Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej København NV

Transkript

1 hvor er

2 Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej København NV

3 Indhold Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering på forslag

4 4 Forord

5 5 I Danmark oplever vi i disse år en stor debat om vores uddannelsessystemer. Den pressede økonomi sætter et nyt, kritisk blik på vores uddannelser og her er gymnasieskolen ingen undtagelse. Samtidig ser vi en demografisk udvikling og politiske ønsker, der sammen skaber et behov for, at gymnasiet skal kunne rumme en større social spredning i elevmassen end tidligere. I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener vi, at uddannelse er for alle. Derfor er det vigtigt at skabe et gymnasium, der taler ind i elevernes virkelighed, så der både er plads til håndværkerdatteren og lægesønnen. I debatten om produktivitet og konkurrenceevne må vi heller ikke glemme uddannelsernes egentlige mål; kvalitet, faglighed og den almene dannelse. Denne rapport viser, at der er stor tilfredshed med gymnasiets faglige udformning. Men den kunne også blive endnu bedre end den er i dag. Mange gymnasieelever efterspørger en mere virkelighedsnær tilgang til og større medindflydelse på det faglige indhold. Nærværende rapport undersøger, hvordan de danske gymnasieelever oplever faglighed, og den indeholder nogle konkrete forslag til, hvordan man kan bygge bro mellem faglighed og virkelighed. Med disse forslag mener vi i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, at man kan sikre en høj faglig kvalitet og samtidig skabe et mere inkluderende gymnasium. God læsning. Phillip Dimsits Lerer

6 6 Faglighedsundersøgelse 2014

7 7 Dette kapitel indeholder resultater og datamateriale fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings faglighedsundersøgelse Undersøgelsen er blevet til som led i forårskampagnen 2014 Hvor Er Virkeligheden?, hvis formål er at undersøge de danske gymnasieelevers holdning til det faglige indhold i gymnasiet i dag. Begreber som almen dannelse og faglig motivation sættes under et kritisk lys for at skabe grobund for videre arbejde i DGS med konkrete faglige tiltag for at forbedre og fremtidssikre den danske gymnasieskole. Undersøgelsen har været internetbaseret og er foretaget fra d. 10. februar 2014 til den 20. marts I denne periode er undersøgelsen blevet besvaret af 4280 respondenter, hvoraf 2676 respondenter har færdiggjort undersøgelsens 28 spørgsmål. Med danske gymnasieelever, giver det en svarandel på 4%. Det må antages, at disse 4% ikke er fuldt ud repræsentative for den samlede population af gymnasieelever, da der ikke er blevet fulgt en systematisk udvælgelsesstrategi. Undersøgelsens resultater må dog anses som valide, idet svarprocenten er meget høj, hvorfor stikprøven tilnærmelsesvist må antages at fordele sig som i den samlede population.

8 8 Faglig motivation og almen dannelse Gymnasiets primære formål er almen dannelse af en bred andel af en ungdomsårgang. Den almene dannelse vi ser i dag bygger på nogle gamle traditioner og ofte også en antagelse om, at eleverne fortsætter på en lang videregående uddannelse bagefter. Dette fremgår tydeligt af det relativt nye fag Almen Studieforberedelse, som vægter videnskabsteori og metodologi højt. Virkeligheden er dog, at en meget stor andel af gymnasieeleverne vælger andre veje end den akademiske, og at nogle elever fra såkaldt uddannelsesfremmede hjem ikke kommer med samme faglige støtte som andre. Samtidig er der en udpræget tendens til, at gymnasieeleverne mener, at det faglige indhold ikke sættes i perspektiv til deres egen livsverden. Der mangler en kobling mellem videnskabsteorien, oldtidskundskaben og matematiske formler på den ene side, og dens praktiske anvendelser på den anden. Konsekvensen af disse mangler er, at der opstår sproglige barrierer, manglede faglig motivation og sociale skævvridninger. Eksempelvis fremgår det, at mere end hver anden elev oplever markant manglende faglig motivation i løbet af et skoleår. - AT burde erstattes/ændres til et tværfaglighedsforløb, der er rettet mod at løse en konkret virksomheds-, interesseorganisations- eller lokalsamfundsrettet opgave 452 Helt enig 901 enig 864 hverken eller 374 uenig 165 meget uenig 247 ved ikke

9 9 - Undervisningen tager udgangspunkt i min hverdag og let relaterbare problemstillinger 68 Helt enig 705 enig hverken eller uenig 234 meget uenig 34 ved ikke - Hvor ofte i løbet af et skoleår oplever du markant manglende faglig motivation? Helt enig enig hverken eller 533 uenig meget uenig 31 ved ikke Gymnasiet ville blive styrket som uddannelse, hvis der var indlejret et praktikforløb undervejs 365 Helt enig enig hverken eller uenig meget uenig ved ikke

10 10 Udfordringer

11 11 Almen dannelse Begrebet almen dannelse er i en globaliseret verden med høj forandringshastighed blevet forældet. Konsekvensen af det nuværende begreb er, at mange aspekter af det faglige indhold står uden for diskussion; fagene og deres indhold er i mange tilfælde struktureret på en ikke hensigtsmæssig måde. Mange elever kritiserer eksempelvis Oldtidskundskab for at være et anakronistisk fag, der mangler en klar rød tråd til virkeligheden. Udfordringen i dette eksempel er at få lagt en klar rød tråd fra oldtidens demokratiopbygning til nutidens demokratiske system. Vi lever i en virkelighed, hvor almen dannelse kunne nytænkes til også at indeholde tværfaglige discipliner så som innovation og kulturforståelse. Udfordringen bliver dermed at nytænke begrebet almen dannelse, så det passer med nutidens samfund. Akademisering Vi oplever i dag et uddannelsessnobberi, hvor de lange videregående uddannelser og akademia ses som mere værd end andre videregående uddannelser. Dette afspejler sig også i gymnasieskolen, hvor der er sket en udpræget akademisering af det faglige indhold. Dette ses særligt i et fag som Almen Studieforberedelse, men også i et generelt fokus på teoritungt pensum og akademiske begreber. Den teoritunge undervisning giver en solid indsigt i samfundet, men undervisningen bliver tom uden en praktisk dimension. Konsekvensen af den manglende praktiske dimension bliver, at der skabes sproglige barrierer, som demotiverer eleverne.

12 12 Relaterbar undervisning I forlængelse heraf oplever mange elever, at undervisningen ikke tager udgangspunkt i den virkelighed, som eleverne bevæger sig i. Undervisningen i dag er af høj kvalitet, men der er en fare for, at den ikke forstås optimalt, hvis den ikke kan trække linjer ind i elevernes hverdag. Faglig motivation Mere end hver anden elev oplever markant manglende faglig motivation i løbet af et skoleår. Som det fremgår af tidligere undersøgelser foretaget af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er mange elever stressede i deres hverdag. Vi risikerer et uddannelsessystem opdelt i de ressourcestærke elever, der kan formå at modstå presset og bibeholde motivationen hele vejen igennem deres ungdomsuddannelse, og de elever der mangler den fornødne støtte til at komme igennem. Det er derfor et foruroligende tegn, at så stor en andel af eleverne ikke føler sig fagligt motiverede. Social skævvridning Tidligere forskning viser, at elever fra såkaldt uddannelsesfremmede hjem får lavere karakterer og har sværere ved den indlæring, som gymnasiet tilbyder. Dette fremgår også af denne undersøgelse, hvor unge af forældre med lavere uddannelse oplever mindre motivation og en større grad af sproglig utilgængelighed end deres klassekammerater. Dermed er der en risiko for en social skævvridning, hvor vi taber elever, der forsøger at bryde med negativ social arv. For at bevare en stærk produktivitet og konkurrenceevne i samfundet er der et behov for at udnytte alle ressourcer optimalt. At tabe en udfordret elevgruppe på gulvet anser vi for stærkt uoptimalt, hvorfor der skal bruges flere ressourcer på at løfte disse og fastholde dem i uddannelse.

13 13

14 14 Løsninger

15 15 Løsningsforslagene er et resultat af dels DGS visioner og arbejde, dels den kvalitative undersøgelse og dels gennemførslen af 8 gymnasiebesøg i løbet af foråret 2014, hvor vi har været i dialog med omkring 1000 elever, som har fortalt om deres erfaringer og forslag til forbedringer. Nytænkning af almen dannelse Almen dannelse bruges ofte som et modargument, når elever stiller sig kritisk over for, hvorfor de skal lære bestemte ting. Der er et behov for, at dette begreb stilles under et kritisk lys. Almen dannelse er naturligvis et efterstræbelsesværdigt ideal, men vi må også kigge på, hvad dette begreb i dag indeholder og om det kan gøres mere tidssvarende. Eksempelvis oplever vi i højere grad et behov for interdisciplinær og tværfaglig problemløsning i større grupper sammenlignet med behovet for at kunne analysere søjler fra det antikke Grækenland. Da gymnasiet har begrænsede ressourcer må man lave en prioritering af, hvad der er vigtigst. Innovation og konkret problemløsning mener vi, burde inkluderes i en ny, moderne udgave af begrebet almen dannelse. Medindflydelse på pensum Et formål med gymnasiet er ud over almen dannelse at skabe samfundsengagerede og demokratiske medborgere. En praktisk dimension på dette kunne være at give eleverne en højere grad af medindflydelse på pensum og undervisningsform. Dermed fremmer man elevers aktive deltagelse i undervisningen og samtidig sikres det, at elever ikke tabes på grund af et for højt akademisk niveau.

16 16 Virkelighedsnær undervisning I forlængelse af heraf skaber medindflydelse på pensum og undervisning også muligheden for, at eleverne kan få en undervisning, der passer bedre ind i den virkelighed, de lever i. Mange elever oplever i dag, at gymnasiet er en afkoblet del af deres tilværelse. Det er vigtigt at skabe en solid kobling mellem alle aspekter af elevernes liv, således at fagligheden og undervisningen går hånd i hånd med den virkelighed som eleverne oplever udenfor murerne. Det kan være alt fra matematiske eksempler som løser konkrete problemer elever har stået over for til analyse af nutidig populærmusik. Den virkelighedsnære undervisnings formål er ikke, at eleverne udelukkende skal målrettes arbejdsmarkedet og erhvervslivet. Den virkelighedsnære undervisnings formål er i højere grad at sikre, at de optimale betingelser for faglig motivation er til stede, som i sidste ende vil gavne og løfte kvaliteten af gymnasieuddannelsen som helhed. Ændring af faget Almen Studieforberedelse Som tidligere nævnt er der et markant fokus på metodologi og videnskabsteori i det nye fag Almen Studieforberedelse. Dette fokus mener vi og mange elever er for akademisk både i forhold til gymnasiets formål og i forhold til elevernes ressourcer. Vi foreslår derfor at AT ændres til at være en opgave, hvor man løser en konkret virksomheds-, interesseorganisations- eller lokalsamfundsrettet problemstilling for at tydeliggøre fagenes relationer til det omkringliggende samfund. Ydermere skal der være en større valgfrihed i fagsammensætningen end der er på nuværende tidspunkt, hvor fagenes berøringsflade i nogle tilfælde kan være meget begrænset.

17 17 Indlejring af mulighed for praktikforløb For at udnytte teori og praksis optimalt, skal der i løbet af gymnasietiden indlejres en mulighed for virksomheds- eller studiepraktik, så eleverne oplever det samfund deres viden rettes mod og rustes bedre til et senere uddannelsesvalg. Praktikforløbet skal dog ikke udelukkende fungere som brobygningsforløbet i grundskolen og udelukkende ruste eleverne til videre uddannelse. Praktikforløbet skal også formå at skabe relation mellem den lærte teori og den virkelige verden. Der skal være mulighed for at tidspunktet og indholdet af forløbene kan udformes af den enkelte elev i løbet af gymnasietiden og skal desuden have relevans for den pågældende studieretning. Når eleven får muligheden for selv at kontakte et muligt praktiksted og samtidig selv sørge for at udforme forløbet, skaber det en stor motivation for og selvstændiggørelse af eleven. Ny eksamensform I gymnasiet er det særligt nødvendigt, at evalueringen af den enkelte elev stemmer overens med elevens reelle kompetencer. Det er derfor et problem, at der på nuværende tidspunkt ved flere eksaminer fratages ressourcer, som eleven ellers vil have til rådighed uden for eksamenssituationen. Heriblandt internettet, der som et moderne værktøj bør inkorporeres i højere grad end ved de nutidige eksaminer. Naturligvis kun i de tilfælde, hvor det bedre vil afspejle elevens egne kompetencer, samt give et korrekt billede af elevens evner til at løse problemstillingen. Derudover skal det også prioriteres, at kompetencer som forståelse og formidling vægter højere end paratviden. Da undervisningen skal nytænkes og gøres virkelighedsnært, må man gøre op med den nuværende summative tænkning af eksaminer. I stedet for at fokusere på udenadslære og udelukkende pensum, skal eksamensformen være formativ og indeholde en vurdering af faglighed, arbejdsproces og kompetencer.

18 18 Opsummering af forslag

19 19 Nytænkning af begrebet almen dannelse Medindflydelse på pensum Virkelighedsnær undervisning Ændring af faget Almen Studieforberedelse Indlejring af mulighed for praktikforløb Ny eksamensform

20 20