2000 studieordningen for Bacheloruddannelsen og 2003 studieordningen for kandidatdannelsen 22.01.2008 I henhold til "Bekendtgørelse om den lægevidenskabelige kandidatuddannelse" (Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 514 af 28. juli 1986 - i det følgende kaldet "uddannelsesbekendtgørelsen"), jf. 18, og under henvisning til Undervisningsministeriets skrivelser af 10. september 1997 og 8. januar 1998 fastsættes følgende studie- og eksamensordning for medicinstudiet ved Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. 5-7 samt samtlige bemærkninger vedr. syge/reeksamen for de enkelte fag samt ændring til 2003-studieordningen vedrørende syge/reeksamen á 19. juni 2007 udgår pr. 1. september 2008 og erstattes af ny fællesdel. 1 Målbeskrivelse Den prægraduate lægeuddannelse kan defineres som den helhed, der udgør det nødvendige fælles grundlag for alle læger. Gennem den prægraduate uddannelse skal det således opnås, at den nyuddannede kandidat kan fungere i underordnede lægestillinger og er rustet til at fortsætte en postgraduat videreuddannelse med henblik på en erhvervsmæssig specialisering. Den prægraduate uddannelse må derfor ses som det første trin i en kontinuerlig uddannelse, hvor specialistuddannelsen er det næste store uddannelsesforløb og den kontinuerlige efteruddannelse det tredje trin. Den prægraduate undervisning skal sikre en tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger, herunder ansvarlighed for individuel varetagelse af faglig udvikling. I valget af mål og indhold for den vidensmæssige del af undervisningen skal der lægges vægt på tilegnelse af viden, som er fundamental for lægegerningen, og som kan forudses at være eller at ville blive af langvarig gyldighed og relevans. Målene og indholdet skal udvælges således, at de danner et sammenhængende netværk, der muliggør en behandling af mennesket set ud fra såvel biologiske som adfærdsmæssige og samfundsmæssige forhold. Studieplanen skal i lige så høj grad, som hvad angår tilegnelse af viden, lægge vægt på erhvervelse af studiemæssige færdigheder. Helt fra starten af uddannelsesforløbet skal professionens rationelle videnskabelige grundlag gøres tydeligt, og den studerende skal stimuleres i udvikling af analytisk, problemløsende og kritisk tænkemåde. Kun herved vil den studerende kunne forberedes til kravene i den fremtidige lægegerning samt til at bidrage til professionens fortsatte videnskabelige udvikling. Studieplanen må derfor udformes på en sådan måde, at den ansporer den studerende til selv at varetage og have medansvar for sit studium. Indførelse af studenteraktiverende undervisning samt relevante evalueringsformer skal være med til at formidle denne intention. Tillige skal de prækliniske, de parakliniske og de kliniske discipliner i undervisningen i højere grad kædes sammen. Indlæring af visse elementære kliniske færdigheder, herunder objektiv patientundersøgelse skal begynde så tidligt som muligt især i forbindelse med undervisningen i anatomi og fysiologi. Denne indlæring skal under supervision intensiveres i den efterfølgende kliniske uddannelse.
Ligeledes skal de studerende tidligt i studiet møde de første patienter og herunder få det første indblik i læge-patient forholdet. Denne undervisning skal gradvist intensiveres og inddrage aspekter af basale kliniske færdigheder, herunder patientkommunikation. Sideløbende skal undervisningen indeholde videnskabelige og holdningsmæssige elementer, der udvikler de studerendes fagkritiske og etiske stillingtagen til lægegerningen. 2 Normering Stk.1 Lægeuddannelsen er normeret til 6 år, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 2 og ministeriets skrivelse af 8. januar 1998. Studiets enkelte delelementer omfatter 1) Basale medicinske fag (1. - 2. semester), 2) Integrerede organkurser (3. - 5. semester), 3) Grunduddannelse i intern medicin og kirurgi m.m. (6. - 9. semester) og 4) Specialeorienteret klinisk grunduddannelse (10. - 12. semester). Stk. 2 Bacheloruddannelsen i medicin er af 3 års varighed og omfatter 1. og 2. delelement samt første semester af det 3. delelement. Bachelorgraden kan tildeles, når eksamen efter 6. semester er bestået. Stk. 3 Efter bestået bachelorgrad er kandidatoverbygningsuddannelsen i medicin af yderligere 3 års varighed og omfatter de resterende 3 semestre af det 3. delelement samt 4. delelement. Kandidatgraden kan tildeles, når eksaminerne efter 12. semester er bestået. 3 Gyldighedsfrister Stk. 1 Jf. bekendtgørelsens 16, stk.. 1 er der fastsat følgende tidsfrister for beståelse af studiets deleksaminer: Bacheloruddannelsen, studiets 1. - 6. semester (delelementerne 1 og 2, basale medicinske fag og integrerede organkurser, samt 1. semester af delelement 3) skal være bestået senest 6 år efter påbegyndelsen af studiet. Kandidatoverbygningsuddannelsen, studiets 7. - 12. semester (de resterende 3 semestre af delelement 3, grunduddannelse i intern medicin og kirurgi m.m., og delelement 4, den specialeorienterede kliniske grunduddannelse) skal være bestået senest 6 år efter beståelsen af bacheloruddannelsen. Stk. 2 Endvidere fastsættes, jf. Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (bekendtgørelse nr. 615 af 18. august 1998) 14 og 16 samt uddannelsesbekendtgørelsens 16, stk. 3, at den studerende for at kunne fortsætte uddannelsen inden udgangen af 2. semester skal deltage i de integrerede prøver i henholdsvis cellebiologi og i tidlig almen medicin og sundhedspsykologi, og at disse prøver skal være bestået senest 2 år efter påbegyndelsen af studiet. 4 Fasegrænser Bacheloruddannelsen (alle prøver efter 1. og 2. del samt 1. semester af 3. del) skal være bestået før kandidatoverbygningsuddannelsen (2. semester af 3. del) kan påbegyndes. Klage- og ankesager vedr. de delafsluttende eksaminer har dog opsættende virkning, således at 7. semester Side 2 af 33 sider
kan påbegyndes betinget, jf. bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (bekendtgørelse nr. 615, 47). 5 Adgang til syge- og reeksamen Stk. 1 I forbindelse med prøverne efter 2., 6. og efter 12. semester afholdes prøver to gange pr. semester, én ordinær eksamen og én syge- og reeksamen. Begge eksaminer afholdes inden påbegyndelsen af det efterfølgende semester. I forbindelse med prøven efter 1. semester i Basal Humanbiologi afholdes der syge- reeksamen i august måned. I forbindelse med prøver efter eller i forbindelse med øvrige semestre afholdes eksamen én gang pr. semester. Dog afholdes der sygeeksamen i forbindelse med prøven efter 7. semester. Stk. 2 I de tilfælde hvor der afholdes syge-/reeksamen i tilslutning til ordinær eksamen er det en betingelse for deltagelse i reeksamen, at den studerende har deltaget i og ikke har bestået ordinær eksamen i det pågældende fag. 6 Censur Stk. 1 Alle prøver, tentaminer og eksaminer i studiet bedømmes enten med intern eller ekstern censur, jf. bekendtgørelsens 9. Stk. 2 Herudover kan studienævnet bestemme, at der afholdes standpunktsprøver i de enkelte semestre, hvis det findes hensigtsmæssigt. Standpunktsprøverne er frivillige for de studerende og er ikke anonyme. De bedømmes alene af de i undervisningen deltagende lærere. Disse prøver skal tjene dels til bistand for de studerende med hensyn til vurdering af deres fremgang i studiet, dels som vejledning for underviserne og som led i evaluering af undervisningen. Stk. 3 Studienævnet kan bestemme, at der gennemføres evalueringer under og/eller ved afslutningen af et klinisk kursus/ophold, hvor der foretages en vurdering af den studerendes deltagelse i de kliniske aktiviteter og opnåede kliniske færdigheder. Disse evalueringer har som standpunktsprøverne ikke umiddelbart opsættende virkning for det videre studieforløb og bedømmes alene af de i undervisningen deltagende lærere. Studienævnet kan dog bestemme, at vurderingen indgår i grundlaget for godkendelse/ikke godkendelse af det kliniske kursus/ophold. 7 Prøver og indtegningsbetingelser Stk. 1. For samtlige eksaminer gælder at afmelding skal ske senest 5 hverdage før eksamenstidspunktet. Manglende overholdelse af afmeldingsfristen såvel som ubegrundet udeblivelse fra eksamen betragtes som ét eksamensforsøg. Stk. 2. Under henvisning til uddannelsesbekendtgørelsen jf. 10, 13 og 18 fastsættes følgende regler vedr. indstillingsbetingelser, tidspunkt, art, bedømmelse, censur og beståelsesfrist for prøver i forbindelse med studiets delelementer: Side 3 af 33 sider
1. - 2. semester (Basale medicinske fag): Basal humanbiologi, medicinsk kemi og introduktion til cellebiologi. Indtegningsbetingelser: Godkendelse af obligatoriske studieelementer i forbindelse med den givne undervisning. Efter 1. semester. Omfang og art: 4 timers skriftlig prøve. Intern. Bestået/ikke bestået. Beståelsesfrist: Før holdsætning på 3. semester. (Bemærk at der tilbydes syge-reeksamen i august måned se 5) Cellebiologi inkl. genetik. Indtegningsbetingelser: Omfang og art: Bedømmelse Beståelsesfrist: Godkendelse af obligatoriske studieelementer i forbindelse med den givne undervisning. Efter 2. semester. 6 timers skriftlig prøve Ekstern Efter 13 skalaen. Før holdsætning på 3. semester. (Bemærk at der tilbydes syge-reeksamen se 5) Tidlig almen medicin og sundhedspsykologi inkl. første hjælp. Indtegningsbetingelser: Godkendelse af kursus i 1. hjælp og af klinisk skriftlig opgave. Efter 2. semester. Omfang og art: 1 times mundtlig gruppeprøve (max. 6 studerende) med individuel bedømmelse. Efter 13 skalaen. Beståelsesfrist: Før holdsætning på 4. semester. (Bemærk at der ikke tilbydes syge-reeksamen se 5) 3. - 5. semester (Integrerede organkurser). Metodelære (videnskabsteori, sociologiske metoder, statistik og epidemiologi). Indtegningsbetingelser: Godkendelse af obligatoriske studieelementer i forbindelse med den givne undervisning. I 3. semester. Omfang og art: 1 times mundtlig gruppeprøve (max. 6 studerende) med individuel bedømmelse. (Bemærk - er i praksis ændret til en to-dages eksamen - se nærmere under 3. semester i Studiehåndbogen og i SIS) Intern. Bestået/ikke bestået. Beståelsesfrist: Før holdsætning på 5. semester. (Bemærk at der ikke tilbydes syge-reeksamen se 5) Side 4 af 33 sider
Semesterprøve i integrerede organkurser (anatomi, biokemi, fysiologi og almen patologisk anatomi). Indtegningsbetingelser: Godkendelse af obligatoriske studieelementer i forbindelse med den givne undervisning. Efter 3. semester. Omfang og art: Integreret mundtlig prøve, inkl. praktisk prøve ( spotprøve ). Efter 13 skalaen. Beståelsesfrist: Før holdsætning på 6. semester. (Bemærk at der ikke tilbydes syge-reeksamen se 5) Tidligt klinisk ophold Omfang og art: Beståelsesfrist: I 4. semester. 2 ugers klinisk ophold Godkendt/ikke godkendt. Før holdsætning på 6. semester. Semesterprøve i integrerede organkurser (anatomi, biokemi og fysiologi samt visse dele af patologisk anatomi og farmakologi). Indtegningsbetingelser: Godkendelse af obligatoriske studieelementer i forbindelse med den givne undervisning. Efter 4. semester. Omfang og art: 6 timers integreret, skriftlig prøve, evt. inkl. praktisk prøve ( spotprøve ) Efter 13 skalaen. Beståelsesfrist: Før holdsætning på 6. semester. (Bemærk at der ikke tilbydes syge-reeksamen se 5) OSVAL I. Indtegningsbetingelser: Omfang og art: Beståelsesfrist: Bestået prøve i metodelære I 4, 5. eller 6. semester. Bedømmelse af skriftlig opgave. Før bedømmelse kan ske, skal der være gennemført en mundtlig præsentation af opgave. Intern. Efter 13 skalaen. Før deltagelse i 6. semesters eksamen. Semesterprøve i integrerede organkurser (anatomi, biokemi og fysiologi samt visse dele af patologisk anatomi, farmakologi og mikrobiologi/immunologi). Indtegningsbetingelser: Godkendelse af obligatoriske studieelementer i forbindelse med den givne undervisning. efter 5. semester. Omfang og art: 6 timers integreret, skriftlig prøve, evt. inkl. praktisk prøve ( spotprøve ) Ekstern Efter 13 skalaen. Beståelsesfrist: Før holdsætning på 7. semester. Side 5 af 33 sider
(Bemærk at der ikke tilbydes syge-reeksamen se 5) 6. - 9. semester (Grunduddannelse i intern medicin og kirurgi m.m.) Integreret, samlet prøve i fagene i 1. - 6. semester Indtegningsbetingelser: Godkendelse af obligatoriske studieelementer i forbindelse med den givne undervisning samt bestået samtlige prøver i 1. 4. semester. Efter 6. semester. Omfang og art: 6 timers skriftlig, integreret og casebaseret prøve Efter 13 skalaen Beståelsesfrist: Før holdsætning på 7. semester. (Bemærk at der tilbydes syge-reeksamen se 5) Klinisk introduktion, intern medicin, kirurgi og anæstesiologi. Indtegningsbetingelser: Gennemført klinisk introduktionskursus samt godkendelse af henholdsvis klinisk kursus i intern medicin og i kirurgi. Efter 7. semester. Omfang og art: 30 minutters mundtlig prøve med udgangspunkt i optaget journal. Intern. Bestået/ikke bestået. Beståelsesfrist: Før holdsætning på 9. semester. (Bemærk at der kun tilbydes sygeeksamen se 5) Integreret, samlet prøve i fagene i 7. og 8. semester (Intern medicin, kirurgi, anæstesiologi, parakliniske fag, adfærds- og samfundsvidenskabelige fag samt videnskabsteori.) Indtegningsbetingelser: Godkendelse af obligatoriske studieelementer i forbindelse med den givne undervisning. Efter 8. semester. Omfang og art: 6 timers skriftlig, integreret prøve Ekstern Bedømmelse : Efter 13 skalaen Beståelsesfrist: Før holdsætning på 10. semester. (Bemærk at der ikke tilbydes syge-reeksamen se 5) Intern medicin, kirurgi, patologisk anatomi og klin. farmakologi. Indtegningsbetingelser: Godkendelse af klinisk kursus henholdsvis i intern medicin og i kirurgi samt klinisk kursus i anæstesiologi og af obligatoriske studieelementer i forbindelse med den givne undervisning. Efter 9. semester. Omfang og art: 6 timers skriftlig, integreret prøve. Efter 13 skalaen. Side 6 af 33 sider
Beståelsesfrist: Før holdsætning på 11. semester. (Bemærk at der ikke tilbydes syge-reeksamen se 5) Objektiv struktureret klinisk eksamination (OSKE) inkl. forordningslære. Indtegningsbetingelser: Godkendelse af klinisk kursus henholdsvis i intern medicin og i kirurgi samt klinisk kursus i anæstesiologi. Efter 9. semester. Omfang og art: 2 timers mundtlig/skriftlig, praktisk prøve omfattende intern medicin, kirurgi, anæstesiologi og diagnostiske specialer. Efter 13 skalaen. Beståelsesfrist: Før holdsætning på 11. semester. (Bemærk at der ikke tilbydes syge-reeksamen se 5) Medicinsk Sociologi. Indtegningsbetingelser: Kursusattest Efter 9. semester. Omfang og art: 3 timers skriftlige eksamen med hjælpemidler Intern. Bestået/ikke bestået. Beståelsesfrist: Inden eksamen i Klinisk socialmedicin på 10.semester (Bemærk at der ikke tilbydes syge-reeksamen se 5) Eksamen i medicinsk sociologi gælder for de Kandidatstuderende, der har påbegyndt Kandidatuddannelsen pr. 1. september 2004. Studerende, der har påbegyndt Kandidatuddannelsen tidligere, skal enten bestå faget i kombination med klinisk social medicin eller gennemføre eksamen i medicinsk sociologi. 10. - 12. semester (Specialeorienteret klinisk grunduddannelse). Neurologi, neurokirurgi og psykiatri, herunder børne- og ungdomspsykiatri. Indstillingsbetingelser: Godkendelse af klinisk kursus i neurologi eller neurokirurgi og klinisk kursus i psykiatri, herunder børne- og ungdomspsykiatri. Efter 10. semester. Omfang og art: 45 min. mundtlig, integreret klinisk prøve Efter 13 skalaen. Beståelsesfrist: Før holdsætning på 12. semester. (Bemærk at der ikke tilbydes syge-reeksamen se 5) Tidligere har det været et obligatorisk studieelement, at den studerende skulle gennemføre klinisk kursus i både Neurologi og Neurokirurgi. Studieordningen ændres nu, således at den studerende skal gennemføre enten Klinisk kursus i Neurologi eller Klinisk kursus i Neurokirurgi som obligatorisk studieaktivitet. Studieordningen træder i kraft pr. 1. september 2005 og har virkning for de kandidatstuderende, der påbegynder Kandidatuddannelsen den 1. september 2003 eller senere. Klinisk socialmedicin Indtegningsbetingelser: Godkendelse af obligatoriske studieelementer i forbindelse med den givne undervisning, herunder godkendelse af klinisk kursus i klinisk socialmedicin, herunder geriatri Efter 10. semester. Side 7 af 33 sider
Omfang og art: 45 min. mundtlig, integreret klinisk prøve Efter 13 skalaen. Beståelsesfrist: Før holdsætning på 12. semester. (Bemærk at der ikke tilbydes syge-reeksamen se 5) Retsmedicin. Indtegningsbetingelser: Beståelse af prøver i slutningen af 9. semester. Efter 10. semester. Omfang og art: 3 timers skriftlig prøve. Efter 13 skalaen. Beståelsesfrist: Før holdsætning på 12. semester. (Bemærk at der ikke tilbydes syge-reeksamen se 5) Dermato-venerologi. Indtegningsbetingelser: Omfang og art: Censur Beståelsesfrist: Beståelse af prøver i slutningen af 9. semester. Efter 11. semester. 30 min. mundtlig klinisk prøve. Bestået/Ikke bestået. Før holdsætning på 12. semester. Oftalmologi. Indtegningsbetingelser: Beståelse af prøver i slutningen af 9. semester. Efter 11. semester. Omfang og art: 30 min. mundtlig klinisk prøve. Bestået/Ikke bestået. Beståelsesfrist: Før holdsætning på 12. semester. Oto-rhino-laryngologi. Indtegningsbetingelser: Omfang og art: Beståelsesfrist: Beståelse af prøver i slutningen af 9. semester. Efter 11. semester. 30 min. mundtlig klinisk prøve. Bestået/Ikke bestået. Før holdsætning på 12. semester. OSVAL II. Indtegningsbetingelser: Omfang og art: Beståelsesfrist: Ingen. Efter 7. semester. 1 times mundtlig prøve over skriftlig opgave. Efter 13 skalaen. Før afslutning af 12. semester Almen medicin. Side 8 af 33 sider
Indtegningsbetingelser: Beståelse af samtlige prøver til og med prøverne efter 11. semester samt godkendt klinisk kursus i almen medicin. I løbet af 12. semester. Omfang og art: 1 times mundtlig klinisk prøve. Efter 13 skalaen. (Bemærk at der tilbydes syge-reeksamen se 5) Pædiatri. Indtegningsbetingelser: Omfang og art: Efter 13 skalaen. (Bemærk at der tilbydes syge-reeksamen se 5) Beståelse af samtlige prøver til og med prøverne efter 11. semester samt godkendt klinisk kursus i pædiatri. Efter 12. semester. 30 min. mundtlig klinisk prøve. Gynækologi og obstetrik. Indtegningsbetingelser: Beståelse af samtlige prøver til og med prøverne efter 11. semester samt godkendt klinisk kursus i gynækologi og obstetrik. Efter12. semester. Omfang og art: 30 min. mundtlig klinisk prøve. Efter 13 skalaen (Bemærk at der tilbydes syge-reeksamen se 5) Akut patient. Indstillingsbetingelser: Beståelse af samtlige prøver til og med prøverne efter 11. semester. Efter12. semester. Omfang og art: 45 min. mundtlig klinisk prøve. Efter 13 skalaen. (Bemærk at der tilbydes syge-reeksamen se 5) 8 Undervisningens omfang og placering Stk. 1 Undervisningens omfang er her for al undervisning, ugekurser og anden undervisning, angivet i uger eller dele heraf. Stk. 2 Samtlige semestre har en varighed på 20 uger, hvoraf der undervises i 18 uger. Stk. 3 Hver undervisningsuge omfatter ca. 15 skematimer, der i gennemsnit for et fag/kursus i et semester fordeles med max. 7 timers forelæsninger, 4 timers holdundervisning/eksaminatorier m.m. samt min. 4 timers studenteraktiverende undervisning, PBL el.lign. samt øvelser. Under de kliniske ophold deltager den studerende i det normale arbejde i dagarbejdstiden samt i dele af vagtarbejdet. Side 9 af 33 sider
Stk. 4 Studienævnet godkender planerne, herunder mål og indhold for anvendelsen af de angivne uger. Studienævnet kan i særlige tilfælde fravige de i stk. 3 anførte skematimer og deres fordeling. Stk. 5 Der fastsættes jf. uddannelsesbekendtgørelsens 5 og 18 følgende vedrørende omfang og placering af undervisningen på studiets enkelte dele: Naturvidenskabelige fag: Anatomi: 1. semester: Basal humanbiologi (integreret undervisning) 2,4 uger 1. - 2. semester: Cellebiologi (integreret undervisning) 4,1 uger 3. 5. semester: Organkurser (integreret undervisning) 13,2 uger 10. semester: Neuro/psykiatriblok 0,3 uger I alt: 20,0 uger Biokemi: 1. semester: Basal humanbiologi (integreret undervisning) 0,3 uger Medicinsk kemi inkl. introduktion til cellebiologi 5,2 uger 1. - 2. semester: Cellebiologi (integreret undervisning) 4,2 uger 3. - 5. semester: Organkurser (integreret undervisning) 7,6 uger 10. semester: Neuro/psykiatriblok 0,2 uger I alt: 17,5 uger Fysiologi: 1. semester: Basal humanbiologi (integreret undervisning) 2,6 uger 1. - 2. semester: Cellebiologi (integreret undervisning) 3,4 uger 3. - 5. semester: Organkurser (integreret undervisning) 10,6 uger 10. semester: Neuro/psykiatriblok 0,3 uger I alt: 16,9 uger Genetik: 2. semester: 2,5 uger I alt, naturvidenskabelige fag 56,9 uger Adfærds- og samfundsvidenskabelige fag: Metodelære (medicinsk sociologi, statistik og epidemiologi): 3. semester: (integreret undervisning). Medicinsk sociologi Statistik Epidemiologi I alt: 0,5 uger 1,2 uger 1,2 uger 2,9 uger Arbejds- og miljømedicin: 6. & 8. semester: (integreret undervisning) 3,1 uger Anvendt epidemiologi: Side 10 af 33 sider
6. & 8. semester: (integreret undervisning) 1,4 uger Medicinsk sociologi, herunder administrativ medicin 9. semester: 3,0 uger Klinisk socialmedicin, herunder geriatri 10. semester: 4,0 uger Retsmedicin: 10. semester: 2,0 uger I alt, adfærds- og samfundsvidenskabelige fag 16,4 uger Parakliniske fag. Mikrobiologi: 5. semester: Kursus i immunologi 2,0 uger 6. & 8. semester: (integreret undervisning) 4,1 uger 10. semester: Introduktion til neuro/psykiatriblok (integreret undervisning) 0,2 uger 12. semester: Introduktion til gynækologi/obstetrik og pædiatri (integreret undervisning) 0,2 uger I alt: 6,5 uger Farmakologi: 4. & 5. semester: (integreret undervisning) 1,4 uger 6. & 8. semester: (integreret undervisning) 3,0 uger 6. & 8. semester: Toksikologi 0,3 uger 9. semester: Kursus i klinisk farmakologi og forordningslære) 1,0 uger 10. semester: Introduktion til neuro/psykiatriblok (integreret undervisning) 0,3 uger I alt: 6,0 uger Patologisk anatomi: 3. - 5. semester: (integreret undervisning) 3,1 uger 6. & 8. semester: (integreret undervisning) 2,1 uger 7. semester: Klinisk kursus i patologi ( obduktionskursus ) 0,6 uger 10. semester: Introduktion til neuro/psykiatriblok (integreret undervisning) 0,2 uger 12. semester: Introduktion til gynækologi/obstetrik og pædiatri (integreret undervisning) 0,2 uger I alt: 6,2 uger Klinisk biokemi: 6. & 8. semester: (integreret undervisning) 0,9 uger Klinisk fysiologi: 6. & 8. semester: (integreret undervisning) 1,1 uger Radiologi: Side 11 af 33 sider
6. & 8. semester: (integreret undervisning) 2,1 uger Klinisk genetik: 10. semester: Introduktion til neuro/psykiatriblok (integreret undervisning) 0,3 uger 12. semester: Introduktion til Gynækologi/obstetrik og pædiatri, Prenatal diagnostik og neonatalogi (integreret undervisning) 1,3 uger I alt: 1,6 uger I alt, parakliniske fag 24,4 uger Kliniske fag. Kliniske færdigheder 1., 3.- 5., 6. & 8. semester 5,0 uger Tidlig almen medicin og sundhedspsykologi inkl. første hjælp: 1. semester: 4,6 uger 2. semester: 3,3 uger I alt: 7,9 uger Intern medicin og kirurgi: 4. semester: Klinisk kursus 2,0 uger 7. semester: Klinisk introduktionskursus 3,0 uger 7. semester: Klinisk kursus 13,4 uger 6. & 8. semester: Integrerede delkurser (Hjerte-karsygdomme, Hæmatologi og onkologi, Lungesygdomme, Endokrinologi, Gastroenterologi, Nefrologi, urologi og elektrolytbalance, Ortopædi, plastikkirurgi og rheumatologi samt Infektionssygdomme og immunologiske sygdomme) 13,7 uger 9. semester: Klinisk kursus inkl. klinisk arbejdsmedicin 11,0 uger 10. & 11. semester: Intern medicin og kirurgi m.m. 4,9 uger I alt: 48,0 uger Anæstesiologi: 9. semester: Klinisk kursus 2,0 uger Neurologi/neurokirurgi: 10. semester: Introduktionskursus 1,4 uger Klinisk kursus 3,0 uger I alt: 4,4 uger Psykiatri, herunder børne- og ungdomspsykiatri: 10. semester: Introduktionskursus 0,3 uger Klinisk kursus 4,0 uger I alt: 4,3 uger Oto-rhino-laryngologi; 11. semester: 2,0 uger 11. semester: Klinisk kursus 0,6 uger I alt: 2,6 uger Side 12 af 33 sider
Oftalmologi: 11. semester: 2,0 uger Dermato-venerologi: 11. semester: 2,0 uger Gynækologi og obstetrik: 12. semester: Introduktionskursus 0,6 uger 12. semester: Klinisk kursus 4,0 uger I alt: 4,6 uger Pædiatri: 12. semester: Introduktionskursus 0,7 uger 12. semester: Klinisk kursus 4,0 uger I alt: 4,7 uger Almen medicin: 12. semester: Klinisk kursus 4,0 uger Akut patient: 12. semester: 3,0 uger I alt, kliniske fag 94,5 uger Andre fag: Introduktionskursus 1. semester: 1,0 uger Patobiologi (IUKTF) (Integreret undervisning i kliniske og teoretisk fag, inkl. parakliniske fag) 1.- 5. semester 3,5 uger Videnskabsteori: 3. semester: (integreret i metodelære med medicinsk sociologi, statistik og epidemiologi) 6.& 8. semester: (delvist integreret i undervisningen i intern medicin og kirurgi). I alt: 1,1 uger 3,2 uger 4,3 uger OSVAL I 4. 5. semester: 5,0 uger OSVAL II Side 13 af 33 sider
7., 9. & 11. semester: 6,0 uger Valgfri kurser og ophold (VKO) 11. semester: 4,0 uger I alt, andre fag 23,8 uger 9 Obligatoriske studieelementer Der fastsættes følgende obligatoriske studieelementer på studiets dele: Naturvidenskabelige fag: Dissektionskurser i anatomi, 3. - 5. semester. Laboratorieøvelser med rapportaflevering i medicinsk kemi, 1. semester. Laboratorieøvelser med rapportaflevering i forbindelse med cellebiologi og integrerede organkurser, 2., og 3. - 5. semester. Adfærds- og samfundsvidenskabelige fag: Skriftlige opgaver i metodelære: medicinsk sociologi, statistik og epidemiologi, 3. semester. Kursus i medicinsk sociologi, 9. semester Kliniktimer i socialmedicin, 10. semester. Parakliniske fag: Kursus i blodtypeserologi, 6. eller 8. semester. Øvelseskursus i mikrobiologi, 6. eller 8. semester. Klinisk kursus i patologi ( obduktionskursus ), 7. semester Kliniske fag: Kursus i 1. hjælp, 1. semester. Holdundervisning i tidlig almen medicin og sundhedspsykologi Tidligt klinisk ophold, 4. semester. Kursus i klinisk undersøgelsesteknik, 7. semester. Klinisk kursus i medicin og kirurgi, 7. og 9. semester. Klinisk kursus i anæstesiologi, 9. semester. Klinisk kursus i psykiatri, 10. semester. Klinisk kursus i neurologi, 10. semester eller Klinisk kursus i neurokirurgi, 10. semester. Klinisk kursus i pædiatri, 12. semester. Klinisk kursus i gynækologi og obstetrik, 12. semester. Klinisk kursus i almen medicin, 12. semester. (Den formaliserede undervisning, der gives i tilslutning til de kliniske kurser, er en integral, obligatorisk bestanddel af kurserne). Andre fag: Skriftlige opgaver i videnskabsteori, 3. semester Side 14 af 33 sider
OSVAL I Skriftlige opgaver i videnskabsteori, 8. semester. OSVAL II Valgfri kurser og ophold (VKO), 11. semester. 10 Afløsningsopgaver Jf. uddannelsesbekendtgørelsens 11, stk.. 3 fastsætter studienævnet i et særskilt regelsæt bestemmelser vedr. afløsning af hele eller dele af eksaminer ved skriftlig opgave. 11 Ikrafttræden Nærværende, reviderede studie- og eksamensordning er vedtaget af Studienævnet for Medicin den 4. november 2003 og godkendt af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetsråd ved Københavns Universitet den 19. april 2004 og erstatter tidligere ordninger. Ordningen træder i kraft pr. 19. april 2004. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetsråd ved Københavns Universitet godkendte d. 28. juni 2005 nedenstående ændringer til studie- og eksamensordningen: - Ændring af indtegningsbetingelserne til 8. og 9. semester (jf. afsnit 7.7 og 7.8 i studiehåndbogen samt 7 i denne studie- og eksamensordning) Indtegningsbetingelserne ændres således, at eksamen på 7. semester først skal være bestået inden påbegyndelsen af undervisningen på 9. semester. Den studerende kan således holdsættes på 8. semester uden at have bestået den pågældende eksamen. Studieordningsændringen træder i kraft pr. 1. september 2005 og har virkning for de Kandidatstuderende, der påbegynder 8. semester pr. 1. september 2005. - Eksamen for Medicinsk Sociologi på 9. semester (jf. afsnit 7.9 i studiehåndbogen samt 7 i denne studie- og eksamensordning) Medicinsk Sociologi afsluttes fremover på 9. semester med en skriftlig eksamen af en varighed på 3 timer, der bedømmes med bestået/ikke bestået. Eksamen i medicinsk sociologi gælder for de Kandidatstuderende, der har påbegyndt Kandidatuddannelsen pr. 1. september 2004. Studerende, der har påbegyndt Kandidatuddannelsen tidligere, skal enten bestå faget i kombination med klinisk social medicin eller gennemføre eksamen i medicinsk sociologi. - Klinisk kursus i neurologi og neurokirurgi på 10. semester (jf. afsnit 7.10 samt 7 i denne studie- og eksamensordning) Tidligere har det været et obligatorisk studieelement, at den studerende skulle gennemføre klinisk kursus i både Neurologi og Neurokirurgi. Studieordningen ændres nu, således at den studerende skal gennemføre enten Klinisk kursus i Neurologi eller Klinisk kursus i Neurokirurgi som obligatorisk studieaktivitet. Studieordningen træder i kraft pr. 1. september 2005 og har virkning for de kandidatstuderende, der påbegynder Kandidatuddannelsen den 1. september 2003 eller senere. Akademisk råd har den 19. juni 2007 godkendt nedenstående ændring til 2003 studieordningen: Side 15 af 33 sider
Indførelse af syge/reeksamen på 11. semester: Studienævnet ønsker, at indføres syge/reeksamen i dermato-venerologi, i oftalmologi og i oto rhino-laryngologi på 11. semester. (afholdes i ét af de tre klinikudvalg.) Ændring af indtegningsbetingelserne til holdsætning på 12. semester: Efter indførelsen af syge/reeksamen foreslås indtegningsbetingelserne til 12. semester skærpet, således at beståelse af disse tre eksamener er en forudsætning for holdsætning på 12. semester, hvor indtegningsbetingelsen nu er før eksamen på 12. semester. Baggrunden for ændringer en den, at den faglige belastning på 12. semester er af en sådan størrelse, at det er uhensigtsmæssigt at tage 11.semesters eksaminer samtidig. Derudover danner det teoretiske indhold i sansefagene grundlag til undervisningen i Almen Medicin såvel som i Pædiatri. Endelig er reglerne om klageadgang efter beslutning i dekanatet ændret, således at det nu fremgår af studieordningerne, at studienævnets afgørelse, når klagen vedr. retslige forhold, kan indbringes for rektor. Tidligere har det dekanen, der var klageinstans. Side 16 af 33 sider
Målbeskrivelser For Det medicinske studium Det Sundhedsvidenskabelige fakultet Københavns Universitet Bilag til 2000-studieordningen for Bacheloruddannelsen Bilag til 2003-studieordningen for Kandidatuddannelsen Vedtaget af Studienævn for Medicin den 12. juni 2007 Side 17 af 33 sider
o 3. SEMESTER EKSAMENSAKTIVITETER Eksamen i Organkursus 1 (2000-studieordningen, 3. semester) Formål med eksamen i Organkursus 1 (bevægeapparatet og nervesystemet) er at afprøve om den studerende kan: Besvare tilfredsstillende to spørgsmål, der trækkes fra en i forvejen offentliggjort liste, omfattende ca. 145 spørgsmål, der til sammen omfatter anatomiske beskrivelser, redegørelser for normale funktioner i bevægeapparatet og nervesystemet, redegørelser for embryologiske udviklingsforløb, redegørelser for klinisk neurofysiologiske undersøgelser og objektiv undersøgelse af tredje person (figurant) Eksamen i metodelære (2000-studieordningen, 3. semester) Formål med eksamen i metodelære er at afprøve om den studerende kan: Analysere en medicinsk tekst, hvor der indgår statistiske eller epidemiologiske aspekter Bedømme statistiske aspekter, herunder faldgruber, i dagligdags kliniske problemer Foretage simple statistiske operationer og følge en statistisk tankegang Anvende, herunder forklare, begreberne rater, incidens og prævalens Beskrive principper for gennemførelse af kohorte- og case-kontrol-undersøgelser Analysere en naturvidenskabelig argumentation Analysere de sæt af teorier, hypoteser m.v., der introduceres i løbet af kurset Analysere videnskabelige problemstillinger Formulere videnskaben som en proces Formulere at lægevidenskaben er både en naturvidenskabelig og humanistisk disciplin Diskutere etiske grundbegreber og væsentlige etiske problemer Angive hovedprincipper for konstruktion af spørgeskema Overveje resultaterne af spørgeskemaundersøgelser om sociale forhold, adfærd og helbred 4. SEMESTER EKSAMENSAKTIVITETER Integreret eksamen i Organkursus 2-3 (hjerte, lunge, energiomsætning samt mave, tarm og lever) (2000-studieordningen, 4. semester) Formål med integreret eksamen i hjerte, lunge, energiomsætning samt mave, tarm og lever er at afprøve om den studerende kan: Redegøre for de makroskopiske og mikroskopiske forhold, der vedrører de organer og organsystemer, som indgår i det integrerede kursus Redegøre for de biokemiske reaktioner og systemer, der indgår i de anførte organer og organsystemer Side 18 af 33 sider
Forklare de fysiologiske forhold og processer, der indgår/foregår i de anførte organer og organsystemer Beskrive patofysiologiske tilstande og processer, som kan illustrere de normalfysiologiske forhold Anføre farmakologiske behandlinger, der er relevante i forbindelse med ovenstående 5. SEMESTER EKSAMENSAKTIVITETER Integreret eksamen i Organkursus 4-6 (nyrer og urinveje samt endokrinologi) (2000- studieordningen, 5. semester) Formål med integreret eksamen i nyrer og urinveje samt endokrinologi er at afprøve om den studerende kan: Redegøre for de makroskopiske og mikroskopiske forhold, der vedrører de organer og organsystemer, som indgår i det integrerede kursus Redegøre for de biokemiske reaktioner og systemer, der indgår i de anførte organer og organsystemer Forklare de fysiologiske forhold og processer, der indgår/foregår i de anførte organer og organsystemer Beskrive patofysiologiske tilstande og processer, som kan illustrere de normalfysiologiske forhold Anføre farmakologiske behandlinger, der er relevante i forbindelse med ovenstående Eksamen i Obligatorisk Selvstændig Valgfri Opgave 1 (OSVAL-I, bacheloropgave) (2000- studieordningen, 5. semester) Formål med eksamen i bacheloropgave er at afprøve om den studerende kan: Formidle arbejdet mundtligt såvel som skriftligt i forhold til opponentrollen Diskutere indholdet i et bachelor-projekt, inklusive mundtligt at give en konstruktiv og anerkendende tilbagemelding vedrørende sammenhæng mellem problemformulering, resultat og diskussion 6. SEMESTER UNDERVISNINGSAKTIVITETER Kursus i mikrobiologi (øvelser) (2000-studieordningen, 6. semester) Formålet med øvelseskursus i mikrobiologi er at den studerende efter endt kursus kan: redegøre for metoder, der anvendes til direkte påvisning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer ved mikroskopi, dyrkning, antigen- og nukleinsyrepåvisning, samt for metoder, der anvendes til direkte påvisning af mikroorganismerne ved antistofundersøgelser angive de vigtigste sygdomsfremkaldende mikroorganismer, deres forekomst og klassifikation redegøre for deres biologiske og patogene egenskaber og immunitetsforholdene ved de infektioner, de kan forårsage, samt mulighederne for forebyggelse og behandling Side 19 af 33 sider
beskrive principper, metoder (samt de anvendte stoffer) til forebyggelse af infektioner (herunder sygehusinfektioner) ved hjælp af sterilisation, desinfektion og aseptisk teknik beskrive antibiotikas virkning på mikroorganismer, forklare resistensudvikling samt redegøre for principperne for behandling af infektioner med antimikrobiel kemoterapi, herunder antiviral behandling 6. SEMESTER EKSAMENSAKTIVITETER Eksamen i integrerede kurser i infektionsmedicin, lungesygdomme, endokrinologi og bevægeapparatets sygdomme (2000-studieordningen, 6. semester) Formålet med eksamen i integrerede kursus i infektionsmedicin, lungesygdomme, endokrinologi og bevægeapparatets sygdomme er at afprøve om den studerende kan: Diskutere symptomer, diagnostik Forklare behandling af almindelige tilstande inden for de enkelte medicinske områder Redegøre for symptomer og diagnostik af sjældnere tilstande inden for de samme områder Forklare patofysiologiske processer på organ-, celle- og molekylærniveau Beskrive de pato-anatomiske forandringer, der danner diagnostisk grundlag inden for de sygdomme, der behandles i kurset, med fagets terminologi Formulere de videnskabelige principper for udforskning af årsager, forebyggelse og behandling af de almindeligt forekommende sygdomme Forstå respektfuldt patientens situation og de særlige etiske problemstillinger, der er en del af den kommende læges hverdag 7. SEMESTER UNDERVISNINGSAKTIVITETER Klinisk kursus i kirurgi og klinisk kursus i intern medicin (2003-studieordningen, 7. semester) Formål med de kliniske kurser i kirurgi og i intern medicin er at den studerende efter endte kurser kan: Anvende de basale, kliniske færdigheder, som er nødvendige for den nyuddannede læge, herunder at opnå en grundlæggende indsigt i hvordan almindelige sygdomme præsenterer sig, diagnosticeres og behandles Anvende teoretisk indsigt i og praktisk forståelse for samarbejdet med klinisk patologi Anvende praktiske færdigheder i at omgås patienter og personale og i at omsætte teoretisk viden til praktisk handling for at lindre og helbrede både på et klinisk og socialt niveau Forklare betydningen af samarbejde med parakliniske fag inden for klinisk virksomhed Anvende en teoretisk viden og en praktisk erfaring af de medicinske og kirurgiske sygdomme og problemstillinger, lægen ofte møder på hospitalsafdelinger Bedømme med respekt patientens samlede situation under hospitalisering Udføre med en vis grad af rutine anamneseoptagelse, objektiv undersøgelse, journaloptagelse, forberedelse af en relevant, præliminær undersøgelses- og behandlingsplan, basal fortolkning af parakliniske undersøgelsesresultater samt vurdering af mulige differentialdiagnoser i et omfang, der danner grundlaget for at påbegynde studiets 9. semester Side 20 af 33 sider
Kursus i klinisk patologi (2003-studieordningen, 7. semester) Formål med kursus i klinisk patologi er at den studerende efter endt kursus kan: Forklare fagets placering i relation til de kliniske og andre parakliniske specialer Beskrive fagets procedurer og arbejdsgange (fra biopsi til svar) Redegøre for de til faget hørende vigtigste diagnostiske metoder Redegøre for lovgivning, attester og begæring om autopsi Beskrive proceduren i relation til udførelsen af autopsi Forklare pato-anatomiske manifestationer (makroskopisk og mikroskopisk) af væsentlige sygdomsprocesser og relatere disse til de kliniske fund Inddele organernes sygdomme efter patogenetiske mekanismer (inflammation, neoplasi, nonneoplastiske vækstforstyrrelse etc.) Fortolke og anvende patologi-besvarelser, herunder obduktionsjournaler Anvende pato-anatomisk terminologi 1.1.1 Kursus i klinisk undersøgelsesteknik (2003-studieordningen, 7. semester) 1.1.2 Formål med kursus i klinisk undersøgelsesteknik (færdighedskursus, CEKU) er at den studerende efter endt kursus kan: Udføre følgende procedurer: suturering, i.v.-adgang, naso-gastrisk sonde o Redegøre for indikationer og kontraindikationer for procedurerne o Redegøre for materialer og remedier anvendt til procedurerne o Udføre procedurerne korrekt, herunder forberedelse og evt. steril teknik o Beskrive tiltag for optimering af succesraten ved vanskelige forhold o Redegøre for hyppigste komplikationer, deres forebyggelse og behandling Foretage basal Hjerte-Lunge-Redning (HLR) o Stille diagnose, påbegynde HLR, udføre korrekt hjertemassage, ventilation og defibrillering o Redegøre for basale monitorerings- og behandlingsprincipper Strukturere og styre interviewsamtalen o Sætte en ramme for interviewsamtalen o Belyse/udrede patientens situation biomedicinsk, socialt og psykologisk o Lytte, eksplorere, præcisere og sammenfatte det, der tales om o Afslutte samtalen og sikre, at formålet patientens anskuelser og interesser er bedst muligt belyst og imødekommet Kursus i transfusionsmedicin (blodtypeserologi) (2003-studieordningen, 7. semester) Formål med kursus i transfusionsmedicin (blodtypeserologi) er at den studerende efter endt undervisning kan: Erytrocytters immunologi: Side 21 af 33 sider
Redegøre for AB0- og Rhesus-systemerne Angive eksistensen af andre klinisk vigtige blodtypesystemer Redegøre for klassifikationen af blodtype alloantistoffer (komplette/inkomplette; regulære/irregulære; naturlige/immune; intravaskulært hæmolytiske/ekstravaskulært hæmolytiske) Redegøre for direkte og indirekte antiglobulin-test Redegøre for den immunologiske mekanisme bag erytroblastose Redegøre for profylaksen mod Rhesus-erytroblastose Blodkomponenter: Beskrive bloddonorkriterier og bloddonortapning Redegøre for de tre væsentligste blodkomponenter Beskrive deres fremstilling og omtrentlige sammensætning Blodkomponentterapi: Redegøre for praksis ved behandling med de tre typer blodkomponenter: Forligelighedsregler, universaldonorblod, indikation (triggerværdier), blodkomponentterapi af massivt blødende patienter Transfusionskomplikationer: Redegøre for opdelingen af transfusionskomplikationer i akutte/forsinkede respektive immunologiske/non-immunologiske Redegøre for den febrile non-hæmolytiske, den urtikarielle og de hæmolytiske transfusionskomplikationer Logbog for de kliniske ophold på 7. semester Formålet med logbogen er, at den studerende efter endte kurser kan: Dokumentere at have udført en række kliniske procedurer og undersøgelser 7. SEMESTER EKSAMENSAKTIVITETER Eksamen i klinisk introduktion, intern medicin, kirurgi og anæstesiologi (2003- studieordningen, 7. semester) Formål med eksamen i klinisk introduktion, intern medicin, kirurgi og anæstesiologi er at afprøve om den studerende kan: Anvende de basale, kliniske færdigheder, som er nødvendige for den nyuddannede læge Diskutere symptomer og diagnostik af almindelige tilstande inden for de medicinske og kirurgiske områder Forklare behandling af almindelige tilstande inden for de medicinske og kirurgiske områder Forklare relevante patofysiologiske forhold Beskrive de pato-anatomiske forandringer, der danner diagnostisk grundlag inden for de sygdomme, der behandles i kurset med fagets terminologi Formulere de videnskabelige principper for udforskning af årsager, forebyggelse og behandling af de almindeligt forekommende sygdomme Forstå respektfuldt patientens situation og de særlige etiske problemstillinger, der er en del af den kommende læges hverdag Side 22 af 33 sider
8. SEMESTER UNDERVISNINGSAKTIVITETER Kursus i videnskabsteori (2003-ordningen, 8. semester) Formål med kursus i videnskabsteori er at den studerende efter endt kursus kan: Redegøre for de væsentligste problemer knyttet til forskning i og implementering af alternative behandlinger i sundhedsvæsenet Redegøre for basale principper vedrørende fordelingsretfærdighed Angive principper for meta-analyse Angive principper for klinisk forskning Diskutere etiske problemer i klinisk arbejde og klinisk forskning og gennemføre en rationel etisk argumentation 8. SEMESTER EKSAMENSAKTIVITETER Eksamen i intern medicin, kirurgi, anæstesiologi, parakliniske fag, adfærds- og samfundsvidenskabelige fag samt videnskabsteori (2003-studieordningen, 8. semester) Formål med eksamen i intern medicin, kirurgi, anæstesiologi, parakliniske fag, adfærds- og samfundsvidenskabelige fag samt videnskabsteori er at afprøve om den studerende kan: Forklare pato-fysiologiske processer på organ- celle- og molekylært niveau samt kendskab til de pato-anatomiske forandringer, som danner diagnostisk grundlag inden for de sygdomme, der afhandles i semesteret Redegøre for symptomer, diagnostik, prognose, behandling og epidemiologi af almindelige tilstande inden for hjerte-kar sygdomme, hæmatologi, onkologi, gastroenterologi, nefrologi og urologi samt orienterende viden om symptomer af sjældnere tilstande inden for de samme områder Diskutere de videnskabelige principper for udforskning af årsager, forebyggelse og behandling af de almindeligt forekommende sygdomme Forstå respektfuldt patientens situation, samt have fået indblik i særlige etiske problemstillinger, der er en del af den kommende læges hverdag Forklare toksikologi og farmakas virkningsmekanisme som baggrund til behandling af de sygdomme, der indgår i semesterets undervisning Redegøre for radiologiens diagnostiske muligheder, især for de sygdomme, der indgår i semesterets undervisning Redegøre for den kliniske fysiologis diagnostiske muligheder, især for de sygdomme, der indgår i semesterets undervisning Redegøre for den kliniske biokemis diagnostiske muligheder, især for de sygdomme der afhandles i semesteret og kendskab til fagets systematik Forklare anvendelsen af abstrakte principper og tankegange inden for medicinsk videnskabsteori, medicinsk statistik, epidemiologi samt medicinsk sociologi Beskrive principperne for identificering og håndtering af arbejdsrelaterede helbredsproblemer på en for patienten betryggende vis Side 23 af 33 sider
9. SEMESTER UNDERVISNINGSAKTIVITETER Klinisk kursus i intern medicin og kirurgi (2003-ordningen, 9. semester) Formål med kursus i intern medicin og kirurgi er at den studerende efter endt kursus kan: Udføre et medicinsk interview med patienter, der skal indlægges i kirurgiske og medicinske sengeafdelinger, således at relevante og vigtige biomedicinske, psykologiske og sociale fakta bliver identificerede, og at der oprettes og vedligeholdes en god relation til patienten Udføre en generel, aldersspecifik og symptom-/problemfokuseret objektiv undersøgelse Stille diagnoseforslag og skrive journal med udgangspunkt i anamnese og objektiv undersøgelse Opstille forslag til et relevant undersøgelsesprogram, samt på basis af dette vurdere diverse differentialdiagnoser, dvs. Kunne tolke parakliniske undersøgelser, mikrobiologiske dyrkningssvar, resultater af røntgenundersøgelser, kliniske biokemiske og fysiologiske samt patologiske undersøgelser Informere en patient om fx et prøvesvar eller en røntgenundersøgelse tilfredsstillende på et basalt niveau i tale og skrift Forstå patientens situation Foretage medicinsk etiske overvejelser Opstille en rationel behandlingsplan og evaluere effekterne heraf Skrive epikrise Syne afdød Den studerende skal desuden efter endt kursus i intern medicin og kirurgi vedrørende kliniske færdigheder: have set en række af almindeligt forekommende undersøgelser/indgreb under supervision selv have udført en række af almindeligt forekommende undersøgelser/indgreb i henhold til specificeret portfolio selvstændig have udført en række af almindeligt forekommende undersøgelser/indgreb i henhold til specificeret portfolio Klinisk kursus i anæstesiologi (2003-studieordningen, 9. semester) Formål med klinisk kursus i anæstesiologi er, at den studerende efter endt kursus kan: Beskrive anæstesiologiens arbejdsområder (anæstesi, intensiv medicin, smertebehandling samt genoplivning og præhospital behandling) Redegøre for principperne i et anæstesiapparats opbygning Redegøre for principperne bag inhalations- og intravenøs anæstesi Redegøre for fordele og ulemper ved universel og regional anæstesi Gennemføre præoperativ vurdering og forberedelse af patienten til anæstesi Observere patienten under anæstesi og i opvågningsfasen Beskrive arbejdet på og funktionen af en intensiv afdeling Redegøre for de basale principper i et væskeregnskab Beskrive hvorledes smertebehandlingen er organiseret på et moderne sygehus Side 24 af 33 sider
Redegøre for de basale principper i akut smertebehandling Beskrive de basale principper i præhospital behandling Yde effektiv førstehjælp og genoplivning Kursus i medicinsk sociologi (2003-studieordningen, 9. semester) Formål med kursus i medicinsk sociologi er at den studerende efter endt kursus kan: Vurdere betydningen af demografiske, sociale og psykosociale forhold for folkesundheden og de væsentligste folkesygdomme Forklare mulige mekanismer bag disse forhold og folkesygdomme Vurdere samspillet mellem biologiske og sociale processer i udviklingen af væsentlige sygdomme og helbredsproblemer Analysere anvendelsen af forskellige forebyggelsesstrategier og lægens rolle i forebyggelsen Beskrive sundhedsvæsenets opbygning, styring, beslutningstagere, interessenter og samarbejdspartnere Analysere forskellige styringsmekanismers betydning for arbejdet på sygehusene og i lægepraksis Analysere metoder til kvalitetsudvikling, herunder forbedring af samarbejdet mellem forskellige faggrupper og dele af sundhedsvæsenet Analysere konsekvenser af politiske tiltag, der berører sundhedsvæsenet Kandidatopgave (2003-studieordningen) Formål med kandidatopgave (Obligatorisk Selvstændig Valgfri Opgave II (OSVAL-II)) er at den studerende efter projektforløbet kan: o Arbejde problemorienteret, selvstændigt og videnskabeligt med et selvvalgt projekt, der er fagligt relevant i forhold til det medicinske studium o Formidle projektet såvel skriftligt som mundtligt o Diskutere indholdet i projektet på et videnskabeligt niveau 9. SEMESTER EKSAMENSAKTIVITETER Skriftlig eksamen i klinisk medicin, klinisk kirurgi, patologisk anatomi og klinisk farmakologi (2003-studieordningen, 9. semester) Formål med eksamen i klinisk medicin, klinisk kirurgi, patologisk anatomi og klinisk farmakologi er at afprøve om den studerende med baggrund i sygehistorie og oplysninger om objektive tegn og/eller undersøgelsesfund kan: Drage en eller flere konklusioner, stille relevante diagnoser og redegøre for differentialdiagnoser og prognose Lægge en relevant og begrundet undersøgelsesplan Lægge en relevant og begrundet behandlingsplan Side 25 af 33 sider
Demonstrere relevant indsigt i patofysiologiske mekanismer ved patientens sygdom, i virkningsmekanismer og i eventuelle bivirkninger ved behandlingen Objektiv struktureret klinisk eksamen (OSCE) i intern medicin, kirurgi, anæstesiologi, forordningslære og diagnostiske specialer (2003-studieordningen, 9. semester) Formål med objektiv struktureret klinisk eksamen (OSCE) i intern medicin, kirurgi, anæstesiologi, forordningslære og diagnostiske specialer er at afprøve om den studerende kan: Beherske de kliniske færdigheder anført i målbeskrivelserne og logbøgerne for klinisk medicin og kirurgi og anæstesiologi Skrive ekspedérbare recepter Vedrørende kommunikation og samtalemetodik kan varetage det medicinske interview og informationssamtale Udføre objektiv undersøgelse Tolke radiologiske undersøgelser og patologisk-anatomiske forandringer ved almindeligt forekommende medicinske og kirurgiske tilstande Skriftlig eksamen i medicinsk sociologi (2003-studieordningen, 9. semester) Formålet med eksamen i medicinsk sociologi er at afprøve om den studerende efter endt kursus kan: Vurdere betydningen af demografiske, sociale og psykosociale forhold for folkesundheden og de væsentligste folkesygdomme Forklare mulige mekanismer bag disse forhold og folkesygdomme Vurdere samspillet mellem biologiske og sociale processer i udviklingen af væsentlige sygdomme og helbredsproblemer Analysere anvendelsen af forskellige forebyggelsesstrategier og lægens rolle i forebyggelsen Beskrive sundhedsvæsenets opbygning, styring, beslutningstagere, interessenter og samarbejdspartnere Analysere forskellige styringsmekanismers betydning for arbejdet på sygehusene og i lægepraksis Analysere metoder til kvalitetsudvikling, herunder forbedring af samarbejdet mellem forskellige faggrupper og dele af sundhedsvæsenet, og Analysere konsekvenser af politiske tiltag, der berører sundhedsvæsenet Eksamen i Obligatorisk Selvstændig Valgfri Opgave II (OSVAL-II, kandidatopgave) (2003- studieordningen) Formål med eksamen i kandidatopgave (Obligatorisk Selvstændig Valgfri Opgave II (OSVAL-II,)) er at afprøve om den studerende kan: Formidle arbejdet mundtligt såvel som skriftligt Diskutere indholdet i projektet på et videnskabeligt niveau Side 26 af 33 sider