Virksomhedsplan for Kompetence- og UddannelsesCenter Aarhus. Indledning. Overordnede vision, værdier, faglige strategi og mål



Relaterede dokumenter
Fælles fagligt fundament på voksenhandicapområdet i Aarhus kommune

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Skanderborg Aktivitetscenters værdi-, metode og arbejdsgrundlag og vores organisationsplan samt en beskrivelse af de enkelte aktivitetsgrupper.

Elever får papir på uformel læring

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Nøglen til medborgerskabet Pædagogik og læring i et medborgerperspektiv

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Opfølgning på byrådsmødet om status på kommunes handicappolitik. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Skanderborg Aktivitetscenters værdi-, metode og arbejdsgrundlag og vores organisationsplan samt en beskrivelse af de enkelte aktivitetsgrupper.

SOCIALFORVALTNINGENS BUDGETMÅL 2016 Voksne med handicap / Familier, Børn og Unge SOCIALUDVALGSMØDET DEN 23. APRIL

Sammen om det gode liv. Sønderborg Kommunes socialpolitik

Indhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...

Bedre forhold for børn og voksne med handicap

HANDICAPPOLITIK. Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002.

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Virksomhedsplan 2018

Aktivitetscenter. Aktivitetscenter Dyrehaven 10 D Pavillon Skanderborg Tlf

Børne- og Ungepolitik

Børnepolitik Version 2

gladsaxe.dk Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning

Hornbæk Skole Randers Kommune

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

STU. Tag din STU på Harlekin Dagbeskæftigelse. - en forskel, der gør en forskel. - med indhold og perspektiv

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Børne- og Ungepolitik

Virksomhedsplan Solbakken

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept

ALLE KAN NOGET. Præsentation af OCN for forældre og pårørende med børn i specialskoler og specialklasser

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

Målsætninger for en styrket indsats på voksenhandicapområdet

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Ydelseskatalog. CSU Egedammens Fritidsordning. Center for Specialundervisning

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL

Udkast - september Politik for voksne med særlige behov

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Forslag. Handicappolitik

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Bocenter Sydvest Virksomhedsplan Version

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Frederiksbergs Kommunes handicappolitik

Støttecentret. Fønix Humlebo Café Nebsager Bomiljø Marievænget Rehabilitering Aflastning Opsøgende pædagogisk arbejde Ledsagelse Kursus virksomhed m.

Børne- og familiepolitikken

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Alle børn og unge har ret til et godt liv

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Servicedeklaration Ungdomskollegiet Tårnly

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Dette har ført til dialog med en bred kreds af kommuner gennem efteråret 2011 og resultatet af denne dialog er nærværende projektbeskrivelse.

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

HANDICAPPOLITIK BALLERUP KOMMUNE

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Strategi for HF & VUC Klar,

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

2018 UDDANNELSES POLITIK

Handicap- og Psykiatripolitik. 1 Handicap- og Psykiatripolitik

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

HANDICAP- POLITIK 2019

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Mission, vision og værdier i Specialsektoren

Dagtilbuddet på Sødisbakke har i denne form eksisteret i årtier og er i høj grad bygget op omkring

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Transkript:

Virksomhedsplan for Kompetence- og UddannelsesCenter Aarhus Indledning Kompetence og UddannelsesCenter Aarhus (KUC-A) blev etableret i september 2012 og består af: Aktivitetscenter Abildhus Bøgeskovgård Aktivitetscenter JOBstien/Smil Internetavis, Aktivitetshuset Havkærparken Kompetencecenter Nord, Kunstnerhuset Karavana Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse: STU Lyngå, STU 4 og STU M. KUC-A i Voksenhandicap skal tilbyde beskyttet beskæftigelse (SEL 103) til personer under folkepensionsalderen, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Herudover tilbyder voksenskolen i KUC-A ungdomsuddannelse (STU-forløb) med specialundervisning efter lov om specialundervisning for voksne og efter bestilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) under beskæftigelsesforvaltningen. Overordnede vision, værdier, faglige strategi og mål Kompetence- og UddannelsesCenter Aarhus er i gang med en omfattende forandringsproces, som har skærpet centrets fokus på udvikling af værdigrundlag, mål og faglige strategier samt pædagogiske metoder. Den overordnede vision for Aarhus Kommune er Aarhus en god by for alle, hvor: Alle skal have mulighed for at tage ansvar for eget liv og udnytte egne evner. Vi skal i fællesskab hjælpe dem, der har brug for det. Der skal være plads til forskellighed og mangfoldighed. Kompetence og UddannelsesCenter Aarhus Side 1 af 9

Og Aarhus kommunes værdier Troværdighed, Respekt, Engagement og Sammenhæng skal understøtte visionen. I socialforvaltningens virksomhedsplan er den vigtigste opgave og det fælles mål for 2015 er at hjælpe borgerne til at være aktive borgere i det omfang, de kan. Det specificeres ud i tre mål, hvor man gerne ser en progression for borgerne. De tre mål, der går på tværs af søjlerne i socialforvaltningen er: Personlig udvikling Netværk og medborgerskab Læring og selvforsørgelse I forlængelse heraf ønsker Socialforvaltningen, at fremme social inklusion og medborgerskab for voksne med handicap ved at understøtte den enkelte borgers deltagelse i samfundslivets mange aspekter med hovedvægt på beskæftigelse og det sociale liv (socialt samvær, aktiviteter og dannelse via kulturelle oplevelser). Samskabelse, tillid og risikovillighed bliver nøgleord i ledelsesarbejdet i 2015. I forlængelse her af er missionen i Voksenhandicap den aktive borger og den faglige strategi er Medborgerskab kombineret med fokus på Social Kapital. KUC-A har suppleret kommunens værdier troværdighed, respekt, engagement og sammenhæng med egne værdier: rummelighed, loyalitet, ærlighed, anerkendelse og tryghed. KUC-A arbejder således ud fra en anerkendende og værdsættende pædagogik, hvor der er fokus på det enkelte menneskes ressourcer og kompetencer. Samtidig understøttes visionen om at fremme social inklusion og Medborgerskab, Kompetence- og Uddannelsescentrets mål. Med afsæt i Socialforvaltningens - og Voksenhandicaps overordnede værdier er: KUC-A er en samlet organisation, der arbejder målrettet på alles muligheder for kompetenceudvikling. KUC-A ønsker at gå forrest i, og være gode sparringspartnere og professionelle i vores tilgang til løsning af opgaver i Aarhus Kommune. Kompetence og UddannelsesCenter Aarhus Side 2 af 9

KUC-A s logo er: Det er dit liv og logoet viser ved italesættelsen af, at vi anerkender og respekterer den enkelte borger. Det er dit liv` bliver set med livet som udgangspunkt og dermed som en helhed. Når vi i KUC-A siger, at det er dit liv, signalerer vi en tryghed for den enkelte, fordi det netop bliver den enkeltes liv, vi sætter i centrum. KUC-A s kerneopgave er: At skabe de bedst mulige rammer for de enkeltes kompetenceudvikling. Målet er: At øge Medborgerskab, selvstændighed og ansvar for egen livsmestring for den enkelte borger. I KUC-A stiller vi følgende krav til den enkelte medarbejder: Som medarbejder skal man i forhold til kerneopgaven samarbejde med kollegaer og den enkelte borger for at bidrage positivt til udvikling af den enkelte borgers individuelle kompetencer, identitet, selvstændighed og selvværd. KUC-A s mål for 2015-2016: At unge og voksne skal tilbydes uddannelse og kompetenceudvikling til mere selvstændighed og viden om eget liv, samt føle sig som en ligeværdig del af samfundet. At de kender de rettigheder og pligter de har, og at de bidrager og benytter sig af samfundets tilbud og muligheder. At der med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov tilbydes støttet beskæftigelse på virksomheder og i beskyttet beskæftigelse i aktivitetstilbud efter 103 i serviceloven. At der udvikles nye samarbejdsformer og innovative løsninger i KUC-A og på tværs af søjler og forvaltninger. At Open College Network (OCN), anvendes som metode til at dokumentere den enkelte borgers uformelle læring. Der laves halvårlig resultatmålinger (se bilag), der viser hvor og hvordan der arbejders med metoden, der arbejdes løbende med at Kompetence og UddannelsesCenter Aarhus Side 3 af 9

udvikle målingsresultaterne. I 2015 vil der være særlig fokus på Abildhus, Bøgeskovgård og T-huset med henblik på at implementere manualen `Personlig Progression` og få udfoldet manualen `Selvstændig livsførelse`. Således at de borgere på de tidligste udviklingstrin kan måles på den progression, der sker med dem i det pædagogiske arbejde med afsæt i borgernes delhandleplaner. At alle medarbejdere har gennemgået et 4 dages KRAP kursus, der giver et fællesfundament og en fagprofessionel ressourcefokuseret tilgang både i forhold til de borgere som vi servicere og til hinanden som medarbejdere. At der i 2015-2016 uddannes et antal spidskompetencepersoner i KRAP til at understøtte implementering i organisationen af den ressourceorienterede tilgang. At STU4 i 2015-2016 starter et pilotprojekt i `kvalificeret selvbestemmelse, med afsæt i Professor Jan Tønnesvangs Vitaliseringsdynamik. At der sættes god ledelse, medledelse og samskabelse på dagsordenen 2015-2016. Forsøgsprojekt: nedsætte en styregruppe bestående af borgere og medarbejdere i KUC-A med henblik på etablering af mødested`/ tilbud til borgere efter endt arbejde i job på særlige vilkår. Inklusion og medborgerskab et paradigmeskift fra klient til medborgerskabsperspektiv. Den aktive borger Fra klient til medborger og samarbejdspartner. Vores sociale system har tidligere været med til at gøre borgere til klienter, patienter og passive modtagere af omsorg og ydelser. Det har påvirket både medarbejdernes som borgernes forståelse af, hvad det sociale arbejde går ud på. Når vi sætter fokus på den aktive borger, lægger vi et større ansvar over på den enkelte borger og samtidig et større ansvar over på det nære samfund omkring borgeren. Når vi ser borgeren som vores partner, giver det på den anden side større mulighed for personlige succeser og for større social sammenhængskraft for den enkelte. KUC-A har med udgangspunkt i medborgerskabsperspektivet igangsat et omfattende udviklingsprojekt om veje til at fremme udviklingen af Kompetence og UddannelsesCenter Aarhus Side 4 af 9

reelt medborgerskab for voksne med udviklingshæmning, autisme eller ADHD. Medborgerskab Medborgerskabsuddannelsen er blevet omdrejningspunktet i et paradigmeskift i KUC-A s arbejde med at sætte fokus på den aktive borger, social inklusion og medborgerskab for borgere med funktionsnedsættelser. Kompetence- og UddannelsesCenter Aarhus har medborgerskab som en faglig strategi og pædagogisk tilgang. Medborgerskab handler om at alle skal have de samme muligheder og ligger i forlængelse af FN s Handicapkonvention. Medborgerskab markeres tydeligt i Serviceloven, der i 1998 afløste Bistandsloven. Bistandsloven har et såkaldt klientperspektiv, der giver de professionelle både ret og pligt til at træffe beslutninger på vegne af borgere med handicap. Serviceloven ( 1) er udtryk for et væsentligt skift fra et klient- til et medborgerperspektiv. Serviceloven understreger, at den sociale indsats skal gives efter en individuel vurdering og i samarbejde med den pågældende uanset handicap. Individet er sat i centrum, og loven fokuserer på brugerinddragelse og medborgerskab. Medborgerperspektivet vægter betydningen af det enkelte menneskes ressourcer, udvikling af kompetencer og ret til selv at bestemme. Hjælp og støtte skal gives ud fra den enkelte borgers behov og ønsker. Medborgerskab perspektivet i KUC-A skal give borgere med betydelig og varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse: Større indflydelse på egen livssituation Større selvværd, tilfredshed, selvstændighed og livsglæde Viden om samfundet, demokrati og medborgerskab Egen identitet, stærkere selvforståelse og muligheder Større mulighed for at udleve drømme, være en del af samfundet og bidrage til mere mangfoldighed og rummelighed. Medborgerskabskompetencer er ikke medfødte. Medborgerskab kræver redskaber og skal erfares og udvikles. Derfor har KUC-A Kompetence etableret en uddannelse i medborgerskab. Kompetence og UddannelsesCenter Aarhus Side 5 af 9

KRAP - en faglig strategi Vi kan kun trives, når vi anerkendes som mennesker. Kompetence og UddannelsesCenter Aarhus fokus på inklusion og medborgerskab har også medført et paradigmeskift i den pædagogiske tilgang/metode overfor borgere med handicap. KUC-A har siden ultimo 2012 anvendt et forholdsvis nyt pædagogisk koncept: Kognitive Ressourcefokuserede og Anerkendende Pædagogik, forkortet KRAP. KRAP er en pædagogisk metode, der bygger på en bred vifte af teorier, hentet fra blandt andet de kognitive behandlingsformer. KRAP fjerner fokus fra det som er galt og sætter i stedet for fokus på det som kan understøtte udvikling hvilke kompetencer skal læres og hvilke færdigheder og forståelser skal udvikles. Kognitiv kan oversættes til tænkning/erkendelse. Ethvert menneske fortolker sine oplevelser og tænker videre ud fra fortolkningerne. Disse tanker kommer i vid udstrækning til at bestemme følelser og adfærd og dermed menneskets trivsel. Ressourcefokuseret betyder, at man tager udgangspunkt i det, der lykkes. Der er fokus på borgerens ressourcer og på, hvordan det får brugt dem mest hensigtsmæssigt. Anerkendende betyder, at man ser mennesker, som de er, at man tager dem alvorligt som mennesker, og at man møder dem som ligeværdige. KRAP er et integreret pædagogisk system, med afsæt i praksis og udvikling af praksis. Hensigten med KRAP er at få værktøjer, og metoder der understøtter en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang, med respekt for det enkelte menneskes egen tænkning og oplevelse. KRAP er forankret i den neuropædagogiske behandlingsform. Målet er løbende at alle medarbejderne i organisationen gennemfører et intromodul i Neuropædagogik. Det anerkendende og det ressourcefokuserede i metoden betyder, at man anerkender, at mennesker gør det bedste, de kan, med de forudsætninger, de har. Kombinerer man det kognitive med det ressourcefokuserede og det anerkendende, har man et redskab til at ændre en situation, som ikke fungerer. En person, som tænker, at verden er imod det, hjælper man med at lave en kognitiv omstrukturering. Man lærer personen at få nye tanker ved hjælp af en undersøgelse af, hvad der i virkeligheden sker. Kompetence og UddannelsesCenter Aarhus Side 6 af 9

Kompetence og Uddannelsescenter Aarhus har besluttet og introduceret KRAP som det fælles faglige fundament og pædagogisk arbejdsmetode for hele organisationen. Alle medarbejdere har gennemgået et firedages introduktionskursus i den KRAP ske tilgang. Det er først og fremmest i det pædagogiske det pædagogiske arbejde i KUC-A, tænkningen gør sig gældende, men KRAP bruges også i det kollegiale samarbejde. I 2015 2016 fortsætter efteruddannelsen, og der arbejdes målrettet med at give et antal medarbejdere i hver afdeling en hel KRAP uddannelse, således at de som spidskompetencepersoner kan være med til at være garanter for at fastholde og implementere metoden ud i organisationen. Open College Network en metode OCN står for Open College Network. Metoden startede i England for 30 år siden, og er siden kommet til Danmark, hvor Torsten Gejl er direktør i OCN Danmark. OCN er et internationalt netværk (England, Sverige og Danmark), der har skabt et pointsystem, der giver borgeren mulighed for at dokumentere og synliggøre sit læringsniveau ved et antal OCN point. OCN er i dag en anerkendt, national skala til at anerkende uformel læring. Metoden bruges også på produktionsskoler, ungdomsskoler, i jobtræning og hos andre uformelle læringsudbydere i Danmark. Kompetence- og UddannelsesCenter Aarhus samarbejder med OCN London og OCN Danmark og er med til at udfolde metoden i Danmark. OCN s læringsbeviser og forløb Open College Network, OCN, er en metode til at måle uformel læring/kundskab på, eller at give borgere kompetencebevis på det der kan læres uden for de ordinære uddannelsessystemer. Uddannelsessteder med STU-forløb, arbejdspladser og aktivitetstilbud med beskyttet beskæftigelse og aktiviteter (tilbud efter 103 i serviceloven)er uformelle miljøer, hvor der sker en mængde struktureret læring og kvalifikationsudvikling for unge og voksne med fysiske, psykiske eller sociale vanskeligheder. Det øger borgerens selvværd at få sin læring anerkendt og certificeret. Og det øger også borgerens selvværd, når man kan fremvise kompetencebeviser på læring, når han/hun f.eks. søger job på særlige vilkår på det ordinære arbejdsmarked. OCN s programmer `Uddannelse, Arbejde og Dannelse`, `Selvstændig livsførelse og personlige progression er programmer der kan dokumenterer alle borgeres kompetencer. Et læringsområde kan for eksempel være personlige og sociale færdigheder og et modul her indenfor kan være personlig hygiejne. Læringsmodulet er en konkret og detaljeret beskrivelse af elementer Kompetence og UddannelsesCenter Aarhus Side 7 af 9

på de tre læringsniveauer som anses for nødvendige for at kunne det, modulet handler om, for eksempel at kunne varetage egen personlig hygiejne i forhold til givne situationer. OCN læringsforløb udvikles og tilrettelægges typisk i et samarbejde mellem udbydere og aftagere og certificeres af et ekspertpanel der sikrer, at forløbet bliver valideret, og at point og niveauer er rigtigt beregnet og fastsat. I KUC-A laves der to halvårlige målinger i alle afdelinger, der er med til at synliggøre det pædagogiske arbejde og afdække, hvad hvilke programmer arbejdes med i de forskellige afdelinger. Der kan nu bygges bro mellem den uformelle læring, som borgeren har erhvervet på KUC-A i STU-forløb eller jobtræning/aktivitetstilbud på 103-tilbud, og de kompetencer, som kræves for at få tilbudt et job på særlige vilkår på offentlige eller private virksomheder. Eller den læring man kan tilegne sig så man som borger bliver bedre til at mestre sit voksenliv. KUC-A har på denne baggrund siden november 2013 arbejdet med at implementere OCN, som en ny pædagogisk metode til at dokumentere og validere borgerens uformelle kompetencer. KUC-A arbejder intenst videre i 2015-2016 med at få udfoldet og implementeret OCN programmerne Uddannelse, job og dannelse`, Selvstændig livsførelse` og `Personlig Progression i hele organisationen. KUC-A har valgt at uddanne en OCN koordinator, der arbejder specifikt med at udbrede metoden i hele organisationen. Og der er nedsat en motivationsgruppe bestående af en repræsentant fra her afdeling, hvis særlige ansvar er at videndele på tværs i KUC-A for at udbrede metoden i hele organisationen. KUC-A understøttelse af paradigmeskiftet Indføringen af KRAP og OCN har krævet og kræver fortsat investering i uddannelse af medarbejdere. I Aarhus Kommune samarbejder KUC-A med dagområdet i Psykiatri og Socialtudsatte og med magistraten for Børn og Unge med henblik på en tværfaglig indsats overfor borgere med særlige behov. Vi kontaktes af flere kommuner rundt om i landet, der gerne vil lærer og høste af vores erfaringer med implementering af OCN og de der af følgende af forandringsprocesser samt hører om de konkrete praksiserfaringer. Bilag 1. PowerPoint af OCN samt resultatmålinger i Kompetence og Uddannelsescenter Aarhus. 2. Tidslinje i forandringsprocessen i KUC-A 3. http://www.tv2oj.dk/arkiv/2013/11/21?video_id=42170&autoplay=1 Kompetence og UddannelsesCenter Aarhus Side 8 af 9

4. www.lyngaaskolen.dk Kompetence og UddannelsesCenter Aarhus Side 9 af 9