1
KLØVERMARKENS FREMTID EN ANTOLOGI REDAKTION STEEN ALBERTS & MOGENS FICH FØLGEGRUPPEN MOD BOLIGBYGGERI PÅ KLØVERMARKEN
Følgegruppen mod Boligbyggeri på Kløvermarken blev dannet den 19. juni 2006 af borgere på Amager. Gruppens forretningsudvalg består af følgende: Palle Nissen, fællestillidsmand R98 Mogens Fich, arkitekt, byplanlægger Jan Baltzersen, tidligere formand for KfB Joan Antonsen, h/f Strandlyst Birger Andersen, repræsentant for lokalpolitiske grupper Lars Vestergaard, boligpolitisk konsulent m.m. Ilona Hansson, repræsentant for borgergruppe Kim Borgen, repræsentant for borgergruppe Jørgen Reenberg, repræsentant for borgergruppe Michael Christensen, repræsentant for borgergruppe Steen Alberts, talsmand for Følgegruppen Juli 2009 Denne pjece er sponseret af:
Indhold Indledning Redaktionen v. Mogens Fich & Steen Alberts Kløvermarken Københavns nye gamle park Af Birgitte Bang-Ingrisch, Danmarks Naturfredningsforening En forårsdag på Amager Af Bjarne Fey, medlem af BR for SF Tillykke med Kløvermarken Af Pia Allerslev, borgmester, medlem af BR for Venstre Et farvel til uanstændighed, varm luft og magtbrynde Af Steen Alberts, talsmand for Følgegruppen Kløvermarken den sidste fælled Af Allan Mylius Thomsen, byhistoriker og MB for Enhedslisten Sejr til sund fornuft Af Finn Rudaizky, tidl. løsgænger, MB for Dansk Folkeparti Mål & midler for Kløvermarken, efter BR s beslutning Af Karen Zahle, arkitekt MAA Fodboldfolket Af Jan Baltzersen, tidl. formand for KfB Kløvermarken er mere end unikt for ægte amar kanere Af Jette Bergenholz Bautrup, medlem af BR, løsgænger Tillykke til Amager Af Karin Storgaard, BR for Dansk Folkeparti
Indledning Redaktionen v. Mogens Fich og Steen Alberts Den 19.6 2009 er det 3 år siden, Følgegruppen mod Boligbyggeri på Kløvermarken blev dannet som forum for modstand mod Ritt Bjerregaards idé om at tilplastre området med 3000 boliger. I den anledning udsendes denne pjece, som i form af en antologi åbner for at forfatterne kan udtrykke deres synspunkter ud fra deres særlige position eller rolle i kampen for Kløvermarken og ikke mindst for dens fremtid. Denne pjece er ment som et indlæg i den forestående debat. Indlæggene i pjecen viser bred enighed blandt forfatterne om, at selve Kløvermarken og området helt frem til Prøvestenskanalen bør ses som en helhed med rekreative tilbud til såvel boldspil som rekreation og frirum. Redaktionen anbefaler, i forlængelse af en del af indlæggene, at kommunen lægger det i hænderne på indkaldte professionelle folk at udarbejde et sammenfattet forslag til områdets udformning. En udarbejdelse der indebærer en sortering i de mange allerede fremførte tanker om, hvad der kunne gøres. Realiseringen af en sådan helhed forudsætter imidlertid at kommunen får mulighed for at planlægge for den såkaldte Kløverpark (Pyrolysegrunden), som bør oprenses, hvilket formentlig ikke er nært forestående. ʻKløverparkenʼ må forstås som 2. etape hvor Kløvermarken er den umiddelbart realisable 1. etape. Pjecens forfattere er enige om at denne 1. etape, selve Kløvermarken, fremover skal blive et åbent fredet, uindhegnet græsland med udsyn til byens karakteristiske profil og anvendt som i dag fortrinsvis til boldspil. Det har i denne pjece været hensigten at lade flere aktører komme til orde, i alt 10 er kommet med. Desværre har det ikke været muligt at nå at få indpasset et indlæg fra Ole Pedersen, formand for Amager Øst Lokaludvalg. Til gengæld er repræsenteret både en ʻnytilkommenʼ løsgænger og en ʻafhoppetʼ løsgænger, begge med udspring i Socialdemokraterne i København. Redaktionen takker alle bidragyderne for deres indsats til fordel for Kløvermarken og ikke mindst Frank Hedegaard for hans store arbejde for at gøre det muligt at hindre vandaliseringen af Kløvermarken. Men allermest tak til jer 37.000 borgere, som skrev under i protest mod planerne!
Kløvermarken Københavns nye gamle park Birgitte Bang Ingrisch, fredningsleder i Danmarks Naturfredningsforening Kløvermarken er det sidste store ubebyggede grønne område midt inde i København, der ikke er beskyttet gennem fredning. Det var derfor Danmarks Naturfredningsforenings intention med fremsættelsen af fredningsforslaget, at sikre at Kløvermarken ikke gøres til genstand for byudvikling, men bevares som et offentligt og rekreativt grønt område ud fra landskabelige, kulturhistoriske og rekreative hensyn. Arealet har i dag en åben ubebygget karakter. Det er det eneste tilbageværende sted, hvor man kan opleve byens volde og tårne fra et umiddelbart foranliggende åbent areal, som til sammen udgør en helhed. Kløvermarken har dernæst stor kulturhistorisk værdi, fordi det udgør resten af det oprindelige glacis fæstningsbyens forterræn med demarkationsbegrænsninger og frit skydefelt. Arealet har tjent som Christianshavns gamle fælled, ligesom oprindeligt Nørre Fælled, Blegdams Fælled og Øster Fælled, som nu udgør Fælledparken. Arealet har desuden tjent som militærets flyveplads. Sidst men ikke mindst har arealet stor betydning som et stort grønt område for befolkningens friluftsliv i Københavns sydlige del og er særligt karakteristisk ved, at man har frit indkig til fælleden. De seneste års debat om anvendelsen af Kløvermarken og store dele af de arealer, der grænser op til Kløvermarken (Nordøstamager) har gjort det klart for foreningen, at planlægningen ikke alene på sigt vil kunne sikre Kløvermarkens åbne karakter. Samtidig vil Kløvermarken få endnu større rekreativ betydning, hvis planerne om byudvikling på Nordøstamager realiseres. Det er foreningens vision, at Kløvermarken bliver bydelens Central Park med mulighed for at dyrke sport, gå tur, lege eller bare være. Den skal kunne det hele. Samtidig skal naturindholdet øges til glæde for de mange, der bruger området, så man fremover kan få flere naturoplevelser ved at bevæge sig rundt derude. Danmarks Naturfredningsforening ønsker Københavnerne tillykke med deres nye gamle park!
En forårsdag på Amager Bjarne Fey, Medlem af Borgerrepræsentationen for SF En dejlig forårsdag i april i år kørte jeg hjem fra et møde med Følgegruppen mod Boligbyggeri på Kløvermarken. Jeg kom forbi Skanska s udsigtsbygning nede ved den gamle Pyrolysegrund. Selvfølgelig skulle jeg lige have et kig herfra. Et kig på alt det som balladen de seneste par år havde kredset om. Ikke kun Kløvermarken, men også den gamle Pyrolysegrund, industribygninger, kolonihaverne og sidst men ikke mindst Prøvestenen med alle dens tanke af kemikalier, olie og benzin. Så længe Prøvestenen ligger, hvor den ligger, så giver det efter min overbevisning ikke mening at bygge boliger eller lignende. Og da Prøvestenen sandsynligvis skal ligge der i mange år endnu, vil det være meget hensigtsmæssigt at bruge vores energi til at få udviklet området til et stort rekreativt område til gavn for alle københavnere. Og det skal ske i samspil med borgerne. Allerede nu ved vi, at der ligger en række konkrete udfordringer foran os. For det første bør Kløvermarkens nedslidte bygninger rives ned og nye skal der til med ordentlige forhold for socialt samvær efter træning og kamp. For det andet skal plejeplanen for banerne fortsat udvikles og for det tredje, så skal vi selvfølgelig have forbundet Kløvermarken med Christianshavn og Amager Strandpark i et sammenhængende cykel- og gangsystem. Og hvis vi kan finde pengene, så burde vi flytte Go-kart banen ud til trekantsområdet ved Bella Centret. Der er udfordringer nok på Kløvermarken også uden et fantasifoster af et boligprojekt! Lad os finde løsningerne i fællesskab. Til slut skal der lyde et stort tillykke til Følgegruppen mod Boligbyggeri på Kløvermarken! Og tak for jeres tro på at det kan betale sig at informere politikere med saglig og faglig viden. Det gjorde en forskel!
Tillykke med Kløvermarken Pia Allerslev (V), Kultur- og fritidsborgmester, Københavns Kommune Lykkeligvis er planen om boligbyggeri på Kløvermarken lagt fuldstændig død. Derfor kan vi nu i fællesskab koncentrere os om at udvikle området, så det fremover i endnu højere grad end hidtil kommer til at summe og sprudle af liv. Følgegruppen skal have meget stor ros for deres konkrete, ihærdige og meget saglige modstand mod overborgmesterens plan om boligbyggeri på boldbanerne. Enkelte har sågar peget på nederlaget omkring Kløvermarken som det, der i sidste ende knækkede Ritt Bjerregaard og hendes luftkastel om 5.000 billige boliger og udløste hendes beslutning om ikke at genopstille. Under alle omstændigheder er det i høj grad Følgegruppens fortjeneste, at resultatet nu efter alt at dømme bliver en fredning, der sikrer det store område som rekreativt areal. En fantastisk mulighed midt i hovedstaden blot to kilometer fra Rådhuspladsen. Et bredt flertal i Borgerrepræsentationen kun Socialdemokraterne vil stadig ikke være med er parat til at forvandle området til et rekreativt paradis. Derfor handler det nu om, at alle gode kræfter samles om at få spændende ideer til, hvordan området bedst kan udvikles. At vi i fællesskab også tør tænke lidt skævt og skørt, så der bliver plads til både de organiserede sportsgrene som fodbold, men også de mere uorganiserede typer af leg og bevægelse som for eksempel løb, rulleskøjter og parkour. Uden at der ændres grundlæggende ved områdets karakter. Som kultur- og fritidsborgmester og leder af Venstre i København støtter jeg målet med den fredningssag for området, som Danmarks Naturfredningsforening har rejst. Det vil sige at bevare Kløvermarken som åbent park- og idrætsområde ligesom i dag, men med den tilføjelse, at der i visse områder kan bygges til eksisterende klubhuse og bygges nye i ét plan, hvis det godkendes af Fredningsnævnet.
Et farvel til uanstændighed, varm luft og magtbrynde Af Steen Alberts, talsmand for Følgegruppen mod Boligbyggeri på Kløvermarken Da Borgerrepræsentationen i København for nogle måneder siden definitivt satte en stopper for det meningsløse og uanstændige projekt med at annektere og vandalisere én af storbyens grønne oaser med et unødvendigt, monumentalt boligbyggeri, var det ikke et af skæbnens uforklarlige og tilfældige luner, der afstedkom denne prisværdige beslutning. Det var resultatet af knap 3 års indædt kamp ført efter demokratiets spilleregler af en gruppe borgere fra lokalområdet, fra boldklubberne og fra professionelle byhistorikere og byplanlæggere m.fl., sidenhen bakket op af politikere på Rådhuset, som ikke var sovset ind i korridoraftaler og studehandler. Gennem strategiske budgetforlig og uanstændige og udemokratiske aftaler bag lukkede døre på Det Åbne Rådhus blev ét af byens grønne åndehuller sat til salg, tilsyneladende inspireret af en byggematador og en ung arkitekts drømme, befordret og topprioriteret af en hæmningsløs overborgmester, der manglede et monument til sit eftermæle. Det er i høj grad Følgegruppens fortjeneste, at der har været bestandig fokus på området. Kløvermarken bliver med stor sandsynlighed fredet og dermed unddraget fremtidig spekulation i kommunale åndehuller. Følgegruppen kan efter disse års hårdt og meningsfyldt slid vende sig om og først og fremmest sige tak til de 37.000 borgere, der egenhændigt og med deres personlige underskrift har sagt nej til boligbyggeri på Kløvermarken. Men også glæde sig sammen med andre borgere i storbyen over udsigten til at kunne inddrage Kløvermarken og med tiden også området ned mod Prøvestenskanalen i et stort, velanlagt, rekreativt område med idrætsfaciliteter, fritidsliv, et historisk indkig over byens tårne, tilgængelighed et frirum i den tætbebyggede storby, til gavn for alle. En historisk fejltagelse er blevet afværget. Vi ser nu frem til at borgerne igen bliver mødt med anstændighed frem for arrogance, med dialog frem for varm luft og med ligeværdighed frem for magtbrynde. Tillykke til København!
Kløvermarken den sidste fælled Allan Mylius Thomsen, Byhistoriker og MB Enhedslisten Da fæstningen omkring København blev nedlagt i 1856, forsvandt også et særegent tableau. København havde siden Absalons tid ligget med volde, voldgrave og foranliggende fælleder. Bag dem tronede byens tårne, spir og tage. Københavnernes had til det gamle fæstningsanlæg var forståelig men beklagelig. Byportene blev revet ned, voldene kastet i voldgravene og de åbne fælleder bebygget. Kun på Christianshavn overlevede dele af fæstningen og de foran liggende fælleder. Christianshavns Fælled blev hurtigt beskåret og besat af latrinpumpeanstalten, hærens flyverkorps, kolonihaver, industri og jernbaneterræn. Men dele overlevede mirakuløst som Kløvermarken et åbent fælledområde, selvom industrien i 1920- og 30-erne holdt sit indtog mellem Vermlandsgade, Uplandsgade og Prags Boulevard. I 1936 erobrede olieindustrien fortet Prøvestenen og forvandlede det til Benzinøen. Den gamle militære lufthavn blev i slutningen af anden verdenskrig omdannet til barakby, hvor krigsflygtninge fra Tyskland blev indkvarteret under ufatteligt umenneskelige forhold. I 1946 var der indkvarteret næsten 18.000 mennesker på området. Det kunne selv Ritts forslag ikke overgå. I 1951 blev det meste af området og den store administrationsbarak fra flygtningelejeren overdraget til Københavns Kommune og Københavns Idrætspark (KI). Barakken blev indrettet til nødtørftige omklædningsrum, og de første fodboldbaner blev tilsået. Industrien erobrede i 1950 erne også kysten, hvor Strickers Batteri fra 1801 blev bortsprængt. A.P. Møllers Pyrolyseværk og De Danske Spritfabrikker lukkede da, sammen med gasværket, kysten af. Men på trods af alle angreb, så er Kløvermarken stadig den sidste åbne rest af de fælleder, der engang omgav hele det gamle København. Når man holder ved hjørnet af Prags Boulevard og Uplandsgade, har man stadig den historiske udsigt. Den grønne fælled, voldanlægget og det bagvedliggende København med sine historiske tårne, spir og et par uklædelige socialdemokratiske højhuse. Et syn københavnerne har kunnet nyde i århundreder. Både som rekreativt område og som kulturhistorisk perle, er Kløvermarken en enestående plet mellem den historiske bykerne og de byudvidelser som ramte København i begyndelsen af 1900-tallet. Derfor må Amagerbros grønne åndehul Kløvermarken aldrig forsvinde.
Sejr til sund fornuft Finn Rudaizky, tidligere løsgænger, nu MB for Dansk Folkeparti Jeg var med i den socialdemokratiske valgkamp forud for sidste valg til Borgerrepræsentationen. Desværre glemte Overborgmester Ritt Bjerregaard, at fortælle, at det var hendes plan, at spolere Kløvermarken for idræt og prioritere boliger, som der ikke i disse år, er mangel på i København. Da jeg blev løsgænger, var jeg glad for, at Følgegruppen inviterede mig med til høring på Kløvermarken om de absurde planer, som for idræt, haveforeninger og trafik ville ødelægge miljø, natur og grønne områder. Som senere og nuværende medlem af Dansk Folkeparti, har jeg selvfølgelig ikke skiftet mening. Jeg har beundret beboernes kamp og selvfølgelig også selv forsøgt at være aktiv i projektet mod byggeri. Jeg har spillet mange hundrede kampe på Kløvermarken og i en del år, var det min faste træningsbane. Så jeg kender alle knolde og huller, som vi efterhånden nok skal få bugt med. Jeg vil gerne sige tillykke til de 37.000 underskrivere, til Følgegruppen, til havefolket og til alle os, der aldrig har ønsket et rigt idrætsliv på Amager ødelagt. Tværtimod. Vi er blevet ført bag lyset med påstand om, at vi skal have billige boliger. Sandheden er, at kun 5-10 % af boligerne ville blive Ritt s såkaldte billige boliger, mens resten af boligerne ville blive boliger for velhavere og andet godtfolk. Det har Ritt også glemt at fortælle borgerne i København. Vi er heldigvis mange, der snart ønsker, at Ritt også vil være et glemt kapitel i København. Jeg er sikker på, at de politikere, som fortsætter efter kommunalvalget til november, kan finde sammen og konstruktivt arbejde for, at Kløvermarken bliver et idrætsparadis for idrætsfolk og ikke et trafikhelvede med boliger, der ikke er brug for.
Mål og midler for Kløvermarken efter BR s beslutning Karen Zahle, Arkitekt MAA En god by har brug for grønne arealer, hvor det, som ikke kan finde sted i den tætte høje bygningsmasse, på smalle gader og hårde pladser, kan få de ideelle vilkår. Kløvermarken adskiller sig fra de fleste andre grønne åndehuller i København ved sin udstrækning og den store plane græsflades egnethed til boldspil med fødder og hænder. Det er en lykke, at man fortsat vil se de farvestrålende klubtrøjer i bestandigt vekslende mønstre og bevægelser med bolden i fokus over grønsværen. Den anden betydningsfulde effekt er, at man, hen over denne let forsænkede flade, fortsat vil kunne se byens profil rejse sig med tårne og grønne spir over byens tage. Men mange problemer skal løses med takt og talent, for at de to væsentlige formål med markens bevaring sikres opnået. Dels skal man imødekomme en række basale behov i forbindelse med sportsudøvelsen, som kræver bygningsmæssige rammer. Det kræver omtanke. Her tænkes ikke mindst på det frie udsyn over marken mod centrum, især fra det sydøstlige hjørne, hvor det må indgå som en forudsætning, at hverken bygninger, bygningsdele, buske eller træer er i vejen nu eller i fremtiden. Man kan i dag konstatere, at der allerede er popler i vegetationen langs med Kløvermarksvej, som dækker for grønne spir set fra netop nævnte kant. Det må derfor planlægges, hvordan man kan få plantet og sikret en vegetation, som driftsomkostningsfrit kan holde sig under sigtelinierne til prospektet af hovedstadens østfacade. Det er en enestående oplevelse at se et sådant syn i en storby kun muliggjort af Kløvermarkens udstrakte frirum. I en lokalplan må disse forhold fastlægges, ligesom eventuelt yderligere byggeri til sportsfolket, stier til cyklende og gående, parkeringspladser og tilkørselsforhold.
Fodboldfolket Jan Baltzersen, tidligere formand for KfB I juni måned 2006 trådte jeg ind i Følgegruppen, der jo dannedes i forbindelse med Bjarke Ingels ideudkast i forlængelse af Ritt Bjerregaards valgløfte fra 2005 om 5000 billige boliger. Jeg blev først og fremmest medlem af gruppen i min egenskab af formand for én af boldklubberne på Kløvermarken (KfB), hvor det jo var nærliggende at være med i en gruppe med samme holdning mod boligbebyggelse på den grønne plet. Lige fra første dag har min holdning været, at der ikke skal bygges boliger i ét af byens få grønne åndehuller og dette på trods af at jeg i høj grad går ind for billige boliger til byen. Herudover har mit mål og min opgave været at kæmpe for boldbanerne på Kløvermarken. Der er stor mangel på boldbaner i vor by; og det var logik for burhøns, at der ikke var hold i påstanden om, at der ikke ville blive nedlagt baner i forbindelse med byggeriet. Selv om det ofte blev nævnt, at der ville blive anlagt flere kunststofbaner, er det nu engang sjovere at spille på et naturligt underlag, også selv om kvaliteten af disse er væsentlig forbedret gennem de seneste år. Jeg må i høj grad beklage, at der mildest talt ikke har været den store opbakning fra lige netop boldfolket til det kæmpe arbejde, Følgegruppen har udført; det er sørgeligt, ikke mindst nu, hvor gruppen har nået det mål den satte sig ved sin dannelse, nemlig INTET BOLIGBYGGERI PÅ KLØVERMARKEN. Målet blev nået i første omgang med beslutningen i BR den 26. februar, fulgt til dørs af Danmarks Naturfredningsforening rejsning af fredningssag for selve Kløvermarken her i maj. Til slut en tak til mine medkæmpere i Følgegruppen for de mange år, det trods alt blev til; det har været meget spændende at være med til at opleve, hvordan tingene hele tiden ændrede sig igennem processen. Og tillykke til boldfolket og byens borgere i øvrigt!
Kløvermarken er mere end unikt for ægte amar kanere Jette Bergenholz Bautrup, løsgænger i BR, tidligere MB for Socialdemokraterne For 10 år siden blev jeg spurgt af min daværende S-gruppeformand, om jeg kunne stemme for boligbyggeri på Kløvermarken. Jeg oplyste dengang som nu, at jeg ikke mener, der skal bygges på Kløvermarken, da det er et vidunderligt grønt rekreativt område, som giver lys og luft i en bydel, hvor der ellers er tæt bebygget. Der blev lyttet til mig, og mine argumenter blev respekteret af den daværende socialdemokratiske ledelse. Ritt har siden 2006 forsøgt at presse et byggeri igennem på Kløvermarken, uden at lytte til politikerne eller befolkningen. Hun ønskede et byggeri med 90 % ejerlejligheder og 10 % lejeboliger. Et urealistisk byggeri som ingen almindelige mennesker havde råd til at bo i. Ritt B. blev fornærmet, hvis man ikke var enig med hende, og kunne ikke modtage sund fornuft fra hverken fredningsmyndighederne eller borgerne. For mig er det vigtigste, at vi i Kløvermarken har et rekreativt område, hvor børn og unge kan spille fodbold. Hvor voksne i alle aldre kan spille firmafodbold eller bare hygge. Hvor der er luft og et grønt område, hvor der er plads til fritidsliv. Hvor der er fodboldklubber, der giver sundhed og sociale relationer mellem børn/unge. Det er for mig lige så vigtigt, at der fortsat skabes lys til kolonihaverne bag Kløvermarken, da det er bedre end medicin for mange ældre at komme ud i deres kolonihave fra maj til oktober. Det er her, der bliver værnet om blomsterne, og det er her, mange mennesker skaber sociale relationer. Det er også i haveforeningen generationer har de tætteste og sjoveste sammenkomster. Skal den idyl ødelægges? Nej, men det vil ske, hvis et højhusbyggeri skal skygge over kolonihaveområdet. Jeg glæder mig til at se, hvad der kan skabes af ekstra fritidsliv uden om Kløvermarken, så der kan komme endnu flere sportsaktiviteter i området, til glæde for alle københavnerne. Jeg ønsker Kløvermarkens følgegruppe tillykke med sejren, og glæder mig fortsat over den store opbakning fra borgerne. Det hjælper at kæmpe for det, man har kært.
Tillykke til Amager Karin Storgaard, Medlem af BR for Dansk Folkeparti Vi har hele tiden håbet på, at Kløvermarken kunne få lov til bare at være Kløvermarken. Ingen smarte glasboliger, ingen mur omkring den, ingen beskæring af de grønne friarealer. Vi byen som helhed og amagerkanerne i særdeleshed har brug for, at Kløvermarken består som et åndehul og et rekreativt område. Amagers grønne lunge. Området, hvor vi kan slå os løs i det fri, som vi kan boltre os på, spille bold, lege og leve på. Dermed siger jeg ikke, at Kløvermarken ikke kan udvikles og forbedres. Man kan sagtens udvikle brugen af Kløvermarken, så det grønne åndehul opfylder flere behov end de behov, der for tiden kan opfyldes dér. Udgangspunktet for at skabe en sammenhæng mellem oplevelser og tanker om et grønt miljø er til stede. Jeg kunne godt tænke mig at se Kløvermarken som et økologisk og miljøvenligt oplevelsesrum, hvor ideer om sundhed, fysisk aktivitet og ideer om et grønt og bæredygtigt miljø kobles sammen på en ny måde. Lad det være op til professionelle at komme med ideer til, hvad sådant et stykke areal kan bruges til, når nu der heldigvis ikke skal være boliger. Tænk bare stort og anderledes, når bare det sker på Kløvermarkens præmisser. Og inddrag brugerne, borgerne, boldklubberne og alle, der har interesse i Kløvermarken. Det kunne være spændende at høre hvilke ideer og visioner, der rumsterer blandt brugerne. Sejren er det positive resultat af, at det heldigvis ikke lykkedes at få ødelagt Kløvermarken med alt for mange boliger og alt for lidt grønt friareal. Tillykke til Amager og tak for opbakningen, der har været med til at sikre Kløvermarken, som en grøn og herligt ufriseret plads at boltre sig på for og til folket.
30