ÅRSRAPPORT FOR ULYKKESREGISTERET 2001

ÅRSRAPPORT FOR ULYKKESREGISTERET 2001 Skadestuekontakter registreret på fem skadestuer Bjarne Laursen Hanne Møller Anne Mette Tranberg Johansen Birthe Frimodt-Møller

2

Årsrapport for Ulykkesregisteret 2001 Skadestuekontakter registreret på fem skadestuer Bjarne Laursen Hanne Møller Anne Mette Tranberg Johansen Birthe Frimodt-Møller Center for Ulykkesforskning Statens Institut for Folkesundhed København 2002

ÅRSRAPPORT FOR ULYKKESREGISTERET 2001 COPYRIGHT SIF. København, November 2002. Uddrag herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt. Statens Institut for Folkesundhed (SIF) er et selvstændigt institut under Sundhedsministeriet. SIF er et sektorforskningsinstitut med forskning og udredningsvirksomhed som hovedopgaver. Instituttets forskning omfatter undersøgelser af befolkningsgruppers sundhedsforhold, sygdomsforekomst, sygdomsårsager og sygdomskonsekvenser, forebyggelsesorienterede undersøgelser, miljømedicin, ulykkesforskning og sundhedstjenesteforskning. Instituttet har som særlig opgave, at gennemføre regelmæssige, nationalt repræsentative undersøgelser af den danske befolknings sundheds- og sygelighedsforhold samt at gennemføre registerbaseret forskning. Center for Ulykkesforskning blev oprettet på instituttet i 1999. Centerets hovedopgaver er at koordinere og styrke forskningen om ulykker samt at indsamle og formidle informationer om ulykker. Centeret udgiver et nyhedsbrev 3 gange om året (se Instituttets web adresse). Omslag: Foto Mogens Ulderup Rapporten kan købes ved henvendelse til: Statens Institut for Folkesundhed SVANEMØLLEVEJ 25 2100 KØBENHAVN Ø Telefon 3920 7777 Fax 3920 8010 www.si-folkesundhed.dk/cuf Pris: 50,00 kr. + forsendelse ISBN 87-7899-059-9 ISSN 1602-7876

Forord I 2000 udgav Center for Ulykkesforskning rapporten Ulykker 1990-1999. Tal, trends og temaer. I denne rapport blev data fra de første 10 års data fra Ulykkesregisteret præsenteret, dels som en række tabeller, dels blev en række temaer belyst ved hjælp af data fra registeret. Denne rapport følges op hvert år af en årsrapport, hvor en tilsvarende række figurer og tabeller præsenterer tallene for det seneste år samt udviklingen for den seneste 10-års periode. Data for 2000 blev publiceret i Årsrapport 2000, og indeværende årsrapport præsenterer data for 2001. I denne årsrapport har vi valgt følgende temaer til belysning af ulykkesbilledet i Danmark: - Ældres faldulykker med fokus på involverede produkter - Sportsulykker - Legepladsulykker - Ulykker med hunde Centeret udgiver desuden et nyhedsbrev 3 gange årligt samt leverer analyser til myndigheder og andre institutioner. Ultimo 2002 udgives en CD med udtræksprogram, der gør det muligt selv at gennemføre analyser på Ulykkesregisteret. Dataindsamlingen foregår i samarbejde med skadestuer på grundlag af den rutinemæssige registrering af tilskadekomne. Siden 1990 har Københavns Amts sygehuse i Glostrup og Herlev, Frederiksborg Amts sygehus i Frederikssund, Ribe Amts Centralsygehus i Esbjerg og Århus Amts Centralsygehus i Randers indsamlet oplysninger om ulykker, der har medført kontakt til skadestuen på disse sygehuse. Oplysningerne gælder alle typer af ulykker, dvs. ulykker i hjem og fritid, arbejdsulykker og trafikulykker. Data kodes og bearbejdes af særligt uddannede lægesekretærer, der også indlæser data i den centrale database. Lægesekretærernes store omhu og aktive interesse for deres arbejde er en forudsætning for kvaliteten af registerets data. Disse medarbejdere og skadestuernes personale skal have stor tak for deres indsats. Denne publikation er udarbejdet af medarbejderne ved Center for Ulykkesforskning: Birthe Frimodt-Møller (speciallæge i samfundsmedicin), Hanne Møller (cand. comm., informationsmedarbejder), Anne Mette Tranberg Johansen (cand scient i statistik) og Bjarne Laursen (cand. scient.). Statens Institut for Folkesundhed Center for Ulykkesforskning, Svanemøllevej 25 2100 København Ø telefon: 3920 7777 e-mail: ham@si-folkesundhed.dk (Hanne Møller) København, oktober 2002 Mette Madsen

Indholdsfortegnelse FORORD...5 INDHOLDSFORTEGNELSE...7 INDLEDNING...9 REGISTERETS INDHOLD...9 ULYKKER GENERELT...11 SKADESTUEKONTAKTERNES FORDELING PÅ ULYKKESTYPE, KØN OG ALDER...13 Børn og unges ulykker i trafikken...16 Fordeling på sygehuse...18 TEMAER...21 PRODUKTER INVOLVERET I ÆLDRES ULYKKER...21 SPORTSSKADER...23 Fodbold...23 Håndbold...23 Badminton...24 Ridning...24 Basketball...24 Gymnastik...24 LEGEPLADSULYKKER 2001...25 Skaderne...25 Ulykker på legepladser i daginstitutioner...25 ULYKKER MED HUNDE...28 Hundebid...28 Andre skader...29 BAGGRUND...30 CENTER FOR ULYKKESFORSKNING...30 Registerets vedligeholdelse...30 Mål for ulykkesforekomst...31 Alvorlighedsmål...32 Ulykkestal i andre datakilder...32 Historisk baggrund for Ulykkesregisteret...32

Indledning Ulykkesstatistikken i denne publikation dækker tilskadekomst registreret i skadestuer i 2001 samt udviklingen for den seneste 10 års periode (1992-2001). En mere omfattende beskrivelse af perioden 1990-1999 blev som nævnt i forordet publiceret i 2000. Rapporten omfatter ikke ulykkesmønstre for dødsfald efter ulykker. Man skal i stedet søge oplysninger om dødsulykker i Dødsårsagsregisteret. Betydningen af at fokusere på skadestuetal fremgår af følgende forhold mellem skadestuekontakt, indlæggelser og dødsfald som følge af ulykker: I en befolkning på 1000 personer kan der på et år forventes 109 skadestuekontakter, 8 indlæggelser og mindre end 1 dødsfald (0,5) som følge af ulykker 1. (Sundhedsstyrelsen 1999) Planlægning af ulykkesforebyggelse alene på grundlag af oplysninger om ulykkesdødsfald eller indlæggelser som følge af ulykker må derfor anses for at være helt utilstrækkelig, hvis ulykkers samlede belastning af samfundet skal vurderes. I det følgende beskrives først registerets indhold, dvs. hvilke oplysninger om ulykker findes i registeret, og hvordan disse oplysninger fortolkes. De følgende kapitler illustrerer typiske skademønstre for hjemme- og fritidsulykker, arbejdsulykker og trafikulykker samt udvalgte temaer. Herefter beskrives i baggrundsafsnit Centerets opgaver og den historiske baggrund for registeret. I bilagene findes en række tabeller, som skulle gøre det muligt at finde oplysninger om de forskellige ulykkestyper. Registerets indhold Ulykkesregisteret indsamler skadestuedata om ulykker fra fem sygehuse: Esbjerg, Frederikssund, Glostrup, Herlev og Randers. Befolkningen i disse sygehuses optageområder er stort set repræsentativ for hele landet. I 1998 blev det samlede optageområde udvidet fra 38 til 40 kommuner med en befolkning på i alt ca. 786.000 i 2001 (i bilag 1 vises de kommuner, der indgår i de fem sygehuses optageområder). Optageområdet dækkede i 2001 14,7 % af den danske befolkning. I Ulykkesregisteret indgår kontakt til skadestue som følge af ulykke, der defineres som følger: "En ufrivillig hændelse karakteriseret ved en hurtigt virkende kraft eller påvirkning, som kan ytre sig i form af skade på kroppen". (kilde: NOMESKO Klassifikationen, 1997 (se nedenfor)). Registeret indeholder oplysninger om omstændighederne ved ulykkeshændelser. Registreringen foretages efter den Nordiske ulykkesklassifikation 2, som også anvendes i Landspatientregisteret (LPR). Klassifikationen er opbygget i moduler, og disse er i princippet hierarkiske, således at oplysninger kan kodes på et overordnet eller mere detaljeret niveau. LPR anvender det overordnede niveau i et 9

nærmere afgrænset sæt oplysningstyper, hvorimod Ulykkesregisteret anvender det detaljerede niveau og alle moduler, som er relevante for ulykker. Ulykkesregisteret koncentrerer sig om omstændigheder ved skaders opståen, fordi viden om disse forhold har betydning for forståelsen af hændelsesforløbet og dermed for valg af den indsats, der er påkrævet for at forebygge lignende hændelser i fremtiden. Omstændighederne ved skaders opståen beskrives ud fra følgende oplysninger: Skadested er beskrivelsen af stedet for ulykken (boligområde, transportområde, institutions-/skoleområde osv.). Skadesmekanisme beskriver, hvordan skaden opstod, f.eks. ved fald, klemning, snit, forgiftning, varme- eller kuldepåvirkning osv. Aktivitet angiver formålet med den tilskadekomnes aktivitet på skadetidspunktet, f.eks. leg, sport eller idrætsudøvelse, arbejde (i erhverv) eller ulønnet arbejde som husholdningsarbejde osv. For ulykker sket i forbindelse med sport registreres sports- eller idrætsgren. Arbejds- og trafikulykker beskrives nærmere med oplysninger, der er særligt relevante for disse kategorier. For arbejdsulykker registreres den tilskadekomnes branche (i det omfang, det er muligt, da oplysninger om erhverv desværre ikke indgår rutinemæssigt i de personlige stamoplysninger). For trafikulykker (køretøjsulykker) beskrives bl.a. den tilskadekomnes transportform, en eventuel modparts transportform, om den tilskadekomne var fører af eller passager i køretøjet, uheldssituation samt lys- og føreforhold. Afslutningsmåde dækker over skadestuens registrering af, hvordan behandlingen blev afsluttet i skadestuen. Efter undersøgelse tages der stilling til behandling, og i nogle tilfælde er behandling ikke relevant eller ikke mulig. Kategorien hjemsendt uden behandling dækker ikke blot tilfælde uden diagnosticeret skade, men også tilfælde som f.eks. visse knoglebrud, hvor der faktisk ikke gives behandling (f.eks. brud på ribben). Afsluttet efter skadestuebehandling angiver, at skaden forventeligt er færdigbehandlet fra lægelig side, og patienten må afvente opheling af læsionen. Afslutning til praktiserende læge/speciallæge angiver, at forløbet kræver yderligere kontrol og evt. efterbehandling fra lægelig side (f.eks. fjernelse af suturer). Tilsvarende efterbehandling kan af særlige grunde være indiceret i ambulatoriet på hospital, jf. kategorien afsluttet til ambulatorium. Endelig kan skadens art og hele hændelsesforløbet medføre indlæggelse på sygehus. Skadens art og lokalisation til kropsregion er tilsammen en beskrivelse af selve skaden (diagnosen). Disse oplysninger kodes efter en EU standard, som blev udarbejdet til brug i det tidligere EHLASS (se s. 32). Disse kodesæt anvender betegnelser på dansk (frem for latin) for at lette forståelsen hos brugere af data; der omtales blå mærker, hudafskrabning, knoglebrud, forbrænding/skoldning mv. og kropsregioner såsom hoved, ansigt, arme, ben mv. Herudover registreres også diagnoser (ICD-10). I registreringssystemet kan der beskrives op til 3 læsioner og dertil hørende kropsregion. Det skal dog bemærkes, at i analyserne, der fremgår af denne rapport, er den vigtigste læsion og dertil hørende kropsregion beskrevet. Der er med andre ord kun talt 1 læsion pr. skadestuekontakt. 10

Ulykker generelt Ulykker er opdelt i 3 hovedkategorier: Hjemme/fritidsulykker, arbejdsulykker og trafikulykker. For arbejdsulykkerne og trafikulykkerne gælder, at mange af disse ulykker også registreres af Arbejdstilsynet henholdsvis politiet såfremt disse myndigheder er kontaktet i forbindelse med ulykken, hvorimod hjemme/ fritidsulykker kun registreres på skadestuerne. Figur 1: Skadestuekontakternes fordeling i 2001 på de tre hovedkategorier hjemme/fritidsulykker, trafikulykker og arbejdsulykker. Arbejdsulykker 15% Hjemme/fritidsulykker 75% Trafikulykker 10% Hjemme/fritidsulykkerne er de helt dominerende med 3 ud af 4 ulykker. Figur 2: 280 Hjemme-fritidsulykker, arbejdsulykker og trafikulykker fordelt på alder. Antal pr. 1000 indb. antal pr. 1000 240 200 160 120 80 40 0 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90-94 95+ Hjemme/fritidsulykke Køretøjsulykke Arbejdsulykke Ulykkernes forekomst er forskellig for de tre ulykkestyper og varierer med alderen, jf. figur 2. Hjemme/fritidsulykker er kendetegnet af en U-formet kurve med flest kontakter hos børn (toppunkt i 10-14 års alderen) og hos ældre (stigende 11

risiko med stigende alder). For arbejdsulykker ses en top i 20-29 års alderen, for trafikulykker i 10-19 års alderen. For både arbejdsulykker og trafikulykker er mønsteret, at der er en faldende forekomst af ulykker med stigende alder. De sidste 10 år har forekomsten af skadestuekontakter ligget nogenlunde konstant. Dog ses en stigende tendens for hjemme-fritidsulykkerne de sidste 3 år. Figur 3. Udviklingen i skadestuekontakter for de tre ulykkestyper. Antal pr. 1000 indb. 100 80 antal pr. 1000 60 40 20 0 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Hjemme/fritid Arbejde Trafik 12

Skadestuekontakternes fordeling på ulykkestype, køn og alder De tilskadekomne er ikke jævnt fordelt på køn og aldersgrupper. For hjemme /fritidsulykkernes vedkommende sker de fleste ulykker for børn og unge, idet ulykkeshyppigheden topper ved 12-års alderen for både drenge og piger (jf. figur 4a og 4b). For denne aldersgruppe spiller sportsulykker en dominerende rolle. Indtil 50 års alderen er der flere mænd end kvinder blandt skadestuekontakterne men herefter vender billedet, idet der blandt de ældste aldersgrupper er flest kvinder. Dette mønster hænger især sammen med fald og hoftebrud hos de ældre kvinder. Over 70-års alderen stiger ulykkesrisikoen igen, hvor faldulykker er den helt dominerende ulykkestype. I 2001 var der i alt 74.704 hjemme/fritidsulykker i Ulykkesregisteret, svarende til ca. 510.000 for hele Danmark. Figur 4a: 6000 Hjemme og fritidsulykker fordelt på køn og alder, 2001. Antal 5000 antal i UR 4000 3000 2000 1000 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90+ 0 Mænd Kvinder Figur 4b: 250,0 Forekomsten af hjemme- og fritidsulykker pr. 1000 personer i forskellige kønsog aldersgrupper, 2001. 200,0 antal pr 1000 150,0 100,0 50,0 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90+ 0,0 Mænd Kvinder 13

Arbejdsulykkerne er vist i figur 5a og 5b. Hyppigheden topper i 20-24 års alderen for både mænd og kvinder. De dominerende skader var snit, kontakt med genstand i bevægelse, fremmedlegeme i øjet og klemning. Blandt skadestuekontakter efter arbejdsulykker var bygge- og anlægsbranchen for mænd samt socialog sundhedssektoren for kvinder de hyppigste brancher. I disse brancher var der en stigning på henholdsvis 9% og 8% i forhold til 2000, jf. bilag 4.1 der viser en oversigt over alle brancher. I alt var der i 2001 15.380 arbejdsulykker i Ulykkesregisteret, svarende til 105.000 for hele Danmark. Det skal bemærkes, at figur 5b viser antallet af arbejdsulykker sat i forhold til befolkningen i de relevante aldersgrupper og ikke arbejdsstyrken! Figur 5a: 2500 Arbejdsulykker fordelt på køn og alder, 2001. Antal. 2000 antal i UR 1500 1000 500 0 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 Mænd Kvinder Figur 5b: 100,0 Forekomsten af arbejdsulykker pr. 1000 personer i forskellige køns- og aldersgrupper, 2001. 80,0 antal pr 1000 60,0 40,0 20,0 0,0 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 Mænd Kvinder 14

Trafikulykkerne har en noget anden fordeling, som vist i figur 6a og 6b. Trafikulykker sker hyppigst omkring 16-års alderen, derefter falder de med alderen dog er der en lille stigning omkring de 80 år. Generelt sker der flere trafikulykker for mænd end for kvinder fra 5-års alderen og opefter. I 2001 skete der i alt 9.809 køretøjsulykker, svarende til ca. 67.000 for hele Danmark. Figur 6a: Køretøjsulykker fordelt på køn og alder, 2001 1000 800 antal i UR 600 400 200 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90+ 0 Mænd Kvinder Figur 6b: 50,0 Forekomsten af køretøjsulykker pr. 1000 personer i forskellige køns- og aldersgrupper, 2001. 40,0 antal pr. 1000 30,0 20,0 10,0 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90+ 0,0 Mænd Kvinder 15

Børn og unges ulykker i trafikken Cyklen er for børn og unge det vigtigste transportmiddel. Cyklen er derfor også involveret i flest af ulykkerne blandt børn og unge op til 14 år (figur 7a). Langt størstedelen af cykelulykkerne i denne aldersgruppe (88%) er eneulykker, og skyldes sandsynligvis manglende træning og erfaring. Antallet af cykelulykker er dog faldende, hvilket modsvares af et relativt lille, men stigende antal bilulykker. Langt mere dramatisk er udviklingen for de 15-19 årige, hvor antallet af bilulykker nu nærmer sig antallet af cykelulykker (figur 7b). Dette er sandsynligvis et udtryk for at teenagere bevæger sig mindre og oftere transporteres i bil, eller eventuelt selv kører i bil for de ældstes vedkommende. Samtidig ser knallertulykkerne ud til at have toppet i år 2000. Figur 7a: 2000 1800 1600 1400 antal i UR 1200 1000 800 600 400 200 0 Børn i alderen 0-14 år, der er kommet til skade ved trafikulykker. Antal 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Til fods Cykel Knallert, motorcykel Bil mm. Figur 7b: 900 Unge i alderen 15-19 år, der er kommet til skade ved trafikulykker. Antal 800 700 600 antal i UR 500 400 300 200 100 0 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Til fods Cykel Knallert, motorcykel Bil mm. 16

For de 20-24 årige har bilulykkerne overhalet cykelulykker i midten af 1990 erne og bilen er nu klart den hyppigste transportform involveret i trafikulykkerne for denne aldersgruppe - selvom antallet er stagneret de seneste år (figur 7c). Også i denne gruppe sker der færre cykelulykker, og knallertulykkerne er stagneret. Figur 7c: 700 Unge i alderen 20-24 år, der er kommet til skade ved trafikulykker. 600 500 antal i UR 400 300 200 100 0 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Til fods Cykel Knallert, motorcykel Bil mm. 17

Fordeling på sygehuse Skadestuehenvendelserne i Ulykkesregisteret stammer fra registreringer på 5 udvalgte skadestuer på sygehusene i Glostrup, Herlev, Frederikssund, Esbjerg og Randers. Forholdet mellem de tre ulykkestyper er næsten det samme for de registrerende 5 skadestuer. Alle steder er hjemme/fritidsulykkerne de hyppigste, herefter kommer arbejdsulykker og endelig trafikulykkerne. Figur 8: Skadestuekontakter 2001 på de 5 skadestuer. Fordeling på ulykkestype. Antal pr. 1000 indb. Randers Esbjerg Frederikssund Herlev Glostrup 0 3000 6000 9000 12000 15000 antal pr. 1000 Hjemme/fritidsulykker Arbejdsulykker Trafikulykker De følgende tre figurer (figur 9a, b, c) viser udviklingen i forekomsten af skadestuekontakter efter de forskellige ulykkestyper i 1992-2001. Generelt er der kun tale om mindre ændringer. Nogle af ændringerne skyldes udvidelse af optageområdet (f.eks. i Frederikssund fra 1998), hvilket kan forskyde fordelingen af ulykkestyper, hvis relativt flere eller færre virksomheder eller veje indgår i området. Desuden kan henvendelsesmønsteret ændre sig blandt dem, der selv tager på skadestuen. Udviklingen i trafikulykker i Glostrup-området skyldes primært en stigning i antallet af bilulykker. Disse analyser er baseret på befolkningstallet i optageområdet for de respektive sygehuse uden hensyntagen til skadestuekontakternes bopælskommune, jf. diskussion af mål for ulykkesforekomst (s. 31). Vandringen mellem sygehuse inden for og uden for Ulykkesregisterets område vil blive nærmere analyseret for hvert sygehus og for hver ulykkeskategori i et selvstændigt repræsentativitets studie i nærmeste fremtid. 18

Figur 9a: 140,0 Skadestuekontakter efter hjemme/fritidsulykker fordelt på skadestue og år. Antal pr. 1000 indb. 120,0 100,0 antal pr 1000 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Glostrup Herlev Frederikssund Esbjerg Randers Figur 9b: 20,0 18,0 16,0 antal pr. 1000 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Skadestuekontakter efter trafikulykker fordelt på skadestue og år. Antal pr. 1000 indb. 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Glostrup Herlev Frederikssund Esbjerg Randers 19

Figur 9c: 30,0 Skadestuekontakter efter arbejdsulykker fordelt på skadestue og år. Antal pr. 1000 indb. 25,0 antal pr. 1000 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Glostrup Herlev Frederikssund Esbjerg Randers 20

Temaer Produkter involveret i ældres ulykker Ældre i Danmark (defineret som aldersgrupper på 65 år og derover) synes at være mindre udsat for ulykker end befolkningen som helhed, idet de kun udgør 9% af skadestuekontakterne, mod 15% af befolkningen. Til gengæld udgør de næsten 40% af indlæggelserne på grund af ulykker, og flertallet af dødsulykkerne. Størstedelen af indlæggelserne skyldes knoglebrud. Ca. 8% af de ældres ulykker er trafikulykker. Halvdelen af trafikulykkerne sker på cykel og kun 9% til fods. Selv i de ældste grupper sker kun ca. 20% af trafikulykkerne til fods. De resterende 92% er næsten udelukkende hjemme/fritidsulykker. Af disse er 74% faldulykker, og denne andel stiger med alderen - risikoen fordobles når alderen stiger med 10 år (figur 10a). De fleste faldulykker (58%) sker i boligen, i plejehjem (15%) eller på gaden (18%). Risikoen for at pådrage sig hoftebrud som følge af fald, stiger voldsomt med alderen. F.eks. havde de 80-84 årige i 2001 dobbelt så høj forekomst af hoftebrud sammenlignet med de 65-69 årige. Figur 10a: Skadestuekontakter 65+ år efter fald, 2001. Fordelt på køn og 5 års alder med angivelse af forekomst af hoftebrud. Antal pr. 1000 i hver gruppe. 250 200 150 Mænd Kvinder Hoftebrud mænd Hoftebrud kvinder 100 50 0 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90+ Der er gjort meget for at forebygge ældres faldulykker specielt i boligmiljøet. De ældre gøres opmærksomme på årsager til fald ved hjælp af f.eks. checklister, der kan vejlede om indretning af boligen (herunder belysning), hensigtsmæssig påklædning, betydningen af væskeindtagelse, kost, medicin, motion, osv. 1 Vigtige budskaber har været at sikre frie gangarealer med fastgørelse af løse tæpper og løse ledninger mv. Desuden anbefales ældre at være opmærksomme på 1 Eksempel på oplysningsmateriale til brug for forebyggelse af faldulykker hos ældre: 9 pjecer udgivet af Sund By Netværket i Danmark. Pjecerne omhandler årsager til fald, kost, væske, motion, bolig, medicin, sovemedicin, påklædning og fællesskab. Se http://www.sund-by-net.dk/ 21

god belysning, risiko for svimmelhed pga. væskemangel eller medicinforbrug og betydningen af fysisk aktivitet mv. Figur 10b: Produkter involveret i ældres (65+) faldulykker, 2001 Trappe inde Seng Trappestige mv. Alkohol Trappe ude Stol mv. Kørestol Gangstøtte (med hjul) Dørtærskel, dørtrin Bord Skammel/taburet Radiator, varmtvandsrør Løse tæpper, måtter Toilet Hund Rulletrappe, eskalator indendørs El-ledning, forlængerledning 0 1 2 3 4 5 6 procent af fald Som det ses af figur 10b, skyldes under 1% af faldulykkerne løse genstande. Et større problem er trapper samt trappestiger, som er involveret i mindst 9% af faldulykkerne. Men langt størstedelen af faldulykkerne er simple fald på gulv, hvor ældre mister balancen. I alt er produkter af forskellig art involveret i ca. 30% af faldulykkerne. I de øvrige tilfælde sker faldene spontant, eller der er ikke oplysninger om det involverede produkt. Faldskaderne rammer for kvindernes vedkommende oftest hoften (22%), hovedet (15%) samt håndled (14%). For mændene er det især hovedet, det går ud over (27%), dernæst hoften (18%). 22

Sportsskader Figur 11: Hyppigste sportsulykker hos hhv. mænd og kvinder. Skadestuekontakter, 2001. Antal omregnet til hele Danmark Gymnastik KVINDER Fodbold Ridning Håndbold Basketball Badminton MÆND Håndbold Fodbold 0 5000 10000 15000 20000 25000 30000 35000 antal i UR Sportsskader er blandt de hyppigst forekommende fritidsulykker, ca. 100.000 skadestuekontakter årligt i Danmark. Figur 11 viser de sportsgrene, som mænd og kvinder hyppigst kommer til skade ved. Det er dog samtidig de sportsgrene, som dyrkes af flest. Hvis antal skader sammenholdes med antallet af organiserede udøvere ifølge DIF, er de farligste sportsgrene basketball, ishockey og hockey, efterfulgt af fodbold, håndbold, volleyball og ridning. Dette skal dog tages med betydelige forbehold, bl.a. fordi antallet af uorganiserede udøvere er ukendt. De sportsgrene, hvor der oftest sker indlæggelser som følge af skader, er badminton, ridning, cykelsport og squash; her indlægges ca. 10% af dem der kontakter skadestuen. Fodbold Fodboldskader udgør ca. en tredjedel af samtlige sportsskader, og selv om fodbold er den hyppigste sport, er skadesantallet stort også når det ses i forholdet til antallet der spiller fodbold. Fodboldskaderne topper ved 20-24 år, og for mændenes vedkommende er der mange skader også blandt de lidt ældre. Hver tredje skade skyldes kontakt med mennesker, typisk en tackling eller et sammenstød med hovederne. I fodbold som i mange andre sportsgrene er der mange overbelastningsskader og faldskader. Håndbold Den typiske håndboldspiller er en kvinde, og håndboldskader rammer derfor oftest kvinder. Håndboldskaderne topper for kvinderne omkring de 15 år, og for mændene hos de 15-19 årige. Skadesmønstrene for de to køn er ikke særligt forskellige, dog får mænd flere åbne sår, mens kvinder får flere forvridninger. Kvinder får hyppigere fingerskader og knæskader, medens mænd får forholdsvis flere hoved- og skulderskader. Kvinders skader skyldes oftest fald samt kontakt 23

med bolden, medens mænds skader oftest skyldes fald og kontakt med andre spillere. Til trods for de færre skadestuekontakter, indlægges dog lige så mange mænd som kvinder. Badminton Badmintonskaderne sker hyppigst omkring de 40 år. Der er oftest tale om knæ-, ben- og ankelskader, men der er også et betydeligt antal øjenskader. Badminton er den sportsgren, der har flest akillesseneskader. Ridning Langt de fleste rideskader (90%) rammer piger/kvinder, oftest i 10-14 års alderen. Antallet har været stigende de seneste år. De hyppigste skadesmekanismer er fald fra hest (56%) samt kontakt med hest (26%), typisk ved spark eller ved at blive trådt på. Bid er relativt sjældne (under 2%). Skaderne sker oftest i rideskoler (60%), og kun sjældent (7%) i fri natur. Basketball De fleste basketballskader sker i 10-14 års alderen. De hyppigste læsionstyper er forvridning, kvæstelser og brud. Mænd får oftere åbne sår end kvinder. Kvinder får i udpræget grad fingerskader (ca. halvdelen af alle skader), hvilket hænger sammen med, at skader ved kontakt med bold er hyppigst for kvinder, mens det for mænd er overbelastningsskader, boldkontakt samt kontakt med andre spillere der er de hyppigste skadesmekanismer. Gymnastik Gymnastikskaderne rammer oftest piger på 10-14 år, selv om der ses skader op til 90 år. Skaderne skyldes næsten altid fald eller overbelastning og kan ramme næsten alle kropsdele. Skaderne er oftest forvridning, forstuvning, kvæstelser eller brud. 24

Legepladsulykker 2001 I løbet af 2001 måtte ca. 16.000 børn i alderen 0-14 år en tur på skadestuen efter ulykke på en legeplads (i boligområde, institutioner og parker). Udover de ulykker der sker på legepladser, kommer yderligere ca. 7.000 børn til skade i skolegårde, og 17.000 børn i institutioner. Legepladsulykker udgjorde i 2001 omkring 8% af de ca. 200.000 ulykker, der årligt sker for børn i Danmark i denne aldersgruppe. På baggrund af Ulykkesregisterets data er det muligt at differentiere ulykkerne på tre forskellige typer legepladser. De fleste ulykker sker således på legepladser i institutioner (64%), mens 28% sker på private legepladser i boligområder og 8% på legepladser i parker og forlystelsesområder. Det er der ikke noget underligt i, da f.eks. institutionernes legepladser bruges intensivt hver dag - mens legepladser i park og forlystelsesområder besøges langt sjældnere. Skaderne Langt de fleste børn kommer til skade som følge af et fald på legepladsen (59%), 27% af skaderne skyldes kontakt med genstand, 6% sker pga. klemning og 4% er overbelastningsskader. Hver tredje skade er en sårskade, og hver femte ulykke resulterer i knoglebrud, oftest på håndled og underarm. Ca. 5% af skaderne er så alvorlige at de fører til indlæggelse oftest pga. skader som knoglebrud eller hjernerystelse. Næsten alle skader, der fører til indlæggelser skyldes fald, ofte fra større højde (fra træer, klatrestativer eller gynger). Ulykker på legepladser i daginstitutioner Af figur 12a fremgår det, at der er sket en stigning i antallet af ulykker på legepladser i daginstitutioner i årene 1998-2001. En del af stigningen kan dog tilskrives usikkerhed om hvor ulykken er sket er den sket inde i institutionen eller ude på legepladsen? Ser man således på alle ulykker i daginstitutioner samt deres legepladser er der tale om en stigning på 12%. De ulykker hvor legepladsredskaber har været involveret (gynger, klatrestativer mv.) er steget med 15% i perioden. Disse tal skal ses i forhold til, at antallet af børneulykker generelt er steget med 9%, hvoraf ca. halvdelen af stigningen kan forklares med det stigende børnetal. Der er altså absolut ikke tale om nogen alarmerende udvikling. Børns skader som følge af ulykker på legepladser i daginstitutioner kan ikke siges at være blevet mere alvorlige i perioden. Andelen af brudskader, hjernerystelser og åbne sår er uændret, mens andelen af forgiftninger er faldet. Andelen af børn der indlægges har også været konstant (ca. 5%). Enkelte udviklinger er dog værd at bemærke: Andelen af ulykker der skyldes kontakt med andre børn er steget betydeligt (ca. 48%) det handler typisk om skub, sammenstød samt ting der bliver kastet. Denne stigning tyder på at legen enten er blevet voldsommere, eller at der er relativt mindre plads i forhold til antallet af børn. Stigningen er især tydelig i aldersgruppen 3-5 år. Antallet af børn i daginstitutioner har ifølge Danmarks Statistik været næsten konstant for de 3-4 årige, medens det har været stigende for de ældre børn i perioden 1998-2001. 25

Figur 12a: Skadestuekontakter 0-14 år efter ulykker i daginstitutioner inkl. legepladser i 1998-2001, fordelt på tilskadekomst hhv. på legeplads, med legepladsredskab og i institutionen i øvrigt. Antal 30000 25000 20000 antal i UR 15000 10000 5000 0 1998 1999 2000 2001 Legepladsredskaber Legeplads Institution i øvrigt Figur 12b: Skadestuekontakter blandt børn 0-14 år, som følge af ulykker på legeplads i daginstitutioner 2001. Antal pr. 1000 indb. i hver gruppe 25 20 antal pr 1000 15 10 5 0 Drenge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Piger Figur 12b viser hyppigheden af skadestuekontakt pga. ulykker på legepladser i daginstitutioner. En incidens på 20 pr. 1.000 betyder, at der gennemsnitlig sker én legepladsulykke om året for hver 50. barn. 26

Figur 12c: Skadestuekontakter 0-14 år efter ulykker på legepladser 2001, fordelt på legepladsredskaber og andre legeredskaber mv. involveret. Antal omregnet til hele Danmark Menneske Klatrestativ Træer mv. Gynge Mooncar mv. Legehus, legetårn Barnecykel mv. Rutschebane Rulleskøjter Legespade Løbehjul 0 200 400 600 800 1000 antal Figur 12c viser antallet af skadetilfælde hos børn 0-14 år, hvor forskellige legepladsredskaber mv. har været involveret i ulykker på institutionslegepladser. Det er dog vigtigt at bemærke, at i mere end halvdelen af ulykkerne er der ikke registreret noget legeredskab. 27

Ulykker med hunde Hunde er involveret i en del ulykker, hvor dens ejer eller andre kommer til skade og må søge behandling på skadestue. Så selv om hunden siges at være menneskets bedste ven, er de alligevel involveret i ca. 8.000 ulykker på landsplan om året. Figur 13a: Skadestuekontakt i forb. med ulykker med hunde 1990-2001. Antal 2000 1600 antal i UR 1200 800 400 0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Fald, kontakt Bid mm. Andet Hundebid Hundebid er årsag til langt de fleste skader (64%) forårsaget af hunde. De sidste 10 år er antallet af registrerede skader efter hundebid dog faldet markant. Mens der i 1990 således var 9.000 på landsplan var der i 1998 kun 5.000 registrerede bidskader, altså næsten en halvering. Fra 1998 og frem til 2001 har antallet dog været konstant (se figur 13a). Faldet i antal hundebid skyldes næppe et fald i antallet af hunde i Danmark, for antallet af øvrige skader med hunde (fald over hund, væltet af hund mv.) er i samme periode steget fra ca. 2.000 i 1990 til ca. 3.000 i år 2001 (Ulykkeregisterets tal omregnet til landstal). Skaderne er dog sjældent alvorlige, og kun i 2% af tilfældene fører de til indlæggelse. Bidskader, der fører til indlæggelse, rammer især de mindste børn (0-5 år), medens indlæggelser på grund af fald eller lignende især rammer personer over 50 år. Bidskader rammer alle aldersgrupper næsten lige meget, dog lidt sjældnere personer over 60 år. Halvdelen af bidskaderne (59%) er sket hos mænd. Der er en tydelig sammenhæng mellem alder og hvor på kroppen man er blevet bidt; med stigende alder rammer bidskaderne oftere overekstremiteterne end hoved og andre kropsregioner (se figur 13b). Eksempelvis sker 68% af bidskaderne hos de 0-4 årige i hovedet/ansigtet, faldende til 25% for de 10-14 årige og ca. 10% for voksne. De øvrige bidskader rammer især hænder og fingre. 28

Figur 13b: Bidskader fordelt på alder og kropsregion. Pct. 100% 80% 60% 40% 20% 0% 0-9 10-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-79 Ben, fødder Arme, hænder Hoved, hals Det er ikke muligt at udpege bestemte hunderacer som særligt bidske på baggrund af Ulykkesregisterets data, da der ikke er tilstrækkelige oplysninger om hvilke hunderacer der er involveret. En Australsk undersøgelse påpeger dog, at schæferhunde og doberman har ca. fire gange højere risiko for at lave bidskader end gennemsnitshunden, og rottweilere 2-3 gange højere risiko. Andre skader Udover bidskader, skyldes en del skader simpelthen fald over eller forårsaget af hunde, eller sammenstød med hunde, og det er især kvinder i alderen 50-70 år som er udsatte. Kvinder udgør 64% af de tilskadekomne efter fald/sammenstød pga. af hunde, og det går især ud over knæ (typisk forstuvning), fingre (forstuvning, sår, brud) og håndled (brud). Hunde involveret i arbejdsulykker og trafikulykker Hunde er involveret i ca. 350 arbejdsulykker årligt på landsplan og den hyppigst tilskadekomne gruppe er postbude og avisbude! Bidskader udgør omkring 80% af skaderne, heraf er en forholdsvis stor andel (40%) i benene. I 2001 var hunde medvirkende til at ca. 200 personer kom til skade i trafikken, og dette tal er steget fra ca. 130 tilskadekomster i 1998. De fleste tilskadekomne er cyklister og knallertkørere, som bliver væltet af løsgående hunde. Et fåtal bilister er kommet til skade under forsøg på at undvige en hund f.eks. ved at køre i grøften, men ingen bilister er kommet til skade som følge af sammenstød med en hund undtagen hunde der var i bilen under ulykken. 29

Baggrund Center for Ulykkesforskning Ulykkesregisteret har siden 1999 været placeret på Statens Institut for Folkesundhed i Center for Ulykkesforskning. Centeret har følgende opgaver: at drive og videreudvikle Ulykkesregisteret at stille bearbejdede data og informationer til rådighed for ministerier, styrelser, amter og kommuner, forskningsinstitutioner, nyhedsmedier, den europæiske database (det tidligere EHLASS projekt) m.fl. at tilstræbe, at der i løbet af en årrække etableres en national model for udvidet skaderegistrering, der kan supplere Landspatientregisteret at udføre ulykkesforskning, udredningsopgaver på ulykkesområdet og forskningsbaseret rådgivning. Formålet med Ulykkesregisteret er at indsamle oplysninger om ulykkeshændelser, således at data kan anvendes til monitorering og analyse af ulykker og disses årsager samt til planlægning og evaluering af den forebyggende indsats mod ulykker. Registerets vedligeholdelse På de fem sygehuse er ansat specialuddannede lægesekretærer, som koder og bearbejder data, der indlæses i en central database. Oplysningerne om ulykkeshændelser hentes fra den rutinemæssige registrering af tilskadekomne i skadestuen. Lægesekretærerne mødes regelmæssigt for at diskutere kodespørgsmål, således at der kan vedligeholdes den bedst mulige ensartede kodestandard. Center for Ulykkesforskning har ansvaret for vedligeholdelse og drift af registeret og dermed også ansvaret for koordinationen af sekretærernes arbejde. I 1998 blev registreringssystemet opdateret bl.a. med den seneste reviderede udgave af den Nordiske ulykkesklassifikation 2. Dette har medført visse ændringer i enkelte kodesæt, som anvendes til beskrivelse af ulykkeshændelserne. I 2001 er inddateringen til Ulykkesregisteret sket online, således at databasen indeholder helt aktuelle data. Dette giver mulighed for at lave mere aktuelle udtræk. Vi arbejder også på at udvide registerets dækningsgrad med hensyn til geografisk udbredelse. Det sker bl.a. ved at motivere flere sygehuse til at påbegynde en udvidet ulykkesregistrering. På længere sigt er det planen, at der foruden ulykker også indsamles data om voldshændelser. Centeret stiller ekspertise til rådighed, såfremt sygehuse måtte ønske vejledning i tilrettelæggelse af ulykkesregistrering med samme indhold som Ulykkesregisteret. 30

Mål for ulykkesforekomst Ulykkesregisterets data dækker som før nævnt skadestuekontakter. De tal, der vises i denne rapport, kan ikke tages som udtryk for det samlede antal ulykker, der er sket i de optageområder, som dækkes af de registrerende sygehuse, men kun den del af ulykkerne, der fører til kontakt med skadestuen. Ulykkesregisteret dækker i princippet overlevende efter ulykker og ikke dødsulykker. Som omtalt i indledningen må oplysninger om omstændigheder ved dødsfald efter ulykker søges i Dødsårsagsregisteret. De fleste indlæggelser efter ulykkeshændelser sker via skadestuen, men i nogle tilfælde indlægges patienten uden om skadestuen. Sådanne tilfælde bliver ikke registreret i Ulykkesregisteret. Det er ikke hensigten med Ulykkesregisteret at beskæftige sig med indlæggelsesforløb for tilskadekomne ud over den oplysning, at en skadestuekontakt har medført indlæggelse (jf. Registerets indhold). Oplysninger om indlagte patienter skal søges i LPR. Ulykkesregisteret har i sagens natur heller ikke oplysninger om tilskadekomst, hvor personen udelukkende er blevet behandlet af egen læge, eller tilskadekomst der alene er behandlet af personen selv. Der findes ingen officielle registre over sygdomme inklusive personskader der er behandlet i almen praksis. I befolkningsundersøgelser kan forekomst af ulykker belyses ved direkte udspørgen af befolkningen. Statens Institut for Folkesundhed har i 1987, 1994 og 2000 gennemført undersøgelserne Sundhed og sygelighed i Danmark, og heri indgik spørgsmål om ulykkesforekomst hos den voksne befolkning. Tallene fra undersøgelsen i 2000 er ikke færdigbehandlede, men indikerer at kun ca. halvdelen af de tilskadekomne henvender sig på skadestuen eller bliver indlagt på et hospital. Andre går til deres egen læge, eller klarer skadebehandlingen selv. Rapportens mål for ulykkesforekomst bygger på antal kontakter og ikke personer. I løbet af et år kan samme person komme ud for flere ulykker. Indføjelsen af personnummer i registerets data udvider forskningsmulighederne væsentligt, herunder f.eks. analyser af, hvor mange personer de forskellige ulykkestyper er fordelt på. Sådanne analyser er aktuelt under planlægning. De i rapporten beregnede rater angiver antal skadestuekontakter pr. 1.000 personer i optageområderne. Skadestuekontakterne er medregnet uanset den skadedes bopælskommune. Dette mål har den ulempe, at vi medregner kontakter, hvor personen bor uden for optageområdet, men til gengæld mangler de personer, som bor i området men bliver behandlet på et andet sygehus. Hvis der er balance mellem disse to tal, er fejlen uden betydning. Da risiko for ulykke bl.a. er afhængig af køn og alder, vil denne balance være afhængig af, om vandringen mellem sygehuse inden for og uden for Ulykkesregisterets område er ens for alle køns- og aldersgrupper samt ens for forskellige ulykkestyper. Det er næppe tilfældet, da både arbejds- og trafikulykker vil afspejle en mobilitet i befolkningen. Det samme gælder ulykker i forbindelse med uddannelsessteder og visse fritidsaktiviteter. En ny undersøgelse af Ulykkesregisterets repræsentativitet 3 viser, at der generelt er en nogenlunde balance for hjemme/fritidsulykker. Der planlægges aktuelt analyser til vurdering af repræsentativitet for registerets data vedr. arbejds- og trafikulykker. Vi har valgt at bruge målet, antal skadestuekontakter pr. 1.000 personer i optageområderne, fordi vi ønsker at udnytte de 31

detaljerede oplysninger om ulykkeshændelserne, som findes i Ulykkesregisteret og som ikke findes i LPR. Alvorlighedsmål Afslutningsmåde, nævnt i indledningen vedr. Ulykkesregisterets indhold, kan til en vis grad belyse skadernes alvorlighed. Set ud fra ressourceforbrug for sygehus- og øvrig lægelig behandling kan afslutningsmåderne anskues efter alvorlighed i stigende orden fra hjemsendt uden behandling til indlæggelse på sygehus. Men en patient hjemsendt efter behandling i skadestuen kan være uarbejdsdygtig og hæmmet i udfoldelse af normale, daglige funktioner i kortere eller længere tid, afhængigt af skadens art. Denne belastning for den enkelte og samfundet bør indgå i vurderingen af alvorlighed. Ulykkesregisterets data kan i sig selv ikke belyse dette. Inden for de nærmeste år planlægges registerundersøgelser, der kan beskrive konsekvenser af tilskadekomst i forhold til oplysninger i bl.a. erhvervsregistre i Danmarks Statistik. Formålet er at beskrive alvorlighed i bredere forstand end det eksisterende mål, AIS (Abbreviated Injury Scale), som fokuserer på risiko for død ved et givet traume forårsaget af trafikulykke. Ulykkestal i andre datakilder Ud over Ulykkesregisteret registreres der ulykker følgende steder 4 : Dødsfald (personer) efter ulykker i Danmark registreres i Dødsårsagsregisteret i Sundhedsstyrelsen. Skadestuekontakter efter ulykker i hele landet registreres i Landspatientregisteret (LPR) i Sundhedsstyrelsen, dog med betydeligt færre detaljer end i Ulykkesregisteret. Desuden er der registrering af ulykker, herunder en meget detaljeret registrering af trafikulykker med stedfæstelse, hos Ulykkes Analyse Gruppen (UAG) ved Odense Universitetshospital. Der er desuden på andre af landets skadestuer forskellige projekter i gang vedrørende stedfæstelse af trafikulykker. Foruden sygehusstatistik findes oplysninger om tilskadekomne i Færdselsuheldsregisteret, hvor de tilskadekomne i trafikulykker tælles som personer. Tilsvarende tælles tilskadekomne personer i Arbejdsskaderegisteret. For arbejdsulykker skal man være opmærksom på, at definitionen anvendt i skadestueregistreringen er bredere end Arbejdstilsynets definition. Historisk baggrund for Ulykkesregisteret Ulykkesregisteret ved Statens Institut for Folkesundhed har historisk set oprindelse i EU projektet EHLASS (European Home and Leisure Accident Surveillance System), som Danmark tiltrådte i 1987. Dette europæiske projekt drejede sig fortrinsvis om at beskrive hjemme- og fritidsulykker og de involverede produkter. Projektet havde til formål at etablere et overvågningssystem til fordel for forbrugersikkerhed, da man i forbindelse med EF-aftaler om det indre marked i 1993 ville få en fri udveksling af produkter over landegrænser. Forbrugerstyrelsen i Danmark har fra projektets begyndelse været en vigtig samarbejdspartner, idet styrelsen udnytter data bl.a. til overvågning af direktiver om produktsikkerhed og dermed kan tilgodese forbrugerbeskyttelse. EHLASS ophørte som selvstændigt projekt med udgangen af 1998, men dataindsamlingen om hjemme- og fritidsulykker fortsætter under EU s handlingsprogram for skadeforebyggelse, 1999-2003. Som grundlag for dette 32

handlingsprogram er den europæiske EHLASS database videreført efter samme principper, der gjaldt for det tidligere projekt: Dataindsamlingen sker på skadestuer ved et antal sygehuse i de deltagende medlemslande (siden 1999 12 lande og ca. 75 sygehuse i alt). Enkelte lande benytter befolkningsundersøgelser til indsamling af oplysninger om ulykkesforekomst. Data opsamles i en europæisk database betegnet ISS (Injury Surveillance System) efter en fælles standard beskrevet i en fælles kodemanual 5. I Danmark blev skadestueregistreringen iværksat på fem sygehuse, der siden 1989 har leveret årsdata om hjemme- og fritidsulykker. Samme år fremlagde regeringen sit Forebyggelsesprogram, hvor ulykkesforebyggelse var et af de prioriterede områder. For at kunne sætte lokal ulykkesforebyggelse i fokus, valgte man for nationale midler at udvide skadestueregistreringen på de fem sygehuse således, at der foruden hjemme- og fritidsulykker også blev registreret arbejds- og trafikulykker. Hermed opnåede man data om alle ulykkestyper, som kunne danne grundlag for planlægning, iværksættelse og evaluering af forebyggende initiativer i amter og kommuner. Et demonstrationsprojekt kaldt 5-by-projektet blev gennemført i perioden 1990-1993 efter det koncept, der kaldes lokalsamfunds baseret intervention. I realiteten gjaldt projektet 5 kommuner, der blev udvalgt inden for de fem sygehuses optageområder, idet der således kunne leveres ulykkesdata for projektkommunerne, som kunne sammenlignes med data vedrørende nabokommuner. EHLASS- og 5-by-projektet blev koordineret i et centralt sekretariat i Sundhedsstyrelsen. Efter afslutning af 5-by-projektet lykkedes det at opnå national finansiering af den fortsatte dataindsamling, således at Ulykkesregisteret kunne vedligeholdes som et samlet register. Dataindsamlingen vedr. alle ulykkestyper er således fortsat kontinuerligt siden 1990 på de samme 5 sygehuse. I 1999 flyttede Ulykkesregisteret til Statens Institut for Folkesundhed, hvor registeret indgår i Center for Ulykkesforskning. Noter: 1 Skadestuers virksomhed 1999; Dødsårsagsregisteret 1999. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen: nr. 5. og nr. 8 2000. 2 NOMESKO Klassifikation til brug i skaderegistrering. Dansk oversættelse af: NOMESCO Classification of External Causes of Injuries. Third revised edition. NOMESCO (Nordic Medico-Statistical Committee) 48:1997. 3 Johansen AMT et al. Coordination of the collection of information and data and improvement of the quality and representativeness of the data. Final Report. November 2001. Statens Institut for Folkesundhed. Projekt med støtte fra EU (VS/1999/5240 (99CVF3-302)). 4 Registre med oplysninger om ulykker er beskrevet i en tidligere rapport: Bay-Nielsen H, Frimodt-Møller B. Ulykker i Danmark. En oversigt baseret på EHLASS- og 5-by-projektets registre til brug for ulykkesforebyggelse. Sundhedsstyrelsen 1992. 33

5 Coding Manual V2000 for Home and Leisure Accidents, including product related accidents. ISS Database version 2002. October 2002. 3 4 5 34