1 One a pouns a time, ja sådan starter alle eventyr. I 2009 startede et nyt kapitel i mit liv, jeg havde besluttet at udfordre mig selv (er en ung kvinde på 39) med at læse til lærer. Som mor til to små piger med hus, hund og en vidunderlig mand, så var det et nyt eventyr at skulle tilbage til skolebænken. I 2011 så jeg ved en tilfældighed at man kunne komme til Kina i 16 dage med VIA. Ej, det kunne jeg godt tænke mig, fortalte min mand, hvad jeg havde set. Jamen, du skal da søge og af sted med dig, sagde han. Men nu havde jeg ALDRIG været adskilt fra mine piger mere end en nat, men der var 6 måneder til jeg skulle af sted, så vi havde tid nok til at afklare situationen at jeg skulle være adskilt fra min familie. I løbet af august mødte vi (tre lærerstuderende fra Skive), de andre vi skulle af sted med. Vi var på bølgelængde med det samme. Vi snakkede meget om, hvordan mon deres skolesystem var? og at det var en meget billig tur til Kina, for som turist får man ikke lov til at se det, som stod i vores program, vi fik lov til at komme ind under huden i det kinesiske skolesystem. Jeg havde selv nogle overvejelser over hvorfor jeg skulle med: - Indsigt i det kinesiske skolesystem, lærerens rolle samt hvordan de er uddannet og hvilke redskaber de bruger i planlægning, gennemførelse og evaluering. - Har de specialundervisning? Hvordan definere de stærke og mindre stærke elever. - Samfundsmæssigt, da Kina kommer til at spille en større rolle i fx det danske erhvervsliv. Flere og flere danske virksomheder starter/flytter deres produktion til Kina. - Dannelse og læring, ikke kun for mig, men også for eleverne i det danske skolesystem, således at jeg kan give eleverne indsigt i, hvordan man underviser i Kina. Har eleverne indflydelse på undervisningen? - derved måske en øjenåbner for eleverne om at demokrati er vigtigt. - Samfundsmæssige, et af de sidste kommunistiske lande i verden. Og vi havde en program der foregik kl. 8-18 ca, men vi skulle også være klar på forandringer fra dag til dag, og der var ændringer hele tiden - men det er jo en del af lærerjobbet. Vi havde vel alle sammen en forestilling om kæft, trit og retning. Men uanset hvad, så skulle vi ind i en anden verden. Den information vi havde om Kina var det fra medierne og fra Human Right beretninger, men intet om deres skolesystem ellers den almenlige kineseres hverdag.
2 Pludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr. Vi blev modtaget at den gruppe, som stod for vores ophold i lufthaven og blev kørt til vores Hotel i Old campus, et sted fuldt med charme og sjæl modsat ny campus med nybyggeri. Hver person fik to kinesiske venner, som stod til rådighed 24 timer, jeg var så heldig at have HU og GAMMA. HU(kineser), han var utrolig nysgerrig om hvordan Vesten var, men vidste så sandelig også sin kinesiske historie, han var et særtilfælde, en åben kineser. Han var kritisk over for nogle ting, men kunne også argumentere, hvorfor det var, som det var. Gamma (tibetaner) så tingene på en helt anden måde end HU, også mig fra Vesten, vi fik virkelig nogle gode dialoger om alt mellem himmel og jord fra, eksempelvis, hvorfor kineserne ser skævt til tibetanerne, skilsmisse, deres kultur kontra den danske, deres hverdag kontra min hverdag, fx gik Hu og Gamma i den tro, at i Danmark var der ingen fattige mennesker og alle boede i et hus med to biler samt at ingen mennesker boede på gaden og at lommetyve kun fandtes i Sydeuropa. Jeg fik derved kontrasterne at se/høre uden filter.
3 Hu og Gamma. Det kinesiske skolesystem. Børnehaverne var et kapitel for sig, her afgøres hvert barns fremtid i en alder af 6 år. De kommer op til en eksamen, og resultatet afgør deres fremtid, således at gode karakter = god skole og flere uddannelsesmuligheder. En pige som jeg snakkede med, ville gerne have læst tegnesprog, men da hendes karakterer ikke var gode nok, kunne hun blive lærer. Børnehavebørnene modtager undervisning hver dag, natur/teknik, kinesisk, engelsk og matematik - igennem læringsstile. De havde så mange læringsmaterialer at de danske børnehaver ville blive missundelige, men deres var lavet af eleverne og lærerne af genbrugsmateriale. Som en lærer fortalt, at når børn selv laver deres legetøj så passer de bedre på. Det kunne jeg kun give hende ret i og tage ideen med hjem til min piges børnehave. Og de forstår at bruge farverne! Et element som var meget forskellig fra vores verden, var at børnene får et sygdomstjek inden de bliver lukket ind i børnehaven, da de vægter arbejdet højere end at barnet er lidt sløjt. Ingen penge = ingen mad, børnehave osv. Så bliver man endnu mere glad for at betale sin skat i Danmark.
Værksteder i børnehave. 4
5 Morgensamling Skolerne Her er der ikke den store forskel på den danske og den kinesiske, og dog. Vi oplevede en matematiktime, som var magen til vores. Billederne er fra en 3. klasse 1) Matematikopgave 2) En piges notater 3) En drengs notater
6 En ting man lagde meget mærke til, var ro. Uanset hvor mange elever der var i klassen, så var der ro, når læreren talte. Forklaringen skal findes i deres kultur. Når en som er ældre end en selv, taler, så tier man stille og venter med at stille spørgsmål til den personen er færdig. Vi var fx til et foredrag om en skole der som en af de første havde fået lov til at eleverne kunne overnatte på skolens matrikel. Skolelederen fortalte, og pludselig ryger en dansk hånd i vejret, samtlige kinesere holder vejret og kigger med store øjne først på den danske studerende og derefter på skolelederen. Ups, dette var bare et eksempel på, at vi intet vidste om deres kultur. En anden episode var at de mødelokaler vi vari, var dækket med lækker frugt og slik. Vi kastede os over det, og spiste det, mens de forskellige lærere og skolelederen fortalte om deres skole. Men frugt og slik var til pynt, som et statussymbol på velhavenhed. UPS igen. Dem havde vi en del af. Kineserne bruger meget tid på det faglige, de har en meget længere skoledag end vi har, mens vi danskere vægter det sociale mere end det faglige - viser den sidste forskning. Vores kultur har ikke mange til fælles med den kinesiske, og begge skolekultur kan lære af hinanden.
7 En 3. klasse Denne pige er klassens leder, hun skal sørge for at alle er med og opfører sig ordenligt, Eleverne kan kende hende pga. det skilt som sidder på hendes venstre arm. Hver skole har deres uniformer, men da man ikke opvarmer skolerne på grund af klimaet, er det ok at tage noget andet over eller under på, som fx pigen i den gule trøje.
8 Ny startede elever på gymnasiet. Hvad fik jeg så med hjem fra Chengdu? Da jeg havde Hu og Gamme, fik jeg mere information om Kina, dens kultur, deres hverdagsproblemer og jeg fik venner for livet. Selv om vores kulturer er så forskellige, så har vi alle det samme ønske, nemlig et godt liv med udfordringer. Det er en personlig udvikling, og man bliver endnu mere opmærksom på, at vi danskere er et forkælet folkefærd. Som lærer fortrækker jeg udeundervisning og er af den opfattelse, at anderledes undervisning end klasseundervisning får eleverne til at huske bedre. Jeg fik mails, breve og var omkredset af elever og lærere efter mine foredrag, som handlede om at matematik skal undervises udenfor. Eleverne og lærer troede faktisk, at jeg var professor, hvilket vi fik en del sjov ud af på turen. Jeg fik indfriet alle mine spørgsmål og forventninger plus mere til. Fx 3000 billeder og 5 dvd er med video. De 16 dage var FANTASTISKE og et eventur, som ikke er slut. Min familie er blevet værtsfamilie for de kinesere som kommer til Danmark i 4 måneder, de får indsigt i, hvordan en dansk hverdag er. Jeg har fået så mange venner i Chengdu, og vores eventyr forsætter på Skype - og hurra for Ipad en. Om nogle år tager familien til Chengdu, og endnu engang får vi en oplevelse som man ikke får som turist. Så af sted til Chengdu med dig. /Sonja 2011
9