SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Genoptræning i Solrød Kommune Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: Sagsbeh.: Bibi Anshøj Sagsnr.:12/16 383 Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb Nedenstående graf viser udviklingen af aktiviteten inden for genoptræningen siden kommunalreformen 27, fordelt på henholdsvis sundheds- og serviceloven. 9 8 7 6 5 Ressourceforløb for Job-og SocialCenter Kræftrehabilitering Kronikerrehabilitering 4 3 2 1 Hverdagsrehabilitering efter serviceloven Antal henvisninger efter serviceloven Antal genoptræningsplaner pr. år 27 28 29 21 211 212 213 214 Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1 Antal Af søjlerne fremgår, at det er genoptræning efter sundhedslovens 14 (antal: 612), der også i 214 udgør det område med flest arbejdsopgaver. Borgeren henvises via en genoptræningsplan fra sygehuset til kommunal genoptræning. Søjlerne viser en jævn, konstant stigning i antallet af henvisninger til almen genoptræning, som Solrød Kommune har modtaget siden kommunalreformen. Genoptræningsplaner vedr. bækkenbundstræning sendes direkte til speciale fysioterapeut Hanne Ryttergaards klinik i Roskilde, idet ingen af de kommunalt ansatte fysioterapeuter pt. er uddannet til at varetage den pågældende træning. Disse genoptræningsplaner er ikke medregnet i oversigten (2 borgere er henvist til Hanne Ryttergaard i 214).
Genoptræningsplaner på børn, vurderes individuelt. Når det er genoptræning efter brud, varetages træningen af Genoptræningen. Når det drejer sig om problematikker som bedst integreres naturligt i løbet af barnets dag i institution eller skole, videresendes genoptræningsplanen til BURs terapeuter, som så står for træningen. Søjlerne viser et fald i forhold til kronikerrehabiliteringen (antal: 72 i 213 og 6 i 214). Dette fald var ikke forventet, da der på landsplan er en stigning af kronikere (borgere med hjerteproblemer, kronisk obstruktiv lungesygdom og sukkersyge). En mulig forklaring kan være, at kronikerrehabilitering endnu ikke er fuldt implementeret og kendt hos de praktiserende læger. Der er en stigning af borgere henvist til hverdagsrehabilitering (4 borgere i 213 og 55 borgere i 214). Det skyldes, at der er stigende fokus på hverdagsrehabilitering, da denne er med til at minimere borgernes behov for hjemmehjælp samt sikre, at borgerne forbliver selvhjulpne i længere tid. Der er derfor et økonomisk incitament til at henvise borgere til hverdagsrehabilitering. Desuden er der i 214 og 215 afsat midler i forbindelse med ældrepuljen. Det forventes derfor at antallet af borgere, der modtager hverdagsrehabilitering vil stige i 215. Serviceloven og kommunens kvalitetsstandarder forholder sig ikke konkret til, hvor omfattende en funktionsevnenedsættelse skal være, for at borgeren kommer i betragtning til genoptræning efter 86 stk. 1 og 2. Fra september 214 er projektet tidlig opsporing af fysisk svækkede startet. Projektet er finansieret af ældrepuljen, og formålet er at sikre at flere borgere opretholder et funktionsniveau, der resulterer i, at de kan være selvhjulpne og uafhængige af det offentlige system længst muligt. 23 ud af i alt 86 borgere deltager i projektet. Der er også afsat midler til dette projekt i 215, hvilket sandsynligvis vil resultere i at flere borgere bliver henvist efter serviceloven. Der er en fordobling af borgere henvist til kræftrehabilitering (8 borgere i 213 og 16 borgere i 214). Der forventes en fortsat stigning af henvisninger i 215, da antallet fortsat er relativt lavt i forhold til antal borgere, der får stillet en kræftdiagnose. Genoptræningsplaner fordelt på diagnoser 14% 12% 1% 8% 6% 4% 2% % Andel Fordeling af diagnoser på borgere henvist med en genoptræningsplan Figur 2 2
Der er mange forskellige typer af skader eller sygdomme, som kræver genoptræning. Genoptræning kan således variere fra træning af muskulaturen i benet efter en knæskade til træning af hukommelse og koncentration efter en blodprop i hjernen. Der er tale om såvel operationer som konservative behandlinger (ikke operative). Det er omfanget af skaden eller sygdommen og kompleksiteten i hele borgerens situation, der har betydning for, hvor langt et genoptræningsforløb bliver. Alt efter borgerens træningsbehov og situation opstilles mål for genoptræningen og en plan for, hvad borgeren skal gøre for at opnå målet eller målene bedst muligt. Formålet med genoptræning er, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som inden skaden eller sygdommen - eller bedst mulige. Genoptræning defineres som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem borger, evt. pårørende og terapeut. Der tilbydes genoptræning af såvel fysio- som ergoterapeut. Som udgangspunkt trænes på hold efter en for borgeren individuel plan. Et sygdoms- og rehabiliteringsforløb er afsluttet, når borgeren er tilbage i sit hverdagsliv og ikke blot ved udskrivelse fra sygehus. De mange forskellige diagnoser kræver en bred vifte af kompetencer blandt terapeuterne. I forbindelse med udskiftning af 4 medarbejdere i slutningen af 213, samt et stigende krav til specialisering, har der i 214 været fokus på opkvalificering af terapeuterne. Denne opkvalificering vil fortsætte ind i 215. Ventetid på genoptræning ( 14) Som det fremgår af figur 3 ses et fald i ventetiden, som er den tid der er gået fra kommunen har modtaget genoptræningsplanen fra sygehuset, til genoptræningen er planlagt påbegyndt (blå søjler). I 213 var ventetiden i gennemsnit på 13 dage. I 214 er gennemsnittet på 9,61dage (blå søjler). Nogle borgere må ikke starte genoptræning med det samme. Det kan eksempelvis være en borger, der har fået udskiftet et knæ, som først må starte to uger efter operationen. Det samme gør sig gældende for rygopererede borgere, der skal vente i op til 6 uger med at påbegynde genoptræning. På de grønne søjler er der taget højde for denne modningstid, hvilket gør at de grønne søjler er den reelle ventetid, altså den tid der går fra borger må påbegynde træning til borger starter. Den reelle ventetid var i gennemsnit 6,9 dage. Ventetiden var en smule højere i august, hvilket skyldes flytning i forbindelse med sammenlægning af genoptræningscentret. Ventetiden holder sig dog under 7 hverdage, som er kravet jf. sundhedsaftalen. Træningen kan påbegyndes ved første fremmøde, med træningen kan også påbegyndes, med råd og vejledning via telefonen, hvis det vurderes at der er behov for det. Faldet i ventetiden skyldes at arbejdsgangene omkring håndtering af henvisninger er ændret, således at en terapeut behandler alle henvendelserne og booker borgeren direkte i terapeuternes kalender. Tidligere har terapeuterne haft et koordineringsmøde en gang om ugen, hvor borgerne blev fordelt. 3
Axis Title Ventetid i dage pr. GOP 14 18 16 14 12 1 8 6 4 2 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sept Okt Nov Dec Ventedage Reelle ventedage Ventedage og reelle ventedage fra modtagelse af GOP til borger påbegynder træning Figur 3 Figur 4 viser, at antal modtaget genoptræningsplaner varierer meget over året (fra 65 i januar til 43 i både april og maj måned). Ydermere viser figuren, at der ikke er sammenhæng mellem antal modtaget genoptræningsplaner og ventetid. En forklaring på den manglende sammenhæng er, at terapeuterne oparbejder merarbejde, i perioder med spidsbelastninger. Desuden er der løbende indtag på de fleste hold, og de nye rammer betyder, at det er muligt at have flere på holdene i perioder med spidsbelastninger. Antal GOP/Ventetid reelle dage 214 7 6 5 4 3 2 Ventetid antal dage Antal GOP 1 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Genoptræningsplaner (antal) i forhold til reel ventetid (dage) Figur 4 4
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Ventetid for borgere henvist efter serviceloven ( 86.1 og 86.2) Figur 5 og 6 viser ventetid for borgere, der er henvist efter serviceloven til henholdsvis genoptræning, vedligeholdende træning og hverdagsrehabilitering. Der ses et fald i ventetiden, hvilket skyldes at der i starten af 214 blev givet en ekstrabevilling på kr. 4.. 3 25 Ventetid antal dage - genoptræning vedligeholdende træning efter serviceloven 2 15 1 5 Ventetid antal dage Linear (Ventetid antal dage) Ventedage for Borgere henvist efter 86.1 og 86.2 (serviceloven) Figur 5 Ventetid antal dage - hverdagsrehabilitering 18 16 14 12 1 8 6 4 2 Ventetid antal dage Linear (Ventetid antal dage) Ventedage for Borgere henvist til hverdagsrehabilitering (serviceloven) Figur 6 Borgere henvist til kronikerrehabilitering Der er ikke udarbejdet en ventetid på borgere, der henvises til kronikerrehabilitering efter 119. Det skuldes, at der ikke er løbende optag op disse hold, da det fagligt vurderes, at det er vigtigere at borgerne har samme startdato. Ulempen er dog at nogle borgere kommer til at vente længe. Det forsøges imødekommet med forundersøgelser hurtigt efter modtagelse af henvisningen, hvor borger vejledes og informeres om træning i ventetiden. 5
Økonomi Udviklingen i antal visiterede timer i perioden 211-214 fremgår af nedenstående graf. Det ses, at aktiviteten har været støt stigende i perioden. Visiterede timer 1. 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. 211 212 213 214 Visiterede timer Figur 7 Den stigende aktivitet har medført stigende forbrug jf. nedenstående graf. 7.. 6.. 5.. 4.. 3.. 2.. 1.. Forbrug 211 212 213 214 Forbrug Figur 8 Det skal bemærkes, at begge ovenstående grafer indeholder henholdsvis visiterede timer og udgifter, afholdt i forbindelse med projekterne Løft af ældreområdet i 214. Disse projekter får helårseffekt i 215, og forventes at blive permanente fra 216. Fremtidig økonomi Det må forventes, at træningsområdet også i fremtiden vil have stigende aktivitet. Dels på grund af demografien i Solrød, dels på grund af stadig hurtigere udskrivninger fra sygehusene. Omvendt forventes der effektiviseringer ved samling af genoptræningen. Budgettet er derfor fra 1.1 215 reduceret med 548.2 kr. 6
Til at imødegå de forventede udgifter, som følge af det stigende antal ældre, er der i budget 215-18 afsat demografipuljer. Disse puljer stiger fra kr. 1. i 215 til kr. 6. i 218. 7