Bevægelse på tværs - netværksmøde om bevægelse 13. marts

Relaterede dokumenter
Sundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker:

Oversigt over forvaltningernes indsatser i Københavns Kommunes sundhedspolitik Længe Leve København

Statusrapporten sendes i udvalgshøring i perioden fra den 25. januar til den 22. marts 2013.

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Forord. Borgmester Torben Hansen

Tjekliste for forebyggelsespakke på Fysisk aktivitet

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Sagsnr Dokumentnr Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken

Hvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne?

Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

AKTIV HELE DAGEN. Mariagerfjord Kommune

Bilag 1: Årsopgørelse for opfyldelse af måltal for støttet beskæftigelse i Københavns Kommune 2015

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

Bilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik

BILAG 4 Ligestillingsvurdering af projekter i Klubhuspuljen 2012

SUNDHEDSPOLITIK

Randers Kommune. Sundhedspolitik

Baggrundsnotat om Københavns Kommunes planer og strategier, tværgående kredse og arbejdsgrupper samt ressourceforbrug på faglige opgaver

Dagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Bilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik

Sundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

UDKAST, MAJ 2015 UDKAST, MAJ er et aktivt seniorliv. Sundhed og trivsel for alle i KOLDING KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik

Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Indledning Læsevejledning

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

AALBORG KOMMUNE VISIONSAFTALE Få overblikket over Aalborg Kommunes målsætninger og indsatsområder som Bevæg dig for livet Visionskommune

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Idræt i udsatte boligområder

Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

Et sundt og aktivt børneliv

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet!

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Aktivt Lyngby-Taarbæk

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Status på Sundhedspolitikken

Sundhedsstrategi for Slagelse Kommune

Odder Kommunes sundhedspolitik

Idræts- og bevægelsespolitik

Styr på eksekvering Opfølgning marts 2013

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT

Politik for mad, måltider og bevægelse

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

SUNDHEDSPOLITIK

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Bynaturen som løftestang TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN SOCIALFORVALTNINGEN SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN

Indledning. Strategi og handleplan for fysisk aktivitet har følgende langsigtede mål: o o o

Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen

Høringssvar vedr. TMF's vision "Fællesskab København"

Græsrødder i bevægelse Program

Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Sundhedspolitik

Effekt af virksomhedsplaceringer på at borgere kommer i job og uddannelse

Bilag 1: Kultur- og Fritidsforvaltningens idékatalog til Smarte investeringer i kernevelfærden

Forudsætninger for oversættelse af forskningsbaseret viden til implementerbar praksis

SAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen

Kvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden

Sundhedspolitik. sunde borgere i alle aldre

Trivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger

Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik

STYR PÅ EKSEKVERING - OPFØLGNING DECEMBER 2016 ØKONOMIFORVALTNINGEN CENTER FOR ØKONOMI

Odder Kommunes sundhedspolitik

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling

Styr på eksekvering Opfølgning marts 2012

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Læs mere på FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Sund i Naturen Møde i følgegruppen Hvordan går det derude? 20. Marts 2018

Velkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed

Esbjerg Kommunes. Idrætsstrategi

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen år og år for både mænd og kvinder 3.

UDFORDRINGER VED AT ARBEJDE MED SUNDHED PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGERNE. Niels Sandø. Projektleder Center for Forebyggelse 15.

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Sundhedspolitik

Dagsorden til møde i Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget

Alkoholpolitikker og handleplaner

FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL

Transkript:

Bevægelse på tværs - netværksmøde om bevægelse 13. marts Alexander Karl Lehmann Center for Sundhed Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Hvad påvirker og bidrager til sundheden?

Middellevetid, år 17-03-2015 Middellevetid i København 84 82 80 78 76 74 72 Kvinder Mænd Danmark København Danmark København 70 68 66 64 1977:1979 1980:1982 1983:1986 1987:1990 1991:1995 1996:2000 2001:2005 2004:2008 2008:2012

Middellevetid 2008-12 i Københavns Bydele Leveår

Hvor fysisk aktive er børn og unge i København? 55,6 % går til sport i en idrætsforening efter skole (piger 45,6 % og drenge 65,8 %) Flersprogede piger er den gruppe med lavest deltagelse i foreningsidræt med 35,8 %. Foreningsdeltagelsen topper i 5. klasse Kilde: Københavnerbarometeret (børn 4-9. klasse)

Hvor fysisk aktive er børn og unge i København? Blandt 7-9. klasses elever lever 56 % ikke op til sundhedsstyrelsens anbefalinger. 15,5 % kan betragtes som decideret inaktive (lever aldrig op til 1 times fysisk aktivitet om dagen). Samlet tegner sig et billede af faldende fysisk aktivitet fra 10-15 års alderen både i forhold til generel aktivitet, aktiv transport og deltagelse i foreningsidræt. En særlig udfordring er de flersprogede piger, der tilsyneladende er markant mindre aktive end andre børn. På landsplan rapporterer 86 % at de normalt dyrker motion/sport (IDAN, 2011). Af de væsentligste årsager til at børn på landsplan ikke dyrker motion/sport er, at de bruger tiden på venner eller andre fritidsaktiviteter, eller at de ikke gider. Et mindretal angiver økonomi og nærhed til faciliteter som grund til fravalget. Kilde: Københavnerbarometeret (børn 4-9. klasse)

Motorik Databasen børns sundhed 30,2% har problemer med mindst 1 motorisk funktion 8,1% har motoriske vanskeligheder Undersøgelse på Bispebjerg Fynshuse (127 børn, 3 årgange) 30,7% har anmærkninger på Motorikken Tagensbo skole Ca. 19% antages at have anmærkninger på motorikken Tallene er ikke direkte sammenlignelige

Livskvalitet og fysisk aktivitet En fysisk inaktiv 40-årig mand i København har i gennemsnit en forventet restlevetid uden vanskeligheder med daglige gøremål på 18,2 år og en forventet levetid med vanskeligheder på 13,2 år En fysisk aktiv 40-årig mand har i gennemsnit 32,1 år uden vanskeligheder med daglige gøremål og 4,7 år med vanskeligheder. Folkesundhedsrapport 2014

Eksempler på evidens for fysisk aktivitet Fysisk inaktivitet er årsag til sygdom Fysisk aktivitet i alle intensiteter er sundhedsfremmende for alle aldersgrupper Fysiske rammer (parker, idrætsfaciliteter, legepladser) fremmer fysisk aktivitet Rådgivning og træning har effekt Sociale fællesskaber (eks. holdspil) øger fastholdelse og motivation Fysisk aktivitet har positiv indflydelse på læring Kampagner og events kan påvirke adfærd (eks. Vi Cykler Til Arbejde, DHL-stafet)

Sundhedsstyrelsen forebyggelsespakke for fysisk aktivitet 2011: Om evidens: Manglende / spinkel evidens er IKKE det samme som, at der er evidens imod noget

Omkostninger ved fysisk inaktivitet

Vision for Københavns Kommunes nye sundhedspolitik (2015-2025) Vores vision er, at københavnerne i 2025 er blandt de borgere i verden, som har den bedste livskvalitet og det skal alle københavnere kunne mærke. Derfor skal vi bryde den sociale ulighed i sundhed, så alle får lige muligheder for at leve et godt og langt liv.

I Københavns Kommune findes der en række politikker og strategier på tværs af forvaltninger som direkte eller indirekte har fokus på fysisk aktivitet: Københavner fortællingen (ØKF) Sundhedspolitikken (SUF) Ældrepolitikken (SUF) Cykelstrategi (TMF) Metropol for mennesker (TMF) Miljømetropolen (TMF) Kultur- og fritidspolitikken (KFF) Folkeskolereformen (BUF) Øget sundhed for Børn (SUF og BUF)

Lovgivning: Planloven (lovbekendtgørelse nr. 937), hvor der via kommune- og lokalplaner fastsættes retningslinjer for opførelse af faciliteter for fysisk aktivitet og planlægning af indretning af omgivelserne til fysisk aktivitet, herunder udlægning af rekreative arealer til natur- og friluftsliv. Folkeoplysningsloven (lovbekendtgørelse nr. 854), som sikrer tilskud til bl.a. idrætsforeninger, og som fastslår, at kommunen har pligt til at stille faciliteter til rådighed for foreningerne. Folkeskoleloven (lovbekendtgørelse nr. 998), der sikrer, at den enkelte elev modtager undervisning i bl.a. idræt og sundhed. Byggeloven (lovbekendtgørelse nr. 1185), som sikrer, at ejendommes ubebyggede arealer indeholder tilfredsstillende opholdsarealer for børn og voksne. Dagtilbudsloven (lovbekendtgørelse nr. 668) og serviceloven (lovbekendtgørelse nr. 904), som tilsammen definerer en ramme for indsatser, der kan indeholde tilbud om fysisk aktivitet målrettet børn og unge med særlige behov, handicappede, psykisk syge og ældre.

Retning og prioritering for fysisk aktivitet Formålet med en tværforvaltnings arbejdsgruppe er at sikre en langsigtet, tværsektoriel planlægning af de kommunale opgaver og aktiviteter, som styrker københavnernes mulighed for at leve et fysisk aktivt liv. Bevægelse og fysisk aktivitet skal være en integreret og naturlig del af københavnernes hverdag. Bevægelse/fysisk aktivitet skal i fremtiden være et varemærke for et levende København.

Same, but different Aktivitet Leg Motion Fysisk aktivitet Idræt Træning Bevægelse Byliv Aktiv transport Organisering Børne- og ungeforvaltningen Kultur- og fritidsforvaltningen Teknik- og miljøforvaltningen Socialforvaltningen Sundheds- og omsorgsforvaltningen Økonomiforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen

Retning og prioritering Afdækning af forebyggelsespakkerne Næste skridt? Hvad optager de enkelte forvaltninger? Nodata no problem No problem no action Nye indsatser og samarbejder Hvad er det som går på tværs? M. Marmot

Tværforvaltningssamarbejde

Opmærksomhedspunkter i forbindelse med tværforvaltningssamarbejde Der skal være en fælles problemforståelse af problemet at fysisk inaktivitet har implikationer på en lang række områder og ikke kun på sundheden. Alle forvaltninger skal være motiveret og føle et ansvar for, at endnu flere københavnere lever et fysisk aktivt liv. Der skal arbejdes med en fælles udvikling og forståelse af forskellige løsningsmodeller Der skal etableres og opbygges de nødvendige kompetencer for at implementere nye indsatser

Tak for opmærksomheden