Biomasse til CO 2 neutral kraftvarmeproduktion perspektiver og udfordringer



Relaterede dokumenter
Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed

De igangværende initiativer

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Fremtidens energisystem

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Biomasse til kraftvarme hvor skal den komme fra?

Biomasse og det fleksible energisystem

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

BÆREDYGTIG BIOMASSE. DONG Energy 4. oktober 2017

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Varmeplan Hovedstaden 3

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod februar Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

Fremtidens energisystem Scenarier for termisk forgasning

Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport

Biomassens rolle i middelspor og elspor i AP2016

Status og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

træpillemarkedet Status og udviklingsperspektiver for i Danmark og udlandet Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Teknologisk Institut

2014 monitoreringsrapport

Danmark med 100% Vedvarende Energi

Fremtidens danske energisystem

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille

BÆREDYGTIG BIOMASSE. Rygraden i Danmarks klimaindsats

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

FJERNVARME PÅ BIOMASSE

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

Konsekvenser af frit brændselsvalg

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Biomassepotentialer frem mod 2020

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

BWE - En Global Aktør

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Perspektivscenarier i VPH3

Biomassepriser an forbrugssted

Europa-Huset

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

1. Dansk energipolitik for træpiller

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

FREMTIDEN. Energieffektivitet i industrien. Niels Træholt Franck,

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

Anvendelse af Biogas DK status

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

GASSENS OG KRAFTVARMENS ROLLE FRA 2020 OG FREM

Teknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2013

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse

Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser BIOMASSE

Transkript:

Biomasse til CO 2 neutral kraftvarmeproduktion perspektiver og udfordringer Workshop, 10. marts 2010 Jesper Werling,

Indhold Om projektet Global efterspørgsel og ressourcer Europæisk efterspørgsel og ressourcer Bæredygtighed hvilke krav stilles? Handel og priser

Projektet Undersøgelse af biomassemarkedet Fjernvarmeselskaber og kommuner har målsætning om CO 2 -reduktion og mere VE Biomasse til kraftvarme har relativt lave omkostninger og kan implementeres hurtigt Fokus på fast biomasse, der kan anvendes til el- og fjernvarmeproduktion på kraftvarmeværker. Halm Træflis Træpiller Primært fokus er træpiller til anvendelse på støvfyrede anlæg. Denne workshop giver forhåbentlig værdifuldt input

Energistyrelsen basisfremskrivning, april 2009 Affald og biomasse stiger til ca. 190 PJ i 2020 og til ca. 210 PJ i 2030.

VE forøgelse i basisfremskrivning 2007-2020 Også Energistyrelsen forventer en stor stigning i anvendelse af træ på de centrale kraftværker

Procent af totalt energiforbrug Hvor meget kan landbruget øge biomasseleverancen? (fra Uffe Jørgensen) 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Vedvarende energi Bioenergi i alt Bioenergi fra landbruget Potentielt fra landbruget

Så meget bioenergi kan landbruget levere (i dag ca. 21 PJ = 2,5 %) (fra Uffe Jørgensen) 80% af halm 34 PJ 75% af husdyrgødning 24 PJ Animalsk fedt 3 PJ 100% rapsolie til energi 7 PJ 25% af brak energiafgrøder 2 PJ 15% af kornareal energiafg. 43 PJ 75% af græsareal på lavbund 4 PJ 20% af 3 arealer 3 PJ Industriaffald til biogas 3 PJ Total 123 PJ = 15% Jørgensen m.fl. 2008, opdateret

Andre mulige biomassekilder? (fra Uffe Jørgensen) 50% mere fra skov (fra 13->19 PJ) 35% mere fra hegn, haver, småskove (13->17PJ) Grøftekanter Grødeskæring Havalger

Totalt bioenergipotentiale (fra Uffe Jørgensen) Dansk landbrug Dansk skov og hegn Affald I alt 123 PJ 36 PJ 30 PJ 189 PJ Dertil kommer import, produktivitetsstigning og alger

Projektets hovedspørgsmål Hvordan udvikler den internationale efterspørgsel sig? Hvor meget biomasse er der til energiproduktion nu og i fremtiden? Hvilke bæredygtighedskrav kan der stilles til biomassen? Hvad bliver den fremtidige biomassepris? Hvordan udvikler markedet for biomasse sig?

Verdens energiforbrug 2007 Samlet energiforbrug 503 EJ (~ 12 Gtoe) Heraf biomasse ca. 50 EJ (ca. 10 %) Kilde: IEA Bioenergy

Udvikling i verdens energiforbrug (IEA) IEA: World Energy Outlook 2009, reference scenario Det samlede energiforbrug stiger til ca. 700 EJ i 2030 Biomasse og affald stiger fra 50 EJ i 2007 til 67 EJ i 2030 Alternativt klimascenario 450 ppm scenario: Det samlede energiforbrug stiger til ca. 600 EJ i 2030 Biomasse og affald stiger fra 45 EJ i 2007 til 82 EJ i 2030

WEO: Anvendelse af biomasse ændres Der sker en stigning fra ca. 300 TWh elproduktion fra biomasse til 1.450 TWh el fra biomasse i 2030 i 450 ppm scenariet I perioden 2010-2030 etableres 180.000 MW ny biokraftsværkskapacitet. Størstedelen fra kraftvarme Efterspørgsel for traditionel biomasse i udviklingslandene vil gå ned, men voksende efterspørgsel for moderne biomasse (primært fra OECD-landene) vil mere end kompensere for dette. Kilde: WEO 2009

Globale biomasseressourcer Bl.a.a Utrecht universitet har samlet en lang række studier af globale biomasseressourcer Vurdering er et potentiale på 200-500 EJ biomasse Restprodukter landbrug, skov, affald ca. 100 EJ/år Øget anvendelse af skov 60-100 EJ/år Energiafgrøder: Landbrugsland mm. 120 EJ/år Marginaljorde 70 EJ/år Bedre dyrkningsteknologi 140 EJ/år

Verdens skovarealer Rusland, Brasilien, Canada og USA har ca. 50 % af verdens skovareal (IEA Bioenergi). EU er ikke blandt de største.

Europas energiforbrug Samlet brutootenergiforbrug i 2006 var 76 EJ (~ 1.800 Mtoe) 7,8% af bruttoenergien kommer fra VE Biomasse og affald udgør ca. 4 EJ (ca. 5 %) DG Tren 2008: Forventet bruttoenergiforbrug 2030 er 82 EJ (ca. 2.000 Mtoe) VE 12 % af brændsel (2020 10 %) Kilde: DG Tren Energy and transport trends to 2030.

Biomasse i Europa 2020 Mål fra VE-direktivet: 20% af udvidet nettoenergiforbrug fra vedvarende energikilder i 2020 20 % af bruttoenergiforbrug: 16.500 PJ VE i 2020, yderligere 10.600 PJ Et realistisk scenario: 20% af de 10.600 PJ yderligere VE kommer fra vandkraft, solenergi, bølgekraft og geotermisk energi osv. 20% kommer fra vind, (svarer til ca 196 GW ny kapacitet - og er ca 10 GW mere end EWEA regner med) Biomasse og affald dækker resten svarende til 6.300 PJ eller i størrelsesordenen 420 mio. tons yderligere biomasse. Kombineret med dagens forbrug af biomasse og affald i EU er et estimat for det årlige bruttoenergiforbrug af biomasse og affald i 2020 derfor omkring 10.300 PJ ~ 690 mio. tons biomasse. Kulforbruget i EU27 var i 2005 13.400 PJ ~ 890 mio. tons biomasse Nationale handlingsplaner for VE 30. juni 2010.

Nye biomassekraftværker i Vesteuropa Country Location MWe MWth Fuel % Biomass Bio MWe Satus Online Belgium Wieze 35 Palm oil 100% 35 Proposed Mid-2008 Denmark Fyn 32 Straw 100% 32 Online 2009 Finland Keljonlahti 200 240 Peat/Biomass 100% 200 Construction 2010 Finland Jarvenpaa 25 85 Biofuel/Peat 80% 20 Proposed 2011 France Various 314 Biomass 100% 314 Approved Various France Various 50 Biogass 100% 50 Approved 2010 France Various 300 Biomass 100% 300 Proposed Various Germany Burg 150 Waste 100% 150 Approved 2010 Germany Dillfeld 40 Waste 100% 40 Proposed 2009 Germany Klingenberg 40 300 Biomass 100% 40 Proposed 2014 Ireland Killala 100 Mixed Fuel 50% 50 Approved 2011 Holland Maasvlakte 1100 Coal/Biomass 40% 440 Construction 2012 Holland Delfzijl Metal Park 50 Wood Chips 100% 50 Planned 2009? Holland Eemshaven 1200 Biomass/gas/coal 30% 360 Construction 2011 Holland Eemshaven 1600 Coal/Biomass 10% 160 Construction 2013 Holland Maasvlakte 800 Coal/Biomass 80% 640 Applied 2012 Holland Geertruidenberg? 1000 Coal/Biomass 30% 300 Planned 2013 UK Steven's Croft 44 Biomass 100% 44 Online UK Stallingborough 65 Biomass 100% 65 Approved 2011 UK Port Talbot 350 Wood Chips 100% 350 Approved 2011 UK Port of Tees 300 Wood Chips 100% 300 Approved 2012 UK Brig y Cwm 70 Waste 100% 70 Proposed 2014 UK Hunterston 1600 Coal/Biomass 15% 240 Proposed UK Immingham 300 Biomass 100% 300 Proposed 2014 UK Hull 300 Biomass 100% 300 Proposed 2014 UK Selby 300 Biomass 100% 300 Proposed 2014 UK Avonmouth Dock 100 Biomass 100% 100 Proposed UK Port of Bristol 150 Biomass (Wood) 100% 150 Proposed 2014 Kilde: Power in Europe, 2009 Total 5.400 MWe

Nye biomassekraftværker i Vesteuropa Samlet set er der ca. 5400 MW elproduktionskapacitet planlagt eller under etablering frem til 2014 Alene disse kraftværker vurderes at ville anvende ca. 280 PJ biomasse om året (bruttoenergiforbrug), eller i størrelsesordenen 19 mio. tons årligt. Omfatter kun nye kraftværker i Vesteuropa Omfatter ikke udvidelser af nogle eksisterende biomasse fyrede værker (Avedøreværket for eksempel)

Ressourcer EU EEA (2006): How much bioenergy can Europe produce without harming the environment? Ressource i Mtoe: Den bæredygtige ressource opgjort til 9.600 PJ i 2020, ca. 12.000 PJ i 2030. (sammenlignes med estimat på anvendelse i 2020 på 10.300 PJ) Udbredt handel internt i EU samt import fra lande uden for EU bliver nødvendig

Efterspørgsel og ressourcer Opsummering Enhed: PJ I dag Efterspørgsel 2020 Efterspørgsel 2030 Ressource Globalt 50.000 63.000 84.000 200-500.000 EU 4.000 10.300-12.400 Danmark 110 190 210 220 Den europæiske og danske ressource kan blive udnyttet på kort til mellemlangt sigt Den globale ressource på langt sigt er relativt stor i forhold det forventede forbrug de kommende 10-20 år

Bæredygtighed af biomasse Traditionelt: Biodiversitet Tab af skov Lokale effekter for miljø og økonomi Menneskerettigheder, rettigheder for oprindelige folk. Arbejdsbetingelser Nye emner: Konkurrence med fødevarer Udledning af CO 2 (Klimagasser)

EU s krav til bæredygtighed VE direktivet (2009/28/EF) fra april 2009 indeholder bæredygtighedskriterier for flydende biobrændstoffer (Artikel 17). Intet om faste biobrændsler. Kommissionens rapport om bæredygtighedskrav for biobrændsler til el- varme og køling (25. februar 2010) Rapporten fremlægger forslag til bæredygtighedskriterier, men indeholder ikke bindende krav for landene. Der lægges op til, at der grundlæggende anvendes samme kriterier som indgår i VE direktivets artikel 17. Kommissionen anbefaler endvidere, at medlemsstaterne nøje følger og registrerer oprindelsen for den biomasse som anvendes til energiformål, og at disse oplysninger tilgår kommissionen. Bæredygtighedskriterierne omhandler således primært CO 2 og ikke de traditionelle kriterier for bæredygtighed.

Priser på brændsler (Dansk Fjernvarme) Halm billigst, ca. 30 kr./gj Flis 30-40 kr./gj Træpiller 33 kr./gj => 69 kr./gj Priser har været ret konstante og forholdsvis upåvirket af udsving i fossile priser

kr/gj 2007 kr/gj Fremtidige priser på biomasse Brændselspriser Energistyrelsen an kraftværk 110 100 90 80 70 60 Halm 50 Træflis 40 Træpiller 30 20 10 0 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 Green X - Fuel Cost (weighted average) 110,0 100,0 90,0 80,0 70,0 Halm 60,0 Træ(flis) (lav) 50,0 40,0 Træ (mellem) 30,0 Træ (høj) 20,0 10,0 0,0 2010 2015 2020 Priser på biomasse drives af Produktionspris Priser på alternative produkter (fossile brændsler) Energistyrelsen og Green-X: Priser styres primært af produktionspris Prisen for træ og halm bliver 40-50 kr./gj på sigt Træpiller bliver dyrere 70 80 kr./gj Sandsynligt at der dannes lokale priser på lokale brændsler (f.eks. halm) og internationale priser på internationalt handlede brændsler (f.eks. træpiller) Handelspladser under opbygning

2007 kr/gj Priser på biomasse Fossile priser + pris på CO 2 kan være prissættende Dertil kommer evt. også indvirkning af nationale tilskudsordninger (værdien af VE). Danmark har varmeafgiftsfritagelse 60 kr./gj og eltilskud 42 kr./gj Estimat på biomassepris ved direkte substitution med fossile brændsler 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Kul med C02 Naturgas med CO2 Fuelolie med C02

Foreløbige konklusioner Efterspørgslen efter biomasse vil stige kraftigt over de kommende ti år i Europa Den europæiske ressource er af samme størrelse som den forventede efterspørgsel i 2020 Den globale stigning i biomasseanvendelse vil være mere moderat Den globale ressource overstiger betydeligt den forventede efterspørgsel på kort og mellemlangt sigt En kraftig stigning i den europæiske efterspørgsel kan give midlertidige flaskehalse i markedet, der kan give prisstigninger.

Spørgsmål Vil den øgede biomasseanvendelse i Europa primært være forarbejdet eller rå biomasse? (træpiller?) Hvis det primært er træpiller, kan træpilleproduktionen da følge med? Vil det globale marked udvikles, så forsyningen til Europa kan sikres gennem import eller skal Europa basere sig på egne ressourcer? Hvordan påvirker bæredygtighedskrav ressourcen (energiafgrøder)? Er det ønskeligt med internationalt fastlagte bæredygtighedskriterier?

Ekstra slides

Ressourcer - Danmark Fra Energistyrelsens nye rapport om forsyningssikkerhed. Samlet biomassepotentiale på 218 PJ. 2008 Uudnyttet potentiale

Europas biomasseforbrug Kilde: Aebiom

Forbrug af biomasse i Danmark 2008 - fordelt på anvendelser I alt ca. 79 PJ. Dertil kommer affald (30 PJ) og biogas (4 PJ). Enhed: TJ Halm Træflis Træpiller Brænde Træaffald Centrale el- og varmeprod. anlæg 4.002 3.040 6.215 0 1.093 Decentrale kraftvarmeanlæg 3.103 1.905 470 0 470 Fjernvarmeværker 3.417 4.407 1.985 0 457 Sekundære producenter, KVanlæg 549 0 0 0 135 Landbrug & skovbrug 1.937 27 0 0 0 Fremstillingsvirksomhed 0 1.081 945 0 3.319 Privat & offentlig service 148 0 919 0 0 Énfamiliehuse 2.905 81 8.245 27.198 0 Total 16.061 10.541 18.779 27.198 5.474 Kilder: Energistyrelsen (2009)