Saneringsøkonomi AF MICHAEL GROES CHRISTIANSEN OG FINN UDESEN, DANSK SVINEPRODUKTION En besætning kan saneres for sygdomme ved at foretage en total sanering eller en medicinsk delsanering. Delsanering har næsten samme succesrate som totalsanering mod nogle sygdomme, mens f.eks. nysesyge faktisk ikke kan fjernes ved delsanering. Succesraten for sanering af ondartet lungesyge er ca. 30 pct. ved en delsanering, faldende til ca. 10 pct. eller lavere, hvis der er flere Ap-serotyper. Generelt gælder følgende: Omkostningerne ved de forskellige saneringsmetoder kan relativ simpelt beregnes, men de forventede merindtægter hviler på et kvalificeret skøn. Lave noteringer og besætningsudvidelser kan være med til at fremme brugen af saneringer. Reinfektionsrisikoen for den pågældende besætning bør vurderes inden sanering. Den økonomiske risiko er lavest ved en delsanering. Produktion på flere sites nedsætter saneringstabene. Desto flere sygdomme i besætningen, desto mere attraktiv bliver totalsanering i forhold til delsanering. For casebesætningen anvendt nedenfor gælder det, at en sanering ved 8,50 kr. i notering inklusiv efterbetaling og ca. 24 producerede slagtesvin pr. årsso koster ca. 4.000 kr. pr. årsso ved totalsanering og ca. 1.800 kr. pr. årsso ved delsaneringen. Udgangspunktet for disse tal er en besætning med søer og smågrise på én ejendom, og slagtesvin på en anden, altså 2 sites produktion. Tilbagebetalingstiden er ca. 7,6 og 5,8 år ved hhv. total- og delsanering, hvor der er regnet med en økonomisk merværdi pr. produceret gris på ca. 30 kr. ved totalsanering og 14 kr. ved delsanering. Hvis delsaneringen vægtes med sandsynligheden for, at saneringen lykkedes for ondartet lungesyge, er tilbagebetalingstiden endnu kortere. Saneringsmetoder Der anvendes to former for planlagte saneringer, total- eller delsanering. Totalsanering Ved totalsanering tømmes et site totalt for grise og søer. Efter den sidste gris har forladt besætningen, rengøres alle staldafsnit grundigt, og nye SPF-søer indsættes. Der afsættes fem uger til rengøring, men der kan tillades en vis forskydning, så den sidste so eller gris først forlader besætningen tre uger før indsætning af nye avlsdyr. Totalsanering kan kombineres med en medicinsk sanering i de tilfælde, hvor det kun er muligt at få SPF avlsdyr med mycoplasma. Totre uger inden de første faringer medicineres samtlige dyr i besætningen, og der findes en anden polteleverandør med den nye status. Eneste ekstra udgift er medicineringen af samtlige dyr i besætningen. Delsanering: Afbrydning af smittekæde og medicinsk behandling af de ældste dyr Ved delsanering skal et site tømmes for alle grise, polte og gylte under 8-10 måneder. Farestalden tømmes ved, at der i 5-6 uger ikke kommer 30
søer til faring. De første 4 uger af faringstoppet bruges til at fravænne grise i farestalden. I de næste 1-2 uger medicineres alle dyrerne i besætningen med et egnet antibiotikum. Ved en delsanering købes de sidste polte ind 10 uger før medicinering. Hvis 10 måneders alders reglen skal holdes, skal de indkøbte polte være 32 uger gamle. De sidst løbne polte bliver dermed 11 måneder gamle ved løbning. Der kan være risiko for en lav smitteudskillelse fra enkelte dyr umiddelbart efter medicineringen. Indsætning af naive dyr, dvs. SPF-polte, umiddelbart efter saneringen udgør et risikoelement for, hvorvidt saneringen lykkes eller ej. Der bør derfor minimum gå en uge efter medicineringen, før naive polte indsættes i besætningen. Indsætning af nye avlsdyr anbefales af SPF-Sundhedsstyringen først at ske ca. tre måneder efter den medicinske sanering. Hvis denne anvisning følges, bør der også kunne løbes polte i karantænestalden. Under alle omstændigheder skal der gerne være en hel del løbeklare polte i uge 1-4 efter, at medicineringen er overstået. Der kommer således ingen fravænnede søer fra farestalden i denne periode, så polte er det eneste alternativ til at fylde ugeholdene op. Alternativt opstaldes polte og drægtige gylte på en anden ejendom i de 3 måneder efter medicineringen. De introduceres således først i besætningen lige inden de skal fare (en so er jo drægtig i 3 måneder, 3 uger og 3 dage!) Fælles for begge metoder er, at der sker en totalsanering af smågrise- og slagtesvinestaldene. Ved produktion på flere sites er der en saneringsmæssig fordel. Afviklingen af produktion kan nemlig ske tidsforskudt i forhold til saneringen i soholdet. Herved nedsættes produktionstabet, fordi tomgang i soholdet foregår mens produktionen afvikles på site 2. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier (Modelfoto). De største omkostninger ved saneringer er den bortfaldne produktion. 31
Tabel 1. Effekt af Myc. og ApX enkeltvis og i samspil med hinanden - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Sygdom - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Smågrise - - - - - - - - - - - - - - Slagtesvin - - - - - - - ApX + ApX ApX + ApX Nedsat daglig tilvækst, gram 0 20 30 25 50 100 Øget foderforbrug FE s pr. kg 0,000 0,020 0,030 0,025 0,050 0,100 Dødelighed, pct. 0,00 0,50 1,00 0,20 1,00 1,50 Økonomisk tab, kr. pr. prod. svin 0,00 3,50 5,90 5,25 10,50 23,90 Sanerings- og sundhedsøkonomi Ved en infektion eller reinfektion af en svinebesætning rejser der sig altid tre spørgsmål. Hvor store økonomiske tab forvolder sygdommen? Hvor omkostningsfyldt er det at sanere for sygdommen? Hvor stor er risikoen for en reinfektion? Tab ved sygdomme De typiske tab ved sygdomme eller de omkostninger, der er forbundet med at forsøge at kontrollere dem, er: Nedsat tilvækst Øget foderforbrug Øget dødelighed Øget medicinforbrug Dertil kommer øget arbejdsforbrug til overvågning og behandling samt eventuelt omkostninger til vacciner. For at kunne beregne saneringsøkonomi er det vigtigt at kunne fastsætte den forventede marginale forskel i dækningsbidraget for søer, smågrise og slagtesvin før og efter en sanering. Derudover skal dækningsbidraget for de enkelte grene beregnes ved den notering, hvor saneringen skal foregå. Der vil være store besætningsforskelle, men tabel 1 vil passe på en del besætninger inficeret med enten mycoplasma, ondartet lungesyge eller begge dele. En besætning, der er inficeret med både mycoplasma og ApX, vil få en relativ stor effekt af en sanering, der lykkes for mycoplasma, men ikke for ApX, da den økonomiske merværdi er ca. 14 kr. pr. produceret slagtesvin. Succesrater for de forskellige saneringsmetoder Tabel 2 viser 5 SPF sygdomme samt deres succesrate ved henholdsvis total- eller delsanering. I princippet kan der opnås ren SPF status ved en delsanering, hvis besætningen på forhånd er friholdt for nysesyge. Tabel 2. Succesraten ved total- og delsaneringer SPF status Sygdom Totalsanering Delsanering SPF status efter delsanering ændring efter ca. x mdr. lungesyge 100% 95% Fri 12 Ondartet lungesyge 100% ca. 30% SPF-san ApX 24-36 PRRS 100% 95% Fri 12 Nysesyge 100% 0% SPF-san ApX-nys - Dysenteri 100% 100% Fri 0 32
Tabel 3. Forekomsten af sygdomme i SPF besætninger, årlig infektionsrisiko - - - - - - - - - - SPF opgørelser 2005-2006 - - - - - - - - - - Ap2 Ap6 Nysesyge PRRS DK PRRS Vaccine Besætninger der har sygdommen, pct. 69 17 41 2 37 28 Årlig reinfektionsrisiko, pct. 14 3 2 0,10 12 4 Sandsynlighed for at en besætning er reinficeret efter 5 år, pct. 53,0 14,1 9,6 0,5 47,2 18,5 50 pct. er reinficeret efter x år 5 23 34 693 5 17 Af tabellen ses, at lungesyge bør forsvinde ved begge saneringsmetoder. Sandsynligheden for, at ondartet lungesyge forsvinder ved en delsanering, er imidlertid kun ca. 30 pct. pr. Ap type. Ved 2 Ap-typer i besætningen samtidigt falder sandsynligheden for, at begge elimineres til ca. 10 pct. (0,3 2 = 9 pct.). Forekomsten af nysesyge og dysenteri i danske besætninger er relativ lav. De er ikke luftbårne, og smitte forekommer derfor kun ved omsætning af smittede dyr. Der kan delsaneres for nysesyge, men det anbefales ikke pga. en lav forventet succesrate. Der findes effektive vaccinationsprogrammer mod sygdommen, og en totalsanering bør derfor først overvejes, hvis besætningen også er smittet med Myc og Ap. Dysenteri bør forsvinde ved begge saneringsmetoder. PRRS er en virus, og kan ikke behandles medicinsk. At den alligevel har en høj succesrate ved delsanering, skyldes tømningen af stalde for dyr under 8-10 måneder, hvor den aktive smittegang findes. Sygdommen er luftbåren i næsten samme omfang som mycoplasma, dvs. ca. 2-4 km. Reinfektionsrisikoen Når saneringsplaner lægges, er det yderst fornuftigt at forholde sig til besætningens reinfektionsrisiko. Hjælpemidler som GIS kort, der viser omkringliggende besætninger samt deres sundhedsstatus, kan gøre det lettere at forholde sig til den mere besætningsspecifikke reinfektionsrisiko. På landsplan kan den årlige reinfektionsrate opgøres ved hjælp af SPF systemets opgørelser over uønskede reinfektioner. Af Tabel 3 fremgår det, at infektion med mycoplasma og dansk PRRS udgør den største risiko. Case Der regnes med en besætning med 100 årssøer og 26 fravænnede grise pr. årsso. Der er ingen effekt af besætningsstørrelsen på de beregnede værdier. Besætningen er inficeret med mycoplasma og ondartet lungesyge. Der regnes med de økonomiske værdier fra tabel 1. I de følgende scenarier kan besætningen være integreret eller en 2 sites produktion, dvs. søer og smågrise på én ejendom og slagtesvin på en anden. I økonomiberegningen opgøres tilbagebetalingstiden. Ved flere investeringsalternativer, som udelukker hinanden, som er tilfældet ved valget mellem en total- eller delsanering, bør nutidsværdien også tages i betragtning efter f.eks. 10 år. Opgørelse af saneringstab De største omkostninger ved saneringer er den bortfaldne produktion. Ved totalsanering og i 33
en mindre grad ved delsanering er der et tab ved at slagte søer, før de er fuldt afskrevne. Endelig koster det mere at indkøbe højstatus sopolte, idet sundhedstillægget udgør ca. 300 kr. pr. polt. gjort ved de forskellige produktionssystemer og ved en notering inklusiv efterbetaling på 8,5 kr. De viste tilbagebetalingstider for delsaneringer er ved en sanering, der er lykkedes for, men ikke for ondartet lungesyge. Hvis en delsanering også lykkedes for ondartet lungesyge, kan man forvente samme merdb pr. måned efter delsaneringen som ved totalsanering. Dette fremgår også af figur 1, hvor kurverne er vertikalt parallelforskudt. Tabel 4. Omkostninger ved sanering og tilbagebetalingstid - - - - - - - - - - - Uger - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Kroner - - - - - - - - - - - Afvikling Tom Afvikling og genetablering af produktionen i en smågrisestald, der normalt har en omsætningshastighed på 8 uger, tager 16 uger. Den tabte indtjening udgør dog kun halvdelen af denne tid. I den periode, hvor stalde står helt tomme, er tabet 100 pct. Tabel 4 viser tabet i uger op- Genetablering Total Tabt DB Totalsanering: Integreret besætning Øvrige omkostninger Søer 13 5 21 22 90.630 68.969 PB = tilbagebetalingstid Total omkostning 455.466 Smågrise 8 23 8 31 58.400 8.000 Mer DB pr. måned 5.119 Slagtesvin 13 31 13 44 204.308 25.160 PB i år 9,0 Totalsanering : Søer + smågrise site 1, slagtesvin på site 2 Søer 13 5 21 22 90.630 68.969 Total omkostning 395.103 Smågrise 8 23 8 31 58.400 8.000 Mer DB pr. måned 5.119 Slagtesvin 13 18 13 31 143.944 25.160 PB i år 7,6 Delsanering: Integreret besætning Søer 4 2 4 6 24.717 18.158 Total omkostning 227.780 Smågrise 8 6 8 14 26.374 8.000 Mer DB pr. måned 2.398 Slagtesvin 13 14 13 27 125.371 25.160 PB i år 8,5 Delsanering: Søer + smågrise site 1, slagtesvin på site 2 Søer 4 2 4 6 24.717 18.158 Total omkostning 172.060 Smågrise 8 6 8 14 26.374 8.000 Mer DB pr. måned 2.398 Slagtesvin 13 2 13 15 69.650 25.160 PB i år 5,8 34
Figur 1. Kurver for nutidsværdi ved saneringer af besætninger på 2 sites Kr. 300.000 200.000 100.000 Delsanering for både ApX og Myc Delsanering vægtet Delsanering Myc neg. ApX pos. Totalsanering ved 2 site 0 (100.000) (200.000) (300.000) (400.000) (500.000) 0 4 8 12 16 20 24 28 32 36 40 44 48 52 56 60 64 68 72 76 80 84 88 92 96 Måneder I førstenævnte tilfælde ses oftest en kombination af en slags nystaldseffekt samt en så lav smitteudskillelse af ApX, at de første 6-9 måneder efter delsaneringen giver samme produktionsresultater som ved totalsanering. Dette fremgår også af figur 1, hvor der er i de første 9 måneder efter en delsanering, uanset udfaldet, er regnet med, at der opnås samme merdb pr. måned. I Figur 1 er den lyseblå streg delsaneringens vægtede kurve. Tilbagebetalingstiden er 38 måneder hurtigere end ved en totalsanering. Udfra den vægtede kurve kan det konkluderes, at delsaneringen i casebesætningen vil være bedre end totalsanering. Der er dog ca. 70 pct. chance for at lande på den nederste stiplede blå linje. Denne kurve ligger tæt på totalsaneringskurven, og har en dårligere nutidsværdi efter 10 år. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier mest ved en totalsanering, og denne saneringsmetode bliver mere og mere attraktiv i forhold til delsanering desto større efterfølgende besætningsudvidelser, der er tale om. Hvis soholdet udvides med f.eks. 25 pct. umiddelbart efter en del- eller totalsanering, bliver tilbagebetalingstiden forkortet med henholdsvis 1,5 og 1,8 år. Tilbagebetalingstiden forkortes (Modelfoto). Produktion på flere sites nedsætter saneringstabene. 35
Tabel 5 og 6 viser tilbagebetalingstiden ved forskellige noteringer og forventet merværdi ved en sanering. Af tabellerne kan det aflæses, at en totalsanering skal have en forventet merværdi på ca. 20 kr. pr. gris for ved samme notering at have samme tilbagebetalingstid som en delsanering. Tabel 5 og 6, men specielt tabel 5 med delsaneringen, bør bruges til at vurdere tilbagebetalingstid i forhold til en reinfektionsrisiko med mycoplasma. 50 pct. fraktilen for at være reinficeret med mycoplasma er på landsplan fem år. Hvis delsaneringen kun er lykkedes mod mycoplasma, er man altså tilbage i udgangspunktet efter gennemsnitlig fem år. Tabel 5. Delsanering med 2 site. Tilbagebetalingstider i år ved forskellig merværdi og noteringer - - - - - - - - - Merværdi pr. produceret slagtesvin - - - - - - - - - Notering 5 10 15 20 25 Kr. pr. årsso 7,0 8,3 3,8 2,4 1,8 1,4 7,5 11,0 4,8 3,1 2,3 1,8 8,0 14,0 5,9 3,8 2,8 2,2 8,5 17,5 7,1 4,5 3,3 2,6 9,0 21,8 8,3 5,3 3,8 3,0 9,5 26,9 9,7 6,0 4,3 3,4 10,0 33,5 11,1 6,8 4,8 3,8 Tabel 6. Totalsanering med 2 site. Tilbagebetalingstider i år ved forskellig merværdi og noteringer - - - - - - - - - Merværdi pr. produceret slagtesvin - - - - - - - - - Notering 15 20 25 30 35 Kr. pr. årsso 7,0 7,8 5,5 4,3 3,5 3,0 7,5 9,8 6,9 5,3 4,3 3,7 8,0 12,1 8,4 6,4 5,3 4,4 8,5 14,6 10,0 7,6 6,2 5,2 9,0 17,4 11,7 8,8 7,1 5,9 9,5 20,7 13,5 10,1 8,1 6,8 10,0 24,5 15,5 11,4 9,1 7,6 36
Tabel 7. Estimerede overlevelsestider for svine-relaterede agenser uden for et svin og mulighed for luftbåren overførsel modificeret efter Thompson (2001) Sygdom Overlevelsestid under favorable betingelser 1) Luftbåren spredning op til (m) Virus Afrikansk svinepest 18 mdr. Nej Aujeszky s syge 14 dage 4.000 m Influenza Få dage Ja Mund-og klovesyge 56 dage 300 km Parvo 2-6 mdr. Nej PRRS 4 dage 4.000 m Swine Vesicular Disease (SVD) 3 mdr. Nej Klassisk svinepest 2 mdr. Begrænset Transmissibel Gastroenteritis (TGE) 21 dage Nej Bakterier/ mycoplasmer Ondartet lungesyge 14 dage Ja Miltbrand Evigt Nej Brucellose 21 dage Nej E. coli diarréfremkaldende 6 mdr. Nej Almindelig lungesyge 3 dage 1 uge 2) 2.000 m Mastitis (Klebsiella) 28 dage Nej Blodparasit (Eperythrozoon suis/e.suis) 7 dage Nej Ledbetændelse (Myc. hyosynoviae) 2 dage 10 m Nysesyge (Past. multocida) 7 dage Ja Rødsyge 56 dage Nej Salmonellose 180 dage 10 m Sodeksem 21 dage Nej Streptokok meningitis 5 dage 10 m Svinedysenteri 56 dage Nej Tuberkulose 2-3 år 10 m Parasitter Skab Op til 12 dage 3) Nej Svinelus 2-3 dage 3) Nej Med gult er markeret sygdomme, som ikke forekommer i Danmark. Med grønt er markeret sygdomme, som indgår i SPF-Sundhedsdeklarationen. 1) Hvor intet andet er oplyst stammer overlevelsestiderne fra Thompson, 2001. 2) Friis, 1973. 3) Straw et al.2006. 37