December 2014 Niveau E Navn: Klasse: 1
Kender du forskel? Vælg de rigtige ord i boksen skriv dem på linjerne og streg ud i boksen efterhånden. poten potten hulerne hullerne biler biller pilede pillede puder pudder halen hallen mase masse lige ligge tiger tigger stile stille kaserne kasserne karet karret Julemandens grå kat slikkede risengrød af og. Derefter hoppede den op i med julemors julepynt. Her fik den færten af en mus, som væk og ind i et af bag dørkarmen. Katten blev forvirret og vred og løb derefter ud i, hvor alle gaverne lå og ventede på at blive pakket ind. Her lå til drengene og en tøjdyr. Katten lurede, indtil den lavede et højt spring ind i en stor af stof. Katten vendte nærmest i luften og landede i en lyserød med to hvide heste foran. Her lå den helt og håbede på, at ingen havde set dens fejltagelse. Skriv nu selv to sætninger med det resterende ordpar så du viser, at du kan kende forskel. 2
Præsens participium (lang tillægsform) En familie synger en syngende familie = almindelig præsens (nutid) = præsens participium Denne tillægsform hedder præsens participium den lange tillægsform eller nutids tillægsform. Skriv verber i præsens participium. Jonas lå (døse) på sin seng. (Drømme) så han for sig, hvordan han alene sad (vente) på sit værelse og ud af vinduet så julemanden komme (traske) og (pruste) med (løbe) næse. Julemanden stod stille et øjeblik. (Lytte) og med håret (stritte) ud under huen nærmede han sig huset. Jonas hørte en (hamre) lyd på hoveddøren og tvang sig ud af sin (slumre) tilstand. Han åbnede døren med (banke) hjerte. Det var ikke julemanden. Det var naboens piger, der fortalte om, hvordan de (flygte) ud af skoven med en krumrygget mand 3
Præsens participium (fortsat) (snige) efter sig var løbet hen til Jonas hus. De var gået i skoven med kælken (trække) efter sig og med lillesøster (sidde) på kælken og (synge) den julesang, vi lærte i skolen i går. De havde ellers syntes, at det var en (stråle) idé, at det var dem, der skulle vælge juletræ. Jonas fik (sukke) af lettelse de (klynke) piger ind i huset, så han ikke var alene med sin underlige drøm. Verber (udsagnsord) Bøj verberne i skemaet De er både svage og stærke verber infinitiv præsens præteritum præsens participium stråle stråler strålede strålende synge lyse glæde binde give hjælpe indbyde brænde juble ønske 4
Skal det ende på ene eller ende? Glassene skal pudses glinsende. Glinsende kommer af at glinse og står i præsens participium (lang tillægsform) og skal derfor ende på ende. Det er et verbum (udsagnsord). Glassene er bestemt form flertal af substantivet (navneordet) glas og skal derfor ende på ene. Du skal finde det ord i sætningen, hvor man kunne blive i tvivl, om det skal slutte på ene eller ende. Afgør om ordet, du fandt, er et verbum (udsagnsord) eller et substantiv (navneord) og skriv det i sin grundform (i hhv. infinitiv og ental). verbum substantiv Snefnuggene kildede grantræets grene. snefnug Dyrene i stuen står helt stille. Glimtende snefnug dalede stille ned på grantræets grene. Den glitrende julekugle drejer i lyset. Det hviskende træ har høje tanker om sig selv. Musen kravler pibende ind under grantræet. Den brændende gren fik træet til at svede. Grannålene dryssede ned på gulvet. Kender du eventyret Grantræet af H. C Andersen? Sætningerne i skemaet herover er skrevet til en film, der er lavet frit over eventyret. På denne adresse kan du se den smukke film om grantræet, der ikke nød livet, mens tid var. http://filmcentralen.dk//alle/film/grantraeet 5
Subjekt som prædikativ (omsagnsled til grundled) Prædikativ (omsagnsled) er det eller de ord, der udtrykker en egenskab ved grundleddet. Prædikativ forveksles ofte med genstandsled, fordi det svarer på spørgsmålet, når man skal finde det direkte objekt (genstandsledsspørgsmålet) hvem/hvad + verbal + subjekt. Når disse ord står som verballed, kommer der oftest et prædikativ efter Drengen i filmen er nysgerrig, og han hedder Albert. X O X O være blive hedde nævnes kaldes døbes synes anses for Grantræets top blev skæv, men det var ligegyldigt. X O X O Analyser dette stykke ved at finde verballed, subjekt og prædikativ (udsagnsled, grundled og omsagnsled) Peddersen og Findus bøgerne synes at være meget populære. Den bedste hedder: Jul hos Peddersen Peddersens kat kaldes Findus. Katten anses i bøgerne for at være både klog, sjov og opfindsom. Peddersen er en gammel mand, der bor for sig selv et sted i Sverige. En gang kaldtes han Hr. Underbuksing af Findus. En anden gang kaldtes Peddersen også en gammel jas. I det hele taget er gamle mennesker ofte for kedelige, mener Findus. Nogle af Sven Nordqvists andre bøger hedder Stakkels Peddersen, Findus flytter hjemmefra, Gok gok i køkkenhaven og Pandekagekagen. 6
Verbets tider Paralleltekst Når du selv skriver, skal du passe meget på ikke at blande tiderne i selve handlingen. Du må ikke blande præsens (nutid) og præteritum (datid) sammen. Du skal som hovedregel holde dig til én tid, dog kan direkte tale godt være i en anden tid. Denne tekst bliver rodet at læse, fordi den har blandet tiderne. Skriv teksten herunder i præteritum (datid). Vent nu lige til jeg er væk, sagde Peddersen og hoppede så hurtigt, han kan, over på slagbænken. Dårligt har han fået fødderne trukket til sig, førend vandet skyller hen over hele gulvet. Findus har sparket spanden omkuld og med skurebørsten som surfbræt fór han henover køkkenhavet. Han er verdensmester i skurebørste surfing. Han kørte på ét ben og zig zaggede ud og ind mellem stolebenene, så der ruller kølvandsdønninger helt hen til køkkendøren. Bearbejdet uddrag af Sven Nordqvists bog Jul hos Peddersen 7
Pronominer (stedord) Relative pronominer (henførende stedord). Sæt sætningerne sammen ved at bruge som eller der i stedet for at substantivet (navneordet) er nævnt to gange. Måske skal du lave ordstillingen om, for at sætningen kan lyde rigtig. Husk at sætte komma foran som eller der. Fx: Familien Lehman genoptog i 1810 en tysk skik. En tysk skik havde Lehman kendt i sit barndomshjem. Familien Lehman genoptog i 1810 en tysk skik, som Lehman havde kendt i sit barndomshjem. Juleaften tændte de nemlig stearinlys. Stearinlys var placeret på et grantræ. Det var et smykket grantræ. Et smykket grantræ var sat ind i familiens stue. Det var en juleskik. En juleskik var aldrig før set i København. Der stimlede mange nysgerrige sammen. Mange nysgerrige ville se, hvad det var. Nogle af de mere velstillede tog den nye skik til sig. Den nye skik bredte sig langsomt rundt om i København. Træets symbolik skal minde os om lyset. Lyset vender tilbage. 8
Forkortelser Forkortelser er ord, der erstatter et længere ord. Det forkortede ord er ofte sat sammen af forbogstaver eller forstavelser i det lange ord. Man forkorter ord ved at udelade bogstaver, og man sætter som regel punktum. Eks.: hr., frk., ca., kr. Sæt streg mellem forkortelser og hele ord. Skriv rigtig kort eventuelt med flere professor medlem blandt andet adresse afdeling måned cirka svar udbedes spiseskefuld telefon følgende december klokken klasse million for eksempel kilogram oktober på grund af teskefuld stykke centimeter årgang og så videre det vil sige afsender punkt afd. ca. spsk. tlf./telf. årg. dvs. m.fl. kl. mio. medl. osv. kg s.u. f.eks. pga. tsk. cm bl.a. pkt. kl. stk. afs. evt. md. dec. okt. flg. adr. prof. Der skal ikke punktum efter internationale forkortelser: m, km, l, hl, kg, g 9
Ordklasser Læs teksten nedenfor. Efter nogle af ordene er der en streg. Skriv på stregen hvilken ordklasse ordet foran stregen tilhører. Brug evt. forkortelser se boksene. Og søster Hanne syr og syr. Hun siger, julen er så dyr, hver gang hun grisen ryster. Til far hun har en pibesnor af perler, og til bedstemor hun hækler på en trøster. adj. pron. præp. sb. vb. = adjektiv, tillægsord = pronomen, stedord = præposition, forholdsord = substantiv, navneord = verbum, udsagnsord Jeg vil nok også noget få jeg må jo ud i gangen gå, når hun skal til at strikke. Herude er der rigt nok koldt, men når jeg spiller med min bold, så mærker jeg det ikke. Da før jeg ud med Karen gik, vi var i bagerens butik; dér stod den tykke bager, og han skrev op, hvad Karen sa e: Til juleaften skal vi ha e to store julekager. 10
Gid det var jul! Hvor det var rart. Men nu må den da komme snart, det varer ikke længe, for fra min stol ved vindvet her på køkkenmuren jeg jo ser alt julegåsen hænge. Fra Peters jul af J. Krohn Dobbeltkonsonanter Vokaler kan have både en lang og en kort udtale. Ex.: I side udtales i et langt, mens i sidde udtales i et som et kort i og det lyder som et slapt i næsten e. Kig på vokalen sortér ordene herunder og skriv dem i den kasse de hører til. side, skulle, læse, masse, skule, pile, læsse, mase, vise, bane, liget, ligget, hanner, ligge, læge, trykke, lægge, vane, føder, pille, række, fødder, hane, visse. med lang vokal side med kort vokal skulle 11
Find 10 fejl i teksten Sæt streg over de ord der er skrevet forkert og skriv dem rigtigt på linjerne under teksten. Brug eventuelt ordbog. Uddrag af Kim Fupz Aakeson & Siri Melchiors Julemandens jul Carlsen 2013 Han var arig og streset den julemand. Og røg en mase cigareter og drak sort kaffe fra termokanden, og skægget strittede, og han lugtede af sved. Alle de møgforkællede rolinger, brokkede han sig for sig selv. Gaver mig her og gaver mig der, samme trummerum hver evig eneste forbannede jul! Og oven i købet var noget gået skævt, noget hovedregning. Der var simpelthen ikke gaver nok til alle de børn, der skulle have, næsten, men ikke helt. Der manglede simpelthen en gave til det sidste barn, en dreng i Rødovre, sæken var bare tom. For sytten snotforstyrrede rensdyr da også, mukkede julemanden, får han havde klemt sig ned gennem skorstenen og sto i stuen med tom sæk og anede ikke, hvad han nu skulle gøre. 12
Hvad sker der i december? Den 1. december: Den 7. december: Den 13. december: Den 14. december: Den 21. december: Den 24. december: Den 25. december: Den 26. december: Den 31. december: Julekalenderen starter 2. søndag i advent Luciadag 3. søndag i advent 4. søndag i advent og årets korteste dag Juleaften 1. juledag 2. juledag Nytårsaften Hvad skal du lave i december? Skriv eller tegn. Hvad sker der i december? Den 1. december: Den 7. december: Den 13. december: Den 14. december: Den 21. december: Den 24. december: Den 25. december: Julekalenderen starter 2. søndag i advent Luciadag 3. søndag i advent 4. søndag i advent og årets korteste dag Juleaften 1. juledag 13