Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER
Indhold InDhold Indledning 3 Transport og montage 4 Brug af tekniske hjælpemidler... 4 Manuel håndtering af standardplader... 6 Pladetyper og vægt... 7 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet 8 Bygherren... 8 Den projekterende/rådgivende... 9 Leverandøren...10 Entreprenøren/ arbejdsgiveren... 10 De ansatte... 10 Før arbejdet går i gang 11 Opstartsmøde... 11 2 Håndtering af gipsplader
Indledning INDLEDNING Denne vejledning gennemgår kort, hvilken planlægning og tekniske hjælpemidler der er nødvendige for at undgå tunge løft og belastende arbejdsstillinger i forbindelse med transport og montage af gipsplader. I dag findes der mange forskellige tekniske hjælpemidler. Vejledningen viser nogle af dem andre kan ses på hjemmesiden www.bygergo.dk Uanset typen af hjælpemiddel forudsætter brugen af dem, at adgangsvejene er i orden, samt at der er plads til at bruge hjælpemidlet efter hensigten. Vejledningen indeholder derfor også en beskrivelse af de nødvendige overvejelser i forbindelse med projekteringen og planlægningen af projektet. BAR Bygge & Anlæg har desuden udarbejdet en vejledning, som især handler om håndtering af gipsplader i systemvægge. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for området. Håndtering af gipsplader 3
Transport og montage af gipsplader TRANSPORT OG MONTAGE Som udgangspunkt skal der ved alle typer håndtering af gipsplader altid bruges egnede tekniske hjælpe midler, når det er muligt og hensigtsmæssigt, således at tunge løft og belastende arbejdsstillinger undgås. Brug af tekniske hjælpemidler Når der bruges tekniske hjælpemidler, er der ingen begrænsning på, hvor store og tunge plader der må anvendes. Tekniske hjælpemidler omfatter hjælpemidler til: transport midlertidig oplagring montage Gipsplader i systemvægge BAR Bygge & Anlæg har desuden udarbejdet et faktablad, som særligt omhandler håndtering af gipsplader i systemvægge. 4 Håndtering af gipsplader
Transport og montage af gipsplader Transport Midlertidig oplagring Montering Arbejdet skal planlægges og organiseres, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt med hensyn til løft, bæring og belastende arbejdsstillinger. Bygherren skal sikre, at byggepladsen etableres på en sådan måde, at det er muligt at bruge tekniske hjælpemidler, og den projekterende skal med sine angivelser i projektet sørge for, at det kan lade sig gøre. Det gælder også, hvis der i forvejen er faste installationer på gulvet samt forhindringer i forhold til transport af gipsplader til indbygningsstederne. Dog kan der være særlige situationer, hvor brugen af egnede tekniske hjælpemidler begrænses af forhold som opgavens omfang og de fysiske rammer. I disse tilfælde vil man foretage en konkret vurdering af den enkelte opgave. En sådan vurdering vil fx være aktuel i forbindelse med: trapper og manglende mulighed for at hejse hjælpemidlet ind via vinduer eller lignende facadeåbninger samt. små renoveringsopgaver hvor materialer og tekniske hjælpemidler ikke kan være i samme lokale. Det er en forudsætning, at den manuelle håndtering er sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig. Vurderingen skal foretages efter retningslinjerne i Arbejdstilsynets løfteskema. Ved vandret transport på terræn vil der normalt altid kunne anvendes egnede tekniske hjælpemidler som motoriseret transportvogn, truck eller lignende. Håndtering af gipsplader 5
Transport og montage af gipsplader Manuel håndtering af standardplader Manuel håndtering af maks. 900 mm brede standardgipsplader tillades undtagelsesvis under følgende forudsætninger. Situation A: Standardgipsplader i format 12,5 x 900 x maks. 2400 mm må håndteres manuelt af én person, hvis der ikke kan anvendes egnede tekniske hjælpemidler. Situation B: Standardgipsplader i format: 12,5 x 900 x maks. 2500 mm må undtagelsesvis håndteres manuelt af én person, såfremt loftshøjden er mellem 2400 og 2500 mm, og der ikke kan anvendes egnede tekniske hjælpemidler. Situation C: Standardgipsplader i format større end 12,5 x 900 x 2500 mm må kun håndteres manuelt, hvis de deles i mindre længder á maks. 2400 mm, og der ikke kan anvendes tekniske hjælpemidler jf. situation A. To- eller flerpersoners løft kan ikke erstatte brugen af tekniske hjælpemidler. Belastningen kan yderligere nedsættes ved kun at udføre den manuelle håndtering af gipsplader i en tidsbegrænset periode samt ved at veksle mellem forskellige typer arbejdsopgaver. 0,9 m 0,9 m 0,9 m 6 Håndtering af gipsplader
Transport og montage af gipsplader Pladetyper og vægt Standardgipsplader har en fladevægt på ca. 9 kg pr. m² - svarende til ca. 20 kg for en plade på 12,5 x 900 x 2400 mm. Vær opmærksom på, at der ved manuel håndtering af tungere pladetyper, fx vådrumsplader, brandgipsplader eller fibergipsplader skal foretages en særskilt vurdering af belastningen efter retningslinjerne i Arbejdstilsynets løftesskema. Aktuel fladevægt for tungere pladetyper kan indhentes hos leverandørerne. Øget fladevægt kan evt. imødegås ved hjælp af en reduktion i pladestørrelsen. Alternativt kan der anvendes andre og lettere pladetyper af fx polystyren. Alternativt kan der anvendes andre og lettere pladetyper af fx polystyren. Se mere på www.bygergo.dk Tilbehør I forbindelse med selve montagen anbefales brug af skruemaskiner med forlængergreb og båndede skruer, så belastende arbejdsstillinger kan undgås Håndtering af gipsplader 7
Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet ANSVAR OG PLIGTER FOR ARBEJDSMILJØET Alle byggeriets aktører har pligter og ansvar, som skal opfyldes for at bygge- og anlægsarbejder kan gennemføres arbejdsmiljømæssigt forsvarligt. Udover de pligter og ansvarsområder som er nævnt i denne vejledning, henviser vi til vejledningen om Bygherrens pligter og ansvar, som mere detaljeret forklarer, hvilke forpligtigelser bygherren har. Find vejledningen og mere hjælp på www.bar-ba.dk og www.byggeproces.dk Bygherrens ansvar og pligter Ved bygge- og anlægsarbejde, hvor flere arbejdsgivere er beskæftiget på samme arbejdssted, skal bygherren planlægge, afgrænse og koordinere arbejdsmiljøet. Bygherren skal således: Afgrænse de enkelte arbejdsgiveres opgaver i fællesområderne. Udarbejde og ajourføre en plan for sikkerhed og sundhed (PSS) for byggeriet, når der beskæftiges mere end 10 personer på byggepladsen. Koordinere arbejdsmiljøet både i projekteringsfasen og i udførelsesfasen. Udpege arbejdsmiljøkoordinator(er) under såvel projektering (P) som udførelse (B). Udarbejde en journal, som indeholder en liste over de emner vedrørende arbejdsmiljø, der bør tages hensyn til i forbindelse med drift og vedligehold af det færdige byggeri. Anmelde større bygge- og anlægsarbejder til Arbejdstilsynet. Læs om koordinatorens opgaver på www.byggeproces.dk. Bygherren kan lade sine pligter udføre af den projekterende, arbejdsmiljøkoordinatoren eller fx total entreprenøren, hvis forudsætningerne er i orden. Bygherren har dog stadig ansvaret. Bygherren skal i øvrigt medvirke til, at bygge- og anlægsarbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Ved montage af gipsplader skal bygherren skal sørge for, at: Der er velegnede køreveje og mulighed for aflæsning med kran eller truck tæt på det sted, hvor pladerne skal ind i bygningen. De interne transportveje er udført, så materialer kan transporteres frem til selve arbejdsstedet uden omladning, og at der er plads til at komme frem og tilbage med det tilhørende grej. Der kan anvendes tekniske hjælpemidler ved montagearbejdet. 8 Håndtering af gipsplader
Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Projekterendes og rådgivers ansvar og pligter Den projekterende skal i projektmaterialet sikre, at: Arbejdsmiljøloven kan overholdes også ved den efterfølgende vedligeholdelse. Der er mulighed for at bruge egnede tekniske hjælpemidler. Særlige risici i forbindelse med arbejdet er beskrevet. Bestemmelserne i byggepladsbekendtgørelsen kan overholdes. Den projekterende har pligt til at oplyse bygherren om, hvilke forpligtelser denne har efter arbejdsmiljøloven i forbindelse med det konkrete projekt. I forbindelse med montage af gipsplader skal projekterende/rådgiver sørge for, at: Bygherrens tidsplaner er indarbejdet i projektet, så arbejdet kan udføres uden gener. Adgangs- og transportarealer samt oplagspladser er beskrevet med kvalitetskrav, så tekniske hjælpemidler kan anvendes. Materialer placeres hensigtsmæssigt både i forhold til arbejdsstedet samt køre- og adgangsveje for tekniske hjælpemidler. De bedst egnede tekniske hjælpemidler kan anvendes til transport og montage både uden for og inde i bygningen. Transport og montage kan foregå, når det er mest hensigtsmæssigt for rytmen i byggeriet. Der etableres midlertidige transportåbninger i bygning, hvis de projekterede eller eksisterende åbninger ikke er store nok. Montage af gipsplader så vidt muligt foretages før opsætning af el- og VVS-installationer. Der projekteres med maks. 900 mm brede gipsplader, hvis manuel håndtering ikke kan undgås. Se beskrivelsen under afsnittet Brug af tekniske hjælpemidler. Håndtering af gipsplader 9
Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Leverandørens ansvar og pligter Leverandøren eller importøren af byggematerialer, maskiner, tekniske hjælpemidler samt stoffer og materialer skal altid udarbejde og levere en leverandørbrugsanvisning på dansk. Ved levering af gipsplader skal leverandøren/importøren sørge for, at: Udarbejde og medlevere anvisninger, som sikrer, at pladerne kan transporteres og monteres uden fare for sikkerhed og sundhed. Det kan fx være vægtangivelser og løfteanvisninger eller krav om brug af særlige beslag eller værktøj. Oplysningerne skal fremgå af emballagen. Entreprenørens/ arbejdsgiverens ansvar og pligter Arbejdsgiveren skal bl.a. sikre, at: Arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Der bruges egnede tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Der er brugsanvisninger for tekniske hjælpemidler og stoffer og materialer. De ansatte oplæres og instrueres i, hvordan arbejdet kan udføres sikkert herunder brug af tekniske hjælpemidler og håndtering af særlige risici ved arbejdsopgaverne. Der er udarbejdet en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). Ved montage af gipsplader skal arbejdsgiveren sørge for, at: De ansatte oplæres og instrueres i korrekt anvendelse af de tekniske hjælpemidler. Leverancer er planlagt, så de leveres og lagres så tæt på montagestedet som muligt. De ansattes ansvar og pligter De ansatte har pligt til at medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige inden for deres arbejdsområde. Ved montage af gipsplader skal de ansatte sørge for, at: Bruge de tekniske hjælpemidler og værnemidler, som stilles til rådighed. De nødvendige sikkerhedsforanstaltninger etableres og vedligeholdes jf. den modtagne instruktion. Virksomhedens arbejdsmiljøorganisation, arbejdslederen eller arbejdsgiveren orienteres, hvis der er forhold på byggepladsen, som ikke er forsvarlige eller i orden, og altid når der er fare for sikkerhed og sundhed. 10 Håndtering af gipsplader
Før arbejdet går i gang Før arbejdet går i gang Opstartsmøde På større byggepladser med mere end 2 firmaer og 10 ansatte afholdes der ofte opstartsmøde, før byggeriet går i gang. BAR Bygge & Anlæg anbefaler, at opstartsmøde også afholdes, når der kommer nye entreprenører eller underentreprenører på pladsen, og at mødet bruges til at få koordineret detaljerne i det samlede projekt. På mødet bør følgende behandles og fastholdes i et referat: gennemgang af det kontraktlige grundlag, opfølgning på tids- og procesplaner, grænseflader/koordinering mellem aktørerne, hvem som har ansvar for etablering og vedligeholdelse af færdsels- og adgangsveje, samt med tilsyn og oprydning af samme veje, fælles sikkerhedsforanstaltninger og vinterforanstaltninger, om der er særlige risici, gennemgang og færdiggørelse af plan for sikkerhed og sundhed (PSS), retningslinjer for overdragelse og skift i entrepriser fx drift og vedligehold af byggepladsen, muligheden for at anvende de planlagte tekniske hjælpemidler. Håndtering af gipsplader 11
VIL DU VIDE MERE? På www.bar-ba.dk kan du finde masser af information om arbejdsmiljø inden for bygge- og anlægsbranchen og tilmelde dig nyhedsbrevet. BAR for Bygge & Anlæg står også bag følgende hjemmesider: www.bygergo.dk - om gode tekniske hjælpemidler www.byggeproces.dk - om arbejdsmiljøet i byggeprocessens forskellige faser www.byggesikkerhed.dk - 15 film og undervisningsmateriale om arbejdsmiljø www.forebyg.nu - om ulykkesforebyggelse og sikkerhedskultur www.haandbogen.info - håndbog om arbejdsmiljø på dansk, polsk, engelsk og tysk www.styrpaastofferne.dk - om kemi, stoffer og materialer www.trivsel.bar-ba.dk - om samarbejde og trivsel Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg Bygmestervej 5, 2. sal 2400 København NV Tel: 36 14 14 00 Fax: 36 14 14 09 E-mail: sekr@bar-ba.dk www.bar-ba.dk ISBN: 978-87-7952-165-0 Varenummer: 13 21 14 Oktober 2012