Hvidbog DEBATOPLÆG OM VINDMØLLER BEHANDLING AF INDKOMNE HØRINGSSVAR

BILAG 8 / KOMMUNEPLAN 2013 007623-2011 Hvidbog DEBATOPLÆG OM VINDMØLLER BEHANDLING AF INDKOMNE HØRINGSSVAR Høringssvarene er behandlet efter emne/vindmølleområde. Der er modtaget underskriftsindsamling fra høringssvar nr. 38 og 50. Generelt om vindmøller A. Påvirkningen af landskabet bør vurderes efter samme princip, uanset om der er tale om opførelse af vindproduktionsanlæg eller landbrugsproduktionsanlæg. (13, 30) B. Kommunen bør være ambitiøs og gerne leve op til mere end vores andel af de statslige mål. (21) C. Der er gode vindforhold i Frederikssund Kommune, som også bør bidrage til at løse vores del af klimaproblemerne. (43) D. Forslag om, at der udarbejdes visualiseringer af områderne. (19) E. Forslag om, at der udarbejdes en beregning af økonomien uden stats- og EUtilskud. (33) F. Forslag om, at der foretages beregninger af ydeevne og støjgener for de foreslåede områder. (41) G. Forslag om, at der sættes mere fokus på hvilke fordele, der er for den enkelte, eksempelvis nævnes muligheden for at De vindmølleområder, der indgår i forslag til Kommuneplan 2013, er udpeget på baggrund af en samlet afvejning af bl.a. beskyttelsesinteresserne, den forventede energiproduktion (en samfundsmæssig interesse) og afstandskrav til omkringliggende boliger for at minimere gener. I forslaget til kommuneplanen udpeges 4 nye vindmøllerområder (inkl. et vindmølleområde ved Vinge). Områderne er udpeget på baggrund af en konkret vurdering af arealinteresserne og den potentielle energiproduktion. Hvis områderne realiseres er der potentiale for at kunne dække elforbruget for alle kommunens helårsboliger med vindenergi. Kommentaren er noteret. Før et konkret vindmølleprojekt kan gennemføres skal der foretages en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). En del af denne VVM-redegørelse vil være at undersøge de visuelle forhold, bl.a. ved hjælp af visualiseringer. Baggrundsmateriale til forhandlingerne om energiaftalen, herunder notat om tilskudsregler, kan findes på Energistyrelsens hjemmeside: http://www.ens.dk/da-dk/politik/dansk-klima-og-energi- POLITIK/POLITISKEAFTALER/Sider/Marts2012Aftalefor2012-2020.aspx En del af baggrunden for kommuneplanens udpegning af vindmølleområder er bl.a. en beregning af den forventede energiproduktion. Før et vindmølleprojekt kan gennemføres skal der foretages en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). En vigtig del af denne VVM-redegørelse er at undersøge støjforholdene ved hjælp af beregninger. Det skal sikres, at de gældende støjgrænser i vindmøllebekendtgørelsen overholdes. Forslaget er noteret. UDKAST 1/18

komme først i køen til vindmølleanparter eller muligheden for at øremærke pengene fra VE-lovens grønne ordning til lokalsamfundene nær møllerne. (43) A. Der undersøges områder til store møller over 100m, da der er bedst økonomi i disse. Kan dette skyldes, at nogle velhavende indflydelsesrige personer allerede har rettet henvendelse til kommunen om, at opføre disse store vindmøller? (48) B. Roskilde Kommune opfordrer til en dialog om kommunernes vindmølleplanlægning samt andre relevante emner i planlægningen. (6) C. Det bør undersøges om fx det at opkøbe en landbrugsejendom kan medvirke til færre gener for mennesker, dyr og natur. (11) D. Vindmøller vil medføre værdiforringelser af boliger/ejendomme. Erstatningen i VEloven er ikke stor nok til, at den kan kompensere for generne. (30, 39, 46, 48, 50, 51) E. Forslag om, at vindmølleanparter bør udregnes efter en boligs afstand til møllerne. (41) F. Kommunen bør ikke være part i etablering af vindmøller, i stedet bør vindmøller opstilles af private vindmølleopstillere på markedsvilkår. (45) G. Mobilsendere bør indbygges i vindmøller. Forslaget er noteret. Frederikssund Kommune undersøger placeringsmuligheder til store vindmøller over 100 meter, da det er møller i denne størrelsesorden, der er markedsmæssige interessante i dag. Det er kommunens vurdering, at fastsættes en lavere højde, så vil den markedsmæssige interesse for vindmølleområder blive mindsket markant. Desuden er det kommunens vurdering, at få, velplacerede store møller vil virke mere harmonisk i landskabet end mange, mellemstore møller. Frederikssund Kommune modtager løbende henvendelser om anlægsprojekter, herunder vindmølleprojekter. Debatoplæggets vindmølleområder er fremkommet gennem en digital kortanalyse som beskrevet i debatoplægget. Der igangsættes en dialog med Roskilde Kommune om kommuneplanlægning. Det er en mulighed at opkøbe og nedlægge boliger i det åbne land for at tilvejebringe nye egnede arealer til opstilling af vindmøller. Såfremt kommunen modtager et vindmølleprojekt fra en investor, hvor projektet indeholder opkøb og nedlæggelse af boliger samt forslag til nyt/ændret vindmølleområder, så vil kommunen vurdere om det foreslåede vindmølleområder kan indgå i kommuneplanen. En forudsætning for realisering af vindmølleområde V 2.1 ved Vinge er, at der nedlægges et sommerhus. VE-lovens værditabsordning reguleres af Energinet. VE-lovens køberetsordning reguleres af Energinet. Frederikssund Kommune har pt. ikke interesse i at indgå som investor i et vindmølleprojekt. UDKAST 2/18

(51) Ved modtagelse af ansøgninger om mobilmaster er det almindelig praksis indledningsvist at undersøge, om der er mulighed for en placering på omkringliggende høje anlæg. Synspunkter vedr. højder og placeringsmuligheder A. Alle områderne bør udpeges undtagen de, der er for små til store vindmøller. (43) B. Frederikssund Kommune bør meddele, at der ikke kan udpeges egnede steder i kommunen. (30, 36, 39) C. De mulige placeringer bør koncentreres i få og afgrænsede områder. (19) D. Forslag om vindmøller 5 km nordvest for Jægerspris (skydebanen). Lejemålet ophører i 2017. (21, 43) E. Landvindmøller bør placeres hvor de udgør mindst gene, fx ved motorveje. Energiløsninger bør tænkes ind i alle nye anlægsprojekter. (34) F. Placering af vindmøller øst for hovedvejen (rute 53) giver ikke en optimal udnyttelse ift. vindressourcen. (30) G. Der bør planlægges for flere, men mindre møller, fx en højde på 50 eller 75 meter. (33, 47, 51) I forslaget til kommuneplanen udpeges 4 nye vindmøllerområder (inkl. et vindmølleområde ved Vinge). Områderne er udpeget på baggrund af en konkret vurdering af arealinteresserne og den potentielle energiproduktion. Desuden er områderne udpeget således, at der sikres en afstand på 28 gange møllens totalhøjde mellem vindmølleområderne af hensyn til de landskabelige forhold. Frederikssund Byråd ønsker at fremme vedvarende energi ved at finde egnede steder til opstilling af vindmøller. I forslag til kommuneplanen udpeges 4 nye vindmøllerområder (inkl. et vindmølleområde ved Vinge). Områderne er udpeget på baggrund af en konkret vurdering af arealinteresserne og den potentielle energiproduktion. I forhold til debatoplæggets Område 1, vurderes det foreslåede område at være uegnet på grund af områdets funktion som skydeterræn, de særlige landskabelige- og naturmæssige kvaliteter i området samt områdets status som Natura 2000 område. Der er forbud mod vindmølleklynger-/parker i Natura 2000 områder jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. De vindmølleområder, der udpeges i kommuneplanen, er udpeget på baggrund af afstandskrav til boliger samt hensyn til væsentlige beskyttelsesinteresser. Som udgangspunkt skal vindmøller placeres minimum 1 x vindmøllens totalhøjde fra større infrastrukturanlæg. I en afstand på mellem 1 og 1,7 x totalhøjden kan der opstilles vindmøller medmindre Vejdirektoratet eller Banedanmark i helt konkrete tilfælde kan fremkomme med specifik begrundelse for at placere vindmøllen længere væk end 1 gange vindmøllens totalhøjde. De bedste vindforhold findes iht. vindressourcekorter vest for hovedvejen. Desuden er vindforholdene også gunstige i den sydøstlige del af Horns Herred. Nye, tidssvarende møller har typisk en totalhøjde på mellem 100 til 150 meter. Frederikssund Kommune ønsker at planlægge for denne møllehøjde for at åbne mulighed for de markedsmæssigt interessant vindmøller, der kan bidrage væsentligt til kommunens elforbrug. UDKAST 3/18

H. Der er stor risiko for, at kommunegrænserne i Danmark vil blive plastret til med vindmøller. (34) I. I Horns Herred vil vindmøller medføre en negativ udvikling og vil bremse udviklingen af byer og samfund og salg af boliger. (8, 25, 27, 32, 39) Ved kommunegrænserne findes også boligejendomme, og her skal de gældende afstandskrav også sikres. I debatoplægget blev kun foreslået ét potentielt vindmølleområde (nr. 9) i nærhed til kommunegrænsen. Området indgår ikke som vindmølleområde i kommuneplanforslaget. Frederikssund Kommune er opmærksom på, at vindmøller kan medføre en værdiforringende effekt på boliger. VE-loven indeholder en værditabsordning, der indebærer, at en vindmølleopstiller skal betale for eventuelt værditab på fast ejendom hvis møllen er minimum 25 meter og tabet takseres til at udgøre min. 1 % af ejendomsværdien. Kommunen vurderer, at vindmøller kan medvirke til give lokalområdet en grøn og bæredygtig profil. Generelle bemærkninger til proces A. Det er positivt, at kommunen hører borgerne før det er formelt påkrævet. (45) B. Kommunen har afholdt nogle gode møder, hvor vi har fået meget information og debat. (48) C. Der er mange naboer, der sandsynligvis ikke har set jeres annoncer pga. travlhed. (51) D. Efter det første debatperiode var der tvivl om hvad hhv. regeringen og kommunen kunne beslutte, og der var en oplevelse af, at kommunen skjulte noget. (34) E. Det er påfaldende, at kommunen først tager fat på dette vigtige samfundsanliggende, når der fra statslig side fremsættes krav om det. (41) Energi A. Det er positivt, at Frederikssund Kommune vil fremme bæredygtig energi. (49) B. Kritik af regeringens udmelding om, at Danmark satser på vindenergi. Frederikssund Kommune bør være kritiske over for Kommentaren er noteret. Kommentaren er noteret. Kommentaren er noteret. Frederikssund Kommune har annonceret med nyheder og mødeindkaldelser i avis og på hjemmeside. Kommentaren er noteret. Kommentaren er noteret. Kommentaren er noteret. Frederikssund Byråd ønsker at fremme vedvarende energi, bl.a. ved at finde egnede placeringer til store vindmøller. UDKAST 4/18

regeringens energiforlig (5, 39) C. Energiforsyningen i Danmark bør ikke være et kommunalt anliggende. (34) D. Hver enkelt kommune skal ikke nødvendigvis være selvforsynende. (45) E. Kritik af, at vindmøllestrømmen sendes gratis til nabolande når forbrugerne stadig skal betale PSO-afgift. (39) F. Opfordring til at undersøge/planlægge for samtlige potentielle alternative energiformer. I flere høringssvar nævnes solceller, solvarme og jordvarme. (2, 5, 7, 25, 27, 34, 35, 36) G. Andre vedvarende energikilder kommer til kort som erstatning for vindenergi. (21) H. Forslag om, at kommunen opsætter solceller på kommunens bygninger. (36) I. Forslag om, at kommunen iværksætter flere energisparetiltag. (36, 47) J. Frederikssund Kommune bør have som mål at kunne dække 2/3 af husholdningernes elforbrug via vindkraft. (41) K. Der bør åbnes mulighed for, at borgere kan tage lån til etablering ag solenergi på tage. (51) Kommunerne har ansvaret for kommuneplanlægningen, hvilket indebærer planlægningen for den fysiske udvikling og arealanvendelse i kommunen. Dette indebærer også en stillingtagen til placering af tekniske anlæg, herunder vindmøller. Frederikssund Kommune har ikke opstillet et mål om at være selvforsynende med vedvarende energi. Byrådet ønsker at fremme vedvarende energi ved at finde egnede placeringer til store vindmøller. Energinettet og regler vedr. PSO-afgiften varetages af Energinet. Frederikssund Kommune ønsker at fremme et bredt spektrum af vedvarende energiformer. Foruden vindmøller indeholder forslag til kommuneplan også retningslinjer for placering af biogasanlæg baseret på en undersøgelse af potentialerne for biogas i Frederikssund Kommune. For vindmøller anbefales det, at kommunerne gennemfører en overordnet planlægning for egnede reservationer i hele kommunen, således at der er et plangrundlag for den opfølgende detailplanlægning (VVM-proces, kommuneplantillæg og lokalplanlægning). I kommuneplanen er desuden fastsat krav om, at alle lokalplaner som skal udgangspunkt skal gøre det muligt at etablere supplerende energiforsyning i form af solfangere, solceller, varmepumper, jordvarmeanlæg mv. Kommentaren er noteret. Forslaget et noteret. Forslaget er noteret. I forslag til Kommuneplanen 2013 er ambitionerne for lavenergibyggeri øget, idet der er fastsat krav om, at boligbyggeri, kontorbyggeri og institutionsbyggeri i nye byområder skal overholde Bygningsreglementets bestemmelser om lavenergi. Frederikssund Kommune deltager desuden i Danmarks Naturfredningsforeningens klimakommuneaftale, der indebærer, at kommunen forpligter sig til at nedbringe CO2-udslippet fra egne aktiviteter med minimum 2 % om året. Forslaget er noteret. I forslaget til kommuneplanen vil de udpegede vindmølleområder kunne dække elforbruget i alle kommunens helårsboliger. Frederikssund Kommune er ikke låneudbyder. UDKAST 5/18

L. Der bør bygges CO2-neutralt i Vinge med tilhørende vindmøller. (51) Forslaget et noteret. Havvindmøller A. Store vindmøller bør ikke opstilles på land, men bør stå på havet (5, 8, 16, 19, 22, 23, 27, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 38, 42, 46, 51) B. Frederikssund Kommune bør undersøge muligheden for investering i store møller på havet, evt. som tværkommunal investering. (7, 34) C. Forslag om, at Frederikssund Kommune udarbejder et forslag til et samlet område tiltænkt hele Danmarks energibesparelse, eksempelvis i Nordsøen eller Kattegat/Skagerak. (25) M. Vindmøller kunne placeres i tilknytning til en højbro. (8) D. Vindmøller bør ikke stå på hverken Isefjorden eller Roskilde Fjord, da de er for små. (25) E. Argumentet om, at det er for dyrt at opstille møller på havet, holder ikke. (39) F. Det er meningsløst at argumentere for de store vindmøllers placering på havet. (41) G. Opfordring til, at beregninger af forretning af investering for havmøller hhv. landmøller gøres tilgængelige på hjemmesiden. (7) Ansvaret for planlægning af møller på søterritoriet ligger hos Staten ved Energistyrelsen. Det betyder, at kommunerne ikke kan planlægge for møller på havet eller i fjorde. For oplysninger om havvindmøller henvises til Energistyrelsens hjemmeside. Frederikssund Kommune har ikke interesse i at indgå som investor i et vindmølleprojekt. Baggrundsmateriale til forhandlingerne om energiaftalen af marts 2012 kan findes på Energistyrelsens hjemmeside: http://www.ens.dk/da-dk/politik/dansk-klima-og-energi- POLITIK/POLITISKEAFTALER/Sider/Marts2012Aftalefor2012-2020.aspx Afstandskrav og nabogener A. Vindmøller vil medføre gener i form af støj, skyggepåvirkninger mv., og der bør tages Før et vindmølleprojekt kan gennemføres skal der foretages en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). En vigtig del af denne VVM-redegørelse er at undersøge støjforhol- UDKAST 6/18

hensyn til dette i vindmølleplanlægningen. (5, 27, 30, 31, 33, 39, 42, 46) B. Afstandskravet for alle boliger i kommunen bør være større, fx 6 gange møllens totalhøjde. (30, 33, 37) C. Ikke alle de potentielle vindmølleområder overholder afstandskravet til boliger. (47) D. De store vindmøller ikke kan overholde de gældende støjgrænser. (32) E. Kritik af de anbefalede støjgrænser i vindmøllebekendtgørelsen, der ikke vurderes at være tilstrækkelige. (31, 50) F. Kritik af støjberegningsmodellen, der gør, at vindmøllebekendtgørelsens støjgrænser i realiteten overskrides. (37) G. Bekymring for den lavfrekvente støj, som ikke er særlig velundersøgt og muligvis har store sundhedspåvirkninger. Den lavfrekvente støj bør medtages i støjberegningerne. (32, 33, 44, 46) H. Vindmøller indebærer menneskelige omkostninger og forringelse af livskvalitet. (38, 50) dene ved hjælp af beregninger. Det skal sikres, at de gældende støjgrænser i vindmøllebekendtgørelsen overholdes. Der skal sikres en afstand fra vindmøllerområder på 4 x totalhøjden til boliger og 6 x totalhøjden til støjfølsom anvendelse, dvs. arealer der er udlagt til institutions-, sommerhus-, camping-, kolonihave- eller rekreative formål. Det øgede afstandskrav til støjfølsom anvendelse afspejler de gældende støjregler for vindmøller. Her er støjkravet for støjfølsom arealanvendelse skærpet ift. beboelse i det åbne land, jf. vindmøllebekendtgørelsen. Frederikssund Kommune ønsker generelt at fastholde princippet om skærpede støjkrav for støjfølsom arealanvendelse. Dertil gælder, at kommunerne ikke kan fastsætte bestemmelser om, at der skal gælde en lavere grænseværdi for støj fra vindmøller end de grænseværdier, der er angivet i vindmøllebekendtgørelsen. I den videre planlægning vil det blive sikret, at vindmølleområderne overholder de fastsatte afstandskrav. Vindmøller skal overholde de gældende støjgrænser i vindmøllebekendtgørelsen for at være lovlige. Kommunerne fører tilsyn med, om de gældende støjgrænser overholdes. Det er Miljøministeriet, der fastsætter de gældende støjgrænser for vindmøller i vindmøllebekendtgørelsen. Det er Miljøministeriet, der fastsætter den beregningsmodel, der skal ligge til grund for beregning af støj. Pr. 1. januar 2012 trådte nye regler for lavfrekvent støj i kraft. Reglerne findes i vindmøllebekendtgørelsen. Det er Miljøministeriet, der fastsætter de gældende støjgrænser for vindmøller i vindmøllebekendtgørelsen. Frederikssund Kommune ønsker at fremme vedvarende energi ved at finde egnede placeringer til opstilling af vindmøller. De vindmølleområder, der indgår i forslag til Kommuneplan 2013, er udpeget på baggrund af en samlet afvejning af bl.a. beskyttelsesinteresserne, den forventede energiproduktion og afstandskrav til omkringliggende boliger for at minimere gener. Frederikssund Kommunes vindmølleplanlægning vil overholde den gældende lovgivning for afstand til boliger og bindende støjgrænser. Miljøstyrelsen fastlægger støjgrænserne ud fra en afvejning af, hvad der vurderes at være miljømæssigt, samfundsøkonomisk og sundhedsmæssigt acceptabelt. Typisk vil de vejledende grænseværdier svare til et støjniveau hvor omkring 10-15 % (de mest støjfølsomme) angiver at være stærkt generet af støjen. Hvis UDKAST 7/18

støjen er lavere end de vejledende grænseværdier, vil kun en mindre del af befolkningen opleve støjen som generende, og den forventes ikke at have helbredseffekter. Før et konkret vindmølleprojekt kan realiseres skal støjforholdene vurderes nærmere i en VVM-redegørelse. I. Forslag om, at de usynlige (menneskelige) gener bør indregnes i den samlede omkostningsvurdering. (7) J. Støj, skyggepåvirkninger mv. indebærer sundhedsmæssige risici. (3, 39, 50) K. Der er for lidt viden om de sundhedsmæssige risici og effekten på mennesker. (35) L. Forslag om, at kommunallægen inddrages i arbejdet med vindmølleplanlægning. (3) M. Der bør implementeres en skærpet beskyttelse af mennesker med objektive og subjektive kriterier. (45) N. De møller, der stod langs Jungedalsvej og nu er nedtaget, medførte store støjgener for de omkringliggende boliger. Beboerne ønsker ikke, at der opstilles møller i området igen. (39, 48) O. Der bør tages hensyn til sagsforløbet omkring demonstrationsmøllerne ved Kyndby. (27, 30) Se H. Se H. Se H. Delta har for Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter i 2011. Kommunallægen er blevet hørt i processen efter debatperioden med en tilbagemelding om at anvende forsigtighedsprincippet. De vindmølleområder, der indgår i forslag til Kommuneplan 2013, er udpeget på baggrund af en samlet afvejning af bl.a. beskyttelsesinteresserne, den forventede energiproduktion og afstandskrav til omkringliggende boliger for at minimere gener. Debatoplæggets område 3, 4, 5 og 6 indgår ikke i kommuneplanforslaget som vindmølleområde. Debatoplæggets område 7 ved Svanholm er udpeget som vindmølleområde V 5.3 i kommuneplanforslaget. Området vurderes at være egnet som vindmølleområde i kommuneplanen i kraft af de landskabelige forhold (middel til stor skala), muligheden for høj energiproduktion samt interessen for store møller udvist fra ejer. En forudsætning for opstilling af store vindmøller er, at Svanholms eksisterende to vindmøller nedtages. Se N. Generelt om natur og landskab A. Vindmøller vil ikke være i overensstemmelse med de beskyttelsesområder, der er udpeget i Kommuneplan 2009 og tidligere Kommuneplanen udpeger beskyttelsesområder, der har til formål at sikre beskyttelse af de landskabelige, geologiske, biologiske og kulturhistoriske værdier i kommunen. Ved planlægning for nye projekter skal det vurderes, om projektet kan gennemføres uden at tilsidesætte UDKAST 8/18

Regionplan 2005. (5, 11, 19, 29, 30) B. Vindmøller vil påvirke landskabet, naturen og de kulturhistoriske værdier, eksempelvis nævnes Bavnen, Selsø Slot og Selsø Kirke, fortidsminer og gamle stendysser. (17, 23, 34, 39, 42) C. Generelt bør vindmøller placeres nord for kirker og i en stor afstand, så gener i form af skyggekast og lysglimt minimeres. (9, 26) D. De fleste af kommunens foreslåede placeringer er i Horns Herred, hvor netop de unikke naturoplevelser findes. Især fjordlandskabet øst for Skibby over Selsø bør værnes om. (19) E. De landskabelige hensyn bør indgå ved udpegningen af vindmølleområder. (47) de særlige værdier, der ligger til grundlag for udpegningen. Når der i kommuneplanen udpeges vindmølleområder skal det derfor for hvert område vurderes, i hvilket omfang vindmøller vil påvirke de særlige værdier i det pågældende område. På denne baggrund foretages en samlet afvejning af arealinteresserne. Hvert af de vindmølleområder, der indgår i forslag til Kommuneplan 2013, er udpeget på baggrund af en samlet afvejning af bl.a. beskyttelsesinteresserne, den forventede energiproduktion og afstandskrav til omkringliggende boliger. Der foreligger en konkret landskabsvurdering, der bl.a. er lagt til grund ved udpegning af vindmølleområderne i kommuneplanforslaget. Generelt er vindmølleområderne søgt placeret i stor afstand fra kirke for at sikre, at kirkernes funktion som pejlemærke i landskabet ikke forstyrres. Debatoplæggets område 7 (V 5.3) er udpeget som vindmølleområde i kommuneplanforslaget. Området vurderes at være egnet som vindmølleområde i kommuneplanen i kraft af de landskabelige forhold (middel til stor skala), muligheden for høj energiproduktion samt interessen for store møller udvist fra ejer. De er langt flere potentielle vindmølleområder i Horns Herred end i kommunens østlige del. Dette skyldes, at boligtætheden er lavere i Horns Herred. Når afstandskravene til boliger lægges ind på et kort, så fremkommer der derfor flere potentielle områder i Horns Herred. Se B. Område 1 A. Område 1 er det område, der forekommer at være bedst egnet til opstilling af vindmøller. (7, 15, 16, 21, 27, 32, 39, 41, 48) B. Forslag om, at område 1 udpeges som vindmølleområde, men at området mindskes således, at Langevad Plantage og det åbne land mod Nordskoven friholdes, og at der især planlægges vest for Kulhusvejen på det militære område syd for Hovnæsbanen. (19) Området udpeges som vindmølleområde V 6.1 i kommuneplanen, men er reduceret til kun at omfatte et areal i den nordlige del af debatoplæggets område 1. Området vest for Kulhusvej vurderes at være mindre egnet, da den faktiske anvendelse af arealet er skydeterræn i modsætning til øvrige arealer, der er opdyrket. UDKAST 9/18

C. Der bør ikke opstilles møller i område 1 pga. hærens mulighed for gennemførelse af aktiviteter uden uvedkommende begrænsninger. (4, 10) D. Område 1 er uegnet, da møller vil være synlige over lange afstande og da møller vil påvirke det uforstyrrede landskab negativt. (10, 29) Opstilling af store vindmøller i Danmark er en national interesse. Der er i forslag til Kommuneplan 2013 udpeget et vindmølleområde V 6.1 inden for debatoplæggets Område 1. Det vurderes, at området er egnet til opstilling af store vindmøller i kraft af det store potentiale for energiproduktion, landskabets store skala, der netop kan bære sådanne store anlæg samt muligheden for at sikre afstandskravet til boliger. Frederikssund Kommune har foretaget en analyse af området i henhold til landskabskaraktermetoden samt en konkret landskabelig vurdering af placering af store vindmøller i området. Landskabskarakterområdet Jægerspris Slotslandskab er karakteriseret ved et jævnt til bølget morænelandskab, lokalt med israndsmorfologi, præget af kyster med strand og aktive og fossile klinter. Landskabet er domineret af intensiv landbrugsdrift og skov og er sparsomt og spredt bebygget bortset fra få, enkeltliggende gårdklynger langs Kulhusvej og enkelte, store forpagtergårde. Landbrugsarealet er karakteriseret ved store markflader omgivet af skovbryn, levende hegn og stendiger. De lange skovbryn, store markflader og det jævnt til bølgende terræn skaber et åbent landskab i stor skala. Landskabet opleves som forholdsvist enkelt med få karaktergivende elementer, og landskabet fremstår med en middel struktur. Landskabet opleves visuelt roligt. Det vurderes på baggrund af landskabskarakteren, at området vil kunne bære placering af store anlæg såsom vindmøller. Dette begrundes med området store skala, jævne terræn og enkle, strukturerede udtryk. E. Område 1 er uegnet, da der ikke er tilstrækkelig afstand til nabobeboelse. (10) F. Området er uegnet på grund af nærhed til fuglebeskyttelsesområde og mulig påvirkning af naturen og biodiversiteten. Eksempelvis nævnes risikoen for påvirkning af yngleplads for havørn. (10, 29, 40, 47) G. Bemærkning om, at møller i område 1 vil kunne ses fra sommerhusområderne langs Roskilde Fjord i Halsnæs Kommune. (1) For det vindmølleområde, der indgår i kommuneplanen, er de nødvendige afstandskrav til boliger sikret. Det udpegede vindmølleområde ligger uden for de internationale fuglebeskyttelsesområder. I henhold til Habitatreglerne må man ikke give tilladelse til projekter, der kan skade de beskyttede arter. Dette gælder også vindmølleprojekter. Hvis kommunen modtager en ansøgning om et konkret vindmølleprojekt skal der udarbejdes en konsekvensvurdering. Hvis vurderingen viser, at vindmølleprojektet vil få væsentlig konsekvens for de beskyttede arter, så kan projektet ikke realiseres. Det kan ikke undgås, at store vindmøller i Horns Herred vil kunne ses over store afstande, herunder fra modsatte kyst. UDKAST 10/18

Område 2 A. Området er uegnet, da det vil være til væsentlig gene for Draaby Kirke og kirkegård. Store vindmøller medføre forstyrrelser (lysglimt, skyggekast, støj) i forbindelse med kirkelige handlinger. (9, 26) Område 3 og 4 A. Forslag om, at område 3, 4 og 5 udpeges som vindmølleområde, men at ikke alle tre områder bør være i spil. Den naturmæssige skade mindskes af de tekniske anlæg, der allerede præger dette område. Elmasterne bør lægges ned som landskabelig kompensation. (19) B. Sommerhusbebyggelsen Dalby Huse bør betragtes som støjfølsom anvendelse. (7) C. Der bør tages hensyn til byggelinjen langs grundejerforeningerne Skehøj og Hvilehøj. (7) Sommerhusområdet Dalby er i debatoplæggets indledende analyse defineret som støjfølsom anvendelse med et afstandskrav på 6 gange møllens totalhøjde til nærmeste vindmølleområde. Område 5 A. Forslag om, at område 3, 4 og 5 udpeges som vindmølleområde, men at ikke alle tre områder bør være i spil. Den naturmæssige skade mindskes af de tekniske anlæg, der allerede præger dette område. Elmasterne bør lægges ned som landskabelig kompensation. (19) UDKAST 11/18

B. Forslag om, at vindmøller opstilles på Jungedalsvej 4 eller Kyndbyvej 56A, da ejendommene er uden beboere. (12) C. Området er uegnet, da naturen vil blive forstyrret. I et høringssvar nævnes flagermus. (32, 50) D. Området er uegnet, da det vil være til væsentlig gene for Kyndby Kirke og kirkegård. Store vindmøller vil medføre forstyrrelser (lysglimt, skyggekast, støj) i forbindelse med kirkelige handlinger. (9, 26) E. Området omkring Skarndalsgrøften er omfattet af en lokalplan tæt på område 5. (51) F. Området er uegnet, da udpegningen til råstofområde ikke stemmer overens med udpegningen som vindmølleområde. (27, 32, 39, 51) G. Området er uegnet, da afstanden til omkringliggende boliger er for kort. (51) H. Sommerhusbebyggelsen Dalby Huse bør betragtes som støjfølsom anvendelse. (7) I. Der bør tages hensyn til byggelinjen langs grundejerforeningerne Skehøj og Hvilehøj. (7) Lokalplanlagte områder omkring/i område 5 er LP-36 for Vindmøllepark ved Kyndby og LP- 025 for Kyndby Huse. Selve Skarndalsgrøften lige vest for område 5 er ikke omfattet af lokalplanlægning. Område 6 A. Området er uegnet, da det vil være til væsentlig gene for Kyndby Kirke og kirkegård. Store vindmøller medføre forstyrrelser (lysglimt, skyggekast, støj) i forbindelse med kirkelige handlinger. (9, 26) B. Området er uegnet, da møller i et 3- område vil skæmme natur og dyreliv unø- UDKAST 12/18

digt. (12, 32) Område 7 (svarende til kommuneplanens område V 5.3) A. Område 7 bør fastholdes som vindmølleområde og den tilladte højde hæves til 130 Området har i forhold til debatoplægget en justeret afgrænsning, og der vil være mulighed Debatoplæggets område 7 er udpeget som vindmølleområde V 5.3 i kommuneplanforslaget. meter, da det ikke er muligt er finde nye, for vindmøller op til 127 meter i totalhøjde. mindre møller på markedet. (14) Det vurderes, at store vindmøller i område V 5.3 vil kunne indpasses i hovedgårdslandskabet pga. den middel til store skala og de jævne, regulære markfelter. Område V 5.3 vil ikke væsentligt påvirke de særlige udsigter fra Julianehøj og vil ikke væsentligt påvirke alléen ved Svanholm Allé. Indsynet til Krogstrup Kirke fra øst forventes at blive påvirket, og den visuelle/landskabelige påvirkning bør vurderes nærmere i en VVM-redegørelse. B. Området er uegnet, da det vil være til væsentlig gene for Kyndby Kirke og kirkegård. Store vindmøller medfører forstyrrelser (lysglimt, skyggekast, støj) i forbindelse med kirkelige handlinger. (9, 26) Vindmølleområdet ligger ca. 1 km fra kirkearealet. Den visuelle/landskabelige påvirkning vurderes nærmere i en VVM-redegørelse. Område 8 A. Området er uegnet, da ejer ikke ønsker store møller på sin ejendom. (23) B. Området er uegnet, da afstanden til omkringliggende boliger er for kort. (31) C. Området er uegnet, da store møller i området vil skæmme landskabet. (16) D. Det er tvivlsomt om den fornødne afstand til nærmeste nabo kan overholdes, da der er mindre end 400m. (16) Område 9 A. Området er uegnet pga. placering tæt på natur, vådområde og dyreliv. (24) B. Området er uegnet da vindforholdene ikke kan være gode med den lave placering i UDKAST 13/18

landskabet. (24) C. Området er uegnet, da afstanden til omkringliggende boliger er for kort. (31) Område 10 (ingen specifikke kommentarer til område 10) Område 11 A. Området er uegnet på grund af planlagt solfangeranlæg ved Skuldelev. (30) Område 12 A. Området er uegnet, da store møller vil skæmme i landskabet, herunder spærre for udsynet til Krogstrup Kirke fra Østbyområdet samt skæmme udsynet fra Krogstrup over Eskildsø til Roskilde. (11, 19, 22) B. Området er uegnet, da det vil være til væsentlig gene for Krogstrup Kirke og kirkegård. Store vindmøller medføre forstyrrelser (lysglimt, skyggekast, støj) i forbindelse med kirkelige handlinger. (9, 26) C. Området er uegnet på grund af nærhed til Nationalpark Skjoldungelandet. (19) D. Området er uegnet, da afstanden til omkringliggende boliger er for kort og støj kan være et problem. (22, 31) E. Høje møller vil medvirke til flimmer i den sene eftermiddags- og aftensol. (11) UDKAST 14/18

Område 13 A. Området er uegnet på grund af planlagt solfangeranlæg ved Skuldelev. (30) B. Området er uegnet, da store møller vil skæmme i landskabet, herunder spærre for udsynet til Krogstrup Kirke fra Østbyområdet samt skæmme udsynet fra Krogstrup over Eskildsø til Roskilde. (11, 19) C. Området er uegnet på grund af nærhed til Nationalpark Skjoldungelandet. (19) D. Området er uegnet, da afstanden til omkringliggende boliger er for kort. (31) E. Høje møller vil medvirke til flimmer i den sene eftermiddags- og aftensol. (11) Område 14 A. Området er uegnet, da vindforholdene ikke kan være gode med den lave placering i landskabet. (8) B. Området er uegnet, da det er placeret lavt i Dybemosen, hvorfor der må påregnes ekstraomkostning til ekstrafundering og der skal ikke pålægges yderligere omkostninger af Dybemosen pumpelaug. (30) C. Området er uegnet pga. de enestående natur- og kulturhistoriske værdier. Eksempelvis nævnes fredninger, vådområde, Selsø Sø, Selsø Kirke, Skuldelev Ås og fortidsminder. (8, 18, 30, 37, 38, 50) D. Området er uegnet, da store møller vil skæmme i landskabet, herunder spærre for udsynet til Krogstrup Kirke fra Østby- UDKAST 15/18

området samt skæmme udsynet fra Krogstrup over Eskildsø til Roskilde. (11, 19) E. Området er uegnet på grund af nærhed til fuglebeskyttelsesområde. Store vindmøller vil fx påvirke vanfugle og Østskovens havørne og vil påvirke flagermus. (40, 50) F. Området er uegnet på grund af nærhed til Nationalpark Skjoldungelandet. (19) G. Området er uegnet på grund af planlagt solfangeranlæg ved Skuldelev. (30) H. Området er uegnet, da afstanden til omkringliggende boliger er for kort. (31, 37, 50) I. Området er uegnet, da det vil være generende for beboerne på Teglværksvej. (8) J. Store vindmøller vil medføre, at boliger bliver usælgelige, da naturen er det eneste vi har herude. (37) K. Høje møller vil medvirke til flimmer i den sene eftermiddags- og aftensol. (11) Område 15 A. Området er uegnet på grund af planlagt solfangeranlæg ved Skuldelev. (30) B. Området er uegnet pga. de enestående landskabs- og kulturhistoriske værdier. Eksempelvis nævnes fredninger, vådområde, Selsø Sø, Selsø Kirke, kirkebakken, Møllekrogen og fortidsminder. (8, 15, 18, 20, 30, 37, 38, 44, 50) C. Store møller vil skæmme i landskabet, herunder spærre for udsynet til Krogstrup Kirke samt skæmme udsynet fra Krogstrup over Eskildsø til Roskilde. (19) D. Området er uegnet på grund af nærhed til fuglebeskyttelsesområde og mulig påvirk- UDKAST 16/18

ning af biodiversiteten. Store vindmøller vil fx påvirke fugletræk omkring fuglehabitatsområdet ved Selsø Sø, vil påvirke rastepladser for vandfugle og Østskovens havørne og vil påvirke flagermus. (11, 30, 40, 44, 47, 50) E. Området er uegnet på grund af nærhed til Nationalpark Skjoldungelandet. (19, 37, 44) F. Området er uegnet på grund af risiko for støjgener, da afstanden til omkringliggende boliger er for kort. (11, 15, 20, 31, 37, 44, 50) G. Området er uegnet, da det vil være generende for beboerne på Teglværksvej. (8) H. Store vindmøller vil medføre en negativ effekt på huspriser. Eksempelvis nævnes, at boliger vil blive usælgelige, da naturen er det eneste vi har herude. (37, 44) Område 16 A. Forslag om vindmøller i dette område pga. den stærke signalværdi i vindmøller ved den nye by Vinge. (21) B. Området er uegnet, da vindforholdene er mindre gode end på vestsiden af Horns Herred. (19) Til gengæld indarbejdes et vindmølleområde V 2.1 ved erhvervsområdet i Vinge. Område 17 A. Området er uegnet, da vindforholdene er mindre gode end på vestsiden af Horns Herred. (19) UDKAST 17/18

Område 18 A. Området er uegnet, da den eksisterende mølle (på 25 m) står kun 250 meter fra bolig. En større mølle ville virke generende. (28) Debatoplæggets område 18 udpeges i kommuneplanforslaget som vindmølleområde V 5.2. Afstanden til boligbebyggelsen i Dalby er øget i forhold til debatoplægget. Der fastsættes en maksimal højde på 45 meter. Inden møllen kan opstilles vil det via støjberegninger blive sikret, at møllen vil kunne overholde de gældende støjkrav. UDKAST 18/18