Branchestatistik for Forsikring ved Kritisk Sygdom 2005 Brancheudgave Januar 2007 Forsikring & Pension Videncenter for Helbred og Forsikring
Indhold 0 Resumé 1 Indledning 2 Baggrund for Kritisk Sygdom statistik 3 Statistik for Kritisk Sygdom 4 International sammenligning 5 Referencer Udarbejdet af Helbred & Forsikring Kritisk Sygdom 2005 1
0 Resumé Denne rapport er den tredje samlede rapport som resultat af statistiksamarbejdet vedrørende Kritisk Sygdom. Kritisk Sygdom skaderne opgøres efter skadesår, dvs. det kalenderår hvor diagnosen stilles for den kritiske sygdom. Opgørelsesmetoden betyder at der på opgørelsestidspunktet vil mangle IBNR skaderne, altså skader indtruffet i skadesårene, men endnu ikke anmeldt. Dette gælder særligt for det seneste skadesår 2005. Det forventes at der for 2005 vil blive anmeldt yderligere knapt 6 % skader. Statistikken er baseret på indberetninger fra 14 forsikringsselskaber og pensionskasser, der tilbyder deres kunder eller medlemmer forsikring ved Kritisk Sygdom. I analysen indgår indberetninger for årene 2001 til 2005. Det samlede antal policer udgør ultimo 2005 knapt 2,0 millioner policer, hvoraf mænd udgør 56,1 % og kvinder 43,9 %. Følgende figur viser antal policer i forhold til befolkningstallet i 5-års aldersklasser. 100% 90% 80% 70% 60% Andel 50% 40% 30% 20% 10% 0% 18-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-66 Alder Forsikringspopulationen ultimo 2005 som andel af befolkningen, opdelt i 5-års aldersklasser Der er indberettet 37.608 udbetalinger for Kritisk Sygdom indtruffet i perioden 2001-05, heraf 56,3 % for mænd og 43,7 % for kvinder, hvilket stort set svarer til kønsfordelingen i forsikringspopulationen. Hertil skal lægges yderligere godt 500 skader fra 2005 som forventes anmeldt efterfølgende. Der er udbetalt knapt 3,1 mia. kr. i Kritisk Sygdom erstatninger for skader indtruffet i perioden 2001-05. Udbetalingerne har været stigende over årene. For skader indtruffet i 2004 er der udbetalt erstatninger på knapt 716 mio. kr og i 2005 godt 746 mio. kr. i erstatninger. For 2005 forventes det at der skal udbetales yderligere knapt 43 mio. kr. Udarbejdet af Helbred & Forsikring Kritisk Sygdom 2005 2
For skader indtruffet i 2004 har mænd i gennemsnit fået udbetalt 82.278 kr. og kvinder 84.029 kr. Den gennemsnitlige udbetaling er steget over skadesårene, mest for mænd sådan at den i 2004 og 2005 stort set er ens. Mænd Diagnose Antal % Kræft 8.500 40,1 Blodprop i hjertet 4.245 20,1 Hjernen 3.499 16,5 Hjertekaroperation 2.916 13,8 Hjerteklapoperation 522 2,5 Dissemineret sclerose 337 1,6 Kronisk nyresvigt 288 1,4 Øvrige 865 4,1 Total 21.172 100 Kvinder Diagnose Antal % Kræft 11.459 69,7 Hjernen 1.908 11,6 Blodprop i hjertet 809 4,9 Dissemineret sclerose 770 4,7 Hjertekaroperation 612 3,7 Godartede svulster 152 0,9 Kronisk nyresvigt 137 0,8 Øvrige 589 3,6 Total 16.436 100 Antal Kritisk Sygdom skader 2001-05 opdelt efter diagnose Tabellen viser fordelingen af årsag til Kritisk Sygdom. Kræft er for mænd årsag til 40 % og for kvinder årsag til 70 % af Kritisk Sygdom skaderne. Forkalkningssygdomme i hjerte- og hjernekar er årsag til omkring 53 % af Kritisk Sygdom skaderne for mænd og omkring 20 % af Kritisk Sygdom skaderne for kvinder. Afsnit 4 indeholder en international sammenligning af årsager til Kritisk Sygdom. Udarbejdet af Helbred & Forsikring Kritisk Sygdom 2005 3
1 Indledning Denne rapport er den tredje samlede rapport som resultat af statistiksamarbejdet vedrørende Kritisk Sygdom. Datagrundlaget er til denne rapport udvidet med data for opgørelsesåret 2005, ligesom endnu et selskab har indberettet data. Rapporten adskiller sig i lighed med den forrige rapport ( Kritisk Sygdom 2004 ) i væsentlig grad fra Kritisk Sygdom 2003, ved at Kritisk Sygdom skaderne opgøres efter skadesår, dvs. det kalenderår hvor diagnosen stilles for den kritiske sygdom. Observationerne viser at der i 2005 stadig blev anmeldt Kritisk Sygdom skader fra 1998. Hvis antallet af forsikrede stiger og der kan gå årevis før skader anmeldes, så vil årets skader være resultat af en mindre bestand. Sammenholdes årets skader med den aktuelle bestand vil det give et forkert indtryk af risikoen. Det har også vist sig i de senere år at skader typisk anmeldes hurtigere efter skadestidspunktet. Det kan fx skyldes et større kendskab til forsikringen. Alle disse fejlkilder forsvinder hvis skader føres tilbage til skadesåret. Det giver imidlertid det problem at vi ikke har kendskab til alle skader, især ikke for det seneste skadesår 2005. Vi har på basis af indberetninger fra skadesårene 2001-05 estimeret det forventede antal skader som endnu ikke er anmeldt ved opgørelsen. For 2005 forventes der yderligere knapt 6 % anmeldelser. Forsikringen Forsikring ved Kritisk Sygdom er et forsikringsprodukt for erhvervsaktive personer, hvor der udbetales en sum, i tilfælde af at der bliver diagnosticeret en af en række nærmere definerede alvorlige sygdomme. De mest almindelige kritiske sygdomme er kræft, blodprop i hjertet, slagtilfælde, nyresvigt og organtransplantation. I Danmark får omkring 25.000 personer årligt diagnosticeret cancer, og mellem 15-18.000 personer får en blodprop i hjertet. Forsikringsproduktet Kritisk Sygdom har derfor relevans for mange mennesker. De senere års erfaringer med forsikringsdækningen har vist at det er af afgørende betydning for Kritisk Sygdomsproduktets succes, at forsikringens design, administration og skadesbehandling holdes enkel, for på den måde at gøre forsikringens indhold overskuelig for kunderne og præmierne lave. Kun med et forholdsvis enkelt produkt, hvor prissætning sættes efter forekomst og definition er korrekt, kan forsikring ved Kritisk Sygdom blive et konkurrencedygtigt forsikringstilbud. Undersøgelsens formål er at undersøge forekomsten af Kritisk Sygdom i den forsikrede population, samlet og for hver af de omfattede diagnoser. Det har stor nytteværdi at finde de alderspecifikke incidenser, at følge udviklingen over tid og at sammenligne betydningen af en række baggrundsoplysninger. Udarbejdet af Helbred & Forsikring Kritisk Sygdom 2005 4
Befolkningsstatistik Med et forholdsvis nyt forsikringsprodukt som Kritisk Sygdom er det vigtigt at følge udbredelsen af produktet blandt forsikringstagerne og analysere udviklingen i skader, således at produktet løbende kan blive justeret efter behov og erfaring. Tidligere blev prissætningen af produktet hovedsagelig baseret på statistik omkring sygdomsforekomst i befolkningen som helhed, og diverse formodninger om udviklingen i forekomst, hvilket ikke er præcist. Denne statistik er baseret på erfaringerne fra de forsikrede og giver et tydeligt billede af forløbet og kan bidrage til en mere sikker og præcis prissætning. En fælles branchestatistik bidrager derfor til, at prisen på dækningen kan fastsættes på baggrund af den reelle forekomst i forsikringspopulationen. For forbrugerne betyder det at tariferingen i større grad afspejler de reelle forsikringsmæssige erfaringer og ikke det enkelte selskabs gode eller dårlige skadeserfaringer i et enkelt år. Udviklingen i skader Den fælles indberetning kan afdække eventuelle problemfelter i skadesbehandlingen, og dermed danne basis for forbedringer. En samlet statistik kan medvirke til at identificere generelle problemstillinger omkring produktet, danne grundlag for en justering af praksis og udvikling af produktet samt en forbedring af informationsindsatsen overfor kunderne. På sigt vil en større og mere sikker viden kunne give mulighed for at forsikre flere personer, begrænse restriktioner og forlænge dækningen. En detaljeret statistik giver mulighed for at identificere grupper med et dårligt forløb, og eventuelt mulighed for at statistikken kan bruges præventivt i virksomhederne. En nærmere vurdering af de afviste skader kan bidrage til en mere målrettet indsats overfor typiske misforståelser og uklarheder. Rapporten er udarbejdet af Allan Deis Peder Frederiksen Videncenter for Helbred og Forsikring for Forsikring & Pension Udarbejdet af Helbred & Forsikring Kritisk Sygdom 2005 5
2 Baggrund for Kritisk Sygdom statistik Statistikken er baseret på indberetninger fra 14 forsikringsselskaber og pensionskasser, der tilbyder deres kunder eller medlemmer forsikring ved Kritisk Sygdom. I analysen indgår indberetninger for opgørelsesårene 2001 til 2005. Indberetningen for et opgørelsesår består af opgørelser af bestanden af forsikrede primo og ultimo, samt data for skader der er anmeldt i opgørelsesåret. Detaljer omkring dataformat og indberetning kan findes i Databeskrivelse for Kritisk Sygdom Statistik (2004). Tabel 2.1 giver en oversigt over de selskaber der har bidraget til statistikken. Ikke alle selskaber bidrager med data for alle opgørelsesår, hvilket der bør tages hensyn til ved sammenligninger på tværs af opgørelsesårene. Deltagende selskaber ALKA forsikring AP Pension Codan Forsikirng Danica Pension Finanssektorens Pensionskasse (FSP) Forenede Gruppeliv Industriens Pension Lægernes Pensionskasse Nordea Liv og Pension Pen-Sam PensionDanmark Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger (PBU) PFA Pension Topdanmark 2.1 Selskaber der har bidraget med data til statistikken for Forsikring ved Kritisk Sygdom Forsikringsproduktet Kritisk Sygdom er ikke et standard forsikringsprodukt, og selskaberne benytter forskellige forsikringsbetingelser. Det betyder at der kan være forskel på hvilke diagnoser der er omfattet af forsikringen og på kriterierne for diagnoserne. Tabel 2.2 giver en samlet oversigt over de diagnoser selskaberne benytter. Udviklingen er gået mod at inkludere flere diagnoser i forsikringsproduktet. Tabel 2.3 viser hvor mange af selskaberne der i hvert af opgørelsesårene inkluderer hver enkelt diagnose. Som det vil fremgå af tabel 2.3 så er de mest betydende diagnoser omfattet af Kritisk Sygdoms forsikringen i alle selskaber i alle opgørelsesår. Der kan være forskel på diagnosekriterierne for samme Kritiske Sygdom mellem selskaberne, ligesom diagnosekriterierne kan være ændret i løbet af opgørelsesårene for nogle selskaber. Det ligger ikke inden for denne rapports mål at vurdere betydningen af disse forskelle, og der tages derfor ikke hensyn til dette ved analysen af diagnoserne. En række af selskaberne skelner ved indberetningen af skader ikke mellem 2a (Hjerneblødning eller Blodprop i hjernen) og 2b (Sækformet udvidelse af hjernens pulsårer), hvorfor Hjernen eller Sygdomme i hjernen benyttes som en fælles betegnelse for disse diagnoser i de følgende analyser. Udarbejdet af Helbred & Forsikring Kritisk Sygdom 2005 6
Kode Tekst 1a Kræft, leukæmi og lymfomer 1b Visse godartede svulster i hjerne eller rygmarv 2a Hjerneblødning (slagtilfælde) eller blodprop i hjernen (apopleksi) 2b Sækformet udvidelse af hjernens pulsårer (aneurisme) 3a Blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt) 3b Hjertekaroperation på grund af kranspulsåreforkalkning (bypass eller PCI) 3c Kronisk hjertesvigt 4 Hjerteklapoperation på grund af hjerteklapfejl 5 Kronisk nyresvigt 6 Større organtransplantation 8a Dissemineret sclerose (DS) 8b Amyotrofisk lateralsclerose (ALS) eller motorisk neuronsygdom 8c Parkinson sygdom (paralysis agitans, rystelammelse) 8d Myasthenia gravis 8e Alzheimers sygdom og beslægtede fremadskridende demenssygdomme 8f Muskelsvind 9a HIV-infektion erhvervet ved blodtransfusion eller arbejdsbetinget smitte 9b AIDS 10 Blindhed 11 Døvhed 12 Større forbrændinger 13a Pusholdig hjerne- eller hjernehindebetændelse 13b Borreliainfektion i nervesystemet efter flåtbid 13c Creutzfeldt-Jacobs sygdom 15 Røveri 2.2 Samlet oversigt over diagnoser der kan være omfattet af forsikring ved Kritisk Sygdom Udarbejdet af Helbred & Forsikring Kritisk Sygdom 2005 7
Tekst 2001 2002 2003 2004 2005 Antal selskaber der har bidraget med skadesdata 5 8 11 13 14 Kræft 5 8 11 13 14 Godartede svulster 5 8 10 12 13 Hjerneblødning, blodprop i hjernen 5 8 11 13 14 Aneurisme 4 7 10 12 13 Blodprop i hjertet 5 8 11 13 14 Hjertekaroperation 5 8 11 13 14 Kronisk hjertesvigt 0 0 0 0 2 Hjerteklapoperation 5 8 11 13 14 Kronisk nyresvigt 5 8 11 13 14 Større organtransplantation 5 8 11 13 14 Dissemineret sclerose (DS) 5 8 11 13 14 ALS 4 7 10 12 13 Parkinsons sygdom 1 6 9 10 12 Myasthenia gravis 3 5 7 7 7 Alzheimers sygdom 0 0 2 2 2 Muskelsvind 5 6 9 11 12 HIV-infektion 5 8 11 13 14 AIDS 4 8 10 12 13 Blindhed 5 8 10 11 12 Døvhed 5 8 10 11 12 Større forbrændinger 1 4 3 3 4 Hjerne- eller hjernehindebetændelse 0 3 2 3 5 Borreliainfektion 0 3 2 3 6 Creutzfeldt-Jacobs sygdom 1 5 5 5 5 Røveri 1 1 1 1 1 Tabellen beskriver de 14 selskaber der har leveret risikodata for 2005 2.3 Opgørelse af antal selskaber hvor den enkelte diagnose er omfattet af forsikringsbetingelserne for Kritisk Sygdom for 2001-05 Udarbejdet af Helbred & Forsikring Kritisk Sygdom 2005 8
3 Statistik for Kritisk Sygdom Forsikringspopulationen I alt er der indberettet data for knapt 2,0 mio. policer ultimo 2005, mod 1,9 mio. ultimo 2004 og 1,8 mio. ultimo 2003. 56,1 % af de forsikrede var mænd og 43,9 % kvinder. Bestanden er opgjort som antal policer da hver forsikrede kan have flere forsikringer som indgår i statistikken, enten i samme selskab eller i forskellige selskaber. En tidligere opgørelse viser at der i mindst 10 % af tilfældene er tale om mere end en forsikring. Af figur 3.1, som viser aldersfordelingen for de forsikrede, fremgår det at forsikringspopulationen aldersmæssigt er jævnt fordelt over hele aldersklassen 25-59 år, toppende i aldersklassen 35-44 år. 15% 10% Andel 5% 0% 18-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-66 Alder 3.1 Aldersfordeling for populationen af forsikrede ultimo 2005 I figur 3.2 er antal forsikrede inddelt i 5-års aldersklasser og sammenholdt med de tilsvarende aldersklasser i befolkningen. En del af de forsikrede har som nævnt flere policer, men figuren antyder kraftigt at over halvdelen af befolkningen i alderen 25-59 år har en Kritisk Sygdom forsikring. Udarbejdet af Helbred & Forsikring Kritisk Sygdom 2005 9
100% 90% 80% 70% 60% Andel 50% 40% 30% 20% 10% 0% 18-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-66 Alder 3.2 Forsikringspopulationen ultimo 2005 som andel af befolkningen, opdelt i 5-års aldersklasser Udbetalinger I perioden 2001-2005 er der samlet indberettet 37.608 udbetalinger for Kritisk Sygdom, heraf 56,3 % for mænd og 43,7 % for kvinder. Det svarer stort set til kønsfordelingen i forsikringspopulationen. Tabel 3.3 viser antal udbetalinger i perioden, fordelt på skadesår og køn. Data er opgjort efter skadesår, altså det år hvor diagnosen for sygdommen er stillet. Da data typisk er indberettet medio 2006, vil der især for skadesåret 2005 være mange skader, der endnu ikke er anmeldt. Tallet for 2005 vil derfor være for lavt, vores estimat er at der skal lægges ca. 6 % til antallet, for både mænd og kvinder. Notationen 2005 benyttes for at gøre opmærksom på den manglende rapportering i tabellerne. Mænd Kvinder Total Skadesår Antal % Antal % Antal % 2001 3.277 57,0 2.468 43,0 5.745 100 2002 3.744 57,6 2.760 42,4 6.504 100 2003 4.659 56,4 3.602 43,6 8.261 100 2004 4.793 55,6 3.827 44,4 8.620 100 2005 4.699 55,4 3.779 44,6 8.478 100 2001-05 21.172 56,3 16.436 43,7 37.608 100 3.3 Antal udbetalinger for Kritisk Sygdom, fordelt efter køn og skadesår Udarbejdet af Helbred & Forsikring Kritisk Sygdom 2005 10
For hovedparten af udbetalingerne er der oplyst et diagnosetidspunkt for den Kritiske Sygdom, hvilket gør det muligt at finde alder ved diagnosticering. Tabel 3.4 viser gennemsnit af fyldt alder ved skade (diagnosticering af Kritisk Sygdom), som er 50,7 år for mænd og 49,2 år for kvinder. Fra 2001 til 2005 er den gennemsnitlige alder ved skade steget med 1,1 år for mænd og 0,9 år for kvinder. Skadesår Antal Mænd Kvinder Total Gns. Gns. alder Antal alder Antal Gns. alder 2001 3.277 50,1 2.468 48,6 5.745 49,5 2002 3.744 50,2 2.760 48,8 6.504 49,6 2003 4.659 50,9 3.602 49,3 8.261 50,2 2004 4.793 51,0 3.827 49,4 8.620 50,3 2005 4.699 51,2 3.779 49,5 8.478 50,4 2001-05 21.172 50,7 16.436 49,2 37.608 50,1 3.4 Gennemsnitsalder ved diagnosticering af Kritisk Sygdom, opgjort efter køn og skadesår Tabel 3.5 viser den gennemsnitlige og samlede forsikringssum udbetalt ved Kritisk Sygdom. Udbetalingerne er opgjort efter skadesår. Opgørelsen svarer derfor ikke til andre tilgængelige opgørelser, der typisk opgør de samlede udbetalinger efter det år hvor udbetalingen er sket. Der er i alt udbetalt 3,1 mia. kr. i Kritisk Sygdom erstatninger for skader indtruffet i perioden 2001-2005. Udbetalingerne har været stigende fra 2001 til 2004. For skader indtruffet i 2004 er der udbetalt erstatninger på knapt 716 mio. kr., og for skader indtruffet i 2005 er der foreløbigt udbetalt godt 746 mio. kr. For skader indtruffet i 2004 har mænd i gennemsnit fået udbetalt 82.278 kr. og kvinder 84.029 kr. Det observeres, at den gennemsnitlige udbetaling er steget over skadesårene, mest for mænd, sådan at den i 2004 og 2005 er stort set ens for de to køn. Skadesår Gns. kr. Mænd Kvinder Total Samlet Gns. Samlet Gns. Samlet tkr. kr. tkr. kr. tkr. 2001 75.971 248.957 87.042 214.819 80.727 463.777 2002 77.841 291.281 88.061 242.960 82.178 534.241 2003 81.932 381.639 82.583 297.381 82.216 679.021 2004 82.278 394.276 84.029 321.495 83.055 715.771 2005 88.533 415.928 87.412 330.154 88.033 746.082 2001-05 81.829 1.732.082 85.619 1.406.809 83.486 3.138.891 3.5 Gennemsnitlig og samlet forsikringssum udbetalt ved Kritisk Sygdom, opgjort efter køn og skadesår Udarbejdet af Helbred & Forsikring Kritisk Sygdom 2005 11
Skadesårsager for mænd Fordelingen af skader på skadesårsager (Kritisk Sygdom diagnose) er forskellig for mænd og kvinder, hvorfor de to køn behandles hver for sig. Tabel 3.6 viser antal udbetalinger for mænd opdelt efter den Kritisk Sygdom diagnose der har givet anledningen til udbetalingen. De hyppigst forekommende diagnoser er kræft med 40,1 %, blodprop i hjertet med 20,1 %, hjernesygdomme (blodprop, blødning og aneurisme) med 16,5 % og hjertekaroperation med 13,8 % Tillægges andelen på 2,5 % for hjerteklapoperation udgør kræft og forkalkningssygdomme 93,0 % af samtlige udbetalinger for mænd. Ingen af diagnoserne i gruppen af øvrige står for over 1 % af skaderne. I princippet bør blodprop i hjertet og operation af hjertekar behandles som én sygdom. Operationen udføres bl.a. for at forebygge blodprop og mange vil opfylde begge kriterier. 2001-04 2005 2001-05 Diagnose Antal % Antal % Antal % Kræft 6.552 39,8 1.948 41,5 8.500 40,1 Blodprop i hjertet 3.390 20,6 855 18,2 4.245 20,1 Hjernen 2.782 16,9 717 15,3 3.499 16,5 Hjertekarop. 2.217 13,5 699 14,9 2.916 13,8 Hjerteklapop. 395 2,4 127 2,7 522 2,5 Diss. sclerose 262 1,6 75 1,6 337 1,6 Kronisk nyresvigt 249 1,5 39 0,8 288 1,4 Øvrige 626 3,8 239 5,1 865 4,1 Total 16.473 100 4.699 100 21.172 100 3.6 Antal Kritisk Sygdom for mænd opdelt efter diagnose og skadesår 50% 40% 30% 2001 2002 2003 2004 2005 Andel 20% 10% 0% Kræft Blodprop i hjertet Hjernen Hjertekar operation Hjerteklap operation Dissemineret sclerose Kronisk nyresvigt Diagnose 3.7 Udviklingen i andel af Kritisk Sygdom for de væsentligste diagnoser for mænd Udarbejdet af Helbred & Forsikring Kritisk Sygdom 2005 12
Figur 3.7 viser udviklingen i skader som grafik. For kræft ses en mindre stigning i andelen af udbetalinger fra 2001 til 2005. En mulig årsag til dette kan være at flere selskaber har udvidet dækningen til at dække gentagne tilfælde, hvis der er gået mere end ti år siden sidste tilfælde. Gennemsnitlig alder Diagnose 2001 2002 2003 2004 2005 2001-05 Kræft 49,6 49,7 50,7 51,0 51,2 50,5 Blodprop i hjertet 50,9 51,1 51,6 51,8 51,4 51,4 Hjernen 51,3 50,5 51,0 51,1 51,0 51,0 Hjertekarop. 52,0 52,4 52,8 52,9 52,9 52,6 Hjerteklapop. 51,8 49,1 51,1 51,2 51,7 51,1 Diss. sclerose 42,2 42,5 42,9 44,5 43,3 43,2 Kronisk nyresvigt 46,0 47,2 46,1 45,7 46,1 46,1 Øvrige 44,4 44,4 47,1 46,1 48,8 46,6 Total 50,1 50,2 50,9 51,0 51,2 50,7 3.8 Gennemsnitlig alder ved diagnosticering af Kritisk Sygdom for mænd opgjort for de betydeligste diagnoser Tabel 3.8 viser den gennemsnitlige alder ved diagnosetidspunktet for mænd, opgjort efter diagnose. Gennemsnitsalderen ligger på 50,7 år. De hyppigste diagnoser diagnosticeres i 50 års alderen. Da stort set alle forsikrede er under 60 år, vil disse gennemsnit pr. definition også ligge under 60 år. For hovedparten af diagnoserne vil et tilsvarende gennemsnit for befolkningen ligge betydeligt højere. For de hyppigste diagnoser adskiller den gennemsnitlige alder sig ikke væsentligt fra det fælles gennemsnit på 50,7 år, heller ikke i de enkelte skadesår. Af de viste diagnoser er det kun dissemineret sclerose, med en gennemsnitlig alder på 43,2 år, der naturligt ligger lavere end det fælles gennemsnit. Andel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Øvrige Kronisk nyresvigt Dissemineret sclerose Hjerteklap operation Hjertekar operation Hjernen Blodprop i hjertet Kræft 30% 20% 10% 0% 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 Alder 3.9 Andelen af Kritisk Sygdom for mænd opgjort efter diagnose og aldersklasse (2001-05 ) Udarbejdet af Helbred & Forsikring Kritisk Sygdom 2005 13
Der er stor forskel på hvilken diagnose der hyppigst fører til Kritisk Sygdom i de forskellige aldersklasser. Figur 3.9 viser den samlede andel (2001-05 ) for hver diagnose opgjort i 5- års aldersklasser. Det viser sig at for yngre mænd er kræft årsag til over 50 % af udbetalingerne. Blodprop i hjertet og operation af hjertekar får større og større betydning efter alder 40. Forkalkningssygdomme i hjerte- eller hjernekar er årsag til omkring halvdelen af udbetalingerne efter alder 40. Udarbejdet af Helbred & Forsikring Kritisk Sygdom 2005 14
Skadesårsager for kvinder Fordelingen på skadesårsager (Kritisk Sygdom diagnose) for kvinder er helt forskellig fra mænd. Hvor kræft var årsag til 40,1 % af udbetalingerne for mænd, så fremgår det af tabel 3.10 at kræft er årsag til 69,7 % af udbetalingerne for kvinder. Brystkræft er dominerende årsag. Forkalkningssygdommene i hjernen og i hjertet udgør tilsammen 20,2 % af udbetalingerne. For mænd er denne andel over 50 %. Det er overraskende at 11,6 % af skaderne skyldes apopleksi i hjernen. Dissemineret sclerose, som typisk diagnosticeres i 25-40 års alderen, udgør 4,7 % af udbetalingerne. For mænd er den tilsvarende andel på 1,6 %. Ingen af diagnoserne i gruppen af øvrige står for over 1 % af skaderne. 2001-04 2005 2001-05 Diagnose Antal % Antal % Antal % Kræft 8.770 69,3 2.689 71,2 11.459 69,7 Hjernen 1.512 11,9 396 10,5 1.908 11,6 Blodprop i hjertet 638 5,0 171 4,5 809 4,9 Diss. sclerose 603 4,8 167 4,4 770 4,7 Hjertekarop. 454 3,6 158 4,2 612 3,7 Godart. svulster 129 1,0 23 0,6 152 0,9 Kronisk nyresvigt 112 0,9 25 0,7 137 0,8 Øvrige 439 3,5 150 4,0 589 3,6 Total 12.657 100 3.779 100 16.436 100 3.10 Antal Kritisk Sygdom for kvinder opdelt efter diagnose og skadesår 80% 70% 60% 50% 2001 2002 2003 2004 2005 Andel 40% 30% 20% 10% 0% Kræft Hjernen Dissemineret sclerose Blodprop i hjertet Hjertekar operation Godartede svulster Kronisk nyresvigt Diagnose 3.11 Udviklingen i andel af Kritisk Sygdom for de væsentligste diagnoser for kvinder Udarbejdet af Helbred & Forsikring Kritisk Sygdom 2005 15
Figur 3.11 viser udviklingen fra 2001 til 2005 for de betydeligste diagnoser som andel af samtlige udbetalinger for kvinder. Kræft stiger fra 69,6 % til 71,2 %. Blodprop i hjertet falder fra 5,7 % til 4,5 %, og operation af hjertekar stiger fra 2,8 % til 4,2 %. Den øgede andel med operation af hjertekar kan skyldes et større behandlingstilbud, men vi så ikke samme tendens for mænd. Gennemsnitlig alder Diagnose 2001 2002 2003 2004 2005 2001-05 Kræft 49,0 49,3 49,8 50,0 49,9 49,7 Hjernen 48,8 49,5 49,4 48,6 48,7 49,0 Blodprop i hjertet 50,8 50,5 50,7 51,4 51,8 51,0 Diss. Sclerose 43,5 40,5 39,3 41,1 41,9 41,3 Hjertekarop. 51,4 50,8 52,2 52,3 50,9 51,6 Godart. svulster 47,5 43,6 51,3 45,6 44,9 46,4 Kronisk nyresvigt 43,6 46,6 47,3 47,0 45,8 46,3 Øvrige 45,2 44,0 46,4 48,2 50,6 47,2 Total 48,6 49 0 48,8 49 3 49,3 8 49,4 50 0 49,5 9 49,2 7 3.12 Gennemsnitlig alder ved diagnosticering af Kritisk Sygdom for kvinder opgjort for de betydeligste diagnoser Tabel 3.12 viser gennemsnitlig alder ved diagnosticering af de mest betydende skadesårsager. Som for mænd er det kun dissemineret sclerose der adskiller sig fra den fælles gennemsnitlige alder, med et gennemsnit på 41,3 år. Andel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Øvrige Kronisk nyresvigt Godartede svulster Hjertekar operation Dissemineret sclerose Blodprop i hjertet Hjernen Kræft 30% 20% 10% 0% 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 Alder 3.13 Andelen af Kritisk Sygdom for kvinder opgjort efter diagnose og aldersklasse (2001-05 ) Udarbejdet af Helbred & Forsikring Kritisk Sygdom 2005 16
Når andelen af skadesårsager for kvinder opgøres i aldersklasser (figur 3.13), viser der sig et helt andet mønster end for mænd. Hvor kræft for mænd udgjorde en faldende andel med stigende alder, udgør kræft en stigende andel for kvinder. Den lave gennemsnitsalder ved diagnose for dissemineret sclerose viser sig som forventet ved en meget høj andel blandt de yngre kvinder. Blodprop i hjertet og operation af hjertekar udgør også for kvinder en stigende andel med alderen, men på et betydeligt lavere niveau. Sygdommene i hjernen (blødning, blodprop og aneurisme) ligger konstant på et højt niveau med 10 % af udbetalingerne, også for de unge hvilket er overraskende. Udarbejdet af Helbred & Forsikring Kritisk Sygdom 2005 17
4 International sammenligning Gen Re udgav i 2003 en analyse af Kritisk Sygdom; Dread Disease Survey 2003 Hong Kong, Malaysia and Singapore. Denne rapport indeholder en international sammenligning af årsagerne til Kritisk Sygdom. I tabellerne nedenfor er de danske tal fra denne analyse tilføjet Gen Re s opgørelse. DK Taiwan UK Australien Syd Afrika Periode 2001-05 2000 1991-97 1998-2000 1991-2002 Dur. 2+ Dur. 2+ Kræft 40,1 % 73,3 % 41,1 % 43,0 % 29,2 % Hjertetilfælde 20,1 % 9,1 % 31,2 % 27,5 % 57,0 % Slagtilfælde 16,5 % 5,4 % 8,6 % 1,9 % 7,4 % Bypass operation 13,8 % 2,3 % 7,1 % 7,8 % * Dissemineret sclerose 1,6 % * 3,6 % * * Nyresvigt 1,4 % 7,5 % 0,8 % 0,3 % * Organ transplantation 0,5 % 0,4 % 0,5 % * * PTD * 2,2 % 7,1 % * * Øvrige 6,1% 0,0 % 0,0 % 19,4 % 6,4 % Kilde: Dread Disease Survey 2003. (*:ikke oplyst) 4.1 Kritisk Sygdom for mænd fordelt på diagnoser for et udvalg af lande Tabel 4.1 viser at andelen med kræft blandt Kritisk Sygdom skader for danske mænd er på niveau med Storbritannien og Australien. Der er en større andel hjertekaropererede, men til gengæld mindre andel med hjertetilfælde (blodprop). Andelen med slagtilfælde (hjerneblødning og blodprop i hjernen) ligger betydeligt højere i Danmark. DK Taiwan UK Australien Syd Afrika Periode 2001-05 2000 1991-97 1998-2000 1991-2002 Dur. 2+ Dur. 2+ Kræft 69,7 % 88,1 % 74,4 % 82,0 % 73,8 % Hjertetilfælde 4,9 % 0,9 % 2,3 % 3,3 % 12,3 % Slagtilfælde 11,6 % 1,8 % 6,5 % 4,7 % 12,3 % Bypass operation 3,7 % 0,4 % 0,8 % 0,0 % * Dissemineret sclerose 4,7 % * 8,6 % * * Nyresvigt 0,8 % 7,8 % 0,5 % 0,0 % * Organ transplantation 0,2 % 0,1 % 0,0 % * * PTD * 0,9 % 6,9 % * * Øvrige 4,3 % 0,0 % 0,0 % 10,0 % 1,5 % Kilde: Dread Disease Survey 2003. (*:ikke oplyst) 4.2 Kritisk Sygdom for kvinder fordelt på diagnoser for et udvalg af lande For kvinder ligger andelen med kræft på niveau med Storbritannien, men både med hensyn til hjertetilfælde, operation af hjertekar og slagtilfælde ligger de danske kvinder højere, mens andelen med dissemineret sclerose er lavere. For både mænd og kvinder har Storbritannien en stor andel med PTD (Permanent Total Disability), en diagnose der ikke er omfattet af de danske Kritisk Sygdom forsikringer. Udarbejdet af Helbred & Forsikring Kritisk Sygdom 2005 18
5 Referencer Dread Disease Survey 2003, Hong Kong, Malaysia and Singapore, Gen Re Life Health (2003) Databeskrivelse for Kritisk Sygdom Statistik, Helbred & Forsikring (2004) Branchestatistik for Forsikring ved Kritisk Sygdom 2003, Videncenter for Helbred og Forsikring (2005) Branchestatistik for Forsikring ved Kritisk Sygdom 2004, Videncenter for Helbred og Forsikring (2006) Udarbejdet af Helbred & Forsikring Kritisk Sygdom 2005 19