idrætsforeningerne som fritidshjem... 349 4.21. Græsset er altid grønnere............................ 351 4.22. Almisse og rettighed............................... 352 4.23. Samarbejdet mellem idrætsforeningerne og kommunen i faste rammer... 355 4.24. Det kammeratlige netværk... 359 4.25. Idrætsforeningerne organiserer sig... 362 4.26. Den kommunale støtte gøres formel Det kommunale idrætsudvalg... 364 4.27. Kommunen giver fast økonomisk tilskud................. 365 4.28. Idrætsudvalget blander sig i idrætsforeningernes interne forhold... 366 4.29. Den økonomiske støtte og anerkendelse vokser........... 366 11
4.30. Kritik har det bedst bag lukkede døre... 368 4.31. Idrætsunionen et demokratisk samarbejdsorgan?......... 369 4.32. Væk fra landsbymentaliteten........................... 370 4.33. Voksende selvbevidsthed... 371 4.34. Ungdomsnævnet... 372 4.35. Truslen fra skolernes fritidsundervisning................. 373 4.36. Skal Ballerup Idrætspark opføres af frivillige?............. 376 4.37. Idrætsanlæg og idrætsforeninger anno 1973............... 379 4.38. Velfærd, idræt og politikerne... 381 4.38.1. Det Konservative Folkeparti og idrætten.......... 382 4.38.2. Socialdemokratiet og idrætten................... 384 4.38.3. Kommunalpolitikere og idrætskammerater, en tradition lever videre... 385 4.39. En overflødig fritidslov... 386 4.40. Fritidsloven ifølge de konservative... 387 4.41. Idrætsforeningerne og fritidsloven... 389 4.42. Opsamling... 391 5. Købstaden Skive... 393 5.1. 1830-1916. Skive bliver en industriby... 393 5.2. 1869-1890. Den første skyttebevægelse i Skive............ 394 5.3. Den første gymnastik... 395 5.4. Svømning og skøjteløb... 396 5.5. 1890-1916. Idrætten etableres i Skive og omegn........... 396 5.6. Idræt i Skives opland... 396 5.7. Idræt i Skive... 398 5.8. Idrætsfaciliteter og økonomisk støtte til idrætsforeningerne.. 401 5.9. Idrætsforeningernes aktører... 402 5.10. Opsamling... 404 5.11. 1916 1950 Idrætsforeningernes status vokser............ 405 5.12. Socialdemokratisk flertal i byrådet... 406 5.13. Skive Stadion... 407 5.14. Idrætsforeningerne og kommunen... 408 5.15. Idrætsforeningerne organiserer sig: Skive IdrætsForbund... 412 5.16. Opsamling... 413 12
5.17. 1950 1970. Idræt bliver kommunal velfærd i Skive........ 414 5.18. Velfærd og højkonjunktur... 414 5.19. Idrætsforbundet og kommunen... 415 5.20. Skive-hallen et prestigefyldt projekt.................... 417 5.20.1. Hvor skal hallen ligge?... 421 5.20.2. Aktieselskabet Sparta, Idrætsanlæg i Skive.......... 424 5.20.3. Selvejende institution eller aktieselskab?........... 426 5.20.4. Indsamling af penge et stridsspørgsmål.......... 427 5.20.5. Skive-hallen færdig... 429 5.21. Andre idrætsanlæg i Skive... 430 5.22. Halbyggeri i omegnen... 431 5.23. Fra almisse til ret modtagelsen af den statslige tipslov...... 435 5.24. Fritidsloven... 438 5.25. Skive-ordningen... 441 5.26. Fra ydmyghed til overmod... 443 5.27. Idræt som kommunal velfærd... 446 5.28. En uundværlig del af byens liv... 448 5.29. Opsamling... 450 6. København, Ballerup og Skive. Afsluttende bemærkninger........ 451 7. Samlet afslutning... 455 8. English summary... 460 9. Kilde- og litteraturfortegnelse............................. 476 9.1. Utrykt kildemateriale... 476 9.2. Medlemsblade fra lokale foreninger... 477 9.3. Diverse lokale udgivelser... 477 9.4. Aviser og organisationsblade... 479 9.5. Litteratur.......................................... 480 13