Kommissorium for Egedal Kommunes handicappolitik 2012-2015 Dette kommissorium erstatter kommissorium udarbejdet i efteråret 2011. Formål Vi ønsker med udarbejdelse af denne handicappolitik at skabe øget opmærksomhed på handicapområdet, at styrke borgerinddragelse og skabe og udvikle en ramme for dialog og samarbejde. Samarbejde og involvering er derfor nøgleord. Handicappolitikken vil endvidere være et politisk prioriterings- og styringsredskab indenfor handicapområdet. Målgruppe Mens nogle er født med et handicap, kan andre senere i livet opleve at få enten i en periode eller for resten af deres liv - et handicap i forbindelse med, at de oplever sygdom, er udsat for en ulykke eller andet. Mennesker med handicap defineres som personer, der har en langvarig fysisk, mental, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i et samspil med forskellige ydre barrierer kan forhindre deres fulde og effektive deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre. Definitionen tager udgangspunkt i et relationelt handicapbegreb. Der henvises således ikke kun til det konkrete menneske, der er påvirket af et handicap, men i lige så høj grad til faktorer omkring personen og i det omkringliggende samfund, som kan være barrierer for, at mennesker med en funktionsnedsættelse kan deltage i det sociale og samfundsmæssige liv på lige vilkår med andre. Indhold i handicappolitikken De overordnede temaer for handicappolitikken er inklusion og ligebehandling, medborgerskab og borger-og netværksinddragelse. Inklusion af mennesker med handicap handler om at skabe mulighed for, at de kan deltage i samfundet på lige vilkår med andre, dvs. at de f.eks. har samme mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet, som andre, at de har samme muligheder for et aktivt fritids- og foreningsliv osv. Ligebehandling betyder ikke at behandle alle ens, men derimod at sikre alle lige muligheder, dvs. lige muligheder for at udvikle, anvende og bidrage med sine potentialer og færdigheder ud fra og i overensstemmelse med den enkeltes evner. Medborgerskab handler om at være og opleve sig som en del af samfundet, og at alle borgere har de samme rettigheder, uanset om man har et handicap eller ej. Borgerinddragelse er, når borgeren deltager i beslutningsprocessen. Det er en forudsætning for succes i socialt arbejde, at borgeren inddrages i beslutningsprocessen. En anden form for inddragelse er netværksinddragelse. 1
Familieudvalget og Social- og Sundhedsudvalget i Egedal kommune ønsker, at handicappolitikken skal sætte fokus på konkrete temaer. Familieudvalget og Social- og Sundhedsudvalget foreslår seks temaer, som er fundet og udpeget ud fra et væsentlighedskriterium det er temaer, som er grundlæggende og gennemgående, når vi drøfter handicapområdet, både på det politiske niveau, i samspillet med den enkelte borger og i samfundet som helhed. De seks temaer er følgende: Familieliv Fritidsliv Beskæftigelse Samfundsdeltagelse Det gode samarbejde Egne tilbud Familieliv Når mennesker har eller får et handicap, berører handicappet hele den nære familie. Vi ser familie og netværk som en vigtig ressource. Vi tror på, at et velfungerende familieliv er med til at sikre øget livskvalitet, forebygge risici og mindske negative følgevirkninger ved handicaps. Vi vil gerne understøtte et velfungerende familieliv. Fritidsliv Et aktivt fritidsliv giver mennesker med handicap mulighed for at mødes på lige fod med andre. Undersøgelser viser, at personer med handicap er markant underrepræsenterede i foreningslivet. Samtidig oplever mange mennesker med handicap risiko for ensomhed. Personer med handicap kan bidrage til foreningernes arbejde som frivillige i foreningen og som deltagere i foreningens aktiviteter. Ligeledes vil deltagelse i det almindelige foreningsliv kunne åbne muligheder for mennesker med handicap og bidrage til et aktivt liv som del af lokalsamfundet. Vi vil gerne understøtte, at mennesker med handicap har mulighed for at deltage i fritids- og foreningslivet på lige fod med andre. Beskæftigelse Arbejde har stor værdi for mange menneske uanset handicap, og identitet og sociale netværk er ofte bygget op omkring et arbejde. Vi vil gerne understøtte, at mennesker med handicap oplever og har mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet på lige fod med andre. Vi ønsker aktivt at være med til at udvikle det rummelige arbejdsmarked. Samfundsdeltagelse Nogle mennesker med handicap er meget aktive i samfundsdebatten og livet. Andre personer med handicap oplever ikke en naturlig forventning om, at de skal deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Mange personer med f.eks. udviklingshæmning er eksempelvis i deres opvækst og skolegang ikke blevet introduceret til samfundets grundlæggende principper og spilleregler, og de har ikke oplevet en naturlig forventning om, at de skal have en selvstændig mening, at de skal tage stilling, eller at de skal tage et personligt ansvar. Vi vil gerne, at mennesker med handicap oplever at være en del af samfundet på lige fod med andre, har mulighed for samfundsdeltagelse og kendskab til rettigheder og pligter, herunder forventninger til hvad de kan og skal i overensstemmelse med deres handicap og evner. 2
Det gode samarbejde Mennesker med handicap har ofte kontakt til mange professionelle, og ofte er pårørende involveret i at sikre, at livsvilkårene for personen med handicap bliver så optimale som mulige. Det er afgørende, at samarbejdet mellem de professionelle, de pårørende og personen med handicap hviler på en fælles interesse i at skabe de bedste betingelser for personen med handicappet. Samarbejdet skal foregå i respekt for, at de pårørende er ressourcepersoner med en særlig viden om personen med handicappet, med respekt for de professionelles faglighed, muligheder og personlige integritet og i respekt for personen, der har et handicap og dennes mulighed for inddragelse, indflydelse og selvbestemmelse. Vi vil gerne optimere dialogen og skabe forudsætninger for at frugtbart samarbejde og skabe et frugtbart samarbejde mellem de involverede parter ved at sætte fokus på, hvad er et godt samarbejde? Egne tilbud Vi anvender i dag flere eksterne leverandører i forbindelse med serviceydelser til mennesker med handicap. Der er brug for at undersøge potentialet for billigere og bedre løsninger i eget regi, herunder i forskellige samarbejdsformer, f.eks. partnerskaber med offentlig/offentlig og offentlig/private parter. Vi ønsker at levere bedre og billigere velfærds- og serviceydelser med udgangspunkt i større faglig robusthed, bæredygtighed og stabilitet. Udarbejdelse af handicappolitikken Familieudvalget og Social- og Sundhedsudvalget har i samarbejde forslået temaer, som vi ønsker, at handicappolitikken skal sætte fokus på. Selve processen og samarbejdet i udarbejdelsen af handicappolitikken er helt central. Handicappolitikken skal udarbejdes i et tæt samarbejde med kommunens borgere, som på den ene eller anden måde har et handicap tæt på livet. Udvalgte borgere, interesseorganisationer m.fl. inviteres til dialog omkring indholdet i handicappolitikkens seks temaer. Deltagerne i fokusgrupperne udvælges på baggrund af en interessentanalyse. Der inviteres til dialog primært i form af fokusgrupper. Handicappolitikken vil tage udgangspunkt i følgende udkast til procesplan: Emne Agenda Proces Familieliv Vi ønsker at understøtte og sikre et velfungerende familieliv. Formålet er, at de fire grupper hver især taler om, hvad der kan opleves svært ved at være en del af en familie med et handicap og hvad de kan have brug for støtte til. FG skal bidrage med indsigt i, hvordan det opleves at være en del af en familie med et handicap herunder muligheder for at tilbyde støtte til hele familiens medlemmer. 1. Afholdelse af i alt 4 fokusgrupper: - 1 FG med personer med handicap - 1 FG med forældre til personer med handicap - 1 FG med søskende til personer med handicap - 1 FG med børn af personer med handicap (der kan evt. holdes opfølgende FG hvor deltagere fra de 4 grupper fremlægger og efterfølgende fælles drøftelse FG kunne være udbytterig for deltagerne) 2. På baggrund af FG er udarbejder 3
administrationen analyse af, hvordan kommunen kan understøtte familielivet Fritidsliv Beskæftigelse Samfundsdeltagelse Det gode samarbejde Egne tilbud Vi ønsker, at personer med handicap skal have mulighed for at deltage i fritids- og foreningslivet på lige fod med andre. Fokus i FG: Hvad kræver det, at personer med handicap kan deltage i fritidslivet? Hvad kan de hver især byde ind med? Vi ønsker, at personer med handicap skal have mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet på lige fod med andre. Fokus i FG: Hvordan kan vi aktivt bidrage til et rummeligt arbejdsmarked? Hvordan kan vi udvikle de unges opmærksomhed på uddannelser, så de om muligt kan træde ind på arbejdsmarkedet? Vi ønsker, at personer med handicap oplever sig som en del af samfundet og deltager i samfundslivet. Fokus i FG: Hvordan skaber vi muligheder for, at personer med handicap kan deltage i samfundet på lige fod med andre? Hvad kan og skal vi gøre for at få flere personer med handicap til f.eks. at tage yderligere del i samfundsdebatten, føle at de er en del af samfundet, tage personligt ansvar? Hvilke barrierer er de største for deltagelse i dag? Vi vil understøtte et bedre samarbejde mellem personer med handicap, deres pårørende og kommunens medarbejdere. Fokus i FG: Hvad er/indeholder det gode samarbejde? Skabe forståelse for hinandens betingelser og muligheder. Værdier i det gode samarbejde. Borgerens rolle og ansvar. Administrationens rolle og ansvar. Vi ønsker bedre og billigere løsninger. Undersøgelse af grundlag for partnerskabsaftaler med f.eks. private aktører eller i form af tværkommunalt samarbejde, herunder anbefalinger Der afholdes 1 FG med 10-12 deltagere med repræsentanter for: - personer med handicap - brugerorganisationer - pårørende - fritids- og foreningslivet frivillige - fritids- og foreningslivet adm. - rådgivere/andre professionelle Udarbejdelse af analyse administrativt eller FG? Afholdelse af 1 FG med 10-12 deltagere Deltagere: - personer med handicap, - brugerorganisationer, - pårørende, - professionelle, - politikere 1. Afholdelse af tre FG med ca. 7-10 deltagere i hver - 1 FG for personer med handicap + evt. brugerorganisationer - 1 FG for pårørende - 1 FG for professionelle 2. De tre FG fremlægger for hinanden. Derefter afholdes fælles fokusgruppe hvad kan hver gruppe hver i sær gøre for det gode samarbejde (10-14 deltagere i alt) 1. Administrationen udarbejder behovsanalyse af oprettelse af egne tilbud. Deltagere i analyse: Center for Social Service, Jobcenteret, Center for sundhed og omsorg, Center for skole og dagtilbud. 2. Der afholdes FG mhp kvalitetssikring af behovsanalyse. Har adm. husket det hele, har adm. overset noget, er deltagerne enige i adm. anbefalinger? 4
Efter gennemførelse af overstående processer arrangeres et fælles arrangement for alle deltagere i forbindelse med udarbejdelse af handicappolitikken. Her skal arbejdet med de enkelte emner fremlægges. Der kan til fælles arrangementet evt. arbejdes videre med emnerne, f.eks. i form af prioritering. Handicappolitikken vil munde ud i konkrete politikker, herunder konkrete anbefalinger til handleanvisninger, som efterfølgende skal behandles af Familieudvalget og Social- og Sundhedsudvalget. Den endelige politik vedtages af kommunalbestyrelsen efter høringsprocesser, hvor bl.a. borgere, organisationer og Handicaprådet er høringspart. Tidsplan Se separat dokument Succeskriterier Handicappolitikkens succeskriterier er tvedelt: Den processuelle del ved tilblivelsen af handicappolitikken Borgerinddragelsen og dialogen mellem interessenterne i tilblivelsesprocessen er et succeskriterium i sig selv. Der skal afholdes fokusgrupper med borgere og andre interessenter, som opleves relevante og vedkommende. Referencegruppen skal inddrages i tilblivelsesprocessen. Det er et succeskriterium, at dialogen og borgerinddragelsen skaber grundlag for et efterfølgende frugtbart samarbejde. Det er et succeskriterium, at handicappolitikken og udarbejdelsen deraf skaber opmærksomhed på handicapområdet. Der skal proaktivt kommunikeres om tilblivelsesprocessens delresultater via nyhedsbreve, pressemeddelelser og lignende. Udkommet af handicappolitikken Handicappolitikken skal munde ud i konkrete anbefalinger og handlingsanvisninger, som efter politisk behandling kan omsættes og f.eks. implementeres i Egedal Kommunes Plan og Agenda strategi. Således vil Handicappolitikken på baggrund af en politisk prioritering kunne integreres i kommunens samlede strategier og mål. Udvalg og organisering Familieudvalget og Social- og Sundhedsudvalget er ansvarlig for handicappolitikken. Tovholder fra administrationen er Vibeke Bruun-Toft, Center for Social Service. Der er nedsat en styregruppe ifm handicappolitikken, og der vil blive nedsat en referencegruppe: 5
Styregruppen består af formand i Familieudvalget Vicky Rasmussen, formand i Social- og Sundhedsudvalget Esben Vognsen-Jensen, direktør Peter Olrik, centerchef Rikke Westergaard, teamleder Stig Hjermind og udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft. Referencegruppen er endnu ikke nedsat. Der er nævnt følgende mulige deltager: Peter Kilmose, leder af Ung Egedal, Susanne Theilgaard, skoleleder for Balsmoseskolen, Lea Jensen, formand for DH Egedal, rep. fra Jobcenter, rep. fra private erhvervsliv/evt. kommunens erhvervsråd, rep. fra Kultur og fritidsområdet. 6