Forstanderskifte og fred igen



Relaterede dokumenter
Aksel Lauridsens første tid

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Indledende bemærkninger

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Nørremarkskirken Kom-sammeneftermiddage. Spændende foredrag Fællesskab Kaffe Sang

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Frits som 6-åring med to søstre

Tiende Søndag efter Trinitatis

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Mindegudstjenesten i Askov

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Skåne. - og de dansk/svenske relationer i fortid og nutid. Danske Senior Agronomer

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER

Brugerbladet. Atkærcenteret. April - Maj. Brugerbladet. Sommer og vinter vi mødes på. Glædelig påske

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

16.s.e.t. 20. sep Høstgudstjeneste.

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

2. søndag i fasten Prædiken i Andst kirke kl

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Skolelederens beretning For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Tråde i Trine Kræn s liv

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

På kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

DIGTNINGE OM DANMARK Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI

Spørgsmål. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Salmer: Rødding Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Sensommer på Bornholms Højskole d. 26. august til 1. september 2018

20.s.e.trin. I 2017 Bejsnap

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Holbæk Inner Wheel 50 års jubilæum

Ja, jeg ved du siger sandt Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant på en påskemorgenrøde

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Pause fra mor. Kære Henny

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

3. søndag efter påske

DAMSØGAARD POSTEN NR. 5 MAJ Alle hverdage. Hver mandag Gamle minder for mænd kl Hver tirsdag Gamle minder for damer kl. 13.

Midfaste søndag For nylig kunne man se en dokumentarserie på DR under overskriften Klædt af. Fire unge mennesker havde indvilliget i at blive brugt

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

Nørremarkskirken Kom-sammeneftermiddage. Spændende foredrag Fællesskab Kaffe Sang

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Tale til sommerafslutning 2011

Sommerkursus juni 5. juli 2014

Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Tale til sommerafslutning 2010

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start.

Syddjurs Friskole Ugebrev 20

FALKEPOSTEN. september

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17

Carl Nielsens mor. AJHanne Christensen. i november 1854: Jørgine Caroline i juni 1856: Mathilde Sophie i oktober 1857: Karen Marie

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18, Tema: Guds nåde

OSTEN P FALKE aug ust 2017 Figur 1

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Som I ved, døde vores ven Cornel fredag aften.

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Kom på sporet med koret Uge 28. Dato 6/7 12/7 2014

Peter Christensen, Nøragervej 5 Jerslev

Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, , Embedbog LK Undervisningsplaner etc. fortsat

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Nyhedsbrev. Hammerum, den 11. april 2013

Transkript:

Forstanderskifte og fred igen Aksel Lauridsens første tid 1944-45 Ansættelsen Mod slutringen af 1943 stod bestyrelsen for den nye selvejende institution over for at skulle finde en løsning på forstanderproblemet; man var enige om, at det ikke kurne udskydes længere. Man slog stillingen op i dagspressen, og det resulterede i seks ansøgninger fra en frimenighedspræst og fem højskolelærere. Blandt de sidstnævnte var tidligere lærer ved Gerlev Gymnastikhøjskole Richard Syberg, som kom over for at se på forholdene. Han blev velvilligt modtaget af formanden for repræsentantskabet Jørgen Andersery men det blev foreholdt ham, at man helst ville have en landbrugskyndig, nu hvor der hørte landbrug til skolen. Det kunne han ikke opfylde; han var uddannet carrd. polit., men havde ingen forstand på landbrugl. Af de øvrige ansøgere udvalgte man to til at komme over at tale ved et offentligt møde ijanuar 1944. På grund at at den ene blev syg, blev det dog til to møder, det sidste for en mindre, indbudt kreds. I mellemtiden var der imidlertid indløbet et tilbud fra en lærer på Vestbirk Højskole, Aksel Lauridsen, som naturligt gav anledning til, at man skrev til Frode Aagaard for at få en udtalelse. På et bestyrelsesmøde den 29. januar, hvor man forud havde haft det nær,nte møde med den sidste ansøger, forelå der endnu ikke noget fra Frode Aagaard, så mal enedes om en ung lærer fra Ask Højskole, "saafremt ikke Aagaards Brev var af en saadan Art, at man maatte overveje Muligheden af ogsaa at se Lauridsen herovre". Da Aagaards brev dukkede op, var det imidlertid en stærk opfordring til bestyrelsen om at antage Lauridsen, og han blev derfor også samrnen med sin kone, Kristine, indbudt til et møde med en indbudt kreds den 7. februar. Indtrykket af dem var det allerbedste, hedder det, og da det endvidere var sådan, at statskonsulent Novrup havde ytret betænkelighed ved at indstille den anden til godkendelse, på grund af hans meget unge alder, enedes man hurtigt om at antage Lauridsen. Det blev enstemmigt godkendt af repræsentantskabet. Aksel og Kristine Lauridsen Aksel Lauridsen2 blev født 28. august 1909 i Oksbøl i Vestjylland. Han var landmandssøn og fik sin skolegang i Al Friskole hos den senere ret kendte højskolemand Kr. Kolding. Som ung arbejdede han selv med landbrug, og i vinteren 1930-31 var han elev på Ryslinge Højskole, hvor han sandsynligvis gennemgik uddarulelsen til delingsfører (g;nnnastikleder). Aret efter - fra 1/111931 n130/81932 - var han lærer på St. Restrup Husmandsskole, hvor han underviste i gl,rnnastik og sang, og måske også i andet. På et elevbillede af sommerholdet optræder han side om side med sin senere kone, som imens var stuepige hos forstander Balle. På det tidspunkt havde han bestemt sig til at blive lærer og fik som forberedelse til det særundervisning i historie af Aksel Lauridsen Kr. Kolding, der da var blevet lærer på husmandsskolen. Ti1 gengæld passe- de han Koldings have. I de følgende to år tog han den 2-årige lærerud- dannelse på Elbæk Lærerskole i nærheden af Hor- sens, hvorfra ikke så få lærere i de frie skoler dengang fik deres uddannelse. Vinteren 1934-35 var han lærer på Vinding Højsko- le. Umiddelbart derefter - fra 1. april 1934 - blev han 211

lærer på Heming Friskole, og to år senere - fra 1. maj 1937 - blev han leder af den. Han sluttede på Herning Friskole i foråret 1943. Fra november samme år blev han lærer på Vestbirk Højskole, men det blev altså kun til den samme vinter, hvorefter han så kom til Bornholms HØjskole. sagt langt enklere. Med den nye struktur blev der derimod skabt en dobbelt-økonomi, som næppe altid har været problemfri at håndtere. En skole i krise Hans kone, Kristine, født Jørgensen, blev født 7'1,. november 1911. Hun var datter af en skræddermester i Lunde i Vesfiylland, kun ca. 15 km fra Lauridsens hjemsogn. Hun blev uddannet håndarbejdslærerinde fra Askov Højskole og gennemgik også et tilskærerkursus. Sommeren Kristine Lauridsen 1935 var hun ansat som lærerinde på Askov. De blev gift i foråret 1936, og i hele deres tid på Herning Friskole var hun også ansat der med 16 ugentlige timer. Et par vintre havde hun også undervisning på Herning Ungdomsskole. De havde io døire, da de kom til Bornholm. Senere kom der en søn og yderligere to døtre til. Ansættelsesformen Hvomår der blev sluttet kontrakt med Lauridsen og hvilken form, den fik, fremgår ikke direkte af forhandlingsprotokollen. Af forskellige detalter fremgår det dog tydeligt nok, at det blev en kombination af ansættelse med fast løn og forpagtning. Som omtalt i sidste kapitel ønskede ministeriet forpagtningen begrænset til kun at gælde kostforplejningen og landbruget, og sådan blev det. Derfor blev ikke bare forpagtningsafgiften for "Godset", men også prisfastsættelse for kostdage for såvel lærere som elever centrale spørgsmål for bestyrelsen. For at godkende kontrakten betingede ministeriet sig dog, at prisen, som forstanderen modtog af institutionen for kostforplejningen, aldrig måtte overstige den af Foreningen for Højskoler og Landbrugsskoler fastsatte. For denne pris, som for 1.944-45 fastsattes til 2,50 kr. pr kostdag, skulle forstanderen foruden maden alholde alle udgifter til brændsel, pigeløn og andre udgifter ved kosiforplejningen. Herunder hørte, forstår man, også service, bestik og andre løse remedier. Alt større og fast inventar henhørte derimod under institutionen. Før overgangen til selvejende institution, hvor forpagtningen omfattede hele skolen, var tingene selv- Aksel og Kristine Lauridsen tiltrådte officielt den 1. april, men det blev dog den f. inden de nåede hertil og et par dage senere inden de kunne flytte ind. Det er neeppe for meget sagt, at det var en skole i dyb krise, de overtog. I "Bornholmernes Land", som udkom samme år, skriver Andreas Hansen i en artikel om højskolen bl.a. om dette: "Der er nu antaget en 34-årig Lærer ved Vestbirk Højskole, Aksel Lauridsen. Han er foreløbig et ubeskrevet Blad. Lad os haabe, at han er "den rette Mand", at han og hans Hustru kan komrne saadan paa Bølgelængde med Bomholmerne, at de kan se det som deres Livsopgave at føre Bornholms Højskole frelst gennem Brændingen og ind i smult Vand..." Udtalelsen om "den rette Mand" viser noget om, hvor meget betydning denne forestilling endnu havde. At der egentlig var mange tegn på, at tiden var blevet en anden, lukkede man tilsyneladende øinene for. Nok var det krisetid, og man var nede i en bølgedal, men det lader til, at mange alligevel følte sig sikre på, at en dag ville det gå fremad igen, om ikke før så når krigen forhåbentlig inden længe var forbi. Sådan noget lignende ser det i hvert fald ud til at have tegnei sig for Lauridsen og hans kone, og de tog fai med frisk mod. Lærere og andre ansatte 1944-45 Vilhelm Rasmussen3 kom med Lauridsen til Bornholms Højskole. De havde kendt hinanden i flere år, havde læst sammen og senere flere gange været på kursus sammen. Han blev født 16 / 41972.I årene 7935-43 havde han været lærer på Staby Efterskole og derefter i vinteren 1943-44 på Rønshoved Højskole. På Bornholms Høiskole underviste han i verdenshistorie, dansk, Vilhelm Rasmussen regning, geografi og som noget nyt kunsthistorie. En tidligere elev har fortalt, at han også selv malede i sin fritid. 272

TREDIE DEL BORNHOLMS HØJSKOLELIV 17. KAPITEL På det første sommerhold 1944 traf Vilhelm Rasmussen sin senere kone, Gerda Brandt Kofoda fra Brandtsgård, Bodilsker På sommerskolen 1945 havde hun undervisning i håndarbejde. Vinteren derefter var hun elev på Snoghøj Højskole, som dengang var gymnastikhøjskole for kvinder, og i april 1946 blev de gift og bosat i "Hytten". Han fortsatte som lærer frem til efteråret 7947, hvor de blev ansat på Vivild Efierskole. I1950 oprettede de Sjælsølund Efterskole i Nordsjælland. Inga Thygesens var Iærerinde den første sommer. Hun blev født 191.7 og var uddannet gymnastik- og håndarbejdslærerinde. Hun havde i årene 1941-44 om sommeren været lærerinde på Odder Højskole og om vinteren håndarbeidskonsulent i Ribe Amt. Efter sommerskolen 1944 blev hun lærerinde på et pigehiem på Fi'n. I 1950 blev hun gift med en svensker ved navn Franzdn og bosat i Stockholm. Anna Nørgaard, der som tidligere omtalt havde været med til at bygge husholdningsafdelingen op, medvirkede også i sommeren 1944. I korte perioder på de første sommerskoler medvirkede også Lauridsens søster, Gudrun Lauridsen, København. Hun var uddannet sygeplejerske og underviste i sundhedslaere. Fra vinteren 1944-45 nævnes, at løjtnant Johannes Miiller havde overtaget gymnastikken, mens landbrugskonsulenterne Hans Peder Andersen, Aksel Juel Nielsen og Christen Christensen havde regning og landbrugsfag. De havde alle medvirket tidligere i Gamborg Nielsens tid. Ny lærerinde på sommerskolen 1945 blev Else Katborg5. Hun nåede dog ikke frem før til juni på grund af et stærk engagement i modstandsbevægelsen, men så tog hun også fat med energi og foretag somhed, hedder det. Hun blev født 1918 og uddannet som leererinde i både husholdning, håndarbejde og gymnastik fra henholdsvis "Ankerhus" og Snoghøj Gymnastikhøjskole. Hun havde to somre v eret lærerinde på Vejstrup Ungdomsskole og ellers husholdningskonsulent. På Bornholms Højskole havde hun husholdning, håndarbejde, sundhedslære og gymnastik. Hun var også lærerinde sommeren 1946, hvorefter hun tog på årskursus på Statens Gymnastikinstitut. Endelig skal nævnes, at Andreas Hansen som sædvanlig medvirkede med nogle få foredrag. Somrnerskolen 1944 Lauridsens tiltræden blev naturligvis markeret ved det traditionelle åbningsmøde, som blev holdt den 5. maj, og her udtalte han i forbindelse med sin velkomst, "at mit Maal for Skolegerningen kunde udtrykkes med Christen Kolds Ord: at give de unge Troen paa Guds Kærlighed og Danmarks Lykke. Den Ungdom, der skal bære Danmark ind i de nye Tider, skal være vaagen, - men først og sidst skal de lære at bøje sig for Aandslivet som den største Magt". Derefter blev der holdt foredrag af Vilhelm Rasmussen og af Lauridsen selv Der var mødt 13 elever på dette førsie sommerhold, men 6n måtte snart ud at arbejde igen, så de blev 12 det meste af sorruneren. Ligesom Gamborg Nielsen havde indført året før, var kurset berammet til 4 måneder. Som det er fremgået var lærerne denne første sommer Lauridsen og hans kone, Vilhelm Rasmussen, Inga Thygesen og Anna Nørgaard. Undervisningen Undervisningen blev i alt væsentligt tihettelagt efter det traditionelle mønster Dog fremgår det tydeligt, at skolen nu havde et skolekøkken, som naturligvis skulle udnyttes. Fagfordelingen var følgende (med angivelse af ugentligt timetal samt - hvor det er muligt - den pågældende lærers initialer): Nordens historie,4 t., AL; verdenshistorie, 2 t., VH; kirkehistorie, 1 t., AL; kunsthistorie, 1 time hver anden uge, VH; samfundslære, 1 t., AL; sundhedslære, 1 i., IT; litteratur, 3 t., AL & VH; dansk, 4 t.; regning, 3 t.; geografi, 1 t. VH; husholdning, 10 t. AN; håndarbejde 81/z t.,1t; sang2 t.; gymnastik, 6 t., hvoraf 1 var folkedans, IT. Det gennemsnitlige ugentlige timetal har været omkring 46. Med hensyn til de enkelte emner inden for fagene fulgte man i langt det meste også nøje den fastlagte tradition. En ny iing var dog kunsthistorien, men det var selvsagt meget begrænset, hvad der kunne nås med 1 time hver anden uge. I litteratur ser det ud til, at man i hovedsagen har koncentreret sig om nogle enkelte værker, f. eks. Biømsons "En glad gut", 5 t. Paludan-Miillers "Adam Homo", 11 t., Henrik Ibsens "Brand" og "Peer Gynt", 5 i., Jakob Knudsens "Den gamle Præst", 5 t. Ud over disse har de haft en række andre emner med 1 eller 2 timer. Blandt disse kan nævnes: Islandsk digtning i nytiden, G. Gunnarson: Borgslægiens historie, Selma Lagerkif: Gøsta Berlings saga, Hans Kirk: Fiskerne, Nis Petersen: Sandalmagernes gade, Kaj Munk og enkelte andre ting. Feriekurser, udfl ugter m.v. Foruden det almindelige højskolekursus på fire måneder blev der i sommerens løb afholdt tre såkaldte feriekurser, formentlig af en uges varighed. Sidst i 213

TREDIE DEL BORNHOLMS HØJSKOLELIV 17. KAPITEL juni var det for unge piger,35 i alt, så da var skolen fyldt. Det hedder, at arbejdet var lagt sådan tilrette, at de gled ind i skoleplanen samrnen med eleverne, og hvad der kunne være blevet til uro og forstyrrelse i arbejdet, blev i stedet et frisk pust med liv og humør, som de frydede sig over Få dage efter var der et tilsvarende kursus for husmødre, som også blev vellykket. Lidt senere igen - i midten afiuli - var der så feriekursus for unge mænd. Der var indrettet sovepladser i "Hytten", 23 i alt, men det blev kun til 16 deltagere. De havde været noget spændt på, hvordan det skulle gå, men det blev nogle stilfærdige og gode dage, hedder det. Om deltagerne i disse feriekurser var bornholmere eller folk ovrefra, nævnes der desværre ikke noget om, men i betragtning af, at det var krigstid, er det nok mest sandsynligt, at det var bornholmere. Det sidste kursus for unge mænd skulle have været gentaget i september, men det måtte aflyses på grund af for ringe tilslutning. Tiods den fortsatte krigstid, var sommerpigerne på en del udflugter. Den første gik til Rønne, hvor de beså forskellige virksomheder og museet. Derefter nævnes der besøg i seks af elevernes hjem, hvoraf flere blev kombineret besøg på forskellige seværdigheder, Dueodde, Snogebæk (med røgede sild) og Balka på 6n tur, Paradisbakkerne og Randkløveskår på to andre. Mod slutningen hen i august tog de på en to-dages tur til Nordbornholm, som formede sig lidt specielt. De tog først med toget til Rønne, hvor Andreas Hansen stødte til. Så gik turen videre med rutebil til Hasle, hvor de beså kullejeme. Derefter gik de om bord i ruteskibet "Carl" og sejlede langs kysten til Allinge. Derfra til vandrehjemmet "Sjøljen", hvor de spiste. Om aftenen besøg på Hammershus, hvor Andreas Hansen førte dem rundt og fortalte om fæstningens historie. Senere på aftenen samvær på vandrehjemmet med sang og fortælling. Næste morgen tog de efter morgenmaden af sted til fods til Allinge, hvor der blev provianteret, derefter videre til Sandkås, hvor frokost blev indtaget i en hyggelig have. Her tog de så afsked med Andreas Hansen og fortsatte derefter traveturen til RØ og Gudhjem. Undervejs badede de i Salenebugten. Fra Gudhjem tog de så toget hjem til skolen. Man overvejede, om tiderne var til at holde fest som slutning på sommeren, men besluttede sig for det. Der havde hver mandag sommeren igemem været folkedans på skolen, og alle, der havde været med udefra, blev inviteret med til festen. Desuden blev elevernes søskende inviteret - og eventuelle kærester med ring(!), men dem var der ingen af. Det hedder, at det blev en god fest med mange gæster og godthumør. Der var kort forinden kommet en ny hest på "Godset", kaldet Klaus, og under festen blev der opført et lille spil med den som "hovedperson". Det havde man moret sig meget over, Andre kurser Efter sommerskolens slutning måtte et fagligt kursus for bygmestre aflyses, fordi lærere ovrefra, som skulle have medvirket, ikke turde rejse til Bornholm af frygt for ikke at kume komme hjem igen. I september holdt man endvidere et månedskursus for unge piger i husholdning og kjolesyning. Det var først og fremmest et fagligt kursus, men Lauridsen nævner, at "vi kunde nu ikke samle en Flok unge Piger paa en dansk Højskole, uden at samles om noget af det egentlige i Højskolen". En deltager, Grethe Aagesen, Knudsker, har om det sidstnævnte fortalt, at han bl.a. gennemgik Sigrid Undsets "Kristin Lavransdatter". Det blev en uforglemmelig oplevelse for dem. Men osså Vilhelm Rasmussens timer i verdenshistorie, hvor han især havde lagt vægt på de store linier, havde været meget givende. Vinterskolen 1944-45 Efter alt dette stod vinterskolen for døren. Og nu lader det til, at det var blevet kendf, at der var skåt en forandring på skolen. Det blev til 24 elevet en særdeles pæn fremgang. Men helt tilfreds var Lauridsen ikke. Der havde været 31 indmeldte først i oktobet men da tiden nærmede sig, kom der udmeldelser fra nogle ovrefra og mere uventet også fra nogle bornnolmere. Skolemæssigt blev det, så vidt man kan forstå, en helt normal vinter, hvor der blev arbejdet godt og solidt. Undervisningen fulgte også her det fastlagte mønster med højskolefag som det væsentlige og landbrugsfag i et vist antal timer nogle eftermiddage. Men man var fortsat "under krigens skygge", og det satte sit præg på mange ting. Der var f.eks. problemer med at holde de sædvanlige møder på grund af indskrænket toggang, men ved nytårsmødet, som det lykkedes at gennemføre, mindedes de Kaj Munk. Ellers prøvede de at følge med i krigens gang. Hver dag samledes en flok lyttende elever og lærere om radioapparatet i Lauridsens stue og bagefter stregede de stillingerne ind på kortet. Den tyske modoffensiv i Belgien skyggede i nogen tid for håbet om en snarlig slutning på krigery rnen selv om det snart igen gik fremad for de allierede, var der nok af andet, der kastede skygger - især henrettelserne blandt danske. Et par gange fik skolen også besøg af tyskeme med henblik på benyttelse af skolen til "andet formåi", men det blev heldigvis undgået. 214

Under disse omstændigheder blev det også diskuteret om man burde holde en rigtig elevfest. Det blev man dog enige om at gøre, og så inviterede man pigerne fra sommeren før samt deres søstre og eventuelle kærester (med ring) til spisning den 11. marts kl. 16. Derefter festede man med dans i en smukt Dvntet sal til kl. 21, og sluttede derefter af med ka{fe-og sang. Ugen efter var der det sædvanlige elevmøde med generalforsamling og ugen efter igen forældremøde med gymnastikopvisning af eleverne og opleesning og sang og musik af nogle af lærerne. Et par dage efter var "en god og rig vinter" så til ende. Befrielsen - og sommerskolen 1945 Efter den sædvanlige omgang rengøring, kalkning o.a. i april, begyndte så den næste sommerskole den 3. maj 1945. Og den fik unægtelig en ekstraordinær og meget gl edelig optakt. Det var bestemt, at der skulle være åbningsmøde søndag den 6. maj, men allerede fredag middag anedes det, at kapitulationen kunne komme inden søndag, og ganske karakteristisk for Lauridsen bemærker han, at så gjaldt det om at få ordnet det sådan, at der kunne blive mulighed for at fejre befrielsen. Derfor samledes de nogle stykker for at tale sammen om det, medens de naturligvis hørte radio fra B.B.C. Og allerede samme aften kom så den bekendte meddelelse fra London. En af eleverne, Gudrun Dam fra Smedegård i Nylars, har senere fortalt, at Lauridsen og lærer "Rass"(Vilhelm Rasmussen) kom springende ud til dem og fortalte det - helt ovenud glade. Det blev naturligvis feiret på behørig-vis. Dagen efter, lørdag, var de alle til gudstjeneste i A Kirke, der var fyldt til sidste plads. Om lidt af dette lader vi Lauridsen fortæ11e: "...oppe i Korbuen var ophængt et deilig stort Dannebrogsflag. På trinene op til Koret under Korsflaget sad og stod Sommerpigeme. - For mig blev det mere end et lndtryk; det blev et Ønske hos mig, at dette bil- Pigeholfut befielsessommeren 1945. Nr. 3 fra aenstre i forreste række lærerinde Else Katborg. Derefter familien Lauridsen og efter dem lærcr Vilhelm Rasmussen. Ved siden af ham hans forloaede, Gerda Brandt Kofod fra Brandtsgård i Bodilsker, som haudc aæret elea året før. Hendes yngre søster Gudrun aar elet denne sommer. Hun står som nr. 1 lrn aenstre i bageste række. Hun aar dzn yngste af i alt sek søstre, som blea eleuer på Bornholms Højskole. 215

lede der maatte blive som et Symbol paa det nye Danmark, som vi nu skulde bygge: Dansk Ungdom i Kirkens Kor under Korsflaget". Dagen efter, søndag den 6. maj, hejstes flagei og derefter var der kirkegang igen. Og om eftermiddagen var der et stort møde på skolen, iil hvilket elevforeningens repræsentanter havde hjulpet med at få indbydelser udbredt over hele øen. En lang række mænd var blevet bedt om at tale. Det var følgende: pastor Andreas Hansen, pastor Thorsager, Akirkeby, skolens bestyrelsesmedlemmer, Vilmer Juul Nielsen, Holger Brandt Kofod og Paul Ipsen; desuden mejeribestyrer Holger Haahr, Bøsthøj Mejeri, folketingsmand H. C. Koefoed, Markeregård, Poulsker, landstingsmand Johannes Larsen, Akirkeby, og endelig Vilhelm Rasmussen og Aksel Lauridsen selv Af Lauridsens tale er et uddrag gengivei i årsskriftet. Vi tager et par udpluk: "...den tunge Sorgens Dag og Dagene derefter kom for de fleste danske til at betyde en inderlig Vækkelse til Forstaaelse af, at Danmarks Sag er vor Sag, og Danmarks Skæbne er vor Skæbne... Med Oplevelsen af Folkefællesskabet som noget stærkt og bindende gaar vi ind til vor genvundne Frihed med Tak og Tro. Gud give saa, at den onde Tid har lutret os, saa vi ikke har lidt og mistet forgæves. Maatte vi have lært at føle Ansvar baade for vore egne Handlinger og for vort Folks. Maatte vi ogsaa nu ret forstaa, at... vi er eet Folk, der vil bygge sammen paa vort fælles Hjem: Danmark. - At Skel mellem By og Land - Arbejder og Arbejdsgiver - Gaardmand og Husmand nu virkelig maa udviskes. Maatte vi gaa ind til den ny Tid med Ansvarsfølelse... Vi har med Gru set et Folks - det tyske Folks - Fornedrelse.., Hvor er alting blevet forenklet for os. Vi forstaar nu bedre end før, at Mennesket kun kan leve værdigt Menneskeliv i Lyset fra Kristus. Vort gamle Flag - Dannebrog - har vi lært at føle større Ærbødighed for... Rundt i de nordiske Lande hænger i Højskolernes Festsale de nordiske Flag. De bærer alle Korsets Tegn i Dugen. Dette Tegn er Symbolet paa den stærkeste aandelige Virkelighed. Dette Symbol maa nu holdes saa højt som aldrig før". Allerede dagen efter blev de imidlertid revet ud af den glade feststemning, da de russiske bomber ved middagsiid faldt over Rønne og Neksø og blev efterfulgt af et endnu større bombardement dagen efter igen, tirsdag den 8. maj. Under de urolige dage, der fulgte efter d tte, turde de ikke taget ansvaret for at fortseette skolen umiddelbart, så pigeme blev sendt hiem i nogle dage. Mandag den 14. maj var der faldet så meget ro over tingene, at de tog fatpå det egentlige skolearbejde. Da var en fynsk pige omsider også ankommet. Hun havde været med på rutebåden "Østersøen", da den flygtede til Sverige. Da hun så ankom til Rønne, blev hun evakueret til Vestermarie, og først derefter nåede hun frem til bestemmelsesstedet - efter 12 dage undervejs. Nu kunne man så omsider holde højskole igen under normale, fredelige tilstande, og det er forståeligt, at denne somrnerskole bliver betegnet som noget helt særligt. Den havde også vundet rimelig god tilslutning, 21 i alt. I sit almindelige forløb formede denne sommerskole sig dog som så mange andre med det samme skolearbelde, de samme møder osv Men med de sædvanlige cykelture var det problematisk, da mange cykler efter krigsårenes mangel på dæk og andre reservedele var i en elendig forfatning. De nåede dog at komme til Neksø på grundlovsdagen, hvorefter de var gæster på Brandtsgård i Bodilsker, hvorfra den yngste datter var elev. Der indløb adskillige andre invitationer til besøg i elevhjem, men en del måtte de af tidnød sige nej tak til. De var også på udflugt til Rønne, men den store udflugt til Nordbornholm blev opgrvet. Så nærmede slutningen sig. Man holdt afslutningsfest den 28. august, og da det samtidig var Lauridsens fødselsdag, forstår man, at lejligheden blev benyiiet til ikke mindst også at fejre den. Foredragsholdere ved de offentlige møder 1944-45 Midsommermødet 1944: Lauridsen og Andreas Hansen Efterårsmødet; statskonsulent Johannes Novrup, højskolelærerne Holger Kjær og Poul Engberg, begge Askov pastor Hjorth Lange. Åbningsmødet for vinterskolen: Pastor Thorsager, Akirkeby, og Lauridsen: Ei rids af højskolens historie i anledning af 100 års jubilæet. Adventsmødet: Vilhelm Rasmussen, Højskolen, og pastor Løvgreen, Nylars. Derefter intet offentligt møde før det omtalte befrielsesmøde. Midsommermødet 1945: Pastor Eller. Varde, og dr. Jens Kruse, Askov A{sluttende bemærkninger Med skildringen af pigeskolen i befrielsessomrneren 1945 vil jeg som bebudet i de indledende bemærkninger slutte den detaljerede beretning om de bornholmske højskolers historie. 216

Med erindringen om den meget siemningsfulde skildring fra_ den 5. maj af sommerpigerne under korsflaget i A Kirkes kor, kunne man ønske, at for- Iøbet videre frem var blevet, som den nye situation gav forhåbninger om og tiltro til. Men sådan kom det ikke til at gå for Bornholrns Høiskole. Allerede den følgende vinter sank elevtallet til 16, sommeren 1946 til 12 for i vinteren-1946-47 atnå den absolutte bundrekord med kun 6 elever. I 10-året 1945-54 - begyndende med vinterskolen 1945-46 - var der i alt 243 elever, hvilket giver et gennemsnit på 12. Som tidligere påpeget var det under den lovrnæssige minimumsgrænse, men der blev givet dispensation i en lang række år. Af de 243 elever var 104 mænd og 139 piger, heraf 26 på vinterholdene. Af bornholmske elever var der 70 mænd og 38 piger, mens der ovrefra var 34 mænd og 101 piger. Gennemsnittet for bomholmske elever pr. år var således henholdsvis 7 og 4, og dette sammen med de meget små elevtal i øvrigt er baggrunden for mit synspunkt om, at skolens rolle som lokal skole reelt var udspillet i 1945 - og for så vidt længe havde været på vej hen imod det. For ai få skolen til at overleve måtte der derfor skaffes elever andetsteds fra. Det lykkedes til en vis grad, hvad der afspejler sig i antallet af piger ovrefra. Antallet var imidlertid ikke nær stort nok til at give en bæredygtig økonomi. Derfor måtte indtjeningen suppleres med alle mulige ardre aktiviteter, men alligevel blev det i mange år en lang, sej kamp for at holde skolen oven vande. Situationen var imidlertid ikke helt særegen for Bornholms Højskole. Også mange andre højskoler måtte i tiden efter 2. verdenskrig gennem en langvarig omstillingsproces, som til tider nok har været temmelig problemfyldt. På landsplan havde det samlede årlige elevtal fra det absolutte højdepunkt på godt 8000 omkring 1920 vist en jaevnt faldende tendens til ca. 6000 omkring 1940. På dette niveau holdt det sig i krigsårene, men lige efter krigens ophør dykkede det til ca. 4700. De unge fra de traditionelle "højskolekredse" kom ikke i nær det samme antal som tidligere, og derfor måtte højskoleme til at gå nye veje for at få unge fra andre samfundsgrupper til at komrne, naturligt nok især fra den stærkt stigende bybefolkning. Et væsentligt initiativ i den forbindelse var oprettelsen af landselevforeningen i 1949 og Højskolernes Sekretariat under denne året efter. I takt med, at eleverne fra de traditionelle kredse blev væsentligt færre, forsvandt også muligheden for at satse på en lokalt område. Det havde i udpræget grad været gældende for Bornholms Højskole, men synes dog også langt frem i tiden at have været en væsentlig del af elevgrundlaget for en del andre højskoler. I den nye situation måtte alle højskolerne søge at fungere med hele landet som potentielt "marked", og over for det kunne ikke alle være lige heldigt stillede. For Bornholms Højskole, der unægtelig ligger i en yderkant af landet, måtte det uvægerligt give særlige problemer, og derfor kan det ikke undre, at kampen for et nyt eksistensgrurdlag måtte blive s:erlig smertefuld her. Som anført andetsteds ligger denne omstillingsproces dog uden for denne bogs rammer, bl.a. fordi den naturligt hører hjemrne samrnen med den seneste tids udvikling. Dei håber jeg at kunne levere en skildring af senere. 217