LUNGEKRÆFT
Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog, mag.art. Ann-Britt Kvernrød, overlæge, dr.med. Iben Holten og overlæge, ph.d. Peter Meidahl Petersen (Kræftens Bekæmpelse) i samarbejde med akademisk medarbejder Niels Sandø og akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen (Sundhedsstyrelsen). cancer, patienter, behandling, rådgivning rådgivning dansk Emneord: Kategori: Sprog: Version: 1.0, januar 2009 Layout og tryk: Trekroner Grafisk A/S Illustrationer: Henning Dalhoff Fotos: Mikael Rieck ISBN: 978-87-7676-736-5 ISBN: 978-87-7064-052-7 ISBN elektronisk version: 978-87-7676-735-8 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Alle fotos er modelfotos. Stor tak til lærere og elever på Høje Tåstrup Sprogcenter, sundhedsformidlere Meliha Saglanmak og Karim Aziz Hassan, samt læge Jon Trærup Andersen for at stille op til fotografering. 2
Denne pjece er til dig, der har fået lungekræft, og til din familie. Pjecen handler om sygdommen og dens behandling. Du kan bruge pjecen sammen med det, læger og sygeplejersker giver dig. I Danmark er der hvert år cirka 3.500 personer, der får lungekræft. Sygdommen er en af de mest almindelige kræftsygdomme. De fleste bliver chokerede, når de får at vide, at de har lungekræft. Lungekræft er en alvorlig sygdom, men behandlingen bliver hele tiden bedre. Jo tidligere lungekræft opdages, desto bedre er mulighederne for at blive rask. Der findes to typer af lungekræft: Den ene hedder ikke-småcellet lungekræft, og den anden hedder småcellet lungekræft. De to typer lungekræft udvikler sig forskelligt og bliver behandlet forskelligt. Derfor bliver behandlingen af de to typer lungekræft beskrevet hver for sig i denne pjece. November 2008 Iben Holten Overlæge, dr. med. Afd. for Forebyggelse og Dokumentation Kræftens Bekæmpelse Else Smith Overlæge, centerchef Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen 3
4
Indholdsfortegnelse Hvordan fungerer lungerne? 7 Hvad er årsagen til lungekræft? 7 Hvad er symptomerne på lungekræft? 7 Hvilken behandling findes der? 8 Hvordan behandles ikke-småcellet lungekræft? 8 Hvordan behandles småcellet lungekræft? 11 Hvad sker der, når behandlingen er slut? 15 Praktiske oplysninger 18 På sygehuset 18 Hvor kan du få hjælp og rådgivning? 19 Har du brug for hjælp derhjemme? 22 Forsikring 22 Hvis du skal ud at rejse 23 5
Luftrør Bronkie Lunge Lymfekar Lymfeknude Lungerne med luftrør og bronkier, der forgrener sig ud i mindre luftrør som et træ. Omkring lungerne ses lymfekar og lymfeknuder. 6
HVORDAN FUNGERER LUNGERNE? Mennesket har to lunger. Lungerne sørger for, at kroppen får ilt. Når vi trækker vejret, kommer luften ned i lungerne gennem luftrøret. Luftrøret deler sig i flere og flere små grene (bronkier). De ender i meget små luftblærer. I luftblærerne overføres ilten til blodet, som bringer den rundt i hele kroppen. HVAD ER ÅRSAGEN TIL LUNGEKRÆFT? Tobaksrygning er den mest almindelige årsag til lungekræft. Mere end 90 procent af patienterne får sygdommen på grund af rygning. Jo mere man ryger, desto større er risikoen for at få lungekræft. Du kan også få lungekræft på grund af andres rygning. En ikkeryger, der bor sammen med en ryger, har øget risiko for at udvikle lungekræft. Forurening af luften kan også være årsag til lungekræft. HVAD ER SYMPTOMERNE PÅ LUNGEKRÆFT? Et af de mest almindelige symptomer på lungekræft er hoste, der ikke forsvinder, eller hoste der bliver værre. At du hoster blod op eller får lungebetændelse flere gange kan også være symptomer på lungekræft. Andre symptomer kan være åndenød, hæshed eller smerter i brystet. 7
HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? Behandling af kræft har til formål at fjerne kræften. Der findes tre måder at behandle lungekræft: operation, kemoterapi og strålebehandling. Behandlingen afhænger blandt andet af, om sygdommen har spredt sig, og hvor godt lungerne fungerer. Ikke-småcellet lungekræft og småcellet lungekræft behandles forskelligt. Derfor beskrives behandlingen af de to typer lungekræft i hvert sit afsnit. HVORDAN BEHANDLES IKKE-SMÅCELLET LUNGEKRÆFT? Hos de fleste patienter med ikke-småcellet lungekræft har kræften spredt sig så meget, at knuden ikke kan opereres væk. Hvis du ikke bliver opereret, får du kemoterapi og/eller strålebehandling. Operation for ikke-småcellet lungekræft Ved en operation fjerner lægerne noget af lungen eller hele lungen. Det afhænger af, hvor stor knuden er, og hvor i lungen den sidder. Operationen foregår i fuld bedøvelse. Du er indlagt på sygehuset i cirka 1 uge. Nogle patienter får kemoterapi efter operationen for at nedsætte risikoen for, at sygdommen kommer tilbage. Efter operationen De fleste patienter kan godt trække vejret normalt efter operationen. Men du kan få en fysioterapeut til at hjælpe dig med at øve dig i at trække vejret og hoste. De fleste patienter har smerter efter operationen og får medicin til at tage smerterne. 8
9
Efter operationen har de fleste brug for 1-2 måneders rekreation. Det kan tage mange måneder at komme sig efter operationen. Hvis du ryger, vil lægerne råde dig til at holde op med det samme. Behandling med kemoterapi og stråler Hvis du ikke bliver opereret, og sygdommen kun sidder i lungen, vil du få kemoterapi og strålebehandling. Hvis sygdommen er meget udbredt i lungerne, eller har spredt sig til andre organer, får du kemoterapi alene. Kemoterapi for ikke-småcellet lungekræft Kemoterapi er behandling med medicin, der ødelægger kræft - cellerne. Kemoterapi gives som drop. Det vil sige, at du får medicinen ind i kroppen gennem en blodåre. Nogle patienter får medicinen som piller. Du får kemoterapi med et par ugers mellemrum i cirka 6 måneder. Bivirkninger ved kemoterapi Kemoterapi påvirker både kræftcellerne og nogle af kroppens normale celler. De mest almindelige bivirkninger er træthed, manglende appetit, kvalme, prikken i fingre og fødder og at du taber håret. For nogen kan det være en svær oplevelse at tabe håret, men håret vokser ud igen, når behandlingen er slut. Du har ret til at få en gratis paryk. I den periode, du får kemo - terapi, har du øget risiko for at få infektioner. 10
Strålebehandling af ikke-småcellet lungekræft Strålebehandling kan ødelægge kræftcellerne. Du får stråler hver dag i en periode, der varer fra et par dage op til 5-6 uger. Hver behandling tager kun et par minutter og gør ikke ondt. Strålebehandling kan også bruges til at lindre symptomerne fra sygdommen. Bivirkninger ved strålebehandling Strålebehandling for lungekræft kan medføre besvær med at synke, let åndenød og hoste. Synkebesværet aftager efter et par uger. Huden kan blive rød og øm der, hvor strålerne rammer. Åndenød, feber og hoste kan opstå 1-3 måneder efter strålebehandlingen og kræver behandling. HVORDAN BEHANDLES SMÅCELLET LUNGEKRÆFT? Patienter med småcellet lungekræft får kemoterapi og strålebehandling. Patienter med meget udbredt sygdom får kun kemoterapi. Kun en lille del patienter med småcellet lungekræft kan blive opereret. Kemoterapi for småcellet lungekræft Kemoterapi er behandling med medicin, der ødelægger kræftcellerne. Kemoterapi gives som drop. Det vil sige, at du får medicinen ind i kroppen gennem en blodåre. Du får kemoterapi hver 3. uge i cirka 6 måneder. Du behøver ikke at være indlagt for at få kemoterapi. 11
Bivirkninger efter kemoterapi De mest almindelige bivirkninger er træthed, manglende appetit, kvalme, prikken i hænder og fødder. Mange taber håret. Du har ret til at få en gratis paryk, og efter behandlingen vokser håret ud igen. Kemoterapi påvirker immunforsvaret. Derfor øges din risiko for at få andre sygdomme, mens du er i behandling. Strålebehandling af småcellet lungekræft Du vil få strålebehandling sammen med kemoterapi. Du får strålebehandling hver dag i en periode, der varer fra et par uger op til 4-5 uger. Hver behandling tager kun et par minutter og gør ikke ondt. Selvom behandlingen virker godt mod din kræftsygdom, er der en risiko for, at sygdommen spreder sig til hjernen. Derfor får du strålebehandling mod hjernen - 10 gange i 2 uger for at forebygge metastaser i hjernen. Bivirkninger ved strålebehandling Strålebehandling for lungekræft kan medføre besvær med at synke, let åndenød og hoste. Synkebesværet aftager efter et par uger. Huden kan blive rød og øm der, hvor strålerne rammer. Åndenød, feber og hoste kan opstå 1-3 måneder efter strålebehandlingen og kræver behandling. Bivirkninger er forskellige fra person til person. Ikke alle får samme bivirkninger af behandlingen. Nogle bivirkninger kan dæmpes eller afhjælpes med medicin. 12
13
Lindrende behandling Hvis sygdommen har spredt sig, og du ikke kan blive helbredt, kan lægerne lindre dine symptomer og eventuelle smerter. Mange patienter får åndenød. Det kan bl.a. lindres med medicin og ilt fra et iltapparat. Nogle symptomer kan lindres med strålebehandling. Hvis knuden klemmer luftrøret sammen, kan lægen sætte et lille rør ind i luftvejene, så du kan trække vejret. Nogle patienter får strålebehandling og kemoterapi, og det kan forlænge deres liv. Behandling udenfor sygehuset Mange kræftpatienter bruger anden behandling udover den, de får på sygehuset, f.eks. kosttilskud. Nogle af disse behandlinger kan modvirke den behandling, du får på sygehuset. Derfor skal du tale med din læge, hvis du overvejer at få en anden behandling i stedet for eller ud over den, lægerne giver dig. Eller hvis du overvejer at få behandling andre steder f.eks. i udlandet. 14
HVAD SKER DER, NÅR BEHANDLINGEN ER SLUT? Det er helt normalt, hvis du ikke har nogen energi og føler dig træt efter behandlingen. Motion kan afhjælpe trætheden for nogle patienter og få tankerne væk fra sygdommen. Det er vigtigt at bevæge sig og holde sig fysisk aktiv f.eks. at gå nogle ture. Det er også vigtigt at spise sundt. Tal med din læge om, hvad der er godt for dig at spise. En del patienter har bivirkninger, som de skal lære at leve med. Nogle har stor gavn af at tale med andre, der har haft lungekræft, fordi de har mærket sygdommen på deres egen krop. Rygning Hvis du ryger, er det vigtigt at holde op med at ryge. Det er sværere for sår at hele efter en operation, hvis du ryger. Strålebehandling er mindre effektiv, hvis du ryger. Det hjælper ikke at nedsætte forbruget af tobak. Det bedste er at holde helt op med at ryge. 15
16
Kontrol Efter behandlingen skal du til kontrol på sygehuset i flere år. Du kan tale med lægen, hvis du har symptomer som f.eks. hoste, åndenød, smerter, problemer med at synke, eller hvis du taber dig meget. I de fleste tilfælde vil du kunne få medicin til at behandle problemet. Hvis du har brug for råd om mad, livsstil og hjælpemidler, f.eks. iltapparat, kan lægen fortælle, hvor du kan få hjælp. 17
PRAKTISKE OPLYSNINGER PÅ SYGEHUSET Tavshedspligt Alt personale på sygehuset har tavshedspligt. De må ikke fortælle om dig og din sygdom til andre - heller ikke til din ægtefælle, praktiserende læge, børn eller andre i familien. Du bestemmer, hvem der må få noget at vide om din sygdom. Derfor skal du give lov, før oplysninger om dig må gives videre. Tavshedspligten betyder, at du trygt kan fortælle om dig selv og din sygdom til læger og sygeplejersker. Tolk Læger og sygeplejersker skal sørge for, at de forstår dig, og at du forstår dem. Hvis du ikke taler eller forstår dansk, kan personalet tilkalde en tolk. Tolke skal være neutrale og har tavshedspligt. Du bør ikke bruge en fra familien som tolk. Professionelle tolke kender de medicinske udtryk og kan derfor bedre oversætte, hvad lægen siger. Derfor kan det være en god idé at få en tolk, selv hvis du klarer dig godt på dansk i hverdagen. 18
Patientvejleder De fleste store sygehuse har en patientvejleder. Patientvejlederen kan for eksempel fortælle om muligheden for at blive behandlet på et andet sygehus eller hjælpe dig, hvis der er noget, du ikke forstår eller noget, du vil klage over. Patientvejlederen har også tavshedspligt. Patientvejlederen taler kun dansk, og du har ikke krav på tolk, selv om nogle hospitaler tilbyder det. Sygehusjournalen På sygehuset skriver lægerne en journal om din sygdom og resultaterne af undersøgelser og behandling. Du har ret til at få at vide, hvad der står i journalen. Du kan altid bede om at få en kopi af din journal og få en læge til at fortælle dig, hvad der står i den. HVOR KAN DU FÅ HJÆLP OG RÅDGIVNING? Det kan være en god ide at tale med familien om dine tanker og følelser i forbindelse med sygdommen og behandlingen. Men det kan være svært. Mange patienter er glade for at have nogen udenfor familien at tale med. Det kan for eksempel være Patientforeningen lungekraeft.dk. Du kan også få hjælp hos Kræftens Bekæmpelse eller hos en socialrådgiver i din kommune. Patientforeningen lungekraeft.dk Patientforeningen lungekraeft.dk er en forening for lungekræftpatienter og pårørende. Foreningen støtter og vejleder patienter med lungekræft. Du kan læse mere om foreningen på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: www.cancer.dk. 19
Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse har kontorer i hele landet. De kaldes Kræftrådgivninger. Her kan du få personlig rådgivning ved at ringe eller møde op personligt. Du finder den nærmeste Kræftrådgivning ved at ringe til Kræftens Bekæmpelse på tlf. 35 25 75 00 eller på www.cancer.dk/kraeftraadgivninger. Telefonrådgivningen Kræftlinjen Du kan også få råd og vejledning hos Kræftlinjen på tlf. 80 30 10 30. Det er Kræftens Bekæmpelses gratis dansksprogede telefonrådgivning for kræftpatienter og deres familier. Du kan ringe på hverdage kl. 9.00-21.00, lørdage og søndage kl. 12.00-17.00. Der er lukket på helligdage. Sprog og tolkning Der er ikke tolke ansat hos Kræftens Bekæmpelse. Hvis du har brug for tolk til samtalen, skal du henvende dig til din kommune. Hvis du har brug for hjælp til at søge kommunen om en tolk, vil Kræftens Bekæmpelse gerne hjælpe. 20
21
Information om kræft på internettet Kræftens Bekæmpelse har en dansk hjemmeside www.cancer.dk, der både handler om behandling af kræftsygdomme, og om hvilken hjælp og rådgivning du kan få. Der findes også mange udenlandske hjemmesider med god information om kræftsygdomme og behandling f.eks. www.cancer.backup.org og www.cancer.gov HAR DU BRUG FOR HJÆLP DERHJEMME? Mange kræftpatienter har brug for hjælp til praktiske opgaver derhjemme, f.eks. til at gøre rent. Kommunen afgør, hvilken hjælp du kan få. Personalet på sygehuset kan hjælpe dig med at søge om hjælp hos kommunen til f.eks. genoptræning. Hvis du skal sygemeldes fra dit arbejde eller har økonomiske problemer, skal du tale med en socialrådgiver i din kommune. Socialråd - giveren kan også rådgive dig om andre sociale forhold. FORSIKRING Kræft er en såkaldt kritisk sygdom. Mange har en forsikring, der dækker ved kritisk sygdom enten via deres arbejde eller via deres fagforening. Forsikringen giver mulighed for at få udbetalt et engangsbeløb. Du skal selv søge om at få beløbet udbetalt. 22
HVIS DU SKAL UD AT REJSE Hvis du skal ud at rejse, skal du tale med din læge, før du tager af sted. Du bør også undersøge, om din egen forsikring dækker, hvis du skulle blive syg på rejsen. Det gør den ikke altid. 1. januar 2008 kom der nye regler for rejsesygesikringen. Når du rejser i Europa gælder rejsesygesikringen. Men den dækker ikke udgifter til behandling af kroniske sygdomme som f.eks. kræft. Du kan få en pjece om de nye regler hos kommunen, på sygesikringskontoret. Tal med Europæiske Rejseforsikring, inden du rejser, for at høre om de nye regler, og hvordan rejse - sygesikringen dækker - tlf. 33 27 83 03 eller www.er.dk. Når du rejser uden for Europa, skal du selv betale for at blive behandlet hos en læge. Tal med dit forsikringsselskab før rejsen for at finde ud af, hvad forsikringen dækker, hvis du skulle blive syg. 23
Pjecerne i serien er udgivet på følgende sprog: arabisk, dansk, engelsk, somalisk, tyrkisk, urdu. Dansk Lungekræft