Menneskerettigheder i Danmark Status maj 2012 Et sammendrag
Menneskerettigheder i Danmark Status maj 2012 Et sammendrag
Menneskerettigheder i Danmark Status Maj 2012 Et sammendrag Tilrettelæggelse: Jonas Christoffersen (ansv.), Christoffer Badse, Martin Futtrup, Sara Westengaard Guldagger, Rikke Frank Jørgensen og Peter Vedel Kessing. ISBN: 978-87-91836-51-0 Layout: Hedda Bank Tryk: Handy-Print 2012 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Strandgade 56 DK-1401 København K Tlf. 32 69 88 88 www.menneskeret.dk Institut for Menneskerettigheders publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger f.eks. store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Vi arbejder på at få flere tilgængelige pdf er og letlæste resumeer. Læs mere om tilgængelighed på www.menneskeret.dk
Indhold ET NYT OVERBLIK 4 Introduktion til menneskeretten 6 GENNEMFØRELSE af menneskeretten 8 ASYL 11 BØRN 14 DATABESKYTTELSE 17 FRIHEDSBERØVELSE 19 HANDICAP 22 KØN 24 MENNESKEHANDEL 27 RACE OG ETNISK OPRINDELSE 28 STATSBORGERSKAB 32 UDDANNELSE 35 UDVISNING OG UDLEVERING 37 YTRINGSFRIHED 39
ET NYT OVERBLIK Institut for Menneskerettigheder er Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution og har en særlig forpligtelse til at overvåge menneskerettighederne i Danmark. Instituttet har i mange år udgivet en statusrapport baseret på årets lovændringer, hørings svar og domme, men der er ikke tidligere lavet en bred gennemgang af menneskeretssituationen i Danmark. Der har med andre ord ikke været ét sted, hvor man kunne få et indtryk af menneskeretlige problemer, og som indeholdt fremadrettede anbefalinger. De fleste vil nok opleve menneske rettighedssituationen i Danmark som uproblematisk i forhold til mange andre lande. Det er også rigtigt, men arbejdet med menneskerettigheder er en løbende proces, og der er også i Danmark problemer og plads til forbedringer. Danmarks arbejde med menneske rettighederne kan blive mere målrettet og prioriteret. Instituttet gik derfor i 2011 i gang med at samle viden til en ny form for statusrapport. Arbejdet har udmøntet sig i en ny statusrapport med anbefalinger til tiltag, der vil kunne forbedre forholdene på en række områder. En statusrapport giver ikke og kan aldrig give et endeligt overblik, men det er vores håb, at den kan danne grundlag for en fornyet og forbedret dialog om menneskerettighederne i Danmark. Vi har i første omgang behandlet 13 emner: gennemførelse af menneskeretten, asyl, børn, databeskyttelse, frihedsberøvelse, handicap, køn, menneskehandel, race og etnisk oprindelse, statsborgerskab, uddannelse, udvisning/udlevering og ytringsfrihed. Disse emner vil løbende blive udbygget blandt andet på baggrund af de kommentarer, som instituttet modtager. Inden for kortere tid vil følgende emner blive behandlet: religion, retfærdig rettergang samt menneskerettigheder og erhverv. Senere vil andre emner komme til f.eks. familieliv, humanitær folkeret samt udenrigspolitik og menneskeret. 4
Denne publikation er et sammendrag af de 13 kapitler, der er offentliggjort. Sammendraget introducerer de enkelte emner og gengiver de vigtigste anbefalinger. På instituttets hjemmeside, www.menneskeret.dk/status, kan gennemgangen af emnerne, herunder samtlige anbefalinger, læses i deres fulde længde. At gøre status over menneskerettighederne i Danmark er en dynamisk proces, og som national menneskerettighedsinstitution vil instituttet gerne i dialog med omverdenen. Vi håber derfor at modtage forslag til emner og tilføjelser, der kan forbedre rapporten. Du kan skrive til os på statusrapport@menneskeret.dk. Status over menneskerettigheder i Danmark offentliggøres første gang i forbindelse med Institut for Menneskerettigheders 25-års jubilæum den 5. maj 2012. Vi håber, at den nye statusrapport vil bidrage til at styrke menneskerettighederne i Danmark. Jonas Christoffersen Direktør, dr.jur. 5
INTRODUKTION TIL MENNESKERETTEN Danmarks menneskeretlige forpligtelser Danmark har tilsluttet sig menneskeretlige forpligtelser både nationalt og internationalt. Nationalt er menneskerettighederne beskyttet af grundloven. Internationalt har Danmark indgået en lang række aftaler (konventioner/traktater) om beskyttelse af menneskerettigheder. Disse aftaler hører under forskellige organer, særligt FN, Europarådet og Den Europæiske Union. I det følgende opsummeres statusrapportens introduktion til menneskeretten. To former for rettigheder Der sondres i menneskeretten mellem civile og politiske rettigheder på den ene side og økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder på den anden side. Rettighederne er indbyrdes forbundne, men der er væsentlige forskelle på, hvordan de forskellige former for rettigheder gennemføres. Uanset hvilken type af rettigheder der er tale om, må der ikke diskrimineres. Ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og retten til en retfærdig rettergang er eksempler på civile og politiske rettigheder. Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder er f.eks. retten til sundhed og retten til en tilstrækkelig levefod. Fortolkning af menneskerettigheder Den internationale menneskeret er baseret på principper om, at statens indgreb i rettigheder skal være lovlige og forholdsmæssige. Der gælder desuden et legalitetsprincip og et proportionalitetsprincip. Legalitetskravet indebærer, at indgreb i de beskyttede rettigheder skal have grundlag i national ret, der skal være offentliggjort og rimelig forudsigelig. I proportionalitetsvurderingen indgår på den ene side hensynet til beskyttelsen af rettigheder og på den anden side hensynet til modstående interesser. Afvejningen beror på en juridisk vurdering af betydningen af de modstående interesser: Hvor vigtig er rettigheden, hvor alvorligt er indgrebet i individets rettighed, hvor vigtigt er det forfulgte formål/den modstående interesse, og hvor stor betydning har indgrebet for varetagelsen af formålet/den modstående interesse. Overvågning af menneskerettighederne Når en konvention eller en traktat er blevet vedtaget af en international organisation, f.eks. FN, skal organisationens medlemsstater beslutte, om de vil bindes af aftalen. Det sker, når de ratificerer aftalen. Herefter er staten forpligtet til at efterleve aftalens indhold i statens nationale lovgivning og praksis. Ratifikation betyder også, at statens borgere kan påberåbe sig aftalens bestemmelser over 6
for administrative myndigheder og domstole, hvis borgeren mener, at aftalens bestemmelser er blevet overtrådt. I FN-regi bliver der holdt øje med, at medlemsstaterne overholder de menneskeretlige forpligtelser, som de har påtaget sig. Det sker navnlig via komitéer knyttet til konventionerne og gennem den Universelle Periodiske Bedømmelse (UPR). Under Europarådet er der etableret flere overvågningsorganer, f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), som giver alle personer mulighed for at håndhæve deres rettigheder. I EU kaldes menneskerettigheder oftest for grundlæggende rettigheder. EU-domstolen og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder overvåger, at rettighederne bliver overholdt. Danmark beskytter, overvåger og håndhæver menneskerettighederne på flere niveauer. Enhver kan kræve, at de internationale aftaler, som Danmark har ratificeret, bliver overholdt af offentlige myndigheder. Og der kan rejses sag ved de danske domstole, hvis en eller flere bestemmelser i aftalerne er krænket. Dette gælder også krænkelser af menneskerettigheder, der følger af nationale love. Institut for Menneskerettigheder har til opgave at bidrage til at beskytte og fremme menneskerettighederne. Dette sker i samspil med de internationale kontrolmekanismer samt andre nationale overvågningsorganer. Læs den fulde tekst og samtlige anbefalinger på www.menneskeret.dk/status. 7
GENNEMFØRELSE af MENNESKERETTEN Der er en række områder, hvor gennemførelsen af menneskerettigheder i Danmark kan styrkes. I det følgende opsummeres statusrapportens temaer om gennemførelse af menneskeretten. Disse omhandler tiltrædelse af de menneske retlige aftaler, en menneskeretlig handlings plan, revision af grundloven, revision af ligebehandlingslovgivningen samt dommerudnævnelser til inter nationale domstole. Tiltrædelse af menneskeretlige aftaler International ret stiller ikke krav til, hvordan en konvention gennemføres i national ret, så længe staten loyalt efterlever konventionens bestemmelser. En konvention, som er inkorporeret i dansk ret, har en stærkere status end ikke-inkorporerede konventioner. Dette skyldes, at den ved lov er blevet gjort til en del af dansk ret. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) er den eneste internationale menneskerettighedskonvention, som Danmark har inkorporeret. Ud af FN s ni kernekonventioner om menneskerettigheder har Danmark ikke tiltrådt FN s konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungne forsvindinger og FN s konvention om beskyttelse af alle vandrende arbejdstagere og deres familier. Danmark har heller ikke tiltrådt de tillægsprotokoller, som indfører individuel klageadgang til henholdsvis Handicapkonventionen, konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder samt Børnekonventionen. Danmark har afvist at tiltræde Europarådets tillægsprotokol nr. 12 til EMRK, der indfører et generelt forbud mod diskrimination. Tiltræder protokol 12 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Tiltræder FN s konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungne forsvindinger og anerkender komitéen for tvungne forsvindingers kompetence til at behandle individuelle klager. Tiltræder de valgfrie protokoller til FN s Handicapkonvention, FN s Børnekonvention og FN s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder om individuel klageadgang Indfører protokol 13 og 14 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i inkorporeringsloven. Inkorporerer FN s menneskeretlige kernekonventioner i dansk ret. En menneskeretlig handlingsplan Verdenskonferencen om Menneskerettigheder (1993) opfordrede de enkelte stater til at udarbejde en menneskeretlig handlingsplan for 8
at styrke den nationale beskyttelse og udvikling af menneskerettigheder. Arbejdet med at fremme og beskytte menneskerettigheder i Danmark sker decentralt og involverer en lang række ministerier og andre offentlige myndigheder. Der foretages ikke en central koordinering, implementering og opfølgning på internationale anbefalinger. Som led i FN s Universelle Periodiske Bedømmelse af Danmark i 2011 blev det anbefalet, at Danmark udvikler og implementerer en national menneskeretlig handlingsplan, der kan skabe rammerne for en systematisk og omfattende indsats på området. Forslaget blev afvist af den tidligere regering, da det blev anset for unødvendigt i forhold til at sikre en effektiv menneskerettighedsbeskyttelse. Udarbejder en national handlingsplan for menneskerettigheder. Opretter et permanent tværministerielt udvalg til at koordinere gennemførelsen af handlingsplanen og følge op på internationale anbefalinger om menneskerettigheder. Udvikler nationale menneskerettighedsindikatorer. Foretager en årlig evaluering i Folketinget af menneskerettighedssituationen i Danmark. Revision af grundloven Der er intet internationalt krav om, at menneskeretlig beskyttelse skal være indarbejdet i grundloven. En grundlovssikret beskyttelse af menneskerettigheder vil imidlertid styrke den menneskeretlige beskyttelse i forhold til anden lovgivning. Grundlovens beskyttelsesniveau af grundlæggende rettigheder er forældet i forhold til udviklingen af moderne menneskerettighedsstandarder. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at grundloven yderst sjældent bliver citeret af danske myndigheder eller domstolene i sager om menneskerettigheder. En række grundlæggende menneskerettigheder eksisterer ikke i grundloven, såsom et generelt forbud mod diskrimination eller retten til en retfærdig rettergang., at Danmark: Reviderer grundlovens katalog af menneskerettigheder. Revision af ligebehandlingslovgivningen Ligebehandling er en grundlæggende menneskeret, som indgår i stort set alle menneskeretlige konventioner. EU-retten har haft særlig betydning for udformningen af den danske ligebehandlingslovgivning. Den gradvise inkorporering af EU s diskriminationsdirektiver har medført, at diskriminationsbeskyttelsen i Danmark er spredt over en række love, der regulerer forskellige aspekter af ligebehandling. Dette betyder i praksis, at den danske ligebehandlingslovgivning giver forskellig beskyttelse til forskellige grupper og derved varierer fra samfundsområde til samfundsområde. Det er tvivlsomt, om den danske ligebehandlingslovgivning i alle tilfælde lever op til Danmarks internationale forpligtelser. 9
, at Danmark: Reviderer den danske ligebehandlingslovgivning og udarbejder en samlet lov, som beskytter alle grupper mod diskrimination. Dommerudnævnelser til internationale domstole Menneskeretten indeholder ikke regler om, hvordan den nationale udvælgelse af kandidater til dommerstillingerne ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) eller EU-retten skal foregå. Europarådet har udarbejdet retningsgivende principper for indstilling af dommere til EMD. I Danmark udpeger regeringen dommere til nationale dommerembeder på baggrund af en indstilling fra et uafhængigt dommerudnævnelsesråd. Ved udpegelse af danske dommere til EMD og EU-domstolen vælger regeringen selv de kandidater, som indstilles., at Danmark: Udvider Dommerudnævnelsesrådet kompetence til også at omfatte indstilling af kandidater til EMD og EU-domstolen. Læs den fulde tekst og alle anbefalingerne på www.menneskeret.dk/status. 10
ASYL På asylområdet er der en række forhold, hvor Danmark kan forstærke indsatsen i forhold til at beskytte og fremme flygtninges og asylansøgeres rettigheder. I det følgende opsummeres statusrapportens temaer om asyl. Disse omhandler tilbagesendelse af asylansøgere til et andet EU-land efter Dublin-forordningen, de særlige forhold for uledsagede mindreårige asylansøgere, straf til flygtninge, der rejser ind på falske papirer, samt frihedsberøvelse af sårbare asylansøgere. Dublin-proceduren Menneskerettens torturforbud indebærer, at et land ikke må udsende en asylansøger til lande, hvor der er en reel risiko for, at vedkommende kan blive udsat for dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Desuden indebærer menneskeretten, at enhver skal have adgang til at få prøvet rimeligt begrundede klager om krænkelse af torturforbuddet ved en uafhængig og upartisk instans. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslog ved en dom af 23. januar 2011, at det var et brud på menneskeretten at sende asylansøgere tilbage til Grækenland på grund af det mangelfulde asylsystem i landet. Dommen aktualiserer behovet for at tydeliggøre de danske regler og praksis på området. Ændrer udlændingeloven, så en klage over en afgørelse om at tilbagesende en asylansøger til et andet EU-land efter Dublin-forordningen kan tillægges opsættende virkning. Ændrer udlændingeloven, så det fremgår udtrykkeligt, at Danmark behandler en asylansøgning, hvis det må antages, at en asylansøger ved at blive sendt tilbage til et andet EU-land risikerer behandling i strid med torturforbuddet. Overvejer, hvordan Danmark kan råde bod på de krænkelser, der har fundet sted i sager, hvor asylansøgere forud for den 23. januar 2011 er blevet tilbagesendt til Grækenland efter Dublin-forordningen. Uledsagede mindreårige asylansøgere Børnekonventionens princip om barnets bedste interesse (tarv) er retningsgivende for staters håndtering af mindreårige asylansøgere. Desuden har UNHCR og FN s Børnekomité fremsat en række anbefalinger på området. I Danmark får uledsagede mindreårige asylansøgere først behandlet deres asylansøgning, når de er modne nok til at gennemgå en almindelig asylsagsproces. I den mellemliggende periode vil de i nogle tilfælde kunne få opholdstilladelse som 11
uledsaget mindreårig. I andre tilfælde vil de være i et retligt tomrum. En opholdstilladelse som uledsaget mindreårig bortfalder som udgangspunkt, når den mindreårige fylder 18 år. En del uledsagede mindreårige forsvinder fra Danmark, inden deres sag er afsluttet. Iværksætter en undersøgelse af uledsagede mindreårige asylansøgeres forsvinden og overvejer, om der er grundlag for særlige initiativer med henblik på at forebygge disse forsvindinger. Ændrer udlændingeloven, så det fremgår udtrykkeligt, at myndighederne i sager om opholdstilladelse som uledsaget mindreårig skal vurdere som et primært hensyn, hvad der er i barnets bedste interesse, samt at myndighederne i den forbindelse skal høre barnet og inddrage den fornødne faglige ekspertise. Fastsætter en klar retlig status, herunder opholdsstatus, for de uledsagede mindreårige asylansøgere, som ikke bliver vurderet til at være modne til at gennemgå en asylsagsbehandling, men samtidig ikke kan meddeles opholdstilladelse som uledsaget mindreårig. Straf for flygtninges indrejse med falske papirer Efter Flygtningekonventionen må en flygtning ikke straffes for at rejse ind med falske identitetspapirer, hvis han/hun umiddelbart efter sin indrejse søger asyl. Menneskerettens diskriminationsforbud indebærer også, at stater ikke må diskriminere mellem borgere i forhold til deres rettigheder. I de seneste år har der været rejst spørgsmål til den danske praksis med at strafforfølge asylansøgere, der rejser ind i Danmark med falske dokumenter. Efter Rigsadvokatens nylige retningslinjer skal en udlænding, der rejser ind på falske papirer og søger asyl, ikke strafforfølges, hvis vedkommende får opholdstilladelse som konventionsflygtning. Men hvis udlændingen får opholdstilladelse som flygtning med beskyttelsesstatus, sker der som udgangspunkt strafforfølgning. Retningslinjerne gælder både børn og voksne. Overvejer, om denne forskelsbehandling mellem asylansøgere, der får opholdstilladelse som konventionsflygtning, og asylansøgere, der får opholdstilladelse som flygtning med beskyttelsesstatus, er i overensstemmelse med menneskerettens diskriminationsforbud. Frihedsberøvelse af sårbare asylansøgere Menneskeretten indebærer blandt andet, at staten ved frihedsberøvelse skal tage særligt hensyn til sårbare personer. Børn bør kun frihedsberøves som en sidste udvej. I Danmark bliver fysisk og psykisk sårbare asylansøgere placeret i institutionen Ellebæk (Kriminalforsorgens lukkede fængsel for frihedsberøvede udlændinge) på linje med andre asylansøgere. Desuden er asylansøgerbørn i en række tilfælde blevet frihedsberøvet i Ellebæk. 12
Søger at begrænse frihedsberøvelse af børn samt fysisk og psykisk sårbare asylansøgere. Indfører en obligatorisk helbreds undersøgelse af de asylansøgere, som politiet har til hensigt at frihedsberøve, og at læger, psykologer m.fl. inddrages i den forbindelse. Overvåger praksis for frihedsberøvelse af asylansøgere i Ellebæk løbende og indfører registrering og dataindsamling på området. Læs den fulde tekst og alle anbefalinger på www.menneskeret.dk/status. 13
BØRN På børneområdet er der behov for nye indsatser i forhold til barnets rettigheder. I det følgende opsummeres statusrapportens temaer om børn. Disse omhandler offentlig hjælp og støtte til børn og unge med særligt støttebehov, børns og unges forhold under anbringelse uden for hjemmet, frihedsberøvelse af børn og unge på grund af kriminalitet, frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen og anden magtanvendelse over for børn og unge. Offentlig hjælp og støtte til børn og unge med særligt støttebehov Efter Børnekonventionen skal staterne sikre, at børn ikke adskilles fra deres forældre mod barnets vilje, undtagen når kompetente myndigheder i overensstemmelse med gældende ret og praksis bestemmer, at en sådan adskillelse er nødvendig af hensyn til barnets bedste. Medierne bringer med mellemrum historier om børn, som er blevet udsat for vold, seksuelle overgreb og/eller vanrøgt, uden at bopælskommunen har grebet ind. Når kommuner ikke har grebet ind i tilfælde, hvor de er blevet orienteret om børns og unges behov for hjælp og støtte, kan det skyldes, at de ikke har fundet et tilstrækkeligt grundlag for dette, hvilket blandt andet kan skyldes manglende ressourcer/økonomi i kommunen. Sikrer, at børn får den fornødne omsorg, når de har været udsat for vanrøgt, vold, seksuelle overgreb og lignende. Sikrer, at alle børn og unge på alle alderstrin har reel mulighed for at klage over rettighedskrænkelser i hjemmet, institutioner, skole, anbringelsessteder og andre steder. Sikrer, at alle kommuner har en åben og anonym rådgivning for forældre, børn og unge. Inddrager børn og unge på alle alderstrin i børnesager om forebyggende foranstaltninger og anbringelse. Børns forhold under anbringelse uden for hjemmet Børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet, har samme rettigheder som andre børn. Barnets bedste interesse (tarv) skal komme i første række, og børn og unge skal inddrages i alle tiltag vedrørende dem selv, herunder høres og have deres synspunkter tillagt vægt. Nyere forskning viser, at livsbetingelserne for institutionsanbragte børn ligger under de gennemsnitlige betingelser for jævnaldrende. De institutionsanbragte børn kommer også statistisk set til at opleve en uforholdsmæssig høj grad af eksklusion og sociale problemer 14
i deres voksenliv. Etniske minoritetsbørn kan opleve særlige problemer, blandt andet fordi anbringelsesstederne ikke altid er opmærksomme på eller har forståelse for betydningen af børnenes kulturelle eller religiøse baggrund. Informerer børn og unge om regler og deres rettigheder under anbringelsen, herunder klagemulighederne, i et sprog, der er tilpasset dem. Sikrer, at der er tilstrækkeligt med specialiserede anbringelsessteder til børn med særlige problemer. Sikrer, at der løbende er et kvalificeret, effektivt tilsyn med anbragte børns vilkår og med anbringelsesstederne. Frihedsberøvelse af børn og unge på grund af kriminalitet Efter Børnekonventionen må intet barn vilkårligt berøves friheden. Anholdelse, tilbageholdelse eller fængsling af børn må kun bruges som en sidste udvej og i kortest mulig tid. Hvis børn frihedsberøves, skal de som udgangspunkt holdes adskilt fra voksne og have ret til at opretholde kontakt med deres familie gen nem brevveksling og besøg. Frihedsberøvelse af børn og unge er særlig voldsom, fordi børn er meget modtagelige for på virkninger fra omgivelserne. Børn under 18 år, der varetægtsfængsles, skal primært anbringes i surrogatfængsel, som er et mindre indgribende alternativ til ophold i et arresthus eller et fængsel, typisk en sikret institution. Brugen af varetægtsfængsling af børn/unge i Danmark har været stigende gennem de seneste fem år på trods af en indsats i 2008 med henblik på at nedbringe antallet af varetægtsfængslede børn/unge. Samtidig anbringes over halvdelen af de børn og unge, som varetægtsfængsles, i arresthus og ikke i surrogatfængsel under hele eller en del af varetægtsfængslingen. Forbyder isolationsfængsling af mindreårige. Præciserer betingelserne for brug af varetægtsfængsling af unge med henblik på at begrænse brugen mest muligt. Overvejer at indføre en absolut overgrænse for den tidsmæssige udstrækning af varetægts fæng sling af børn og unge under 18 år. Genindfører en maksimumstraf til personer under 18 år af rehabiliterende hensyn. Sikrer, at unge frihedsberøves i institutioner, der er egnet til unge. Frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen og anden magtanvendelse over for børn og unge Ifølge menneskeretten kan frihedsberøvelse ske med det formål at føre tilsyn med den mindreåriges opdragelse eller for at stille den mindreårige for den kompetente retlige myndighed. I Danmark kan børn og unge i alderen 12-17 år under særlige omstæn dig he der frihedsberøves på sikrede døgninstitutioner. Det er muligt at tilbageholde et barn eller en ung i op til 14 dage efter anbringelsen på en åben døgninstitution eller et opholdssted. Under frihedsberøvelsen 15
kan der under særlige omstændigheder anvendes magt. Trods forebyggende arbejde, der skal sikre, at magtanvendelse kun anvendes undtagelsesvis og som en sidste udvej, har medierne kunne bringe historier om anbragte børn og unge, som har været udsat for overdreven magtanvendelse eller endda vold. blandt andet, at Danmark Sikrer, at anbringelse af børn og unge på sikrede institutioner begrænses til den kortest mulige tid. Sikrer, at der er det fornødne tilsyn med anbringelsesstederne. Sikrer, at anbragte børn og unge høres i forbindelse med tilsyn med anbringelsesstederne, og at der omgående sættes ind med reaktioner ved tegn på overdreven magtanvendelse eller anvendelse af magt som et pædagogisk middel. Sikrer obligatorisk efteruddannelse af personalet på opholdssteder og børne- og ungdomsinstitutioner. Tydeliggør i lovgivningen, hvor grænsen går mellem indskrænkning i bevægelsesfriheden og frihedsberøvelse, så børn kan udnytte deres grundlovssikrede ret til domstolsprøvelse af frihedsberøvelser. Læs den fulde tekst og alle anbefalinger på www.menneskeret.dk/status. 16
DATABESKYTTELSE Danmark har en række udfordringer i forhold til borgeres ret til beskyttelse af deres data og kommunikation. I det følgende opsummeres de temaer, statusrapporten behandler i relation til databeskyttelse. Disse omhandler tele- og internetudbydernes logning af kommunikationsdata, borgeres beskyttelse ved brug af sociale medier, myndigheders kontrol af sociale ydelser samt lagring af person oplysninger via åbne net (såkaldt cloud computing ). Logning Menneskeretten beskytter den enkeltes ret til respekt for privatliv og sætter rammerne for de betingelser, der skal være opfyldt, for at stater må gribe ind i denne ret. En stat gør f.eks. indgreb i retten til respekt for privatlivet, når staten overvåger den enkelte. Den danske logningsbekendtgørelse, der gennemfører EU s logningsdirektiv fra 2006, har været under kritik for at udgøre et uforholdsmæssigt stort indgreb i danske borgeres ret til privatliv. Logningspligten pålægger teleudbydere at opbevare oplysninger om alle borgeres kommunikation via telefon og internet i et år til brug for eventuel efterforskning., at Danmark Gennemfører en uafhængig evaluering og analyse af logningsbekendtgørelsens anvendelse og effekt sammenholdt med det omfattende indgreb i retten til privatliv, som ordningen indebærer. Sociale medier Menneskerettens beskyttelse af den enkeltes ret til respekt for privatliv er blandt andet udmøntet i EU s databeskyttelsesdirektiv, der stiller krav til, hvordan offentlige institutioner og private virksomheder indsamler og behandler oplysninger om den enkelte EUborger. Brugen af sociale medier har været markant stigende i Danmark de seneste år og rejser en række problemer knyttet til virksomhedens omfattende og uigennemskuelige behandling af personoplysninger. F.eks. er danske brugere af Facebook henvist til at klage over Facebooks brug af personoplysninger via det irske datatilsyn, da Facebooks europæiske afdeling er etableret i Irland. Tager initiativ til en udredning af de konsekvenser, som brugen af sociale medier måtte have for ytrings- og informationsfriheden samt retten til respekt for privatliv. Undersøger, hvordan det danske tilsyn med sociale mediers opbevaring og udveksling 17
af personoplysninger kan skærpes, og i den forbindelse kortlægger, hvordan andre EUlande aktuelt håndhæver national lovgivning over for sociale medier. Kontrol med offentlige ydelser Menneskerettens beskyttelse af den enkeltes ret til respekt for privatliv indebærer blandt andet, at et eventuelt indgreb skal have en lovhjemmel, samt at lovgivningen opfylder visse kvalitative krav, herunder at reglerne er tilstrækkeligt klare og præcise og retstilstanden forudsigelig. Der har de seneste år været en del debat om myndighedernes mulighed for at kontrollere borgernes private forhold med henblik på at bekæmpe socialt bedrageri. Et eksempel har været Pensionsstyrelsens adgang til at udføre kontrolaktioner i lufthavne og andre afgrænsede offentlige steder. Pensionsstyrelsen kan således afkræve oplysninger af en bred gruppe af borgere i blandt andet lufthavne med henblik på at sikre, at de borgere, der skal opholde sig i Danmark som forudsætning for at modtage en offentlig ydelse, rent faktisk opholder sig i landet., at Danmark: Fastsætter objektive og saglige kriterier for udvælgelsen af personer til kontrol for misbrug af sociale ydelser, så udvælgelsen er afgrænset og baseret på konkrete data. Fastsætter udtrykkelige regler for klageadgang og tilsyn i forbindelse med kontroller. Overvåger anvendelsen af kontrolaktioner, så også antallet af resultatløse og dermed konkret ubegrundede kontrolaktioner kan opgøres. Cloud Computing Når offentlige myndigheder anvender person oplysninger, skal de tage højde for menneske rettens beskyttelse af den enkeltes ret til respekt for privatliv samt EU s databeskyttelsesdirektiv, der fastsætter krav vedrørende databeskyttelse for den berørte borger. Cloud computing er en relativ ny model for dataopbevaring, der rejser nogle principielle problemstillinger i forhold til behandling og beskyttelse af personoplysninger. Eksempelvis er det uafklaret, hvordan personoplysninger af forskellige karakter kan behandles i cloud computing-tjenester, og hvilke krav til sikkerhed der i givet fald skal overholdes. Ved brug af cloud computing-tjenester vil data i mange tilfælde være placeret uden for Danmark og dermed være underlagt udenlandsk lovgivning. Cloud computing aktualiserer behovet for at fastlægge de privatlivmæssige implikationer af en given it-løsning, inden denne indføres. Samtidig er det ét ud af mange eksempler på de udfordringer, nye it-løsninger rejser i relation til privatliv og databeskyttelse., at Danmark: Stiller krav til offentlige myndigheder om at udarbejde en analyse af de privatlivsmæssige implikationer forud for indførelse af itløsninger, der behandler personoplysninger, herunder cloud computing. Styrker uafhængig analyse og rådgivning i relation til privatliv og databeskyttelse i forbindelse med de mange offentlige digitaliseringsprojekter, der gennemføres i disse år. Læs den fulde tekst og alle anbefalinger på www.menneskeret.dk/status. 18
FRIHEDSBERØVELSE I forhold til frihedsberøvelse af landets borgere er der en række områder, hvor der kan ske forbedringer i Danmark. I det følgende opsummeres de temaer, statusrapporten behandler i relation til frihedsberøvelse. Disse vedrører varetægtsfængsling, overbelægning i Kriminalforsor gens institutioner, brugen af isolation i fængsler, præventiv friheds berøvelse, frihedsberøvelse af psykisk syge kriminelle, kvinder i fængsler og børn af fængslede. Varetægtsfængsling Menneskeretten fastslår, at alle, der berøves deres frihed, skal behandles humant og værdigt. Frihedsberøvelse, herunder varetægtsfængsling, må kun ske, hvis andre foranstaltninger ikke er fundet tilstrækkelige. Danmark benytter varetægtsfængsling markant mere end f.eks. Norge og Sverige. Dansk politis og danske domstoles brug af vare tægtsfæng s- ling har løbende været genstand for kritik. Iværksætter initiativer med henblik på at reducere brugen og længden af varetægtsfængsling væsentligt. Afdækker årsagen til den store forskel i politikredsenes brug af varetægtsfængslinger med henblik på at understøtte en udvikling af bedste praksis. Overbelægning i Kriminalforsorgens institutioner Overbelægning i fængsler kan skabe forhold, der har karakter af umen ne ske lig og nedværdigende behandling. Overbelægning er inden for de senere år blevet en problemstilling i den danske kriminalforsorg. Fængsler og arresthuse oplever periodevis belægning på mere end 100 procent., at Danmark: Tager initiativ til at nedbringe belægningen væsentligt i Kriminalforsorgens institutioner. Følger Europarådets anbefalinger vedrørende overbelægning i fængsler. Isolation Isolation af frihedsberøvede kan medføre alvorlige skadevirkninger. En række menneskeretlige anbefalinger sigter derfor mod afskaffelse eller stærk begrænsning af forskellige former for isolation. Brugen af isolation i danske fængsler og arresthuse har tidligere været udsat for stærk kritik fra de menneskeretlige overvågnings organer, især isolation under varetægtsfængsling. Andre kritiske områder er blandt andet brug af strafcelle (isolation som 19
disciplinærstraf), udelukkelse fra fællesskab samt såkaldt frivillig isolation., at Danmark: Indskrænker brugen af isolation i de danske fængsler, særligt brugen af isolation som disciplinærstraf samt forebyggende isolation. Sikrer indsatte i isolation tilstrækkelig mulighed for adgang til meningsfuld social kontakt uanset hvilken form for isolation der er tale om. Præventiv frihedsberøvelse efter politiloven Menneskeretten tillader som udgangspunkt ikke præventiv frihedsberøvelse i forbindelse med forstyrrelse af den offentlige sikkerhed eller orden. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har dog fastslået, at frihedsberøvelser kan ske i særlige situationer, f.eks. over for sindssyge personer, alkoholikere og narkomaner. I alle andre tilfælde kan personer frihedsberøves, hvis det sker med henblik på at rejse tiltale mod dem for overtrædelse af national ret. Under COP15-demonstrationer i København blev over 1.900 demonstranter frihedsberøvet præventivt. Mange anlagde efterfølgende retssager om lovligheden af disse indgreb. Størsteparten af sagsøgerne fik medhold i, at de havde været udsat for en ulovlig frihedsberø velse. Retten fandt, at forholdene un der nogle af indgrebene havde væ ret nedværdi gen de og i strid med menneskeretten, herunder ytringsfriheden, forsamlingsfriheden, den personlige frihed og beskyttelsen mod nedværdigende behandling. Reviderer politilovens regler om præventive frihedsberøvelser med henblik på at begrænse frihedsberøvelsernes omfang og varighed. Frihedsberøvelse af psykisk syge kriminelle Personer, som var utilregnelige i gerningsøjeblikket på grund af sindssygdom, eller som er svært mentalt retar derede, bliver ikke straffet, men dømt til behandling. Psykisk syge ud gør størstedelen af den gruppe personer, som modtager en behandlingsdom. I flere tilfælde kan personer med psykiske lidelser imidlertid opholde sig i op til flere måneder i ar resthuse og fængsler, primært på grund af pladsmangel i de psykiatriske institutio ner. Ifølge Handicapkonventionen har personer med handicap på lige fod med andre ret til frihed og personlig sik kerhed, og de må ikke vilkårligt berøves deres frihed. Når personer med handicap frihedsberøves, har de på lige fod med andre krav på blive behandlet efter de menneskeretlige standarder. Sørger for, at personer, som har begået kriminalitet eller mistænkes for det, og som udviser påfaldende adfærd, der kan være udtryk for psykisk sygdom, undersøges med henblik på at identificere en mulig psykisk sygdom. Tilstræber, at personer med psykisk sygdom, som har begået kriminalitet eller mistænkes for 20
det, anbrin ges i særlige institutioner, som kan yde dem den bedst mulige behandling i forhold til den psykiske lidelse, som personen har. Kvinder i fængsel Menneskeretten understreger, at der bør tages særlige hensyn til kvinder i fængslerne. Generelt anbefales, at mænd og kvinder holdes adskilt under frihedsberøvelse. I Danmark har man i mange år tilladt mænd og kvinder at afsone sammen. Dette finder normalt ikke sted i fængselssystemer i udlandet og er ikke i umiddelbar overensstemmelse med de generelle menneskeretlige anvisninger på området. Et udvalg vedrørende fængslede kvinders vilkår har i 2011 blandt andet anbefalet, at man samler de kvindelige indsatte i ét kvindefængsel, og at man støtter relationen mellem de indsatte forældre og deres børn, når dette vurderes at være til fordel for barnet. Undersøgelser viser, at børn af fængslede og deres familier ofte kæmper med en lang række problemer såsom økonomisk tilbagegang og stigmatisering. Børn af fængslede har også en større risiko end andre børn for senere selv at blive kriminelle. Implementerer de 27 punkter i bogen Når straffen rammer uskyldige børn af fængslede i Danmark, herunder at der indføres systematisk registrering af fængsledes forældreskab og sikres bedre rådgivning og støtte til børn af fængslede og fængselsramte familier. Gennemfører en såkaldt børneansvarligordning i alle institutioner i Kriminalforsorgen. Læs den fulde tekst og samtlige anbefalinger på www.menneskeret.dk/status. I højere grad søger at integrere et kønsperspektiv både i forhold til varetægtsfængsling og straffuldbyrdelsen over for kvinder. Prioriterer hensynet til relationen mellem indsatte mødre og deres børn højt, dels ved valg af sanktion og afsoningsform, dels ved valg af varetægts- og afsoningssted. Børn af fængslede Ifølge Børnekonventionen har børn af fængslede principielt de samme rettigheder som andre børn. Det gælder også princippet om barnet bedste interesse. 21
HANDICAP Danmark kan på en række områder gøre det bedre i forhold til at beskytte og fremme rettigheder for personer med handicap. I det følgende opsummeres de temaer, statusrapporten behandler i relation til personer med handicap. Disse omhandler behovet for en national handlingsplan, øget retlig beskyttelse mod krænkelser af rettigheder under Handicapkonventionen, definitionen af handicap i dansk lovgivning, justeringer på værgemålsområdet samt mindre brug af tvang i psykiatrien. National handlingsplan Menneskeretten beskytter generelt personer med handicap på linje med andre mennesker. Hertil kommer Handicapkonventionen, der fastslår, at personer med handicap skal sikres fuld og effektiv deltagelse i samfundslivet og skal respekteres og accepteres som en del af den menneskelige mangfoldighed. En fuldstændig gennemførelse af Handicapkonventionen kræver, at staten har et overblik over, om dansk lovgivning og praksis er i overensstemmelse med konventionen, og at staten lægger en plan for, hvordan den vil fremme konventionens gennemførelse. Udarbejder et overblik over, om dansk lovgivning og praksis er i overensstemmelse med Handicapkonventionen. Udarbejder en handlingsplan til gennemførelse og fremme af Handicapkonventionen i Danmark. Øget retlig beskyttelse mod krænkelser af rettigheder under Handicapkonventionen Handicapkonventionen bygger i modsætning til dansk ret på en rettighedsbaseret tilgang. Det betyder, at konventionen tilskynder og i nogle tilfælde forpligter Danmark til at vedtage lovgivning for at sikre en effektiv beskyttelse af enkeltpersoners rettigheder. Danmark har ikke et generelt forbud mod diskrimination i lovgivningen. Kun på arbejdsmarkedet er der en beskyttelse mod diskrimination på grund af handicap. Indfører et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap i lovgivningen. Ratificerer tillægsprotokollen til FN s Handicapkonvention om individuel klageadgang til FN s Handicapkomite. Dette er ligeledes anbefalet i kapitlet om gennemførelse af menneskeretten. 22
Definition af handicap Handicapkonventionen omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Det betyder, at et handicap opstår i mødet mellem en funktionsnedsættelse og forskellige barrierer. Der er eksempler på, at handicapbegrebet i dansk ret anvendes for snævert, og at dette kan føre til krænkelse af Handicapkonventionen., at Danmark: Fortolker begrebet handicap i lov om forbud mod forskelsbehandling i overensstemmelse med Handicapkonventionen. Foretager en generel gennemgang af dansk lovgivning for at sikre, at definitionen af handicapbegrebet er i overensstemmelse med definitionen i Handicapkonventionen. Værgemål Handicapkonventionen har et stærkt fokus på selvbestemmelsesret og retlig handleevne. At træffe beslutninger på vegne af en person med handicap skal være sidste udvej. Man skal forsøge sig med forskellige former for støtte, før man griber til en sådan løsning. Hvis man fratager den retlige handleevne mod en persons vilje, gælder skærpede krav om blandt andet tilsyn, genvurderinger og kontrol. En ny undersøgelse viser, at der er situationer, hvor værgemål opleves som problematisk. For eksempel når værgerne ikke inddrager personen eller har for stort fokus på at bevare en eventuel formue. Derudover har det meget store konsekvenser for personer at blive underlagt værgemål, når det sker mod personens vilje (umyndiggørelse). Begrænser brugen af 6-værgemål (umyndiggørelse) og nærmere overvejer, hvordan støtte til at tage beslutninger og handleevne konkret kan fremmes, f.eks. gennem øget brug af samværgemål. Styrker værgemålslovens bestemmelser om høring og medindflydelse for at sikre, at de lever op til Handicapkonventionens krav om respekt for rettigheder, vilje og præferencer. Ændrer værgemålsloven, så alle 6-værgemål enten tidsbegrænses eller regelmæssigt genvurderes, og så det fremgår udtrykkeligt af loven, at værgemål skal være af kortest mulig varighed. Tvang i psykiatrien Handicapkonventionen fastslår, at personer med handicap har ret til at bestemme over deres krop og liv på lige fod med andre mennesker. Inden for det psykiatriske system har manglende selvbestemmelse alvorlige konsekvenser for personer med handicap. I Danmark er brugen af tvangsbehandlinger (fiksering) så omfattende, at det har givet anledning til kritik fra internationale overvågningsorganer., at Danmark: Tager skridt til at nedbringe brug af tvang i psykiatrien i Danmark. Læs den fulde tekst og samtlige anbefalinger på www.menneskeret.dk/status. 23
KØN Danmark har en række væsentlige udfordringer på kønsligestillingsområdet. I det følgende opsummeres de temaer, statusrapporten behandler i relation til køn. Disse omhandler håndhævelse af ligelønsprincippet, det kønsopdelte uddannelsesvalg, drenge og piger uden ungdomsuddannelse samt kønsmainstreaming. Barrierer for håndhævelse af ligelønsprincippet EU-reglerne om forbud mod kønsdiskrimination, herunder ligelønsprincippet, er nyere og mere omfattende end den øvrige menneskeretlige regulering af beskyttelse mod kønsdiskrimination. Ligelønsprincippet indebærer, at der for samme arbejde eller arbejde, som tillægges samme værdi, afskaffes enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling med hensyn til køn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår. Opgørelser fra Danmarks Statistik viser, at kvinder i gennemsnit tjener 15 procent mindre end mænd, og at denne forskel stort set har været uændret de sidste 10 år. Antallet af retssager om ligeløn er lavt, både på europæisk niveau og i Danmark. Såvel EU som internationale kontrolorganer har i den forbindelse peget på behovet for, at arbejdsmarkedets parter forbedrer løngennemsigtigheden på arbejdsmarkedet, monitorerer lønforskelle mellem kvinder og mænd samt udvikler kønsneutrale jobevalueringssystemer. Pålægger arbejdsmarkedets parter som ansvarlige for løndannelsen på arbejdsmarkedet at forbedre gennemsigtigheden i løndannelsen. Opfordrer arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer i staten, regioner og kommuner til at følge Lønkommissionens opfordring om at foretage et serviceeftersyn af aftaler, forhandlingssystemer, uformelle rutiner mv. i forhold til ligeløn. Det kønsopdelte uddannelsesvalg Det følger af menneskerettens diskriminationsforbud, at mænd og kvinder skal have lige adgang til at deltage i samfundslivet, herunder lige adgang til uddannelse. Forbuddet mod direkte og indirekte forskelsbehandling omfatter efter EU-direktivet om ligebehandling i beskæftigelse og erhverv alle typer af og niveauer for uddannelse. Ifølge Kvindekonventionen skal stater endvidere arbejde for at afskaffe stereotype kønsroller på alle områder af samfundslivet, herunder i uddannelsessystemet. Kønsopdelingen i det danske uddannelsessystem kommer til udtryk ved, at piger/ 24
kvinder dominerer områder inden for omsorg, sundhed, kontor og humaniora, mens drenge/mænd dominerer inden for håndværk, teknik, it og naturvidenskab. De myndigheder, som varetager uddannelsesog erhvervsvejledningen, bør være opmærksomme på, om deres vejledning er behæftet med kønsstereotyper. Skævheder i de offentlige tilbud og serviceydelser kan udgøre usaglig forskelsbehandling i forhold til kvinders og mænds lige integration, indflydelse og muligheder. Sikrer, at de institutioner, som varetager uddannelse og vejledning af unge, præsenterer unge for uddannelsesmuligheder, der ikke er begrænset af kønsstereotype forestillinger om uddannelse og arbejde. Sikrer, at arbejdet med kønsmainstreaming opprioriteres i de institutioner, som varetager uddannelse og vejledning af unge. Sikrer, at der bliver iværksat en undersøgelse af kønsnormer og kønsstereotyper i uddannelses- og erhvervsvejledningen, som eventuelle indsatser kan baseres på. Drenge og piger uden ungdomsuddannelse Det følger af menneskerettens diskriminationsforbud, at drenge og piger skal have lige adgang til at deltage i samfundslivet, herunder lige adgang til uddannelse. Forbuddet mod direkte og indirekte forskelsbehandling omfatter efter EU-direktivet om ligebehandling i beskæftigelse og erhverv alle typer af og niveauer for uddannelse. De fleste unge i Danmark påbegynder en ungdomsuddannelse, men en stor del gennemfører ikke uddannelsen. En stigende andel af denne gruppe består af unge mænd, og 4 ud af 10 unge mænd med indvandrerbaggrund har ikke afsluttet en ungdomsuddannelse som 26-årig., at Danmark: Fremmer lige uddannelsesmuligheder med særligt fokus på drenge, herunder etniske minoritetsdrenge. Indsamler viden om konkrete indsatser og initiativer, som med succes fastholder flere unge i en ungdomsuddannelse. Iværksætter undersøgelser af eksklusionsmekanismer på erhvervsuddannelserne med særlig fokus på køn, etnicitet og socioøkonomisk baggrund. Kønsmainstreaming Begrebet kønsmainstreaming har været en del af FN s ligestillingsstrategi siden 1995. I EU er mainstreamingsprincippet traktatfæstet og skrevet ind i en række ligestillingsdirektiver. Kønsmainstreaming drejer sig om at indarbejde hensyntagen til ligestilling mellem kvinder og mænd inden for alle samfundsfunktioner, så der skabes lige muligheder og lige rettigheder for kvinder og mænd. Siden 2000 har kønsmainstreaming været den officielle ligestillingsstrategi i Danmark. Menneskerettens overvågningsorganer har imidlertid påpeget den ujævne implementering af kønsmainstreamingsstrategien i den danske stat, i regionerne og i særdeleshed i kommunerne. 25
Styrker kønsmainstreaming i stat, regioner og kommuner. Etablerer en national kompetenceenhed for kønsmainstreaming, som stiller viden om og analyse af kønsligestilling til rådighed for stat, regioner og kommuner. Etablerer et nordisk eller dansk netværk for kønsmainstreaming, som består af både forskere og praktikere. Læs den fulde tekst og samtlige anbefalinger på www.menneskeret.dk/status. 26
MENNESKEHANDEL Danmark kan forbedre indsatsen i forhold til handel med mennesker. Statusrapporten er begrænset til temaet identifikation af ofre for menneskehandel, herunder rammerne for identifikationsprocessen. Identifikation af ofre for menneskehandel Menneskehandel er en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne, særligt af en persons værdighed og integritet. Staterne skal sikre effektiv beskyttelse af mennesker, der er ofre for menneskehandel, ved at opbygge et retligt og faktisk værn mod menneskehandel. Danmark har de seneste år opprioriteret indsatsen mod bekæmpelse af menneskehandel. Et af de områder, der fortsat kan styrkes, er identifikationsprocessen. Det er vigtigt, men ofte vanskeligt at identificere ofre for menneskehandel. Identifikation er vigtig for, at ofret kan blive berettiget til beskyttelse og støtte. I modsat fald risikerer ofret at blive sendt ud af Danmark straks. menneskehandel, blandt andet gennem regelmæssig undervisning. Anlægger en rettighedsbaseret tilgang til beskyttelse mod menneskehandel, så potentielle ofre for menneskehandel ikke frihedsberøves, men får ophold i et safe house, imens identifikationsprocessen står på. Foretager en juridisk undersøgelse af bestemmelserne i FN s konvention mod menneskehandel og tvungen prostitution fra 1951 med henblik på ratifikation af konventionen. Læs den fulde tekst og samtlige anbefalinger på www.menneskeret.dk/status. Sikrer, at myndigheder, herunder særligt politiet i hele landet og udlændingemyndigheder, har de nødvendige forudsætninger for at identificere ofre for 27
RACE OG ETNISK OPRINDELSE Danmark har en række udfordringer i forhold til implementering af princippet om ligebehandling og ikke-diskrimination uanset race eller etnisk oprindelse. I det følgende opsummeres de temaer, statusrapporten behandler i relation til race og etnicitet. Disse omhandler adgang til arbejdsmarkedet, adgang til uddannelse, adgang til sundhedsydelser, ligebehandling af grønlændere, hadfor brydelser samt adgang til information og tolkning. Arbejdsmarkedet EU s direktiv om etnisk ligebehandling beskytter mod direkte og indirekte diskrimination inden for beskæftigelse og erhverv på grund af blandt andet race eller etnisk oprindelse. Direktivet giver medlemslandene mulighed for at vedtage særforanstaltninger, der forskelsbehandler, når disse har til formål at opveje ulemper knyttet til f.eks. visse etniske gruppers forhold på arbejdsmarkedet. Etniske minoriteter har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end det øvrige samfund, omend beskæftigelsesfrekvensen for etniske minoriteter de senere år indtil finanskrisen har været stigende. Samtidig har undersøgelser vist, at det danske arbejdsmarked er opdelt med etniske minoriteter kraftigt overrepræsenteret inden for arbejdsfunktioner, som ikke kræver nogen uddannelsesmæssige kompetencer, og underrepræsenteret blandt topledere og funktionærer på højeste og mellemste niveau., at Danmark: Overvejer at ændre lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv., så offentlige og private arbejdsgivere får pligt til at arbejde for at fremme ligebehandling uanset race eller etnisk oprindelse. Kortlægger eventuelle diskriminerende institutionelle barrierer for etniske minoriteter på arbejdsmarkedet. Etniske minoritetselever i folkeskolen, herunder Roma børn Ifølge Børnekonventionen har alle børn ret til en uddannelse. Denne ret skal kunne nydes uden usaglig eller uproportional forskelsbehandling på grund af blandt andet race eller etnisk oprindelse. Undersøgelser viser, at elever med anden etnisk oprindelse end dansk (tosprogede børn) klarer sig dårligere end etnisk danske elever i folkeskolen. Der mangler i særlig grad viden om forholdene i uddannelsessystemet for børn med romabaggrund og deres levevilkår i øvrigt. Det er en kendsgerning, at minoritetselever i markant højere grad end etniske danske elever savner de nødvendige faglige færdigheder til at påbegynde og/eller 28