By Trey Ratcliff BY-NC-SA 2.0

By Trey Ratcliff BY-NC-SA 2.0

Systemkrisen

Enkle sammenhænge

Faktum om 2013: Det sjette mindste isareal nogensinde. 40 pct. af isen er væk

Skriften på væggen

Et øjebliksbillede: Danmarks vækst 2012: - 0,6 pct. EU s vækst 2012: - 0,3 pct. Prognose for Eurozonens vækst 2013: - 0,3 pct.

Erik Hoffmeyer: Træerne vokser jo ikke ind i himlen Man må sige, at på et eller andet tidspunkt vil væksten løje af. Træerne vokser jo ikke ind i himlen hidtil har man blot sagt, at det ikke bliver i vor tid. Information, 11. okt. 2012

For at tro på grænseløs vækst i en begrænset verden må man enten være skør eller økonom. Kenneth Boulding, britisk økonom, 1910-1993 I øvrigt sagde både Adam Smith, John Stuart Mill og John Maynard Keynes, at fasen med økonomisk vækst er en midlertidig fase

Hvorfor falder vækstraterne? Behov er mættede Sværere at skabe produktivitetsstigninger Stigende råstofpriser hæmmer væksten Skader på miljøet undergraver væksten

Hvorfor falder vækstraterne? 2. Svært at øge produktiviteten

Professor Robert J. Gordon, makroøkonom: Højst 0,2 pct. vækst fremover

Vi kan ikke gentage fortidens mirakler

Innovationens og produktivitetens grænser 1900: én pct. af lydens hastighed 1960: 80 pct. af lydens hastighed

Et traditionelt bump Er det, vi oplever, en egentlig systemkrise, hvor de økonomiske problemer er koblet til klima-, olie- og råstof-, fødevarekrise etc.?»jeg ser det ikke på den måde. Dette er snarere et traditionelt bump i økonomien, om end et kraftigt og helt uventet bump. Det har der været tidligere, og jeg tror, de fleste økonomer regner med, at det vil rette sig op igen. Der er mekanismer, som sikrer det, og så selvfølgelig den ekstreme bevidsthed, man i dag har i EU om at styre. Om nogle år er tingene på plads igen det regner jeg og mine medvismænd med.«interview med vismand Eirik Amundsen, Information, 13.6.2012

Professor i økonomi Katarina Juselius, KU: I Danmark håber man, at krisen går over af sig selv, at væksten vender tilbage, at huspriserne begynder stige, og dankortene kommer til at gløde igen. Troen på markedet som det eneste saliggørende ser stadig ud at være uanfægtet. Og mens Europas økonomier bløder efter drakoniske nedskæringer, fortsætter uligheden og den finansielle sektor med at vokse. I stedet for at tænke nyt og visionært prøver vi at bekæmpe krisen med de midler, som skabte den. Kronik i Information, 19. sept. 2013

Konklusion: Økonomien har ramt planetens grænser

Grøn vækst Columbusæg? (eller oxymoron?)

Kan fortsat vækst gøres langsigtet bæredygtig? I = P x A x T Miljøvirkning Befolkning Velstand Teknologiens miljøbelastning

Krav: Hastigheden af den hidtidige CO2-reduktion pr. dollar pr. år skal tidobles, hvis global befolkning og økonomi vokser som nu

Professor Thomas Stocker, formand for IPCC arbejdsgruppe 1: At holde opvarmningen under to grader forudsætter globale CO2- reduktioner på 3,2 pct. hvert år, hvis vi starter i 2020 og mere end det dobbelte pr. år, hvis vi først begynder at reducere fra 2032 (For i-lande som Danmark skal der skæres mærkbart mere pr. år) (I øjeblikket stiger de globale CO2- udledninger med ca. 3 pct. om året)

Det Internationale Energiagentur: Kampen for at gøre verdens energisystem rent er gået i stå

Danmarks højtprofilerede afkobling Danmarks Statistik, 24. sept. 2013: Det ses, at der ikke har været nogen afkobling, hvis nationalregnskabets residensprincip lægges til grund.

Pointe 1: Det kan ikke gå stærkt nok med energi- og ressource-effektivisering, omstilling til vedvarende energi, genanvendelse etc. Så flere investeringer i en fart, tak!

Pointe 2: Men en rent teknologisk indsats er næppe nok til at skabe varig bæredygtighed i en økonomi, der bliver ved at ekspandere

Jeg siger ikke: Stop væksten

Jeg siger ikke: Stop væksten Jeg siger: Hvis evnen til vækst er ved at løbe ud, er det så ikke bedre at planlægge bevidst for en blød landing, end at tumle fra krise til krise i forsøget på at genopfinde fortiden

Og jeg siger: Lad os endelig få al den vækst, der kan skabes inden for de rammer, der sættes af planeten (dvs. ressourcerne og miljøets bæreevne) primært kvalitativ, immateriel vækst

Vi skal indtil videre have positiv vækst i: Vi skal hurtigst muligt have minusvækst i: Vindmøller Solceller Elbiler Genanvendelse Bygningsisolering Kulkraftværker Benzinbiler Olieudvinding Affaldsforbrænding Pesticidforbrug Om det samlet og på sigt giver plus- eller minusvækst i BNP vil vise sig det er underordnet

Den grønne økonomis politiske håndtag

CEOs: Vi savner politisk lederskab CEOs call for active intervention by governments and policymakers, in collaboration with business, to align public policy with sustainability at global, national and local levels, including hard measures on regulation, standards and taxation.

Det grønne lederskab må komme fra Virksomheder Kommuner og byer Civilsamfund og borgere

Voresomstilling.dk

Netop nu: Næsten 400 tilmeldte omstillingsprojekter

Giv et lift

Fra Vejle til Aalborg kl. 05.00

Lej en boremaskine, plæneklipper, printer, håndmixer, trailer, musikanlæg

Bytteøkonomien blomstrer

Byt! Også grøntsager!

Stop madspildet

Madspilds-restaurant netop åbnet

Masser af grønne byhaver

Fællestræk: Mindre afhængighed af globaliseret pengeøkonomi via bytte- og låneøkonomi Mindre afhængighed af ressourceimport og - forbrug via lukkede og lokale stofkredsløb Stræben mod resilience robusthed og modstandsdygtighed overfor økonomiske og økologiske kriser

Altså: Søgen efter en ny type økonomi ikke som videnskabelig øvelse og ikke som led i politisk formuleret omstillingsstrategi, men som konkret eksperimenteren i praksis. Famlende, usikkert, men båret af nyt fællesskab, nyt håb og ny entusiasme

Begrænsninger og risici: Små projekter, endnu ringe effekt brug for opskalering, infrastrukturer, samarbejde, politiske strategier Pressede ildsjæle projekterne kan løbe ud i sandet uden anerkendelse og reel støtte Fare for rebound effect sparede penge kan investeres i nye forbrug

Ting tager tid...

Men vi er kommet en lang vej Modstanden er jo led i en ganske almindelig religiøs bølge sat i gang af barfodsgængere, biodynamikere, hjemmefødere og andre, som alene lader følelserne diktere. Professor Morten Lange, formand for regeringens Energiråd, 1976

Den store omstilling er begyndt