By og Land Halsnæs 2015-03-26 Side 1 af 7



Relaterede dokumenter
By og Land Halsnæs Fil /beretning_2016_billeder.pdf Side 1 af 8

REFERAT AF REPRÆSENTANTSKABSMØDE. Mandag den 17. marts 2014 i Sognegården, Frederiksværk

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Referat fra bestyrelsesmøde d. 9. september 2013 hos Birgit Parkdal.

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013


DAI REGION HOVEDSTADEN. Referat fra. Årsmøde (Generalforsamling)

Hjerneskadeforeningen - Lokalforening SYDFYN Referat af Generalforsamling 21. januar 2008

Repræsentantskabsmøde i Halsnæs Idrætsråd. Torsdag d. 27. marts 2014 kl I kantinen på Magleblikskolen

Grundejerforeningen Rolighedsparken

Referat fra ordinær generalforsamling i Birkegårdens grundejerforening

Andelshaveforeningen Engvang Referat af ordinær generalforsamling Torsdag d. 30. september 2010 kl Sted: Foreningshuset, have 63

Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014.

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 14. marts 2014 kl i Brugsens nye lokaler på 1. sal

Generalforsamlingen Grundejerforeningen Svenstruphøj

Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept kl. 14

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan

Ordinær generalforsamling d. 22. april 2015 Andelsboligforeningen Ingerslev II

1. Valg af dirigent 2. Til dirigent valgtes Frederik Madsen, der konstaterede at generalforsamlingen var lovlig indvarslet.

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 13. marts 2015 kl. 20:00 i Brugsens lokaler på 1. sal

Grundejerforeningen Bæveren II Støvring Ådale

Grundejerforeningen i Lodshaven

Referat af møde: mellem bestyrelsen i Kerteminde Helse-og Sportsforening og medlemmerne i Kerteminde Helse-og Sportsforening.

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Referat af Generalforsamling I Ældrepsykiatrisk Interessegruppe

REFERAT fra generalforsamling i Region IDA Østjylland Aarhus, d. 16. marts 2015

Referat Foreningen Hårbølle Havn Afholdt på Damme Kro d kl

8) Behandling af indkomne forslag. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 24. april 2014.

Ad 1. Efter at Captain bød velkommen, blev Erik Enggaard foreslået og valgt som dirigent/ordstyrer.

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Referat af generalforsamling i Nivåvænge Grundejerforening

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Ældrerådet. Halsnæs Kommune. Referat

Referat fra den ordinære Generalforsamling

Generalforsamling i Husejerforeningen Horsbred (HH) tirsdag den 26. februar 2019 kl. 19:30

Nibe Ældreboligselskab Referat af ordinært repræsentantskabsmøde, onsdag den 11. marts 2015 kl i fælleshuset, Munchs Vej 7 i Nibe.

Tisvildelejeforeningen

Referat af generalforsamlingen den 25. oktober i DMs lokaler, Nimbusparken 16, Frederiksberg C.

Den 2. April 2015 Referat af generalforsamling i EIF Håndbold den Valg af dirigent 2. Formandens beretning Aktiviteter:

Referent: Hanne Linnet Rugaards Skovvej 26, 8680 Ry. Bilag: Ejerlav I- J. Regnskab 2013 og Budget 2014

Generalforsamling i VBK

Vi har holdt 5 bestyrelsesmøder i løbet af året, og referaterne er lagt ind på hjemmesiden.

Michael Pram Rasmussen overdrager roret til Søren Thorup Sørensen

Referat af ordinær generalforsamling 18. maj 2008

Grundejerforeningen i Lodshaven

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Formandsberetning for Foreningen Agape 2015 v/steen Møller Laursen, formand

Referat fra Avlegård Grundejerforenings ordinære generalforsamling søndag den 14. juni 2015 kl. 10:00 i Vejby Forsamlingshus

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet.

TELE Veteran. Veteranklubben i Tele-post Greenland. Referat af. Generalforsamlingen d. 1. september 2012 KOBÆK STRAND KONFERENCECENTER

Referat fra generalforsamling i Grundejerforeningen Klokkekilden Onsdag d. 17. maj 2017 kl i Slagslunde Forsamlingshus.

Mammen Friskole Mammen Byvej Bjerringbro Tlf

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Tango Aarhus. Referat fra generalforsamlingen d. 1. marts 2015

LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune

Referat af Generalforsamling i Sønderborg Cykle Klub den 1. marts 2010.

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

Grundejerforeningen Thorup Strand Øst

Dale Korsvej Vandværk I/S Aggebogårdsvej Tikøb. Referat af ordinær generalforsamling, afholdt lørdag den 21, april 2012

Referat fra ordinær generalforsamling i grundejerforeningen Gøgebakken

BILAG 1 HAVESELSKABET ENGEN SKRIFTLIG BERETNING Den 14. september blev Henny Christensen valgt ind som formand. VANDÅBNING

Tirsdag den 29. april, 2014 afholdtes ordinær generalforsamling i Asperup-Roerslev Lokaludvalg.

Referat fra Havnebestyrelsen

Referat fra generalforsamling i Frederikssund Landsbyråd mandag den i Skuldelev Hallen

Kolding, den 19. februar 2015

Transkript:

By og Land Halsnæs 2015-03-26 Side 1 af 7 BERETNING TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING DEN 26-03-2015 Generalforsamling den 18. marts 2014 Årets første arrangement fandt sted den 18. marts, hvor vi holdt generalforsamling. Vi var ca. 35 forsamlet, og for første gang i en del år havde vi fravalgt at kæde generalforsamlingen sammen med et foredrag mv. I stedet blev det til en hyggelig snak efter generalforsamlingen - med snacks og drikke. I kan læse om selve generalforsamlingen på hjemmesiden. Møde om jernbane-stationerne den 3. april 2014 Den 3. april afholdt vi et offentligt møde om stationsbygningerne i Halsnæs. Der var oplæg af Søren Lundquist fra arkitektfirmaet Ruth & Søren Lundqvist, Hillerød om alle stationsbygningerne. Der var også oplæg fra Peter Plant, som fortalte om renoveringen af Dyssekilde Station. Bagefter diskuterede vi i grupper hvad vi kan gøre for, at de fine bygninger ikke forfalder og i værste fald bliver revet ned. Der var mange gode forslag på mødet, og der blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle arbejde videre med opgaven. Gruppen afholdt et par møder, men blev derefter forsinket pga. sygdom mv. Vi håber, at den kan komme op at køre igen snart. DSB har udskrevet en konkurrence om at komme med forslag til ny anvendelse af deres stationer efter at billetsalg mv. er ophørt. Der kan vi sikkert få inspiration til at gå videre med vores arbejdsgruppe. Dertil kommer, at kommunens arbejde med at sikre de bevaringsværdige bygninger gennem et tillæg til kommuneplan og lokalplan også vil komme til at gælde nogle af stationsbygningerne - på nær Kregme, som har fået karakteren 3, har de øvrige stationsbygninger fået karakteren 2. Bygningspræmiering den 7. juni 2014 Foreningens hædersplakette for 2014 til en bygning, der i væsentlig grad har bidraget til kommunens forskønnelse, blev i år givet til Dyssekilde Station. Det skete den 7. juni samtidig med, at der blev afholdt Madmarked. Foreningen sørgede for lidt til ganen under festlighederne. Formanden bød velkommen og næstformand Anne Wegener begrundede præmieringen. En rørt og stolt Peter Plant iført stationsforstanderkasket takkede for æren.

By og Land Halsnæs 2015-03-26 Side 2 af 7 Registrering af præmierede bygninger i Halsnæs Vi er begyndt på en registrering af præmierede bygninger i Halsnæs Kommune. Præmieringen går i hvert fald tilbage til 1981, men muligvis endnu længere tilbage. Så der er i hvert fald tale om mere end 30 bygninger, som er præmierede i tiden løb. Det er tanken, at registreringen kan omsættes til en side på foreningens hjemmeside og en lille folder med fotografier, fortællinger om bygningerne og et landkort. Så kan interesserede tage på udflugt og se dem alle sammen. Det vil forhåbentlig medvirke til øget bevidsthed om værn af bygningskulturen i Halsnæs. Høring den 25. august om nyt byggeri ved Glassmedjen i Hundested Havn Da det blev klart, at der skulle bygges et nyt meget stort hus ved siden af Glassmedjen i Hundested Havn I/S fik foreningen henvendelse fra Kirsten Sommer, Hundested, som var meget opmærksom på hvad det ville betyde for udsigten. Umiddelbart så det ud til, at løbet var kørt fordi der forelå en gammel lokalplan, som gav hjemmel til opførelse af endnu et hus. Men en nærmere undersøgelse af ansøgningen om byggetilladelse med en dispensation til at gå 4 meter ud over lokalplanens område afslørede, at formalia ikke var i orden. Spørgsmålet om bygningens placering kom også i fokus og der var protester fra gallerierne og Fiskeriets og Havnens Hus m.fl. Sammen med gallerist Mette Philipsen, Margaret Campbell fra Torup og Kirsten Sommer etablerede vi en intensiv dialog på Facebook og der blev også etableret Facebook-gruppen Bevar Udsynet i

By og Land Halsnæs 2015-03-26 Side 3 af 7 Hundested Havn med 274 medlemmer. Tak til Kirsten, Mette og Margaret for det store arbejde de lavede i den sammenhæng. Foreningen afholdt den 25. august 2014 en høring om det byggeriet med repræsentanter fra alle byrådet partier på nær Dansk Folkeparti, som meldte afbud. Vi havde også inviteret Hundested Havn I/S og Hundested Erhverv, men de meldte også afbud. I panelet sad også Mette Philipsen. Der deltog knap 100 personer i høringen, som gav en god debat. På mødet var foreningen tidligere formand gennem mange år, Kirsten Møller, dirigent. Tak for det. Foreningen var dels modstander af selve byggeriet, der ville blive en barriere for det fri udsyn over havneindsejlingen fra kulturmolen men især over at der skulle gives dispensation, så bygningen kunne blive ca. 4 meter bredere end lokalplanen tillod. Foreningen påviste, at en sådan dispensation formentlig ville være ulovlig, og der var stor opbakning blandt borgerne til foreningens indsigelser. Det var formentlig det, der førte til, at dispensationsansøgningen blev opgivet. Desværre blev der umiddelbart efter givet byggetilladelse, og nu kan vi alle følge byggeriet og se, at vore indvendinger var berettigede der bliver lukket af for udsynet over havnen men vi havde ikke mulighed for at gribe yderligere ind! Møde den 14. januar 2015 om Hundested Bymidte I oktober sendte kommunen en orientering ud til borgerne om, at man arbejdede med at lave et nyt kommuneplantillæg for Hundested Bymidte, der blandt andet skulle fastlægge rammerne for udviklingen i bymidten - for eksempel om området, hvor der kan være detailhandel, skal ændres, så der fremover også bliver mulighed for detailhandel på havnen. Foreningen planlagde i den anledning et nyt borgermøde den 4. november, men dette møde blev dog aflyst, da kommunen meddelte, at den selv ville tage initiativ til at holde et borgermøde om sagen. Kommunen gennemførte først mødet om Hundested Bymidte og havn den 14. januar 2015, og referatet herfra falder derfor udenfor denne beretning. Jeg kan dog oplyse, at foreningens næstformand i et indlæg gav udtryk for, at der naturligvis skulle ske udvikling i havnen, men at det måtte ske på en måde, så det særlige miljø i havnen og blandingen af erhverv med tilknytning til havnens drift med kulturmiljøet kunne sikres. SAVE-vurdering og bevaringsværdige bygninger Efter debatten om nedrivningen af Fiskerhuset på Skansevej 15 besluttede byrådet i 2012 at gennemgå alle bygninger i kommunen med henblik på at udpege hvilke bygninger der er bevaringsværdige. Man har brugt den anerkendte SAVE-metode (Survey og Architectural Values in the Invironment) Undersøgelse af arkiturværdier i miljøet. Bygningerne gives karakterer fra 1-9, hvor 1 er det højeste og 9 er det laveste. Vurderingen foretages af fagligt meget kompetente personer, f.eks. arkitekter. I Halsnæs har COWI-consult stået for registreringen. 5 Faktorer indgår i vurderingen: Arkitektonisk værdi, kulturhistorisk værdi, miljømæssig værdi, originalitetsværdi og tilstandsværdi. Efter kulturstyrelsens anbefaling udpeger man så normalt bygninger med værdien 1-4 som bevaringsværdige. På den måde er man nået frem til at 329 bygninger i Hundested og Frederiksværk er bevaringsværdige ud af ca. 2.300 vurderede bygninger, svarende til 14 %.

By og Land Halsnæs 2015-03-26 Side 4 af 7 Desværre har kommunen besluttet at stoppe vurderingen så de mange bygninger uden for Hundested og Frederiksværk ikke bliver vurderet. Det betyder at mange bygninger i det åbne land og i landsbyerne, f.eks. Ølsted, Vinderød, Melby og Torup IKKE får anerkendelsen og del i den værdistigning, som SAVE-vurderingerne medfører og det virker helt urimeligt at man på den måde gør forskel på borgerne. Det er i øvrigt ikke en beslutning der er taget af byrådet, som ellers tog beslutningen i 2012 om at vurdere alle bygningerne. Det er da en sær form for demokrati! Sagen så ud til at køre helt normalt gennem Miljø og Teknikudvalget, hvor Michael Thomsen og Emil Mortensen fra Venstre også medvirkede til en enstemmig godkendelse af direktionens indstilling om at gøre 329 bygninger med SAVE-værdi 1-4 bevaringsværdige. Men efterfølgende har Thomsen og Mortensen udtalt at for mange bygninger gøres bevaringsværdige, de har bl.a. foreslået at det kun skal være bygninger med SAVE-karakter 1-2, som skal være bevaringsværdige. Hvis det gennemføres vil antallet af bevaringsværdige bygninger som følge af SAVE-vurdering blive reduceret fra 329 til 56 i Hundested og Frederiksværk og Halsnæs Kommune vil på landsplan stå helt alene med en så ringe beskyttelse af bygningskulturen Kommunen har i slutningen af februar udsendt et brev til ejerne af bygninger med SAVE-vurdering 1-4. I brevet påstås det, at byrådet ønsker forslag til en begrænsning i antallet af bevaringsværdige bygninger. Det er simpelthen usandt for sagen har ikke været behandlet i byrådet siden 2012 hvor byrådet - som nævnt - besluttede, at alle bygninger i kommunen skulle SAVE-vurderes. Ejerne er blevet bedt om deres kommentarer og forslag inden 1. april. Foreningen holdt arrangerede den 26. februar et dialogmøde om sagen, hvor der desværre ikke kom så mange. Til gengæld var mødet meget spændende med oplæg fra Mette Vestergaard fra Halsnæs Kommune og Per Gotfredsen fra vores landsforening. Som sendt fra himlen er der for et par uger siden offentliggjort en analyse af de bevaringsværdige bygningers værdi, hvor det bl.a. konkluderes, at salgsprisen stiger med 30 % ved SAVE-vurdering 1-3. Naboerne får også glæde af de bevaringsværdige bygninger - er der mere end 15 % af dem i et område, er der en generel stigning på salgsprisen i området på 13 %. Denne del af undersøgelsen hviler på en sammenligning af mere end 1 million hushandler. Med udgangspunkt i en nærmere analyse af byen Ribe konkluderes det også at god bygningskultur tiltrækker flere gæster og turister, skaber vækst og arbejdspladser. Bestyrelsen opfordrer alle til at skrive til kommunen inden 1. april med opfordring om at kommunen gør alle 329 bygninger med SAVE-vurdering 1-4 bevaringsværdige. Asserbohus Asserbohus blev i foråret 2014 købt af lægen og projektmageren Hans Lybecker fra Hundested. Det havde stået tomt i en halv snes år efter lukningen af Tvinds skoleaktiviteter. Ved at byde ¾ mio. kr. over købte Hans Lybecker det for næsen af projektmageren Bjørn Ibsen fra Århus, som havde gennemgået huset og ville bruge det til bryllupsarrangementer m.v. i stueetagen og ferielejligheder i den øvrige del af huset. Han ville så udstykke dele af grunden til sommerhuse. Hans Lybecker havde ikke været i huset før han købte det, men udtalte efter købet, at det var i overraskende god stand. Så det skulle bevares og bruges til rekreationshjem eller lignende. Han ville også udstykke dele af grunden til sommerhuse.

By og Land Halsnæs 2015-03-26 Side 5 af 7 Hen over sommeren fik piben en anden lyd. Hans Lybecker talte mere og mere dårligt om husets tilstand, påstod at der var talrige indbrud i huset med hærværk og prisen på en renovering steg helt op til 90 mio. kr. Til sidst udtalte han, at hele huset var hårdt angrebet af svamp og råd. Det var alt sammen opvarmning til hans beslutning om at rive det ned, hvilket ifølge tidligere oplysninger fra ham først skulle ske her til sommer 2015. Men nu er nedrivningen i fuld gang og de alle de mindre bygninger på ejendommen er allerede revet ned - lige på nær det lille legehus. By og Land har desværre ikke haft mulighed for at ændre beslutningen og et eventyrligt og spændende byggeri med mange interessante fortællinger forsvinder nu for evigt. Ildstedets venner Kirsten Møller har taget initiativ til at lave en formidling af den stenalderboplads, der blev fundet i forbindelse med nedrivningen af biblioteket og Lodsens Minde, der hvor den nye Fakta nu er. Der er etableret en gruppe med navnet Ildstedets Venner og arbejdet skrider støt frem. By og Land støtter projektet moralsk og har i beskedent omfang deltaget i gruppens arbejde. Kulturgyngen Foreningen har også deltaget i projektet Kulturgyngen, hvor foreningen sammen med lærerne gennemførte nogle lektioner om bygningsbevaring, kommuneplaner, lokalplaner osv. i en 5. klasse og en 8. klasse. Lektionerne blev fulgt op af ekskursioner til nogle af de bygninger, der var blevet diskuteret som bevaringsværdige eller ej. Bygningsbevaringsfonden i Halsnæs Kommune Foreningen har 2 medlemmer af Bygningsbevaringsfonden. Der er her afholdt 2 møder, og aktiviteten i fonden er blevet forøget i kraft af, at kommunens tilskud til fonden er 5-doblet; fra 10.000 kr. til 50.000 kr. i 2015. Stålsatte Byrum i Frederiksværk Bestyrelsesmedlemmer har deltaget i par møder i baggrundsgruppen om projektet Stålsatte byrum i Frederiksværk. Samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Halsnæs Bestyrelsen har besluttet, at foreningen skal kontakte Danmarks Naturfredningsforening med henblik på etablering af et samarbejde på de områder, hvor vi har fælles interesser.

By og Land Halsnæs 2015-03-26 Side 6 af 7 Kulturelt Samråd Medlemmer af bestyrelsen deltager så vidt muligt i de møder, der afholdes af Kulturelt Samråd Halsnæs. Der har i 2014 været afholdt to repræsentantskabsmøder referaterne herfra kan læses på samrådets hjemmeside. For nylig har der også været generalforsamling i Kulturelt Samråd, hvor vores forening også var repræsenteret ved Leif Jeppesen. Det er jo Kulturelt Samråd, der bevilger penge til diverse aktiviteter i foreningerne i Halsnæs. Vi har ikke søgt penge derfra i 2014, da vi ikke havde opbrugt den pulje, vi fik bevilget i 2013. Det har vi nu, og vi søgte og fik tilskud til foreningens første arrangement i 2015. Kulturelt Samråd har nu vedtaget nye retningslinjer for at søge tilskud, så der fremover ikke ydes puljebeløb, men kun tilskud til konkrete aktiviteter, så fremover vil vi naturligvis søge tilskud til de borgermøder og lignende aktiviteter, vi planlægger at afholde i 2015. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur 3 bestyrelsesmedlemmer deltog i efteråret i et miniseminar afholdt af landsforeningen med temaet Få styr på paragrafferne. Der blev undervist i plansagers forløb, hvilke love der kan påvirke en bevaringssag og hvad det er muligt at klage over. Vi håber, det har styrket os i vore kommende dialoger med kommunen. Landsforeningen holdt formandsmøde den 21. august 2015 i Nyborg, hvor formanden deltog. Digital formidling Foreningen vigtigste platform til formidling af vores aktiviteter er hjemmesiden, som Leif Normann Jeppesen holder ajour. Stor tak til Leif for dette ret omfattende arbejde. Man kan finde rigtig meget information på side og den performer godt i søgemaskinerne. Søger man med ordet Halsnæs på Google optræder den faktisk som nr. 7 - det er flot. Foreningen har i marts 2014 også etableret en gruppe på Facebook, som har 286 medlemmer. Den er vældig god til at sprede information om foreningens virksomhed og vi må håbe, at de mange medlemmer henad vejen også bliver medlemmer af foreningen. Nyt logo til By og Land Halsnæs Bestyrelsesmedlem Merete Rasmussen har udarbejdet fine forslag til nyt logo for foreningen, som er vedtaget af bestyrelsen. Det vil snarest blive taget i brug. Stor tak til Merete for dette arbejde. Presse Foreningen har i det forløbne år haft rimelig god pressedækning. Halsnæs Avis, Frederiksborg Amts Avis har regelmæssigt omtalt vores synspunkter og arrangementer. TV Nordsjælland bør også roses for sin dækning af høringen om byggeriet i Hundested Havn og de bevaringsværdige bygninger. Vi har også en stående invitation fra Bruno Rasmussen i Radio Halsnæs. Det eneste man kunne savne er, at TV2 Lorry som stor regional TV-station ville interessere sig mere for bygnings- og landskabskulturen i Halsnæs. Flere bestyrelsesmedlemmer har også skrevet gode læserbreve.

By og Land Halsnæs 2015-03-26 Side 7 af 7 Bestyrelsen Efter sidste generalforsamling bestod bestyrelsen af følgende: Medlemmer: Jette Avlund, Anne Wegener, Leif Normann Jeppesen, Ilse Jeppesen, Ole Poulsen, Bengt Sørensen og Merete Rasmussen Suppleant: Jørgen Lassen Revisor: Marianne Andreasen Revisorsuppleant: Jørn Møller På grund af andre aktiviteter ønskede Jette Avlund ikke at fortsætte som formand, men Jette skal have en stor tak for den tid, hvor hun har varetaget posten som formand. I stedet konstituerede bestyrelsen sig med Jørgen Lassen som formand. Anne Wegener fortsatte som næstformand og Leif Jeppesen fortsatte som kasserer. Også mange tak til dem for varetagelsen af disse poster. Til de øvrige bestyrelsesmedlemmer skal der også lyde stor tak for deres altid engagerede deltagelse i arbejdet og i de mange konstruktive debatter. Revisor Marianne Andreasen døde desværre i efteråret. Æret være hendes minde. Revisorsuppleant Jørn Møller trådte til og har revideret regnskabet for 2014. Tak for det. Bestyrelsen har siden sidste generalforsamling afholdt 8 bestyrelsesmøder.