Formandens Skriftlige Beretning 2015



Relaterede dokumenter
Juli Succes for vores landshold Vi går på sommerferie med en række succesoplevelser for vores landshold.

Referat af Vinterm øde 20L3

Fodbold: En folkebevægelse i forandring

Fodbold og Velfærd KLUB KOMMUNE DBU

GOOD GOVERNANCE OG DBU S FAVNTAG MED FIFA

Vision 2020 ELITE OG BREDDE HÅND I HÅND

Dansk Boldspil-Union. Budget november oktober en del af noget større

Velkommen til Brøndbyernes I.F. Jubilæums Stævne

Den 17. maj Referat, DF H bestyrelsesmøde 17. maj 2018 ekstern (Sted: Trinity, Fredericia)

Vision 2020 ELITE OG BREDDE HÅND I HÅND SIDE 1 VISION 2020

Q&A status på aftale for Herrelandsholdet 3. september 2018

Bliv en del af det I samarbejde med DBU og 3F Liga

EN DEL AF NOGET STØRRE. - vi styrker samspillet

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Vandpolo. Område møde. Søndag 26. April

REFERAT DEN 26. APRIL 2017

Beretning ved KDF s generalforsamling 16. januar 2011, Århus

Referat for MCV generalforsamling kl i klublokalerne


Velkommen til SønderjyskE! Elitekoordinatormøde Team Danmark. Torsdag den 13. juni 2013 Adm. direktør Klaus B. Rasmussen

Randers Freja Fodbold Kampplan. Bane Omkl.

Velkommen til: Vandpolosektionens områdemøde, søndag den 29. april 2012 kl.09.00

VolleyLiga Klubmøde. Onsdag den 25. februar 2015 Idrættens Hus

Beretning De positive signalers år

DBU og DBU Sjælland byder velkommen til foredrag om

Generalforsamling. Torsdag 13/ kl

Vores medlemmer har deltaget i en masse cykel løb. Af de fineste resultater kan nævnes:

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite

satsning er lykkedes, vores egne folk i NIK regi og alle vores sponsorer der har bakket op. Jeg synes at 2011 har været et meget aktivt NIK år, hvor

FORMANDENS SKRIFTLIGE BERETNING

Brøndby IF Vision

Helsingør & VM TOUR 2014

EM i KVINDEhåndbold Bliv National Supplier og få den helt unikke slutrundeoplevelse og eksponering

Referat HB 02. Lørdag den 31. oktober 2015 Hotel Scandic Odense Kl

Fodbold for alle hele året hele livet!

Beretning ved KDF s generalforsamling 10. februar 2013, Odense

VI ER RØDE VI ER HVIDE

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar

Copenhagen Beach Park - Projektbeskrivelse

DBUs repræsentantskabsmøde Lørdag den 28. februar Ad dagsordenens pkt. 4: Indkomne forslag

Udviklingen. skal fortsætte

UEFA Study Group Eerikkilä 2013 Grässroots footbäll

Tæt på stjernerne VIP hos OB

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets

Ungdom Efterår M og 11M

DHF PARTNERINFO VM mesterskab med mange medspillere. December 2015 VM - NYE DØRE ÅBNER UNDER EN SLUTRUNDE SIDE 2

Fodbold blev måske op-fundet i det gamle Æ-gyp-ten. Her har man fun-det bolde af læ-der, træ og pa-py-rus. De bolde er mere end 2000 år gamle.

Europæiske politimesterskaber i. fodbold for kvinder

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt

DDBU byder velkommen til de Danske Mesterskaber i individuel keglebillard 2012/2013i Billardklubben Frem Kolding.

Årsberetning Omstruktureringer i DDI

Brøndbyernes IF-beretning Følgende klubfolk er afgået ved døden siden sidste generalforsamling:

på målet Chang er tæt Tekst og fotos: Niels Henriksen

Kolding Boldklub Visionsplan. År r 2017

TÆT PÅ STJERNERNE VIP hos OB

VI SPILLER FOR DANMARK VELKOMMEN PÅ LANDSHOLDET

Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig til det gratis arrangement.

DM på toppen 2014 DEN DANSKE BILLARD UNION OG SKAGEN BILLARD KLUB. Byder velkommen til DM i keglebillard for mænd og kvinder

Beretning ved KDF s generalforsamling 7. februar 2010, Odense

Referat fra klubmødet 11. januar 2018

DANSKE FODBOLDDOMMERE MØDEREFERAT. danskefodbolddommere.dk. København, 03. februar 2014

Talentprisen 2014 går til Viktor Anker

Nyhedsbrev nummer 3 fra Silkeborg fodbolddommerklub, december2013

Præsentation af Dameudvalget 2016 Ambitioner, fokusområder og info om udvalget

Spor 2: Bedre talentmiljøer og udvikling af sportsligt setup Talent og elitearbejde

Roskilde Elite- og Talentråd NOTAT: Halvårlig evaluering af elitesportsaftalerne

REFERAT DEN 12. MAJ 2017

Jeg vil samle op på hele 2017 i min skriftlige beretning til februar og der også se frem på de største udfordringer og opgaver.

Referat af ordinær generalforsamling i. tirsdag d. 26. februar 2008

Greve IF blev ved lodtrækning trukket op af hatten som den klub der skal placeres i pulje 2, da der var 9 naturlige pulje- 1 klubber.

Brøndby Pige Cup Brøndby Hallen marts 2014

VolleyLiga Klubmøde. Tirsdag den 23. september 2014 Idrættens Hus

Beretning ved KDF s generalforsamling 5. februar 2012, Kolding

Brøndby Pige Cup Brøndby Hallen marts 2014

PÅ VEJ MOD NYE MÅL! EVENTS HERREHÅNDBOLD OPLEVELSER SYNLIGHED. Vi vil sætte Odense på håndboldkortet igen!

OB & IK`S KLUBNYT. Nummer 2 August Formanden har ordet Nyt fra senior Nyt fra ungdom Nyt fra aktivitetsudvalget Andet

Formandens beretning til Divisionsforeningen Håndbolds Årsmøde lørdag den 24. maj 2014.

PÅ VEJ MOD NYE MÅL! EVENTS HERREHÅNDBOLD SYNLIGHED OPLEVELSER. Vi vil sætte Odense på håndboldkortet igen!

BESTYRELSESMØDE FORUM BESTYRELSEN

BERETNING FOR ÅRET 2012

Odense Boldklub

Bestyrelsesrapport for perioden 27. februar 19. april Ledelsesresumé

JHF mangler at ændre teksten i overskriften på hjemmesiden Santander Cup. FS følger op på dette.

FINAL GRATIS ENTRÉ GYMNASIEHALLEN I SKANDERBORG U15, U17 OG U19 DRENGE: LØRDAG DEN 5. MARTS FRA KL

Vi sætter Odense på håndboldkortet igen!

Beretning Brøndbyernes IF 2014

NØRREBRO UNITED LOKAL OG SOCIAL

Sjællandsmesterskab 2007

REFERAT. 0. Budgetmøde Bestyrelsen drøftede gennemgang af budgetmøde SAGER TIL BESLUTNING: 1. Initiativpulje

Superligaen A/S. Årsrapport 2013/14. DBU Allé 1, 2605 Brøndby CVR-nr oktober. Claus Thomsen

DANMARKS STÆRKESTE KLUB

Fodbold og forretning. 27. februar 2013 Jesper Jørgensen


DBU s dommergruppe nedlægges i den form den har i dag efter DBU s bestyrelse pr. 20. november har vedtaget en ny dommerstruktur.

Referat til bestyrelsesmøde d

VolleyLiga Klubmøde. Onsdag den 19. august 2015 Idrættens Hus

[Indledning] Tak for muligheden for at komme her i dag sammen med justitsministeren og redegøre for regeringens indsats mod matchfixing.

Iben Eriksen. Privatrådgiver. Dir. tlf: Vilhelm M. Nielsen Privatrådgiver Dir. tlf: Chefrådgiver

Tæt på stjernerne VIP hos OB

Randers HH Business & EventClub. - et anderledes erhvervsnetværk!

Transkript:

Formandens Skriftlige Beretning 2015 Februar 2015 en del af noget større Året 2014 var et særligt år i DBU på mange måder. Først og fremmest var det året, hvor DBU fyldte 125 år og markerede et stort jubilæum i dansk idrætshistorie og i international fodboldhistorie. Vi fejrede begivenheden med en landskamp mod vores elskede arvefjender fra Sverige og med et stort arrangement i Fodboldens Hus i Brøndby og gæster fra alle dele af den hjemlige fodboldverden og fra UEFA og FIFA og flere europæiske fodboldforbund. På hele DBU s vegne vil jeg gerne takke for opmærksomheden og for lysten til at fejre dét, der bringer os alle sammen fællesskabet, sammenhængskraften og glæden over dansk fodbold. 2014 var også et år med historieskrivning i dansk fodbold på flere niveauer. Danmark har kvalificeret sig til en EM-slutrunde for U21-landshold tilmed efter en kvalifikation, hvor Danmark slet ikke tabte og kvalificerede sig efter tætte play off-kampe mod Island. Til sommer skal U21-holdet spille EM-slutrunde med mulighed for medaljer og OL-kvalifikation for en spændende årgang i dansk fodbold. som jeg jo har en særlig relation til. En stor begivenhed i Aalborg. Og forhåbentlig også i dansk fodbold som helhed. Hos Kvinderne blev guldet delt, da Fortuna Hjørring vandt DM og Brøndby vandt Pokalen tilmed for femte gang i træk, hvilket er historisk. Brøndby har også klaret sig rigtigt godt i kvindernes Champions League og er klar til kvartfinalerne. 2014 var også året, hvor undertegnede fik æren af at blive valgt som formand for DBU og dermed få det formelle ansvar i DBU s bestyrelse. Jeg takker igen for valget og vil gerne understrege, at jeg betragter mig selv som en del af det hold, der skal sikre fortsat udvikling af DBU og dansk fodbold. Det handler om fællesskab og sammenhængskraft i et konstant samspil mellem elite og bredde, piger og drenge, kvinder og mænd, græsrødder og professionalisme. Det er en opgave, vi skal løse sammen på tværs af fodboldens verden. Som bekendt kvalificerede Danmark sig ikke til VM-slutrunden i Brasilien, som Tyskland vandt efter en overbevisende indsats. Nu er der fuldt fokus på EM-kvalifikationen og kampen om at være mellem de 24 lande, der spiller slutrunde i Frankrig i 2016. Kvindernes A-landshold missede desværre også kvalifikationen til VM-slutrunden efter tæt opløb og en flot 8-0-sejr over Malta. Også her er fokus nu på kvalifikationen til næste EM. Det danske futsal-landshold har klaret sig historisk godt på den internationale scene og er stadig med i kampen om kvalifikation til EM-slutrunden. Og på den internationale scene vandt Danmark en stor triumf, da København blev valgt som værtsby til fire kampe under EM i 2020 det bliver en stor fest for hele fodbold-danmark. I dansk klubfodbold blev der også skrevet historie: For første gang siden 1971 vandt et jysk hold både DM og Pokalen i herrefodbold og så endda AaB, 1

Da jeg blev valgt sidste år, fortalte jeg, at jeg ville have fokus på samarbejde, åbenhed, involvering og dialog og på at skabe mere fællesskab og sammenhængskraft. Og jeg fortalte, at det ville ske i en aftalebaseret form, hvor I alle får indblik i mit arbejde og hvor jeg konstant har åbenhed om alt fra min kalender til mine intentioner og holdninger i forskellige sager. Jeg vil gerne benytte denne skriftlige beretning til at give jer et overblik over de vigtigste aktiviteter i 2014 og også give et indblik i det fortsatte arbejde. Jeg har valgt at gøre det tematisk, hvor valget af temaer skal give overblik og ikke nødvendigvis afspejler en prioritering. Der er mange vigtige opgaver og aktiviteter både nationalt og internationalt. Ny vision, ny fortælling, ny organisation DBU har fået ny ledelse både med undertegnede som ny formand og med beslutningen om at have to næstformænd hhv. Bent Clausen og Thomas Christensen. Samtidig er Claus Bretton-Meyer tiltrådt som ny administrerende direktør. I 2014 besluttede vi i DBU en ny vision og en ny fortælling En Del af Noget Større der skal sætte fokus på, hvordan fodbold kan tage et større ansvar i det danske samfund. Det handler om DBU men det handler i lige så høj grad om hele fodbold-danmark. Med 330.000 medlemmer, omkring 100.000 frivillige trænere, ledere og hjælpere og det meste af befolkningen som mulige fans, har vi en enestående mulighed for at tage større ansvar i samfundet. Vi kan sammen gøre en forskel. Vi gør dagligt en forskel i forhold til danskernes sundhed. Faktisk er fodbold den sundeste sportsgren af alle, viser forskningen. Og hvis danskerne spiller mere fodbold, kan de undgå sygdomme og så er fodbold rigtig god genoptræning efter alvorlige skader og sygdomsforløb og kan også virke forebyggende og styrkende. Vi gør det med projekter som Fodbold Fitness, FC Prostata og mange andre. Og vi kan gøre det endnu mere i samarbejdet mellem klubber, kommuner med flere. Vi gør dagligt en stor forskel i forhold til fællesskab og integration. Vi kan med projekter som Klubfidusen og Get2 Fodboldskoler hjælpe til i kampen for trivsel og for at integrere børn og unge, der er socialt udsatte og trænger til hjælp. 2

Den nye vision og fortælling kan læses i vores Årbog og på dbu.dk. Samtidig med udviklingen af DBU s nye vision, har Bestyrelsen drøftet en revision af DBU s strategi og besluttet seks strategiske hovedindsatsområder. Det er grundlaget for vores daglige arbejde politisk og administrativt, nationalt og regionalt. Det er de områder, vi skal prioritere og arbejde efter. Områderne er: Klubudvikling. Udviklingen skal ske i klubberne Medlemmer. Flere til fodbold, fodbold til flere Good Governance. Transparens og ordentlighed Kommerciel Strategi. Økonomisk udvikling Talentudvikling. Fremtidens stjerner International Strategi. Samordning og indflydelse Læs mere om de strategiske hovedindsatsområder og det videre strategi-arbejde på DBU-net under En Del af Noget Større. Samtidig har der været stort fokus på økonomien i det forgangne år. Først var det aftalen om pension til den afgående formand og fratrædelsesgodtgørelse til den afgående generalsekretær. Uden at skulle opremse alle sagens detaljer igen vil jeg indrømme, at vi var for dårlige til at kommunikere om sagen, og at vi skal være bedre til en åben og hurtig kommunikation til Repræsentantskabet og til offentligheden samlet set. Det har jeg tidligere beklaget og gør det gerne igen. administrationen. Blandt andet blev der foretaget besparelser inden for elitekvindefodbolden, vi sagde farvel til otte medarbejdere og ligalandsholdets rejse blev lige som i 2013-14 fravalgt. Det er vigtigt at understrege, at besparelserne ikke berørte vores puljer for bredde- og prof-aktiviteter, som understøtter vores arbejde med klubberne. I efteråret 2014 blev der ændret i DBU s organisation. Der er blevet etableret et nyt Service-center og rykket rundt på ansvaret for blandt andet udvikling og uddannelse. Fokus i begge dele har været at skabe en bedre service for DBU s kunder og samarbejdspartnere og det vil i høj grad sige jer som klubber. Vi ønsker at blive endnu bedre til at hjælpe lokalunionerne, Divisionsforeningen og klubberne med de forskellige udfordringer. Vi ønsker at skabe en kultur, hvor vi hele tiden har fokus på kunderne og næste led i fodboldens fødekæde, så vi i DBU, Divisionsforeningen og lokalunionerne sammen hjælper klubber og spillere, trænere og ledere, frivillige og dommere osv. Økonomien var også i fokus, da vi i andet halvår måtte indse, at vi stod til at få et større underskud i DBU end forventet. Allerede i 2011 kunne bestyrelsen se, at DBU s økonomi ville blive presset de næste par år og besluttede at der skulle være balance mellem indtægter og udgifter senest i 2016, og at det samlede underskud i perioden ikke måtte blive højere end 25 millioner kr. I 2013 fik DBU et underskud på 10 millioner kroner og i efteråret 2014 kunne vi se, at driftsunderskuddet i 2014 også kunne ramme et underskud på 10-12 millioner kroner. Dette skyldes primært vigende indtægter fra vores kommercielle partnerskaber, hvor Danske Bank er stoppet som hovedsponsor, og vi fortsat arbejder på at indgå aftaler med en række nye sponsorer. Bestyrelsen besluttede med rettidig omhu og på toppen af budgetforbedringer i de seneste år - at foretage en række tiltag, der skulle styrke økonomien heriblandt en række besparelser på 3

Klubudvikling Vores samarbejde med klubber i hele landet har været i fokus i 2014. Personligt har jeg været i dialog med 3-400 klubber ved besøg, til årsmøder, delegeretmøder og til andre arrangementer. Jeg vil godt takke for jeres mange input og lyst til at drøfte fodboldens udfordringer. Vi skal arbejde sammen, hvis vi også i fremtiden skal være den største sportsgren i Danmark. Fodbold er i disse år udfordret på mange fronter heriblandt affolkning og lavere børnetal uden for storbyerne. Det går ud over både skoler og idrætsliv og dermed også fodboldklubberne, der om få år risikerer at have mange færre børn som medlemmer. Vi har med en lang række tiltag søgt at styrke og støtte klubberne: Vi har besluttet en ny kommunestrategi, der skal styrke det fælles arbejde med at få bedre faciliteter og andre samarbejdsprojekter med kommunerne. Det er mit mål at besøge alle landets 98 borgmestre i selskab med repræsentanter for vores lokalunioner. Til det videre arbejde med blandt andet kommunerne har vi besluttet at styrke public affairs-området med en særlig ansættelse i DBU. Vi har flere steder i landet indgået samarbejde mellem klubber, kommuner og folkeskoler og blandt andet fået fodbold på skoleskemaet. Vi ved, at den nye skolereform skaber en del udfordringer hos både familier og klubber og vi ønsker mere samarbejde, så vi får mere fodbold i både skoletid og fritid. Og der er mere materiale på vej. DBU gav ubetinget opbakning til Divisionsforeningen i forhandlingerne med Spillerforeningen om ny overenskomst for de professionelle. Vi har bistået Divisionsforeningen i arbejdet med ALKA som ny hovedsponsor for Superligaen og ønsker både ALKA og Superligaen stort tillykke med samarbejdet. Vi har i lokalunionerne arbejdet med projektet Tættere & Lettere, der skal gøre arbejdet i klubberne lettere og tættere på lokalunionerne og DBU. Vi har fortsat udviklingen af IT-værktøjer, der skal gøre det lettere at være fodboldklub i Danmark. Det gælder særligt KlubOffice med registrering af alle spillere og klubber. Vi har afholdt rekordmange forskellige trænerkurser og oplever i disse tider rekordhøj interesse for at uddanne sig til fodboldtræner. Det er en kæmpe gevinst for fodbolden og vi glæder os over at kunne bistå denne udvikling. Vi har afholdt i alt mere end 250 fodboldskoler for godt 28.000 glade fodboldbørn over hele landet. I tæt samarbejde med klubberne og de unge trænere har vi endnu engang skabt en dejlig sommer for tusindvis af danske børn. Her er det særligt relevant at nævne de særlige DBU Get2 Fodboldskoler, hvor børn fra socialt udsatte områder heriblandt børn med anden etnisk baggrund får fodboldskoler til nedsat pris. Vi har presset på for at få digitaliseret børneattester for trænere og frivillige, så klubberne ikke længere skal rode med papir, når de skal have tjekket nye kandidater. 4

Vi har afholdt bredde-strategi-seminar med fokus på dansk fodbolds fælles udfordringer i lyset af faldende børnetal, urbanisering og individualisering. Løsningen kan blandt andet være mere fleksibilitet. Vi har deltaget i fejringen af FC Skanderborgs kåring som årets breddeklub Grassroot Club i hele Europa. Det er en ære for både FC Skanderborg og dansk fodbold som helhed og en anerkendelse af det unikke arbejde, der gøres mange steder i danske klubber med fokus på både bredde og elite og særligt samspillet i nærmiljøet. Vi støttede FC København, da klubben stod til at skulle spille Champions League-kvalifikationskamp i det uro-plagede Øst-Ukraine, så kampen blev flyttet til Kiev. Det er uacceptabelt, når vores spillere og andre klub-repræsentanter ikke kan føle sig sikre under kampe i udlandet. Vi har støttet udviklingen inden for kvindefodbold blandt andet ved at suspendere licenssystemet, da der var risiko for sammenbrud i 3F Ligaen. DBU s bestyrelse anerkender naturligvis det uafhængige licenssystem, men så sig i den konkrete situation nødsaget til at suspendere systemet for at beskytte turneringen, da det ellers ville skabe store problemer for klubberne i kvindernes eliterække. Vores rolle er at sikre en sportslig korrekt afvikling. Vi har besluttet en ny turneringsstruktur for 2. division med reduktion i antallet af hold fra 32 til 24. Den nye struktur skal styrke niveauet i divisionen og skabe en bedre balance i den samlede tuneringsstruktur. Vi oplever stor tilgang af nye dommere hvilket er rigtig godt. Vi har udarbejdet 21 punkts-erklæringen og Udmøntningsnotatet og er i god dialog med dommerne. Samtidig er vi i fuld gang med at drøfte dommer-økonomi i DBU s bestyrelse. Vi har haft en arbejdsgruppe under DBU s bestyrelse, der efter dialog med klubberne, har arbejdet med en ny struktur for Danmarksserien i herre-fodbold. Arbejdsgruppen ventes at komme med deres oplæg senere på året. Vi bidrager til visions-arbejdet i DIF/DGI og vil være en del af DIF s vision 25, 50, 75 og den ambitiøse plan om at få flere danskere til at dyrke idræt. DBU vil arbejde for, at dansk fodbold har 500.000 aktive i 2025. Good Governance 2014 har også været et år med stort fokus på forskellige aspekter af Good Governance. Først og fremmest har vi truffet en række vigtige og afgørende beslutninger i vores fælles kamp mod matchfixing både nationalt og internationalt. Vi betragter matchfixing som den største trussel mod fodbold og mod hele idrætten fordi det truer troværdigheden i vores spil. Det skader både fans og sponsorer, spillere og frivillige, hvis der er snyd i spillet. Og vi ønsker en total nultolerance på området. Derfor har vi i 2014: Bidraget til udarbejdelsen af UEFA-resolutionen European Football United for the Integrity of the Game, der efterfølgende blev vedtaget på UEFA-kongressen i marts. Deltaget i Kulturministeriets arbejdsgruppe, der i september udkom med en rapport, der senere førte til nyt lovforslag og andre regeringstiltag. Markeret, at regeringens lovforslag ikke er vidtrækkende nok og kontaktet Folketingets rets- og idrætsordførere med vores pointer. Besluttet et cirkulære, der forbyder spil på kampe i egen række og på andre måder skærper indsatsen mod matchfixing. Spil på egne kampe er en glidebane, hvor en spiller måske nok kæmper for at vinde men hvis vedkommende sætter penge på et bestemt resultat eller et bestemt antal hjørnespark, frispark eller indkast, kan der være risiko for snyd i spillet. I september afholdt vi et Good Governance-seminar med deltagelse af de fleste medlemmer af DBU s fem Good Governance-grupper: Fodboldens Etiske Råd, Medicinsk Gruppe, Fairplay/CSR, Samfundsgruppen og Love & Regler. På seminaret diskuterede vi udfordringer og løsninger på området og vedtog følgende fire strategiske områder: Transparens Samfundsansvar Etik Relationer til det offentlige Samtidig har vi i 2014 arbejdet på at udvikle et Code of Conduct, der skal sætte regler og retningslinjer for den etiske adfærd. Dette gælder både landsholdsspilleres adfærd på og uden for banen, men det er også vores måde at ønske åbenhed i 5

regnskaber og i de aftaler, vi indgår om alt fra træningslejre til nye faciliteter. Også i 2015 vil vi have stort fokus på bekæmpelsen af matchfixing blandt andet med en ny kampagne og færdiggørelsen af Code of Conduct, der ventes fremlagt i april. Kommercielle Partnerskaber Arbejdet på det kommercielle område har fyldt meget i 2014. Det kommercielle marked er i konstant bevægelse og udfordret af forsigtighed efter finanskrisen, men også af nye tendenser og krav for markedet. Både DBU s landshold og mange af landets klubber oplever, at kommercielle partnere og sponsorer ikke bare vil nøjes med at have deres navn på trøjer og bannere. De ønsker aktiviteter, involvering og på anden måde at komme tæt på de spillere, hold og aktiviteter, de vælger at støtte. Dette er spændende udfordringer både for DBU og for hele fodboldens verden. DBU s kommercielle afdeling DBU A/S har udviklet en ny kommerciel strategi, der skal skabe større værdi for vores kommercielle partnere. Samtidig er det besluttet at satse på seks mellemstore partnerskaber i stedet for ét hovedsponsorat, som det vi kender fra Danske Bank og tidligere Arla, Dong og Carlsberg. Samtidig er der blevet udviklet nye strategier for fans og billetter med fokus på at gøre 76% af billetterne billigere særligt for familier og at skabe langt bedre oplevelser for vores fans før, under og efter kampen. Dansk fodbold er ingenting uden fans. Og det gælder både landsholdet og vores klubber. DBU s kommercielle afdeling valgte i efteråret at ændre på organisationen og har netop lukket endnu en aftale i rækken, der nu tæller Adidas, Carlsberg og SPORTSMASTER. Det er planen, at der skal være flere aftaler og flere indtægter - og den kommercielle indsats har også i 2015 fuldt fokus, hvor vi håber, at gode resultater og nye aftaler går hånd i hånd. International strategi Åbenhed og transparens er også i fokus i det internationale arbejde i UEFA og særligt FIFA. Som formand har jeg deltaget i en række møder og kongresser i både UEFA og FIFA og samtidig deltaget i den offentlige debat om særligt FIFA s valg af Qatar som vært for VM i 2022. DBU tager afstand fra bestikkelse og ønsker transparens. For DBU er det afgørende, at FIFA fortsætter reformerne blandt andet med fokus på etiske retningslinjer, Code of Conduct samt nye regler for tildeling af de store værtsskaber. For DBU er det også afgørende, at der ikke er bestikkelse eller andre former for uetisk adfærd i forbindelse med valget af værtslande for de store slutrunder. Derfor har vi flere gange krævet offentliggørelse af hele den såkaldte García-rapport om processen op til valget af Qatars VM-værtsskab. Når rapporten bliver offentliggjort, må vi vurdere og beslutte næste skridt. På samme måde har vi ønsket, at der fortsat er fokus på transparens og modernisering i FIFA, og det sker efter vores opfattelse bedst med valget af en ny FIFA-præsident til kongressen i maj. Derfor har 6

vi valgt at støtte, at der kommer så mange kandidater som muligt og konkret har vi været med til at støtte portugiseren Louís Figos kandidatur. De næste måneder vil vi vurdere hvem, der skal have DBU s stemme til selve kongressen. Fra det internationale samarbejde bør også nævnes: FIFA har vedtaget nye regler for agenter og mellemmænd, hvor det hidtidige licenssystem er blevet afskaffet. Dette gælder naturligvis også for Danmark. Kravet om særlig FIFA-tilladelse til at flytte børnespillere på tværs af lande-grænser er sat ned fra 12 til 10 år for at beskytte børn mod fiskeri fra de store klubber. Dette støttes af DBU, der ønsker at udvikle talenter og beskytte børn på samme tid. Vi har overfor FIFA drøftet mulighederne for at hjælpe udbredelsen af fodbold i Grønland, eventuelt som nyt medlemsland. Det er en spændende udvikling. Matchfixing er ikke bare en udfordring for dansk fodbold men for fodbold på tværs af Europa, på tværs af hele kloden. Derfor har vi i både FIFA og UEFA bidraget til den internationale indsats på området med udgangspunkt i de danske erfaringer. Vi har styrket samarbejdet med vores nordiske nabolande. Vi har fået tildelt EURO2020 og er én af de 13 nationer, der skal være vært for EM-slutrunden i 2020. Telia Parken i København skal lægge arena til fire kampe under slutrunden og hele Danmark skal være hjemmebane for en kæmpe fodboldfest. Samarbejde, åbenhed, involvering og dialog Mange af de omtalte indsatser og aktiviteter er blevet til i tæt samarbejde på tværs i fodboldens verden og implementeret i tæt samarbejde med mange aktører. Nøgleordet er sammenhængskraft. I bredden gælder det de seks lokalunioner og de mange grupper og udvalg, der er forankret dér samt de mange klubber og medlemmer rundt om i landet. Og for eliten gælder det Divisionsforeningen og klubberne fra Alka Superligaen og divisionerne og det store arbejde med blandt andet at skabe en fornuftig tv-aftale, så dansk fodbold får endnu større opbakning i befolkningen. Sideløbende har vi i DBU haft løbende dialog om fodboldens udfordringer både i forhold til elite og bredde med både lokalunioner og med Divisionsforeningen. Vi følger med stor interesse lokalunionernes arbejde med Lettere & Tættere, der handler om at styrke samarbejdet med klubberne. Det er et godt og nødvendigt fokus, da vi både i DBU, lokalunionerne og Divisionsforeningen jo alle er til for klubbernes skyld. Netop bredde- og elite-området står foran nye aftaler, da de nuværende udløber i efteråret 2015. Vi har i 2014 brugt en del tid på at evaluere de eksisterende aftaler og indledt de forhandlinger, der i skrivende stund skrider fint frem. Vi ser frem til at få rammerne på plads, så alle DBU, lokalunionerne og Divisionsforeningen har 7

klare rammer at arbejde videre med. Det er derfor også vores ønske at få en lang aftale, så alle parter kan fokusere på at gøre det endnu bedre for klubber, spillere, trænere, ledere, frivillige osv. 2015 med mange projekter og indsatser Da jeg tiltrådte som formand, fortalte jeg åbent om de områder, jeg ville se på i arbejdet med at skabe fællesskab og sammenhængskraft i dansk fodbold. Når jeg på samme måde ser ind i 2015, er der en række vigtige projekter og indsatser foran os. I stikord og uprioriteret rækkefølge er det blandt andet: Balance i regnskabet Breddeaftale til 2021 Prof-aftale til 2021 Kommerciel aftale med UEFA til 2022 Handlingsplan for Talentudvikling Rød Tråd for kvinde-pige-fodbold elite, bredde, landshold Evaluering af faggruppe-strukturen Nedsættelse af arbejdsgruppe vedrørende politisk struktur DIF/DGI Visionsarbejde Etablering af EURO 2020-projektorganisation Borgmesterbesøg og partnerskabsaftaler Klubbesøg og fokus på demografiske udfordringer Genvalg af UEFA-præsident Nyvalg af FIFA-præsident og flere reformer i FIFA Kvalifikation til EM i Frankrig for Herre-A-landsholdet Kvalifikation til OL i Rio for U21-landsholdet Godt igang med en EM-kvalifikation for kvinder Implementering af de seks Strategiske Hovedindsatsområder Bekæmpelse af Matchfixing kampagne, information, nul tolerance Oplæg om 70 års-reglen Udarbejdelse og implementering af Code of Conduct Dialog om dommerøkonomi mm. DS-struktur Kommercielle aftaler Samlet glæder vi os til det fortsatte samarbejde i 2015. I DBU vil vi gøre vores ypperste for at samarbejdet og fællesskabet på tværs i fodboldens verden kan skabe de bedste resultater, det bedste fællesskab og den stærkeste sammenhængskraft. Det skylder vi alle spillere og trænere, dommere og ledere, frivillige på alle niveauer og i alle funktioner. Og alle andre, der elsker fodbold. Tak for et spændende og udbytterigt 2014. Må 2015 fortsætte i samme spor. Jesper Møller, formand 8

Formandens kalender 2014-2015 1/3 Repræsentantskabsmøde i Odense 2/3 Jubilæumskamp i Parken F.C. København FC Midtjylland 3/3 Hilse på DBU s personale 3/3 Rejse med A-Herrer til London 4/3 Møde med direktion m.fl. i London 4/3 Official middag med FA 5/3 Ekstraordinært FU-møde i London 5/3 England Danmark på Wembley 10-13/3 Algarve med A-Kvinder 17/3 Møde Berlingske og BT samt tv 17/3 Møde DBU Københavns formandsnetværk og Københavns Kommune vedr. UEFA 2020 19/3 Møde i DBU samt i Liga på DR P3 24/3 DBU FU 24/3 Intromøde med nyt bestyrelsesmedlem Tornbo 25-28/3 UEFA kongres i Astana Kazakstan 30/3 Jubilæumskamp i Aalborg AaB F.C. København sammen med CBM 31/3 Møde CBM og Region 1 mv. i Aalborg 31/3 Jubilæumskamp i Farum FC Nordsjælland AGF 1/4 Møder i DBU med klubrådgivere mv. 2/4 Hilse-på-møde Politiken og Ekstra Bladet 2/4 Møde med BIF A/S mfl. 7/4 Møder i DBU, Lovgruppe, Udvikling og Disciplinær 8/4 Professionelt Udvalg 8/4 Breddeudvalg 9-11/4 VM kvalifikationslandskamp A-Kvinder i Schweiz 15/4 Møde med Niels Nygaard 16/4 Klubmøde med Sanderum, Odense 22/4 Møde i DBU 22/4 DIF G9 i København 23/4 Reception Jens Jørgen Møller Nielsen, Herning 25/4 Jubilæumskamp Randers FC Sønderjyske 26/4 Bestyrelsesmøde i DBU 28/4 Klubmøde Kastrup Tårnby 30/4 Klubmøde Skive 30/4 JBU Bestyrelse 1/5 Græsorganisation 1/5 Klubmøde HIK 2/5 DIF 3/5 DIF 5/5 DBU A/S møde 5/5 FU-møde 6/5 Møde med Kulturministeren 7/5 Klubmøde i Skjold 9

7/5 Klubmøde Kerteminde Kommune 8/5 Mediehøring i Brøndby 8/5 DK Serbien (kvinder), Vejle 9/5 Indvielse af multibane, Lystrup 9/5 Oldboys landskamp, Lystrup 13/5 Jubilæumsinterview, Ekstra Bladet v Jan Jensen 14/5 Klubmøde Vestia, Vesterbro 15/5 Møde m borgmester Thomas Kastrup Larsen, Aalborg kommune 15/5 Pokalfinale AaB F.C. København, Parken 16/5 Jubilæum 17/5 Jubilæum 18/5 Overrækkelse af guldmedaljer i Aalborg, AaB AGF 19/5 Møde Niels Nygaard og fmd for store specielforbund 19/5 Ungdomsgrupper 27/5 Officiel middag med Sverige 28/5 Guldnåle i Tivoli 28/5 Arrangement i Fælledparken 28/5 Tidligere landsholdsspillere i Parken 28/5 Landskamp Danmark Sverige i Parken 2/6 FU-møde 4/6 Sundhedsseminar 4/6 Møde med mf Benny Engelbrecht 5/6 Pokalfinale (kvinder) OB BIF, Odense 6/6-15/6 FIFA Kongres, Brasilien 16/6 Klubber i Middelfart Kommune + politikere og embedsmænd 18/6 Møder i DBU 19/6 Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus 20/6 DIF/DGI Visionsseminar, Brøndby 21/6 DBU bestyrelsesmøde, Brøndby 25/6 Netværksmøde med Superligaklubbernes amatørformænd, Ikast 30/6 Fodboldskolebesøg 1/7 Frokostmøde med MF Brian Mikkelsen på Christiansborg 1/7 FU-møde, Brøndby 2/7 Dialogmøde i Aarslev med Per Buttenschøn, DFU 9/7 VM-semifinale i Sao Paulo 13/7 VM-finale i Rio 21/7 Interviews mv. vedr. FCK i Ukraine, TV2 Nord, Aabybro 23/7 Do, TV2 Odense 22/7 Besøg på DANA Cup, jubilæumscontainer, Hjørring 30/7 Officiel ledermiddag, Open Nordic, Kolding 31/7 DK-Norge, Open Nordic, Kolding 4/8 DBUGet2 Fodboldskolebesøg i KB 81, Aalborg Øst 5/8 DBUGet2 Fodboldskolebesøg i Gellerup, ACFC 7/8 Besøg og indlæg i A/S 115 års jubilæum 11/8 Møde DBU s græsgruppe, Brøndby 11/8 Møde DBU, Brøndby 10

11/8 Dialogmøde i Vejle, DBU Jylland, JFU, DFU, DBU 13/8 Møder i DBU, Brøndby 13/8 Klubmøde med trænere/ledere i Himmelev/Veddelev Boldklub 14/8 Møde med UEFA i Parken vedr. EURO 2020 15/8 Nordisk konference, Sverige 16/8 Nordisk konference, Sverige 17/8 Nordisk konference, Sverige 18/8 FU-møde, Brøndby 18/8 DBU A/S bestyrelsesmøde, Brøndby 18/8 Dialogmøde på Bornholm, DBU Bornholm og Dommere, DFU 19/8 Møder i DBU, Brøndby 19/8 Netværksmøde i Tønder, fmd og ungdomsfmd Region 4 20/8 Besøg på Vejrø, Lolland 20/8 Klub- og skolebesøg i Nr. Vedby, NordFalster 20/8 Klubbesøg i Nykøbing FC 20/8 Netværksmøde og indlæg, DBU Lolland-Falster, Nykøbing F 22/8 Frokostmøde med Niels Nygaard, Aalborg 23/8 Lobbyistdag, Odense 24/8 Interview mm vedr. matchfixing, Aalborg 26/8 Møde med Frank Jensen vedr. DIF og TD, København 26/8 DIF-arrangement for SPF formænd, Tivoli 27/8 UEFA-arrangement, Monaco 28/8 Presidents & general secr. UEFA-møde, Monaco 28/8 Lodtrækning og kick off Party, Monaco 29/8 Monaco 30/8 DBU Bestyrelsesmøde, Brøndby 1/9 Netværksmøde i Rudkøbing med formænd etc. fra Langeland og Svendborg Kommune 3/9 Officiel frokost hos Aalborgs borgmester i anledning af U21 DK-Rusland 3/9 U21 landskamp i Aalborg, DK-Rusland 4/9 Netværksmøde i Søften med formænd etc. fra Favrskov Kommune 5/9 København 6/9 Divisionsforeningens generalforsamling, Brøndby 6/9 Møde med DFs formand 6/9 Officiel middag med Armenien, København 7/9 Indlæg på Good Governance Seminar, DBU 7/9 Indlæg på Dommerseminar, Idrættens Hus 7/9 Indlæg på Sundhedsseminar, Parken 7/9 Landskamp, DK-Armenien 8/9 Møder i DBU, Brøndby 9/9 Officiel frokost på Rådhuset i anledning af U21, DK-Bulgarien, Aalborg 9/9 U21 landskamp i Aalborg, DK-Bulgarien 10/9 Besigtigelse med Søren Hemmingshøj, DBU København i Ørestad, Valby og Nordhavn 10/9 Møde med Jesper Jørgensen, Deloitte 10/9 Møde med uddannelsesgruppen 10/9 Øvrige møder i DBU 11/9 Forberedelse, telefonmøder etc. EURO 2020 11

12/9 Indlæg på DBU Jyllands årlige seminar 12/9 Kvindelandsholdet, Vejle 13/9 Dialogmøde i Vejle med 3F-klubber, licens m.v. 13/9 Landskamp i Vejle, DK-Malta 14/9 Forberedelse, telefonmøder etc. EURO 2020 17/9 Klubbesøg Kjøbenhavns Boldklub (KB) 18/9 EURO 2020, Geneve 19/9 EURO 2020, Geneve 20/9 Møde med FLU s bestyrelse i KBH 21/9 København 22/9 København FU-møde i Brøndby 23/9 Planlægningsmøde m.v. EURO 2020, Brøndby 24/9 Besøge Kaj Lauritsen på Nykøbing F Sygehus 24/9 Møde i Nykøbing F, Nykøbing FC, borgmesteren i Guldborgsund, Gert Lundgaard 24/9 Møde i Maribo, klubben, borgmester m.v. fra Lolland Kommune samt Gert Lundgaard 25/9 DIF 60% Klubben, Idrættens Hus, Brøndby 27/9 Breddestrategiseminar i Middelfart 27/9 Kronprinsparrets priser, Musikkens Hus, Aalborg 29/9 Prof. Udvalg 29/9 Extraord. bestyrelsesmøde 29/9 Breddemøde 3/10 Budgetmøde DIF, Brøndby 4/10 Budgetmøde DIF, Brøndby 6/10 Møde med Mette Bach i Aalborg 6/10 Arrangement med nordjyske folketingsmedlemmer 9/10 Arrangement, Sandmosen, Brovst i forbindelse med eksamen for groundsmen 9/10 Extraord. FU-møde i KBH 10/10 Albanien 11/10 Albanien-DK, landskamp 12/10 Hjemrejse 13/10 Møde i DBU 13/10 Officiel middag med Portugal 14/10 Møder i DBU København herunder tilskudsmodtagere og politikere 14/10 Danmark-Portugal 15/10 Møder i København 16/10 Grønland, møde med GBU 17/10 Grønland, hjemrejse 18/10 Aalborg, optagelse til En Del Af Noget Større 21/10 Møder i København 22/10 Møder i Aarhus med borgmesteren, ACFC med flere i Gellerup 22/10 Klubmøde, Randers Freja og Randers FC 23/10 Seminar i Tilst, Den sociale rummelige fodboldklub 23/10 Klubmøde AGF 24/10 Møde med Ledergruppen i DBU 25/10 Bestyrelsesmøde 25/10 Formandsnetværk i Cirkusbygningen 12

26/10 Indlæg for Formandsnetværk i Cirkusbygningen 29/10 Møde med DBU København 30/10 UEFA Top Executive Seminar, Helsinki 31/10 UEFA Top Executive seminar, Helsinki 1/11 Overrækkelse af DBU Jylland Guldnål til Poul Eriksen, Lindholm 3/11 Forretningsudvalgsmøde 3/11 DBU A/S Bestyrelsesmøde 7/11 Møde med Peter Overby, klubrådgiver 9/11 København 10/11 Møde i Prof. Udvalg 10/11 Møde i breddeudvalg 11/11 Strategimøde DBU A/S 11/11 Nordic Presidents møde i København 12/11 Møder i UEFA, Geneve 13/11 Møde i Legal Committee, Nyon 13/11 Transport til Beograd, Serbien 14/11 Serbien-DK, Beograd 15/11 Transport til Bukarest, Rumænien 16/11 Bukarest 17/11 Officiel middag, Bukarest 18/11 Rumænien-DK, Bukarest 19/11 Hjemrejse, Bukarest-Aalborg 19/11 Årsmøde DBU Jylland region, Aalborg 20/11 Transport til Vejrø og FU-møde 21/11 FU-møde 21/11 Bestyrelsesmøde 22/11 Bestyrelsesseminar 23/11 Transport til Aalborg 25/11 Årsmøde DBU Jylland Region 2 i Aulum 26/11 Årsmøde i DBU Jylland Region 4 i Vejen 27/11 Arrangement i Maribo 3/12 Klubarrangement i Nørhalne 4/12 Arrangement for Ambassadører i Region 3, Tilst 5/12 Møde med GBU s formand John Thorsen m.fl. 8/12 Møder i DBU samt Børnegruppen, Brøndby 9/12 Møde med Jens Sejer, Aalborg 10/12 Møder i DBU samt Kvindeelitegruppen 17/12 Møde vedr. FIFA mv., København 18/12 Møde vedr. FIFA mv., København 18/12 FU-møde og DBU A/S møde, Odense 5/1 Møde med FLU s bestyrelse om Breddeaftale 6/1 Møde FC Skanderborg 6/1 Møde med borgmester Jørgen Gaarde, Skanderborg 6/1 Pressemøde med FC Skanderborg 7/1 Formandsmøde i Region 1 8/1 Indlæg for Groundsmen, Slette Strand 13

8/1 Møde med DBU Jyllands FU, Herning 9/1 Møde med Niels Nygaard, Herning 9/1 Møde med Morten Olsen og CBM, Herning 9/1 Deltagelse i DBU Jyllands Nytårskur 10/1 DBU Jyllands Årsmøde 10/1 Sport 2014, Herning 12/1 DBU FU-møde, Brøndby 13/1 Interne møder, Brøndby 14/1 Portugals Forbunds 100 års jubiluæms Galla, Portugal 15/1 Portugals Forbunds 100 års jubiluæms Galla, Portugal 19/1 Møde i Prof. Udvalg, Brøndby 19/1 Møde i breddeudvalg, Brøndby 19/1 Arrangement Frederiksborg og Københavns Amts dommerklubber, Birkerød 20/1 Møde i FIFA med CBM, Zürich 21/1 Møde i UEFA med CBM, Nyon 22/1 Møde med Rigspolitiet, Brøndby 22/1 Møde med Allan Hansen vedr. internationale forhold 23/1 Interne møder i DBU 23/1 Møde Niels Nygaard 24/1 DBU bestyrelsesmøde, Brøndby 26/1 DBU Københavns Årsmøde 27/1 Evalueringssamtale, Jørgen Lund 27/1 Evalueringssamtale, Gert Lundgaard 29/1 Møde i Tilst 2/2 Evalueringssamtale, Benny Olsen 2/2 Møde med FLU s bestyrelse, breddeaftale 6/2 DBU FU-møde, Brøndby 11/2 Evalueringssamtale, Mette Bach Kjær, Aalborg 12/2 Evalueringssamtale, Jens Jørgen Møller Nilsen 12/2 Evalueringssamtale, Ole Ladefoged, Tilst 16/2 Møde i Lemvig med Johanne og Peter Tornbo 16/2 Evalueringssamtale, Peter Tornbo 16/2 Klubmøde i Lemvig 16/2 Klubmøde i Harboøre 17/2 Evalueringssamtale, Teddy Petersen, Tilst 17/2 Evalueringssamtale, Niels Kruse, Tilst 17/2 Indlæg i erhvervsnetværk, Aarhus 18/2 Internt morgenmøde, Brøndby 18/2 Evalueringssamtale, Benny Olsen, Brøndby 18/2 Breddeforhandlinger, Brøndby 18/2 Klubmøde i Næstved 19/2 Koordineringsmøde vedr. borgmestermøde i Tilst 19/2 Møde med kvindedivisionsforeningen, Aalborg 19/2 AaB-Brügge, Europa League, Aalborg 20/2 Evalueringssamtale, Ole Jacobsen, Aalborg 20/2 Aftenmøde i Bjerringbro I.F., nytårskur 14

22/2 Ambassadører i Region 2, Holstebro 23/2 Interne møder i DBU, Brøndby 23/2 Møde med Anders Hørsholt, FCK, Parken 23/2 Breddeaftaleforhandlinger med FLU s bestyrelse, Brøndby 24/2 Nordic and Baltic Presidents Meeting, København 24/2 Møde med Luis Figo, København 25/2 Møde med Aalborg Kommune, Brøndby 25/2 Klubmøde, Aabenraa 25/2 Møde i kommunegruppen, Sønderborg 15