Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet den enkelte borger som hovedaktør i sit eget liv. Derfor tager kommunens integrationsindsats udgangspunkt i det enkelte individs ressourcer set i forhold til de muligheder, som samfundet giver. Forskellighed er en styrke, men det er et mål for den enkelte borgers mulighed for at udfolde sig, at alle er fælles om de grundlæggende demokratiske værdier og spilleregler, der gælder i samfundet, og at alle efter bedste evne forsørger sig selv og deltager aktivt i lokalsamfundet, ligesom alle bidrager til at fremme mulighederne for integration. Denne integrationspolitik sætter de overordnede rammer for Frederiksberg Kommunes integrationsindsats i perioden 2010 til 2014. Målgruppen for politikken er både flygtninge og familiesammenførte, der er omfattet af integrationslovens introduktionsperiode, og kommunens øvrige borgere med udenlandsk baggrund (se definition i faktaboks nedenfor) 1. Det er Frederiksberg Kommunes ønske, at alle kommunens borgere, uanset etnisk oprindelse: Tager aktivt ansvar for eget liv og handlinger Anerkender og respekterer de grundlæggende demokratiske værdier, herunder ligestilling mellem kønnene Har mulighed for at deltage aktivt i lokalsamfundet og påtager sig et medansvar for byens udvikling, bl.a. ved at deltage i nærdemokratiet i boligområder, foreninger, skoler eller daginstitutioner Mødes med rådgivning, støtte og opbakning, når de har behov for det Uanset religiøse, etniske eller kulturelle forskelle føler sig hjemme og som en integreret del af samfundet Integration finder sted på mange niveauer. Mest elementært og værdifuldt er mødet mellem mennesker ansigt til ansigt, og med respekt overfor hinanden og hinandens forskellighed. Integration handler om åbenhed fra alle sider. Integration handler både om andet og mere end, hvad der kan formuleres i centrale planer og projekter. Derfor er denne politik, og kommunens integrationsindsats generelt, ikke et forsøg på at lave et udtømmende katalog over projekter i kommunen. Politikken skal snarere ses som en paraply og en retningsgiver til den kreativitet og den myriade af initiativer, der løbende sættes i gang på alle niveauer i byen. Det er vigtigt at understrege, at integration er andet og mere end beskæftigelse, og at god integration også kan føre til beskæftigelse. Foruden indsatsen på beskæftigelses- og uddannelsesområdet, lægger Frederiksberg Kommune derfor stor vægt på deltagelse og inddragelse i kultur-, idræts- og fritidslivet. 1 Per 1. januar 2008 boede 14.187 udlændinge i Frederiksberg Kommune, heraf var 7.988 (svarende til 8,5% af kommunens indbyggere) indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. 1
For de kommende fire år har Frederiksberg Kommune de følgende fem hovedindsatsområder: Unge og Uddannelse, Beskæftigelse, Familier og Boliger, Idræts- og Fritidslivet, samt Evaluering og Dokumentation af indsatsen. Sundhed og Omsorg er ikke et hovedindsatsområde i Integrationspolitikken, da indsatsen i forhold til udenlandske borgere bliver indarbejdet i den kommende Sundhedspolitik. For hvert område er der identificeret en række mål, som kommunen ønsker at opnå i den fireårige periode. Det er tilstræbt at opstille konkrete og målbare målsætninger, men da der ikke er præcise målemetoder på mange af disse områder, er en del mål af mere kvalitativ natur. Unge og Uddannelse Uddannelse er en vigtig adgangsbillet til samfundet. Desværre forlader mange unge med ikkevestlig baggrund stadig folkeskolen med så dårlige dansk kompetencer, at de har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Nogle grupper af unge risikerer derfor at blive marginaliserede i forhold til samfundet. Omvendt har folkeskolen og ungdomsuddannelserne en vigtig nøgle til at inkludere, inddrage og støtte udlændinge i et opnå en forståelse for og en adgang til det danske samfund. Derfor sætter Frederiksberg Kommune i de kommende fire år særligt fokus på dette område. Forskellen mellem danske elevers og udlændinges karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve skal mindskes ved at igangsætte initiativer til støtte for de tosprogede børns kompetencer På sigt er regeringens mål, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, uanset etnisk baggrund. I Frederiksberg Kommune skal andelen af de 17-24-årige efterkommere med ikke-vestlig baggrund, der enten har en ungdomsuddannelse eller er i gang med én, været øget med 10 % point sammenlignet med år 2007 fra 68% til i alt 78%. I samme periode skal andelen af de 17-24-årige indvandrere med ikke-vestlig baggrund, der enten har en ungdomsuddannelse eller er i gang med én, være øget med 10 % point sammenlignet med 2007 fra 44% til 54%. Undgå etnisk og social opdeling af skoler og dagtilbud Styrke skole-hjem samarbejdet, herunder fremme udlændinges deltagelse i forældrebestyrelser og skoledemokrati At udenlandske børn og unge deltager i SFO og fritidsklubber i samme grad som danske børn og unge At skoler, SFO er og klubber har særlig fokus på seksualområdet herunder prævention Beskæftigelse Beskæftigelse er vigtigt for integrationen. Derfor har Frederiksberg Kommune fokus på at tilskynde uddannelsesinstitutioner og virksomheder til at tilbyde indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande praktikpladser, løntilskudsjob eller job på særlige vilkår, således at kommunen imødekommer borgernes mangeartede kompetencer. Beskæftigelse støtter ikke blot den enkelte udlænding i at forsørge sig selv, men giver også en kontaktflade til store dele af det danske 2
samfund. Kommunens mål er derfor at støtte udlændinge i at få eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande øges til henholdsvis 68% for mænd og 58% for kvinder inden udgangen af 2014 2 At Frederiksberg Kommune som arbejdsplads afspejler befolkningssammensætningen i kommunen som helhed At der årligt forelægges en redegørelse vedrørende beskæftigelsesfrekvensen sammenlignet med andre relevante kommuner Familier og Boliger Det boligsociale arbejde og integrationsindsatsen er tæt forbundne, og der arbejdes i boligområderne bl.a. med at styrke social og kulturel integration blandt borgerne. Ligeledes har Frederiksberg Kommune også i fremtiden en målsætning om at fremme en alsidig beboersammensætning i og på tværs af kommunens lokalsamfund og boligområder. Den boligsociale indsats skal være med til at skabe en attraktiv og velfungerende by med velfungerende og attraktive lokal- og boligområder. Inddragelse af udlændinge i lokalsamfundet og i samfundslivet er en opgave, som bør varetages af offentlige, private og frivillige parter i fællesskab. Alle familier og enkeltfamilier, der har store vanskeligheder med tilpasning til det danske samfund uanset om det skyldes psykiske, fysiske og/eller sociale forhold skal sikres den nødvendige hjælp og støtte gennem en helhedsorienteret og koordineret indsats. Modvirke dannelsen af udsatte områder (områder, hvor mere end 50% af beboere ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet) Reducere andelen af beboere, der ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet, i de særlige udsatte områder Ingen boligområder i kommunen har en beboersammensætning i 2014, hvor mere end 40% er uden tilknytning til arbejdsmarkedet Modvirke social isolation af familier med udenlandsk baggrund med særlig fokus på kvinder og støtte familierne i deres aktive deltagelse i lokalsamfundet og brug af sociale netværk Kultur- og Fritidslivet 2 Ifølge Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland var beskæftigelsesfrekvensen for ikke vestlige mænd på Frederiksberg i 2008 på 58%. For ikke vestlige kvinder var beskæftigelsesfrekvensen på godt 51%. 3
Det frivillige forenings- og fritidsliv er en central nerve i det danske samfund, og derfor vægtes dette område højt i Frederiksberg Kommune. Kultur- og fritidslivet har et socialt og integrationsbærende potentiale. Teater, sport, litteratur og kunst skaber rammer for det personlige møde, der er så afgørende for integrationen. Derudover bygger kultur- og idrætslivet på stærke demokratiske traditioner, og kan på den måde være kulturformidlende. Desværre er udlændinge generelt underrepræsenterede i det traditionelle kultur- og fritidsliv. At udlændinge deltager i kultur- og fritidslivet i samme grad som danskere. I den forbindelse vil der være særlig fokus på inaktive piger. At der iværksættes initiativer til at fremme udlændinges deltagelse i kultur- og fritidslivet At styrke kulturformidling, dialog og brobygning mellem forskellige befolkningsgrupper igennem bibliotekerne, som kan hjælpe borgere med udenlandsk baggrund til en bedre forståelse af det danske samfund Evaluering og Dokumentation Der er både i kommunerne og på landsplan fokus på integration. Derfor har der i de seneste år været en opblomstring af integrationsprojekter og initiativer. Imidlertid er der meget lidt viden om effekten af de enkelte projekter. Der findes således i dag ingen metode til systematisk evaluering og sammenligning af integrationsprojekter. Derfor ønsker Frederiksberg Kommune i de kommende fire år at sætte fokus på evaluering og dokumentation af integrationsindsatsen. Som det generelt er tilfældet på socialområdet, er det svært at finde gode kvantificerbare mål for effekten af forskellige projekter. Ikke desto mindre er det vigtigt at tilstræbe en systematik og sammenlignelighed i de evalueringsmetoder, der anvendes. Fremadrettet vil bedre evalueringer gøre det muligt i højere grad at målrette kommunens integrationsindsats mod de initiativer, der har de bedste resultater. Udvikling af en evalueringsmodel til at måle effekten af integrationsprojekter Gennemførsel af systematisk evalueringer af de enkelte integrationsprojekter, kommunen iværksætter, samt af den samlede integrationspolitik Afslutning Med udgangspunkt i denne politik vil Frederiksberg Kommune årligt udarbejde en handlingsplan, der udspecificerer de initiativer (inklusiv detaljerede og konkrete mål) kommunen i det kommende år vil iværksætte for at nå integrationspolitikkens målsætninger. De årlige handlingsplaner vil behandle udvalgte dele af integrationspolitikken, men set over den fireårige periode skal alle målsætninger i integrationspolitikken være behandlet i én eller flere af de årlige handlingsplaner. Handlingsplanerne evalueres årligt og selve integrationspolitikken evalueres og revideres efter den fireårige periode. 4
Definitioner Antallet af udlændinge, der bor i Danmark, kan opgøres på flere forskellige måder. I denne politik anvendes som hovedregel den gængse statistiske definition af udlændinge, der er udarbejdet af Danmarks Statistik. Efter denne definition afgrænses udlændinge som indvandrere og efterkommere. Den del af befolkningen i Danmark, der hverken er indvandrere eller efterkommere, betegnes som danskere. I denne politik anvendes udlændinge som fællesbetegnelse for indvandrere og efterkommere. Opdelingen af befolkningen på herkomst, dvs. opdelingen på indvandrere, efterkommere og danskere, er baseret på oplysninger fra Det Centrale Personregister, CPR. Den statistiske definition af indvandrer, efterkommer og dansker fremgår nedenfor: En person er dansker, hvis mindst én af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark. Det har således ingen betydning om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende: Indvandrer, hvis personen er født i udlandet. Efterkommer, hvis personen er født i Danmark. Som det fremgår, er en indvandrer en udlænding, der er født i udlandet, mens en efterkommer er en udlænding født i Danmark. Endvidere fremgår det, at det ikke har betydning for den statistiske definition, om udlændinge har dansk statsborgerskab, dvs. at indvandrere og efterkommere forbliver henholdsvis indvandrere og efterkommere, også selv om de får dansk statsborgerskab. Personer med dansk oprindelse er personer - uanset fødested - der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark. Kilde: Danmarks Statistik 5