26. nov. 2013. Se mere på www.htk.dk/hoering 532/708

Kommuneplan 2014-2026, FORSLAG for Høje-Taastrup Kommune Forslaget til Kommuneplan 2014-2026 er vedtaget af Høje-Taastrup Kommunes byråd d. 22.10.2013 Forslaget er offentliggjort d. 26.11.2013 Ansvarshavende redaktør: Høje-Taastrup Kommune, Bygaden 2, 2630 Taastrup. Kommuneplanen er udarbejdet af Høje-Taastrup Kommunes Byrådscenter i samarbejde med Teknik- og Miljøcentret, Økonomi- og digitaliseringscentret, Driftsbyen, Fritids- og kulturcentret, samt Sundheds- og Omsorgscentret. Foto s: Høje-Taastrup Kommune, Team COBE, Team NCC, samt Kenn Thomsen Hjemmeside: Odeum, leveret af COWI Layout: Høje-Taastrup Kommune og COWI Kort: Spatial Suite, rettigheder for baggrundskort mv. fremgår af de enkelte kort. Digitalisering: Høje-Taastrup Kommune og Birte Jacobsen. Se mere på www.htk.dk/hoering 532/708

Bilag til Kommuneplan 2014 Bilaget rummer de oplysninger i Kommuneplanen + Planredegørelsen, som findes i planen som links til pd er. Indholdsfortegnelse Bilag Oversigt over forslag til ændringer, Kommuneplan 2014............... 535 Oversigt over retningslinjer i Regionplan 2005, der er afløst af ommuneplan 2010.. 538 Oversigt over kommunens planlægning fra 1.1.2010 1.8.2013........... 560 Tabel rummelighed og rækkefølge fordelt på anvendelse............... 561 Planredegørelse, Kommuneplan 2014, 1. del..................... 569 Detailhandelstabel for Taastrup by......................... 605 Detailhandelstabel for Høje Taastrup by....................... 607 Detailhandelstabel for Hedehusene by........................ 609 Detailhandelstabel for Sengeløse by......................... 610 Analyse af detailhandelen Høje-Taastrup Kommune, maj 2009, ICP.......... 611 Detailhandelsanalyse, Vestegnssamarbejdet, maj 2009, ICP............. 636 Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper, marts 2008, ICP........................... 675 Liste over bevaringsværdige bygninger i Høje-Taastrup Kommune, pr. 13.02.2013... 690 533/708

534/708 26. nov. 2013

Oversigt over forslag til ændringer, Kommuneplan 2014 dok 24800-13 26. nov. 2013 Emne Dok nr Forslag til større indholdsmæssige ændringer Mindre / Administrative forslag Overordnet By, land og udvikling 134687/13 Redaktionel sammenskrivning af det tidligere perspektivafsnit og andre overordnede afsnit. Illustrationer tilføjet Rummelighed og rækkefølge 202437/12 _ Opdateret i forhold til faktisk udnyttelse. Uudnyttet rummelighed er videreført til Kommuneplan 2014. Opdaterede tal for NærHeden og Høje Taastrup C er indarbejdet. Byer Bystrategier 108349/13, 34483/13 Nyt afsnit. Med strategier for de tre stationsbyer: Høje Taastrup, Taastrup og Hedehusene sættes retning for byernes udvikling og potentialer. Strategien ledsages kort, der viser principperne for byernes udvikling. Der er ingen konkrete arealudpegninger. _ Byafgrænsning 202448/12 Område i Hedehusene øst ved Mølleager medtages indenfor Byområdetjf Fingerplan 2013. Området planlægges til boligformål, åben/lav Stationsnære områder og kerneområder 202453/12 Udpegning af stationsnære kerneområder (600 m gangafstand fra stationerne) til lokalisering af erhverv over 1500 m2 med stor tæthed af arbejdskraft eller besøgende. Justeringer jf. Fingerplanen indarbejdes generelt _ Detailhandel 326190/12 Område 208, det tidligere Postcenter Roskildevej 325, foreslås udtaget som lokalisering for detailhandel (lokalcenter samt område for butikker med pladskrævende varer). Forslaget er i overensstemmelse med eksisterende anvendelse. Byernes grønne strukturer 202495/12 Nyt afsnit: med nye retningslinjer for byernes grønne struktur følges op på en række visioner og mål fra kommunens politikker samt udviklingsstrategien. Der er ikke konkrete arealudpegninger De samlede rammer for detailhandelens udvikling nedjusteres i forhold til det, der er udnyttet gennem lokalplaner mv. i perioden siden seneste kommuneplan 2010. Arealanvendelse i byerne 160508/13 _ 3 tidligere afsnit om arealanvendelse i byerne skrives sammen, og tilføjes nyt samlet kort med søgemuligheder. Det drejer sig om afsnittene: "Overordnet arealanvendelse i byer", Overordnede retningslinjer for udnyttelse af arealer i byerne", samt dele af tekster fra rammeplanerne. Afsnit om rammer i de enkelte byer udgår samtidig, da de fremgår af det samlede kort og kan søges frem her. Rammer for enkeltområder 308118/12 _ Konsekvensrettes for ændringer i hovedstrukturen. Mindre administrative præciseringer, samt ensretning af terminologi og bestemmelser. Præcisering af bebyggelsesprocenter. Uoverensstemmelse med deklarationer er rettet til. P-krav er ensrettet til enten 1 eller 2 P-plads pr bolig. "1,5 P-plads pr bolig" udgår således. Opholdsarealkrav ved virksomheder er generelt justeret til 10 % mod tidligere både 10 og 20 %. Tydeliggørelse af byggemuligheden i kolonihaver. Vindmøller 87517/13 Jf. beslutning i Byrådet tilføjes mulighed for lokalisering af en større vindmølle i den nordlige ende af transportcentret, ramme 242. Land Strategi/Mål for det åbne land 85517/12 Med strategi for det åbne land følges op på visioner og mål i kommunens politikker samt Udviklingsstrategi, og der sættes retning for landområdets overordnede arealanvendelse og vigtigste potentialer. Der er ingen konkrete arealudpegninger. Landområdets anvendelse 281596/12 _ En række retningslinjer for bebyggelse og detailhandel i det åbne land udgår/justeres, som følge af landzonelovgivning og planlov. Tekst om landområdets anvendelse justeret og opdelt i mål, retningslinjer og redegørelse. 535/708 _

Landzonelandsbyer 7315/13 _ Retningslinjer og rammer justeres, så de følger Byrådets og naturog miljøklagenævnets praksis i afgørelser om landzonen: Der kan ikke etableres detailhandel, Bestemmelser om udstykning, bebyggelse mv. i landsbyer revideres Sommerhusområder 7101/13 Der foreslås begrænsning i størrelse af sommerhuse i sommerhusområder, så der maksimalt kan bygges 150 m² sommerhus uanset sommerhusgrundens størrelse. Sommerhusområde ved Kathrineberg udgår jf. bemærkninger til forslag til Fingerplan 2013. _ Kolonihaver 7235/13 Ny retningslinje foreslås, for at sikre at kolonihavehuse fastholdes som sådanne i udformning og materialevalg. Formålet er at kolonihaver ikke giver anledning til helårsbeboelse, eller benyttelse som sommerhusområde _ Landskabelige værdier 70632/12 _ Retningslinjer for temaet beskyttelse er med forslag til Kommuneplan 2014 delt op i temaerne; biologi, kulturhistorie og landskabelige værdier. Biologiske værdier 29893/13 Forlængelse af spredningskorridoren ved Enghave Å langs vandløbene gennem Maglemosen og videre mod vest, så der skabes sammenhæng til områder i Roskilde Kommune. Afgrænsning af kerneområde i Hedeland udvides - konsekvensrettelse som følge af Hedelands udvikling. Parallelforskydning af spredningskorridor syd for byområdet i Hedehusene syd, som konsekvens af afgrænsningen af byområdet i dette område. Vådområder (tidl. lavbundsarealer) 278820/12 Forslag om nyt vådområde øst for motorvejsudfletningen ved Store _ Vejleå. Ny retningslinje, der sikrer etablerede vådområder mod intensiv landbrugsdrift. Geologiske værdier 136883/13 _ Ingen ændringer, Få redaktionelle rettelser Friluftsområder 118945/12 _ Tilrettet jf Fingerplan 2013 herunder tilføjelse af ny retningslinje om mulighed for indpasning af klimatilpasningsanlæg i de grønne kiler. Friluftsanlæg 69455/13 _ Ingen ændringer, Få redaktionelle rettelser Skovrejsning 54943/13 Et nyt skovrejsningsområde syd for Stærkendevej. Mindre tilretninger af afgrænsning af områder i forhold til faktiske forhold o.l. Udvidelse af skovrejsning uønsket ved Hovmarksvej. Et nyt område med skovrejsning uønsket ved Sengeløse. Et nyt område med skovrejsning uønsket ved Kathrinerbjerg Hovedgård. En del af skovrejsningsområdet i det sydøstlige hjørne af kommunen ændres til neutralområde Jordbrug 248179/12 _ Justering af kortmæssige afgrænsning af særligt værdifulde landbrugsjorde, så grusgrave ikke inkluderes i udpegningen. Råstoffer 65902/13 _ Region Hovedstadens forslag til Råstofplan 2012 indarbejdes, fsa. retninngslinjer og udpegninger relevante for HTK Oplevelsesværdikortlægning 277633/12 _ Udvikling af oplevelsesværdier indgår i strategi for det åbne land. Der henvises til oplevelsesværdikortlægningen i redegørelse til stitema. Trafik, teknik og miljø Overordnede reservationer til trafikanlæg 65626/13 Ny retningslinje som skal følge reservation til linjeføring for letbane Tilrettet jf Fingerplan 2013. (reservation til letbane er videreført fra Kommuneplan 2010). Veje + vejplan 37039/13 Forslag om udtagelse af planlagt vejforbindelse mellem Kallerup og Ring 5. Vejplan opdateret i henhold til aktuel planlægning Cykelstier 51251/13 Forslag om planlægning for cykelsupersti. Forslag om nye retningslinjer for cykelsupersti og cykelstier generelt, der præciserer hensigt med cykelstier udover de som indgår i det regionale trafikstinet. Ændring i forløb for planlagte cykelstier 5 steder, se oversigtskort i notat. Nyt vejhieraki. Justering af retningslinjer og jf kort i henhold nyt hierarki. Kortvisning af både eksisterende og planlagte veje. Nyt stihieraki. Justering af retningslinjer og jf kort i henhold nyt hierarki. Kortvisning af både eksisterende og planlagte stier. 536/708

Gangstier 639/13 Forslag om nye planlagte gangstier jf forslag til nye vandrestier, som fremgik af perspektivafsnit i kommuneplan 2010. Forslag om nye retningslinjer og regisrering af regionale og lokale rekreative ruter. Tekniske anlæg 327883/12 + 65605/13 Byrådets beslutning om vindmøller er indarbejdet. Affaldsvarmeværk Lervangen ramme 205 ændres, Affaldsvarmeværk udgår. 26. nov. 2013 Nyt stihieraki. Justering af retningslinjer og jf kort i henhold nyt hierarki. Kortvisning af både eksisterende og planlagte stier. Emnet er delt op i temaer for de enkelte undertyper. Enkelte udpegninger udgår. Opdateret i forhold til nye krav, eks: Lovpligtig zone om Roskilde lufthavn + 500 m zone om risikovirksomhed (Statoil i Hedehusene). Statens forslag til Kommuneplantillæg for HOFOR's regionale vandindvinding indarbejdes. Klima 202499/12 _ Præcisering af Byrådets målsætning om bæredygtig udvikling, eksempelvis fremme af nedsivning og reduktion af behovet for afledning af regnvand. Støj 179760/13 Konsekvensrettelse, idet forslaget om udlæg af ny boligområde ved Mølelager kræver at der fastlægges retningslinje og rammer for sikring mod støj fra jernbanen (lovpålagt). Redegørelse for temaet manglede tidligere. Den er nu udarbejdet Vand Statens Forslag til Kommuneplantillæg for HOFOR's regionale vandindvinding er indarbejdet Kulturhistorie Kulturhistorie 311944/12 Ny retningslinjer, der sikrer, at man ved ny lokalplanlægning i byerne kortlægger og vurderer de kulturhistoriske værdier, eks. Landsbyer i byerne, industrikultur i Hedehusene, mv. Der tilføjes strategisk mål, med henvisning til understøttelse af visioner og mål fra Udviklingsstrategien. Temaet omstruktureres, så retningslinjerne går på tværs af by og land. Suppleres så lovens krav opfyldes, eks. er der tilføjet en ny retningslinje om beskyttelse af bevaringsværdige bygninger udpeget i lokalplaner og byningsvedtægter, samt retningslinje om sikring af kulturhistoriske værdier udpeget af andre myndigheder. Redegørelsen uddybes. 537/708

Endelig oversigt over retningslinjer i Regionplan 2005 der afløses af Kommuneplan 2010. 26. nov. 2013 Kommuneplan 2010 Kommuneplan 2014 HTK-relevant Videreført og evt justeret i Kommuneplan 2014 Intet af HTK relevans Håndteres af andre planer end Kommuneplan Afløst af landsplandirektiv mv Ændring i arealudpegning Gældende. (Retningslinjer for vand, som er gældende indtil de erstattes af Vandplaner. 1 Pla nlo v 11 a, Ophævet med vedtagelse af Kommuneplan 2010 Overordnede principper for By- og landområdet Retningslinjer fra Regionplan 05 1.1.4 1 Byområdet 1.1.4 Regionplanen overfører en række nye arealer til byområdet. Disse arealer kan efterfølgende i kommuneplanlægningen overføres til byzone. Tilsvarende overfører regionplanen enkelte arealer fra byområdet til landområdet. (De nye arealudlæg og de arealer, der udgår af byområdet, fremgår af bilagets retningslinjetabel 1.1.3 samt retningslinjekortene 1.1.2 og 1.1.4). Erstatningstekst/tekst i Kommuneplan 2010 Jf Forslag til Kommuneplan 2010 Kommentar Kommuneplan 2014 Aflyses. Ikke HTK-relevant. Arealerne er allerede i Kommuneplan 2006 overført til Byområdet. 1.1.11 1 1.1.11 Der udpeges 5 særlige lokaliseringsområder, der er konkret afgrænsede i regionplanen: Et område ved Gladsaxe Trafikplads Et område ved Rødovre Centrum Et område ved Nærum Station Et område i Frederiksværk By Et område i Helsinge By (Afgrænsningen af de særlige lokaliseringsområder fremgår af bilagets retningslinjekort 1.1.6). Aflyses Aflyses. Ikke HTK-relevant. Områder uden for HTK. 1.1.18 1 1.1.18 I Københavns Kommune forudsættes udbygningen af Refshaleøen, Nordhavnen uden for det stationsnære område, Tippen i Sydhavnen og Ørestadsbydelen Sundby på Amager Fælled først at ske efter planperiodens udløb. 1.1.19 1 1.1.19 I Trekronerområdet i Roskilde Kommune kan de resterende byggemuligheder i område A (Trekroner Vest) og område B1 (del af Trekroner Øst) udnyttes i 1. halvdel af planperioden og de resterende byggemuligheder i område B2 (del af Trekroner Øst inkl. Areal 70) i 2. halvdel af planperioden, jf. afgrænsningen af områderne på kort i redegørelsen. 1.1.20 1 1.1.20 For kommunerne Græsted-Gilleleje, Helsinge, Skibby og Skævinge i Frederiksborg Amt samt Bramsnæs, Gundsø, Køge, Lejre og Skovbo i Roskilde Amt er det i retningslinjerne for nogle af de nye arealudlæg til byformål fastsat, at de først kan realiseres i 2. halvdel af planperioden. Retningslinjerne fremgår af bilagets retningslinjetabel 1.1.3. Aflyses Aflyses Aflyses Aflyses. Ikke HTK-relevant. Om udbygning af arealer i Kbh kommune. Aflyses. Ikke HTK-relevant. Om udbygning af arealer i Roskilde kommune Aflyses. Ikke HTK-relevant. Om udbygning af diverse arealer i en række øvrige kommuner. 538/708

1.1.21 1 Det kystnære byområde Aflyses 1.1.21 I de kystnære dele af byområdet (omfattende byzonearealer og arealer, der som en del af byområdet kan overføres til byzone), der ligger ud til kysterne eller indgår i et samspil med kystlandskabet, skal der i den kommunale planlægning ske en vurdering af de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på, at: ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed, der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer, der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne, og at offentligheden sikres adgang til kysten. Bortset fra anlæg, der er underlagt VVM-pligt, skal der i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor. Aflyses. Ikke HTK relevant. Ingen kystnære områder i HTK 26. nov. 2013 1.2.2 9 Den grønne struktur 1.2.2 Hovedstadsregionens grønne struktur omfatter Fingerbyens grønne kiler og ringe, kystlinjen, åbne kystkiler mellem by- og sommerhusbebyggelse, kileforlængelser og ny grøn ring samt landområdet i øvrigt, som ligger uden for den grønne strukturs regionale friluftsområder. 1.2.3 9 1.2.3 Den grønne struktur skal søges fastholdt og styrket gennem forbedring af de landskabelige og rekreative værdier og gennem forlængelsen af de grønne kiler og etablering af den nye grønne ring med en gennemgående regional sti. Forbedringer kan ske ved, at der plantes ny rekreativ og bynær skov, foretages naturgenopretning og etableres naturstier o.l. Forbedringer inden for den fastlagte transportkorridor skal ske under hensyn til, at korridoren bliver fastholdt som arealreservation til trafik- og forsyningsanlæg o.l. Adgangs- og opholdsmulighederne skal søges forbedret både i de regionale friluftsområder og i landområdet i øvrigt, herunder i områder med bynær beliggenhed og i de dele af de udpegede beskyttelsesområder, som rummer særlige landskabs-, naturog kulturværdier af væsentlig rekreativ betydning, og som kan tåle rekreativ benyttelse. 1.2.2 Erstatningstekst Landområdet i Høje-Taastrup Kommune udgør en del af Hovedstadens grønne struktur. Hovedstadens grønne struktur omfatter Fingerbyens grønne kiler og ringe, kystlinjen, åbne kystkiler mellem by- og sommerhusbebyggelse og kileforlængelser samt landområdet i øvrigt, som ligger uden for den grønne strukturs regionale friluftsområder 1.2.3 Erstatningstekst Den grønne struktur skal søges fastholdt og styrket gennem forbedring af de landskabelige og rekreative værdier i de grønne kiler og ringe. Forbedringer kan ske ved, at der plantes ny rekreativ og bynær skov, foretages naturgenopretning og etableres naturstier o.l. Forbedringer inden for den fastlagte transportkorridor skal ske under hensyn til, at korridoren bliver fastholdt som arealreservation til trafik- og forsyningsanlæg o.l. Adgangs- og opholdsmulighederne skal søges forbedret både i de regionale friluftsområder og i landområdet i øvrigt, herunder i områder med bynær beliggenhed og i de dele af de udpegede beskyttelsesområder, som rummer særlige landskabs-, naturog kulturværdier af væsentlig rekreativ betydning, og som kan tåle rekreativ benyttelse. Begrebet ny grøn ring slettet Begrebet ny grøn ring slettet 1.2.7 18 Det kystnære landområde 2 Lokalisering i byområdet 1.2.7 Hovedstadsregionens kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnærhed. I 3 km kystnærhedszonen må der kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Aflyses Aflyses. Ikke HTK-relevant.. Ingen kystområder i HTK. 539/708

2.2.6 1 Udvikling af Universitetsparken m.m. 2.2.6 Universitetsparken omkring Nørre Allé, Panuminstituttet og Rigshospitalet i Københavns Kommune udlægges til offentlige og private formål som hospital, undervisning, forskning, innovation, kollegier og konferencevirksomhed samt til lokalisering af mindre virksomheder, som kan udnytte en tilknytning til områdets hovedaktiviteter. 2.2.13 5 Kraftværker m.m 2.2.13 Omkring eksisterende og planlagte kraftværker, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker over 100 MW indfyret effekt samt omkring virksomheder, der er omfattet af 5 i risikobekendtgørelsen, må der i kommune- og lokalplanlægningen ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse inden for en afstand af 500 m, med mindre det kan godtgøres, at det ikke er forbundet med miljømæssige problemer. For anlæg mellem 30 MW og 100 MW er den tilsvarende afstand 200 m. Aflyses 2.2.13 Overføres uændret Omkring eksisterende og planlagte kraftværker, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker over 100 MW indfyret effekt samt omkring virksomheder, der er omfattet af 5 i risikobekendtgørelsen, må der i kommune- og lokalplanlægningen ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse inden for en afstand af 500 m, med mindre det kan godtgøres, at det ikke er forbundet med miljømæssige problemer. For anlæg mellem 30 MW og 100 MW er den tilsvarende afstand 200 m. Aflyses. Ikke HTK-relevant. Vedrørende områder uden for HTK. 26. nov. 2013 2.3.1 3 Detailhandel 2.3.1 Hovedstadsregionens 10 regionale centre (Københavns City, Ørestad City, Kgs. Lyngby, Høje Taastrup, Hundige, Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge) fastlægges som centrale byområder. 2.3.2 3 2.3.2 55 øvrige centre med regional betydning fastlægges som centrale byområder. Aflyses Aflyses Aflyses. Kommuneplanen er i overensstemmelse med Landsplandirektivet Aflyses. Kommuneplanen er i overensstemmelse med Landsplandirektivet 2.3.3 3 2.3.3 I de centrale byområder fastsættes rammen for nybyggeri og omdannelse til butiksformål i kommuneplanen. (De centrale byområder fremgår af bilagets retningslinjetabel 2.3.2, hvor de er markeret med Fri ramme). Aflyses 2.3.4 3 2.3.4 Aflyses De øvrige centre, der er omfattet af den regionale detailhandelsstruktur, tildeles en specifik ramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål. (Centrene og deres rammer fremgår af bilagets retningslinjetabel 2.3.2) 2.3.5 3 2.3.5 Aflyses Der kan etableres et nyt lokalcenter ved metrostationen Vestamager på 6.000 m2 bruttoetageareal. Der kan etableres et nyt lokalcenter ved metrostationen Øresundsvej på 5.000 m2 bruttoetageareal. 2.3.6 3 2.3.6 Aflyses Rammer for nybyggeri og omdannelse indbefatter de resterende byggemuligheder i gældende lokalplaner. 2.3.7 3 2.3.7 2.3.7 Erstatningstekst Maksimal I Hovedstadsregionen fastsættes den maksimale butiksstørrelse for butiksstørrelse for dagligvarebutikker dagligvarebutikker fastlæggestil til 3.000 m2 bruttoetageareal og den maksimale størrelse for 3.500 m2 bruttoetageareal og den udvalgsvarebutikker maksimale størrelse for til 1.500 m2 bruttoetageareal, jf. dog retningslinjerne 2.3.8 og udvalgsvarebutikkertil 2.000 m2 2.3.12. bruttoetageareal. En eksisterende dagligvarebutik på 3.850 m² bruttoetageareal i Jyllingecentret i Gundsø Kommune og den eksisterende IKEA på 37.260 m² bruttoetageareal i aflastningscentret i Høje-Taastrup Kommune kan ombygges under forudsætning af, at forretningernes bruttoetageareal ikke øges. Aflyses. Kommuneplanen er i overensstemmelse med Landsplandirektivet Aflyses. Kommuneplanen er i overensstemmelse med Landsplandirektivet Aflyses. Kommuneplanen er i overensstemmelse med Landsplandirektivet Aflyses. Kommuneplanen er i overensstemmelse med Landsplandirektivet Butiksstørrelser fastlagt i overensstemmelse med Planloven og landsplandirektivet 540/708

2.3.8 3 2.3.8 Ud over bestemmelserne i retningslinje 2.3.7, kan der i Københavns Kommune gældende fra juli 2004 i alt etableres 5 nye udvalgsvarebutikker i City, hver med op til 2.000 m2 bruttoetageareal. I Ørestad City kan der ud over bestemmelserne i retningslinje 2.3.7 i alt etableres et stormagasin på 25.000 m2 bruttoetageareal samt 10 udvalgsvarebutikker, hver med op til 2.000 m2 bruttoetageareal. 2.3.9 3 2.3.9 De eksisterende centerafgrænsninger i Regionplan 2001 samt i tillæg nr. 13 til Kommuneplan 1997 for Københavns Kommune, tillæg nr. 8 til Regionplan 1997 for Københavns Amt, tillæg nr. 4 til Regionplan 1997 for Frederiksborg Amt samt tillæg nr. 5 til Regionplan 1997 for Roskilde Amt videreføres som udgangspunkt for den konkrete afgrænsning af centerarealer til butiksformål i kommuneplanerne. 2.3.10 3 Centerarealer til butiksformål afgrænses konkret i kommuneplanen efter følgende principper: Centrets afgrænsning skal ligge inden for byområdet, og udvidelse af centerarealet skal ske i sammenhæng med det eksisterende center. Udvidelse af centerarealet skal modsvare centrets funktion, opland og vækstramme og må ikke forrykke regionens overordnede centerstruktur. 2.3.8 Erstatningstekst Jf landsplandirektivet I den regionale bymidte Høje Taastrup kan der lokaliseres 3 udvalgsvarebutikker over 2.000 m2 Aflyses Aflyses Aflyses. Udpegningerne ændres ikke. Aflyses. Udpegningerne ændres ikke aktuelt og ny udpegninger skal følge bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter mm. 26. nov. 2013 2.3.11 3 2.3.11 Regionens eksisterende aflastningscentre i Gentofte og Høje- Taastrup Kommuner og Prøvestenscentret i Helsingør Kommune fastholdes med eksisterende rammer, afgrænsning og anvendelse. (Rammerne fremgår af bilagets retningslinjetabel 2.3.2). 2.3.12 3 2.3.12 I Københavns Kommune kan der gældende fra juli 2004 i alt planlægges for 7 nye butikker på op til 5.000 m2 bruttoetageareal og 3 nye butikker på op til 3.000 m² bruttoetageareal til særligt pladskrævende varegrupper. I hver af de øvrige 8 kommuner, der indeholder regionale centre, kan der gældende fra juli 2004 planlægges for 1 ny butik til særligt pladskrævende varegrupper på indtil 5.000 m2 bruttoetageareal. I hver af de kommuner, der ikke indeholder regionale centre, kan der gældende fra juli 2004 planlægges for 1 ny butik til særligt pladskrævende varegrupper på indtil 3000 m2 bruttoetageareal. Kommunerne kan i detailhandelsplanlægningen planlægge for flere lokaliseringsmuligheder, så længe det fremgår af kommuneplanen, at der kun kan lokalplanlægges for 1 ny butik (i Københavns Kommune dog for i alt 10 nye butikker). Aflyses Aflyses Aflyses. Kommuneplanen er i overensstemmelse med Landsplandirektivet Aflyses. Ny lovgivningen mv. fastlægger nye rammer for kommuneplanlægningen. Ramme og butiksstørrelser er udpeget i Kommuneplanen i overensstemmelse med Planlov, landsplandirektiv. Kommuneplan 2010 indeholder regler for placering ramme og butiksstørrelser for butikker for særligt pladskrævende udvalgsvarer i en række særligt udpegede erhvervsområder, der ligger hensigtsmæssigt i forhold til overordnede veje og kollektivtrafik, således at de kan betjene et regionalt opland. 2.3.13 3 2.3.13 Butikker over 1.500 m2 bruttoetageareal til særligt pladskrævende varegrupper skal placeres i de centrale byområder, i aflastningsområder eller i særligt udpegede erhvervsområder, der ligger hen sigtsmæssigt i forhold til overordnede veje og kollektiv trafik, således at de kan betjene et regionalt opland. Aflyses Aflyses. Ny lovgivning mv. fastlægger nye rammer for kommuneplanlægningen. Ramme og butiksstørrelser er udpeget i Kommuneplanen i overensstemmelse med Planlov, landsplandirektiv. Kommuneplan 2010 indeholder regler for placering af butikker over 2000 m2 for særligt pladskrævende udvalgsvarer i en række særligt udpegede erhvervsområder, der ligger hensigtsmæssigt i forhold til overordnede veje og kollektiv trafik således at 541/708

3 Kolonihaver 3.2.1 9 3.2.1 Kolonihaver omfatter overnatningshaver og daghaver (nyttehaver o.l.). Kommunerne skal gennem kommune- og lokalplanlægningen sikre udlagt bynære arealer til kolonihaver i et antal og med en placering, der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og mulighederne for at udlægge kolonihaveområder i kommunen. Aflyses Aflyses. Det er lovens tekst, som regionplanen gengiver. Dele af teksten gengives i kommuneplanens redegørelse som lovtekst. Det fremgår desuden af redegørelsen at kommunen vurderer at have et passende antal haver, men at der udlægges et reserveareal til evt fremtidige behov. 26. nov. 2013 3.2.2 9 3.2.2 3.2.2 Erstatningstekst Nye kolonihaver planlægges som en integreret del af den lokale Lokalplanlægningen af kolonihaver og regionale grønne struktur med fællesarealer og stier, som kan benyttes af offentligheden. Eksisterende havekolonier bør inddrages tilsvarende i kommuneplanernes grønne struktur. skal sikre at disse planlægges som en integreret del af den lokale og regionale grønne struktur med fællesarealer og stier, som kan benyttes af offentligheden. Redigeret til kommuneplantekst 3.2.3 9 3.2.3 Kommuner i område A kan i forbindelse med byomdannelse sikre arealer til overnatningshaver til eget behov. Aflyses Aflyses. Kolonihaver i område A - ej relevant for HTK. Vi har i stedet udpeget konkrete områder + perspektivområde. http://htkend.odeum.com/dk/arealan vendelse/perspektiver/hove dstadsregionen/ 3.2.4 9 3.2.4 Kommuner i område B udpeger et antal ha til nye overnatningshaver som vist i tabellen. Arealer, som kommunerne allerede har planlagt, men ikke etableret til overnatningshaver, kan medregnes. 3.2.5 9 3.2.5 Kommuner i område C skal planlægge for et antal overnatningshaver svarende til bebyggelsesforholdene. 3.2.6 9 3.2.6 Arealer til overnatningshaver i område B kan udlægges i byområdet og i landområdet. Eventuel landzonestatus skal opretholdes. Arealerne skal ligge i cykelafstand, højst 4 km fra en station i Fingerbyen og med god adgang for cyklister. Der kan ikke udlægges areal til flere overnatningshaver i de gamle grønne kiler og ringe ud over allerede kommuneplanlagte arealer. Aflyses Aflyses 3.2.6 Erstatningstekst Kolonihaver (overnatningshaver) kan etableres i de udpegede områder, som vist på retningslinjekort 7.2.1. Arealer til kolonihaver i landzonen skal ligge i cykelafstand, højst 4 km, fra en station og der skal ved lokalplanlægningen skabes god adgang for cyklister. Aflyses. jf. Miljøcenter Roskilde er dette ikke længere et konkret krav stillet af staten. Kommunen vil i redegørelsen give sin vurdering af, om der er haver nok i forhold til mulighederne og bebyggelsesforholdene Aflyses. Det omhandler område C, som ikke er relevant i HTK. Slettes: I de gamle kiler og ringe jf. tidligere regionplan 2005 for HUR, kan der ikke udlægges arealer til flere overnatningshaver. Allerede udlagte arealer kan bibeholdes. Arealer til kolonihaver, må ikke ved lokalplaner overføres fra landzone til byzone. 3.2.7 9 3.2.7 Kommunerne skal ved lokalplan sikre, at nye havelodder i gennemsnit ikke er større end 400 m2, samt at de ikke anvendes til helårsbosætning. 4 Landområdets anvendelse 3.2.7 Erstatningstekst Nye havelodder til kolonihaver må ikke være større end 400 m2, og må ikke anvendes til helårsbeboelse Redigeret til kommuneplantekst 542/708

4.1.1 13 Landskabs-, natur-, og kulturværdier i det åbne land 4.1.1 Inden for de udpegede beskyttelsesområder må tilstanden eller arealanvendelsen af særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi. Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes landskabs-, naturog kulturværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan. b) 4.1.1 Overført uændret Inden for de udpegede beskyttelsesområder må tilstanden eller arealanvendelsen af særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi. Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes landskabs-, naturog kulturværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan. b) 26. nov. 2013 4.1.2 13 4.1.2 Tilstanden og arealanvendelsen i beskyttelsesområderne må kun ændres, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret regionplanmæssig vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer. c) 4.1.3 13 4.1.3 Inden for beskyttelsesområderne må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller inddrages arealer til byudvikling, råstofindvinding og placering af ren jord. Bygninger og anlæg inden for beskyttelsesområder skal placeres og udformes med hensyntagen til bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedring af landskabs-, naturog kulturværdierne. 4.1.2 Overføres uændret Tilstanden og arealanvendelsen i beskyttelsesområderne må kun ændres, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret regionplanmæssig vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer. c) 4.1.3 Overføres uændret Inden for beskyttelsesområderne må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføresbyggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt fordriften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller inddrages arealer til byudvikling, råstofindvindingog placering af ren jord. Bygninger og anlæg inden for beskyttelsesområder skal placeres og udformes med hensyntagen til bevaring og beskyttelsesamt mulighed for forbedring af landskabs-, naturog kulturværdierne. 4.1.4 13 4.1.4 Inden for beskyttelsesområder, der samtidig er udlagt til graveområder til råstofindvinding, kan der gives tilladelse til indvinding af råstoffer på særlige vilkår, som sikrer, at der tages afgørende hensyn til konkrete landskabs-, naturog kulturværdier i området, jf. afsnit 4.6 "Råstofindvinding". 4.1.4 Ny tekst Slettet: henvisning til afsnit Inden for beskyttelsesområder, der samtidig er udlagt til graveområder til råstofindvinding, kan der gives tilladelse til indvinding af råstoffer på særlige vilkår, som sikrer, at der tages afgørende hensyn til konkrete landskabs-, naturog kulturværdier i området. 543/708

4.1.5 13 4.1.5 Inden for beskyttelsesområder skal der generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af landskabs-, naturog kulturværdierne. Den almene adgang kan dog begrænses inden for områder, der er særligt sårbare. Inden for beskyttelsesområder skal der i forbindelse med etablering af intensivt husdyrhold, der kræver vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), foretages en konkret vurdering af konsekvenserne for landskabs-, naturog kulturværdierne. Det skal ved den konkrete afgørelse om tilladelse eller om fastsættelse af konkrete tilladelsesvilkår sikres, at virksomheden eller anlægget ikke er til gene for oplevelsen af områdernes særlige værdier. 4.1.5 Erstatningstekst Inden for beskyttelsesområder skal der generelt tilstræbes størst mulig adgang ogmulighed for oplevelse og forståelse af landskabs-, naturog kulturværdierne. Denalmene adgang kan dog begrænses inden for områder, der er særligt sårbare. Indenfor beskyttelsesområder skal der i forbindelse med etablering af intensivt husdyrhold,der kræver tilladelse eller godkendelse, foretages en konkretvurdering af konsekvenserne for landskabs-, naturog kulturværdierne. Det skalved den konkrete afgørelse om tilladelse eller om fastsættelse af konkrete tilladelsesvilkårsikres, at virksomheden eller anlægget ikke er til gene for oplevelsenaf områdernes særlige værdier. Slettet: vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), indsat: tilladelse eller godkendelse 26. nov. 2013 4.1.6 13 4.1.6 Inden for de udpegede internationale naturbeskyttelsesområder for plante- og dyrearter og naturtyper, der er omfattet af EF-direktiver om Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder, må der ikke ske forringelse af naturtyper og levesteder eller ske betydelig forstyrrelse af de arter, for hvilke området er udpeget, herunder ved påvirkning fra ændringer uden for områderne. Se redegørelsen vedr. den detaljerede administration inden for internationale beskyttelsesområder. d) 4.1.6 Erstatningstekst Inden for de udpegede internationale naturbeskyttelsesområder for plante- og dyrearter og naturtyper, der er omfattet af EF-direktiver om Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder, må der ikke ske forringelse af naturtyper og levesteder eller ske betydelig forstyrrelse af de arter, for hvilke området er udpeget, herunder ved påvirkning fra ændringer uden for områderne. Der er i Høje-Taastrup Kommune udpeget et EF Habitatområde nr. 124 Vasby Mose og Sengeløse Mose. Se redegørelsen vedr. den detaljerede administration inden for internationale beskyttelsesområder. d) Tilføjet konkret område i Høje-Taastrup Kommune. 4.1.7 13 4.1.7 Der må ikke foretages ændringer, som overskærer spredningskorridorerne, reducerer 4.1.7 Overføres uændret Der må ikke foretages ændringer, som overskærer eller i øvrigt forringer spredningskorridorernes biologiske værdi, spredningskorridorerne, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger. Spredningsmulighederne for vilde planter og dyr skal søges øget gennem forbedring af eksisterende eller etablering af nye naturområder. reducerereller i øvrigt forringer spredningskorridorernes biologiske værdi, uden at der sikreskompenserende foranstaltninger. Spredningsmulighederne for vilde planter ogdyr skal søges øget gennem forbedring af eksisterende eller etablering af nye naturområder. 544/708

4.1.8 12 4.1.8 På lavbundsarealer skal byggeri og anlæg så vidt muligt undgås. Eventuelt nødvendigt byggeri og anlæg skal udformes, så det ikke forhindrer, at et lavbundsareal i fremtiden kan genetableres som vådområde eller eng, jf. retningslinjerne i afsnit 4.4 Landbrug. 4.1.9 15 4.1.9 I det øvrige landområde uden for beskyttelsesområderne skal naturområder og småbiotoper samt landskabelige og kulturhistoriske helheder i videst muligt omfang bevares. Det skal generelt være muligt at etablere nye naturområder og småbiotoper. Visse naturtyper skal beskyttes i overensstemmelse med Naturbeskyttelseslovens 3. Sten- og jorddiger skal beskyttes i overensstemmelse med Museumsloven. e) 4.1.8 Erstatningstekst På lavbundsarealer skal byggeri og anlæg så vidt muligt undgås. Eventuelt nødvendigt byggeri og anlæg skal udformes, så det ikke forhindrer, at et lavbundsareal i fremtiden kan genetableres som vådområde eller eng. 4.1.9 Erstatningstekst I det øvrige landområde uden for beskyttelsesområderne skal naturområder og småbiotoper samt landskabelige og kulturhistoriske helheder i videst muligt omfang bevares. Det skal generelt være muligt at etablere nye naturområder og småbiotoper. Visse naturtyper skal beskyttes i overensstemmelse med Naturbeskyttelseslovens 3. Stenog jorddiger skal beskyttes i overensstemmelse med Museumsloven. e) Slettet: jf. retningslinjerne i afsnit 4.4 Landbrug. Retningslinje 4.4.4 aflyses mens retningslinje 4.4.5 overføres til afsnit om landskab, kultur og naturværdier. Ny retningslinje: (4.4.5 overført fra afsnit om landbrug): Inden for områder, herunder landbrugspligtige arealer, der er udpeget som lavbundsarealer, der kan genoprettes til vådområder, kan der gennemføres undersøgelser, projekter og etablering af vådområder for at reducere udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet, jf. Vandmiljøplan II og III. I de udpegede områder må der ikke meddeles tilladelse til byggeri anlæg mv som Overføres uændret. I kommuneplanen desuden tilføjet ny retningslinje: Både i de udpegede beskyttelsesområder og i det øvrige landområde må der ikke ske forringelse af levesteder (yngle- og rasteområder) for de arter, som er listet på Habitatdirektivets bilag IVa og Ivb 26. nov. 2013 4.1.10 14 4.1.10 Inden for de konkret afgrænsede kirkeomgivelser gælder yderligere, at byggeri, anlæg og skovplantning kun må gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø. f) 4.1.10 Erstatningstekst Inden for de konkret afgrænsede kirkeomgivelser gælder yderligere, at byggeri, anlægog skovplantning kun må gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen afsamspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø f) Overføres uændret. 4.1.11 14 4.1.11 I de udpegede særlige landsbyer skal de karakteristiske, oprindelige træk tilstræbes bevaret, og eventuelt nybyggeri, anlæg mv. skal ske på baggrund af en lokalplan. Eventuel lokalplanlægning skal have til formål at bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske, landskabelige og andre naturmæssige træk samt til sammenhængen med kulturhistoriske træk i den omgivende dyrkningsflade. Se også afsnit 1.2 Landområdet, retningslinje 1.2.5. 4.1.11 Slettet: Se også afsnit 1.2 I de udpegede særlige landsbyer Landområdet, skal de karakteristiske, oprindelige retningslinje 1.2.5. træk tilstræbes bevaret, og Retningslinje 1.2.5 er eventuelt nybyggeri, anlæg mv. erstattet af Fingerplanen skal ske på baggrund af en lokalplan. Eventuel lokalplanlægning skal have til formål at bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske, landskabelige og andre naturmæssige træk samt til sammenhængen med kulturhistoriske træk i den omgivende dyrkningsflade. Se også afsnit 1.2 Landområdet, retningslinje 1.2.5. 545/708

4.2.1 9 Regionale og lokale friluftsområder 4.2.1 De regionale friluftsområder omfatter dels Fingerbyens allerede fastlagte grønne kiler, ringe og kystkiler, dels Fingerbyens nye kileforlængelser og den nye grønne ring. De regionale friluftsområder udpeges til overvejende almen, ikke bymæssig rekreativ anvendelse med mulighed for landbrugsmæssig anvendelse. I forbindelse med planlægning og administration af regionplanens retningslinjer, herunder opfølgning gennem anden lovgivning, skal der i afvejningen med andre arealanvendelsesinteresser lægges særlig vægt på at sikre de regionale friluftsområders rekreative funktion. I de regionale friluftsområder skal der i forbindelse med etablering af intensivt husdyrhold, der kræver vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), foretages en konkret vurdering af konsekvenserne for friluftsinteresserne. Det skal ved den konkrete afgørelse om tilladelse eller om fastsættelse af konkrete tilladelsesvilkår sikres, at virksomheden ikke er til gene for den rekreative oplevelse og benyttelse af områderne. De regionale friluftsområder skal friholdes for vindmøller samt nye anlæg og ændret arealanvendelse, som kan medføre væsentlige miljøgener, der forringer den rekreative anvendelse og oplevelse. Aflyses Aflyses. Afløst af Fingerplan 2007. Dele af retningslinjen er indarbejdet i redegørelsen. 26. nov. 2013 4.2.2 9 4.2.2 Fingerbyens grønne kiler og ringe, kyst og kystkiler skal friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål samt anlæg til organiserede fritidsformål, som begrænser befolkningens adgang til og benyttelse af områderne til almene, rekreative formål. Aflyses Aflyses. Retningslinjen er erstattet af tekst, der opsummerer Fingerplanens bestemmelser for henholdsvis de indre og de ydre grønne kiler og ringe. De indre grønne kiler og ringe. Landsplandirektiv Fingerplan 2007 fastlægger at: 4.2.3 9 4.2.3 Åbne, ubebyggede arealer i byzone og sommerhusområde, der indgår som regionale friluftsområder i Fingerbyens grønne kiler og ringe samt kystkilerne som en del af den regionale grønne struktur, skal friholdes for by- og sommerhusbebyggelse. 4.2.4 9 4.2.4 Befolkningens adgang til Fingerbyens grønne kiler og ringe, kyst og kystkiler skal opretholdes og forbedres, f.eks. ved opkøb af arealer og anlæg af stier og etablering af støttepunkter. Aflyses Arealerne i de indre grønne kiler og ringe, jf. retningslinjekort 7.2.2, skal forbeholdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse med mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse. Arealerne kan ikke inddrages til byzone og skal friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål. Områderne skal friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål samt yderligere etablering og udvidelse af store arealog bygningskrævende Aflyses. Er erstattet å af Fingerplan 2007. 4.2.4 Erstatningstekst Der er ingen kyst og Befolkningens adgang til de kystkiler i HTK regionale grønne kiler og ringe skal opretholdes og forbedres, f.eks. ved opkøb af arealer og anlæg af stier og etablering af støttepunkter. 546/708

4.2.5 9 4.2.5 Fingerbyens grønne kiler og ringe samt det særlige friluftsområde i Hedeland administreres i overensstemmelse med godkendte planer for de enkelte kiler og Hedeland. Aflyses Aflyses. Retningslinjerne er indarbejdet i redegørelse. 26. nov. 2013 4.2.6 9 4.2.6 Uden for de udpegede lokaliseringsområder til friluftsanlæg kan der etableres mindre anlæg til det almene friluftsliv og tillades begrænset udvidelse af eksisterende friluftsanlæg, hvis det efter en konkret vurdering ikke er i konflikt med de øvrige regionplaninteresser. Aflyses 4.2.7 9 4.2.7 Aflyses Regionplanen udpeger arealer til en ny grøn ring og til forlængelse af Fingerby ens grønne kiler. Den nye grønne ring skal rumme en gennemgående regional re kreativ sti og sikre en grøn forbindelse fra Rungsted Kyst til Karlstrup Mose. Hvor den grønne ring alene består af stiforløbet, er udpegningen af mere principiel karakter. Kileforlængelserne skal forbinde de allerede eksisterende grønne kiler med den nye grønne ring. Arealerne i kileforlængelserne og den nye grønne ring kan bruges til udbygning af regionens grønne struktur og forbedring af friluftslivets muligheder, herunder mulighederne for det organiserede friluftsliv. Arealerne skal friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål. Are al ernes landskabs-, naturog kulturværdier, fredninger, lavbundsarealer, råstofindvindingsområder og beskyttelseslinjer skal respekteres. På arealer med beskyt telsesinteresser kan friluftslivets muligheder kun forbedres, såfremt det kan ske uden at forringe de værdier, der er årsag til udpegningen. Rekreative anlæg i transportkorridoren kan gennemføres, når hensigten med reservationen til 4.2.8 9 4.2.8 I landområdet uden for de regionale friluftområder kan kommunerne nærmere afgrænse og planlægge for lokale friluftsformål i en bynær zone omkring byområder i Fingerbyen og kommunecentre uden for Fingerbyen. Der kan planlægges for konkrete arealer og anlæg til overvejende almene, ikkebymæssige lokale friluftsformål, der naturligt kan indgå i landområdet, samt anlæg til det regionale stinet i landområdet. Den bynære rekreative zone omfatter områder, der som udgangspunkt ligger inden for en afstand af ca. 1 km fra byranden. Kommunerne kan foretage en nærmere afgrænsning, som medtager yderligere konkrete områder, såfremt de ligger inden for daglig gang- og cykelafstand og naturligt kan knyttes til byområdet samt indgår i den landskabelige helhed. 4.2.8 Erstatningstekst I landområdet uden for de regionale friluftområder kan kommunen nærmereafgrænse og planlægge for lokale friluftsformål i en bynær zone omkring byområderne i byfingeren. Der kan planlægges for konkrete arealer og anlæg til overvejende almene, ikkebymæssige lokale friluftsformål, der naturligt kan indgå i landområdet, samt anlæg til det regionale stinet i landområdet. Den bynære rekreative zone omfatter områder, der som udgangspunkt ligger inden for en afstand af ca. 1 km fra byranden. Kommunen kan foretage en nærmere afgrænsning, som medtager yderligere konkrete områder, såfremt de ligger inden for daglig gang- og cykelafstand og naturligt kan knyttes til byområdet samt indgår i den landskabelige helhed. Aflyses. Er erstattet af Fingerplan 2007 Aflyses. Indarbejdet i redegørelse Redigeret til kommuneplantekst 547/708

4.2.9 9 4.2.9 Som forudsætning for anvendelse af større dele af den bynære zone til lokale friluftsformål skal kommunerne gennemføre en samlet kommuneplanlægning, som tager hensyn til landskabs-, naturog kulturværdier og andre regionplanmæssige interesser, sikrer en klar grænse mellem by og land og samlet konkretiserer placeringen af nødvendige friluftsområder og anlæg. Landzonestatus fastholdes. 4.2.9 Erstatningstekst Som forudsætning for anvendelse af større dele af den bynære zone til lokale friluftsformål skal kommunen gennemføre en samlet planlægning, som tager hensyn til landskabs-, naturog kulturværdier og andre regionale interesser, sikrer en klar grænse mellem by og land og samlet konkretiserer placeringen af nødvendige friluftsområder og anlæg. Landzonestatus fastholdes. Redigeret til kommuneplantekst 26. nov. 2013 4.3.1 9 Friluftsanlæg på land 4.3.1 Friluftsanlæg, der af areal- eller miljømæssige grunde ikke kan placeres i byen, kan placeres i landområdet uden for de regionale friluftsområder under hensyntagen til beskyttelsesområdernes landskabs-, naturog kulturværdier. 4.3.1 Overføres uændret Friluftsanlæg, der af areal- eller miljømæssige grunde ikke kan placeres i byen, kanplaceres i landområdet uden for de regionale friluftsområder under hensyntagentil beskyttelsesområdernes landskabs-, naturog kulturværdier. 4.3.2 9 4.3.2 Friluftsanlæg skal så vidt muligt anvendes til flere forskellige friluftsaktiviteter og være offentligt tilgængelige. Ved indpasning af friluftsanlæg i landområdet skal støj, belysning, bygninger og anlæg begrænses og udformes med hensyntagen til omgivelserne. 4.3.2 Erstatningstekst Friluftsanlæg skal så vidt muligt anvendes til flere forskellige friluftsaktiviteter og være offentligt tilgængelige. Ved indpasning af friluftsanlæg i landområdet skal støj, belysning, bygninger og anlæg begrænses og udformes med hensyntagen til omgivelserne. Der er udpeget to lokaliseringsområder til særlige typer af friluftsanlæg der er enten arealkrævende, ikke har offentlig adgang eller som kræver større bygningsanlæg. Lokaliseringsområderne findes i henholdsvis Hedeland og som udvidelse af Albertslund Glofklub. Tilføjet bestemmelse om særlige lokaliseringsområder ved Hedeland og Albertslund golfklub 4.3.3 9 4.3.3 Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet ved oplevelsesmuligheder i de regionale friluftsområder, langs kysten og i det øvrige landområde, når det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. Støttepunkter skal fortrinsvis placeres, hvor der er god stiadgang. De kan indrettes i eksisterende bygninger eller knyttes til eksisterende frilufts-, kultureller overnatningsanlæg i landområdet. I støttepunkter kan der etableres begrænsede anlæg, der støtter det almene friluftsliv. 4.3.3 Erstatningstekst Slettet: langs kysten. Der Der kan etableres støttepunkter for er ingen kyst i HTK friluftslivet ved oplevelsesmuligheder i de regionalefriluftsområder og i det øvrige landområde, når det efter enkonkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. Støttepunkter skal fortrinsvisplaceres, hvor der er god stiadgang. De kan indrettes i eksisterende bygningereller knyttes til eksisterende frilufts-, kultureller overnatningsanlæg i landområdet.i støttepunkter kan der etableres begrænsede anlæg, der støtter det almenefriluftsliv. 4.3.4 9 4.3.4 Naturskoler, fritidscentre og besøgsgårde kan etableres i zone 3. I zone 2 kan naturskoler, fritidscentre og besøgsgårde og tilsvarende begrænsede bygningsanlæg etableres eller indrettes i eksisterende bygninger, når anvendelsen efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. (Zonerne 1, 2 og 3 fremgår af retningslinjekort 4.3.1). 4.3.4 Erstatningstekst I zone 2 kan naturskoler, fritidscentre og besøgsgårde og tilsvarende begrænsede bygningsanlæg etableres eller indrettes i eksisterende bygninger, når anvendelsen efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. (Zonerne 1 og 2 fremgår af retningslinjekort 7.2.3.1). Zone 3 slettet.. De tidligere zone 3 områder indgår i zone 2, og de særlige hensyn på disse områder er indarbejdet i retningslinje 4.3.7. 548/708

4.3.6 9 4.3.6 I zone 1 kan der ikke etableres nye golfbaner, rideanlæg eller andre større, landskabeligt indgribende areal- eller bygningskrævende friluftsanlæg, og eksisterende anlæg kan ikke udvides, jf. dog retningslinje 4.3.5. Råstofområder, der ikke er udgravet, overgår fra zone 1 til zone 3 i takt med, at de er efterbehandlet. 4.3.7 9 4.3.7 I zone 2 kan nye golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende friluftsanlæg, der kræver bygninger, anlægges, og eksisterende kan udvides under forudsætning af, at landskabs-, naturog kulturværdier inden for beskyttelsesområder ikke forringes, og der tages hensyn regionplanens øvrige retningslinjer. 4.3.6 Erstatningstekst Undtagen i de udpegede områder til lokalisering af Friluftsanlæg kan der i zone 1 ikke etableres nye golfbaner, rideanlæg eller andre større, landskabeligtindgribende areal- eller bygningskrævende friluftsanlæg, og eksisterende anlæg kan ikke udvides. Råstofområder, der ikke er udgravet, overgår fra zone 1 til zone 2 i takt med, at de er efterbehandlet med mindre de er beliggende i transportkorridoren. 4.3.7 Erstatningstekst I zone 2 kan nye golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende friluftsanlæg, der kræver bygninger, anlægges, og eksisterende kan udvides under forudsætning af, at landskabs-, naturog kulturværdier inden for beskyttelsesområder ikke forringes, og der tages hensyn til kommuneplanens øvrige retningslinjer. Ved etablering af anlæg i efterbehandlede råstofgrave skal det sikres, at der ikke er risiko for forurening af grundvandet. Overføres uden henvisning til afsnit om råstoffer. Slettet: jf. dog retningslinje 4.3.5, der er erstattet af Fingerplanen. Indsættes (da zone 3 inkluderes i zone 2): Råstofområder, der ikke er udgravet, overgår fra zone 1 til zone 2 i takt med, at de er efterbehandlet med mindre de er beliggende i transportkorridoren. Redigeret til kommuneplantekst og tilføjet manglende retningslinje for overførsel af færdigudgravede råstofgrave, som overgår til zone 2. Sikring af grundvandet er tilføjet. 26. nov. 2013 4.3.8 9 4.3.8 I zone 3 kan nye golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende friluftsanlæg, der kræver bygninger, anlægges, og eksisterende anlæg kan udvides i områder uden beskyttelsesinteresser. Nyanlæg og udvidelse af eksisterende anlæg kan ske i efterbehandlede råstofgrave, når det sikres, at anlægget ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde forurener grundvandet. Undtaget fra dette krav er dog udvidel se af eksisterende anlæg i efterbehandlede lergrave, hvor det er dokumenteret, at der ikke er risiko for grundvandsforurening. 4.3.9 9 4.3.9 Golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende anlæg med bygninger skal overalt tilpasses landskab og beplantning, og terrænregulering må kun finde sted i begrænset omfang, med mindre anlægget indrettes i efterbehandlede råstofgrave. Anlæg, bygninger og udenomsarealer skal i videst muligt omfang være offentligt tilgængelige. Bygninger og parkeringsanlæg skal holdes samlet og knyttes til eksisterende bygninger, hvis det ikke strider mod landskabshensyn eller medfører væsentlige støj- eller trafikgener. Der må ikke indrettes kunstig belysning, bortset fra dæmpet belysning ved bygninger og parkering. Anlæggets drift må ikke forringe grundvandskvaliteten. Golfbaner, der ligger inden for kildepladszoner og nitratfølsomme områder, skal drives miljøvenligt, hvilket betyder, at banerne etableres og drives med et minimalt forbrug af gødning og pesticider. Vanding skal så vidt muligt ske ved brug af overflade- eller genbrugsvand. Aflyses 4.3.9 Overføres uændret Golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende anlæg med bygninger skal overalttilpasses landskab og beplantning, og terrænregulering må kun finde sted i begrænsetomfang, med mindre anlægget indrettes i efterbehandlede råstofgrave.anlæg, bygninger og udenomsarealer skal i videst muligt omfang være offentligttilgængelige. Bygninger og parkeringsanlæg skal holdes samlet og knyttes til eksisterende bygninger, hvis det ikke strider mod landskabshensyn eller medfører væsentligestøj- eller trafikgener. Der må ikke indrettes kunstig belysning, bortset fradæmpet belysning ved bygninger og parkering. Anlæggets drift må ikke forringe grundvandskvaliteten. Golfbaner, der ligger inden for kildepladszoner og nitratfølsommeområder, skal drives miljøvenligt, hvilket betyder, at banerne etableresog drives med et minimalt forbrug af gødning og pesticider. Vanding skal så vidtmuligt ske ved brug af overflade- eller genbrugsvand. Aflyses. Dele af retningslinjen slået sammen med 4.3.7. Det er vurderet, at HTk ikke har behov for at anvende zone-3-begrebet Kildepladszoner er udgået i Regionplan 2005 og skal senere erstattes af beregnede boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) når disse bliver udpeget i løbet af 2013. Indtil da vil HTK anvende de lovmæssige 10 meters og 25 meters beskyttelseszoner, hvor det er forbudt at anvende pesticider og gødning. Endvidere vil kommunen angive de nitrat følsomme indvindingsområder (NFI), som gerne må ligge som kort i kommune planen. Golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende anlæg med bygninger skal overalttilpasses landskab og beplantning, og terrænregulering må kun finde sted i begrænsetomfang, med mindre anlægget indrettes i efterbehandlede råstofgrave.anlæg, bygninger og udenomsarealer skal i videst muligt omfang være offentligttilgængelige. Bygninger og parkeringsanlæg skal holdes samlet og knyttes til eksisterende bygninger, hvis det ikke strider mod landskabshensyn eller medfører væsentligestøjeller trafikgener. Der må ikke indrettes kunstig belysning, bortset fradæmpet belysning ved bygninger og parkering. Anlæggets drift må ikke forringe grundvandskvaliteten. Golfbaner, der ligger inden for beskyttelseszoner til 549/708

4.3.10 9 Friluftsanlæg ved kyst og søer 4.3.10 Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet med bl.a. primitive teltpladser og anløbsbroer for kanoer og kajakker langs kysten, ved søer og fjorde, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. I Roskilde Fjord, Isefjord og Køge Bugt kan støttepunkter for friluftslivet etableres med landingspladser og udlejning af kano og kajak, hvor det efter et konkret skøn vurderes ikke at skade beskyttelsesinteresserne. I Mølleåsøerne kan der ikke etableres flere anlæg til sejlads. Aflyses Aflyses. Søer og fjorde m muligheder for støttepunkter for friluftslivet - ej HTK relevant 26. nov. 2013 4.3.11 9 4.3.11 Der kan generelt etableres nye badestrande langs regionens kyster, såfremt det er foreneligt med beskyttelsesinteresser og andre regionplanmæssige interesser. Konkret kan der langs kysten anlægges eller udvides badestrande ved Bellevue, Springforbi og Skodsborg Strandpark, Amager Ny Strandpark, Mikkelborg Strandpark og Frederikssund Strandpark. På eksisterende og nye badestrande kan der etableres støttepunkter for friluftslivet med mindre bygninger til betjening af badegæsterne. 4.3.12 9 4.3.12 Nye lystbådehavne kan etableres på lokaliteter vist på retningslinjekortet. Øvrige nye lystbådehavne og større havneudvidelser forudsætter, at der udarbejdes regionplantillæg, og at der foreligger konkrete projekter. Der gives generelt mulighed for at indrette lystbådehavnefaciliteter i ledigblevne trafikhavneområder, der er beliggende i byområdet. 4.3.13 9 Kulturelle anlæg, forlystelser og overnatning 4.3.13 Overflødiggjorte landbrugsbygninger, der ikke ligger i de regionale friluftsområder, kan indrettes med indtil 10 værelser/ferielejligheder på maks. 40 m2, når ejeren selv bor på ejendommen. Aflyses Aflyses 4.3.13 Overføres uændret Overflødiggjorte landbrugsbygninger, der ikke ligger i de regionale friluftsområder, kan indrettes med indtil 10 værelser/ferielejligheder på maks. 40 m2, når ejeren selv bor på ejendommen. Aflyses. Retningslinjer for badestrande v. kysterne - ej HTK relevant Aflyses. Retningslinjer for ny lystbådehavn -ej HTK relevant 4.3.14 9 4.3.14 Primitive teltpladser kan i princippet etableres overalt, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresser. Turistcampingpladser kan etableres eller udvides på de steder, der er vist på retningslinjekort 4.3.1, samt i lokaliseringsområderne til friluftsanlæg på Vestamager, ved Gilleleje samt ved Strøby Ladeplads. 4.3.14 Erstatningstekst Primitive teltpladser kan i princippet etableres overalt, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresser. Der er ikke udlagt areal til turistcampingplads i Høje Taastrup Kommune. Lokaliseringsområder, som ikke er beliggende i HTK, er slettet 4.3.15 9 4.3.15 Nye vandrerhjem kan etableres i de fastlagte lokaliseringsområder, der er vist på 4.3.15 Erstatsningstekst Nye vandrerhjem kan etableres i de fastlagte lokaliseringsområder i retningslinjekort 4.3.1 samt indrettes i eksisterende bygninger i Hedeland og ved Albertslund landområdet, såfremt Golfklub, der er vist det ikke forringer landskabs-, naturog kulturværdier inden for påretningslinjekort 7.2.3.1. beskyttelsesområderne. Farum Kasernes øvelsesterræn er dog fastlagt specifikt til golfbane. Vandrehjem kan indrettes i eksisterende bygninger i landområdet, såfremtdet ikke forringer landskabs-, naturog kulturværdier inden for beskyttelsesområderne. Der henvises til lokale lokaliseringsområder. Lokaliseringsområder, som ikke er beliggende i HTK, er slettet. 4.3.16 9 4.3.16 Feriecentre kan i landområdet etableres inden for lokaliseringsområder på 3 lokaliteter, Hedeland, Passebækgård og Strøby Ladeplads, der er vist på retningslinjekort 4.3.1. Feriecentre kan kræve, at der udarbejdes regionplantillæg med VVM-redegørelse. 4.3.16 Erstatningstekst Feriecenter kan i landområdet etableres inden for lokaliseringsområdet i Hedeland, det er vist på retningslinjekort 7.2.3.1. Feriecentre kan kræve, at der udarbejdes kommuneplantillæg med VVM-redegørelse. Lokaliseringsområder, som ikke er beliggende i HTK, er slettet 550/708

4.3.17 9 4.3.17 Kulturelle anlæg som museer med tilknytning til det åbne land, forlystelser, sommerlande, dyreparker o.l., der er arealkrævende og forudsætter nye bygningsanlæg, kan placeres i de udpegede lokaliseringsområder til friluftsanlæg, når det sker efter en samlet plan. Mindre anlæg af lokal betydning kan efter konkret vurdering tillades indrettet i eksisterende bygninger. 4.3.17 Overføres uændret Kulturelle anlæg som museer med tilknytning til det åbne land, forlystelser, sommerlande, dyreparker o.l., der er arealkrævende og forudsætter nye bygningsanlæg, kan placeres i de udpegede lokaliseringsområder til friluftsanlæg, når det sker efter en samlet plan. Mindre anlæg af lokal betydning kan efter konkret vurdering tillades indrettet i eksisterende bygninger. 26. nov. 2013 4.3.18 9 Støjende friluftsanlæg 4.3.18 Støjende friluftsanlæg kan ikke placeres eller udvides i zone A, jf. dog retningslinje 4.3.5.(Zonerne A, A/B, B, og C fremgår af retningsliniekort 4.3.2). 4.3.18 Erstatningstekst Støjende friluftsanlæg kan ikke placeres eller udvides i zone A, dog kan der i lokaliseringsområdet i Hedeland placeres specifikke anlæg, ligesom eksisterende støjende anlæg kan bevares, jf retningslinjekort 7.2.3.2. Zonerne A, A/B, B, og C fremgår af retningslinjekort 7.2.3.2. 4.3.19 9 4.3.19 Støjende friluftsanlæg, der kræver begrænsede bygninger og andre faste anlæg, kan undtagelsesvis placeres i zone B, afhængigt af det konkrete anlæg og beskyttelsesinteresserne i det konkrete område. I kiler og ringe kan allerede støjbelastede arealer komme i betragtning, hvis de ikke kan støjbeskyttes. 4.3.19 Overføres Støjende friluftsanlæg, der kræver begrænsede bygninger og andre faste anlæg, kanundtagelsesvis placeres i zone B, afhængigt af det konkrete anlæg og beskyttelsesinteressernei det konkrete område. I kiler og ringe kan allerede støjbelastede arealerkomme i betragtning, hvis de ikke kan støjbeskyttes. 4.3.20 9 4.3.20 Støjende friluftsanlæg kan placeres og udvides i zone C, når de kan overholde de vejledende grænser for støj fra friluftsanlæg, jf. afsnit 8.1 Støj. 4.3.20 Erstatningstekst Støjende friluftsanlæg kan placeres og udvides i zone C, når de kan overholde de vejledende grænser for støj fra friluftsanlæg, jf. afsnit om Støj. Redigeret til kommuneplantekst 4.3.21 9 4.3.21 Placering af nye anlæg og udvidelse af eksisterende anlæg til sportsflyvepladser, motorsportsbaner og skydebaner kan kræve udarbejdelse af regionplantillæg. Flyvepladser og motorsportsbaner kan kræve VVM-vurdering og regionplantillæg. Det vurderes i hvert enkelt tilfælde konkret, om nye skydebaneanlæg kræver udarbejdelse af regionplantillæg. 4.3.21 Erstatningstekst Placering af nye anlæg og udvidelse af eksisterende anlæg til sportsflyvepladser, motorsportsbaner og skydebaner kan kræve udarbejdelse af kommuneplantillæg. Flyvepladser og motorsportsbaner kan kræve VVM-vurdering og kommuneplantillæg. Det vurderes i hvert enkelt tilfælde konkret, om nye skydebaneanlæg kræver udarbejdelse af kommuneplantillæg. Redigeret til kommuneplantekst Nej 4.4.1 10 Landbrug 4.4.1 De særligt værdifulde landbrugsområder skal søges opretholdt til land brugs formål. 4.4.1 Overføres uændret De særligt værdifulde landbrugsområder skal søges opretholdt til landbrugs formål. 551/708

4.4.2 10 4.4.2 Når landbrugsarealer inddrages til byformål, tekniske og rekreative anlæg mv. skal der i kommune- og lokalplanlægning i videst muligt omfang tages hensyn til landbrugsmæssige forhold, såsom de berørte ejendommes arrondering, investeringsniveau og størrelse samt mulighederne for jordfordeling. 4.4.2 Overføres uændret Når landbrugsarealer inddrages til byformål, tekniske og rekreative anlæg mv. skalder i kommune- og lokalplanlægning i videst muligt omfang tages hensyn til landbrugsmæssigeforhold, såsom de berørte ejendommes arrondering, investeringsniveauog størrelse samt mulighederne for jordfordeling. 26. nov. 2013 4.4.3 10 4.4.3 Det skal sikres, at der er en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny miljøfølsom anvendelse som f.eks. boliger og rekreative anlæg, så miljøkonflikter undgås både af hensyn til de nye boliger og rekreative anlæg og af hensyn til landbrugets produktionsvilkår. 4.4.3 Overføres uændret Det skal sikres, at der er en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny miljøfølsom anvendelse som f.eks. boliger og rekreative anlæg, så miljøkonflikter undgås både af hensyn til de nye boliger og rekreative anlæg og af hensyn til landbrugets produktionsvilkår. 4.4.4 10 4.4.4 Inden for Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder) søges landbrugsdriften ekstensiveret via frivillige aftaler og dertil hørende tilskudsordning til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. 4.4.5 10 4.4.5 Inden for områder, herunder landbrugspligtige arealer, der er udpeget som lavbundsarealer, der kan genoprettes til vådområder, kan der gennemføres undersøgelser, projekter og etablering af vådområder for at reducere udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet, jf. Vandmiljøplan II og III. I de udpegede områder må der ikke meddeles tilladelse til byggeri, anlæg mv., som forhindrer, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Aflyses 4.4.5 Overføres uændret Inden for områder, herunder landbrugspligtige arealer, der er udpeget som lavbundsarealer,der kan genoprettes til vådområder, kan der gennemføres undersøgelser,projekter og etablering af vådområder for at reducere udvaskningen afnæringsstoffer til vandmiljøet, jf. Vandmiljøplan II og III. I de udpegede områdermå der ikke meddeles tilladelse til byggeri, anlæg mv., som forhindrer, at det naturligevandstandsniveau kan genskabes. Aflyses. Udpegningen er ikke relevant for kommuneplanen. Dette er telefonisk bekræftet af Miljøcenter Roskilde, Dorte Wenøe Breddam, den 3. september 2008. Overføres uændret til afsnit om landskab, natur og kulturværdier. 4.5.1 11 Skovrejsning 4.5.1 De udpegede skovrejsningsområder (positivområderne) ønskes tilplantet med skov. 4.5.1 Erstatningstekst De udpegede skovrejsningsområder ønskes tilplantet med skov. Betegnelsen positivområde slettet Ændring i arealudpegning. Skovrejsningsarealer på i alt 100 ha er flyttet til mere hensigtsmæssige områder efter princippet 1:1. Der er dog udlagt 110 ha for at sikre en landskabsmæssig sammenhæng. For nærmere redegørelse se link: http://htkend.odeum.com/dk/bilag_til _planredegoerelsen/redego erelse_til_brug_for_adminis tration_og_planlaegning/sko v/ 552/708

4.5.2 11 4.5.2 Inden for de områder, hvor skovrejsning er uønsket (negativområderne) må der ikke plantes skov 4.5.3 11 4.5.3 Inden for det øvrige landområde (neutralområderne) kan der plantes skov. 4.5.2 Erstatningstekst Inden for de områder, hvor skovrejsning er uønsket må der ikke plantes skov. 4.5.3 Erstatningstekst Inden for det øvrige landområde kan der plantes skov. Betegnelsen negativområde slettet Ændret i arealudpegning. Arealer med skovrejsning uønsket er ændret. I alt 100 ha er udlagt til skovrejsning uønsket for at sikre mulighed for fremtidig byudvikling mv. For nærmere redegørelse se link: http://htkend.odeum.com/dk/bilag_til _planredegoerelsen/redego erelse_til_brug_for_adminis tration_og_planlaegning/sko Betegnelsen neutralområde slettet 26. nov. 2013 4.6.1 4.6.2 Råstofindvinding 4.6.1 Afløst af Råstofplanen 4.6.2 Afløst af Råstofplanen Retningslinjen er erstattet af råstofplanerne 4.6.3 4.6.3 Der gives ikke nye tilladelser til at indvinde råstoffer i kildepladszoner. 4.6.4-4.6.8 5.1.1 5.1.23 5 Vand 4.6.4 Råstofindvinding kan undtagelsesvis foregå uden for de udlagte råstofindvindingsområder, men kun hvis det ikke er i modstrid med andre væsentlige regionplanmæssige interesser. 4.6.5 Af hensyn til risikoen for grundvandsforurening bør færdiggravede arealer efterbehandles til rekreative formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift eller skov, der ikke udgør nogen forureningsrisiko. Hvor der graves under grundvandsspejl, skal der altid efterbehandles til et eller flere af de ovennævnte formål. 4.6.6 En række områder, der er omfattet af anmeldte rettigheder efter Råstofloven fra 1972, er udlagt til indvinding af ler og kalk. 4.6.7 Ved efterbehandling af råstofgrave i transportkorridoren kan det pålægges indvinder så vidt muligt at foretage en opfylding af gravehuller til 1 m over grundvandsspejl. Opfyldningen må kun ske med uforurenede materialer, der i forvejen findes inden for råstofgraven. 4.6.8 Ved efterbehandling af råstofgrave, der helt eller delvist ligger i et beskyttelsesområde, kan det pålægges indvinder at efterbehandle til formål, der er forenelige 4.6.3 Afløst af Råstofplanen Retningslinjen er erstattet af råstofplanerne 4.6.4 4.6.8 Afløst af Råstofplanen Retningslinjen er erstattet af råstofplanerne Grundvand 5..1.1-5.1.23 Ingen ændringer Note: Retningslinjerne er erstattet af retningslinje i vandplanerne. Dette vil blive uddybet i redegørelsesteksten Spildevand 5.2.1-5.2.17 Ingen ændringer Retningslinjerne erstattes af vandplanerne. Generelt om vandområder 5.3.1-5.3.3 Ingen ændringer Retningslinjerne erstattes af vandplanerne. Vandløb 5.3.4-5.3.8 Ingen ændringer Retningslinjerne erstattes af vandplanerne. Søer 5.3.9-5.3.10 Ingen ændringer Retningslinjerne erstattes af vandplanerne. Kystvande 5.3.11-5.3.12 Ingen ændringer Retningslinjerne erstattes af vandplanerne. Gældende 5.2.1 - Gældende 5.2.17 5.3.1 Gældende 5.3.3 5.3.4 Gældende 5.3.8 5.3.9 Gældende 5.3.10 5.3.11 Gældende 5.3.12 5.3.13 Klappladser 5.3.13 Ingen ændringer Retningslinjerne erstattes af Gældende vandplanerne. 5.3.14 Havbrug og skaldyrsopdræt 5.3.14 Ingen ændringer Retningslinjerne erstattes af Gældende vandplanerne. 5.3.15 5.3.15 Ingen ændringer Retningslinjerne erstattes af Gældende vandplanerne. 5.3.16 Badevand 5.3.16 Ingen ændringer Retningslinjerne erstattes af Gældende vandplanerne. 553/708

6 Trafikanlæg 6.1.7 4 Kollektiv trafik 6.1.7 Lokalbanerne kan opgraderes i overensstemmelse med Udviklingsmulighederne for lokalbanerne (Masterplanen fra 2001). Aflyses Aflyses. Om lokalbaner - ej HTK-relevant 26. nov. 2013 6.2.2 4 Søtransportcentre Søtransportcentre 6.2.2 Københavns Havn, Køge Havn, Hundested Havn samt en eventuel udbygning med en havn til skibsfragt ved Københavns Lufthavn, Kastrup, udpeges som søtransportcentre. Aflyses Aflyses. Udpegning af søtransportcentre - ej HTKrelevant 6.3.1 4 Trafikstier 6.3.1 Kommuner og amter skal i den fortsatte planlægning indarbejde trafikstierne og derved medvirke til sikring af stinettets gennemførelse. 6.3.2 4 6.3.2 Kommuner og amter skal sikre sammenhæng mellem det regionale trafikstinet og det regionale rekreative stinet. Aflyses 6.3.2 Erstatningstekst Planlægningen skal sikre sammenhæng mellem det regionale trafikstinet og det regionale rekreative stinet. Aflyses. Retningslinjen overflødiggøres ved overførsel af retningslinje 6.3.2 Redigeret til kommuneplantekst. Principperne for regionale trafikstier vises i redegørelsen 6.3.3 4 6.3.3 Strækninger, der er en del af det regionale trafikstinet, skal generelt være stier i eget tracé eller stier, der er tydeligt adskilt fra biltrafikken, f.eks. ved hjælp af en malet stribe, en græsrabat eller en kantsten. På strækninger med direkte kontakt til biltrafikken skal der være tydelig adskillelse mellem biler og cykler, f.eks. ved brug af farvet asfalt på cyklisternes areal. Belægningen skal være jævn og egnet til cykling. Det påhviler vejmyndigheden at sikre standarden på cykelstierne. 6.3.3 Erstatningstekst Strækninger, der er en del af det regionale trafikstinet, skal generelt være stier i eget tracé eller stier, der er tydeligt adskilt fra biltrafikken, f.eks. ved hjælp af en malet stribe, en græsrabat eller en kantsten. På strækninger med direkte kontakt til biltrafikken skal der være tydelig adskillelse mellem biler og cykler, f.eks. ved brug af farvet asfalt på cyklisternes areal. Belægningen skal være jævn og egnet til cykling. Det påhviler vejmyndigheden at sikre standarden på cykelstierne. Det regionale trafikstinet i kommunen udgøres af Taastrup Hovedgade og Roskildevej/Hovedgaden. Retningslinjen er tilføjet angivelse af det lokal trafikstinet. 6.3.4 4 6.3.4 Kommuner og trafikselskaber skal ved forbedring af terminaler sørge for, at der er 6.3.4 Erstatningstekst Den videre planlægning skal ved forbedring af terminaler sørge for, cykelparkering i tilstrækkeligt omfang og placeret bedst muligt i at der er cykelparkering i forhold til terminalernes skiftemuligheder. tilstrækkeligt omfang og placeret bedst muligt i forhold til terminalernes skiftemuligheder. Redigeret til kommuneplantekst 6.3.5 4 6.3.5 På strækninger, der er udpeget som missing links, bør der igangsættes planlægning for anlæg af trafikstier. Det drejer sig om: a. Strækningen på rute 205 mellem Mårum og Esbønderup b. Strækningen på rute 227 mellem Esbønderup og Nødebo c. Strækningen på rute 205 mellem Esrum Sø og rute 213 d. Strækningen mellem Gørslev og Algestrup e. Strækningen mellem Blovstrød og Rute 19 f. Strækningen mellem Frederikssund og St. Rørbæk med forbindelse til Frederikssundsvej Det regionale trafikstinet fremgår af retningslinjekort 6.3.1. I byområdet udgøres trafikstinettet af en række lokale stier, der ikke er vist på retningslinjekortet. Aflyses Aflyses. Missing links - ej HTK-relevant 6.3.6 9 Rekreative stier 6.3.6 De regionale rekreative stier består af dels det overordnede regionale rekreative stinet og dels det øvrige regionale rekreative stinet. 6.3.6 Ny tekst Overføres uændret. De regionale rekreative stier består af dels det overordnede regionale rekreative stinet og dels det øvrige regionale rekreative stinet. 554/708

6.3.7 9 6.3.7 I planperioden skal HUR, de amtslige enheder og kommunerne medvirke til planlægning af linjeføringer og manglende strækninger ( missing links ) af de overordnede regionale rekreative stier fra de centrale byområder gennem kilerne til kysten, langs kysten, i ringstier i det åbne land på tværs af byfingrene og på tværs af de radiale stier i kilerne, herunder en ny ringsti i forbindelse med en ny 4. grøn ring fra Rungsted til Greve. 6.3.7 Erstatningstekst Kommunen skal medvirke til en samlet regional planlægning af linjeføringer og manglende strækninger ( missing links ) af de overordnede regionale rekreative stier fra de centrale byområder gennem kilerne til kysten, langs kysten, i ringstier i det åbne land på tværs af byfingrene og på tværs af de radiale stier i kilerne, herunder principiel sti i den ydre grønne ring fra Rungsted til Greve. Redigeret til kommuneplantekst. Begrebet 4. grønne ring ændret til ydre grønne ring. 26. nov. 2013 6.3.8 9 6.3.8 6.3.8 Erstatningstekst Enhederne skal i deres planlægning indarbejde det overordnede Planlægningen skal medvirke til regionale rekreative stinet og medvirke til realisering og skiltning af et sammenhængende regionalt rekreativt stinet, som er i overensstemmelse med hovedprincipperne for rekreative stier. realisering og skiltning af et sammenhængende regionalt rekreativt stinet, som er i overensstemmelse med hovedprincipperne for rekreative stier. Redigeret til kommuneplantekst. Begrebet 4. grønne ring ændret til ydre grønne ring. Principskitser vises i redegørelsen 6.3.9 9 6.3.9 Kommunerne skal i deres kommune- og lokalplanlægning indarbejde det overordnede regionale rekreative stinet og det øvrige regionale rekreative stinet og derved sikre muligheden for stiernes etablering. 6.3.9 Aflyses Retningslinjen overflødiggøres ved overførsel af retningslinje 6.3.7 og 6.3.8. 6.3.10 9 6.3.10 Stierne i det overordnede regionale rekreative stinet bør (og skal ved nyanlæg) have sikrede skæringer, om nødvendigt niveaufri, over eller under barrierer, som veje, baner og vandløb, så stiernes oplevelsesværdi, sikkerhed og sammenhæng tilgodeses. 6.3.10 Overføres uændret Stierne i det overordnede regionale rekreative stinet bør (og skal ved nyanlæg) have sikrede skæringer, om nødvendigt niveaufri, over eller under barrierer, som veje, baner og vandløb, så stiernes oplevelsesværdi, sikkerhed og sammenhæng tilgodeses. 6.3.11 9 6.3.11 Ved nye statslige vej- og baneanlæg skal den statslige planlægning indarbejde de overordnede regionale rekreative stier med sikret skæring af nye statsanlæg. 6.3.11 Erstatningstekst Ved nye statslige vej- og baneanlæg skal den fremtidige kommuneplanlægning sikre at de overordnede regionale rekreative stier indarbejdes med sikret skæring af nye statsanlæg. Redigeret til kommuneplantekst. 6.3.12 9 6.3.12 HUR, enheder og kommuner skal sikre sammenhæng mellem det overordnede regionale rekreative stinet og det øvrige regionale rekreative stinet. 6.3.12 Erstatningstekst Kommunen skal over kommunegrænsen medvirke til at sikre sammenhæng mellem det overordnede regionale rekreative stinet og det øvrige regionale rekreative stinet. Redigeret til kommuneplantekst 7 Større tekniske anlæg 7.2.1 5 Store Vindmølle 7.2.1 Der kan kun kommune- og lokalplanlægges for store møller inden for de udpegede vindmølleområder. (De udpegede vindmølleområder fremgår af bilagets retningslinjetabel 7.2.2 og retningslinjekort 7.2.3). Aflyses Aflyses idet der ikke kan planlægges for store vindmøller i HTK jf. den regionale udviklingsplan 555/708

7.2.2 5 7.2.2 I hvert udpeget vindmølleområde må der kun opstilles en gruppe på 3 møller. Dog kan der: ved Søholm i Fredensborg-Humlebæk Kommune kun opstilles 2 møller. nordøst for Kirke Hyllinge i Bramsnæs Kommune kun opstilles 2 møller. ved Renseanlæg Damhusåen i Københavns Kommune kun opstilles 2 vindmøller. ved Kyndbyværket i Jægerspris Kommune opstilles 2 vindmøller. Der er udarbejdet VVM-vurdering, der muliggør 2 demonstrationsmøller på hver 150 m på betingelse af nedtagelse af en række eksisterende møller i området. ved Avedøre Holme i Hvidovre Kommune opstilles henholdsvis 12 møller og 4 møller i 2 områder. Møllerne skal opstilles i et fast geometrisk mønster, så de flugter kysten. på Lynetten i Københavns Kommune opstilles 7 møller. Møllerne skal opstilles i et fast geometrisk mønster, så de flugter kysten. Aflyses 7.2.3 5 7.2.3 Aflyses Vindmøller i grupper på 3 skal placeres på en ret linje med samme indbyrdes afstand. Aflyses idet der ikke kan planlægges for store vindmøller i HTK jf. den regionale udviklingsplan Aflyses idet der ikke kan planlægges for store vindmøller i HTK jf. den regionale udviklingsplan 26. nov. 2013 7.2.4 5 7.2.4 Vindmøller i grupper skal være ens med hensyn til størrelse, udseende, materialevalg, omløbsretning, omdrejningstal, navhøjde og rotordiameter. Aflyses Aflyses idet der ikke kan planlægges for store vindmøller i HTK jf. den regionale udviklingsplan 7.2.5 5 7.2.5 Den enkelte vindmølles totalhøjde må ikke overstige 70 m, og forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal være 1:1 (+/- 10 %). Møller op til 80 meter kan i enkelte tilfælde tillades opstillet. Dette kan dog kun ske efter en konkret vurdering af påvirkningen af det omkringliggende landskab. Aflyses Aflyses idet der ikke kan planlægges for store vindmøller i HTK jf. den regionale udviklingsplan 7.2.6 5 7.2.6 Der må ikke i kommune- og lokalplanlægningen inden for en radius af 500 m omkring store vindmøller og omkring udlagte vindmølleområder udlægges arealer til støjfølsom anvendelse, med mindre kommunen ved undersøgelser har godtgjort, at der ikke er uacceptable visuelle, miljømæssige eller sikkerhedsmæssige gener forbundet hermed. Aflyses Aflyses idet der ikke kan planlægges for store vindmøller i HTK jf. den regionale udviklingsplan 7.2.7 5 7.2.7 Vindmøller må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde. 7.2.8 5 Husstandsvindmøller 7.2.8 Husstandsvindmøller kan kun opstilles uden for de udpegede vindmølleområder. Husstandsvindmøller må være maksimalt 25 m høje. Aflyses 7.2.8 Erstatningstekst Husstandsvindmøller må være maksimalt 25 m høje. Aflyses idet der ikke kan planlægges for store vindmøller i HTK jf. den regionale udviklingsplan HTK har ikke vindmølleområder. 7.2.9 5 7.2.9 Husstandsvindmøller kan efter en konkret vurdering og på baggrund af en landzonetilladelse opstilles, såfremt de placeres enkeltvis i umiddelbar nærhed af bygningerne på fritliggende ejendomme. 7.2.9 Overføres uændret Husstandsvindmøller kan efter en konkret vurdering og på baggrund af en landzonetilladelse opstilles, såfremt de placeres enkeltvis i umiddelbar nærhed af bygningerne på fritliggende ejendomme. 7.2.10 5 7.2.10 Placering af husstandsvindmøller i beskyttelsesområder kan tillades efter en konkret vurdering, såfremt landskabs-, naturog kulturværdierne ikke forringes, jf. afsnit 4.1 Landskabs-, naturog kulturværdier i det åbne land. 7.2.10 Overføres uændret Placering af husstandsvindmøller i beskyttelsesområder kan tillades efter en konkret vurdering, såfremt landskabs-, naturog kulturværdierne ikke forringes, jf. afsnit om»landskabs-, naturog kulturværdier i det åbne land«. 556/708

7.2.11 5 7.2.11 Husstandsvindmøller må ikke placeres i kystnærhedszonen samt i Fingerbyens grønne kiler og ringe (se redergørelsen, afsnittet Husstandsvindmøller ) 7.2.11 Erstatningstekst Husstandsvindmøller må ikke placeres i de indre og ydre grønne kiler (se redegø-relsen, afsnittet»husstandsvindmøller«) Ingen kystnærhedszone i HTK 26. nov. 2013 7.2.12 5 7.2.12 Der må ikke opstilles husstandsvindmøller i internationale fuglebeskyttelsesområder og habitatområder. Hvis der bliver placeret en husstandsvindmølle inden for en randzone på op til 800 m fra et internationalt beskyttelsesområde, skal der redegøres for vindmøllens eventuelle påvirkning af områdets dyre- og planteliv. 7.2.13 5 7.2.13 Vindmøller må ikke opstilles nærmere skel mod jernbanestrækninger end totalhøjden plus 10 m. 7.2.14 5 7.2.14 Vindmøller skal placeres i en afstand fra deklarationsarealet for højspændingsledninger på mindst møllens totalhøjde. 7.2.15 5 7.2.15 Ved placering af store vindmøller mindre end 2,5 km fra en eksisterende vindmølle eller fra et andet vindmølleområde skal redegørelsen for planforslaget særligt belyse den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét, herunder oplyse hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig. 7.2.16 5 7.2.16 Eksisterende store vindmøller inden for de udpegede vindmølleområder kan, under respekt for retningslinjerne for store vindmøller, udskiftes med nye og evt. større vindmøller. 7.2.17 5 7.2.17 Øvrige store vindmøller uden for de udpegede vindmølleområder kan ikke udskiftes. 7.2.18 5 7.2.18 Udskiftning og sanering af husstandsvindmøller kan kun ske, hvis møllens fysiske udseende ikke ændres væsentligt. 7.2.12 Overføres uændret Der må ikke opstilles husstandsvindmøller i internationale fuglebeskyttelsesområder og habitatområder. Hvis der bliver placeret en husstandsvindmølle inden for en randzone på op til 800 m fra et internationalt beskyttelsesområde, skal der redegøres for vindmøllens eventuelle påvirkning af områdets dyre- og planteliv. Aflyses Aflyses. Ingen lokaliseringsmuligheder i HTK nær jernbane 7.2.14 Overføres uændret Vindmøller skal placeres i en afstand fra deklarationsarealet for højspændingsledninger på mindst møllens totalhøjde. Aflyses Aflyses Aflyses 7.2.18 Overføres uændret Udskiftning og sanering af husstandsvindmøller kan kun ske, hvis møllens fysiske udseende ikke ændres væsentligt. Aflyses. Om store vindmøllers placering - ej HTK-relevant, jf. regional udviklingsplan Aflyses. Om store vindmøllers placering - ej HTK-relevant, jf. regional udviklingsplan Aflyses. Om store vindmøllers placering - ej HTK-relevant, jf. regional udviklingsplan 7.2.19 5 7.2.19 I områder, hvor der er overordnede radiokædeforbindelser, eller hvor maritime radioanlæg er placeret, vil tilladelse til opstilling af vindmøller både uden for og inden for de udpegede vindmølleområder bero på en konkret vurdering af, om møllerne kan forstyrre forbindelsen. Oplysning om de overordnede radiokædeforbindelser i regionen kan fås ved henvendelse til IT- og Telestyrelsen. Aflyses Aflyses. Indarbejdet i redegørelse 7.3.1 5 Affaldsanlæg 7.3.1 Anlæg til at modtage, behandle, omlaste eller deponere affald må ikke lokaliseres i områder, hvor der kan opstå konflikt med andre væsentlige regionplanmæssige interesser, med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler herfor. 7.3.1 Erstatningstekst Anlæg til at modtage, behandle, omlaste eller deponere affald må ikke lokaliseres i områder, hvor der kan opstå konflikt med andre væsentlige kommuneplanmæssige interesser, med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler herfor. Følgende områder, 205, 311 og 314A samt 314C er udpeget til mulig placering af affaldsanlæg. Redigeret til kommuneplantekst og tilføjet konkrete områder i kommunen. 557/708

7.3.2 5 7.3.2 Der udlægges areal til deponering og forbrænding, jf. retningslinjekort 7.3.1. 7.3.2 Erstatningstekst Følgende områder, 205,311 og 314 er udpeget til mulig placering af affaldsanlæg jf retningslinjekort 9.1.3. Tekst erstattet med information om konkrete områder med mulighed for placering af affaldsanlæg i HTK 26. nov. 2013 7.3.3 5 7.3.3 Der må i den kommunale planlægning ikke udlægges arealer således, at afstanden mellem forureningsfølsom arealanvendelse og nedennævnte affaldsanlæg bliver mindre end de anførte, med mindre det ved undersøgelser godtgøres over for den overordnede planmyndighed, at der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed. Affaldsanlæg Afstandskrav (meter) Deponeringsanlæg Biogasanlæg Regionale komposteringsanlæg for haveaffald Komposteringsanlæg for andet end haveaffald Nedknusningsanlæg 500 500 500 500 500 Komposteringsanlæg for haveaffald 300 Affaldsforbrændingsanlæg Slamforbrændingsanlæg 150* 150* Slammineraliseringsanlæg Slamtørringsanlæg 100* 100* * Dog 500 m i Københavns Kommune Aflyses Aflyses. Indarbejdet i redegørelse 7.4.1 5 Forurenet og ren jord 7.4.1 Anlæg, som modtager, behandler, omlaster eller deponerer forurenet overskudsjord, må ikke lokaliseres i områder, hvor der kan opstå konflikt med andre væsentlige regionplanmæssige interesser, med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler herfor. 7.4.1 Erstatningstekst Anlæg til deponering af forurenet overskudsjord må ikke lokaliseres i områder, hvor der kan opstå konflikt med andre væsentlige kommuneplanmæssige interesser. I givet fald skal der foretages en nærmere miljømæssig vurdering inden planlægning kan ske. Redigeret til kommuneplantekst 7.4.2 5 7.4.2 Der må i den kommunale planlægning ikke udlægges arealer, således at afstanden mellem forureningsfølsom arealanvendelse og deponeringsanlæg for forurenet jord bliver mindre end 500 m, med mindre det ved undersøgelser godtgøres, at der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed. 7.4.3 5 7.4.3 Der udlægges areal til deponering af forurenet jord, jf. retningslinjekort 7.4.1. Aflyses Aflyses Aflyses. Indarbejdet i redegørelse Aflyses. Der er ikke udlagt arealer til deponering af forurenet jord i HTK 8 Støj 8.1.1 8 Støj 8.1.1 Når der i kommune- og lokalplanlægningen udlægges landzonearealer til støjfølsom anvendelse, skal det sikres, at Miljøstyrelsens vejledende regler om støj kan overholdes i planområdet ved støj fra: veje og jernbaner, støjende fritidsanlæg, militære flyvestationer samt skyde- og øvelsesterræner, virksomheder 8.1.1 Erstatningstekst Ved lokalplanlægning der udlægger arealer til støjfølsom anvendelse, skal det sikres, at Miljøstyrelsens vejledende regler om støj kan overholdes i planområdet ved støj fra: - veje- og jernbaner, - støjende fritidsanlæg, - militære flyvestationer samt skyde- og øvelsesterræn og - virksomheder. Redigeret til kommuneplantekst 558/708

8.1.2 8 8.1.2 Når der etableres nye veje og jernbaner i landzone, skal det så vidt muligt tilstræbes, at Miljøstyrelsens vejledende regler for støj kan overholdes i eksisterende og i regionog kommuneplanlagte boligområder og områder med anden støjfølsom anvendelse. 8.1.2 Erstatningstekst Når der etableres nye veje og jernbaner, skal det så vidt muligt tilstræbes, at Miljøstyrelsens vejledende regler for støj kan overholdes i eksisterende og i kommuneplanlagte boligområder og områder med anden støjfølsom anvendelse. Redigeret til kommuneplantekst 26. nov. 2013 8.1.3 8 8.1.3 Nye virksomheder og nye støjende fritidsanlæg kan kun etableres i landzone, hvis Miljøstyrelsens vejledende regler om støj fra anlæggene kan overholdes i områder med støjfølsom anvendelse og i områder, der er udlagt til støjfølsom anvendelse. 8.1.3 Erstatningstekst slettet: landzone Nye virksomheder og nye støjende fritidsanlæg kan kun etableres, hvis Miljøstyrelsens vejledende regler om støj fra anlæggende kan overholdes i område med støjfølsom anvendelse og i områder, der er udlagt til støjfølsom anvendelse. 8.1.4 8 8.1.4 Der er særlige retningslinjer for områderne omkring Københavns Lufthavn Kastrup og Roskilde Lufthavn, jf. afsnit 8.2 Støj fra luft-havne. 8.1.4 Erstatningstekst Der er særlige retningslinjer for området omkring Roskilde Lufthavn, jf. afsnit om Støj fra Roskilde Lufthavn. Slettet: Københavns Lufthavn Kastrup Regionplantillæg for Multiarena i Høje-Taastrup (april 2001) er ved lov givet status som kommuneplantillæg. Tillægget er indarbejdet i Kommuneplan 2010 559/708

Oversigt over kommunens planlægning fra 1.1.2010-1.8.2013 Kommuneplan Lokalplan Tillæg til Forslag Endeligt Emne rammenr nr Kommuneplan 2010 offentliggjort vedtaget og gyldig fra Taastrup 105A 1.10.16 Nr. 1 29.6.2010 Vindmøllegrunden. Område for butikker til særligt pladskrævende varer mv. ved IKEA 179 1.07.3 Nr. 9 27.9.2011 Tæt/lave boliger og institution ved Parkvej 1.25.2 31.8.2010 Taastrup stationscenter 1.56.8 26.1.2010 Stationsnær stadeplads på Dorphs Allé 1.70 16.2.2010 Kirkeplads til Rønnevang Kirke 1.71 15.2.2011 Nyt bycenter ved Taastrup Station 199 1.72 Nr. 3 10.5.2011 Plejecenter, Rønnevang 157 1.73 Nr. 10 27.9.2011 Offentlige formål Grønhøjskolen mv 180 1.02.2 Nr. 14 20.3.2012 Taastrup Hovedgade 140A 1.69 17.4.2012 Grundejerforeningen Egeparken på Grønhøjgårdsvej 1.68 19.6.2012 Rækkehusbebyggelsen Røjlehaven 1.74 Nr. 15 3.7.2012 Rækkehusbebyggelse på Rønnevangscenteret 7.33 Nr. 16 11.9.2012 Taastrup Campus 1.56.10 18.12.2012 Hjørnet Høje Taastrupvej- Vesterparken 1.56.9 28.5.2013 Taastrup Bymidte Høje Taastrup 2.07.7 21.9.2010 Bofællesskab Frødalen 228 2.10.4 Nr. 6 13.9.2011 City 2 2.17.10 31.8.2010 Aktivitetscenter og plejeboliger 248 2.24.1 Nr. 4 10.5.2011 Boligområde ved Frøvænget 249 2.25.2 Nr. 5 28.6.2011 Højager erhvervsområde 2.19.9 22.5.2012 Erhvervsområde ved Halland Boulevard Hedehusene 371 4.06.7 Nr. 7 29.11.2011 Idræt og kulturelle formål, ved Hedehushallen 306 4.40 Nr. 2 4.10.2011 Jasonsminde erhvervsområde 314A 4.41 Nr. 8 28.8.2012 Erhvervsområde Nymølle 5.06.5 20.4.2010 Sognehus ved Fløng Kirke 368 4.39 Nr. 13 31.1.2012 Rækkehusbebyggelse ved Charlotteager 4.16.8 13.12.2011 Brandvænget 36 4.19.2 Nr. 17 5.2.2013 Haveforeningen Brandhøj 4.26.1 Nr. 20 28.5.2013 Boligbebyggelse ved Ansgarkirken 6.02.1 18.6.2013 Idrætshal i Reerslev Sengeløse 417 7.32 Nr. 11 29.11.2011 Ressourcecenter Ole Rømers Vej 7-9 621 Nr. 12 20.12.2011 Bevaring af ejendom, Frederiksholmsvej 2 Hele Kommunen Kommuneplantill æg 1.7.2013 VVM for HOFORs regionale vandindvinding 560/708

Bilag Rummelighed fordelt på anvendelse Dok. 117665/13 Rummelighedsændring ved fortætning eller ændret anvendelse samt nyudlæg og eksisterende besluttede udlæg på bar mark/ etagemeter Antal boliger Områdets totale rummelighedsændring, inkl. Eksisterende uudnyttede lokalplaner Områdets rummelighedsændring til liberale erhverv Områdets planlagte maximale omfang af detailhandel excl. Eksist. Centerområder Områdets rummelighedsændring til øvrige centerformål Prod/industriformål - ved ændret anvendelse kan rummelighedsændringen være negativ - Boliger 1. halvdel 2. halvdel Perspektivdel 1. halvdel 2. halvdel Perspektivdel 1. halvdel 2. halvdel Perspektivdel 1. halvdel 2. halvdel Perspektivdel Boligdel fremgår af boligbyggeprognosen Høje-Taastrup Kommune 2014-19 2020-25 Efter 2026 2014-19 2020-25 Efter 2026 2014-19 2020-25 Efter 2026 2014-19 2020-25 Efter 2026 2014-19 2020-25 Efter 2026 Område 1.1 Vindmøllegrunden nord for IKEA (1051 1 ) 1. halvdel af planperiode 17.000 0 17.000 0 0 0 2. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 Perspektiv 0 0 0 0 0 Sum 17.000 0 17.000 0 0 0 Område 1.2 Roskildevej matr. 10 al HT, TN (1082) 1. halvdel af planperiode 3.777 0 0 3.777 0 2. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 Perspektiv 0 0 0 0 Sum 3.777 0 0 0 3.777 0 1 Kommuneplanramme er angivet i parentes 561/708

Område 1.3 Trekanten Hveen Boulevard/Taastr up Hovedgade (1770) 1. halvdel af planperiode 500 500 0 0 0 2. halvdel af planperiode 0 0 0 0 Perspektiv 0 0 0 0 0 Sum 500 500 0 0 0 0 Område 2.1 Helgeshøjpark nord Hardi og Aller (2040, 2410) 1. halvdel af planperiode 14.942 0 0 0 14.942 0 2. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 0 Perspektiv 0 0 0 0 0 Sum 14.942 0 0 0 14.942 0 Område 2.2 Helgeshøjpark syd, TI Totalkredit mv. (2090, 2100) 1. halvdel af planperiode 32.083 32.083 0 0 0 0 2. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 0 Perspektiv 0 0 0 0 0 Sum 32.083 32.083 0 0 0 0 Område 2.3 Copenhagen Markets (2420) 1. halvdel af planperiode 114.375 0 0 0 114.375 0 2. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 0 Perspektiv 0 0 0 0 0 Sum 114.375 0 0 0 114.375 0 Område 2.4 Transportcenter sydvest (2420) 1. halvdel af planperiode 21.530 0 0 0 21.530 0 2. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 0 Perspektiv 0 0 0 0 0 Sum 21.530 0 0 0 21.530 0 562/708

Område 2.5 CRT selskaberne mv. inkl. MT Nord for Essex Park (2320, 2310, 2260, 2230) 1. halvdel af planperiode 40.000 40.000 0 0 0 0 2. halvdel af planperiode 170.000 167.000 500 0 2.500 0 Perspektiv 0 0 0 0 0 Sum 210.000 207.000 500 0 2.500 0 Område 2.6 Bredebjerg (2350) 1. halvdel af planperiode 30.000 0 0 0 30.000 0 2. halvdel af planperiode 30.000 0 0 0 30.000 0 Perspektiv 0 0 0 0 0 Sum 60.000 0 0 0 60.000 0 Område 2.7 Høje Taastrup C byfortætning Blekinge Boulevard (2270, 2280) 1. halvdel af planperiode 52.750 20.625 11.500 20.625 0 150 2. halvdel af planperiode 52.750 20.625 11.500 20.625 0 150 Perspektiv 105.500 52.750 52.750 0 300 Sum 211.000 94.000 23.000 94.000 0 600 Område 2.8 Etape 2 Vest for City2 (2270) 1. halvdel af planperiode 14.300 13.300 1.000 0 0 0 2. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 0 Perspektiv 0 0 0 0 0 Sum 14.300 13.300 1.000 0 0 0 Område 2.9 Restrummelighed etape 2 ALKA mv (2270) 1. halvdel af planperiode 12.100 12.100 0 0 0 0 2. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 0 Perspektiv 0 0 0 0 0 Sum 12.100 12.100 0 0 0 0 563/708

Område 2.10 Etape 2, MT (2270) 1. halvdel af planperiode 25.000 24.100 900 0 0 0 2. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 0 Perspektiv 0 0 0 0 0 Sum 25.000 24.100 900 0 0 0 Område 2.11, DH (2440) 1. halvdel af planperiode 20.000 20.000 0 0 0 0 2. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 0 Perspektiv 0 0 0 0 0 Sum 20.000 20.000 0 0 0 0 Område 2.12 Erik Husfeldtsvej (2340) 1. halvdel af planperiode 15.000 0 0 0 15.000 0 2. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 0 Perspektiv 0 0 0 0 0 Sum 15.000 0 0 0 15.000 0 Område 3.1 Rockwool S for Hovedgaden (3142) 1. halvdel af planperiode 107.892 0 0 0 107.892 0 2. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 0 Perspektiv 0 0 0 0 0 Sum 107.892 0 0 0 107.892 0 Område 3.2 Beredskabsvej Nordøst (3144, 3145) 1. halvdel af planperiode 33.750 0 0 0 33.750 0 2. halvdel af planperiode 23.625 23.625 0 0 0 Perspektiv 0 0 0 0 0 Sum 57.375 23.625 0 0 33.750 0 564/708

Område 3.3 Baldersbuen tom grund (3360) 1. halvdel af planperiode 2.600 0 0 0 2.600 0 2. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 0 Perspektiv 0 0 0 0 0 Sum 2.600 0 0 0 2.600 0 Område 3.4 Baldersbuen Landbrug (3360) 1. halvdel af planperiode 10.000 0 0 0 10.000 0 2. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 Perspektiv 0 0 0 0 0 Sum 10.000 0 0 0 10.000 0 Område 3.5 NærHeden (3600, 3632, 3850, 3860, 3870, 3880, 3890) 1. halvdel af planperiode 25.000 12.500 0 2 12.500 0 1.040 2. halvdel af planperiode 25.000 12.500 0 12.500 0 1.248 Perspektiv 50.000 25.000 0 25.000 0 1.912 Sum 100.000 50.000 0 50.000 0 4.200 Område 3.6 Hedehusene sydøst, reserveområder (3130) 1. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 0 2. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 0 Perspektiv 169.650 84.825 0 84.825 0 Sum 169.650 84.825 84.825 0 Område 3.7 Nymølle (3141) 1. halvdel af planperiode 150.000 0 0 0 150.000 0 2. halvdel af planperiode 50.000 0 0 0 50.000 0 Perspektiv 0 0 0 0 0 Sum 200.000 0 200.000 0 565/708

Område 3.8 Campus og forskerpark på Agrovej (6110) 1. halvdel af planperiode 4.000 0 0 0 4.000 0 2. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 0 Perspektiv 0 0 0 0 0 Sum 4.000 4.000 0 Boligområder Område B1.1 Taastrup Hovedgade 74-90 (1870) 1. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 4 2. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 0 Perspektiv 0 0 0 0 0 Sum 0 4 Område B1.2 Plejeboliger Birkehøj (1990) 1. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 65 2. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 0 Perspektiv 0 0 0 0 0 Sum 0 65 Område B1.3 Lindehaven (1420) 1. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 70 2. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 0 Perspektiv 0 0 0 0 0 Sum 0 70 Område B2.1 Lokalplan 2.13.1.22 (2230) BK3, Haslevgade 1. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 36 2. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 0 Perspektiv 0 0 0 0 0 Sum 0 36 566/708

Område B2.2 Lokalplan 2.17.3 (2270) Etape 2, Øst A, Spotorno Allé 1. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 20 2. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 0 Perspektiv 0 0 0 0 0 Sum 0 20 Område B2.3 Lokalplan 2.17.8 (2270) Etape 2 Vest C, Svea Parken 1. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 135 2. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 0 Perspektiv 0 0 0 0 0 Sum 0 135 Område B2.4 Lokalplan 2.17.9 (2270) Etape 2, Øst B (Danske Bank, HT Boulevard) 1. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 120 2. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 0 Perspektiv 0 0 0 0 0 Sum 0 120 Område B3.1 3,3 Ha v Kallerupvej n.f. Kallerup Gårde (3830) 1. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 33 2. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 0 Perspektiv 0 0 0 0 0 Sum 0 33 567/708

Område B5.1 Lokalplan 6.13.2 (5120) M. W. Gjøesvej 2-6 1. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 5 2. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 0 Perspektiv 0 0 0 0 0 Sum 0 5 Område B5.2 Lokalplan 6.13.2 (5120) Tingstedvej 20 1. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 4 2. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 0 Perspektiv 0 0 0 0 0 Sum 0 4 Område B5.3 Lokalplan 6.16 (5010) Maglehøjstoften 1. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 6 2. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 0 Perspektiv 0 0 0 0 0 Sum 0 6 Område B5.4 Lokalplan 6.17 (5220) Område nord for kirken 1. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 31 2. halvdel af planperiode 0 0 0 0 0 0 Perspektiv 0 0 0 0 0 Sum 0 31 I alt for kommunen 746.599 351.375 325.150 1.423.124 175.208 223.750 162.575 561.533 42.400 33.125 33.125 77.750 144.000 507.866 82.500 84.825 675.191 1.719 1.398 2.212 5.329 568/708

Planredegørelse Kommuneplan 2014 1 DEL 1 569/708

Indholdsfortegnelse Indledning 3 1.1 Lovgivning og overordnede rammer for planredegørelsen 4 1.2 Kommunens økonomiske planlægning 4 1.2 Den generelle økonomiske udvikling 4 1.3 Sammendrag af konklusioner i planredegørelsen 5 1.4 Visionen for kommunens udvikling 7 1.4.1 Vækst 7 1.4.2 Uddannelse 8 1.4.3 Et aktivt liv 9 Befolkning 9 2.1 Befolkningsudvikling 9 2.2 Indkomster 10 2.3 Herkomst og etnicitet 11 2.4 Uddannelse 11 2.5 Ledige og indkomsterstattende ydelser 13 2.6 Sundhed 15 2.7 Fritid og Kultur 17 Boliger og byudvikling 19 3.1 Boliger 19 3.2 Bosætning 20 3.3 Byudvikling 21 Erhverv og beskæftigelse 24 4.1 Arbejdspladser og brancher 24 4.2 Erhvervsbyggeri 27 4.3 Detailhandel 28 4.4 Klima og bæredygtig udvikling 28 Trafik og pendling 32 5.1 Pendling til og fra Høje-Taastrup Kommune 32 5.2 Pendlingen i et regionalt perspektiv 33 5.3 Høje-Taastrup Kommunes trafikstruktur 34 Kildeliste Bilag 2 570/708

Figurliste Figur 1.2 Hvor kommer pengene fra? Figur 2.1.1 Høje-Taastrup Kommunes befolkningsprognose 2009, inkl boligbyggeri (graf) Figur 2.1.2 Høje-Taastrup Kommunes befolkningsprognose 2009, inkl boligbyggeri (stolpe) Figur 2.4.1 Andelen af befolkningens højeste uddannelsesniveau 2010 Figur 2.4.2 Andelen af befolkningens højeste uddannelsesniveau 2006 og 2010 Figur 2.5.1 Antal personer og fuldtidspersoner på hhv kontanthjælp og dagpenge i Høje-Taastrup Kommune Figur 2.5.2 Antal personer og fuldtidspersoner på hhv kontanthjælp og dagpenge i Region Hovedstaden-Sjælland Figur 2.5.3 Antal fuldtidspersoner i ydelsesgrupper, juni 2011 Tabel 2.6.1 Det generelle helbred hos borgerne i Høje-Taastrup Kommune Tabel 2.6.2 Sygelighed hos borgerne i Høje-Taastrup Kommune Figur 2.7.1 Medlemsudviklingen i idrætsforeninger med og uden stikprøvekontrol på 2009-2010 tal Tabel 2.7.2 Medlemsudviklingen fra 2008 til 2010 Kort 3.1 Høje-Taastrup Kommune inddelt i Nord, Vest, Midt-syd og Øst Figur 3.2.1 Befolkningsfremskrivning 2010-2040 efter alder Figur 3.2.2 Til- og fraflytning Figur 4.1.1 Forholdet mellem antal arbejdspladser og erhvervsaktive i Høje-Taastrup Kommune Figur 4.1.2 Antal arbejdspladser i Høje-Taastrup Kommune fordelt på brancher Figur 4.1.3 Høje-Taastrup Kommunes borgere fordelt efter branche 2010 Figur 4.1.4 Beskæftigede i Høje-Taastrup Kommune fordelt efter beskæftigelsesmæssig status Figur 4.4.1 Kommunen som virksomhed 2008-2010 (forbrug af varme) Figur 4.4.2 Kommunen som helhed, CO2 udledning Figur 5.1.1 Gennemsnitlig pendlingsafstand efter bopælsområde Figur 5.1.2 Pendling Indledning Planredegørelsen rummer en status for kommunens tilstand på en række udvalgte områder. Planredegørelsens samling af overordnet fakta om kommunens udvikling og fremtidige udfordringer udgør grundlaget for Høje-Taastrup Kommunes Kommuneplan 2014. Planloven rummer kravene til indholdet i planredegørelsen. Redegørelsen offentliggøres sammen med forslag til Kommuneplan 2014, men sendes ikke i høring. Struktur I indledningen kan du læse om lovgivningen og de overordnede rammer for planredegørelsen. Det også her, du finder et samlet billede af Høje-Taastrup Kommunes økonomiske planlægning og rammer. Afsnittet sammendrag af konklusioner i planredegørelsen opsummerer, de vigtigste tal og fakta for de tematiske afsnit. Disse sammendrag ligger som bilag til Udviklingsstrategi 2012. De sidste afsnit i indledningen beskriver planredegørelsens rolle i forhold til kommunens Udviklingsstrategi. Planredegørelsens resultater og fakta sættes i relation til de overordnede mål for 3 571/708

Udviklingsstrategi 2014. Hvilke styrker har Høje-Taastrup Kommune, og hvilke udfordringer står kommunen overfor, når vi ser på de tre indsatsområder; Vækst, Uddannelse og Et aktivt liv. I de følgende afsnit beskrives udviklingen på udvalgte tematiske områder. 26. nov. 2013 I Bilag til planredegørelsen findes statistikker, som udgør baggrundsmateriale for Planredegørelsens vurderinger. I bilag findes også Detailhandelsanalyse 2009 for Høje-Taastrup Kommune. Grundlag for fortolkning af data Der foretages i planredegørelsen mange sammenligninger mellem tal for Høje-Taastrup Kommune, gennemsnit for Hovedstadsregionen og landsgennemsnittet. Det er i forbindelse med tolkningen af dataene vigtigt at være opmærksom på, at visse demografiske, socioøkonomiske, uddannelsesmæssige og økonomiske forhold kan have betydning for udfald af data. 1.1 Lovgivning og overordnede rammer for planredegørelsen Lovgrundlaget for Planredegørelsen er i Planlovens 11 e, der bestemmer, at kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger (Planloven 11 e). Planloven fastsætter også øvrige krav til indholdet i Planredegørelsen. Derudover fastsættes rammerne i form af enkelte dele af Regionplan 2005, hvor den ikke er blevet afløst af Fingerplan 2007, der er statens ramme for kommunens planlægning. Desuden skal der i Planredegørelsen indgå en beskrivelse af, hvordan kommuneplanen forholder sig til den regionale udviklingsplan Regionale Udviklingstræk i Hovedstadsområdet 2007. Kravene til minimumsindholdet i Planredegørelsen kan ses i Vejledning om kommuneplanlægning, som er udarbejdet af Miljøministeriet og By- og Landskabsstyrelsen. 1.2 Kommunens økonomiske planlægning Kommunens langsigtede økonomiske planlægning er grundlaget for, at kommunen kan disponere over de økonomiske midler, som står til rådighed, og at fremtidige udfordringer kan kommes i møde på den mest hensigtsmæssige måde. Der er flere faktorer, der har betydning for den økonomiske planlægning. De borgere, der bor i kommunen udgør langt hen ad vejen grundlaget for kommunens økonomiske forhold. Afhængigt af befolkningssammensætningen, borgernes uddannelsesniveau og sundhedsprofil vil efterspørgslen efter serviceydelser i udbud og mængde variere. Desuden spiller også erhvervssammensætningen i kommunen en væsentlig rolle, bl.a. igennem det forhold at erhvervssammensætningen påvirker befolkningssammensætningen. Hvis Høje-Taastrup Kommune skal kunne imødegå fremtidens udfordringer, er det nødvendigt at tænke langsigtet, idet kommunen står overfor to helt grundlæggende udfordringer. Den væsentligste udfordring består i, at kommunens befolkningssammensætning i fremtiden vil være præget af flere ældre kombineret med et fald i antallet af borgere i den erhvervsaktive alder. Den udvikling lægger et større pres på kommunes serviceydelser i fremtiden, fordi der vil være flere, der efterspørger kommunens serviceydelser, mens der vil være færre til at finansiere den efterspurgte service, idet skattegrundlaget bliver mindre. Ved siden af udviklingen skitseret ovenfor er Høje-Taastrup en kommune med mange udviklingsperspektiver, særligt grundet i den geografiske beliggenhed tæt på hovedstaden og på samme tid midt i naturen. Hvis Høje-Taastrup Kommune skal bevare sin position som en spændende kommune i vækst, hvor borgere i den arbejdsdygtige alder vælger at bosætte sig, kræver det langsigtede investeringer i både servicetilbud og generel byudvikling. Den forventede demografiske udvikling og ønsket om fortsat at tilbyde borgerne i Høje-Taastrup Kommune en høj service giver udfordringer i forhold til kommunens økonomiske råderum. 4 572/708

1.2 Den generelle økonomiske udvikling Efter flere år med en gunstig økonomisk udvikling, som også Høje-Taastrup Kommune har haft glæde af, bl.a. i form af jordsalg, vækst i erhvervsfrekvens og virksomhedsvækst, er udviklingen vendt. Den globale finanskrise skaber generelt større usikkerhed om fremtidige indtægter og investeringsmuligheder. I Høje-Taastrup Kommune har den stigende arbejdsløshed og omlægninger på arbejdsmarkedsområder øget kommunens udgifter markant. Dertil kommer de sociale udgifter og sundhedsudgifter, som også er steget. Samtidig står kommunen med et markant fald i indtægter fra selskabsskatter og ejendomsskatter. Alene fra 2010 til 2011 er der tale om et fald i selskabsskatteindtægterne på 80 mio. kr. Hvor kommer pengene fra? Figur 1.2 Hvor kommer pengene fra? (Budgetavis 2011) Det er derfor vigtigt at koble kommunens udvikling tæt sammen med kommunens budgetlægning, også i et flerårigt perspektiv. Kommunens fysiske udvikling og udviklingen af kommunens service skal kobles sammen med den langsigtede økonomiske planlægning og ses i et helhedsorienteret perspektiv, således at der skabes de bedste betingelser for også på længere sigt at tage de beslutninger og initiativer, der er bedst for kommunens samlede økonomi. Det helhedsorienterede perspektiv kan fastholdes ved, at initiativer og beslutninger med større økonomiske konsekvenser tages med baggrund i kommunens politiske prioriteringer og desuden på et tværgående grundlag kobles til kommunens generelle udviklings- og planstrategi. Da det økonomiske råderum kommer under pres, kan det endvidere være en løsning at skabe en kassebeholdning, der giver plads til, at uforudsete udgifter kan imødekommes. 1.3 Sammendrag af konklusioner i planredegørelsen Sammendrag - Befolkning Primo 2011 var der ca 48.000 borgere i Høje-Taastrup Kommune. I 2021 forventes antallet at været steget med 1900 personer (excl fremskrivninger for Gammelsø). Aldersmæssigt vil der fremadrettet blive flere borgere i aldersgruppen 60-90 år, mens der vil blive færre borgere i den erhvervsaktive alder. Denne udvikling er kendetegnende for hele landet. 5 573/708

Den gennemsnitlige bruttoindkomst i Høje-Taastrup Kommune var i 2009 266.000 kr., hvilket er ca 4.500 kr. mere end landsgennemsnittet. Fra 2003 til 2009 er det gennemsnitlige skattegrundlag for kommunen øget med ca. 8 pct., mens den for hele landet er øget med ca. 10 pct. Kommunen har høj andel af indvandrere og efterkommere, samt borgere med ikke-vestlig baggrund sammenlignet med Region Hovedstaden og har også siden 2008 oplevet en større stigning. Beskæftigelsesfrekvensen blandt borgerne med ikke-vestlig baggrund er højere i kommunen end på landsplan. Kommunens borgere har et lavere uddannelsesniveau sammenlignet med Region Hovedstaden og landsgennemsnittet. De to største uddannelsesgrupper i kommunen er erhvervsuddannelse og grundskolen, hvilket er det samme billede som for 5 år siden. Med hensyn til ungdomsuddannelser, som er skridtet for at de unge kommer videre end grundskolen, så er 77 pct. af kommunens unge i er gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse, hvilket er en stigning på ca. 2 pct. siden 2010. Karaktergennemsnittet ved 9. klasses afgangsprøve i skoleåret 2009/2010 var med 6,1 i Høje-Taastrup Kommune lavere end landsgennemsnittet på 6,4. Læseudviklingen blandt de kommunens elever i 1.-4. klasse har siden 2005 udviklet sig positivt. Antallet af ledige har siden 2008, som i resten af landet, været stigende. Stigningen blandt de jobklare ledige har været større blandt a-dagpengemodtagere end kontanthjælpsmodtagere. Den stigende ledighed har i samme periode betydet at flere personer er på indkomsterstattende ydelser. Endvidere er antallet af borgere på førtidspension øget. I Høje-Taastrup Kommune vurderer 17 pct. af borgerne i 2010, at de har et dårligt eller mindre godt helbred, hvilket er signifikant højere end gennemsnittet for Regionhovedstaden. Der ses dog en positiv udvikling i borgernes vurdering siden 2007. Sammenlignet med regionsgennemsnittet har kommunen en højere andel af borgere, der er overvægtige, har diabetes og leddegigt. Endvidere er andelen af borgere, der følger anbefalingerne for rygning, alkohol, kost og motion, markant lavere end regionsgennemsnittet. Siden 2006 er der dog sket et markant fald i andelen af rygere og passive rygere. I forhold til forebyggelse er det værd at bemærke, at mange borgere ønsker en sundere sundhedsadfærd. Der er i dag 122 godkendte foreninger i kommunen. Høje-Taastrup Kommune har 85 idrætsforeninger. Kommunen følger i disse år tendensen på landsplan, hvor der er en generel stigning i antallet af medlemmer i idrætsforeninger. Dog ses et lille fald i medlemstal fra 2009-2010 i Høje-Taastrup Kommune. Særligt er der en tilbagegang i antal voksne, der dyrker idræt i forening. Sammendrag Boliger og byudvikling Gennem de senere år har der været en stor indsats omkring byen og borgerne, for at danne optimale rammer omkring det liv der udspiller sig i Høje-Taastrup kommune. De tre stationsbyer i kommunen; Taastrup, Høje Taastrup og Hedehusene, har meget forskellig karakter og boligtypologier. Hedehusene består primært af parcelhuse, mens Taastrup og Høje Taastrup er domineret af etagebyggeri. I de senere år er der igangsat en række nye boligbebyggelses- og byfornyelsesprojekter. Disse skal højne byernes kvaliteter, og derved danne grobund for en øget befolkningstilvækst og en øget erhvervstilvækst. De enkelte projekter tager afsæt i byernes eksisterende kvaliteter og forudsætninger, men fælles for disse er et fokus på at skabe bedre sammenhænge og forbindelser i byerne, lette færdslen og danne attraktive og rekreative arealer. Samtidig har projekterne fokus på bæredygtig udvikling set i forhold til både en social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Blandet andet skal Vision Gammelsø være forgangseksempel på en co² neutral by, der skal tiltrække flere borgere til kommunen. Der ses en befolkningstilvækst i Høje Taastrup kommune over de næste år. Især stiger andelen af den ældre del af befolkningen, mens der sker et fald i befolkningen i den erhvervsaktive alder. Samtidig er der over de sidste 5 år sket et fald i nettotilflytningen til kommunen. 6 574/708

Sammendrag Erhverv og beskæftigelse Den globale finanskrise sætter sine spor, og der kan derfor også konstateres en generel afmatning og stagnation i antallet af arbejdspladser i Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune har i 2010 28.000 arbejdspladser mod 32.000 i 2008. Der er et overskud af arbejdspladser i kommunen, hvilket betyder, at der er flere arbejdspladser i kommunen end antallet af beskæftigede med bopæl i kommunen. Det betyder, at der er mange, der pendler til Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune har 48.000 borgere, hvoraf 24.000 er erhvervsaktive. Ca 17.000 borgere pendler dagligt til en arbejdsplads udenfor kommunen, mens 21.000 udefra pendler til arbejdspladser i kommunen. Vækstbrancher, som finansiering og forretningsservice samt forskning og udvikling dækker henholdsvis 17 % og 2 % af antallet af beskæftigede personer. Med ca. 17 % af kommunens borgere beskæftiget inden for branchen finansiering og forretningsservice i 2010 er der en væsentlig risiko for, at en markant nedgang i denne branche vil påvirke kommunens økonomiske grundlag i form af, at kommunens skatteudskrivningsgrundlag mindskes, hvis flere fra denne branche kommer til at stå uden for arbejdsmarkedet. Kommunens styrkeposition inden for detailhandel er under pres fra andre regionale storcentre. Arbejdspladsudviklingen og forskydningen mellem sektorer og brancher påvirker behovet for nyt erhvervsbyggeri, udbuddet af erhvervsejendomme og by- og erhvervsområdernes omdannelsesbehov. Disse forhold er traditionelt i fokus for planlægningen. Planlægningens opgave er endvidere, at sikre, at by- og erhvervsområderne fortsat tilbyder eksisterende erhvervsvirksomheder gode udviklingsbetingelser. Sammendrag Pendling og Trafik Pendlingsanalyserne viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand for borgere i Høje-Taastrup Kommune kun er steget ganske lidt i perioden 2006-2009, hvilket kun er en smugle mindre end regions- og landsgennemsnittet. I det omfang der er mulighed for det, anvender de beskæftigede borgere til en vis grad kollektiv trafik til at komme til og fra arbejdspladsen. Hvis mulighederne for kollektiv trafik er begrænsede, sker pendlingen i bil, hvilket særligt gælder for pendlingen på tværs af Hovedstadsregionen. Høje-Taastrup Kommune har et overskud af arbejdspladser i forhold til antallet af beskæftigede borgere. Der er flere personer, der pendler til Høje-Taastrup Kommune for at arbejde, end der er personer der pendler ud af kommunen. Stationsnær lokalisering indebærer, at arbejdspladser er tilgængelige med højklasset kollektiv transport. Det sikrer, at de er tilgængelige for alle, og at miljøvenlige transportformer spiller en større rolle i den daglige transport. Med sit overskud af arbejdspladser er Høje-Taastrup Kommune aktiv medspiller i den regionale trafikale udvikling. Kommunen har ved lokaliseringen af arbejdspladser mulighed for at indvirke på pendlingsmønstrene og brugen af offentlige transportmidler. Høje-Taastrup Kommune har en veludbygget infrastruktur, og den gode tilgængelighed nu og i fremtiden er en af kommunens store styrker. 1.4 Visionen for kommunens udvikling Visionen for Høje-Taastrup Kommunes udvikling fremgår af Udviklingsstrategi 2012. Byrådet har valgt at fokusere på tre overordnede indsatsområder; Vækst, Uddannelse og Et aktivt liv. De tre 7 575/708

områder har stor strategisk betydning for kommunens udvikling, og de rummer muligheder for at skabe synergi på tværs af de forskellige dele af kommunens aktiviteter. Vækst (Erhvervsudvikling og bosætning, Byudvikling, natur og kultur, samt Klima og miljø) Uddannelse (Det gode børne- og unge- liv, En tidlig og tværgående indsats, Folkeskolen en af Danmarks bedste, Ungdomsuddannelse til alle, Livslang læring) Et aktivt liv (Engagement og samarbejde, Sundhed og forebyggelse, Integration, samt Livskraft hele livet) Planredegørelsen beskriver forudsætningerne for disse visioner. Hvis du vil læse mere om målsætningerne og de strategiske overvejelser i forbindelse hermed, kan der findes mere information i kommunens forslag til Udviklingsstrategi 2012, som er en del af forslag til Kommuneplan for 2014. 1.4.1 Vækst Visionen om vækst tager afsæt i tilgangen; At fastholde og tiltrække borgere og virksomheder og sikre dem optimale vilkår. Det er derfor vigtigt at redegøre for kommunens styrker og udfordringer på områder, der har relation til erhvervsliv og bosætning såvel som rammerne for etablering af virksomhed og bosted i kommunen. Bæredygtig vækst kan fremmes ved indsatser for klima og miljø. Som baggrundsviden for visionen er der gjort status på en række områder, der beskriver udviklingen i antallet af arbejdsplader, brancher, beskæftigelse, til- og fraflytning til Høje-Taastrup Kommune mv. Der er også gjort status på kommunens tilstand på klima- og miljøområdet. På hvilke områder er kommunen godt med, og på hvilke områder har kommunen udfordringer nu og fremtiden. Planredegørelsen redegør også nærmere for, hvilke brancher Høje-Taastrup Kommunes erhvervsaktive borgere er ansat i, og hvilken beskæftigelsesmæssig status kommunens erhvervsaktive borgere har. Oplysningerne bidrager til viden om hvilke typer af erhvervsaktive borgere, der er bosiddende i Høje-Taastrup Kommune, og eventuelt hvilken type borgere kommunens skal fokusere på at tiltrække. Udviklingen i antallet af ledige blandt kommunens borgere giver et billede af, hvor mange der er på indkomsterstattende ydelser. Redegørelse for pendling og trafik i kommunen bidrager til viden om kommunens trafikale position i Hovedstadsområdet og regionen. Graden af tilgængelighed og infrastruktur er en vigtig faktor i indsatsen for tiltrækning og fastholdelse af virksomheder og borgere. Redegørelse for de igangsatte byudviklingsprojekter og eksisterende boligtyper bidrager med viden, om de rammer kommunen kan tilbyde borgere og tilflyttere i dag og i fremtiden. Status for til- og fraflytningen giver et billede af kommunens tiltrækningskraft. Høje-Taastrup Kommune er en del af Hovedstadsregionen, og i arbejdet for vækst i kommunen er det vigtigt, at kommunen forholder sig til de styrker og udfordringer, der ligger i regionen som helhed. Man skal betragte Hovedstadsregionen som et stort regionalt arbejdsmarked. Etablering af arbejdspladser i Høje-Taastrup Kommune kan tiltrække arbejdskraft fra det regionale arbejdsmarked, og kommunens infrastruktur og tilgængelighed spiller derfor en afgørende i forhold til at kunne tiltrække nye virksomheder til kommunen. Kommunen har et overskud af arbejdspladser i forhold til antallet af erhvervsaktive borgere, og der er derfor flere borgere, der pendler til en arbejdsplads uden for kommunen end inden for kommunen. Branchen med fleste arbejdsplader i Høje-Taastrup Kommune er Offentlig virksomhed og personlige tjenester samt Finansiering og forretningsservice. De erhvervsaktive borgere i kommunen er hovedsageligt beskæftiget inden for brancherne Offentlige og personlige tjenester samt Handel, hotel og restauration. Væksten i det gennemsnitlige skattegrundlag ligger lidt under landsgennemsnittet. Befolkningsprognoser viser desuden, at der fremadrettet vil blive flere ældre borgere i Høje-Taastrup Kommune. Virkningerne af den ændrede befolkningssammensætning ses allerede i form af, at der er flere, der modtager folkepension på trods af et samlet fald i antallet af borgere, der modtager indkomsterstattende ydelser. Samtidig har tilflytningen til kommunen været faldende 576/708 8

over en årrække. Kommunen har derfor en udfordring i at tiltrække nye borgere, der kan bidrage til højnelse af skattegrundlaget. Høje-Taastrup Kommuner er godt på vej til at nå målet om en reduktion af energiforbrug og CO2 udledning på i alt 10 % i 2013 i forhold til 2008. Kommunen er udfordret på at kommunens som helhed når målene; At borgere, virksomheder og andre parter finder sammen om de nødvendige løsninger. 1.4.2 Uddannelse 26. nov. 2013 Visionerne for uddannelse i Høje-Taastrup Kommune tager afsæt i; Uddannelse er en forudsætning for et sikkert fodfæste på arbejdsmarkedet og i livet. Planredegørelsen redegør derfor for uddannelsesniveau blandt kommunens borgere samt status for gennemførsel af ungdomsuddannelse. Derudover gives en status på karaktergennemsnittet ved 9. klasses afgangsprøve og læseudviklingen blandt de yngste elever. Efterspørgslen på uddannet arbejdskraft vil stige, mens efterspørgslen på ufaglært arbejdskraft vil falde. Høje-Taastrup Kommune står dermed overfor en stor udfordring, idet kommunens borgere har et lavt uddannelsesniveau, som ikke er blevet løftet inden for de seneste år. De to store grupper med højst afsluttet uddannelsesniveau i kommunen er stadig i 2010 grundskolen og erhvervsuddannelse. Som følge af den sociale arv slår det lave uddannelsesniveau også igennem for den næste generation af arbejdstagere de unge. Primo 2011 var 77 pct. af kommunens borgere mellem 16-24 i gang med eller havde afsluttet en ungdomsuddannelse. Dette er langt fra Regeringens målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Endvidere er karaktergennemsnittet ved 9. klasses afgangsprøve lavere i Høje-Taastrup Kommune end landsgennemsnittet. Det vurderes, at den største udfordring består i, at bryde den sociale arv for nutidens unge, så flere får en uddannelse og flere får en uddannelse på et højere niveau med positiv effekt også for kommende generationer. 1.4.3 Et aktivt liv Visionerne om et aktivt liv tager afsæt i at; Kommunens borgere skal opleve livskvalitet og bevare livskraften hele livet. Som grundlag for mål om forebyggelse og højnelse af den almene sundhedstilstand er der i planredegørelsen givet en status på sundhedstilstanden blandt kommunens borgere. Status for borgernes egen vurdering af egen sundhedstilstand giver et billede af motivation til ændring af vaner og sundhedsadfærd. Planredegørelsen redegør desuden for udviklingen i antallet af foreninger samt medlemstal. I Høje-Taastrup Kommune har en stor andel af borgerne vurderet, at de har et dårligt eller mindre godt helbred, hvilket er højere end gennemsnittet for Region Hovedstaden. Der ses dog en positiv udvikling i borgernes vurdering siden 2007. Sammenlignet med regionsgennemsnittet har kommunen en højere andel af borgere, der er overvægtige, har diabetes og leddegigt. Endvidere er andelen af borgere, der følger anbefalingerne for rygning, alkohol, kost og motion, markant lavere end regionsgennemsnittet. Siden 2006 er der dog sket et markant fald i andelen af rygere og passive rygere. I forhold til forebyggelse er det værd at bemærke, at mange borgere ønsker en sundere sundhedsadfærd. Udviklingen i medlemstallet i Høje-Taastrup Kommunes idrætsforeninger følger i disse år tendensen på landsplan, der viser en stigning i antallet af medlemmer, dog med en stagnerende til let faldende tendens i Høje-Taastrup Kommune inden for de sidste par år. Der er generelt en tilbagegang i antal voksne, der dyrker idræt i forening. 9 577/708

Befolkning I dette afsnit beskrives en række demografiske og sociale faktorer, der tegner følgende overordnede billede af Høje-Taastrup Kommunes borgere. 2.1 Befolkningsudvikling Fra 2006 til 2011 er Høje-Taastrup Kommunes befolkning vokset med 1198 borgere. Pr. andet kvartal 2011 var der bosat 47.881 borgere i kommunen. Den udvikling forventes at fortsætte, så der også i de næste mange år samlet set bliver flere borgere i Høje-Taastrup Kommune. Der er en forventning om at 49.755 borgere vil være bosiddende i Høje-Taastrup Kommune i 2021 (Kilde: Danmarks Statistik). Nedenstående figur illustrerer udviklingen. Høje-Taastrup kommunes befolkningsprognose 2009 Figur 2.1.1 Høje-Taastrup Kommunes befolkningsprognose 2009, inkl. Boligbyggeri Befolkningsudviklingen er kendetegnet af, at der vil blive flere borgere på 60 år og derover. Figuren nedenfor viser, at aldersgruppen mellem 60 og 99 år vil udgøre en stigende andel af den samlede befolkning. Således vil der i 2021 være 12.501 personer mellem 60 og 90 år, mens der f.eks. i 2008 var 9.529 personer i denne aldersgruppe. Antallet af børn og unge i alderen 0-19 år er næsten stabilt, men der regnes fremadrettet med et svagt fald. Trods dette fald, viser prognoserne, at den del af befolkningen, der som oftest står udenfor arbejdsmarkedet, dvs. de 0-19-årige og de 60-99-årige, fremadrettet forventes at udgøre en større andel af den samlede befolkning. Samtidig forventes et fald i antallet af borgere i aldersgruppen 30-59-årige, som er den aldersgruppe, hvor der normalt er flest erhvervsaktive. Denne udvikling forventes at være den samme i Hovedstadsområdet som helhed. Aldersudviklingen betyder et større pres på Kommunes serviceydelser i fremtiden, fordi der vil være flere, der efterspørger kommunens serviceydelser, mens der vil være færre til at finansiere den efterspurgte service, idet skattegrundlaget bliver mindre. 10 578/708

Høje-Taastrup Kommunens befolkningsprognose 2009 Figur 2.1.2 Høje-Taastrup Kommunens befolkningsprognose 2009, inkl. Boligbyggeri. (Kilde: Planredegørelse for Høje-Taastrup Kommune 2009) 2.2 Indkomster Den gennemsnitlige årlige bruttoindkomst var i 2009 på 266.009 kr i Høje-Taastrup Kommune. Dette er 4.451 kr. mere end landsgennemsnittet på 261.558 kr. Fra 2003 til 2009 er den gennemsnitlige årlige bruttoindkomst i Høje-Taastrup Kommunen steget med 35.264 kr. pr. person. I samme periode er stigningen for hele landet 38.706 kr. I procent svarer dette til en vækst på 15 pct. i kommunen, mens væksten for hele landet er på 17 pct. I samme periode viser det gennemsnitlige skattegrundlag ligeledes en stigning. For kommunen er denne stigning på 5.626 kr. pr. person, mens den for hele landet er 6.437 kr. Således er væksten i det gennemsnitlige skattegrundlag for kommunen på ca. 8 pct., mens den for hele landet er på ca. 10 pct. Kilde: Statistikbanken, INDKP 1 og INDKP 5. Det har ikke været muligt at fremskaffe nyere data end de ovenfor benyttede, hvorfor effekterne af finanskrisen på dette område desværre ikke kan belyses. 2.3 Herkomst og etnicitet I 2011 udgøres Høje-Taastrup Kommunes borgere af 21,5 pct. indvandrere og efterkommere. Dette tal var i 2008 på 19.5 pct. Til sammenligning var andelen i Regionen i 2008 på 15 pct. og i 2011 på 16 pct. Kommunen har således en forholdsvis høj andel af indvandrere og efterkommere, og har også siden 2008 oplevet en større stigning end i Regionen. (Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger). Med hensyn til andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund, så havde ca. 14 pct. at borgerne i Høje-Taastrup Kommune i 2010 ikke-vestlig baggrund. I Regionen var tallet 9 pct. (Kilde: Sundhedsprofil for region og kommuner 2010). I 2009 havde borgerne med ikke-vestlig baggrund en beskæftigelsesfrekvens (andelen af befolkningen mellem 16-66 år, der er i beskæftigelse) på 63,2 pct. Til sammenligning var den i hele landet på 59,1 pct. Til trods for at kommunen har en forholdsvis høj beskæftigelsesfrekvens for borgere med ikke-vestlig baggrund, er der stadig lang vej til at denne gruppe borgere kan matche beskæftigelsesfrekvensen for borgere med dansk baggrund, som i 2009 var på 77,3 pct. (Jobindsats.dk samt egne beregninger) 2.4 Uddannelse I 2010 havde 35 pct. af uddannede borgerne i Høje-Taastrup Kommune grundskolen som højeste uddannelsesniveau. 34,5 pct. havde erhvervsuddannelse og 9,5 pct. havde mellemlange videregående uddannelse. Dette er kommunens tre største uddannelsesgrupper. Sammenlignes 11 579/708

Kommunen med Region Hovedstaden og landsgennemsnittet kan det fremhæves, at markant flere har en erhvervsuddannelse, mens en markant mindre andel har en lang videregående uddannelse. Endvidere kan udledes at en mindre andel har en gymnasieuddannelse, og at langt flere kun har grundskolen som højeste uddannelsesniveau. Andelen af befolkningens højeste uddannelsesniveau 2010 Figur 2.4.1 Andelen af befolkningens højeste uddannelsesniveau 2010 tabel forefindes i bilag. (Kilde: Egne beregner på baggrund af data fra Statistikbanken.dk) Sammenlignes Høje-Taastrup Kommune med omkring liggende kommuner, herunder Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Rødovre ses de samme tendenser (Kilde: Rapport: Befolkning, uddannelse og Arbejdsmarked på Vestegnen). 12 580/708

Ser man på udviklingen fra 2006 til 2010 på kommune, region og lands niveau er der ikke tale om nævneværdige udsving udviklingen i Høje-Taastrup ligner med andre ord den udvikling, der har været i Region Hovedstaden og i resten af landet. Andelen af befolkningens højeste uddannelsesniveau 2006 og 2010 Figur 2.4.2 Andelen af befolkningens højeste uddannelsesniveau 2006 og 2010 tabel forefindes i bilag. (Kilde: Egne beregner på baggrund af data fra Statistikbanken.dk) Ungdomsuddannelse 77 pct. af alle unge (16-24 år) i Høje-Taastrup Kommune er gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse pr. april 2011, hvilket er en stigning på ca. 2 pct. siden 2010. Til sammenligning ligger procentsatsen i de andre kommuner under UU-Vestegnen i 2011 mellem 79 og 81 pct. Høje-Taastrup har dermed langt igen i forhold målsætningen om at 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I denne forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at en del af forklaringen på kommunens store udfordring på dette område, kan findes i det generelle lave uddannelsesniveau i kommunen, jf. ovenstående. Pr. april 2011 er 14 pct. af Høje-Taastrup Kommunes 16-24-årige i såkaldte forberedende udviklende aktiviteter (anden undervisning, arbejde, produktionsskole m.m.). Ca. 8 pct. figurerer under såkaldte midlertidige aktiviteter som først og fremmest dækker over under udredning, offentlig forsørgelse, aftjening af værnepligt og orlov/sygdom. (Kilde: UU-Vestegnen, UTA-tal for april 2011). Faglig udvikling i folkeskolen Fra 2005 til 2010 har der i Kommunen været en positiv udvikling i 1.-4. klasses elevers læseudvikling. Den postive udvikling i andelen af hurtigere og sikre læsere i Kommunen skal ses i sammenhæng med at læseresultaterne for elever i Høje-Taastrup Kommune endnu ikke er helt på højde med de øvrige kommuner, der sammenlignes med på området. Dog ses en større udvikling i andelen af hurtige og sikre læsere fra 2007-2009 set i forhold partnerskabskommunerne. (Kilde: Kvalitetsrapporten 2009-2010 for Høje-Taastrup Kommunes Skolevæsen.) Karaktergennemsnittet ved 9. klasses afgangsprøve i skoleåret 2009/2010 var med 6,1 i Høje-Taastrup Kommune lavere end landsgennemsnittet på 6,4 (omfatter alle skoletyper: Folkeskoler, frie grundskoler, kommunale ungdomsskoler med heldagsundervisning, efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler). (Kilde: Undervisningsministeriet og egne beregninger.) I forhold til de danskfaglige discipliner er der i Kommunen siden skoleåret 2008/2009 sket en positiv udvikling i karaktergennemsnittet inden for de fleste discipliner. Også i faget fysik/kemi ses en 13 581/708

positiv udvikling, mens der inden for fagområderne matematik og engelsk ses en negativ udvikling. (Kilde: Kvalitetsrapporten 2009-2010 for Høje-Taastrup Kommunes Skolevæsen.) 2.5 Ledige og indkomsterstattende ydelser 26. nov. 2013 Siden slutningen af 2008 har udviklingen på arbejdsmarkedet i Høje-Taastrup Kommune som i resten af landet vendt fra en positiv til en negativ udvikling. I nedenstående figur ses udviklingen fra 2005 til 2010 i antallet af kommunens borgere og fuldtidspersoner (antal helårsledige) på dagpenge og kontanthjælp for de to ydelsesgrupper. Antal personer og fuldtidspersoner på hhv. kontanthjælp og dagpenge i Høje-Taastrup Kommune Figur 2.5.1 Antal personer og fuldtidspersoner på hhv. kontanthjælp og dagpenge i Høje-Taastrup Kommune (Kilde: Jobindsats.dk) Nedenstående figur afspejler samme udviklingstendenser i Region Hovedstaden og Sjælland. Antal personer og fuldtidspersoner på hhv. kontanthjælp og dagpenge i Region Hovedstaden-Sjælland Figur 2.5.2 Antal personer og fuldtidspersoner på hhv. kontanthjælp og dagpenge i Region Hovedstaden-Sjælland (Kilde: Jobindsats.dk) 14 582/708

I Høje-Taastrup Kommune var der i juni 2011 1.321 ledige på a-dagpenge og 534 såkaldte jobklare (ledige borgere, der vurderes til inden for 3 måneder at kunne tage et arbejde/være raskmeldt, der gør at borgeren er i stand til at forsørge sig selv ) kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere. Sammenlignes med samme måned året før ses en stigning på hhv. 1 og 2 pct. for de to grupper. Ser man på den såkaldte arbejdskraftreserve arbejdsmarkedsparate ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed var den i juni 2011 på 1.465 borgere, hvilket er en stigning på 2 procent i forhold til juni 2010. Kilde: Resultatoversigt, Jobindsats.dk. Det forventes at den negative udvikling vil fortsætte i 2011 dog mere afdæmpet. Det skal dog fremhæves, at der er trods en stigende ledighed og faldende efterspørgsel på arbejdskraft stadig er en stor jobomsætningen på arbejdsmarkedet. Således beskæftiges langt størstedelen af de ny ledige også i Kommunen inden en fjerde måneds ledighed starter. Indkomsterstattende ydelser De seneste års stigende arbejdsløshed betyder også en stigning i antallet af borgere på indkomsterstattende/forsørgelses ydelser. I juni 2011 var der i alt 5.803 borgere i kommunen på indkomsterstattende ydelser. I forhold til samme måned året før er der tale om et fald på 1 pct. Tilbage i januar 2011 var der i alt 5.928, i januar 2009 var i alt 4.835 og i juli 2008 var 4.346. I og med at ledigheden forventes at stige yderligere om end mindre markant, kan der også fremover forventes i en stigning i antallet af kommunalt offentligt forsørgede i Kommunen. Ud over ledige har der også været en svag stigning i antallet af borgere på førtidspension, hvilket kan forklares med at tilgangen til førtidspension er større end afgangen. Således var der i januar 2011 2.018 på førtidspension, mens der i januar 2009 var 1.988. I nedenstående tabel og figur ses fordelingen af fuldtidspersoner på indkomsterstattende ydelser for juni 2011. Antal fuldtidspersoner i ydelsesgrupper, juni 2011 Figur 2.5.3 Antal fuldtidspersoner i ydelsesgrupper, juni 2011 (Kilde: Resultatoversigt, juni 2011, Jobindsats.dk) 2.6 Sundhed Sundhed og helbred er ikke entydig og kan måles på flere forskellige måder. Der er i følgende afsnit udvalgt en række oplysninger, som gerne skulle tegne et overordnet billede af sundheden i Kommunen. Oplysningerne stammer fra Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2010, som er 15 583/708

bearbejdede data indsamlet via spørgeskemaundersøgelser. De bearbejdede data er repræsentative for kommunens og regionens borgere over 16 år. Generelt helbred Borgernes vurdering af eget helbred kan være en indikator for sundhedstilstanden HTK (pct.) Regionsgennemsnit (pct.) Borgere i HTK (16 år og opefter) Ændring siden 2006 (25-79 årige) Selvvurderet helbred Mindre godt eller dårligt selvvurderet 17 15 6.100-2,5 helbred Dårligt fysisk helbred 11 10 3.800-3,1 Dårligt mentalt helbred 11 10 3.500-1,3 Stress Højt stressniveau 21 19 7.700-2,4 Sygefravær Mere en 25 dages sygefravær det seneste 5,9 5,1 1.100 år Overvægt Moderat overvægt 35 30 12.700-0,7 Svær overvægt 16 11 5.900 3,9 Tabel: Det generelle helbred hos borgerne i Høje-Taastrup Kommune Tabel 2.6.1 Det generelle helbred hos borgerne i Høje-Taastrup Kommune (Kilde: Sundhedsprofil for region og kommuner 2010) Sygelighed Andelen af borgere med kroniske sygdomme er stigende i Danmark. Denne stigning skyldes dels, at befolkningen bliver ældre, og dels en forbedret behandling, som bevirker at mange lever længere med deres kroniske sygdomme end tidligere. Med en andel på 5,9 pct. borgere, der har diabetes ligger Høje-Taastrup Kommune signifikant højere end gennemsnittet for regionen. Det samme gør sig gældende med andelen af borgere, der har leddegigt. Mht. KOL, slidgigt, rygsygdomme, allergi og hovedpine ligger Kommunen på niveau med gennemsnittet for regionen. 13 pct. af kommunens borgerne har mindst tre kroniske sygdomme. Tabel: Sygelighed hos borgerne i Høje-Taastrup Kommune HTK Regionsgennemsnit (pct.) (pct.) Borgere i HTK (16 år og opefter) Kroniske sygdomme Blodprop i hjertet 1,23 1,18 400 Diabetes 5,9 4,5 2.100 Kræft 2,9 2,3 1.000 Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) 4,2 4,3 1.500 Leddegigt 7,4 5,9 2.600 Slidgigt 19 18 6.800 Rygsygdomme 14 13 5.000 Allergi 27 26 9.600 Hovedpine 17 16 6.100 Mindst 3 kroniske sygdomme 13 12 4.700 Mindst 3 korniske sygdomme og et mindre godt/dårligt selvvurderet helbred 53 53 2.400 16 584/708

Tabel 2.6.2 Sygelighed hos borgerne i Høje-Taastrup Kommune (Kilde: Sundhedsprofil for region og kommuner 2010) Sundhedsadfærd Det er veldokumenteret, at sundhedsadfærd har stor betydning for at bevare et godt helbred og undgå eller udsætte udviklingen af kroniske sygdomme. Andelen af borgere, der følger anbefalingerne for rygning, alkohol, kost og motion er 12 pct., hvilket er markant lavere end 16 pct. for gennemsnittet for alle borgerne i regionen. Kommunens har det næststørste fald i Regionen siden 2006 i andelen af borgere, der ryger (6,8 pct.). Høje-Taastrup ligger med 22 pct. dog stadig over regionsgennemsnittet på 20 pct.. Også andelen af ikke-rygere der udsættes for passiv rygning er faldet markant i Kommunen. Ser man på borgernes alkoholvaner er der en andel på 24 pct. af borgerne, der har et risikabelt alkoholforbrug, 14 pct. viser tegn på alkoholafhængighed. Dette er under Regionsgennemsnittet, der er på hhv. 28 pct. og 17 pct. Sammenlignet med Regionen er status på kostvalg ringere i kommunen end i Regionen. Høje-Taastrup Kommunes andel af fysisk inaktive borgere er på 41 pct., hvor regionsgennemsnittet er 31 pct. Siden 2006 er der i kommunen sket en stigning på 5 pct. af borgere, der har over fire timers stillesiddende aktiviteter om dagen. For tabel med sundhedsadfærd blandt borgere i Høje-Taastrup Kommune se bilag til planredegørelsen. Forebyggelsespotentiale En stor del borgere ønsker en sundere sundhedsadfærd. Ca. halvdelen af dagligrygerne, der ønsker at holde op med at ryge, og af de borgere, der har et risikabelt alkoholforbrug, ønsker 24 pct. at nedsætte deres alkoholforbrug. Der er også et ønske om at spise sundere blandt de borgere, der har meget usunde kostvaner, og en stor andel borgere gerne være mere fysisk aktive. Endvidere ønsker en stor andel af borgerne sunde rammer i kommunen herunder alkoholforbud og forbud mod salg af usund mad i idrætsklubber og sportshaller. Hele 82 pct. af kommunens borgere ønsker et forbud mod salg af fast food på skoler, fritidsordninger og fritidsklubber. Andelen af borgere, der ønsker forbud mod salg af hhv. sodavand og slik/snack de samme steder er på hhv. 59 ptc. og 64 pct. For tabel med forebyggelsespotentiale hos borgere i Høje-Taastrup Kommune se bilag til planredegørelsen. 2.7 Fritid og Kultur Foreninger Der er i dag 122 godkendte foreninger, hvoraf de 85 er idrætsforeninger med ca. 16.000 medlemmer. Kommunen har i 2010 12 spejdergrupper med 731 medlemmer. Høje-Taastrup Kommune huser også 12 aftenskoler, 22 kulturelle foreninger (fx kunstforeninger og jazzklub) samt 8 øvrige foreninger (hestesport, skak, amatørteater, ungdomsforeninger, fiskeklubber mm.). 17 585/708

Ud over de godkendte folkeoplysende foreninger, som er beskrevet ovenfor, findes et ukendt antal foreninger, hvoraf mange bruger de tre kulturhuse og tre forsamlingshuse. Medlemsudviklingen I Høje-Taastrup er der de sidste 10 år sket en markant medlemsfremgang i idrætsforeningerne. Dette gælder for både børn og voksne. Den generelle stigning, som opleves i Høje-Taastrup Kommune, ses også på landsplan. Fra 2009-2010 er antallet af medlemmer i idrætsforeninger i Høje-Taastrup Kommune stagneret med en svagt faldende tendens. Især er der en tilbagegang i antal voksne, der dyrker idræt i forening. Nedenstående figur 2.7.1 viser, efter stikprøvekontrollen, at medlemsudviklingen fra 2009 til 2010 er stagnerende med en svag faldende tendens. Medlemsudviklingen i idrætsforeningerne med og uden stikprøvekontrol på 2009-1010 tal Figur 2.7.1 Medlemsudviklingen i idrætsforeningerne med og uden stikprøvekontrol på 2009-1010 tal (Kilde: Fritid & Kultur) I nedenstående tabel 2.5 vises udviklingen i kommunens godkendte foreninger og deres medlemmer. Tabellen viser, at der generelt er en fremgang af medlemmer i kommunens foreninger også selvom det først er for 2010 at de kulturelle foreninger, skal indberette deres medlemstal. Der er et lille fald i medlemstal i idræts- og øvrige foreninger fra 2009-2010. Tabellen viser, at der i 2010 er 122 godkendte foreninger i Høje-Taastrup Kommune mod 82 foreninger i 2008. Stigningen i idrætsforeninger skyldes dog ændring i metoden, hvorpå foreningsantallet opgøres. Medlemsudviklingen fra 2008 til 2010 Antal foreninger og medlemmer i Høje-Taastrup Kommune 2008 2009 2010 18 586/708

Medlemmer Foreninger Medlemmer Foreninger Medlemmer Forening er Idrætsforeninger 15.256 40 16.491 40 15.928 85 Spejderforeninger 618 14 671 14 731 12 Øvrige foreninger 879 10 993 12 876 13 Kulturelle foreninger - 18-19 1809 22 I alt 16.729 82 16.910 85 19.344 122 Tabel 2.7.2 Medlemsudviklingen fra 2008 til 2010 (Kilde: Fritid og Kultur) Note 1: Det er først fra 2010 at de Kulturelle foreninger skal indberette deres medlemstal til Fritid og Kultur. Note 2: Stigningen i idrætsforeninger skyldes ændringen i metoden hvorpå foreningsantallet opgøres. Hovedafdelinger betragtes således ikke længere som en forening, mens alle underafdelingerne opgøres som enkeltstående foreninger. 26. nov. 2013 Der er en meget klar overvægt af borgere i aldersgruppen 50-100 år, som benytter sig af de kulturtilbud, der er i kommunen. Det gælder i særlig grad for medlemmerne af de kulturelle foreninger. Boliger og byudvikling 3.1 Boliger Som ramme for hverdagen og udviklingen står byerne helt centralt. De tre stationsbyer Taastrup, Høje Taastrup og Hedehusene rummer rige muligheder for at fungere som centrale knudepunkter for det sociale og kulturelle liv, mens landsbyerne danner ramme om det traditionelle landsbymiljø. 19 587/708

Nedenstående kort viser Høje-Taastrup Kommune inddelt i fire områder; Nord, Vest, Midt-syd og Øst. Inddelingen centrerer sig omkring de fire byområder Sengeløse, Hedehusene, Høje Taastrup og Taastrup. Kort 3.1 Høje-Taastrup Kommune inddelt Nord, Vest, Midt-syd og Øst. Antal personer pr. bolig De fire områder, som kommunen er inddelt i, er præget af forskellige boliger. I område Vest, Hedehusene, er det primært parcelhuse samt etageboliger. Her er den gennemsnitlige husstandsstørrelsen på 2,48 personer. Område Nord, Sengeløse, består mest af parcelhuse og har næsten intet etagebyggeri. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er her 2,56 personer. I Høje Taastrup (område Midt-syd) og Taastrup (område Øst) er der hovedsageligt etageboliger, hvilket resulterer i mindre husstandsstørrelser på henholdsvis 2,18 og 2,16 personer. Med en gennemsnitlig husstandsstørrelse for kommunen på 2,26 personer i 2011 er husstandsstørrelsen samlet set steget siden 2007. Der bor derfor i gennemsnit flere personer i hver bolig i dag end for 4 år siden, hvor tallet lå på 1,97. Cirka halvdelen af husstandene i Høje Taastrup Kommune består i 2011 af par, heraf halvdelen af par med børn. Der er flest husstande med enlige uden børn, hvilket udgør lidt over 1/3 af samtlige husstande. Denne fordeling har ligget nogenlunde jævnt de sidste år. En overvejende del af bebyggelsestyperne i Høje Taastrup Kommune er etagebyggeri. Parcelhuse samt rækkehuse udgør ligeledes en betydende del, mens øvrige husstandstyper, såsom stuehuse til landbrugsejendomme, kollegier, døgninstitutioner samt anden helårsbeboelse, udgør en meget lille del. 20 588/708

3.2 Bosætning Høje-Taastrup Kommune har de sidste mange år oplevet en befolkningstilvækst, og denne tendens ventes at fortsætte. Udviklingen er kendetegnet af, at der vil blive flere borgere på 60 år og derover, mens der vil være et fald i antallet af borgere mellem 25-64 år. Det betyder, at borgernes servicebehov vil ændre sig, hvilket der skal tages hensyn til i planlægningen. Befolkningsfremskrivning 2010-2040 efter alder Figur 3.2.1 Befolkningsfremskrivning 2010-2040 efter alder (Kilde: Danmarks statistik, Statistikbanken) Faldet i antallet i den erhvervsaktive alder medfører et mindre skattegrundlag, mens der vil komme større pres på kommunens serviceydelser. Planlægningen skal der derfor tage højde for denne udvikling, og samtidig have fokus på at kunne tiltrække folk i den erhvervsaktive alder. Til- og fraflytning 21 589/708

Figur 3.2.2 Til- og fraflytning (Kilde: Danmarks statistik, Statistikbanken) Trods vækst i det samlede befolkningstal i Høje-Taastrup Kommune over de sidste 5 år, ses et fald i antallet af både til- og fraflyttere. Nettobevægelsen er faldende. Med målsætningen om at tiltrække flere ressourcestærke borgere i den erhvervsaktive alder, skal denne udvikling gerne vende, således at antallet af tilflyttere vokser i de kommende år. Den nye byudvikling i Hedehusene vil spille en central rolle i bestræbelserne på at tiltrække ressourcestærke borgere i den erhvervsaktive alder. Den nye bydel kommer desuden til at ligge i nærheden af Hedehusene station, hvilket dermed er i overensstemmelse med kommunens målsætninger om at bygge nye boliger og erhvervsbyggerier tæt på stationerne. Hvis byerne skal fungere som ramme om hverdagslivet er det desuden nødvendigt at være opmærksom på, at udviklingen i sammensætningen af befolkningen får betydning for boligbehovet, idet der bliver et øget behov for boliger, der er velegnede til ældre borgere. 3.3 Byudvikling Helhedsorienteret byfornyelse i Taastrup bymidte I perioden er der arbejdet med at afrunde og færdiggøre et større helhedsorienteret byfornyelsesprojekt i Taastrup bymidte. Siden starten af 2003 har der været en samlet indsats omkring Taastrup bymidte for at opnå et løft i bymidtens by- og handelsliv. Der er gennemført en trafikal renovering bestående af trafikomlægning og fornyelse af Taastrup Hovedgade samt parallelgaderne Østerparken og Vesterparken. Hovedgaden samt en række tilknyttede pladser og torve er gennemgribende renoveret, således pladserne nu kan rumme flere funktioner og fungere som base for forskellige arrangementer og byliv. Der er nedsat et facaderåd og vedtaget facaderegulativ for bymidten, og der er gennemført en række konkrete facaderenoveringer. Der arbejdes fortsat på planlægning og realisering af de sidste af de planlagte byggemuligheder. En vigtig del af projektet var at skabe rammer og traditioner for at bruge bymidten som mødested og rum for sociale aktiviteter. Eksempelvis på disse aktiviteter er: Farmers Market, sang og underholdning, julebal og en årlig kulturuge. Projektet er afrapporteret og afsluttet med udgangen af 2010. 22 590/708

Taastrup Bycenter Området omkring Taastrup Station er ligeledes under udvikling, for at skabe en bedre sammenhæng mellem stationsområdet og Taastrup Hovedgade. En ny busterminal etableres der vil forbedre forholdene for pendlere, og samtidig skabe plads til et nyt bycenter og torveplads. I området syd for jernbanen opføres et nyt bycenter. Bycenteret vil blive 11.000m2, heraf vil 7000m2 indeholde detailhandel mens den resterende del forbeholdes almene boliger samt boliger til udviklingshæmmede. Dette vil skabe flere boliger og arbejdspladser, og derved fordre mere liv og aktivitet i området. En torveplads foran bycentret vil danne et attraktivt og livligt areal med plads til cafe og ophold. Denne vil fungere som samlende element i byen og være indgangsportal til handelsgaden Taastrup Hovedgade. Der skabes bedre forhold for brugerne af den kollektive trafik ved etablering af realtidsinformation, bedre ventefaciliteter samt flere og bedre cykelparkeringspladser. Desuden vil selve Taastrup station samt de tilknyttede gangtunneller blive renoveret. Opførelse af Bycenter og ny busterminal forventes påbegyndt foråret 2012. Områdefornyelsen KulturRingen Høje-Taastrup Kommune fik i 2004 del i en pulje på 100mio kr. som regeringen stillede til rådighed for områdefornyelsesforsøg i problemramte områder i større byer. I samarbejde med borgere og lokale parter udarbejdede Høje Taastrup Kommune i 2005 et program for området Tåstrupgård og Selsmosen. Områdefornyelsen gennemførtes i 2005-2010 af et Kulturpartnerskab bestående af repræsentanter fra områdets boligforeninger, erhvervsliv, kulturinstitutioner og repræsentanter fra Byrådet. Kulturel udvikling var det bærende element i projektet, som har knyttet området tættere til Taastrup Bymidte. Projektet har skabt kulturelle oplevelser og aktiviteter for områdets beboere og for kommunens øvrige beboere. Taastrup Teater havde en central rolle i projektet. Det er en vigtig kulturinstitution for området, der tiltrækker publikum fra lokalområdet og regionalt, og teatret er en vigtig brik i at vise området ansigt udadtil. For at understøtte teatrets rolle og arbejde med at bryde de barrierer ned, der afholder især etniske minoriteter fra at bruge og opleve teateret, gennemførte Høje-Taastrup Kommune og Fonden Realdania i 2008 en gennemgribende ombygning af teatret. Ombygningen af Taastrup Teater har forbedret og udvidet teatrets funktioner og lukket teatret op mod omverdenen. Endvidere er den eksisterende plads foran teateret blevet bearbejdet til et smukt byrum. I 2009-2010 er der desuden etableret flere fodgængerovergange og lastbilsparkering er flyttet for at forbedre trafiksikkerheden. Ombygningen blev august 2010 nomineret af den internationale arkitektsammenslutning WAF i kategorien Verdens bedste ombygning. Mellem stationen og teatret er der etableret en stiforbindelse, der giver teatergæster og andre besøgende bedre mulighed for at orienterer sig i området. Regnvandsbassinet i Selsmosen er blevet udvidet for at undgå fremtidige oversvømmelser i området. Samtidig er der udarbejdet projekt med forskellige vandaktiviteter i Selsmosen, der skal skabe fokus på trivsel for byens borgere og danne et levende og aktivt område. Projektet er under realisering. Downtown Høje Taastrup Høje-Taastup Kommune og Danica Ejendomsselskab ApS samarbejder om et nyt, stort byudviklingsprojekt i Høje Taastrup by, kaldet Down Town En igangværende arkitektkonkurrence for området omkring Høje Taastrup Station, bykernen og indkøbscentret City2, skal give input til hvordan man kan binde byen bedre sammen, lette færdslen og give byggemuligheder i området. Et sammenhængende forløb med butikker, cafeer og grønne arealer skal samle byrummeneog givemuligheder for aktiviteter og oplevelser. I området omkring Blekinge Boulevard skal det nye bycentrum placeres. Blekinge Boulevard består i dag af to parallelle vejforløb, der skal omlægges til en samlet vej. Der skal planlægges ca. 15.000m2 ny bebyggelse med en bebyggelsesprocent på 189. Heraf vil en overvejende del benyttes til erhverv, der vil trække nye virksomheder til området og styrke Høje Taastrups erhvervsprofil. Det resterende vil fordeles mellem detailhandel, boliger og kulturinstitutioner, således der sikres liv og aktivitet på alle tider af døgnet. Projektet vil rumme mere plads til parkering samt opholdsarealer. Dette vil medføre en tæt og livlig bydel med en mangfoldighed af aktiviteter og 23 591/708

byfunktioner. Konkurrencen afsluttes medio oktober 2011, hvorefter arbejdet med plangrundlaget kan påbegyndes. Vision Gammelsø, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune vil i de kommende år skabe en ny bydel sydøst for Hedehusene Station, med fokus på bæredygtig byudvikling, og vil samtidig skabe fornyelse i Hedehusene by. Vision Gammelsø er visionen om det moderne liv tæt på både byen og naturen. Her skal borgerne kunne udfolde sig i en by med spændende arkitektur, bæredygtighed i centrum, flere forskellige boligtyper med muligheder for alle og en by, som inspirerer til det sunde, aktive liv på egen hånd og sammen med andre. Den nye bydels første etaper kommer til at rumme ca. 2500 boliger, der kan huse ca. 7500 beboere. Udviklingen af Gammelsø er i gang: fx er 2000 husstande blevet termograferet, og borgerne i Hedehusene har deltaget i udviklingen af byen gennem LYSLYD-projekter. Kommunen deltager 2010-2016 i EU-projektet ECO-Life og arbejder her på at kombinere energieffektiviseringer og bæredygtig energiforsyning på helt nye måder. Afhængig af konjunkturerne er det håbet at kunne begynde at bygge inden for de nærmeste år. Med tilskud fra Socialministeriets pulje til Områdefornyelse gennemføres der i 2011-2016 en række forskellige projekter for at forny Hedehusene bymidte. Områdefornyelsen er koncentreret omkring den centrale del af byen og skal skabe et attraktivt omdrejningspunkt for byens sociale, kulturelle og økonomiske liv, som kommer hele Hedehusene til gode. 24 592/708

Erhverv og beskæftigelse 4.1 Arbejdspladser og brancher Høje-Taastrup Kommune har ca. 28.000 arbejdspladser, og i foråret 2011 var der registret 5085 virksomheder. 24.000 af kommunens 48.000 borgere er erhvervsaktive, det vil sige kommunen har 4000 flere arbejdspladser end antallet af erhvervsaktive i kommunen. 17.000 af de erhvervsaktive borgere arbejder ikke i Høje-Taastrup Kommune, hvilket vil sige, at der er behov for 11.000 indpendlere til arbejdspladserne i kommunen. Forholdet mellem antal arbejdspladser i kommunen og antal erhvervsaktive borgere kan illustreres ved nedenstående figur: Forholdet mellem antal arbejdspladser og erhvervsaktive i Høje-Taastrup Kommune 24.000 Erhvervs-akti ve borgere 7.000 28.000 Arbejds-plads er i HTK 17.000 udpendlere 21.000 indpendlere Det regionale arbejdsmarked Figur 4.1.1 Forhol det melle m antal arbejd splads er og erhver vsakti ve i Høje- Taastr up Komm une Brancher i kommunen De brancher der har flest arbejdspladser i kommunen er offentlig virksomhed og personlige tjenester samt handel, finansiering og forretningsservice. I 2010 dækkede brancherne handel, finansiering og forretningsservice tilsammen 39 % af det samlede antal beskæftigede i Høje-Taastrup Kommune. Finansiering og forretningsservice dækkede 17 % i 2010, hvilket er en nedgang på 2 % i forhold til 2009. 25 593/708

Antal arbejdspladser i Høje-Taastrup Kommune fordelt på brancher Figur 4.1.2 Antal arbejdspladser i Høje-Taastrup Kommune fordelt på brancher (Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken) Servicebranchen havde i 2010 en andel af beskæftigede på 9 %, men transport og bygge og anlæg havde en andel på 8 % af de beskæftigede i Høje-Taastrup Kommune. Andelen af de beskæftigede i industrien var 7 %, it-branchen 4 % og forskning og udvikling 2 %. Der er kun meget få beskæftigede inden for Energi- og vandforsyningsbranchen samt landbrug og skovbrug. Antallet af beskæftigede i branchen offentlig virksomhed og personlig service er steget i årene 2008-1010. For brancherne indenfor handel og finans er der sket en stigning i antal beskæftigede fra 2008-2009 mens tallet er stagneret eller faldet fra 2009 2010. For de fleste brancher været en generel afmatning eller stagnation i antallet af beskæftigede i perioden 2006-2010. Særligt brancherne industri, service og it har oplevet fald i antal beskæftigede i perioden 2006 2010. Høje-Taastrup Kommunes borgere fordelt efter branche 2010 26 594/708

Figur 4.1.3 Høje-Taastrup Kommunes borgere fordelt efter branche 2010 (Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken) Høje-Taastrup Kommunes egne borgere er hovedsageligt beskæftigede inden for brancherne; Offentlige og personlige tjenester samt handel, hotel og restauration, dette svarer til godt 50 % af de beskæftigede borgere. Ca. 20 % af kommunens beskæftigede borgere arbejder i brancherne; Finansiering og forretningsservice samt anden service, mens eksempelvis kun 0,9 % af befolkningen er beskæftigede inden for forskning og udvikling. Beskæftigede i Høje-Taastrup Kommune fordelt efter beskæftigelsesmæssig status Figur 4.1.4 Beskæftigede i Høje-Taastrup Kommune fordelt efter beskæftigelsesmæssig status. (Kilde: DS, Statistikbanken) 27 595/708

Den største gruppe af beskæftigede udgøres af lønmodtagerne på grundniveau, der siden 2007 har udgjort ca. 38 % af de beskæftigede. Gruppen har oplevet et mindre fald fra 2007-2010 på 474 personer. Gruppen af lønmodtagere på mellemniveau er blevet større siden 2007, men har oplevet et mindre fald fra 2009 til 2010 på 232 personer. Gruppen af lønmodtagere på højeste niveau udgør en ret stabil andel af de beskæftigede i perioden på omkring 10 %, hvilket dog er en mindre andel end i 2004. Toplederne har fra 2004 til 2007 udgjort ca. 3,5 % af det samlede antal beskæftigede, mens andelen fra 2007-2010 er faldet til ca. 2 %. Andelen af selvstændige ligger på ca. 5 % af det samlede antal beskæftigede. Antallet af selvstændige har ikke ændret sig væsentligt i perioden. Erhvervsudvikling i regionalt perspektiv Samlet set har der været en betydelig vækst i antal arbejdspladser i Hovedstadsregionen årene fra 1994-2006 på i alt 10 %. Tendensen med vækst i antallet af arbejdspladser i Høje-Taastrup Kommune følger den regionale udvikling. Væksten i regionen har i denne periode været kraftigere end i landet som helhed og kraftigere end i Østjylland eller det øvrige Sjælland. Væksten har været relativt afbalanceret i regionen som helhed, hvor alle egne har oplevet fremgang i antal arbejdspladser. De seneste 4 år har der været tilbagegang i antallet af arbejdspladser i regionen. Tilbagegangen har været kraftigere end i resten af landet. Vækstbranchen forretningsservice som samlet har haft en vækst i regionen på 57.000 arbejdspladser eller 70 % i perioden 1994-2006, har tabt pusten i Hovedstadsområdet, mens den er fortsat med at vokse i Østjylland. Vækstraten indenfor Finans i årene 1994-2006 var i Høje-Taastrup Kommune på 20.8, Hovedstadsområdet som helhed 42,9. 4.2 Erhvervsbyggeri Erhvervsbyggeriet har betydning for virksomheders lyst til og mulighed for at lokalisere sig i Høje-Taastrup Kommune. Typen af erhvervsbyggeri, placeringen og byggeriets alder spiller en rolle for, hvor attraktivt det er for en virksomhed at lokalisere sig i kommunen. I Høje-Taastrup Kommune var der i 2006 i alt 1.586.000 etagemeter erhvervsbyggeri, hvoraf de 238.961 etagemeter er opført i perioden 1994-2005. Af disse blev de 95.114 etagemeter opført i perioden 2002-2005. Til sammenligning blev der i næsten samme periode fra 1994-2006 bygget 510.000 etagemeter erhvervsbyggeri om året i Hovedstadsregionen. Dette byggeri har været fordelt relativt jævnt i hele regionen, og Høje-Taastrup Kommune har også haft del heri. Byggeaktiviteten for erhvervsbyggeriet har især været høj omkring årtusindskiftet, hvorefter der er sket en betydelig afmatning. Således udgør de seneste 12 års byggeri 17 % af bygningsmassen i regionen, mens andelen i Høje-Taastrup Kommune udgør 15 %. Det er lidt mere end Vestegnen som helhed, hvor de seneste 12 års byggeri udgør 13 % af bygningsmassen. Det forholdsvis nye erhvervsbyggeri i Høje-Taastrup Kommune kan ses som en styrke, idet det forstærker muligheden for at tiltrække og fastholde erhverv i forholdsvis nye bygninger Byggeriet af offentlige institutioner også i de sidste 12 år udgør 14 % af det samlede byggeri i regionen. For Vestegnen er andelen lidt lavere med 12 %. I Høje-Taastrup Kommune udgjorde det offentlige byggeri i perioden 13 %. I forhold til erhvervsbyggeri og byggeri af offentlige institutioner ligger Høje-Taastrup Kommune dermed på niveau med Hovedstadsregionen og også med Vestegnen som helhed. Kontorbyggeriet har derimod i Høje-Taastrup Kommune i perioden 1994-2005 udgjort en andel på 10 % af erhvervsbyggeriet, hvilket er markant lavere end for Hovedstadsregionen som helhed, hvor kontorbyggeriet i perioden udgjorde 30 % af erhvervsbyggeriet. På Vestegnen var andelen af kontorbyggeri omkring 17 %, så også i forhold hertil ligger andelen af kontorbyggeri i Høje-Taastrup Kommune lavt. I årene 1993-2004 er der opført 3 større kontorbyggerier over 1500 etagemeter i Høje-Taastrup med et samlet antal etagemeter på 19.212. 2 af de 3 kontorbyggerier ligger indenfor 600 meter fra 28 596/708

nærmeste station. I samme periode var det samlede kontorbyggeri i kommunen på 24.130 etagemeter. For mindre kontorbyggerier under 1500 etagemeter er der i samme periode opført 6 byggerier på i alt 4.918 etagemeter. 4 af disse ligger i større afstand end 1000 m fra nærmeste station. På Vestegnen er der i Glostrup (72.984 etm.) og Brøndby (32.545 etm.) kommuner med henholdsvis 72.984 etagemeter og 32.545 etagemeter i samme periode opført flere kontorbyggerier end i Høje-Taastrup Kommune. Den generelle tendens er, at der har været en klar overvægt af kontorbyggeri i de centrale dele af det storkøbenhavnske område, og relativt lidt i kommunerne udenfor. Københavns kommune alene tegner sig for halvdelen af det samlede kontorbyggeri. Kontorbyggeriet er kun i begrænset omfang opført stationsnært. Kun 40 % ligger indenfor 600 m. afstand fra stationerne. 4.3 Detailhandel Følgende status for detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune er hentet fra Detailhandelsanalysen, som kommunen fik foretaget i 2009. Generelt er der i Høje-Taastrup Kommune en god lokalforsyning med dagligvarer. Handel med dagligvarer og udvalgsvarer i Høje Taastrup har betydning i hele kommunen og desuden betydning i Ishøj, Greve, Roskilde og Albertslund kommuner. Uden for dette område vurderes det, at Høje Taastrup har væsentlig mindre betydning, men centrets (City 2) størrelse indebærer, at der er en vis betydning også i et markedsområde, der ligger udenfor det ovennævnte. Høje Taastrup har væsentlig konkurrence fra udvidelsen af Hundige storcenter og fremtidigt detailhandelsområdet ved IKEA i Gentofte. Det er væsentligt, at kommunen sikrer, at forbrugerne har attraktive indkøbsforhold, relativt tæt på hvor de bor. Det er ligeledes væsentligt, at man i planlægningen tilfører detailhandelen mulighed for en dynamisk udvikling, hvor der er plads til nye butikker og koncepter, der alt andet lige vil være med til at give forbrugerne de bedste indkøbsmuligheder Frem til 2021 ventes det, at forbruget i Høje-Taastrup kommune vil stige med ca. 6 % for så vidt angår dagligvarer og med ca. 21 % for udvalgsvarer. Forventningen på dagligvareområdet skal ses i lyset af forventningen om en meget begrænset stigning i forbruget af dagligvarer pr. person samt forventningen om en stigning i indbyggertallet med omkring 3 % i kommunen (Gammelsø) frem til 2021. Flere oplysninger om detailhandlen i Høje-Taastrup Kommune (kommunens detailhandelsanalyse 2009) kan ses i bilag til planredegørelsen. 4.4 Klima og bæredygtig udvikling Værktøjer til fremme af bæredygtig vækst i Høje-Taastrup Kommune er blandt andet kommuneplanen og klimaplanen. Følgende redegøres for de principper og indsatser, som planerne håndterer. Kommuneplanen som redskab til bæredygtig udvikling Kommuneplanen kan i et vist omfang anvendes som redskab til at fremme en bæredygtig udvikling. Planen kan efter reglerne i planloven lægge rammerne for fremtidige byggerier og anlæg, samt for anvendelsen af by- og landområder. På den måde kan der planlægges med bæredygtigt sigte. Eksempler på hvilke virkemidler kommunen som kommuneplanmyndighed benytter for at fremme en bæredygtig udvikling er: 29 597/708

Stationstæthed og byfortætning Styrkelse af bylivet gennem udvikling af bymidterne og koncentrering af handelslivet i bymidterne Grønne områder i byerne til aktivitet og rekreation samt levested for flora og fauna Stisystemer og indretning af vejene, så det giver mulighed for bl.a cykeltransport, samt rekreation Styrkelse af den kollektive transport gennem udvikling af de stationsnære områder Udpegning af blandt andet naturområder, rekreative områder og spredningskorridorer Retningslinjer for afvejning af øvrige arealinteresser i det åbne land, f.eks. kulturhistoriske og landskabelige interesser Kommunens andre roller som driftsherre, grundejer, serviceleverandør, miljømyndighed med videre giver en række andre muligheder for at fremme en bæredygtig udvikling. Disse er ikke nærmere beskrevet her. Status på Klimaindsatsen i Høje-Taastrup Kommune I Udviklingsstrategierne for Høje-Taastrup Kommune 2010-2022 fremgår det, at Høje-Taastrup Kommune skal arbejde bredt for en bæredygtig udvikling. Det skal være et sundt sted at være. I 2008 blev det således vedtaget, at Høje-Taastrup Kommune skal reducere brugen af fossile energikilder, øge anvendelsen af vedvarende energi og være CO2-neutral. Det er en ambitiøs målsætning, som kommunen siden via konkrete handlinger er og bliver anerkendt for. Målsætningen understøttes af en konkret handlingsorienteret Klimaplan 2009-2013, hvor en lang række initiativer sikrer, at energiforbruget og CO2-udledningen reduceres i perioden. Status 2010 Med udgangspunkt i en baseline for 2008 er energiforbruget og CO2-udledningen kortlagt og fulgt op med opgørelser for 2009 og 2010. Selve datagrundlaget er løbende blevet forfinet og skal fortsat forfines, for at give det bedst mulige grundlag for at dokumentere resultaterne af indsatsen. Høje-Taastrup Kommune har forpligtet sig til at reducere energiforbruget og CO2-udledningen med 2 % om året i alt 10 % frem mod 2013. Det kan forventes, at vi når fint i mål for så vidt angår kommunen som virksomhed. For kommunen som helhed er der udfordringer i at nå målene, men inertien er også stor i at få borgere, virksomheder og andre parter til at finde sammen om de nødvendige løsninger. Der er dog god sandsynlighed for, at vi når i mål med en 10 % reduktion i 2013 i forhold til 2008. Kommunen som virksomhed Konkret er der i kommunen som virksomhed igangsat projekter svarende til 73 mio. kr. i rene energibesparelser (ESCO). Hertil kommer der et antal projekter, fx enten er eller vil 27 daginstitutioner blive energirenoveret til passivhus niveau i samme periode. Nybyggeri bliver opført i høj energiklasse, fx daginstitutionen Elverhuset er opført som passivhus. En lang række øvrige initiativer er planlagt gennemført. Blandt andet er det netop besluttet at indkøbe en elbil til kommunen, så medarbejdere kan være klar til det kommende skift. Det graddage korrigerede energiforbrug for 2010 i kommunen som virksomhed er forbedret (reduceret) med 7 % i forhold til 2008. Vi er godt på vej til at nå målet for 2013. Det kan forventes, at vi med de nuværende initiativer opnår en reduktion på op mod 29 % i 2013 i forhold til 2008. 30 598/708

Kommunen som virksomhed 2008-2010 (forbrug af varme) Figur 4.4.1 Kommunen som virksomhed 2008-2010 (forbrug af varme) (Kilde: Teknik- og Miljø) Kommunen som helhed Der er igangsat store og væsentlige initiativer til at understøtte målopfyldelsen. Fra 2010-2015 gennemføres et stort EU-støttet projekt omkring udviklingen af Gammelsø-området samt projekter i i Hedehusene-/Fløng-området. Projektet tilfører ud over viden, erfaringer og opmærksomhed - et støttebeløb på godt 40 mio. kr. over de 6 år projektet forløber. Et andet vigtigt projekt-område, er strategisk energiplanlægning, som endnu ikke er startet fuldt op. De seneste 3 år er der arbejdet med at sikre markant udbygning af fjernvarme i kommunen. Potentialet for udbygning svarer til en investering på ca. 400-600 mio. kr. i perioden 2012-2016 i form af konvertering af olie- og naturgas til opvarmning. Investeringen vil medvirke til at gøre os uafhængige af fossile brændsler og reducere CO2-udledningen. I løbet af 2008-2010 er der gennemført konverteringsprojekter svarende til ca. 50-75 mio. kr. Der er en lang række andre initiativer i gang: Elbiler til borgerne (test-en-elbil), klimapakker til energirenovering til boligejerne, partnerskab og samarbejde med Center for Energibesparelser, DONG Energy og Høje Taastrup Fjernvarme om realisering af energibesparelser hos private, virksomheder og boligforeninger, med meget mere. Resultaterne af indsatsen i kommunen som helhed ses endnu ikke så tydeligt i de graddage korrigerede energiforbrug og CO2-beregninger. En væsentlig forklaring er, at initiativerne endnu ikke er implementeret fuldt ud. 31 599/708

Kommunen som helhed, CO2 udledning Figur 4.4.2 Kommunen som helhed, CO2 udledning (Kilde: Teknik og Miljø) Høje-Taastrup Kommune & Energistrategi 2050 Fremadrettet vil Høje-Taastrup Kommune forventeligt skulle regne med at bidrage til at realisere Energistrategi 2050, som blev vedtaget i foråret 2011. Målsætningen er, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050. Det kán lade sig gøre, men fordrer, at klimaindsatsen også i Høje-Taastrup gentænkes. Der er sket et markant løft i Høje-Taastrup Kommune i 2011 i forhold til 2008, men status for 2010, giver også et fingerpeg om, at der er behov for at gøre endnu mere. Er Høje-Taastrup Kommune klimaparat? Klimaet ændrer sig i disse år. Høje-Taastrup Kommune er i det store og hele forskånet for oversvømmelser og vand i kældre, men vil det ændre sig? Oversvømmelsesproblemer i Selsmosen er håndteret, men er der flere potentielle risici, som skal evalueres? Det er relevant at overveje om Høje-Taastrup Kommune er dækket ind med de nuværende indsatser på klimatilpasningsområdet. En indledende screening kan afdække dette. Administrationen planlægger at gennemføre en sådan screening i løbet af 2011/12. 32 600/708

Trafik og pendling 5.1 Pendling til og fra Høje-Taastrup Kommune Den gennemsnitlige pendlingsafstand for borgere i Høje-Taastrup kommune er i perioden 2006-2009 steget fra 15,1 til 15, 5 km, jf fig. 5.1. Det svarer til tendensen for hele landet, hvor stigningen dog har været lidt mere markant. For Region Hovedstaden er der også en lille stigning i den gennemsnitlige pendlerafstand, som gennemsnitligt var på 14,5 i 2009. Gennemsnitlig pendlingsafstand efter bopælsområde. Figur 5.1.1 Gennemsnitlig pendlingsafstand efter bopælsområde. (Kilde: DS, Statistikbanken) Pendling i Hovedstadsområdet som helhed går i alle retninger, dvs. både ind og ud af Hovedstadsområdet, samt på tværs i regionen. Den eneste undtagelse er pendling til og fra centralkommunerne. I de seneste 12 år er det alene den udgående pendling fra centralkommunerne, som er vokset, mens den indadgående pendling ikke er vokset. Dette på trods af, at der i centralkommunerne er opført flere arbejdspladser. I følge rapporten Regionale Udviklingstræk for Hovedstadsregionen 2007 hænger dette sammen med at centralkommunernes befolkning i samme periode har forskudt sig demografisk, så der nu er flere beboere i den erhvervsaktive alder i centralkommunerne end tidligere. 33 601/708

Pendling 5.2 Pendling i et regionalt perspektiv Figur 5.1.2 Pendling. (Kilde: DS, Statistikbanken) Der er flere personer, der pendler til Høje-Taastrup kommune for at arbejde end, der er personer, der pendler ud af kommunen, jf. fig.5.1.2. Det har været den generelle tendens de seneste 15 år. I perioden fra 2006-2008 har der været en stigning i antallet af udpendlere på 532 personer. I samme periode steg også antallet af udpendlere med i alt 321 personer. Sammenlignes væksten i indpendlingen med Københavns kommune i samme årrække, ligger Høje-Taastrup kommune ca 1 procentpoint lavere, mens Høje-Taastrup kommune i forhold til udpendlingen ligger ca. 3 procent lavere. Fra 2008-2009 opstår imidlertid et fald i antallet af arbejdspladser i kommunen på 4,5 %, mens også indpendlingen til kommunen falder med 5,5 %. Natbefolkningen og udpendlingen holder et nogenlunde stabilt niveau, med et fald på ca 1 %. En stor andel af indpendlingen til kommunen, skal ses i lyset af at Høje-Taastrup kommune i 2008 havde et positivt overskud af arbejdspladser (32.354) i forhold til antallet af bosatte beskæftigede (24.876) Kommunen er således nettoyder til det regionale arbejdsmarked med et arbejdsmarkedsoverskud på 30,1 % i 2008. Dette skal ses i i forhold til vestegnens overskud af arbejdspladser på 22 % i 2007, hvilket er det højeste arbejdsmarkedsoverskud i regionen som helhed. I 2007 havde Høje-Taastrup kommune 31.006 beskæftigede, mens der var 24.664 med bopæl i kommunen, der var beskæftigede. I 2007 var der således også et arbejdsmarked overskud, men kun på 25,7 %. I 2009 ses også et arbejdsmarkedsoverskud, men dette er nu på 26,3 % 5.2 Pendlingen i et regionalt perspektiv Det er nødvendigt at forstå pendlingen i Høje-Taastrup kommune i et regionalt perspektiv. Hovedparten af pendlingen sker internt i Hovedstadsregionen. Og ud- og indpendlingen er ikke markant forskellig, når man ser på regionens forskellige egne. Det betyder også, at man må opfatte Hovedstadsregionen som ét sammenhængende arbejdskraftmarked. Jo længere væk man bor fra Hovedstadens centrum, jo længere er ens daglige pendling. Undersøgelser viser, at sammenhængen i grove træk er lineær. Undersøgelser viser også, at jo længere væk fra centrum man bor, jo større del af transporten sker med bil. Høje-Taastrup ligger godt placeret i forhold til det trafikale net. Både privatbilisme, erhvervstransport og kollektiv trafik har gode tilgangsforhold. Dette er vigtigt for Høje-Taastrup, 34 602/708