Elevernes udspil til gymnasiereform 2014
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk
Indhold 4 6 8 14 18 22 24 Indledning Eleverne og undervisningsformerne Faglighed og virkelighed Inddragelse og læring Evaluering og vidensbegær Ungdomsuddannelser for alle unge Opsummering
4 Indledning
I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har vi en vision om at skabe et gymnasium, som i højere grad formår at forme vidensbegærlige, motiverede og dannede studenter. Med udgangspunkt i denne vision mener vi, at en fremtidig gymnasiereform skal bygge på tiltag der fremmer: Virkelighedsnær undervisning Motivation og lyst til læring Inddragende undervisning Uddannelse til alle Ved disse fire elementer ønsker vi at ruske liv i den støvede institution som gymnasiet til stadighed viser sig som. Den generelle nytteorientering i samfundet og uddannelsespolitikken påvirker de unges tilgang til og motivation for læring og uddannelse ( ) det [er] ligefrem deprimerende, at selv de dygtigste ( ) studerende, der stræber efter at nå længst i uddannelsessystemet, ikke er drevet af interesse og ønsket om at lære, men af at få de højeste karakterer og klare sig bedst muligt. Diane Reay, Uddannelsesforsker ved Cambridge Universitet. Vi mener altså, at der er et stort behov for en modernisering af gymnasiets struktur. Der skal skabes fornyet læringsmotivation, bygges bro mellem undervisning og virkelighed og etableres en kultur, der fordrer den almene dannelse. I denne publikation vil vi gennemgå Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings ønsker til en kommende gymnasiereform. Vi vil trække på viden fra uddannelsesforskere, og illustrere pointer med grafer hentet fra vores egne undersøgelser. God læsning. Mathilde Lynggaard Vinther, Formand, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning 5
6 Eleverne og undervisningsformerne
Med nye varierende undervisningsmetoder og en revision af fagligheden i gymnasiet mener vi, at man skal skabe et gymnasium, som i højere grad formår at favne og løfte elevgruppen i gymnasiet. Karakterkrav og adgangsbegrænsninger er ikke en gangbar vej, da gymnasiet skal være en institution som formår at løfte alle de elever, som har lysten til at gå der. Vi ser positivt på den udvikling, der har gjort, at gymnasieskolen i dag rummer elever med vidt forskelligt socialt og økonomisk udgangspunkt, hvilket ikke var tilfældet for 30 år siden. Dog oplever vi, at gymnasieskolen har nogle udfordringer i at tilpasse sig til denne udvikling og generelt i at tilpasse sig til en ny tid. På baggrund af dette mener vi, at man skal investere i uddannelse og efteruddannelse af vores lærere, blandt andet fordi virkeligheden og elevgruppen er blevet en helt anden igennem de sidste 30 år. Disse tiltag skal til for, at vores lærere kan få redskaberne til at forme en undervisning, som i højere grad i andre rammer end de, som undervisningen har gjort i flere århundreder; stillesiddende med næsen rettet mod tavlen. En undervisning, som i højere grad fordrer aktiv deltagelse, hvor vi kommer op af stolene, og som til tider kan foregå under andre rammer, end de fire vægge som klasseværelset danner. Vi foreslår blandt andet, at man investerer i et supplement til det pædagogikum som lærerne i dag får i starten af deres tid som undervisere. Dette kan være et forløb, man indgår i efter at have undervist i nogle år, som giver flere redskaber til at lave god og varieret undervisning. 7
8 Faglighed og virkelighed
Vi ser ligeledes et behov for, at indholdet i fagene revideres. Generelt er der brug for, at man fra centralt hold løsner op for kravene til indholdet i nogle af fagene, så man i højere grad kan tilrettelægge en undervisning lokalt, der tager udgangspunkt i elevernes hverdag og i det lokalsamfund, der omgiver gymnasierne. Således skal der blive mulighed for, at institutionen åbnes op; vi elever skal op af stolene og ud i samfundet, så vi kan prøve de teorier, vi læser i bøgerne, af i praksis. Det betyder et højere grad af samarbejde med de lokale virksomheder, men i særdeleshed også med kommuner, foreninger og helt andre dele af samfundet for gymnasiet skal ikke kun give et indblik i og relateres til erhvervslivet. I stedet burde læringen relateres til hele samfundet, da gymnasiet stadigvæk skal være alment dannende. Vi mener, at man, ved at udvide gymnasiernes virkelighed, i højere grad end i dag kan bygge bro mellem samfund og læring. Den måde man tænker faglighed på i gymnasiet, trænger endvidere til revision. Skriftligheden er under konstant udvikling, og de store lektiebyrder uden for skoletiden kunne med fordel omlægges, så gymnasierne i stedet inkorporerer dem, som en del af skoledagen. Sådanne tiltag kan være med til at mindske de sociale skel, der til stadighed ses mellem landets gymnasieelever. 9
Præmis: Hvis der skal bruges tid på nye elementer i gymnasiet, skal eksisterende fag nedprioteres. Hvor enig er du i følgende udsagn: Gymnasiet ville blive styrket som uddannelse, hvis der var indlejret et praktikforløb undervejs. Helt enig 11,47% Enig 29,31% Hverken/Eller 27,65% Uenig 17,09% Meget uenig 7,19% Ved ikke 7,29% Som det fremgår af ovenstående graf, er 40,83 % enige eller helt enige i, at gymnasiet ville blive styrket af at indlejre et praktikforløb undervejs. Kun 24,28 % er af modsat holdning. I DGS mener vi, at man, ved at indlejre muligheden for praktikforløb, forbedrer sammenhængen mellem læring og virkelighed, og styrker den anvendelsesorienterede læring i undervisningen. Praktikforløbet skal have relevans for den enkelte elevs studieretning. 10
Hvor enig er du i følgende udsagn: Undervisningen tager udgangspunkt i min hverdag og let relaterbare problemstillinger Helt enig 2,42% Enig 25,20% Hverken/Eller 34,89% Uenig 27,91% Meget uenig 8,37% Ved ikke 1,21% 27,6 % er enige eller helt enige i, at undervisningen tager udgangspunkt i deres hverdag og let relaterbare problemstillinger. 36,23 % er af den modsatte holdning, og 34,95 % er neutrale på dette spørgsmål. Mere end hver tredje elev er altså uenig eller meget uenig i, at undervisningen skriver sig ind i elevens virkelighed. Vi ser derfor et behov for, at man i højere grad øger elevernes indflydelse på undervisningen, og samtidig kræver af lærerne, at undervisningen skal tage udgangspunkt i og relateres til elevernes livsverden. 11
Hvor enig er du i følgende udsagn: AT burde erstattes/ændres til et tværfaglighedsforløb, der er rettet mod at løse en konkret virksomheds-, interesseorganisations- eller lokalsamfundsrettet opgave. Helt enig 15,03% Enig 30,03% Hverken/Eller 28,80% Uenig 12,41% Meget uenig 5,51% Ved ikke 8,23% 12 45,05 % er enige eller helt enige i, at AT burde ændres til et tværfaglighedsforløb, der er rettet mod at løse en konkret virksomheds-, interesseorganisations- eller lokalsamfundsrettet opgave. Kun 17,94 % er af den modsatte holdning. Vi oplever en gymnasieskole præget af en akademisk tilgang, som forudsætter at vi alle skal videre på universitetet. Dette tilsvarer dog ikke virkeligheden, hvorfor vi ser et behov for en afakademisering af gymnasiet. Dette skal ske ved et opbrud med de faste rammer for institutionen, men også ved en revision af faget Almen Studieforberedelse, som i højere grad skal være en opgave, hvor man løser en konkret virksomheds-, interesseorganisations- eller lokalsamfundsrettet opgave.
13
14 Inddragelse og læring
Opblødningen af kravene til indholdet i fagene skal ikke kun ske, så undervisningen kan tage mere udgangspunkt i elevernes hverdag, men også så eleverne i højere grad kan blive inddraget i tilrettelæggelsen af undervisningen. For det første fordi, at det at have indflydelse på sin egen hverdag er et vigtigt element i den almene demokratiske dannelse, men også fordi man ved, at indflydelsen giver langt mere lyst til læring og en større motivation for deltagelse blandt eleverne. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg har i dagligdagen en reel indflydelse på udformningen af den undervisning, gymnasiet giver mig. Helt enig 2,92% Enig 20,07% Hverken/Eller 32,52% Uenig 31,63% Meget uenig 9,91% Ved ikke 2,95% 15
22,98 % af de adspurgte elever er enige eller helt enige i, at de har en indflydelse på udformningen af undervisningen. 41,47 % er af den modsatte holdning, mens 32,58 % er neutrale på dette spørgsmål. Det er altså en relativt høj andel af de adspurgte, som ikke oplever en særlig høj grad af indflydelse på undervisningen. Den øgede inddragelse skal både ske på et overordnet plan på den enkelte skole, hvor eleverne i højere grad kan få indflydelse på skolens tilgang til undervisning. Dette ved at elevrådene får mere indflydelse, og at eleverne i højere grad bliver hørt i skolernes pædagogiske råd. Endvidere ved, at eleverne får flere pladser i skolebestyrelserne. I sidste ende er det dog også helt centralt, at man i den enkelte klasse i fællesskab kan tilrettelægge en meningsfuld undervisning. Hvor ofte i løbet af et skoleår oplever du markant manglende faglig motivation: Helt enig 13,34% Enig 39,90% Hverken/Eller 19,84% Uenig 24,33% Meget uenig 1,45% Ved ikke 1,15% 16
53,17 % af alle adspurgte elever oplever ofte eller meget ofte markant manglende faglig motivation i løbet af et skoleår. Dette tal kan betragtes som meget højt, og som en klar indikator på, at der er nogle faglige strukturer i gymnasiet i dag, som ikke er gunstige for elevernes motivationsfølelse. Kun 1,45 % har svaret, at de aldrig oplever markant manglende faglig motivation. For måske handler det ikke om, at unge er umotiverede. Måske handler det om den måde, vi har indrettet skolen og uddannelserne på, og om, at de unge oplever læringsindholdet dér som spild af tid, irrelevant, kedeligt eller provokerende Ulla Ambrosius Madsen, Forsker ved institut for psykologi og uddannelsesforskning RUC. 17
18 Evaluering og vidensbegær
Et andet område som trænger til et eftersyn, er den evalueringsform man har i gymnasiet, som i dag reelt danner en barriere for læringen. For det første har det fokus, der i dag er på karakterer, skabt et gymnasium, hvor der lægges så stor vægt på præstationer og konkurrence, at det spænder ben for vidensbegær, læring og lyst til samme. Konkurrencen betyder, ( ) at en elev, der yder en ekstra indsats, rent faktisk kun oplever at blive bedre, hvis hun overhaler nogle af de andre elever i klassen ( ) og rykker hun ikke et trin op, ( ) vil [hun] stadig opleve sig som dårlig i forhold til de andre, og det kan betyde, at hun ikke motiveres til at fortsætte sin forbedring Einar M. Skaalvik, seniorforsker ved NTNU Samfundsforskning For det andet er karakterer bagudskuende og hjælper ikke eleverne med at blive dygtigere til fagene. For det tredje er de prøver og eksaminer som vi bruger utroligt lang tid på at gå til og forberede os til gennem gymnasietiden utroligt langt fra den daglige undervisning vi har, og om muligt endnu længere fra den virkelighed som vi skal ud i bagefter. Hvis vi får implementeret en mere formativ evaluering i 19
uddannelsessystemet vil det bestemt optimere elevernes læring. Problemet med de mange eksamener er, at eleverne retter deres læringsfokus mod, at de skal kunne noget bestemt til en eksamen, fremfor at de sætter læringen ind i andre kontekster og gør det til deres eget Jens Dolin, Forskningsleder i evalueringsformer, Københavns Universitet Derfor ønsker vi, at man flytter fokus væk fra konkurrence, karakterer, præstationer virkelighedsfjerne tests og bagudskuende evalueringer. Vores udgangspunkt er en afskaffelse af karaktererne, så de ikke længere spænder ben for det gode studiemiljø som præges af motivationen af læringen og af vidensbegæret. Problemet med den summative evaluering, altså karaktergivningen, er at man ikke formår at indfange avancerede kompetencer, og når de ikke kan evalueres, vil der heller ikke blive undervist efter dem. Dette giver en ensformig undervisning, som ikke retter sig mod det der kræves i resten af uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet Jens Dolin, Forskningsleder i evalueringsformer, Københavns Universitet I stedet bør man rette blikket fremad, når man evaluerer, og hele tiden have fokus på, hvordan alle elever kan blive dygtigere. Desuden bør man bruge mindre tid på at teste og mere tid på at lære. Endvidere bør man lave nye eksamensformer, der i højere grad baserer sig på den omkringliggende virkelighed og omlægge nogle eksaminer til projekter, hvor virkeligheden kan spille ind, og hvor det i højere grad er et helhedsbillede, der bedømmes. Generelt skal der være mere tid til dialog med læreren om ens faglige progression, og der skal gives færre summative bedømmelser. 20
21
22 Ungdomsuddannelser for alle unge
Ambitionen er, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Dette er en fantastisk ambition, fordi uddannelse bidrager med utroligt meget positivt til både samfundet og til den enkelte. Der er heldigvis en række forskellige ungdomsuddannelser, som vi unge kan vælge imellem, når vi skal videre fra grundskolen. Ethvert valg her er lige værdigt. Om man vil gå videre på en erhvervsuddannelse, et alment gymnasium eller noget helt tredje er lige godt så længe den enkelte unge gør, hvad hun har lysten til. Dette valg må ikke være begrænset af karakterkrav, det skal være velkvalificeret, og det skal ske på baggrund af god vejledning. Derfor er et ønske til en kommende reform, at man i højere grad prioriterer midler til vejledning, så alle unge kan blive udfordret på deres uddannelsesvalg. Endvidere er vores ønske, at man ikke begrænser unges uddannelsesmuligheder med et karakterkrav, men at man i stedet indfører skræddersyede forløb for unge med større faglige udfordringer. Dette skal primært bestå i et intensivt forløb i grundforløbet, så den enkelte unge får redskaberne til også at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Alt dette, fordi vi i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning ønsker en uddannelseskultur, hvor et opgør med uddannelsessnobberiet sikrer, at det ikke er et tabu for lægens datter at blive tømrer, og hvor et opgør med den negative sociale arv sikrer, at det også er muligt for murerens søn at blive læge. 23
24 Opsummering
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har derfor følgende ønsker til en kommende gymnasiereform: Supplement til gymnasielærernes pædagogikum Indlejring af mulighed for praktikforløb Undervisningen skal tage udgangspunkt i og relateres til elevgruppens livsverden Ændring af faget Almen Studieforberedelse og afakademisering af gymnasiets faglige opbygning Kravene til de enkelte fag skal åbnes op, så fagene kan tilpasses lokalt på gymnasierne af både lærer og elev Udfasning af karaktersystemet, indførelsen af formativ evaluering og ændring af eksamensformerne Mulighed for at indgå i et intensivt faglighedsløft i gymnasiets grundforløb 25
26