Grundejerforeningen Slangerupgård Referat af generalforsamlingen 19.maj 2012 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsen aflægger beretning 3. Kassereren fremlægger regnskab til godkendelse. 4. Fastsættelse af kontingent for indeværende regnskabsår. 5. Behandling af indkomne forslag. 6. Valg a. Formand (lige årstal) b. Kasserer (ulige årstal) c. Bestyrelsesmedlemmer (lige årstal 2 ulige årstal 1) d. revisor e Bestyrelsessuppleant f. Revisorsuppleant 7. Eventuelt. Ad.2: Orientering om vandproblemer på Ullasvej Ad.3: Det reviderede regnskab fremlægges Ad.4: Bestyrelsen foreslår uændret kontingent kr. 560,- Ad.5: Valg. a Villy Sørensen Villig til genvalg c Henrik Nielsen Villig til genvalg Gunnar Jensen Villig til genvalg d Charlotte Wagner Villig til genvalg e Svend Larsen f Annelise Christiansen. Velkomst. Villy bød velkommen og præsenterede bestyrelsen og roste vores skønne område og forklarede grunden til at vi er samlet her i laden Valg af dirigent. Charlotte Wagner blev valgt og takkede for valget. Charlotte konstaterede at generalforsamlingen var lovligt varslet og beslutningsdygtig.
Beretningen. Formand Villy Sørensen indledte med status på indkøb af traktor, da det er et ønske at få en med hydraulik til en overkommelig pris. Vi har kigget på forskellige, men stadig ikke funden den rette til vores behov. Vores ordning med grenaffald, giver en udfordring da det nye regulativ, forbyder afbrænding i sommerhusområder, dog er Sankt Hans undtaget, så det er vores eneste mulighed og bødestraffen er stor såfremt dette ikke overholdes. En løsning kan være at grenaffald fremover skal afhentes eller en flismaskine kan anskaffes. Der er givet tilladelse til at der må knuses flint på havnen, dette er ikke ufarligt da det kan give jernlunger, formanden bad alle give deres mening til kende, når lejligheden byder sig. Godt naboskab, er et emne vi tager op hvert år og gennemgår et par af de deklarationer der er for området. De er lavet til fælles gavn, for at bevare skønheden i området. Villy nævnte bygninger, der må bebygges 10 % af grundarealet og kun en enkelt til beboelse og derudover en bygning. Byggeafstand til naboskel skal være min 5 m. og til plantebælter skal afstanden være min 2,5 m Græsslåning anbefales foretaget, mellem kl. 10 og 13. Men generelt er det almindelig hensyntagen der skaber det gode naboskab. Vand: Det store nedbør 2. juli sidste år som ramte det meste af sjælland og gav store problemer. Det ramte selvfølgelig også her. Villy forklarede LAR som er Lokal afledning af regnvand. Arbejdsdag som i år falder lørdag d. 16. juni kl. 9.00 hvor vi mødes ved maskinhuset. Kom og vær med. Det var rigtig hyggeligt sidste år og dagen afsluttes med en middag på La Mer. På Ullasvej var følgerne af det store regnskyl slemme. Det er dels faldet på vejen og samtidig kom der vand op af kloakkerne og det sker også andre gange. Henning fortæller at overfladevand kan man selv gøre noget ved som grundejer. Hvorimod kloakkernes kapacitet er en kommunal opgave. Det kan skyldes at der er tilsluttet regnvand til kloaknettet hvilket det ikke er bygget til og i øvrigt ikke er tilladt. Karin Glerup fortæller at det er kloakvand der er sat op og har løftet dækslerne af. Gunnar. Ovre ved Åen er der en pumpestation som kommunen sætter ekstra kraft på i kritiske situationer. Villy. Kan dem der har grundende selv gøre noget. Henning, Det er svært, da det ikke tilladt at pumpe overfladevand i åen. Karin har fået forslag fra en kloakmand, omkring rette fald på vejen og derudover etablere en brønd og derefter lede det til Åen. Henning Ullasvej, Åen er fuld når det regner så meget, så der er ikke plads til mere og vandet sætter ind på hans grund.
Lisbeth. Jeg troede at vi havde vandproblemer, men det er ingen ting. Kan man ikke gøre Åen bredere. Michael Ullasvej. Jeg er enig med Karin og da vi gravede render løb det væk og det var et stort problem, men det var større da det var lort. Det er kommunen der skal på banen Henning Christiansen. Der hvor Karin vil lede vandet væk, stiger stien og vandet vil havne hos os. Vibeke: Ros til Gunner for stor hjælp med vand problemerne. Kirsten Hedvigsvej. Der er mange løsninger, vi kan ikke være de eneste, Grundejerforeningen, må løse opgaven ved at kontakte nogen, som virkelig ved had det drejer sig om. Else Bellasvej: Jeg fik oplyst at grunden var drænet, men naboen har gravet det op, hvad gør man. Kaj. Slangerupgård har hævet hestefolden og vandet løber lige ind i min garage. Villy: Jeg må konkludere at vi som bestyrelse, må hive fat i kommunen og spørge hvordan de forholder sig til problemet. Det er ikke holdbart at folk selv skal grave grøfter osv. Vi skal have en professionel løsning og teknisk forvaltning forsøges i dialog. Med hensyn til det opstigende kloakvand vi forsøge at få foranstaltet en undersøgelse af hvor der, mod reglerne, er tilsluttet regnvand til kloakken. Der er ikke tegninger over dræn og hvis man graver et dræn over er det ens eget ansvar og efterfølgende problem. Sankt Hans aften vil der traditionen tro være bål på pladsen og det ser ud til at blive stort i år. Det falder på en lørdag og vi starter kl 21.00 Foreningen er vært ved en Øl eller vand. Det reviderede regnskab. Kasserer Poul Jensen gennemgik regnskabet punkt for punkt og det lå meget tæt på budgettet, dog var der en besparelse på storskrald og fællesareal som giver et samlet resultat godt 40000,- hvilket er 33.000,- bedre end budgetteret Endvidere gennemgik han vejfonten, som nu er inflationssikret. Regnskabet er godkendt. Spørgsmål til regnskab og budget. Er der forsikring på traktorer. Ja det er der. Kan vejfonden ikke dække en løsning af vandproblemet. Kaj. Der er 2 revner i Bellasvej kan de ikke ordnes. (Taget til efterretning.)
Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslog at kontingentet forblev uændret kr. 560,- og dette blev vedtaget. Valg Følgende var på valg. Formand Villy Sørensen (genvalgt) Gunnar Jensen (genvalgt) Henrik Nielsen (genvalgt) Charlotte Wagner (genvalgt) Svend Larsen (genvalgt) Annelise Christiansen (genvalgt) Eventuelt Villy: Jeg har en årsberetning fra Faxe-forsyning, som er flot og meget interessant læsning. Sankt Hans aften vil der traditionen tro være bål på pladsen og det ser ud til at blive stort i år. Det falder på en lørdag og vi starter kl. 20.30 Foreningen er vært ved en øl eller vand. Jubilæumsfest: Vi holdt vores 25 års jubilæum i Roholte forsamlingshus, nu er det 40 års jubilæum der står for døren. Er der interesse for dette? Udvalget har forslag med mad fra La Mer og at Laden forlænges med et telt. Der var god stemning for dette. Henrik: Vi foreslår at dato fastsættes og tilmelding med pris fremsendes og indbetaling er lig med tilmelding. Kaj: Savner medlemslister. Udsendes med referat. Karin: datoer for storskrald? Kommer med referat. Ingridsvej 3. Kontakt til bestyrelses medlemmer? Står på hjemmesiden. Bellasvej. Er andre der har haft indbrud, vi har haft 2 stk. på Bellasvej i vinter. Hvad kan man gøre ved en genbo der har et gammelt bilvrag stående i sin indkørsel? Der er ikke meget at gøre, vi har tidligere skrevet til anden grundejer. Villy tager kontakt.
Dirigenten takkede for god ro og orden. Villy takkede Charlotte, for hendes parathed og ønskede alle en god sommer.