Skolestart den 11. august 2013



Relaterede dokumenter
Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Selvevaluering

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Tidligere elever fortæller:

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.

Coach dig selv til topresultater

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

En skole med indsigt

Transskription af interview Jette

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl

--- Storagergaard Fritidshjem --- En Portion Fritter. Januar 2018

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Med Pigegruppen i Sydafrika

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Fredag i uge seks stod der fastelavn på programmet. Ved morgensamlingen hørte vi om fastelavn i et

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Tale til sommerafslutning 2011

Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis Juni 2015

Vi vil være bedre Skolepolitik

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Råd og redskaber til skolen

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

UGEBREV nr. 79 uge 26

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Forældre og børn sommer 2011

Fra privilegeret til pligtskyldig

En journalistisk beretning fra de meniges talsmand.

"Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed"

PS Landsforenings generalforsamling "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

Jeg kan mærke hvordan du har det

Hilsen fra redaktionen

Marts årgang nummer 3

GÅ GLAD I SKOLE - GÅ GLAD HJEM

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus

Ugebrev 34 Indskolingen 2014

Syddjurs Friskoles Ugebrev 34/17v/Rikke

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Pårørende - reaktioner og gode råd

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

Magleby Efterskole Nyhedsbrev

Stensnæsskolen. Juli Skoleåret Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Undervisningsmiljøvurdering

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Granbohus, Birkerød Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Generalforsamling d. 23. april 2013

Skolelederens beretning For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Ernæring og sundheds tutorteam præsenterer. Årets Rusprogram. Ernæring og Sundhedsuddannelsen VIA Campus Aarhus N Hedeager 2, 8200 Aarhus N

I dag fredag er det sidste skoledag for tigerne Yes. I fodbold blev det som vanligt en sejr til lærerne (så vidt jeg lige kunne tælle sammen )

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

TIL FORÆLDRE MED BØRN DER SKAL BEGYNDE I SKOLE OG FRITIDSINSTITUTION. En god skolestart

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Man føler sig lidt elsket herinde

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve.

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for klasser

Velkommen til Løjtegårdsskolen. Informationsmøde for forældre til 5-6 årige børn

Sankt Hans Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig.

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

Tilfredshedsundersøgelse.

VELKOMMEN I KLUBBEN - HER ER VIRKELIG SJOV NYT TLF.: Fortæl mig... jeg glemmer. Vis mig... jeg husker. Inddrag mig... jeg forstår.

PRIORITERINGS SPILLET

Så er ferien slut, og vi BØF voksne er klar (eller næsten klar ) til et nyt lærerigt og sjovt skoleår.

Bilag 2: Interviewguide

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august

Transkript:

Skolestart den 11. august 2013 VELKOMST Kl. 15. FÆLLESSANG NR. 1: Septembers himmel En rigtig god sensommersang SP s TALE Skolens formand har ordet: Niels Svith KAFFE (PRÆSENTATION AF MEDARBEJDERE) medarbejderliste. PRAKTISKE OPLYSNINGER se papir FÆLLESSANG NR. 2: Du kom med alt det der var dig. AFSLUTNING/GIRAFMØDE 1

En ny start! Kære årgang 13-14! Et meget stort velkommen på efterskole til alle jer fra alle os her på SKALs. Vi har glædet os rigtig meget til at I skulle komme. Til at møde jer. Og vi har ikke mindst glædet os til at være sammen med jer og lære jer noget. Det tror vi, vi kan. I er vel mest at betegne som forbagte brød, sådan som I sidder der. Nu giver vi jer 42 uger i ovnen, så I bliver spiselige for de danske ungdomsuddannelser, for jer selv og for jeres omgivelser. Vi vil sikre os, at I opnår de rette studiekompetencer, som I får så hårdt brug for i jeres videre uddannelsesforløb. Ikke mindst selvstændighed og vedholdenhed, som er de vigtigste dyder hos unge, hvis man spørger studieledere på gymnasiet og de videregående uddannelser. Rigtig mange af jer vil fortsætte jeres studier og læse videre, og i så fald vil I møde en masse nye krav om, hvad I skal kunne. Studieledere på de videregående uddannelser svarer, at de studiekompetencer, som i dag er mest relevante, er, at I er vedholdende, når I tilegner jer faglig viden; at I er selvstændige i planlægningen af jeres arbejdsindsats; og at I kan samarbejde med jeres medstuderende om opgaver og projekter. Vedholdenhed, det at være tålmodig i læreprocessen, er altså én af de vigtigste adgangsbilletter til at knække den akademiske kode. Den kompetence er måske endda vigtigere end at have konkret faglig viden. Nutidens ungdomsuddannelser stiller ret store krav til jeres selvstændighed og evne til at planlægge jeres egen tid. Derfor vil I opleve, at vi vil bruge mange ressourcer på at hjælpe jer og støtte jer. Vi ved, hvad det er for en uddannelsesvirkelighed, der venter jer, og hvad der skal til, for at I klarer jer godt. Med andre ord: I vil i løbet af de næste 42 uger lære at stå på egne ben. Vi ved nemlig, at overgange mellem de forskellige niveauer i uddannelsessystemet er svære. Mens nogle oplever et tiltrængt løft, falder andre så at sige af i svinget. Vi er lydhøre overfor, hvad I hver især har med i bagagen og skal videre til. Udgangspunktet er det rigtige: I er kommet af jer selv og har alle søgt om optagelse på SKALs. I har givet jer selv en ny start en helt ny skolestart. Næsten som da I første gang blev fulgt i skole af jeres forældre for at begynde i 0. klasse. Jeg husker selv lige så tydeligt disse augustbegyndelser med fornemmelsen af et nyt penalhus, eller måske bare den gamle i opryddet tilstand, fyldt med nye blyanter og et særligt fantastisk viskelæder med den karakteristiske duft af kunstig frugt, som kunne få ethvert skolebarn til at drømme om slik. Væk var de gennemgnaskede og knækkede blyanter for slet ikke at glemme stiftsblyanterne uden stift og det oxiderede sammenkrøllede sølvpapir med gammelt 2

tyggegummi. Med andre ord: August er lig med en ny begyndelse. Det gælder for jer såvel som for os, som er her til daglig. Og nu hedder det 0.g Vi præsenterer i år nye temafag og vi blander for første gang piger og drenge på etagerne i hvert fald de af jer som har ønsket det, og det har ca halvdelen af jer. Vi er optaget af, hvordan vi skaber plads til såvel den fagligt stærke som den fagligt udfordrede elev ved at give muligheder for at vælge retning, hvad enten det er aldersintegreret undervisning i 9. og 10., prøvefri projektarbejde eller Cambridge klasser med undervisning i fagene på engelsk. Vi er optaget af, hvordan vi skaber den bedst mulige skole med plads til både den enkelte såvel som fællesskabet. Derfor tilrettelægger vi undervisningen, så der er maksimalt fokus på den enkelte elevs udvikling og læring. Vi ved, at I lærer mere, når I er sammen med nogle, som kan noget andet end jer selv. Det handler om at sikre en frugtbar udveksling mellem jeres forskellige styrker og ved at lade jer alle møde udfordringer, hvor I erfarer, at den bedste løsning opnås gennem samarbejde, hvor I alle bidrager med jeres særlige forudsætninger. Nu er det så langt om længe blevet dagen. Sidst I var forbi skolen i marts var det kun en øvelse. Lige netop nu starter prøvelsen med at leve sammen dag og nat på etagerne, hvor alt er fremmed for jer. I tænker sikkert allerede hvordan I bliver modtaget? Får jeg gode venner? Hvordan kommer jeg i gang med at gå på efterskole? Lad mig med det samme afsløre hemmeligheden for jer om alt det her Det kommer helt af sig selv! Hvis I giver jer selv lov. Dag for dag bliver I mere og mere modige og sultne på efterskolelivet. Det hele slutter med at I alle sammen tuder, fordi I skal herfra. Sådan kan det gå. Et efterskoleophold er en slags dannelsesindsprøjtning, som virker i meget lang tid, ja for nogle hele livet. Efterskolen vil ikke bare være et fast minde, men erfaringerne fra opholdet forandrer sig og spiller med i kraft af og i takt med jeres fortsatte liv. Det er en livskilde til jeres vej igennem livet. Opholdet får ikke bare betydning for jer, men det griber også dybt ind i familien. Man kan måske næsten sige, at hele familien tager på efterskole. Noget af det, som vil få størst effekt på jer er de anderledes fællesskaber, I kommer til at indgå i. I bliver venner med nogen, som I ikke troede I kunne være venner med, og på den måde får I noget med, I ikke havde regnet med. I vil komme til at opleve, at I får et anderledes syn på det at gå i skole. At gå i skole og det at lære, giver jer pludselig en ny mening. Hvis I ikke passer gevaldigt på, risikerer I at få et andet og mere positivt perspektiv på undervisning og lærere. Sidst men ikke mindst finder I ud af, at I er en del af noget større et større fællesskab. I lærer at se ud over her og nu, hvilket er med til at give jer en forståelse af, at der er noget, der er større end jer selv. At vælge efterskolen er at vælge at gøre noget sammen med andre. At gå på efterskole drejer sig om relationer mellem mennesker i både undervisning og gennem samvær 24 timer i døgnet. Undervisning og samvær mellem unge mennesker 3

påvirker og ændrer verden. Og verden trænger til at blive påvirket til det bedre. Ikke mindst af unge, som jer, der vil noget med den. Hvad har alt det her med jer at gøre? Kan I gøre noget ved den slags problemer? Ja det kan I absolut. I kan sørge for at få en solid ungdomsuddannelse, kan I, og så senere se at få gennemført en fornuftig videreuddannelse, som gør jer i stand til at rejse ud for at gøre en forskel. Så skal verden nok blive bedre Og det fortjener den, trods alt! I dag starter et nyt kapitel i jeres liv. Jeg håber I har valgt SKALs med hjertet og med et ønske om frihed (under ansvar). At beslutningen om at tage på efterskole virkelig er noget I brænder for. For I vil opleve at det ikke kun bliver let. At der vil være dage, hvor det er svært, hvor værelseskammeraterne er trælse, eller lærerne krævende. Men vores håb er, at I alle holder ud, for gør I det, vil I lære meget om mange ting ikke mindst om jer selv. Og husk: Jeres nye venner på efterskolen bliver med garanti vigtigere end 100 flygtige venner på facebook! I vil opdage at det er fast arbejde at gå på efterskole, og I kommer til at lære hele tiden: Lære at være flyttet midlertidigt hjemmefra, lære at være sammen i 24 timer i døgnet, lære at gøre rent og være med i madlavningen, lære at den daglige undervisning også rækker ind i den del af jeres tid, som I normalt regner for jeres fritid. Først og fremmest skal I lære at samarbejde og at være fælles om næsten alt. Det er det fælles, der er det fede men samtidig med også det svære, fordi det man er fælles om hver dag hele tiden skal forklares og diskuteres. Samtidig skal I indordne jer under et sæt regler som ikke er til løbende debat. Det er en pakkeløsning som indeholder lige dele pligter og rettigheder, som I har sagt ja til ved jeres fremmøde i dag. Vi tilbyder jer nogle trygge rammer som bygger på tillid, men essensen og indholdet skabes i høj grad af jeres lyst til sammen at tage et ansvar for jer selv og hinanden. Gør I det, får I som belønning en masse frihed til gengæld. Tænk på billedet af dragen I holder i snor. Så længe I holder den i snoren flyver den frit, slipper I den, falder den ned. Det, der binder jer til friheden er, at nogen/noget holder i jeres snor, så I kan bevæge jer frit indenfor de rammer, som efterskolen giver mulighed for. Det lyder måske lidt svært, men man behøver ikke at kunne alting i forvejen. Ligeså vel som vi i 23 år har øvet os på at I skulle komme, har I selvfølgelig også lov til at øve jer indenfor de rammer, vi nu én gang har sat. Det ønsker vi jer held og lykke med! Det eneste vi forventer er, at I strenger jer an. Velkommen alle 0.g er. Vi ønsker jer endnu engang hjertelig velkommen på SKALs. Glæd jer, nyd det og gør jeres bedste! Kære forældre! Først og fremmest vil jeg gerne på skolens vegne sige jer tak fordi vi må låne jeres unge. Tag I blot trygt hjem igen, vel vidende at jeres søn eller datter selv har valgt at blive tilbage. 4

Som forældre opstår sikkert mange spørgsmål, som I ikke hidtil har været vant til at skulle tackle. Det er for mange af jer nyt at have et barn der flytter hjemmefra til en skole, hvor der gælder andre regler og samværsformer og hvor de møder en hverdag fyldt med nye indtryk, holdninger, oplevelser og udfordringer. Jeres unge mennesker er med valget af et år på SKALs med sikre skridt på vej til at blive voksen, for på en måde er efterskoleopholdet et af vor tids overgangsritualer fra barn til voksen. I bliver for en stund forvandlet fra at være stjerner i jeres børns liv til at være simple vandbærere. Det betyder, at I som forældre først og fremmest skal bakke op og være til stede, når der er brug for jer. Ikke sådan, at der bare skal ringes og SMS i tide og utide, men de skal vide, at I er der. Så I skal give lidt slip og lade jeres børn opleve og udfordres i de nye omgivelser. Med andre ord: I skal vise interesse, og på samme tid dæmpe jeres store omsorgs gen, når I nu for en tid giver slip på en flok galoperende hormoner til fordel for et unikt fællesskab. Et godt råd fra en tidligere forælder lyder sådan her: Fra min datter ved jeg, at det bedste er at få postkort og små pakker hjemmefra. Så ved hun, at vi tænker på hende, og vi behøver ikke hænge i telefonen for at afrapportere hverdagen. Indstil jer på, at de skal bruge mange kræfter på at omstille sig. Vær klar over at de med tiden ser jer i et nyt lys og får en ny familie for en tid. Hold øje med nyhedsbrevene fra skolen så har I chancen for, på behørig afstand ganske vist, at følge med i hvad der sker under opholdet. En del af eleverne især drengene har ikke noget større behov for at rapportere hjem. De koncentrerer sig om det, de er midt i. Sådan er det med drenge. Støt gerne jeres børn i, at det også er vigtigt at være på skolen i weekender. Det er her de for alvor lærer hinanden at kende. Som forældre kan I arbejde med jeres egen tolerance over for, at alle andre unge ikke er helt som jeres eget barn. I kan være åbne over for skolens regler og måder at gøre tingene på. Til gengæld skal vi nok passe godt på dem. Og husk I er ALTID velkommen til at kontakte os, hvis I er utrygge, utilfredse eller blot får øje på ting, som I mener, vi kan gøre bedre. Det vil vi nemlig gerne. På skolens vegne ønsker jeg alle et godt skoleår. 5

PRAKTISKE OPLYSNINGER Programmet for elever derefter: 17.00 17.30: Præsentation af medarbejdere og elever 17.30: Aftensmad 18.15: Hallen ryddes alle hjælper til. 18.45 19.30: Ryste-sammen-aktivitet i hallen 19.45 20.45: Aftenvandretur på solruten 21.00: Husmøde med masser af hygge og kage 22.00: Egne etager 22.30: I seng 23.00: Godnat og sov godt! GIRAFMØDE: Sådan hedder et kort forældremøde, fordi I her får mulighed for at møde familiens kontaktlærer. Disse vil kort møde jer efter arrangementet er slut her i hallen. På elevernes navneskilte er opført initialer på kontaktlæreren. På opslag i gangen ved hallen er ophængt en oversigt over hvor mødet finder sted. 6

Den første tid: Vi vil forsøge at mætte jeres nysgerrighed med billeder på FRONTER, på facebook og hjemmesiden. Så kan I forhåbentlig få en lille fornemmelse af aktiviteterne. Skulle én af jer forældre have lyst til at være blogger på vores hjemmeside, hører vi gerne fra jer. Udveksling/Rejser: Vi udveksler i dette skoleår med Irland. Vi skal forsøge at være ude med information om turene, så hurtigt som muligt. Det er en god ide allerede nu at få tjekket om jeres børns pas er i orden. Ikke mindst da vi jo skal over grænsen til Berlin allerede i slutningen af september. 9. + 10. får besøg af Irere i november. Derudover sender vi en klasse to uger til Nepal og to klasser to uger på sprogskole i Cambridge. Alt dette foregår i april, på samme tid, som 9. + 10. tager til Irland. Årskalenderen (findes på Fronter): - Bemærk feriernes placering. - Ligeledes bedes I bemærke særlige arrangementer, såsom forældredage, bedstebesøg og søskendedøgn. - Se i øvrigt i de Praktiske Oplysninger, som er sendt ud til jer i foråret, som udførligt beskriver de fleste forhold. Fælles arrangementer: Vi forventer ikke men ser meget gerne at I om muligt - dukker op. Alle bliver glade. Skolens kontortid: 8 15 få gerne så meget som muligt ordnet indenfor denne afsatte tid. Vagtlæreren om aftenen er der ikke for at ordne kontorarbejde eller svare på spørgsmål, som rettelig er kontorets anliggender. Er der et forhold som ikke kan vente, så ringer i naturligvis. I administrationen forsøger også at holde os til en nogenlunde almindelig officiel arbejdstid, men hvis noget er akut, ikke kan vente, eller kræver vores indsats, så er vi til rådighed alle døgnets 24 timer og alle ugens 7 dage. Vagtlæreren kan altid finde os. Vælger I at bruge e-mailen som kontaktform bedes I sende den til skolens mailadresse: mail@skals-efterskole.dk hvis det er akut. Så sørger Jytte for at den bliver videresendt til én af os. Det er udelukkende af den grund, at vi vil sikre os at I får et svar så hurtigt som muligt selvom én af os er bortrejst i en periode. Ellers er I selvfølgelig altid velkomne til at maile os direkte. 7

Forældrene kan henvende sig til skolen og lærerne via mail. Det kan forventes, at skolens mail tjekkes alle hverdage, når skolen er åben. Svares der ikke på indholdet i mailen samme dag, sender man en mail med oplysning om, hvornår et svar kan forventes. Det samme ikke er nødvendigvis tilfældet for lærere, da lærerne som regel kun tjekker mail, når de er mødt på arbejde. Når forældre skal kontakte skolen er det vigtigt, at man altid kontakter ledelsen eller den lærer, der har svaret/forklaringen på det, man ønsker at tale om. Det vil sige, at hvis der er vigtige ting, henvender man sig til rette vedkommende. Meddelelser til hjemmet: Dem kommer der en del af. Disse vil fortrinsvis være gennem Fronter, som alle forældre har mulighed for at få adgang til via et personligt brugernavn og password. Skolens hjemmeside er vores ansigt udadtil. Dvs. denne primært henvender sig til kommende elever/forældre samt personer med tidligere tilknytning til stedet. Det igangværende elevhold samt forældre holdes altså fortrinsvist orienteret via Fronter. Vi skriver løbende nyhedsbreve med blandede informationer, og det første kan forventes om ca. en måneds tid. Kontoret: Jytte og Erik kan træffes på kontoret indtil kl. 17. De svarer gerne på spørgsmål om økonomi og modtager også gerne oplysninger, som I mener vi har brug for, for at jeres barn kan få et så trygt og godt ophold som muligt. Magasin til forældre Ved døren ud er der lagt et antal gratis magasiner som giver forældre gode råd og information om efterskoleopholdet. En stor del af indholdet handler bl.a. om hjemve/forældreve. Hjemve eller det modsatte, nemlig at det er dem derhjemme, som savner deres barn på efterskolen - melder sig hos nogle af jer, men i langt de fleste tilfælde kan lærerne hjælpe jer med at arbejde jer ud af det. Hvis vi ellers får det at vide. Det er vigtigt, at I (måske sammen med jeres forældre) er åbne og fortæller om for eksempel hjemve. Ellers kommer man nemt til at tumle med det alene, for det kan være svært at åbne sig for en lærer, man ikke rigtigt kender. Det vi ikke ved noget om, kan vi ikke hjælpe med. SANG!!! HUSK GIRAF-MØDET 8