TIDSÅND, SAMFUND, FORBRUG & DESIGN TID&TENDENSER #05 Udgivet af pej gruppen Oktober 2013 18. årgang Er du et FORDYRENDE MELLEMLED? Design: FRA FORANDRING TIL CHANCER MENNESKET ER IKKE RATIONELT PUNKTUM! 8 mikrotrends WORLD OF INSPIRATION
INDHOLD Udgivelser TID & tendenser udgives af pej gruppen og udkommer seks gange årligt. Næste udgivelse: December 2013. Chefredaktør Louise Byg Kongsholm redaktionen@pejgruppen.dk Abonnement abonnement@pejgruppen.dk Årsabonnement 2.695 kr. + moms for seks udgaver, e-pages version, artikelarkiv, nyhedsmail og portal med små historier om nye trends. Annoncesalg Morten Dybro, Bente Bitsch Nielsen og Betina Schmidt Clausen salg@pejgruppen.dk 18 Layout Anette Faarup Anja Bloch-Hamre produktion@pejgruppen.dk Tryk ReklameTryk ISSN 1396-2345 Oplag 2.000 Fotos Colourbox, Istockphoto, pej gruppens TrendStore m.fl. Password til e-pages og artikelarkiv Abonnenter har adgang på: www.pejgruppen.dk/tt Brugernavn: tt Adgangskode: optimisme Tidsskriftets mission TID & tendenser klæder læserne på til fremtiden. Tidsskriftet er det eneste i Skandinavien, der a fkoder tidsånd, samfundsog livsstilstendenser og kommer med konkrete bud på konsekvenser for forbrug, retail og design. Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, fotos og tegninger, der uopfordret fremsendes til bladet. Artikler og billeder i TID & tendenser må ikke benyttes ved anden virksomhed uden tilladelse. 06 TIDEN & TENDENSERNE 10 ER DU ET FORDYRENDE MELLEMLED? Stort er godt, lille er smart, mellemstort er noget lort. Find din niche, skab værdi, og indret din hverdag, så den giver mening for dig. Så er størrelsen underordnet. 18 HVORFOR ER TIDEN POSTMODERNE? Vestlig kultur og filosofi bringer os værdifulde nyskabelser hver dag. Men det bringer os tillige fusentasteri og blålys i lange baner, og de færreste vælger at sige fra. Man vil jo nødig ligne en bondeknold! 26 FRA FORANDRING TIL CHANCER Forandringer er fortid, chancer er fremtid. Efterår og vinter 14/15 markerer en tid, hvor det, at tage chancer, kommer i fokus. 34 FREMTIDENS INTELLIGENTE BY I år 2050 vil 75 procent af verdens befolkning bo i byer. Samtidig er befolkningstallet steget til 9 mia. mennesker. Et stort urbaniseringspres venter byerne, når vi kigger i krystalkuglen. Byerne bliver til megabyer. SIDE 2
58 74 34 38 CSR CAN T SAVE THE WORLD The future of business is about doing good and making money simultaneously - but not in the way the corporate world currently operates. CSR should be an integral part of doing business. 46 365DESIGN PEJ GRUPPEN LANCERER NYT BRANCHEUNIVERS Den kriseramte design- og interiørbranche forventer bedre konjunkturer. Med bedre konjunkturer følger et øget behov for viden om branchen og nye tendenser. 50 TRYK SKABER MODTRYK Hvordan kan det være, at vi køber discount samtidig med, at vi priser den gode hjemmelavede mad? Få svaret i denne artikel om trends og modtrends som basis for grundlæggende trendforståelse. 58 I AL BESKEDENHED Beskedenhed, ydmyghed og mådehold er nogle af tidens store trends. Faktisk kan man ikke blive ret meget mere trendy, end hvis man er tilbageholdende. Det har krisen lært os. Men hvad er beskedenhed for en størrelse? TEMA: FOOD 66 MENNESKET ER IKKE RATIONELT, PUNKTUM! Vi rammes konstant af forudindtagelser og fordomme og kan ikke indfri vores sande mentale potentiale eller træffe rationelle beslutninger. Dette har stor konsekvens for kreativitet, indtjening og vækst. 74 WORLD OF INSPIRATION Kunne jeres virksomhed være endnu skarpere på udvikling af nye produkter og ydelser? Vil I forbedre jeres salg? Trænger jeres markedsføring til et boost? Så kig på disse 8 mikrotrends og bliv inspireret. 86 MAD OG MEDIER Et splinternyt og fragmenteret mediebillede er tonet frem. Et højaktuelt overblik på inspirationskilder fra magasiner over sociale medier til web og blogs for dem, der arbejder med fødevarer. TID & tendenser #05 oktober 2013 SIDE 3
SKRIBENTER Birthe Linddal Cindy Gallop Cindy Gallop is a graduate of Somerville College, Oxford, whose background is brandbuilding, marketing and advertising - she started up the US office of ad agency Bartle Bogle Hegarty in New York in 1998 and in 2003 was named Advertising Woman of the Year. She acts as board advisor to a number of tech startups and consults for companies around the world, describing her consultancy approach as I like to blow shit up. I am the Michael Bay of business. She has a reputation as a highly compelling and inspirational speaker at conferences and events around the world on a variety of topics. Det er en konstant trang til at blive klogere og forstå verdens forandring, som er drivkraften bag sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddals virke. Birthe startede i 2012 sin egen virksomhed fremtidsforskeren.dk for at koncentrere sig 100% om fremtidsforskningen - verdens forandring, mennesker og moderne liv, fremtidens forbruger og ikke mindst fremtidens fødevarer. Privat bor Birthe på landet ved vandet, med udsigt til Århus. Hun sætter pris på roen, de store vidder, den høje himmel og ikke mindst en ustresset stemning på landet med tid og overskud blandt mennesker. Marie Sainabou Jeng Marie Sainabou Jeng rådgiver om mad, PR og kommunikation. Gennem otte år har hun beskæftiget sig med spændingsfeltet mellem fødevarer, sundhed og kommunikation bl.a. som konsulent i to af Danmarks førende kommunikationsbureauer. Hun blogger på Apropos Mad og stiftede i 2010 Mad+Medier. I august var hun med på pej gruppens fødevarekonference og gav her sit syn på fremtidens medier for madfolk. Lars Tvede Marlene Voigt Soulaima Gourani Soulaima Gourani er lige blevet kåret som en af de mest indflydelsesrige under 40 - i Europa. Hun skriver p.t. på sin nye bog, der kommer til at handle om at skabe sit eget held. Desuden er efteråret pakket med rejser til nær og fjern, hvor Soulaima skal holde spændende foredrag og workshops i det mest af Danmark, i Frankrig, Sydafrika og Rusland. Godt hun elsker at rejse. Privat drømmer hun om barn nr. 3 - men er lige nu lagt ned af en krævende 3- og 5-årig, som begge er noget af en mundfuld, hvis hun skal sige det! Multimillionær, iværksætter, børshaj, forfatter, foredragsholder og evig optimist. Lars Tvede får mange betegnelser i den brede presse. Her i TID & tendenser går vi ikke så meget op i titler, men indhold. Og her får han mulighed for at lade tankerne flyde og komme med sit bud på postmodernismen. Lars skriver i øvrigt på en ny bog med titlen Det kreative samfund - en fortælling om den vestlige civilisations fremtid. Den udkommer i november. Marlene Voigt er uddannet designer, tidligere medindehaver af modevirksomheden Nur Rock, stylist og kostumier. Hun står med et tendens-ben i for- og fremtiden, da hun både holder foredrag om danske kvinders stil- og kulturhistorie i det 20. århundrede og netop har stiftet design- og innovationstænketanken Design 3.0. Tænketankens arbejde kan følges på bloggen af samme navn på Designsociety.dk. For tiden planlægger Marlene Future Cities Conference, som løber af stablen til efteråret og ser nærmere på klodens byer anno år 2050. SIDE 4
Cathrine Frederiksen Pernille Kirstine Møller Louise Byg Kongsholm Cathrine Frederiksen er innovationskonsulent og iværksætter. Hun er bl.a. kvinden bag Restaurant Day i Danmark og vandt Mad+Mediers pris for Årets Madevent 2013. Cathrine har givet sit bud på nye inspirerende idéer til fødevarebranchen i form af 8 forskellige mikrotrends, som underbygges med 3 eksempler hver. Cathrine Frederiksen har blandt andet arbejdet med inspirationsindsamling og idé-udvikling for Pepsi. Hun underviser desuden i Designtænkning på Kaospilot-uddannelsen og forsker i, hvordan ideer udvikler sig til strategiske innovationer. Pernille Kirstine Møller er trendredaktør i pej gruppen. Pernille har overblikket i pej trendteamet og er tilknyttet andre trend- og konsulentprojekter i pej gruppen. Hun udvikler koncept og indhold til pej trendudgivelserne og skriver trendartiklerne i TØJ og TID & tendenser. Pernille er resultatet af flere uddannelser inden for interiørdesign, arkitektur, handel og kommunikation. Hun har erfaring med intern og ekstern visuel kommunikation i diverse virksomheder. Privat flytter hun nu for gud ved hvilken gang - til stor glæde for hendes far, der trofast hjælper hver gang. Efteråret er blevet brugt på lanceringen af et nyt off- og onlinekoncept for design- og interiørbranchen med navnet 365DESIGN (læs mere længere inde i denne udgave) samt en lang række foredrag rundt i det norske også helt oppe i Nordnorge, hvor der primært er klipper. Derudover går tiden med bladudgivelser, konferencer, seminarer, tanker omkring fremtiden og en bog. Næste stop på rejsen er rollen som administrerende direktør. Mette Sillesen Mette Sillesen er MBS-chef (Mind, Body & Soul) hos Future Navigator og beskriver sig selv som søgende, nysgerrig og opportunistisk. I Future Navigator underviser hun i og holder foredrag om megatrends, trendspotting, personlige scenarier, personlig branding (via sociale medier) og MBS (mind, body & soul). Sidstnævnte blogger hun om på mettesillesen.com. Mette er uddannet cand.soc. i Management of Creative Business Processes fra CBS med speciale i forbrugerpsykologi og oplevelsesøkonomi. Anne Skare Poul Erik Jakobsen Fremtidsforskeren har i denne udgave af TID & tendenser allieret sig med Mette Sillesen og har dermed fået en partner in crime, når der skal stilles skarpt ind på tidsånden, tendenserne og fremtiden. Anne har haft succes med at få ryddet op i sine mails og sender gladeligt billeder af den tomme indboks til alle, der har bemærket den nye arbejdsmetode og det mentale overskud. Hun har i øvrigt også fået en hund ved navnet Thor og slås p.t. med det digitale Danmark i form af SlemID? NemID? GlemID? Den faste klummeskribent er i Markedsføring blevet hædret som dinosauren, der takker af. Efter næsten 40 år i spidsen for pej gruppen overdrager han pr. 1. januar jobbet til Louise Byg Kongsholm, der har været en del af virksomheden siden 2006. Poul Erik forsætter som bestyrelsesformand. Citat fra Markedsføring: Somme tider tænker jeg, at det har jeg prøvet før, og når de tanker dukker op, ved jeg, at jeg skal tie stille. Måske er det på tide, at nye, unge kræfter kommer til? Og så bidrager jeg med de idéer, jeg stadig får fra en lidt mere overordnet position. Anna Mejlhede Ind imellem tager Anna Mejlhede sig selv og alle tankerne med ud på Søværnets skibe, hvor hun er med som præst på internationale operationer. Sjælesørger, velfærdsofficer, ceremonimester - man har mange navne om bord, når præstekjolen er blevet hjemme og byttet ud med ørkenuniform og kors på skuldrene. Hjemme, hvor hun har udsigt over sin gårdhave, der er groet til i vildvin og kaprifolier, forsøger hun at finde ud af, hvor man tænder for ånden og skruer op for den. TID & tendenser #05 oktober 2013 SIDE 5
ARTIKEL af Soulaima Gourani Mennesket er ikke rationelt PUNKTUM! Du sidder med det nyeste TID & tendenser i hånden. Klar til at lade dig inspirere, så du kan gå ud og forandre verden, så du kan blive mere innovativ, nytænkende, oplyst og herved opnå indflydelse i din branche eller virksomhed. Denne artikel fortæller dig, hvordan du igen og igen er ramt af fordomme og derfor på ingen måde indfrier dit sande mentale potentiale. Dette med stor konsekvens for din kreativitet, indtjeningen og væksten i din virksomhed. SIDE 66
TID & tendenser #05 oktober 2013 SIDE 67
MENNESKET ER IKKE RATIONELT, PUNKTUM Vi er underlagt gruppepres, personlige skævheder og fordomme, som gør, at vi langt fra træffer de bedste beslutninger. Man skulle tro at mennesker, især veluddannede og oplyste mennesker, er rationelle og forstår at træffe gode beslutninger. Men nej! Fordomme er menneskets hjælp til at undgå tvetydighed og til at træffe svære beslutninger. Du har fordomme, uanset hvad du siger. Jo, også du lider af fordomme. En fordom er en forudfattet, meget ofte negativ, holdning, som typisk er dannet på et mangelfuldt eller forkert grundlag, og som man har svært ved at ændre. Det er en dom, der er dannet forud for en sikker viden derfor: for-dom. Forskning i adfærd I det 21. århundrede vil den helt store forskning og det helt store forskningsbudget blive investeret i at forstå den menneskelige adfærd. Dels for at kunne sælge mere til kunder, men også for at kunne forstå, hvordan vi på nationalt og internationalt plan kan ændre folks (uhensigtsmæssige) adfærd. En af de mest markante uhensigtsmæssige menneskelige bedrifter er vores fordomme. Vores fordomme er som tatoveret på os. Fordomme er noget af det vanskeligste at komme af med. Vi fordømmer og dømmer på få sekunder mennesker og beslutninger med ekstrem stor konsekvens for vores omgivelser og os selv. Vi mennesker har et helt klart billede af, hvad der er den rigtige løsning, den mest kompetente person til at løse en given opgave, og hvad der er det korrekte udfald af en opgave og dette vel og mærke allerede inden vi har set på alternativerne. Når forskning i adfærd bliver så stort, så er det, fordi vi (virksomheder, medarbejdere og kollegaer) simpelthen har brug for at forstå, hvorfor du gør, som du gør, eller ikke gør, som du burde gøre. Vi har brug for at vide, hvorfor og hvordan, vi får folk til at holde op med at ryge, får dem til at holde op med at dyrke usikker sex, begynde at spise sundere, holde op med at udelukke andre, osv. Ulogiske beslutninger Mennesker træffer konsekvent ulogiske og usunde beslutninger, dette gælder såvel på ledelsesgangen, på Christiansborg som ude i butikkerne, hvor vi køber vores dagligvarer. Alle træffer beslutninger dagligt, men mange af os hader usikkerhed og stoler derfor på den mest oplagte, den første information, vi får. Vi tager ofte skyklapper på, når vi er midt i en beslutningsproces. Og hvis vi bliver tilbudt mere information, som modsiger vores egen, er der en stor chance for, at vi bare ignorerer de nye modstridende informationer. Af samme grund følger de fleste af os også bare autoriteter og sociale normer. Fordommene tager over Alle er vi underlagt gruppepres, personlige skævheder og fordomme, som gør, at vi langt fra træffer de bedste beslutninger. Du er prisgivet på forhånd og er også ramt af folks fordomme om dig. Det påvirker dine muligheder i livet, og der er meget lidt, du kan gøre ved det. Er du jysk håndværker? Mange af os mener, at dem kan man stole på (modsat polske). Hvis alle, der boede i Danmark, kendte hinanden, ville alle vide, at der både findes troværdige og utroværdige jyske håndværkere. Og ditto sjællandske. Er du enebarn, vil mange gå ud fra, at du er forkælet. Igen her må vi jo bare sige, at der faktisk findes enebørn, som er blevet forkælede, og enebørn, som ikke er. Men fordi alle umuligt kan kende alle, tager vi udgangspunkt i både egne erfaringer, og ting vi hører, når vi skal forstå eller danne os en SIDE 68
mening om noget eller nogen. Spørgsmålet er, om du har det krævede overblik, som er nødvendigt, for at kunne se ud over dine skævheder og fordomme, og om du kan gøre noget ved det, således at du kan nå dine personlige og kommercielle mål. Vores øje bliver utrænet Den berømte forsker Mahzarin Banaji (Professor på Harvard Kennedy University, Boston) underviste mig i januar. Hun viste mig blandt andet en masse gruppebilleder af medarbejdere på tandlægeklinikker verden over. Fælles for alle billederne er, at det, overraskende nok, altid er den mandlige tandlæge, der er chefen. Og alle kvinderne er assistenter. Sådan er det faktisk på langt de fleste tandlægeklinikker verden over! På et enkelt billede var der så en mand på billedet, som stod i mellem alle kvinderne. Fejlagtigt gik vi alle 65 studerende ud fra, at han da selvsagt også måtte være chefen. Men lige i dette ene tilfælde var det faktisk en kvinde (som faktisk stod i midten), som var chefen. Vi så det ikke, for vi var ramt af vanens magt. Ingen af os så hende, fordi vores øje nu var så utrænet i at se efter en kvindelig chef, at vi ikke engang skænkede det en tanke, at der kunne være en kvindelig chef. Selvom hun stod i midten. Læren er, at hvis vi bliver bekræftet i et bestemt mønster, holder vi op med at tro, det kan være anderledes. Vi holder op med at søge andre mønstre. Jeg har en god veninde, som ejer og leder nogle af Afrikas mest succesfulde privatflyselskaber. Hun er kvinde en sort kvinde. Vel den eneste sorte kvinde i den branche. Hun fortæller mange gode historier om, hvordan hun bliver behandlet, indtil folk ved, hvem hun er. Og det er næsten kun dårligt. Hun møder nogle af verdens rigeste filmstjerner, kongelige og politikere, når de flyver i hendes privatfly. Når de lander, og der kommer flere end 2-3 ud af flyet, hvoraf en er kvinde, en er farvet og en er hvid mand, så ser hun, hvordan hendes ansatte automatisk regner med, at den hvide mand må være bossen, kvinden konen og den farvede en assistent. Helt stereotypt. Meget ofte er vores opfattelser af stereotypen helt forkert. Men det ligger ligesom latent i de fleste af os. Vi har bestemte forestillinger om, hvem som er hvad i det her tilfælde, hvem der er chefen, konen osv. Et andet eksempel er da tv-værten Oprah Winfrey i sin tid var på rundrejse i Sydafrika. Hun rejste og var omgivet af sine mange hvide assistenter. Hér oplevede hun, at folk troede, det var nogle af hendes assistenter, der var stjernen, og altså ikke hende. Hun blev betragtet som mindre attraktiv, indtil folk fandt ud af, hvem hun ret faktisk var. Eller som da hun for nylig i Schweiz ville se på en taske til 200.000 kr., sagde ekspedienten den er vist for dyr til dig. Igen en fordom; en sort kvinde kan umuligt have råd til sådan en dyr taske. Dette fik store konsekvenser for forretningen, som blev bestormet med presse, som ville have en forklaring. Fordomme skaber fællesskab Dette sker hver dag året rundt, rundt om i hele verden. Vi fejlfortolker og rangerer folk efter status, efter race, nationalitet og køn. Generelt kan man sige, at dine fordomme forekommer overalt, hvor du foretrækker at tro på noget frem for at undersøge tingene og indhente troværdig viden. Og disse fejlskøn koster erhvervslivet gigantiske summer hver dag. Man kan bare ikke løse det ved at sige til sine medarbejdere behandl alle kunder ens. For faktum er, at det kan mennesket ikke. Der findes mennesker, vi ikke kan lide, og derfor behandler vi dem dårligere. Vi rangerer mennesker i dem og os. Fordomme indgår hyppigt som ingrediens i en gruppes bestræbelser på at skabe indre sammenhold, ved at man i gruppen luner sig ved i fællesskab at håne og foragte de, som fordommene er vendt imod (hvis man da tager fordommene alvorligt), og der ikke bare er tale om en (i reglen dårlig) gemytlig spøg. Hvem får en ringe betjening? Igennem de sidste mange år har jeg været observant og rådgiver for mange store virksomheders call-centre. Når en kunde ringer ind og stammer eller taler dårligt dansk, får de stort set altid en ringere betjening, end den betjening den indfødte normale danske mand får. TID & tendenser #05 oktober 2013 SIDE 69
MENNESKET ER IKKE RATIONELT, PUNKTUM Sagens kerne er, at folk har fordomme, også om dig. Uanset om du måtte bo i Brøndby, Hellerup, Ålborg eller Vojens eller om du er pædagog eller ingeniør, franskmand eller dansker. Der findes grupper af mennesker, som har fordomme, som er forudbestemt på dine vegne, uden nogensinde at have mødt en som dig. Antagelser og fejlbilleder Forskere siger, at vi lever i en tid, hvor vi skal kunne forestille os nye innovationer. Vi lever i en tid, hvor vi skal leve af det imaginære. Men det ser sort ud. Vores forestillingsevne er så ringe, at det næsten er til at græde over. Vi kan ikke forestille os ting, vi ikke har se før. Det er næsten umuligt. Hvorfor? Fordi vi ikke er trænet til det. For nyligt spurgte man en masse 9-årige børn, hvordan en forsker ser ud. De blev bedt om at tegne et billede af, hvordan sådan én ser ud. Børnene tegnede hver en tegning. Uagtet at de ikke kunne se hinanden tegne, var udfaldet det samme. Alle tegnede de hvide, iført kitler og med briller, stående i et laboratorium. Så tog man en gruppe forskere ind, så børnene kunne møde dem i levende live. Kvinder og mænd. Og alle var de autentiske forskere. Bagefter bad man dem igen tegne, hvordan en forsker ser ud. Tegningerne blev nu helt anderledes. Nu var billederne mere farverige, flere kvinder og mere spræl. At møde nogle forskere ændrede totalt børnenes billede af, hvordan en rigtig forsker ser ud. Nu kunne en forsker pludselig også være en kvinde i en kjole. Kønsantagelser Vi taler jo så meget om kvoter. Er det en god ting eller en dårlig idé? Kan kvoter på kvinder i bestyrelser, eller kan kvoter for mænd på sygeplejestudiet og jordemoderstudiet ændre på noget, og på vores opfattelse af, hvad de forskellige køn kan blive? Vi er ret fastlåste i, hvem, vi mener, bør have hvilke positioner. Vi siger det bare ikke højt. Når det kommer til, hvem vi vil have som chef, vælger de fleste også at ville have en mand. Det er lidt underligt: Når man spørger danskerne, hvem de tror, der er bedst til at lede en virksomhed en kvinde eller en mand så svarer et lille flertal de kvindelige ledere. Men når man så spørger dem, hvilket køn de fortrækker, at deres egen chef har, så vil de fleste helst have en mandlig chef. Det viser en undersøgelse, som rekrutterings- og vikarvirksomheden Ranstad har gennemført i 32 lande med deltagelse af mindst 400 arbejdstagere mellem 18 og 65 år fra hvert land. Der findes derfor rigtig mange, som simpelthen ikke kan forestille sig at have en kvindelig chef. For mange betyder kønnet noget. Det tror man jo ikke kan forekomme i år 2013 i Danmark. En undersøgelse viser, at 28 procent af danskerne mener, at kvinderne er de bedste ledere, mens 25 procent mener, det er mændene. Men hvis de selv kunne vælge køn på deres egen leder, foretrækker 37 procent en mandlig leder, mens 27 procent helst vil have en kvindelig leder. Og det er ikke blot gældende for DK. Man har netop foretaget en anden stor undersøgelse i England, hvor man har spurgt 2.000 kvinder. 63 procent af dem svarer, at de foretrækker at have en mandlig chef fremfor en kvindelig 1 chef. Den primære årsag til ønsket er, at mandlige ledere ifølge kvinderne har færre humørsvingninger, og at de ikke tager deres personlige problemer med på jobbet. Af andre årsager angiver kvinderne, at mænd skulle have mere autoritet, tale Der findes grupper af mennesker, som har fordomme, som er forudbestemt på dine vegne, uden nogensinde at have mødt en som dig. SIDE 70
TID & tendenser #05 oktober 2013 SIDE 71
MENNESKET ER IKKE RATIONELT, PUNKTUM mere lige ud af posen og være bedre til at træffe beslutninger. Man overhører fakta, nemlig at kvinder faktisk er dygtige ledere, og undersøgelsen viser, at de faktisk ER bedre til at lede medarbejdere end mænd (undersøgelse blandt 5.600 danske ansatte; som er blevet spurgt om deres oplevelser af deres nærmeste personaleleder). 2 Konklusionen gælder både den private og den offentlige sektor, og også mandlige medarbejdere isoleret svarer, at kvinder er bedre ledere end mænd. Der er derfor god plads til at få flere kvinder ind på lederposterne i Danmark, hvor mindre end hver tredje medarbejder har en kvindelig leder. Undersøgelsen bakkes i øvrigt op af andre kilder - og er statistisk signifikant - så kvinderne er altså dygtigere til at lede end mændene. 3 Selvsagt vælger vi den mest kompetente til et job, ik`? Vrøvl. Der er tusindvis af eksempler på, at man ikke vælger den mest kompetente, men man vælger det, man kan genkende, og det man kan li`. Dette her sker hver dag, året rundt, og ikke kun på køn, men også på racer, alder mv. Vi vælger ikke de bedste til jobbet, men dem vi kan lide og spejle os i. Lovgivning ja, det er nogle gange nødvendigt med lovgivning og politisk indblanding. Tag nu eksempelvis Rwanda - fem år efter lovgivningen om flere kvinder i deres Parlament. I dag er over 50 procent kvinder. Men som udgangspunkt har ingen lyst til at åbne døren for nogen, der ikke er fra egen klan, race, køn osv. Så nogle gange må der skubbes Vi påvirkes indirekte lidt, så vi kommer i den rigtige retning. 4 Da den berømte serie BORGEN for nogle år siden rullede over skærmen i Danmark, Hvem vi ansætter blev jeg i P1 spurgt, om dette kunne have Et spændende eksempel er et amerikansk indflydelse på, om Helle Thorning kunne symfoniorkester de har også måtte sande, at de har været ramt af konservativ i høj grad. Danskerne havde, mens serien vinde valget. Jeg svarede, at det kunne det forældet tankegang, når det kom til rekruttering. I forsøg har det vist sig, at hvis de lang tid at vænne sig til at have en kvinde- rullede over skærmene, haft mulighed for i rekrutterede uden at kunne se musikerne, lig statsminister. Og ja, hun vandt dét valg. men kun ved at lytte til deres musik, så fik Sagens kerne er, at du på ingen måde er man de dygtigste. Konsekvensen var, at så tolerant, rummelig og så storsindet, man gik fra at være flest mænd, til at det som du selv tror, du er. Tag fat i dine næsten udlignede sig til 50/50. fordomme og bliv bedre til at innovere, Når du skal udvælge folk til noget, så få ny inspiration og få mere indflydelse. tænk mere over, hvad du har behov for at Vil du undersøge og have et overblik over vide, og ikke mindst hvad du ikke behøver dine egne fordomme? For tro mig - du er at vide. Jo mere du ved, des flere fejl kan også massivt ramt af fordomme. du ende med at lave, fordi jo mere du ved, des mere ødelægger du det, som er Tag denne test: det væsentlige. www.implicit.harvard.edu Kilder: 1 dailymail.co.uk 2 Bag undersøgelsen står konsulentvirksomheden Ennova 3 Professor Nina Smith fra Aarhus Universitet. 4 Richard Dawkins, The Selfish Gene, 1976 SIDE 72