Opfølgning på byrådsmødet om status på kommunes handicappolitik. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen

Transkript

1 Opfølgning på byrådsmødet om status på kommunes handicappolitik Side 1 af 7 Baggrund På Byrådsmødet den 17. juni 2015 drøftede Byrådet den første årlige statusredegørelse om Aarhus Kommunens Handicappolitik for perioden 2013 til Status på Handicappolitikken viser, at kommunen er på vej i den rigtige retning i forhold til målene for fokusområderne. Der er dog indsatser indenfor hvert af de fire fokusområder, som med fordel kan forstærkes. Redegørelsen viser blandt andet at der fortsat skal arbejdes med at få flere borgere ind på arbejdsmarkedet. Der skal være større fokus på samspillet og dialogen med erhvervslivet med henblik på at få flere borgere med handicap i ordinær og støttet beskæftigelse (job på særlige vilkår). På Byrådsmødet var der fokus på Aarhus Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet, og der blev stillet spørgsmål til den nuværende indsats til personer med handicap. For eksempel spørger Christian Budde (V): Hvad gør vi her, hvis vi gør noget? Hvilke indsatser har vi med fokus på beskæftigelse? Jette Jensen ( EL) ønsker at høre om beskæftigelse og beskæftigelsesmuligheder for personer med handicap, herunder om der gives den nødvendige befordring og støtte til de personer, der er i beskæftigelse. Jette Skive( DF) spørger: Hvorfor har vi ingen mål og effektmål, der relaterer sig uddannelse og arbejde på området? SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Administrationen Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: Direkte telefon: voksenhandicap@aarhus.dk Direkte mtr@aarhus.dk Sag: 15/ Sagsbehandler: Mette Tjørnehøj/Peter Risvig Socialforvaltningen har med udgangspunkt i spørgsmålene og drøftelserne valgt at udarbejde en kort redegørelse for beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen for borgere med handicap. Borgere tilknyttet voksenhandicap i beskæftigelse Socialforvaltningen har besluttet at følge udviklingen i antallet af borgere med erhvervet hjerneskade, udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelse, som er i uddannelse eller i arbejde. I nedenstående tabel har Socialforvaltningen opgjort andelen af borgere som i 2014 var i ordinær beskæftigelse eller uddannelse (inkl. EGU og STU), i ikke-ordinær beskæftigelse (fx skånejob eller beskyttet beskæftigelse) eller i aktiviteter på vej mod beskæftigelse (eksempelvis virksomhedspraktik).

2 Side 2 af 7 Oversigt 2014: Populationen er borgere der modtager hjælp efter 79, 85, 103, 104, 107 og 108 (Aarhus er handlekommune) Total Indikator_a Deltager på EGU 2 2 Deltager på STU Fleksjob I arbejde Ordinær uddannelse (modtager revalidering til uddannelse) Ordinær uddannelsse (modtager su) Hovedtotal Indikator_b Beskyttet beskæftigelse Løntilskud *) Skånejob/ job på særlige vilkår **) Hovedtotal *) Kontanthjælp/uddannelseshjælp/dagpenge **)Førtidspension Indikator_c Mentor Råd og opkvalificering Virksomhedspraktik Hovedtotal Total modtagergrupper 1853

3 Socialforvaltningen vil følge udviklingen i andelen af borgere med handicap i job eller uddannelse med nøgletal i Side 3 af 7 Særlige indsatser på voksenhandicapområdet. Socialforvaltningens indsats overfor voksne med udviklingshæmning kan beskrives som en tretrinsraket. Først gennemføres et STU-forløb på primært ungdomskolen Lyngåskolen. Herefter tilbydes beskyttet beskæftigelse på et aktivitetscenter efter 103 i serviceloven. Endelig tilbydes job på særlige vilkår (støttet beskæftigelse) på offentlige eller private virksomheder. Jobindsatsen over for voksne med handicap Jobcentret og Socialforvaltningen har i 2012 udviklet et projekt for inklusion af voksne med udviklingshæmning på arbejdsmarkedet. Gennem partnerskabsaftaler er der i perioden 2012 til 2015 etableret en række praktikpladser til unge og voksne med udviklingshæmning. Efterfølgende har de fleste borgere i praktik fået job på særlige vilkår på en offentlig eller privat virksomhed. Projektet fortsættes i 2015 med det formål, at fastholde borgerne i job på særlige vilkår og indgå yderligere partnerskabsaftaler om oprettelse af flere skånejob til voksne med udviklingshæmning. Socialforvaltningen havde ved udgangen 1. kvartal borgere med udviklingshæmning i job eller praktik på særlige vilkår. Nedenfor vises udviklingen i antallet af borgere i job på særlige vilkår. Nølgetal: R2012 R 2013 R kvt Antal borgere i job Anm.: Opgørelsen dækker både voksne med udviklingshængning i skånejob og praktik. Beskæftigelsesforvaltningen har godkendt borgernes ansættelse og bevilliget løntilskuddet. Socialforvaltningen giver støtte til borgeren efter 103 i Serviceloven således, at borgeren kan varetage jobbet. Voksenhandicap vil pr.1. juni 2015 ophøre med at give borgere støtte efter denne paragraf. Beskæftigelsesforvaltningen vil fortsætte indsatsen med at tilbyde voksne med udviklingshæmning job på særlige vilkår efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats. SORAS bostøtte På området for voksne med autisme spektrum forstyrrelser undersøges hvilken indsats der kan bringe borgeren fra kontanthjælp til jobafklaring og vide-

4 re til job. Der er ansat en jobkonsulent til denne opgave og resultatet af indsatsen vil løbende blive evalueret. Side 4 af 7 Uddannelsesindsatsen Socialforvaltningen har på voksenhandicapområdet medborgerskab som en faglig strategi og pædagogisk tilgang. Det er vigtigt at få indsigt i eget liv, muligheder og livsvilkår, at kende sine rettigheder og pligter i samfundet, og få mulighed for at tage del i og føle sig som den del af samfundsfællesskabet. Medborgerskab perspektivet på handicapområdet skal give borgere med betydelig og varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse: Større indflydelse på egen livssituation Større selvværd, tilfredshed, selvstændighed og livsglæde Viden om samfundet, demokrati og medborgerskab Egen identitet, stærkere selvforståelse og muligheder Større mulighed at være en del af samfundet og bidrage til mere mangfoldighed og rummelighed. Medborgerskab perspektivet kan på denne måde være med til at understøtte at borgere med handicap kan magte ordinær eller støttet beskæftigelse. Dokumentation af uformel læring Socialforvaltningen har herudover fokus på at bygge bro mellem den uformelle læring, som borgeren har erhvervet på i STU-forløb eller jobtræning på 103-tilbud og de kompetencer, som kræves for at få tilbudt et job på særlige vilkår på offentlige eller private virksomheder. Socialforvaltningen arbejder derfor med at implementere Open College Network (OCN), som en ny pædagogisk metode til at dokumentere og validere borgerens uformelle kompetencer. Metoden, der gør det muligt at dokumentere det borgeren lærer uden for skolen, det kan fx være læring i STU-forløb, virksomhedspraktik, kurser, aktivitetstilbud mv. Et OCN uddannelsesforløb giver borgeren læringsbeviser, der både sikrer borgeren anerkendelse af det der er lært og en dokumentation på færdigheder og kompetencer, som kan anvendes ved jobsøgning mv. OCN metoder forventes implementeret på alle tilbud under Kompetence og Udviklingscenter Aarhus primo Socialforvaltningen vil ultimo 2015 første gang kunne dokumenter den tilførte læring til målgruppe via en sammentælling af optjente OCN point.

5 Muligheder i beskæftigelseslovgivningen i forhold til kompenserende ordninger Personlig assistance - arbejdsmæssigt Personlig assistance i arbejdsmæssig sammenhæng er et af de redskaber, der skal sikre, at erhvervsaktive personer med funktionsnedsættelse får samme muligheder som andre på arbejdsmarkedet. Det betyder, at der kan kompenseres via praktisk bistand eller særlig personlig støtte, når fysisk eller psykisk/kognitiv funktionsnedsættelse medfører barrierer for opgavevaretagelsen. Personlig assistance i arbejdsmæssig sammenhæng kan kombineres med de øvrige kompenserende ordninger. Assistancen må ikke få karakter af vikardækning eller alm. medhjælp. Side 5 af 7 Personlig assistance - under efter- og videreuddannelse Personlig assistance under efter- og videreuddannelse skal sikre, at erhvervsaktive personer med funktions-nedsættelse får de samme uddannelsesmæssige muligheder som andre. Muligheden gælder, uanset om personen i forvejen får tilskud til personlig assistance under udførelsen af sit daglige job. De forskellige ordninger er selvstændige og kan sagtens kombineres. Fortrinsadgang Personer med funktionsnedsættelse kan have svært ved at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked selvom de har de nødvendige kvalifikationer. Kvalificerede ansøgere med funktionsnedsættelse kan søge med fortrinsadgang til opslåede ledige stillinger og bevillinger (taxibevillinger, kiosker mv.) i det offentlige. Ansøgere, som jobcentret har vurderet kan benytte fortrinsadgang til en ledig stilling, har krav på en ansættelsessamtale. Arbejdspladsindretning/ arbejdsredskaber Man kan søge om at få bevilget hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretning. Hjælpemidler kan bevilges i forbindelse med deltagelse i tilbud efter Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats samt til personer, der er i job. Jobcentret bevilger arbejdsredskaber og arbejdsplads-indretning. Der kan bevilges: - Undervisningsmaterialer - Arbejdsredskaber - Mindre arbejdspladsindretning Løntilskud til nyuddannede med funktionsnedsættelse - Isbryderordningen Løntilskud til nyuddannede med funktionsnedsættelse, kaldet Isbryderordningen, har til formål at give nyuddannede med funktionsnedsættelse mulighed for at opnå erhvervserfaring inden for det fagområde, deres uddannelse har kvalificeret dem til. Dette gælder, uanset om uddannelsen er erhvervsfaglig eller teoretisk.

6 Mentorordningen Der kan bevilges mentor, når der i en periode er behov for særlig støtte for at kunne deltage i eller fastholdes i et beskæftigelsesrettet tilbud, i uddannelse eller job. Personer med psykosociale problemstillinger kan ofte have behov for mentorstøtte, men man behøver ikke at have en funktionsnedsættelse for at få bevilget mentor. Mentor, der kan superviseres eller uddannes til opgaven, er ofte en frikøbt medarbejder, men kan også være en ekstern konsulent. Side 6 af 7 Befordring Beskæftigelsesforvaltningen udbetaler befordringsgodtgørelse til personer, der er i tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven. Visse persongrupper med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har ret til befordringsgodtgørelse af den faktiske udgift til befordring, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt. Når personen har ret til befordringsgodtgørelsen, bliver den udbetalt til personen. Charter for Mangfoldighed Aarhus Kommune har tiltrådt Det Danske Charter for Mangfoldighed, og der arbejdes pt. med at få et lokalt charter op at stå under navnet Aarhus Mangfoldighedscharter som en del af kommunes virksomhedsstrategi. Alle virksomheder i Aarhus og omegn kan tilslutte sig Aarhus Mangfoldighedscharter. Med tilslutningen bakker virksomhederne op om mangfoldighed og inklusion på det aarhusianske arbejdsmarked. Formålet med at etablere et lokalt charter er at styrke lokale virksomheders arbejde med mangfoldighed og integration. Formålet indfries gennem en række aktiviteter, der inspirerer virksomhederne til at arbejde mere strategisk med mangfoldighed. Aktiviteterne faciliteres af Beskæftigelsesforvaltningen og Borgmesterens Afdeling. Når Aarhus Kommune sætter fokus på mangfoldighed på arbejdspladser, skyldes det også, at erfaringer fra bl.a. ISS Facility Services viser, at mangfoldige teams performer bedre. Arriva A/S arbejder strategisk med mangfoldighed for at udvide deres rekrutteringsgrundlag, og andre virksomheder melder, at en mangfoldig medarbejderstab betyder vækst, da det fordrer entré på nye markeder samt styrker deres innovation. Målene er, at der nedsættes et Advisory Board med mindst syv relevante personer/virksomheder, der vil være ambassadører for charteret

7 mindst 100 virksomheder tilmelder sig chartret inden udgangen af 2015 et kick-off arrangement og tre lederlounges afvikles inden for det første år, dvs. fra august 2015 til august 2016 i slutningen af år1 (dvs. april 2016) foretages der en erfarings- og læringsopsamling med det formål at sætte nye og realistiske mål for år 2. Side 7 af 7 Mål og effektmål Aarhus Kommune har et tæt samarbejde med de øvrige storkommuner i 6- by-kredsen på det arbejdsmarkedspolitiske område. De seks kommuner er Aalborg, Aarhus, Esbjerg, København, Odense og Randers. 6-bysamarbejdet har blandt andet resulteret i følgende fælles mål for indsatsen på beskæftigelsesområdet: Flere borgere med erhvervet hjerneskade og udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelse kommer i uddannelse eller i arbejde. Socialforvaltningen følger derfor (som tabellen på side 2 viser) udviklingen i andelen af borgere med erhvervet hjerneskade og udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelse, der er i beskæftigelse eller uddannelse i form af ordinær beskæftigelse eller uddannelse (inkl. EGU og STU) ikke-ordinær beskæftigelse (fx skånejob eller beskyttet beskæftigelse) der deltager i aktiviteter på vej mod beskæftigelse (fx virksomhedspraktik).