GENBRUG Shop-amok Side 10-11 PINSEKOLLEKT Støtter sundhedspleje i Gaza N U M M E r 0 5 m a j 2 0 0 8
synspunkt Pinsen og fisken For nogle år siden vakte det opsigt, da biskop Jan Lindhardt og Dansk Fiskeriforening lancerede begrebet pinsefisk. And til jul, lam til påske og fisk til pinse. Uden tvivl er fisk den sundeste af de tre, men fisken har også en særlig pointe. Fisken er et gammelt kristent symbol, der blandt andet er kendt fra katakomberne i Rom som en hemmelig kode mellem forfulgte kristne. IKTYS er det græske ord for fisk og en forkortelse for Jesus Kristus, Guds Søn, Frelser. Den særlige pointe kommer af, at pinse er den kristne kirkes fødselsdag, og fisken er derfor et oplagt logo for en højtid, mange har glemt betydningen af. I Folkekirkens Nødhjælp er fisken dog ikke glemt. Den står i centrum af logoet omkranset af en klode eller måske et rundt brød, og fastholder, at vi som kirkelig humanitær organisation har til opgave at mætte mennesker i verden. Derfor giver det dobbelt god mening, at alle kirker i Danmark hvert år i pinsen samler ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde ude Hvert år i pinsen samler alle kirker i Danmark ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde ude i verden. Det er en hjælp fra kirke til kirke og altid med det nødlidende menneske i centrum i verden. Det er en hjælp fra kirke til kirke og altid med det nødlidende menneske i centrum. I år går pengene til kirkerne i Gaza, helt konkret den hjælp kirkernes sundhedscentre tilbyder småbørn, gravide kvinder og mødre. 15.000 børn er afhængige af den sundhedspleje og ernæring, kirkerne yder og utrætteligt insisterer på at fortsætte i den ekstremt vanskelige humanitære situation i Gaza. Birthe Juel Christensen Præst og leder af folkelige og kirkelige netværk, Folkekirkens Nødhjælp Håb afløser fortvivlelse Folkekirkens Nødhjælps landekoordinator for Asien Jonas Nøddekær har besøgt Burma siden 2003. Læs hans kommentar fra hans sidste besøg i Rangoon tekst og foto JONAS NØDDEKÆR Vi er to kolleger fra Folkekirkens Nødhjælp, som har aftalt at mødes med Mr. O, lederen af en mindre burmesisk organisation, på en kaffebar i Rangoon. Sædvanen tro hiver vi vores bærbare computere frem for at tage notater, men straks bliver vi bedt om at fjerne dem, da de tiltrækker for megen opmærksomhed. Mr. O fortæller, at siden militærstyret i september 2007 brutalt fjernede demonstranter og munke fra gaderne i Rangoon, har det været forbudt at samles flere end fem personer på et offentligt sted. Vi er kun fire, men vi vælger hurtigt at fjerne computerne for at forhindre, at Mr. O bliver anholdt af politiet og forhørt om vores tilstedeværelse. Alligevel er det positivt, at mødet overhovedet kan finde sted. Det skal ses som et tegn på, at der er et spirende civilsamfund i Burma. Begyndende håb falmede Jeg har siden 2003 årligt besøgt Folkekirkens Nødhjælps partnere og projekter i Burma. Dengang var der et voksende håb i FN og andre organisationer om, at militærstyret forberedte en overdragelse af magten. Men i slutningen af 2004 blev general Khin Nyunt fængslet. Han var ansvarlig for 2 nød 05.2008
burma Dreng fra Rangoon, Burma at gennemføre en køreplan til indførelse af demokrati og havde indledt en forsoningsproces med Karen National Union (KNU), den største af de etniske oprørsgrupper. Den væbnede konflikt mellem militærstyret og KNU blussede nu op igen. Skueplads for gadekampe Som reaktion på militærstyrets manglende lydhørhed over for en befolkning, der er blevet fattigere, gik tusindvis af munke, studerende og almindelige mennesker i august og september 2007 på gaderne i Rangoon og andre større burmesiske byer. Militærstyret valgte desværre endnu engang at stoppe demonstrationerne med en massiv magtanvendelse. Her godt et halvt år efter er der kun få synlige tegn på, at Rangoon var skueplads for gadekampe, men som Mr. O fortæller, har styret gjort det endnu vanskeligere for både lokale og internationale organisationer at arbejde i Burma. Atter forsigtig optimisme Alligevel mener jeg, at der er grund til en forsigtig optimisme. For bare fire år siden ville det nemlig have været næsten umuligt at mødes med lokale burmesiske organisationer. Siden 2003 har flere internationale organisationer fået lov at slå sig ned i Burma, og endnu bedre er det, at flere lokale burmesiske organisationer er kommet på banen. Det er derfor helt afgørende, at Folkekirkens Nødhjælp fortsætter sin støtte til opbygningen af et burmesisk civilsamfund. Selvom det er vanskeligt og også farligt for de personer og organisationer, der er involveret, er det yderst nødvendigt, at det folkelige pres på militærstyret styrkes. Mr. O's fulde navn er redaktionen bekendt, men skjules her af hensyn til hans sikkerhed 05.2008 nød 3
PINSEKOLLEKT Hjælp til familier i Gaza Antallet af fejl- og underernærede børn er stærkt stigende i Gaza, fortæller Folkekirkens Nødhjælps mellemøstlige samarbejdspartnere. Derfor går pinsekollekten i år til klinikker, som hjælper børn, gravide og mødre 4 nød 05.2008
PINSEKOLLEKT tekst foto JUTTA WEINKOUFf PAUL JEFFREY Der findes offentlig sygesikring i Gaza. Men eftersom 82 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen og 70 procent er arbejdsløse, har kun de færreste råd til at betale den. De fattige familiers sundhedstilstand er afhængig af andre, gratis tilbud. Her spiller Det mellemøstlige Kirkeråds sundhedsklinikker en stor rolle. Omkring 3.000 af Gazas 1,5 millioner indbyggere er kristne. På trods af at de kristne udgør et fåtal i Gaza, spiller de kristne kirker en stor betydning inden for både sundhed og uddannelse. Det mellemøstlige Kirkeråd driver tre sundhedsklinikker, to familiesundhedscentre i Gaza by og et i Rafah i den sydlige del af Gazastriben. Klinikkerne ligger i nogle af områdets mest tætbefolkede og underprivilegerede områder, hvor der enten ikke findes andre sundhedstilbud, eller hvor udbuddet ikke er tilstrækkeligt til de mange mennesker. Klinikkerne henvender sig primært til familier, gravide og mødre med småbørn, og behovet er stort: Flere end 20.000 fattige familier benytter sig af klinikkernes tilbud om undersøgelser, fødselsforberedelse og ernæringsrådgivning. Klinikkerne oplyser også om familieplanlægning, og medarbejdernes opsøgende og opfølgende hjemmebesøg er en vigtig del af familiearbejdet. Støtte til kirkens sociale arbejde Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner Det mellemøstlige Kirkeråd driver sundhedsklinikker i Gaza. Med pengene fra de danske menigheders pinsekollekt bliver det muligt for kirkerne i Gaza fortsat at yde hjælp til småbørn, gravide og mødre. Det mellemøstlige Kirkeråd er en kristen paraplyorganisation, og langt de fleste kristne kirkesamfund i Mellemøsten er medlemmer. Kirkerådet har arbejdet med sundhed og uddannelse blandt palæstinensiske flygtninge i hele regionen siden krigen i 1948. Fakta om Gaza Gazastriben er på størrelse med Langeland PALÆSTINA Jerusalem Her bor omkring 1,5 millioner mennesker Gaza Cirka en tredjedel bor i flygtningelejre ISRAEL drevet af FN Siden Hamas voldelige magtovertagelse EGYPTEN har det inter- nationale samfund lukket for al kontakt og hjælp til Gaza Isolationen forværrer civilbefolkningens håbløse situation 1,1 mio. af indbyggerne er direkte afhængige af fødevarehjælp. JORDAN 05.2008 nød 5
KLYNGEBOMBER Danmark bør kæmpe for forbud Kritik af dansk nølen i forhandlinger om forbud mod klyngebomber Fol F tekst STINE LETH-NISSEN Danmark deltager i forhandlinger om et internationalt forbud mod klyngebomber fra den 19. til den 30. maj i Dublin. Allerede på forhånd er der lagt op til dansk nølen. Jeg er vred over, at Danmark støtter en række forsøg på at svække et forbud. I praksis betyder det, at vi i fremtiden skal fjerne massevis af ueksploderede klyngebomber. Sådan siger Sam Christensen. Han er trænet soldat med rydning af miner og sprængstof som speciale og har sytten års erfaring på området. Sam Christensen har blandt andet arbejdet i Kosovo, Irak, Angola og Libanon en stor del af tiden for Folkekirkens Nødhjælp, hvor han nu er operations- og planlægningschef. Danmark har ikke selv brugt klyngebomber i krigssituationer, men er bekymret for, om et forbud kan genere samarbejdspartnere som USA. Men Sam Christensen forstår ikke den danske regerings begrundelse: Jeg koger indvendigt, når de siger, at det er ok at smide klyngebomber, siger Sam Christensen. Når bomberne med alle deres mekanismer ikke har virket, ligger de tilbage på jorden. Vi ser mange børn blive dræbt, fordi de leger med klyngebomberne. 98 ud af 100 ofre for klyngebomber er civile, dokumenterer en rapport fra Handicap International. Det skal lykkes Vil vi danskere virkelig være med til at bruge et våben, der slår uskyldige ihjel? spørger Sam Christensen. Er Danmark i virkeligheden bange for ikke at blive inviteret med til at gå i krig sammen med for eksempel USA, hvis Danmark forbyder brugen af alle klyngebomber? Denne gang skal vi vise, at Danmark er parat til at kæmpe for en aftale, der virkelig forbyder klyngebomber. Denne gang skal det lykkes. Skriv under mod klyngebomber Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors samler underskrifter mod klyngebomber. Hjælp os med at skrive under på www.stopklyngebomber.nu 6 nød 05.2008
Frost Fællesskab kelig Frivillig rygt Fortaler Forank- Ring tekst LINDA NORDAHL JAKOBSEN foto PETER HØVRING INTERVIEW En rejse jeg aldrig kom på Kirsten Lund Larsen er på tredje år formand for Folkekirkens Nødhjælp et arbejde, der er frivilligt, ligesom hendes deltagelse i det lokale menighedsråd i Brønshøj er det, og ligesom hendes daglige arbejde som generalsekretær i KFUM og KFUK også er præget af aktive frivillige. Hun svarer på tre skarpe : Hvad betyder folkelig opbakning for dig i dit frivillige arbejde? Det handler først og fremmest om at engagere mennesker i noget; socialt arbejde, humanitært eller noget andet frivilligt, så mennesker kan føle, at tilværelsen grundlæggende er god, når man kan gøre noget for andre mennesker. Jeg tror på, at mennesker får et bedre liv ved at være med i et fællesskab. Hvad enten det foregår i den lokale genbrugsbutik eller som del af en selvhjælpsgruppe for ældre i Kirgistan. Hvad har gjort størst indtryk på dig i året, der gik? En rejse, jeg aldrig kom på til Kirgistan. Jeg blev syg og måtte melde afbud. Men det gjorde dybt indtryk på mig at læse rejsedeltagernes rapporter om, hvordan gamle mennesker i Kirgistan må fryse. De har kun råd til at varme deres hjem op en time om dagen, mens det fryser 10-15 grader udenfor. Det var samtidig livsbekræftende at høre om de selvhjælpsgrupper, som vi og ældre i Danmark støtter blandt andet via Bedstehjælp. Det giver menneskelig varme at kunne hjælpe hinanden på denne måde. Hvad ser du som den største udfordring for Folkekirkens Nødhjælps arbejde? Som professionel organisation skal vi hele tiden kunne gå på disse to ben: Vores folkelige forankring kombineret med vores fortalervirksomhed, hvor vi skal blive ved med at påvirke politisk. Sådan som vi har gjort det for eksempel i forhold til at sætte fokus på menneskerettigheder og forbud mod klyngebomber. Udfordringen i vores arbejde er at kunne blive ved med at røre ved folk, så de har lyst til at støtte mennesker i andre lande. Der er brug for folks godhjertethed, regeringerne rundt omkring i verden er jo langt fra at opfylde 2015-målene. Enkelt sagt handler det med et citat fra FN om at skabe menneskelig solidaritet i en splittet verden. Læs den ny årsberetning fra 2007 på www.noedhjaelp.dk 05.2008 nød 7
POSTKORT FRA VERDEN Rotter smager fantastisk Heng spidser læberne, mens han knuser ingefær, chili og gurkemejerod i en morter. Han viser den velduftende karrypasta frem til sit publikum, der klodset forsøger at gøre ham kunsten efter. Vi er på køkkenskole i Phnom Penh. Heng på 22 instruerer to turister og mig i at lave khmer-mad. Den overflod af mad, han befinder sig i, står i skærende kontrast til, hvordan han levede i sin barndom. I min landsby spiste vi alt, hvad vi kunne få fat i. Vi havde ikke råd til at købe kød, så vi spiste biller, hunde og tit spiste vi rotter. Heng ser overrasket ud, da vi rynker på næsen. Rotter smager fantastisk! Vi grillede dem med honningsovs, men man må kun give dem lige præcis en time, ellers bliver kødet sejt, fortæller Heng. Maia Kahlke Lorentzen, stud. cand.mag, har været i praktik hos Folkekirkens Nødhjælp i Cambodja Hengs barndom var ikke nem. Hans far og mor drak, og bedstemoderen måtte tage sig af ham. Da han var 12 blev han sendt fra landsbyen ind til Phnom Penh for at arbejde. Her blev han sat til at slæbe cementsække på byggepladser. Sækkene vejede 50 kilo hver, og jeg blev tvunget til at tage mange om dagen. Jeg har fået meget dårligt helbred af det. Men da jeg var 15, mødte jeg gadearbejderne fra organisationen Friends, der tog mig med hen til børnecentret. Heldigvis. Ellers var jeg nok på byggepladsen endnu, fortæller Heng. Friends er en af Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere i Cambodja. De laver opsøgende arbejde blandt gadebørn og tilbyder dem skolegang, sundhedspleje og træning. Heng blev oplært som kok og arbejdede på Friends træningsrestaurant Romdeng, indtil han kunne nok til at få jobbet på køkkenskolen. Nu underviser han turister om khmerernes madkultur for at tjene penge til at læse på universitetet om aftenen. Han behøver ikke spise rotter mere medmindre han ligefrem får lyst. De smager efter sigende fantastisk. Portræt af en pige Når jeg var færdig på optagelserne, kunne jeg ikke lade være med at tude. Julie Bezerra Madsen tog til Cambodja med sit kamera for at fortælle Leangs historie tekst ANNE LUND PETERSEN foto LISBETH ENGBO OG JULIE BEZERRA MADSEN Da hun var 13, solgte hendes forældre hende til naboen, som tog hende med til et bordel ved Thailands grænse. Her skulle hun sælge sin krop til mænd. Hun nægtede. Hun fik valget, om hun ville afstraffes med en knibtang, elektrostød, bankes med pisk eller kølle. Bagefter bedøvede de hende med sovemiddel. Så var hun nemmere at voldtage. 17-årige Leangs historie er barsk. Så barsk at 25-årige Julie Bezerra Madsen havde svært ved at forholde sig til den. Når hun fortalte, hvad hun har været igennem, fik jeg en masse billeder inde i hovedet, men det var bare så grotesk, at det næsten var som at se en film. Jeg kunne ikke forstå, at den her pige kunne have gennemgået alt det og så stadigvæk sidde der og fungere normalt, siger Julie Bezerra Madsen, der studerer tv- og medietilrettelæggelse på Mediehøjskolen i København. 200 år tilbage i tiden I en uge fulgte hun cambodjanske Leang med sit kamera for at dokumentere hendes historie. En opgave, der blev hårdere end forventet. Jeg vidste godt, det ville blive hårdt at lave filmen, men man kan ikke forestille sig, hvordan det er, før man står i situationen. Det var som om, jeg var kommet 200 år tilbage i tiden, fortæller Julie Bezerra Madsen. Under optagelserne kom hun helt tæt på Leang og hendes historie, og det var somme tider svært for hende at bevare professionalismen. Hele ugen gik jeg rundt og var en tikkende tudebombe. Tit sad jeg med dunkende hjerte, mens kameraet begyndte at ryste, fordi jeg var lige ved at græde. Jeg vidste ikke, om jeg skulle lade kameraet køre eller gå hen og give hende et knus, fortæller hun. Leang har det sidste år boet på et kvindecenter, der bliver støttet af Folkekirkens Nødhjælp, hvor hun har fået sin egen rådgiver og en uddannelse som syerske. Nu er tiden kommet, hvor hun skal forlade 8 nød 05.2008
CAMBODJA Julie Bezerra Madsen er i praktik hos Bastard Film i København. Filmen Fremtiden i mine hænder er lavet i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp centeret og stå på egne ben. I filmen står hun over for valget, om hun skal blive i byen og arbejde på en restaurant eller tage tilbage til sin familie og dermed risikere, at hendes far endnu en gang sælger hende til tvangsprostitution. Pigerne er betingelsesløst loyale over for deres forældre. De vil gøre alt for at vinde deres respekt og kærlighed. Også selv om det måske var dem, der sendte dem i prostitution i første omgang. Det var virkelig svært at forstå. Jeg havde bare lyst til at ruske i pigerne og sige NEJ, siger Julie Bezerra Madsen. Et stærkt portræt Hun er overbevist om, at Leang ville være taget tilbage til sine forældre, hvis kvindecenterets rådgivere ikke havde været der til at støtte hende. Og hun ved, at Leangs historie langt fra er enestående. Derfor håber hun, at filmen kan være med til at vise, at kvindecentrene giver pigerne et håb om et værdigt liv efter tvangsprostitution. Og selvom det har været hårdt at lave filmen, har hun ikke fortrudt, at hun gjorde det: Jeg har helt klart overskredet nogle grænser under optagelserne, men jeg har lige så stille sluppet den knugende følelse inden i. Jeg synes, at filmen er blevet et stærkt portræt af en pige, der kæmper for at komme videre efter tvangsprostitution. Hovedpersonen Leang fra Julie Bezerra Madsens film Fremtiden i mine hænder. Filmen kan ses på www.noedhjaelp.dk 05.2008 nød 9
FISK Shop-amok med god samvittighed Der blev langet masser af designertøj over disken, da fisk inviterede til eksklusiv shoppeaften eksklusiv shoppeaften den 28. marts. Skuespillerne Benjamin Kitter og Ditte Hansen startede arrangementet med en auktion Den her T-shirt havde Peter Mygind på den aften, han mistede sin mødom. Og det var en god aften, skal lige siges. Hører jeg et bud? Skuespiller Benjamin Kitter holder en forvasket T-shirt op foran sig. Sammen med skuespiller Ditte Hansen er han aftenens auktionarius. 20 kroner er budt. Nogen højere? 60 kroner er budt. 100 kroner. Husk at pengene går til Folkekirkens Nødhjælp, siger han. 140 første, anden og tredje gang. Solgt til den dame. Benjamin Kitter overrækker T-shirten til dens nye ejer. Udover T-shirts fra forestillingen Shopping på Camp X i København blev der også solgt masser af designertøj, da fisk den 28. marts slog dørene op til den eksklusive shoppeevent Shop and the City. 16 store designere havde doneret lækkert tøj, og mærker som becksöndergaard, Dixie Grey og Minus var at finde på bøjlerne. Efter auktionen benyttede skuespiller Ditte Hansen muligheden for at gå rundt og kigge på de eksklusive varer, før hun skulle skynde sig tilbage og medvirke i forestillingen på Camp X. Her er enormt hyggeligt, fisk rammer virkelig en god stil, og her er en herlig stemning. Jeg er helt ærgerlig over, at jeg ikke kan blive og bare være her. Men jeg kommer helt sikkert igen, sagde Ditte Hansen efter auktionen. Benjamin Kitter var enig: Jeg synes, det har været sjovt. Her har været en dejlig stemning, meget afslappet og hyggelig. Designersko til en slik En af dem, der ved auktionen gjorde et godt køb, var 31-årige Mia Valentiner. Hun bød på et par røde lakstiletter fra Yves Saint Laurent og fik dem for 250 kroner: Normalt køber jeg aldrig designertøj. Men her synes jeg bare, jeg ville gribe chan- 10 nød 05.2008
DARFUR Kvinder hjælper kvinder Traditionelle fødselshjælpere i Sudans borgerkrigshærgede Darfur-region er blevet uddannet med penge fra Vi husker Darfur - kampagnen, som 20 Venstre-kvinder stod bag tekst MALENE HAAKANSSON I landområderne og i Darfurs flygtningelejre bliver de fleste børn født i hjemmet. Af og til får den fødende hjælp af en jordemoder, men oftest er det en traditionel fødselshjælper, der har meget lidt eller slet ingen uddannelse. Da min søster skulle føde, var der ikke andre kvinder end os i landsbyen. Jeg hjalp til under fødslen, og derefter blev jeg fødselshjælper, husker Hawa. Hawa flygtede fra sin oprindelige landsby for tre år siden på grund af borgerkrigen i Sudans vestlige Darfur-region. Hun bor nu i en lejr for fordrevne i Kubum i det sydlige Darfur, hvor hun fortsat hjælper til ved tre-fire fødsler om ugen. Arbejdet ligger i hjertet. Gud er den eneste vejleder, jeg har haft, siger Hawa. Hun fortæller, at det eneste udstyr hun bruger er et barberblad nogle gange brugt klude og varmt vand. Hawa har ingen uddannelse inden FOTO: CHARLOTTE BRUDENELL for fødselshjælp. tekst foto ANNE LUND PETERSEN SANNE JUEL BÖCKHAUS cen, og det er fedt at vide, at pengene går til et godt formål. Jeg kan lige se de røde sko sammen med et par sorte bukser. I alt blev der solgt for 50.000 kroner. Overskuddet fra salget går til Folkekirkens Nødhjælp. Bæredygtig festival Den 30. og 31. maj holder fisk Bæredygtig festival på Vor Frue Plads i København. Festivalen blev afholdt første gang i 2006. fisk inviterer øko-, fair trade- og genbrugsbutikker til at deltage i festivalen med boder. Der vil være modeshow og forskellige events. Se program for festivalen på www.noedhjaelp.dk/fisk Brug for uddannelse Hawa er ikke noget særtilfælde; mange af de ældre traditionelle fødselshjælpere er analfabeter og har aldrig fået nogen uddannelse. Selv yngre traditionelle fødselshjælpere får kun tre måneders undervisning og har begrænset udstyr. Derfor er der hårdt brug for de 300.000 kroner, som 20 Venstrekvinder samlede ind sid- Hawa på sundhedsbesøg hos nybagt mor og baby ste forår til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i en række sundhedsklinikker i Darfur-regionen. 60 traditionelle fødselshjælpere i Syd- og Vestdarfur har fået uddannelse og et kit med simple redskaber, der kan øge hygiejnen. 20 jordemødre er også blevet videreuddannet, og opfriskningskurser er i gang for de første hold, som er blevet undervist. Undervisningen har lært mig vigtigheden af renlighed under fødslen for at forhindre sygdom. Efter undervisningen har jeg ændret den måde, jeg arbejder på. Nu vasker jeg hænder og bruger handsker, og jeg bruger kun nye barberblade og nye klude, og jeg steriliserer også mit udstyr, fortæller Hawa. Vi husker Darfur -kampagnen blev til på initiativ af folketingsmedlem Inger Støjberg (V). 05.2008 nød 11
UGANDA Jeg er stolt af smilene i Rakai Da 27-årige Vincent Mayega fik tilbudt et vellønnet og prestigefyldt job som skoleleder i hovedstaden Kampala, takkede han nej. Han foretrak at blive på sin fødeegn i det aidsplagede Rakai-distrikt i det sydlige Uganda tekst foto ANNE METTE FUTTRUP KLAUS HOSLTING Vincent Mayega besøgte Danmark i marts for at fortælle om aidsarbejdet i Rakai. Her er han ude og samle ind for Folkekirkens Nødhjælp ved sogneindsamlingen den 2. marts Hver eneste familie i Rakai har mistet en person til aids. Jeg har mistet min søster, der først blev syg, dernæst testet hiv-positiv og levede så med sygdommen i fire år, før hun døde. Hendes mand fik også aids. Men han får medicin og lever heldigvis stadig. 27-årige Vincent Mayegas blik søger den grålige københavnske himmel, mens han fortæller om sin families tab. Men nærværet returnerer, da han tager fat på fortællingen om det arbejde, som han, en gruppe kolleger og 340 frivillige udfører i det aidsplagede Rakai-distrikt i det sydlige Uganda. Vincent Mayega er ansat i den lokale organisation RACOBAO, som Folkekirkens Nødhjælp støtter, og som Vincent Mayega er i Danmark for at fortælle om. Han er aids-rådgiver og arbejder på mange fronter med at løfte befolkningen til et bedre liv på trods af de hårde odds. Vincent Mayega sikrer medicin og pleje til syge, han hjælper forældreløse børn tilbage til livet, sender alle børn i skole, uddanner unge og hjælper med at koordinere kvinde- og ungdomsgrupper. Desuden underviser han frivillige hiv/ aids-rådgivere, der går fra dør til dør og taler med folk om den uhelbredelige sygdom. Gennem teater, sportsarrangementer, besøg i skoler og klubber og ved debatter i landsbyerne illustrerer rådgiverne, hvordan man undgår at blive smittet med hiv, hvordan man bliver testet, og at de kan få medicin, der forlænger livet. 95 procent af befolkningen i Rakai kender nu til aids og ved, hvordan man undgår sygdommen. Det er et meget højt tal. Og jeg mener, at viden mindsker frygt. På grund af befolkningens viden er vi kommet stigmatisering til livs, fortæller Vincent Mayega. Privilegier og uddannelse Den unge ugander har viet sit liv til projektet i Rakaidistriktet. Jeg er født og opvokset her i en familie med 30 børn. Selv om vi ikke havde meget, var vi privilegerede og flere af os har fået uddannelse. Jeg er lærer i økonomi og har fået tilbudt et job som skoleleder i Kampala. Men jeg sagde nej tak. Jeg føler mig tæt forbundet med mennesker i Rakai og føler mig privilegeret over at få lov til at hjælpe, siger han. Han glæder sig over, at resultaterne af hans og 12 nød 05.2008
XXX xxxxxxxxx Legende børn i Rakai kollegernes indsats direkte kan måles på, at områdets levealder stiger. Endvidere ser han fremskridt, når han ofte besøger de berørte familier, for eksempel hjem med børn, hvis forældre er døde. De børn, der har mistet deres forældre til aids, var tidligere overladt helt til sig selv og boede på gaden. Nu har vi bygget huse til dem, så søskendeflokke kan blive sammen. Hver børnehusstand har voksne kontaktpersoner, der besøger dem flere gange om ugen. Vi sørger for, at børnene går i skole, og at de får mad. For børn kan kun koncentrere sig om undervisningen, når de ikke skal bekymre sig for, om de får mad, når de kommer hjem, fortæller Vincent Mayega. Mindst en af de ældste søskende får en toårig uddannelse i et håndværk i en større by. Efter skolegangen får han/hun en værktøjskasse/symaskine, så der er mulighed for at rejse hjem til de yngre søskende i Rakai og slå sig ned som håndværker og få en indtægt til familien. Håb for fremtiden Vincent Mayegas opgave er dog langt fra fuldført endnu. For selv om tallet af hiv-smittede i Rakai og nabodistriktet Lyantonde ifølge RACOBAO er faldet fra 25 procent i 1990 erne til 12 procent i ZAIRE dag, er det stadig markant højere end de 6,4 procent hiv-smittede på landsplan. Jeg kan se, at det går fremad, og det giver mig en stærk følelse af stolthed. Jeg er stolt af smilene i Rakai. Men der er stadig mange, der har brug for hjælp og støtte. Og indtil vi når ud til alle, tror jeg, at folk finder håb i, at der findes jobs som mit, fortæller Vincent Mayega. DR CONGO SUDAN Kampala Rakai UGANANDA Victoria søen L. Victoria KENYA 05.2008 nød 13
rundt om Succes i Roslev Skives borgmester og 100 forventningsfulde borgere var med til at indvie Folkekirkens Nødhjælps nye genbrugsbutik i Roslev i marts. Butikken fik en rekordomsætning på 17.075,- kr. på åbningsdagen. Hjælp til gadebørn Folkekirkens Nødhjælp har fået støtte fra EuropeAid (EU's Udviklingskontor) til at hjælpe gadebørn og udsatte unge i Skt. Petersborg samt styrke deres rettigheder i forhold til lokale og statslige myndigheder. Den russiske samarbejdspartner Humanitarian Action står for projektet, der støttes med 3,7 millioner kroner. EU-penge til Darfur EU's Katastrofekontor (ECHO) støtter et større projekt i Vestdarfur, der hjælper flere end 100.000 internt fordrevne og udsatte med at få rent vand og gode hygiejneog sanitetsforhold. Projektet, som Folkekirkens Nødhjælp gennemfører i samarbejde med Kirkernes Internationale Nødhjælp, ACT, og Caritas, er på 5,6 millioner kroner. Læs mere på www.noedhjaelp.dk Venstre-folk i Afrika 20 medlemmer af partiet Venstre har været på en 12 dages studierejse til Zambia og Sydafrika, som Folkekirkens Nødhjælp har stået for. Deltagerne har selv betalt for studieturen. De besøgte blandt andet Folkekirkens Nødhjælps projekter med fattigdomsbekæmpelse og forebyggelse af hiv og aids i det sydlige Zambia. FOTO: KLAUS HOLSTING Jakker til isvinter COOP-Danmark har doneret et parti varme vinterjakker til Kirgistan, som har haft en historisk iskold vinter. Samarbejdspartneren Arysh, der hjælper interne migranter i slumkvarterer i udkanten af hovedstaden Bishkek, stod for uddeling af de varme jakker til værdigt trængende. Læs om Arysh s arbejde på: www.noedhjaelp.dk FOTO: FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP fisk på facebook Bliv ven med fisk på www.facebook.com. Søg efter fisk i menuen Groups og tilføj fisk som ven. Så kan du holde øje med genbrugsfestivaler, modeshows og musik med KLUB fisk. Læs også fisks blog på www.fiskfkn. wordpress.com Handyman søges Butik fisk mangler en frivillig handyman m/k til butikken i Skt. Peders Stræde i København K. Kontakt daglig leder Louise Krogh Lauritzen på fisk@dca.dk eller ring på 3315 2801. Redaktion Marianne Lemvig (ansv.) E-mail mle@dca.dk. Redaktionen af dette nummer sluttede den 10. april 2008. Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret tilsendt materiale. Adresseændringer mail@dca.dk. eller telefon: 3315 2800. Forside Palæstinensiske børn. Foto Ditte Bjerregaard. Majoplag 79.800. Layout Mikkel Henssel. Repro Highlight. Tryk KLS Grafisk Hus A/S. NØD sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Folkekirkens Nødhjælp er en del af ACT, Kirkernes Internationale Nødhjælp. Adresse Nørregade 15, 1165 København K. Telefon 3315 2800. FAX 3318 7816. E-mail mail@dca.dk. GIRO 540 0023. Giro gavebrev 627 2800. Hjemmeside www. noedhjaelp.dk. Formand Kirsten Lund Larsen. Generalsekretær Henrik Stubkjær. Tegn et gavebrev og spar penge. Ved at tegne et tiårigt gavebrev er du med til at sikre, at vi bedre kan planlægge hjælpearbejdet, fordi vi på forhånd kender de 14 nød 05.2008
tak for din gave d e n n e t a l o n e r g y l d i g k v i t t e r i n g o v e r f o r s k at t e v æ s e n e t FOTO: KLAUS HOLSTING Tegn et gavebrev og spar penge Lyt, lær og spørg Folkekirkens Nødhjælp tilbyder foredrag om organisationens arbejde for verdens fattige. Bestil et foredrag på www.noedhjaelp.dk under Få mere materiale eller ring på 3315 2800. Nyt samarbejde om Cambodja Fra den 2. april 2008 har Folkekirkens Nødhjælp og den engelske søsterorganisation Christian Aid fået fælles kontor og fælles program i Cambodja. Det betyder, at de to organisationer nu er gået sammen om arbejdet med fattigdomsbekæmpelse, ligesom de deler både logo og medarbejdere. Hvis du tegner et gavebrev til Folkekirkens Nødhjælp, er du med til at sikre, at vi bedre kan planlægge hjælpearbejdet, fordi vi på forhånd kender den kommende tids indtægter. Samtidig giver gavebrevet dig et fuldt skattefradrag. For indbetalinger over 100.000 kroner kan du for eksempel fradrage op til 15 procent af din samlede indkomst pr. år. Gavebrevet tegnes med et fast årligt beløb og løber i en tiårig periode. Kombinerer du gavebrevet med Betalingsservice, vil alle indbetalinger fremover foregå automatisk via dit pengeinstitut. Ja, jeg vil gerne have yderligere information om tegning af et gavebrev til Folkekirkens Nødhjælp. Navn: Adresse: Postnummer og by: Sendes i en lukket frankeret kuvert til Folkekirkens Nødhjælp, Nørregade 13, 1165 København K kommende års indtægter. Samtidig giver gavebrevet dig et fuldt skattefradrag også for de første 500 kroner, som er det årlige minimumsbeløb. Gaver Hør om fradragsregler. Ring eller send en mail. BRUGTE FRIMÆRKER Send til Preben Albrechtsen, Lodsvej 49, 5270 Odense N, eller Folkekirkens Nødhjælps Genbrugsbutik, Slotsgade 9, 6300 Gråsten og støt Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Her finder du FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP / Nørregade 15, 1165 København K / Skt. Knuds Kirkestræde 11, 5000 Odense C / Sønder Allé 12, 8000 Århus C / Østerågade 4 3.tv, 9000 Ålborg. GENBRUG Rikke Hovgaard Lorentzen, rhr@dca.dk, 3315 2800 fisk: Skt. Peders Stræde 1, 1453 Kbh. K, 3315 2801, fisk@dca.dk LANDSKONSULENTER: Sjælland: Nikoline Agger, 3315 2800, nag@dca.dk; Århus: Søren W. Christensen, 8739 1661, sc@dca.dk; Ålborg: Gritt H. Hedehus, 8739 1662, ghh@dca.dk. Fyn og Sjælland: Miriam Munksgaard, 2969 9112, mmu@dca.dk. 05.2008 nød 15
Overførsel fra kontonummer 8 7 Sorteret Magasinpost 41030 Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til Betalings- Service kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe på 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort. Indbetaler Modtager PP 110805 Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse GIRO INDBETALING Afsender 540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800 KVITTERING Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt. Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Afsender 540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800 Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering Kroner Øre Gebyr for indbetaling betales kontant Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre..,.., Til maskinel aflæsning Undgå venligst at skrive i nedenstående felt Dag Måned År Sæt X 4030S (04.08)DB-485-026142 Afrives inden Indbetaling Returneres ved vedvarende adresseændring foto PAUL JEFFREY STØT DARFUR En mor får målt og vejet sit barn på et ernærings- og sundhedscenter i Darfur. Centret giver underernærede børn mad og overvåger deres sundhedstilstand. Hjælp Folkekirkens Nødhjælp med at sikre bedre forhold for gravide, mødre og småbørn i Darfur