Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Traumers betydning for vold og overgreb i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Konference Vold og overgreb I flygtningefamiilier, København, 16. jan. 2018
Oplæggets pointer Alle flygtninge er rystede over den omvæltning, deres liv har taget Eksilvilkår har afgørende betydning for flygtninges heling og integration Nogen flygtninge er så påvirkede af det, de har oplevet, at det påvirker helbred, forældreevne og familieliv Traumer påvirker den enkeltes og familiens liv
Alle flygtninge er rystede over den omvæltning, deres liv har taget
17-01-2018
Eksilvilkår har afgørende betydning for flygtninges heling og integration
Risikofaktorer Traumatisk begivenheder i hjemlandet eller under flugten Usikkerhed omkring asyl og ophold Manglende socialt netværk og støtte Adskillelse fra familien Tab af social status Ændrede kønsroller Lav socioøkonomisk status i eksillandet Konfliktfyldt forældre/barn relation Sprogvanskeligheder Oplevet diskrimination Begrænset adgang til / brug af sundhedsydelser Preserving and Improving the Mental Health of Refugees and Asylum Seekers, udarbejdet af Umar Ikram og Karien Stronks for the Health Council of the Netherlands., 2016.
Beskyttelsesfaktorer Positive personlige copingstrategier med fokus på nutid og fremtid Socialt netværk og støtte Familiesammenføring og nærhed til familie Forældres åbenhed om traumatiserende begivenheder over for børn aldersafstemt og sensitivt Opretholdelse af social status Beskæftigelse Sprogkundskaber Praktisering af religion Adgang til kultursensitive sundhedsydelser Egen varig bolig
At leve i eksil > Oplevet ekstreme forhold > Tab og afsavn > Fundamentalt ændret livssituation > Kulturelle forskelle > Minoritet > Klient
Forskellige syn på opdragelse og familiens rolle Familien ansvarlig for barnets opførsel Afstraffelse som disciplinærmiddel Villighed, lydighed, kontrol Barnet primær ansvarlig for opførsel Afstraffelse vendt mod barnets karakter Moral, skyld, retfærdighed Børnerådet 2017: 19 pct. af drengene med ikke-vestlig baggrund har været udsat for grov vold i hjemmet. For gruppen af drenge med etnisk dansk baggrund er tallet 9 pct.
Hvordan forstår vi mennesker med minoritetsbaggrund? Individuel Almen menneskelig Kulturel
Migration og flugt påvirker familielivet Eksiltilværelsen kan påvirke mor og far forskelligt hvad angår identitet, selvudvikling og status ændrer dynamikken i familien Hurtige ændringer i sociale, kulturelle og økonomiske forhold influerer så meget på forældre-barn-forhold, at det kan øge risiko for konflikt og overgreb Ikke mindst børn og unge mangler vante sociale netværk for støtte og beskyttelse Eksiltilværelse kan betyde, at børn og unge ikke får vante påskønnelse i det daglige og påvirke forældres evne til empati
Nogen flygtninge er så påvirkede af det, de har oplevet, at det påvirker helbred, forældreevne og familieliv
Hvad er et traume? Oplevelser, der aktiverer hyper arousal og bringer personen udenfor sin affektive tolerance tærskel Oplevelser, der indebærer aktivering af instinktive kamp/flugt eller freeze/kollaps reaktioner Oplevelser, der fastlåses i tid i det autonome nervesystem
Post Traumatisk Stress Begivenheden Reageret med intens frygt, hjælpeløshed og rædsel Genoplevelsesfænomener Mareridt, flashbacks Undgåelsesadfærd Undgå alle stimuli, der minder om begivenhe- derne eller generel følelsesmæssigt lammelse Øget stress Søvn, humørsvingninger, manglende koncen- tration og indlæring, overreaktioner 30-45 % af alle flygtninge oplever traumerelaterede symptomer 13-25% af alle flygtninge i eksil har eller lever op til diagnosen PTSD
Traumer påvirker den enkeltes og familiens liv
Window of tolerance
Traumer og vrede Vrede udløser energi ved livsfare kan det være en overlevelsesstrategi Arousal: Hele kroppen aktiveres. Ved PTSD, kan dette blive normaltilstanden Adfærd: Impulsivt, handler før man tænker, blive det eneste reaktion man har Tanker og overbevisning: Truslerne er overalt. Man har brug for kontrol
Traumer og familieliv > Traumer kan påvirke mors/fars tilknytningsstil i negativ retning og føre til en kompromitteret omsorgsevne > Hvis mors/fars omsorgsevne er mangelfuld eller inkonsistent vil det føre til en øget tilknytningssøgende adfærd hos barnet > Barnets klyngende/omsorgssøgende/opmærksomhedssøgende adfærd kan så komme til at trigge mors/fars PTSD og føre til at omsorgsevnen kompromitteres yderligere idet forældrenes oplevelse af egen manglende omsorgsevne forstærkes Nina Thorup Dalgard, Cand Psych. PhD, Dignity
Vilkår i traumatiserede familier Børn af traumatiserede forældre oplever, at deres forældre ikke er herre over familiens liv Forældrene mangler ressourcer til at klare omstillingen til livet i et nyt land grundet dårlig nattesøvn, mareridt, flashbacks og angst Forældre der reagere impulsivt med ringe selvkontrol Usikkerhed om familiens fremtid præger hverdagen Forældre med svækket empati og omsorgsevne
Børn tager skade af at opleve vold! Børn kan tage skade af at være til stede, når andre udsættes for vold, specielt når voldsudøvere og/eller voldsofre er barnets forældre. (Det norske Barne-, likestillings- og inkluderingsdepartement, 2013). Et barn, som lever med vold i familien, kan være konstant bange og i beredskab - også mellem voldsepisoderne - og det kan føre til alvorlige og varige skader, at børn ikke har et trygt miljø at udvikle sig i. (Øverlien, 2012). 5,3% af alle børn under 8 år i Danmark lever i en familie, hvor der er registeret 1 eller flere voldsepisoder. Børn, der oplever vold i familie. Stephanie Vincent, SFI 2017
Hvordan hjælper vi videre? Der findes på nuværende tidspunkt kun sparsom evidens for effekten af behandlingsprogrammer, der sigter mod at mindske og forhindre fremtidig vold i familien. Men de få studier, som er lavet, tyder på, at programmer, hvor indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte familier fremfor en one-size-fits-all model har en mere langsigtet effekt. Nina Thorup Dalgard, Cand Psych. PhD, Dignity
Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksil stress Socioøkonomisk stress
Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Tak for ordet Tak for ordet! Mette.blauenfeldt@drc.dk