Temadag om arbejdet med unge flygtninge

Transkript

1 Temadag om arbejdet med unge flygtninge Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Ungdomsskolen København, mandag d. 26. juni, 2017

2 Dagens program Refleksioner siden sidst og forventninger til dagen Kulturelle udfordringer Forskellige syn på børns udvikling og dermed opdragelse Forskellige samfundssyn Traumer og PTSD Diagnosen og symptomer Konkrete værktøjer Relationsdannelse STROF Hvordan kan arbejdet påvirke jer? Overføring og modoverføring herunder sekundær traumatisering FROKOST Hvordan ser det ud med de unges øjne? Handlinger og metoder Narrativ metode, mentalisering, LØFT modellen vi prøver den selv

3 Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksil stress Socioøkonomisk stress

4 At leve i eksil > Oplevet ekstreme forhold > Tab og afsavn > Fundamentalt ændret livssituation > Kulturelle forskelle > Minoritet > Klient

5

6 Forskellige syn på børn, unge og opdragelse I det følgende taler vi om IDEALTYPER (eks. individualistisk vs. kollektivistisk livssyn) dvs. forsimplede modeller, der kan bidrage til forståelse, men som ikke stereotypt kan lægges ned over den enkelte familie eller borger livsformer, værdier og traditioner afhænger af livssituation, migrationshistorie, social klasse, uddannelse, urbanitet, etc. forhold som socialt sikkerhedsnet, velstandsniveau og tiltro/mistro til staten har indflydelse på familiens betydning

7 Individualistisk og kollektivistisk livssyn Individualistisk: Det enkelte menneske opdrages med bevidstheden om at være eneansvarlig for sit liv og have lov til at gøre med sit liv, hvad han/hun selv ønsker. Kollektivistisk: Den faste ramme omkring livet er hele den udvidede familie [ ] I dette anses individet for at have et lykkeligt liv, hvis familiens livsprojekter realiseres, og hvis familien som helhed er velfungerende. Marianne Skytte: Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde

8 Forældreroller Familien ansvarlig for barnets opførsel Afstraffelse som disciplinærmiddel Villighed, lydighed, kontrol Barnet primær ansvarlig for opførsel Afstraffelse vendt mod barnets karakter Moral, skyld, retfærdighed Fysisk afstraffelse mere udbredt i nogle kulturer. Fysisk afstraffelse forbudt i Danmark siden Og 18% af danske børn fortæller, at de er blevet udsat for eller truet med vold (Børnerådet, 2007).

9 Migration og flugt påvirker familie og børn Eksiltilværelsen kan påvirke mor og far forskelligt hvad angår identitet, selvudvikling og status ændrer dynamikken i familien Hurtige ændringer i sociale, kulturelle og økonomiske forhold influerer så meget på forældre-barn-forhold, at det kan øge risiko for konflikt og overgreb Ikke mindst børn og unge mangler vante sociale netværk for støtte og beskyttelse Eksiltilværelse kan betyde, at børn og unge ikke får vante påskønnelse i det daglige og påvirke forældres evne til empati

10 Opdragelse: Eksemplet Syrien Børnene hjælpes med skolearbejdet og deres aktiviteter monitoreres. Børn løber frit rundt og lege sammen i kvarterer eller landsbyer (før konflikten). Traditionelt er piger efter puberteten mindre tilbøjelige til at lege udenfor og mere tilbøjelige til at blive hjemme eller hjælpe med huslige pligter. Drenge monitorerer ofte deres søstres opførsel. Ældre piger og nogle gange drenge hjælper med at tage sig af yngre søskende. Kærlig og kropskontakt også over for andres børn. Korporlig afstraffelse er relativt normal og accepteret.

11 Forskellige samfunds-strukturer Per Brinkemo: Mellom klan og stat

12 Social kontrol Når børn og unge bliver udsat for kontrol og sanktioner i forsøg på at få dem til at opføre sig på en bestemt måde, og hvor dette overskrider FN s Børnekonvention og de rettigheder, børn og unge har i henhold til dansk lovgivning. Social kontrol går ud over børn og unges sociale og personlige udvikling.

13 Æresrelaterede konflikter Social kontrol kan i nogle tilfælde handle om familiens ære og skam. Æresrelaterede problemstillinger udspringer af ærestænkning, hvor hensynet til familiens og slægtens omdømme vejer tungere end hensynet til det enkelte familiemedlems rettigheder og trivsel.

14 Bekymringstegn Familien overvåger brug af mobil og computer Krav om bestemt påklædning Forbud om at gå andre steder hen end i skole eller på arbejde Søskende opfordres eller tvinges til at holde øje med hinandens adfærd Trusler, chikane og fysisk vold Følelsesmæssigt pres fra fx forældre, der pålægger den unge/voksne skyld og skamfølelser, som får den unge/voksne til at ændre opførsel Familien isolerer eller udstøder den unge/voksne Kilde: Etnisk konsulentteam:

15 Diskutér to og to 1. Eksempler fra hverdagen, hvor andre forståelser af børn og unges udvikling og samfunds-strukturer har betydning og hvor f.eks. modellen med individualistisk og kollektivistisk livsform kan bidrage til forståelse og løsninger.

16 Traumer og PTSD

17 Post Traumatisk Stress Begivenheden Reageret med intens frygt, hjælpeløshed og rædsel Genoplevelsesfænomener Mareridt, flashbacks Undgåelsesadfærd Undgå alle stimuli, der minder om begivenhederne eller generel følelsesmæssigt lammelse Øget stress Søvn, humørsvingninger, manglende koncentration og indlæring, overreaktioner

18 Behandlingsmuligheder 17 tværfaglige rehabiliteringscentre i Danmark. Gratis behandling betalt via sundhedsloven. Henvisning via egen læge. OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge Nygade 4, 2. sal 1164 København K Tlf: info@oasis-rehab.dk Dignity Dansk Institut mod tortur Bryggervangen København Ø Tlf: Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 Bygning Ballerup Telefon: transkulturel.psyk@regionh.dk

19 Symptomer hos større børn og unge Fremmed over for sig selv eksistentiel ensomhed Forventer ikke at andre kan/vil forstå Forestillinger om at de er psykisk syge Angst for at være anderledes end vennerne Svært ved at indgå i relationer Flashbacks og mareridt - svært ved at falde i søvn og sove igennem Forskrækkes let bliver let meget vred Problemer med koncentration og hukommelse Overtagelse af forældrenes fjendebilleder og vrede mod systemet. Fremtidspessimisme

20 Særligt for uledsagede mindreårige > Stor robusthed og stor sårbarhed > Balance mellem regler og fleksibilitet > Splittelse mellem ansvar for familie hjemme og opbygge fremtid her i DK. > Hvilke regler gælder nu? Og hvad er rigtigt og forkert? > Andre lidelser, eksilstress, misbrug etc.

21 Side Side 21 Livet i eksil har stor betydning for de unges psykiske helbred Eksilfaktorer der påvirker børnenes livskvalitet og psykiske helbred > Permanent eksistentiel usikkerhed > Dårlige socioøkonomiske omstændigheder > Manglende sociale relationer > Dårlig kontakt med det etablerede sundhedssystem > Manglende behandling af traumatiserede forældre > Almindelige stressfaktorer som forældres skilsmisse, sygdom mv. Flere studier kritiserer PTSD-diagnosen > Monokausal tankegang > Individualiseret sygdomsfokus > Reducerer flygtningenes komplekse situation

22 Side 22 Risiko- og beskyttelsesfaktorer Vurdering af de unges psykiske problemer Uproblematisk ved follow-up Problematisk ved follow-up Uproblematisk ved ankomst Skånede (22,1 %) Reagerende (3,1 %) Problematisk ved ankomst Tilpassede (51,9 %) Traumatiserede (22,9 %) > Antallet af stressfulde oplevelser efter ankomsten til Danmark adskiller de tilpassede og de traumatiserede > Børn påvirkes ikke af traumatiske oplevelser på en entydig måde. Det afhænger af risiko- og beskyttelsesfaktorer i barnets liv Edith Montgomery (2010). Trauma and resilience in young refugees: A 9-year follow-up study. I: Development and Psychopathology, Vol. 22:

23 Konkrete værktøjer

24 STROF - modellen En model for det pædagogiske arbejde med traumatiserede børn og familier Lars Gustafsson, svensk børnelæge > > > > > S STRUKTUR T TALE R RITUALER O ORGANISERING F FORÆLDRESAMARBEJDE

25 Struktur > Faste rammer > Forudsigelighed > Tydelighed

26 Tale og Tid > Voksne der gerne vil tale med og lytte til den unge og som tager sig tid til det > Hjælp til at italesætte, også gennem andre udtryksformer end verbalt > Samtale på den unges vilkår > Opfølgning på konflikter > Tid til at lytte til og tale med den unges forældre

27 Ritualer > Faste ritualer i løbet af dagen, fx omkring start og slut på dagen, skift af aktiviteter, fra pause til læring mv. > Ritualer omkring fødselsdage og højtider > Det kan hjælpe de unge, hvis det er muligt at holde fast i ritualer de er vant til fra tidligere > Ritualer er med til at skabe kontrol i eget liv

28 Organisering > Organisering er med til at skabe tryghed, forudsigelighed og kontrol og hjælpe de unge med at bryde deres lammelse, forvirring og rastløshed > Vise, at man forventer noget af den unge og give udfordringer i nærheden af hvad vedkommende kan > Støtte de unges deltagelse i aktiviteter, indtil de magter, at overtage styring igen.

29 Forældresamarbejde Hvis nødvendigt, brug altid tolk. Klare dagsordener til mødet helst kun et punkt. Fortæl hvad du ved om familien Vær oprigtigt nysgerrig. Hvad kan evt. mistrivsel handle om? Hjemmebesøg hvis muligt Formidle skrevne og uskrevne regler i skole, institution og fritid. Vær tydelig og konkret

30 Forældresamarbejde - fortsat Oplys om den unges faglige udvikling og trivsel Udnyt de ressourcer der er hos familien Respekt for forældrenes rolle og ansvar. Afklare gensidige forventninger. Alle vil den unge det bedste Gå aldrig ud fra, at socialforvaltningen eller sundhedsvæsenet tager sig af en sag tag kontakt og husk den skærpede underretningspligt

31 Forældresamarbejde med tolk FØR: Det er læreren, der er samtalens vært ikke tolken Brief kort tolken deltagere, emner, varighed overhold tiden! UNDER: præsenter tolken og forklar rollen: neutral, tavshedspligt, oversætter alt Tal direkte til den unge/forældrene og ikke til tolken Tal i enkle og korte sætninger husk tid til oversættelsen Forklar evt. begreber Ved lange samtaler - hold en pause undervejs Afslut samtalen med en opsamling, der sikre alle har forstået alt. EFTER: Saml kort op sammen med tolken.

32 Jeres rolle Når skaden er sket Specialiseret terapeutisk intervention Bremse problemers udvikling Genoprette beskyttelsesfaktorer Forebygge problemerne Støtte beskyttelsesfaktorer

33 Relationen tillid og tryghed Vær stabil og tålmodig Vær tydelig og autentisk Bidrag til at skabe hverdag, normalitet og ro Skab trygge rum og rammer kaosfri zone

34 Relationen - kommunikation Vær opmærksom og interesseret Vær accepterende Vær opmærksom på dit kropssprog og din gestik De personlige historier Giv accept og anerkend den unges oplevelser Giv plads til historien og land den anerkende eksempelvis gennem spejling og afslutte eksempelvis ved at foreslå en anden aktivitet

35 Flygtningebørn og unges behov Forældre der kan give tryghed Forældreskab i en dansk kontekst Terapeutisk forløb Flygtninge barnets behov Genskabelse af det at være barn Andre at kunne spejle sig i Fastholde modersmål

36 Forudsætninger for indsatsen Fokus på børnenes og familiernes styrker Kultursensitiv tilgang Opkvalificering af professionelle Koordinerende indsats Inddragelse af forældrene Skolen som nøgleinstitution

37 Hvordan kan arbejdet påvirke jer?

38 Overføring og modoverføring psykoanalyse, Freud

39 Balance i den professionelle rolle Underinvolveret Ideel balance Overinvolveret Overfokuseret på effektivitet At sætte og opretholde grænser At blive redderen, at gøre det hele selv og at prøve at løse alt selv Minimering af kontakt At være professionelt detached og observere samtidig med at man udtrykker empati og er hjælpsom Kynisme og at skyde skylden på den unge Ikke at tage nok ansvar for den unge, benægtelse af behov At være involveret i en række af aktiviteter At tage for meget ansvar for den unges følelser og behov At love mere end man kan holde At passe på sig selv Kilde: The Victorian Foundation of Survivors of Torture (1998): Rebuilding Shattered lives og STARTTS: Accidental Councellors: Responding to Refugee Traume Related Behaviors

40 Sekundær traumatisering Det er normalt at blive ked af det, ængstelig etc. ved at være sammen med mennesker, der reagerer på deres traumer Lad være med at ignorere jeres følelser Tal med hinanden og bed om hjælp Oprethold relevante professionelle grænser Pas på jer selv

41 Casearbejde - med udgangspunkt i egne cases 1: En deltager i gruppen fremlægger en udfordring fra egen praksis. Et eksempel på en ung, der ikke trives. Hvilke hypoteser haves ift problemernes karakter og mulige løsninger 2: Sagen drøftes i gruppen. Deles hypoteserne af alle, hvilke andre hypoteser kan bruges. Er der erfaringer i gruppen fra lignende udfordringer? (15 min. til pkt. 1 og 2) 3: Halvdelen af gruppen flytter til ny gruppe. Den oprindelige gruppe får nye medlemmer den aktuelle sag fremlægges kort incl alle fremkomne hypoteser, som igen drøftes, udfoldes og suppleres. (10 min.) 4: Vi trækker de mest eksemplariske cases og hypoteser frem i plenum og drøfter i fællesskab (10 min.)

42 Hvor kan jeg få mere viden?

43

44

45

46 Tak ordet Takfor for ordet!