Fra privilegeret til pligtskyldig

Transkript

1 Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen? Tror I at der er et liv på SKALs efter i dag? Nej, det kan I naturligvis ikke forestille jer, for det er selvfølgelig en absurd og forkert tanke. Kan I forestille jer, at det ikke er jer, som skal gøre rent, møde præcist hver dag og løse svære matematiske opgaver hele næste år. Nej, det kan ingen af jer forestille sig, for det har været jeres et og alt det sidste år. Men lad mig afsløre en hemmelighed for jer - det kan vi godt. Det kan vi godt forestille os. Det er nemlig tid til forandring. For jer og for os. Det er tid til for at sige det på en gammeldags, men meget aktuel måde at slutte mens legen er god. I skal videre fra dette beskyttede værksted, som har været jeres hjem de sidste 42 uger. Der er bl.a. behov for at blive muget ud. Og der kunne peges på mange andre grunde til, at I nu slutter. SKALs blev et år for livet! Og forhåbentlig et trygt, sjovt og udviklende år. Jeg håber I valgte SKALs, fordi det gavnede et større formål i jeres liv. Både i forhold til jeres ungdomsuddannelse og i forhold til, hvilket menneske, I gerne vil være. Vi håbede for jer, at I vidste, hvad I ville med jeres ungdomsuddannelse - og hvem I var - når opholdet var ovre. Kravene til jer måtte gerne være høje. For der er motivation i at kravene er høje. Vi håbede for jer, at I ville brænde for noget, og at I samtidig ville blive klogere på verden! Og ikke mindst dette: Fordi I som kammerater og venner boede sammen med andre, bare ville få det lidt sjovere! Vi håber, I tænker, at SKALs har været en skole, I kunne bruge til noget! 1

2 Fik I oplevet engagerede lærere, et passende fagligt niveau og et skoleår fyldt med aktiviteter og traditioner, oplevelsesrige rejser, relevante studieretninger og spændende fag? Fik I lært at springe over, hvor gærdet er højest? Fandt I ud af, at der ingen elevator er til succes, og at I er nød til at tage trappen! I har været med på en dannelsesrejse og ud i den store verden på uforglemmelige rejser til steder, hvor I fik prøvet kræfter med alt det, I har lært. I har mødt kammerater, der ikke lignede jer selv. Det mangfoldige møde, hvor I kom ind under huden på andre, skabte en basis for at lære både jer selv og verden bedre at kende. I har fået udsyn og indsigt i den verden, I lever i, og lyst og evne til at skabe betydning. Ved at lære jer selv bedre at kende, både personligt og fagligt, er I blevet mere bevidst om jeres egne kompetencer og muligheder og dermed også klogere på, hvad I kan bidrage til verden med. I blev passende udfordret, så I langsomt bevægede jer ud af tryghedszonen. Det er nemlig forudsætningen for at tænke i nye baner. Jeres personlige engagement blev stimuleret i det mangfoldige møde mellem jer, fordi I i dette møde oplevede helt nye måder at se verden på. Som elevhold var I et godt mix, der hurtigt lærte at navigere mellem hverdagens udfordringer. Fælles for jer har været nysgerrigheden for den verden, I lever i, og ikke mindst evnen til at ville forstå sammenhængen i en global verden. I er godt på vej til at gøre jer selv til verdensborgere. I har trænet I jeres syn på verden: Monokulturen stod for fald på efterskolen, når I skulle lave mad med een fra Vietnam, diskutere politik med en hviderusser eller vaske gulv med en japaner. Mange unge kan i dag se frem til et job, hvor det at kunne begå sig globalt i forskellige kulturer er påkrævet. Den egenskab har I trænet i på SKALs. Jeg håber, at I tager herfra med et ønske om at gå ud i verden og gøre en forskel. 2

3 To unge danskere har i et år rejst rundt i hele Europa og talt med unge europæere. Selv om krisen har et solidt tag i ikke mindst de sydeuropæiske lande, og ungdomsarbejdsløsheden her er massiv, oplevede de to unge, Elena og Peter, som I jo har fulgt tæt hele vejen, og nu senest haft besøg af, at de på en måde misundte de sydeuropæiske unge. De misundte dem ikke deres materielle omstændigheder, men at de havde noget tydeligt at kæmpe for. At de brændte for noget. At de var tvunget til at skabe deres egen fremtid, og at det tilsyneladende gjorde dem stærke. De misundte f.eks. de spanske unge, at de havde en sag og en legitim protest. I, kære elever, er privilegerede, når det handler om muligheder, men I har det måske vanskeligt, når det handler om sikkerheden i at træffe et valg af uddannelse og karriere. Når det handler om virkelig at brænde for noget. For det er nemlig kravet: at brænde for noget og blive en succes. Mulighederne er der. Hvis I ikke udnytter dem, er det jeres egen fejl. Derfor er det måske også vanskeligt at mobilisere til protest, fordi den vil blive opfattet som forkælet. Og hvem skulle man i øvrigt protestere imod? I er måske ikke repræsentative for alle unge, fordi I tilhører de privilegerede. Men I er ikke forkælede. Jeg har lært jer at kende som unge, der føler et ansvar for at betale tilbage til samfundet. Ikke nødvendigvis i den form, der dikteres fra politisk hold, men til fællesskabet. I er ikke nødvendigvis sikre på karriere og uddannelse, men I vil rigtig gerne bidrage til helheden. Og det er jo et godt udgangspunkt. Måske kan man sige, at I på SKALs har udviklet jer fra at være privilegerede til at være pligtskyldige. I er nu klar til at gå ud og gøre noget for samfundet og I har gode muligheder. I skal ud at bekæmpe den demokratiske dovenhed, der sniger sig ind på os alle, fordi alting er så ulideligt let. I har et ansvar over for jer selv, Danmark og resten af verden. I er på vej til at blive verdensborgere med ambitioner for en bedre verden. Da I kom, havde I meget høje forventninger til, hvad I selv skulle have ud af opholdet, og hvad SKALs kunne tilbyde jer. Særligt i forhold til det sociale, men også i forhold til det uddannelsesafklarende. Er forventningerne så blevet indfriet? Ved I nu hvem I er, og hvad I skal? Er I blevet mere afklaret, er I blevet mere dannet på det personlige plan? Har SKALs givet jer en rigtig god mavefornemmelse? Måske har I fundet ud af i årets løb, at I bliver nødt til at gøre verden bedre. I 3

4 havde sikkert en forventning om, at det sociale ville betyde meget. Måske har det betydet mere end forventet. Måske har det været den allerstørste overraskelse for jer. Måske har det særligt været følelsen af, at I har kunnet tale med alle, der har været den største overraskelse. I så fald bør I huske det, når I nu skal starte på et nyt socialt eksperiment. At I har været så tæt sammen, at I har boet dør om dør, drenge og piger, at der er nogle andre mennesker hele tiden har udviklet jer som mennesker. I har fundet både jer selv og hinanden. Afdøde forfatter Per Højholt siger i et citat følgende: Der er så mange, der prøver på at finde sig selv her har I prøvet på at finde hinanden! Én af jer fortalte mig forleden følgende: Jeg tror aldrig, der har været en periode i mit liv, hvor jeg så ofte har gået og tænkt, Okay, jeg er sindssygt lykkelig lige nu. Hendes egen forklaring på, hvorfor hendes niveau af glæde var så højt, var fordi hun havde grint hver dag sammen med andre, inden hun gik i seng. I har oplevet, at I minder meget om hinanden. Forhåbentlig har I også mødt nogle andre, der har sat jeres egen situation og jeres eget liv i perspektiv. Der er nok også nogen af jer, som har haft det sværere med at indgå i fællesskabet lige så intenst som andre. Jeg ved, at der er enkelte af jer, som har været i underskud og i perioder haft behov for at trække jer tilbage. På den ene side har I været en del af et fællesskab, der har været stærkt inkluderende. På den anden side kan det være vanskeligt, når enkelte ikke magter invitationen til det fælles på en efterskole. Dagen i dag er en festdag, hvor vi markerer afslutningen på et skoleår, og hvor vi glæder os sammen med jer til fremtidens udfordringer og til friheden ude i sommerlandet med retten til at få sovet ud, så I mærker, at I kommer til at savne det hele. Om året så er blevet det, som vi ønskede for jer, og som I selv håbede på og drømte om, vil jeg lade hver af jer vurdere selv. Værdien af jeres ophold er og bliver en personlig vurdering hos den enkelte. I hvert fald er der ikke tvivl om, at vi har ønsket det allerbedste for jer alle. Hvordan er det så gået? Lad mig et kort øjeblik dvæle lidt ved de målelige størrelser? Jeg vil koncentrere mig om at nævne hovedtallene. Resten kan som sagt studeres nærmere på opslagstavlen i gangen. Gennemsnitskarakteren i 9. klasse blev 8,18. Sidste år var det 8,75. Forrige år var det For 10. klasserne ser det således ud: 4

5 Gennemsnittet endte på Sidste år var det 7,56. Forrige år var det Gennemsnittet for alle klasser er Sidste år var det 8,19. Forrige år var det 8,13. Tillykke til alle med det flotte resultat. Men husk alligevel: Det er bedre at have en god karakter end at få én. Og lad os så endegyldigt begrave prøveresultaterne og samle os om det, som betyder noget i dag. I skal sige farvel og på gensyn til kammerater I holder af, venner der har betydet noget gennem et helt år. I skal sige farvel til det, der blev trygt og rart. Der er meget at mindes: Højdepunkter som turen til Berlin, DanmarksIndsamlingen, gymnastikopvisningerne, gallafesten, SE festerne, Tour de Gudenåen for et par dage siden med helstegt pattegris og højt humør i kanoerne eller bare den trygge hverdag. For nu skal I til gengæld starte forfra igen på nye skoler og med nye kammerater. Der er sikkert og forståeligt hos mange af jer en vis usikkerhed om, hvad fremtiden byder jer af nye udfordringer. Men frygt ej! De fleste af jer er langt bedre i stand til at påbegynde jeres ungdomsuddannelse og fastholde jer selv i den, end I ville have været for et år siden. I er ikke bare blevet højere, I er også blevet fagligt dygtigere! Men rigtig mange er jer er blevet dygtigere til at håndtere jer selv og til at håndtere livet. I er simpelthen blevet mere livsduelige! Vi har arbejdet og talt rigtig meget med jer om ansvar - og alting vil fremover blive mere og mere jeres ansvar! I skal selv til at træffe beslutningerne og valgene. Valg, der naturligvis har konsekvenser for jer, men ofte også for andre for de fællesskaber, som I fremover bliver deltagere i. I skal turde ville noget - I skal turde udfordre jer selv og hinanden og I skal handle, I skal gøre noget! noget I gerne vil, men I skal gøre det i respekt for andre. Jeg håber, I har oplevet en skole, der ville jer noget og - vigtigst af alt - ikke var ligeglade med jer. Vi var ikke enige om alt altid men det er vel uenigheden om det betydningsfulde, som er det væsentlige. Det er vores håb, at I må finde held og lykke og mening i livet, når I nu drager videre på vej ud i en ungdomsuddannelse, og om få minutter er I ikke længere elever på SKALs, så er I tidligere elever og stedet her en del af jeres personlige og fælles historie. I vil gå over i historien som elevholdet I er allerede kommet op at hænge på væggen ved siden af de tidligere årgange. Tilbage er minderne og I vil altid som gamle elever være 5

6 velkomne til at komme på besøg. Både når I bliver inviteret til GED i oktober eller når I lægger vejen forbi. Slutteligt skal der lyde en varm tak til forældrene for den store interesse I har vist året igennem. I har investeret det kæreste I ejer, nemlig jeres børn. Vi vil gerne kvittere for den store tillid I har vist os og sige jer tak for lån. Der kan jo godt have været tidspunkter undervejs, hvor I har tænkt på, om de nu også havde det trygt, sjovt og udviklende. Vi håber ikke, at I undervejs har fortrudt, at jeres børn kom på efterskole, og at det for de fleste af jeres børn har været godt at være et år væk hjemmefra. Kære elever! Tak for undervisningen og samværet i løbet af året. Til lykke med jeres prøver. Til lykke med de resultater, I har opnået ved slid med lektier og opgaver, skriftlige afleveringer, årsprøver og eksamener. Men allermest til lykke med at I har sat jer et mål kæmpet for det og nået det. Om lidt får I overrakt jeres prøvebevis, det synlige bevis på, at I har nået det mål, I satte jer, da I valgte at starte på jeres ungdomsuddannelse her på SKALs. I har fået en god start som 0.g ere, og det har I lov til at glæde jer over og være stolte af. Med disse ord dimitterer jeg årgang