1 1 1 1 1 Politiets nye rolle Malin Lindgren, Dagligdag i Danmark, 000 Hvis du farer vild, må du ikke begynde at spørge fremmede mennesker om vej. Gå hen til en politibetjent han vil hjælpe dig." Det var den besked, man fik som provinsbarn, når man blev sluppet løs i København, og som siden kom til at præge ens opfattelse af den danske ordensmagt. Befolkningens beskyttere. Det var den uniformerede betjent, der holder trafikken tilbage, for at en andemor trygt kan passere gaden med sin ællingeflok. Og det var de politifolk, der kom hjem efter ophold i tysk koncentrationslejr og hørte til befrielsesdagenes helte. Derfor gjorde det så dybt indtryk, da vi første gang oplevede dansk politi i en rolle, der hverken svarede til vores opdragelse eller egne erfaringer. Første gang var ved de voldsomme uroligheder ved Verdensbankens møde i København. Anden gang i da -00 betjente i lyseblå kampuniformer blev sendt mod Nørrebro for at beskytte kommunens håndværkere under rydningen af en legeplads og splitte demonstranterne i de omliggende gader. 1 0 1 Politi i blå kampuniform - mange elever fra politiskolen - var et nyt syn i det københavnske gadebillede. (Heine Pedersen, Billedhuset). Borgerkrig på Nørrebro" hed det i formiddagsbladenes specielle sprog, og det var for en gangs skyld ikke helt ved siden af. Stemningen 1
1 1 1 1 1 var ophidset i brokvartererne. Og jeg havde besvær med at få familiens yngste væk fra vinduet, inden han for mange gange fik råbt Hippo" til de unge betjente, der var opmarcheret nede på gaden. Den dag da den lyseblå kolonne rykkede over Dronning Louises bro i København, mens folkemængden på den anden side lod de flag, der af en eller anden grund var oppe, gå på halv, følte man, at storbyen var blevet et ringere sted at bo. De glemte gader Nørrebro på den anden side af Søerne havde i løbet af de sidste tyve år skiftet karakter. Engang var det et livskraftigt københavnsk arbejderkvarter. Nu var det en gennemgangslejr for pensionister, studerende, fremmedarbejdere, fraskilte mænd og stofmisbrugere. De små, dårlige lejligheder tiltrak en befolkningsgruppe med lave indkomster. pct. af dem var uden arbejde og levede af en eller anden form for offentlig forsørgelse. 1 0 1 Der var slum på det gamle Nørrebro, men også et menneskeligt fællesskab og et miljø, der endnu havde noget af provinsens charme. (Jerry Bergman). Og samtidig blev bydelen og især kvarteret, hvor de boede, mere og mere spøgelsesagtigt med store bare tomter efter nedrivninger.
1 1 1 1 1 1 0 1 0 1 Nørrebro havde været et lille stykke provins, hvor folk hilste på hinanden, når de mødtes i gaden. Hvor man hentede sin daglige dunk petroleum, klarede sig med etagevask ved køkkenvasken og havde det lokale værtshus, hvis ejer stadig kunne servere et sæt" for stamkunderne. Endnu sidst i 0'erne var det indre Nørrebro et fungerende kvarter med næsten.00 forretninger, hvor man kunne få alt det nødvendige. I slutningen af 0'erne var halvdelen af de små nærbutikker bukket under for supermarkederne på Nørrebrogade. I var der kun butikker tilbage i de døende sidegader. Kælderetagens rulleforretninger og brændselsforretninger blev udlejet som boliger. Det kunne ikke skjules, at det var en del af byen, der var ved at gå i forfald, og som burde saneres. Spørgsmålet var bare, hvordan man gjorde det til et smukkere, mere menneskevenligt sted. Forfatteren Dan Turell, en kender af Københavns gamle arbejderkvarterer, har givet et øjebliksbillede fra Nørrebro omkring. Prøv at gå en tur i kvarteret en af dagene. Det er som at befinde sig i en udbombet by. Gader, miljøer, mennesker rykkes op med rode. Tilbage bliver en spøgelsesby af den slags, den rejsende endnu kan se hist og her i USA. Gamle guldgraverbyer, der er forladte, men hvis huse stadig står og rådner langsomt op som minder om dengang der var liv på dette sted." Den sorte firkant Nørrebro havde fra begyndelsen været spekulations-byggeri. Kvarteret blev bygget, da København bredte sig ud over sine volde. Flest mulig boliger på de mindst mulige byggegrunde til de tusinder, der kom fra landet for at blive industriarbejdere i København. Det var rimeligt at sanere, at fjerne de mørke baghuse og modernisere nedslidte karreer, så der kom lys og luft til beboerne og deres børn. Det var måden, man sanerede på, der var problematisk, og som udviklede sig til et ulykkeligt sammenstød mellem befolkningen og bystyret.
1 1 1 1 1 1 0 1 0 1 Nørrebros Beboerforening havde i 1 lavet en byggelegeplads på tomten af en nedrevet karre ved Stengade. Et område, der svarede til fire mindre parcelhusgrunde - et åndehul for børn, der ellers måtte lege i asfalterede baggårde og trafikerede gader. Og modstræbende gav socialborgmesterens. afdeling Byggeren", som den blev kaldt, lov til at blive som: midlertidig kommunal institution". Det midlertidige var det mest holdbare i den kontrakt. I januar ønskede man Byggeren halveret, derefter fjernet. Der skulle bygges boliger på stedet - til huslejer, som kun få på Nørrebro kunne betale. Planerne om at nedlægge legepladsen blev mødt med massiv modstand. Da en kran under politibeskyttelse sidst i april havde flyttet huse og legeredskaber til den halvdel af byggepladsen, der kunne få lov at fungere nogle måneder endnu, gik folk fra kvarteret samme aften i gang med at flytte tingene tilbage. Og næste dag åbnede Byggeren som sædvanlig men med blokadevagter. Ugen efter kom to bulldozere og jævnede alle bygninger på legepladsen med jorden. Og det hele kørtes væk på 0 lastvogne. På det tidspunkt er området en slagmark. En ophidset folkemængde bygger barrikader på Nørrebrogade og tænder bål i gaderne. I Nørrebros Beboerforening diskuterer man, hvordan man skal få tingene under kontrol. Man vil undgå konfrontationer med politiet. Nørrebrogade, der til daglig er en af Københavns mest trafikerede gader, er erobret", uden at politiet kan gøre noget ved det. Fem buslinier må lægges om. Og et af medlemmerne er ærlig nok til at sige: Den følelse af magt oplever folk på Nørrebro ikke mange gange i deres liv, og vi er mange i NB (Nørrebro Beboerforening), som helst ikke vil prøve at styre menneskemængden." Sammenstødene mellem blokadevagter og ordensmagt og siden mellem beboerne og kampklædte betjente var blodige, brutale og mere følelsesladede, end man havde oplevet det i Københavns gader siden krigen. Lørdag d.. maj fik politiet overtaget. Med hundepatruljer og
stavene trukket ryddede de gaderne. 1 1 1 1 1 Byggeren, København. To urobetjente med en mindreårig dreng' lagt i håndjern. En fallit - også for de politisk ansvarlige for byplanlægningen og saneringen. (Heine Pedersen, Billedhuset). I den danske dagligdag afdækkede urolighederne på Nørrebro nogle voldsomme spændinger i befolkningen. I de rige 0'ere var mange modsætninger blevet glemt. Mange uden for Nørrebro så Byggerens aktivister som professionelle ballademagere. Og der er ingen tvivl om, at opgøret i den sorte firkant tiltrak uvedkommende fra både byen og omegnen, der bare ville knuse ruder og plyndre radioforretninger. Urolighederne burde have fået borgmestrene til at tænke sig om. Den forlængede arm Ved den efterfølgende retssag om Byggeren sagde forsvareren advokat Thorkild Høyer: Jeg mener ikke, politiet har skylden. Det har jo gjort det, det er blevet bedt om af overborgmesteren." De politifolk, som
politikerne tilkaldte, blev ofte brugt som magtens forlængede arm og skjold" mellem dem selv og befolkningen. Mange af de politifolk, der kom i ilden ved 0'ernes optrappede konflikter, var ladt i stikken. Man udkommanderede forstærkninger fra stationer, der ikke kendte de københavnske arbejderkvarterer. Man brugte elever fra politiskolen, der ofte var fra Jylland og ikke forstod baggrunden. De blåklædte på Nørrebro var i mange tilfælde lige så bange som deres jævnaldrende på den anden side af barrikaderne. De var bange for deres liv, deres families fremtid og de var oplært til at lystre en overordnets befaling. 1 1 1 1 1 1 0 1 Politiaktion mod børn. Henning Beckers vietnamesiske flygtningebørn fjernes fra deres leder og bringes med magt ind i politibilen. Er det rigtigt at bruge politiet til den slags opgaver? (Politikens Pressefoto). Mange mennesker - især dem der var på forsvarlig afstand af begivenhederne - havde nok svært ved at se, der var noget problematisk ved politiets rolle i maj-dagene på Nørrebro og i de mange strejker og arbejdskampe der prægede 0 erne. Men politifolkene begyndte selv så småt at protestere mod at blive brugt til det beskidte arbejde. Under aktionen på Byggeren meldte en tredjedel af betjentene sig fx syge med influenza. Det var nyt og alvorligt for Danmark at politifolkene følte sig misbrugt og presset i jobbet.