KOMMENTARRAPPORT. Panelundersøgelse vedr. aldersdiskrimination i sundhedsvæsenet Ældre Sagen

29. september, 2006

KOMMENTARRAPPORT Panelundersøgelse vedr. aldersdiskrimination i sundhedsvæsenet Ældre Sagen Udarbejdet af: Charlotte Bergstrøm, projektleder Tine Hetsch Gustafsson, konsulent Indholdsfortegnelse Behovsanalyse...3 Hovedresultater...4 Detailresultater...6 Profil af svarpersonerne...6 Oplevelser med egen læge...7 Oplevelser med hospitalsvæsenet...10 Udskrivelsen fra hospitalet...17 Bilag A: Om undersøgelsens metode og gennemførelse...24 Bilag B: Spørgeskema...27 Bilag C: Tabeller...35 Bilag D: Sådan læses tabellerne...36 Bilag E: Regler for gennemførelse af markedsforskningsprojekter...42 Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 2 af 46

Behovsanalyse Formål Formålet med denne undersøgelse er overordnet, at få en idé om målgruppens oplevelser i forbindelse med: egen læge hospitalsvæsenet/hospitalsophold udskrivelse fra hospitalet Målgruppe Personer på 60 år eller derover, som modtager hjemmehjælp. Der er i alt gennemført 363 interview i målgruppen. Metode Undersøgelsen er gennemført i det ældrepanel, som ACNielsen på foranledning af Ældre Sagen oprettede i efteråret 2004. Panelet er blevet opgraderet med en ny runde rekruttering i foråret/sommeren 2006. Panelet består af 471 personer på 60 år eller derover (samt ca. 20 personer under 60 år), som er modtagere af hjemmehjælp. En lille del af personerne er rekrutteret ud fra telefonnumre fra Ældre Sagen, mens hovedparten er rekrutteret vha. tilfældigt udvalgte telefonnumre på ACNielsens telefoniske omnibus. Nærværende undersøgelse er gennemført som telefon ad hoc i ovennævnte panel vha. af ACNielsens CATI system (Computer Assisted Telephone Interviewing) i perioden den 24/8-17/9 2006. For en nærmere beskrivelse af undersøgelsens metode og gennemførelse henvises til bilag A. Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 3 af 46

Hovedresultater Oplevelser med egen læge 3/4 af svarpersonerne synes, at deres mulighed for at komme i kontakt med deres egen læge er God/Meget god. 1/3 får altid besøg af lægen hjemme hos sig selv, hvis der er behov for det, mens det er uaktuelt med hjemmebesøg for halvdelen af svarpersonerne. 3/4 mener, at deres egen læge I høj grad/meget høj grad lytter til deres beskrivelse af egne helbredsproblemer og/eller sygdom. Oplevelser med hospitalsvæsenet Godt og vel halvdelen af svarpersonerne har været indlagt på hospitalet inden for de seneste 3 år. 1/5 har været indlagt 3 gange eller mere. 84% af svarpersonerne havde ikke nogen helbredsproblemer mv., som de gerne ville have undersøgt, men som hospitalet ikke tog sig af. 64% af svarpersonerne oplevede I meget høj grad/høj grad, at hospitalslægerne lyttede til deres beskrivelse af deres helbredsproblemer, mens 1/3 svarede Slet ikke/i mindre grad/i nogen grad. For halvdelen af svarpersonerne var det ikke aktuelt, om hospitalslægen lyttede til deres pårørendes oplysninger om helbredsproblemerne. Ca. 1/3 oplevede, at lægen I meget høj grad/høj grad lyttede til de pårørende. Mens 11% svarede Slet ikke/i mindre grad/i nogen grad. 1/3 af svarpersonerne havde oplevelsen af, at de mødte for mange forskellige læger under hospitalsindlæggelsen. At få hjælp til at spise maden er den situation, der opnår det laveste gennemsnit (3,06), mens det at få hjælp til at komme op at gå vurderes bedst (3,99) blandt de 6 situationer, der er målt på. De to områder (af 5), der opnår den højeste gennemsnitlige vurdering ifht. modtagelse af information på hospitalet, er De undersøgelser De skulle til (3,65) og Resultatet af undersøgelser (3,64). Det område, der opnår den laveste gennemsnitlige vurdering, er Genoptræning (3,14). Derudover er der en klar sammenhæng mellem oplevelsen af for mange forskellige læger og i hvilken grad, man har modtaget information under hospitalsindlæggelsen. Således opnår samtlige 5 områder signifikant højere tilslutning blandt personer, der ikke oplevede at møde for mange forskellige læger under indlæggelsen. fortsættes på næste side Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 4 af 46

Udskrivelsen fra hospitalet Svarpersonerne vurderede, at de i højest grad fik information om Hjemmehjælp (3,30) ved udskrivelsen fra hospitalet. Mens de i mindst udstrækning blev tilstrækkeligt informeret om Patientforeninger (1,34) og Klagemuligheder (1,66) på trods af, at hhv. 73% og 82% rent faktisk fandt det aktuelt. Blandt de personer, for hvem information om de forskellige emner var aktuelt, (dvs. de har ikke spontant svaret Ikke aktuelt ) er der mellem 22% og helt op til 84%, der Slet ikke fik information om de respektive emner. 9 af de 11 områder opnår signifikant højere tilslutning blandt personer, der ikke oplevede at møde for mange forskellige læger under indlæggelsen end blandt personer, der rent faktisk oplevede at møde for mange forskellige læger. For de to resterende områder ( Genoptræning og Patientforeninger ) går tendensen i samme retning. Halvdelen af svarpersonerne synes, at de havde behov for ekstra hjemmehjælp/-pleje efter, de kom hjem fra hospitalet der var planlagt ekstra hjælp/pleje til 3/4 af de personer, der synes, de havde behovet. Der var planlagt ekstra hjemmehjælp/-pleje til knap halvdelen af svarpersonerne - 1/4 af de personer, der ikke var planlagt ekstra hjælp til, synes rent faktisk selv, de havde behov for det. 78% af svarpersonerne blev ved hjemkomsten fra hospitalet ringet op eller fik besøg af hjemmehjælpen som aftalt. Op mod 1/5 af svarpersonerne oplevede ikke, at aftalen blev overholdt. Mere end 1/3 følte, at de havde behov for genoptræning efter udskrivelsen fra hospitalet - 60% af dem fik det tilbudt. 1/3 fik tilbudt genoptræning efter udskrivelsen fra hospitalet, mens 2/3 ikke fik tilbuddet ca. 1/5 af de, der ikke fik tilbudt genoptræning, synes selv, de havde behov for det. Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 5 af 46

Detailresultater Profil af svarpersonerne Profil Når vi kigger på baggrundskriterierne i undersøgelsen fremkommer flg. profil af svarpersonerne: 3/4 er kvinder Aldersmæssigt er knap halvdelen over 80 år, resten er 60-79 år Den geografiske fordeling er ret jævn: Knap 1/3 bor i Hovedstadsområdet, knap 1/3 bor på øerne i øvrigt, mens lidt over 1/3 bor i Jylland Når vi ser på modtagelsen af hjemmehjælp, fremgår det (se tabellerne nedenfor), at det ikke er den svageste del af de ældre hjemmehjælpsmodtagere, vi har fat i. Over halvdelen har modtaget hjemmehjælp i under 2 år, mens 1/5 har modtaget hjemmehjælp i 10 år eller mere. 60% modtager kun hjemmehjælp 1 gang hver 14. dag, og 88% modtager kun hjemmehjælp en gang om dagen. Knap 1/4 får hjælp til den personlige pleje, mens størsteparten modtager hjælp til rengøring (93%). SC3: Hvor længe har De modtaget hjemmehjælp? SC4: Hvor mange af ugens 7 dage? Under 2 år: 57% 7 ud af 7 dage: 18% 3-4 år: 22% 1-6 ud af 7: 21% 5-9 år: 23% 1 gang hver 14. dag: 60% 10 år eller mere: 22% Sjældnere/aldrig: 0% SC5: Hvor mange gange om dagen? SC6: Hvad får De hjælp til? 1 gang: 88% Personlig pleje: 23% 2 gange: 7% Rengøring: 93% 3 gange: 2% Madlavning/indkøb: 6% 4 gange: 1% Andre praktiske ting: 15% 5 gange+: 1% Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 6 af 46

Oplevelser med egen læge Mulighed for at komme i kontakt med egen læge 3/4 af svarpersonerne synes, at deres mulighed for at komme i kontakt med deres egen læge er God/Meget god. Meget god 31% Ved ikke 1% Meget dårlig 4% Dårlig 7% Hver god eller dårlig 13% God 44% Base: 363 Målgrupper De personer, der er mest positive ifht. at kunne komme i kontakt med egen læge, er (tendenser): Mænd 80-84 år Bosat i Hovedstadsområdet Modtagere af hjemmehjælp 1-6 ud af 7 dage Modtagere af hjemmehjælp 1 gang om dagen I jo højere grad svarpersonen oplever, at lægen lytter Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 7 af 46

Hjemmebesøg af egen læge efter behov 1/3 får altid besøg af lægen hjemme hos sig selv, hvis der er behov for det, mens det er uaktuelt med hjemmebesøg for halvdelen af svarpersonerne. Knap 1/5 får aldrig, sjældent eller kun indimellem hjemmebesøg af deres egen læge, selvom de selv mener, de har behov for det. Nej, aldrig 6% Ja, men sjældent 8% Ja, ind i mellem 4% Ja, ofte 2% Ja, altid 32% Ikke aktuelt 48% Ved ikke 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Base: 363 Målgrupper De personer, der altid får hjemmebesøg, hvis de har behov for det, er især (tendenser): 75-79 år Modtagere af hjemmehjælp i 5-9 år Modtagere af hjemmehjælp 7 ud af 7 dage Modtagere af hjemmehjælp 2 eller flere gange om dagen Mens de personer, der ikke synes, det er aktuelt, at få hjemmebesøg af lægen især er (signifikant): 60-74 år (tendens) Modtagere af hjemmehjælp 1-6 ud af 7 dage eller 1 gang hver 14. dag Modtagere af hjemmehjælp 1 gang om dagen Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 8 af 46

Egen læges villighed til at lytte 3/4 mener, at deres egen læge I høj grad/meget høj grad lytter til deres beskrivelse af egne helbredsproblemer og/eller sygdom. Ikke aktuelt/har ikke nogen helbredsproblemer 5% Ved ikke 2% Slet ikke 2% I mindre grad 4% I nogen grad 12% I meget høj grad 40% I høj grad 34% Base:363 Målgrupper De personer, der i Meget høj grad synes, at deres egen læge lytter, er især (tendenser): Mænd 60-79 år Modtagere af hjemmehjælp 1-6 ud af 7 dage eller 1 gang hver 14. dag Modtagere af hjemmehjælp 1 gang om dagen Modtagere hjælp til personlig pleje og/eller rengøring (og især mandlige modtagere af hjælp til rengøring) Personer der har Meget god mulighed for at komme i kontakt med egen læge (signifikant) Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 9 af 46

Oplevelser med hospitalsvæsenet Hospitalsindlæggelse inden for de seneste 3 år Godt og vel halvdelen af svarpersonerne har været indlagt på hospitalet inden for de seneste 3 år. 1/5 har været indlagt 3 gange eller mere. 0 gange 42% 1-2 gange 37% 3 gange eller mere 20% Kan ikke huske 1% Ved ikke 0% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Målgrupper Base: 363 Kendetegnene for de personer, der ikke har været indlagt på hospitalet inden for de seneste 3 år, er, at de er (tendenser): Kvinder (signifikant) 75 år+ Modtagere af hjemmehjælp i 3-4 år Modtagere af hjemmehjælp i mindre end 7 ud af 7 dage Modtagere af hjemmehjælp 1 gang om dagen De personer, der har været indlagt på hospitalet 3 gange eller mere inden for de seneste 3 år, har stort set den modsatte profil af ovennævnte gruppe og er især (tendenser): Mænd (signifikant) Under 75 år Bosat på øerne i øvrigt og i Jylland Modtagere af hjemmehjælp i 5-9 år Modtagere af hjemmehjælp 2 eller flere gange om dagen Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 10 af 46

Resten af spørgsmålene i undersøgelsen er kun stillet til de personer, der har været indlagt på hospitalet inden for de seneste 3 år, inkl. de der ikke kan huske, hvor mange gange de har været indlagt. Helbredsproblemer mv. som hospitalet ikke tog sig af Som det fremgår af grafen nedenfor, havde størsteparten af svarpersonerne ikke nogen helbredsproblemer mv., som de gerne ville have undersøgt, men som hospitalet ikke tog sig af. 15% havde til gengæld et ønske om undersøgelse udover, hvad de var indlagt for, uden at få indfriet dette ønske. Betingelse: Har været indlagt på hospitalet inden for de seneste 3 år (inkl. "kan ikke huske, hvor mange gange") Ved ikke 1% Ja 15% Nej 84% Base: 211 Målgrupper De personer, der ikke fik undersøgt alt det, de gerne ville under hospitalsindlæggelsen, er især (tendenser): 60-69 år samt 75-84 år Bosat i Hovedstadsområdet og på øerne i øvrigt Heavy hjemmehjælpsmodtagere dvs.: har modtaget hjemmehjælp i 10 år eller mere og modtager hjemmehjælp 7 ud af 7 dage samt 2 gange om dagen eller mere Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 11 af 46

Hospitalslægens villighed til at lytte til egen beskrivelse af helbredsproblemer Langt over halvdelen af svarpersonerne oplevede I meget høj grad/høj grad, at hospitalslægerne lyttede til deres beskrivelse af deres helbredsproblemer, mens 1/3 har svaret Slet ikke/i mindre grad/i nogen grad. Betingelse: Har været indlagt på hospitalet inden for de seneste 3 år (inkl. "kan ikke huske, hvor mange gange") I meget høj grad 24% Ved ikke 4% Slet ikke 8% I mindre grad 7% I nogen grad 18% I høj grad 40% Målgrupper Base: 211 Den andel af svarpersonerne, der I meget høj grad/høj grad er blevet lyttet til på hospitalet, er især (signifikant): Mænd 80 år+ (tendens) Bosat i Jylland (tendens) Modtagere af hjemmehjælp i 3-4 år Modtager af hjemmehjælp 1-6 ud af 7 dage eller 1 gang hver 14. dag Modtagere af hjemmehjælp 1 gang om dagen Personer der ikke havde helbredsproblemer mv., som hospitalet ikke tog sig af Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 12 af 46

Hospitalslægens villighed til at lytte til pårørendes beskrivelse af helbredsproblemer For halvdelen af svarpersonerne var det ikke aktuelt, om hospitalslægen lyttede til deres pårørendes oplysninger om helbredsproblemerne, hvilket betyder, at de enten ikke havde nogen pårørende med på hospitalet eller, at de pårørende ikke havde nogen kommentarer/oplysninger. Ca. 1/3 oplevede, at lægen I meget høj grad/høj grad lyttede til de pårørende. 11% svarede Slet ikke/i mindre grad/i nogen grad. Betingelse: Har været indlagt på hospitalet inden for de seneste 3 år (inkl. "kan ikke huske, hvor mange gange") Ved ikke 8% Slet ikke 7% I mindre grad 0% I nogen grad 4% I høj grad 18% Ikke aktuelt 51% I meget høj grad 12% Base: 211 Målgrupper De svarpersoner, som oplevede, at der i Høj grad/meget høj grad blev lyttet til de pårørendes oplysninger under hospitalsindlæggelsen, er især (tendenser): Mænd (signifikant) 75 år+ Bosat på øerne i øvrigt og i Jylland Modtagere af hjemmehjælp i 3-9 år Modtagere af hjemmehjælp 1-6 af 7 dage Modtagere af hjemmehjælp 1 gang om dagen Personer som ikke havde helbredsproblemer mv., de gerne ville have undersøgt, men som hospitalet ikke tog sig af (signifikant) Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 13 af 46

Oplevelse af for mange forskellige læger 1/3 af svarpersonerne havde oplevelsen af, at de mødte for mange forskellige læger under hospitalsindlæggelsen. Betingelse: Har været indlagt på hospitalet inden for de seneste 3 år (inkl. "kan ikke huske, hvor mange gange") Ved ikke 2% Ja 34% Nej 64% Målgrupper Base: 211 De, der især havde oplevelsen af at møde for mange forskellige læger i forbindelse med hospitalsindlæggelsen, er (tendenser): Bosat på øerne i øvrigt Modtagere af hjemmehjælp i 10 år+ Modtagere af hjemmehjælp 7 ud af 7 dage og 1 gang hver 14. dag Modtagere af hjemmehjælp 2 eller flere gange om dagen Personer som havde helbredsproblemer, de gerne ville have undersøgt, men som hospitalet ikke tog sig af Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 14 af 46

Hjælp i forskellige situationer på hospitalet Svarpersonerne er nedenfor blevet bedt om at vurdere 6 situationer på en skala fra 1-5, hvor 1 er lig med Slet ikke, og 5 er lig med I meget høj grad. At få hjælp til at spise maden var kun aktuelt for 34 af de 211 svarpersoner (inkl. Ved ikke ), men det er alt andet lige den situation, der opnår det laveste gennemsnit på 3,06 blandt de 6 situationer, der er målt på. Knap halvdelen havde brug for hjælp til at komme op at gå, og dette område vurderes bedst med et gennemsnit på 3,99. 1/5* af de personer, for hvem det var aktuelt med hjælp i denne situation, svarede Slet ikke/i mindre grad/i nogen grad. *NB: I tabelsættet under bilag C er spørgsmålet vist på totalniveau som i grafen nedenfor samt uden de personer, der har svaret Ikke aktuelt. Betingelse: Har været indlagt på hospitalet inden for de seneste 3 år (inkl. "kan ikke huske, hvor mange gange") gns. 1-5 Personlig pleje 4% 3% 5% 16% 15% 56% 1% 3,77 At spise maden 4% 2% 2% 3% 4% 84% 3,06 At komme på toilettet 4% 2% 3% 14% 11% 65% 3,75 At komme i bad 6% 2% 5% 16% 21% 48% 1% 3,85 At komme op at gå 3% 3% 4% 16% 18% 54% 2% 3,99 At få Deres medicin 4% 2% 3% 12% 12% 66% 3,77 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ikke aktuelt Ved ikke Base: 211 Målgrupper Der er for få personer (34), der havde brug for hjælp til at spise maden til at kunne uddybe ifht. baggrundskriterierne. De personer, der i højest grad var tilfredse (gennemsnitligt) med den hjælp, de fik til at komme op at gå, er især (tendenser): Mænd (signifikant) 60-69 år og 85 år+ Bosat på øerne i øvrigt Modtagere af hjemmehjælp i 10 år+ Modtagere af hjemmehjælp 1-6 af 7 dage Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 15 af 46

Modtagelse af information på hospitalet Svarpersonerne er nedenfor blevet bedt om at vurdere 5 områder på en skala fra 1-5, hvor 1 er lig med Slet ikke, og 5 er lig med I meget høj grad. De to områder, der opnår den højeste gennemsnitlige vurdering ifht. Modtagelse af information, er De undersøgelser De skulle til (3,65) og Resultatet af undersøgelser (3,64). Det område, der opnår den laveste gennemsnitlige vurdering, er Genoptræning (3,14). Genoptræning var aktuelt for ca. halvdelen af svarpersonerne, men ¼ af disse personer modtog slet ikke nogen information om emnet, mens ca. halvdelen svarede Slet ikke/i mindre grad/i nogen grad. 1/5* af de personer, for hvem det var aktuelt med information om Medicin, modtog Slet ikke nogen information om emnet. *NB: I tabelsættet under bilag C er spørgsmålet vist på totalniveau som i grafen nedenfor og uden de personer, der har svaret Ikke aktuelt. Betingelse: Har været indlagt på hospitalet inden for de seneste 3 år (inkl. "kan ikke huske, hvor mange gange") gns. 1-5 Deres medicin 14% 9% 7% 22% 17% 29% 2% 3,29 De undersøgelser De skulle til 10% 7% 9% 34% 24% 14% 2% 3,65 De behandlinger De skulle til 11% 8% 9% 30% 23% 18% 2% 3,57 Resultatet af undersøgelser 10% 9% 12% 34% 27% 5% 3% 3,64 Genoptræning 13% 6% 5% 15% 12% 48% 2% 3,14 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ikke aktuelt Ved ikke Base: 211 Målgrupper De personer, der i højest grad oplevede, at de fik information om de undersøgelser, de skulle til, er især (tendenser): Mænd 85 år+ Bosat på øerne i øvrigt Modtagere af hjemmehjælp 1 gang hver 14. dag Derudover er der en klar sammenhæng mellem oplevelsen af for mange forskellige læger og i hvilken grad, man har modtaget information under hospitalsindlæggelsen. Således opnår samtlige 5 områder signifikant højere tilslutning blandt personer, der ikke oplevede at møde for mange forskellige læger under indlæggelsen. Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 16 af 46

Udskrivelsen fra hospitalet Modtagelse af information ved udskrivelsen fra hospitalet Svarpersonerne er nedenfor blevet bedt om at vurdere 11 områder på en skala fra 1-5, hvor 1 er lig med Slet ikke, og 5 er lig med I meget høj grad. Svarpersonerne vurderede, at de i højest grad fik information om Hjemmehjælp (3,30) ved udskrivelsen fra hospitalet. Mens de i mindst udstrækning blev tilstrækkeligt informeret om Patientforeninger (1,34) og Klagemuligheder (1,66) på trods af, at hhv. 73% og 82% rent faktisk fandt det aktuelt (inkl. Ved ikke ). Blandt de personer, for hvem information om de forskellige emner var aktuelt, (dvs. de har ikke spontant svaret Ikke aktuelt ) er der mellem 22% og helt op til 84%*, der Slet ikke fik information om de respektive emner. Værst ser det ud med information om Patientforeninger (84%) og Klagemuligheder (72%). *NB: I tabelsættet under bilag C er spørgsmålet vist på totalniveau som i grafen nedenfor og uden de personer, der har svaret Ikke aktuelt. Betingelse: Har været indlagt på hospitalet inden for de seneste 3 år (inkl. "kan ikke huske, hvor mange gange") gns. 1-5 Kost 33% 3% 1% 9% 7% 42% 4% 2,14 Medicin 14% 9% 7% 16% 15% 36% 3% 3,16 Sygdommens konsekvenser for fremtiden 34% 6% 9% 15% 10% 22% 3% 2,49 Behandlinger efter udskrivelsen 22% 6% 7% 14% 13% 35% 3% 2,86 Deres sygdom/sygdomme 22% 7% 11% 18% 20% 18% 4% 3,09 Genoptræning 21% 1% 3% 17% 9% 46% 3% 2,83 Patientforeninger 61% 1% 4% 4% 1% 27% 2% 1,34 Hjælpemidler 13% 4% 7% 10% 15% 48% 2% 3,18 Hjemmehjælp 16% 4% 6% 18% 18% 34% 3% 3,30 Klagemuligheder 59% 3% 3% 9% 4% 18% 4% 1,66 Hvordan De undgår tilbagefald eller forværring 39% 6% 6% 11% 9% 26% 3% 2,23 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ikke aktuelt Ved ikke Base: 211 Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 17 af 46

Målgrupper For 9 af de 11 emneområder er der den samme klare sammenhæng mellem oplevelsen af for mange forskellige læger, og graden af modtaget information ved udskrivelsen fra hospitalet, som vi også så i foregående afsnit vedr. information modtaget under hospitalsindlæggelsen. Det vil sige, at 9 af områderne således opnår signifikant højere tilslutning blandt personer, der ikke oplevede at møde for mange forskellige læger under indlæggelsen end blandt personer, der rent faktisk oplevede at møde for mange forskellige læger. For de to resterende områder (som er Genoptræning og Patientforeninger ) går tendensen i samme retning. Information om Hvordan man undgår tilbagefald eller forværring opnår kun et gennemsnit på 2,23, selvom det faktisk vurderes som aktuelt for 3/4 af svarpersonerne. De, der i mindst grad føler sig informeret om emnet, er især (signifikant): Kvinder 70 år+ Bosat i Hovedstadsområdet Modtagere af hjemmehjælp i 5-9 år Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 18 af 46

Behov for ekstra hjemmehjælp/- pleje Som det fremgår nedenfor, synes halvdelen af svarpersonerne, at de havde behov for ekstra hjemmehjælp/-pleje efter, de kom hjem fra hospitalet. Betingelse: Har været indlagt på hospitalet inden for de seneste 3 år (inkl. "kan ikke huske, hvor mange gange") Ved ikke 1% Nej 48% Ja 51% Base: 211 Målgrupper De, der især følte behov for ekstra hjemmehjælp/-pleje ved udskrivelsen fra hospitalet, er (tendenser): Kvinder (signifikant) 60-79 år (signifikant) Bosat på øerne i øvrigt Modtagere af hjemmehjælp i 3-4 år Modtagere af hjemmehjælp 7 ud af 7 dage Derudover kan nævnes, at der var planlagt ekstra hjælp/pleje for 3/4 af de personer, der synes, de havde behov det. Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 19 af 46

Om der var planlagt ekstra hjemmehjælp/- pleje efter udskrivelsen Der var planlagt ekstra hjemmehjælp/-pleje til knap halvdelen af svarpersonerne. 1/4 af de personer, der ikke var planlagt ekstra hjælp til, synes rent faktisk selv, de havde behov for det. Betingelse: Har været indlagt på hospitalet inden for de seneste 3 år (inkl. "kan ikke huske, hvor mange gange") Ved ikke 1% Ja 41% Nej 57% Base: 211 Målgrupper De personer, der var planlagt ekstra hjemmehjælp/-pleje til, er især (tendenser): Kvinder 75-79 år Bosat i Hovedstadsområdet og på øerne i øvrigt Modtagere af hjemmehjælp i 3 år+ Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 20 af 46

Om hjemmehjælpen/-plejen kom/ringede som aftalt 78% af svarpersonerne blev ved hjemkomsten fra hospitalet ringet op eller fik besøg af hjemmehjælpen som aftalt. Mens op mod 1/5 af svarpersonerne ikke oplevede, at aftalen blev overholdt. Betingelse: Har været indlagt på hospitalet inden for de seneste 3 år (inkl. "kan ikke huske, hvor mange gange") Nej 18% Ved ikke 4% Ja 78% Base: 211 Målgrupper De, der oplevede, at aftalen med hjemmehjælpen/-plejen blev overholdt efter hjemkomsten fra hospitalet, er især (tendenser): Mænd (signifikant) Under 75 år Modtagere af hjemmehjælp i 3-9 år Modtagere af hjemmehjælp i 7 ud af 7 dage Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 21 af 46

Egen opfattelse af behov for genoptræning Mere end 1/3 følte, at de havde behov for genoptræning efter udskrivelsen fra hospitalet - 60% af dem fik det tilbudt. Betingelse: Har været indlagt på hospitalet inden for de seneste 3 år (inkl. "kan ikke huske, hvor mange gange") Ved ikke 4% Ja 38% Nej 58% Base: 211 Målgrupper Flg. persongrupper synes især, de havde behov for genoptræning efter udskrivelsen (tendenser): Kvinder Under 85 år Bosat på øerne i øvrigt Modtager af hjemmehjælp i 3 år+ Modtager hjemmehjælp 7 ud af 7 dage Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 22 af 46

Tilbud om genoptræning 1/3 fik tilbudt genoptræning efter udskrivelsen fra hospitalet, mens 2/3 ikke fik tilbuddet. Ca. 1/5 af de, der ikke fik tilbudt genoptræning, synes dog selv, de havde behov for det. Betingelse: Har været indlagt på hospitalet inden for de seneste 3 år (inkl. "kan ikke huske, hvor mange gange") Ved ikke 3% Ja 31% Nej 66% Base: 211 Målgrupper De personer, der i størst udstrækning fik tilbudt genoptræning, er især (tendenser): Mænd Under 85 år Bosat på øerne i øvrigt Modtagere af hjemmehjælp i 3-4 år Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 23 af 46

Bilag A: Om undersøgelsens metode og gennemførelse Metode Som nævnt tidligere er undersøgelsen gennemført i det ældrepanel, som ACNielsen på foranledning af Ældre Sagen oprettede i efteråret 2004 og som er opgraderet med nye medlemmer i foråret 2006. Panelet består p.t. af 471 personer på 60 år eller derover (samt ca. 20 personer under 60 år), som er modtagere af hjemmehjælp. Personerne er som nævnt rekrutteret dels ud fra telefonnumre fra Ældre Sagen (kun i 2005) og dels vha. tilfældigt udvalgte telefonnumre på ACNielsens telefoniske omnibus (i 2005 og 2006). Undersøgelsen er gennemført som telefon ad hoc i ovennævnte panel vha. af ACNielsens CATI system (Computer Assisted Telephone Interviewing) i perioden den 24/9 17/9, 2006. Målgruppe Undersøgelsens målgruppe er personer på 60 år+, som modtager hjemmehjælp. Der er gennemført 363 interview i målgruppen. Vejning Data er i lighed med tidligere uvejet. Gennemførelse Nedenstående tabel viser undersøgelsens gennemførselsstatistik: Antal telefonnumre udvalgt 471 Neutralt bortfald 63 Nettosample 408 Bortfald i øvrigt 45 Gennemførte interview 363 Besvarelsesprocent (gnf./netto) 89% Fortsættes næste side Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 24 af 46

Bilag A: Om undersøgelsens metode og gennemførelse, Fortsat 95% sikkerhedsgrænser Ved hjælp af nedenstående tabel kan man beregne, hvor stor den statistiske usikkerhed er på en procent. Sikkerhedsgrænsen er beregnet ud fra følgende formel, som gælder under forudsætning af ren tilfældig udvælgelse. ± 1,96 p(100- p) N I formlen betegner bogstavet "p" den procent, man er interesseret i at undersøge usikkerheden på, og "N" betegner udvalgets størrelse. Tabellen bruges på følgende måde: Man ved fra en markedsanalyse baseret på 500 personer, at 35% har købt produkt A inden for den sidste måned. Man er nu interesseret i at vide, hvor stor en del af hele befolkningen, der med 95% sikkerhed kan siges at have købt produktet i den pågældende periode. Denne andel af befolkningen udtrykkes ved et interval omkring de 35% fra stikprøven. I tabellens forspalte vælger man den procent, der svarer til den andel, man har fundet i stikprøven, i dette tilfælde 35%. I denne vandrette linie aflæser man under 500 personer - som står i tabelhovedet - at intervallet hedder ± 4,2. I eksemplet vil den andel af befolkningen, der har købt produkt A inden for den sidste måned altså med 95% sikkerhed ligge mellem 30,8 og 39,2 (35% ± 4,2). Stikprøvestørrelse Procent 10 25 50 75 100 150 200 500 1000 5 eller 95% 13.5 8.5 6.0 4.9 4.3 3.5 3.0 1,9 1.4 10 eller 90% 18.6 11.8 8.3 6.8 5.9 4.8 4.2 2,6 1.9 15 eller 85% 22.1 14.0 9.9 8.1 7.0 5.7 4.9 3,1 2.2 20 eller 80% 24.8 15.7 11.1 9.1 7.8 6.4 5.5 3,5 2.5 25 eller 75% 26.8 17.0 12.0 9.8 8.5 6.9 6.0 3,8 2.7 30 eller 70% 28.4 18.0 12.7 10.4 8.9 7.3 6.4 4,0 2.8 35 eller 65% 29.6 18.7 13.2 10.8 9.3 7.6 6.6 4,2 3.0 40 eller 60% 30.4 19.2 13.6 11.1 9.6 7.8 6.8 4,3 3.0 45 eller 55% 30.8 19.5 13.8 11.3 9.8 8.0 6.9 4,4 3.1 Fortsættes næste side Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 25 af 46

Bilag A: Om undersøgelsens metode og gennemførelse, Fortsat Mindste signifikante forskel Ved hjælp af nedenstående tabel kan man afgøre, om forskellen mellem to procenter på basis af to forskellige udvalg er signifikant på 95%-niveau. Tabellen er konstrueret ud fra følgende formel: Stikprøvestørrelse Procent ± 1.96 p 1 (100 - p 1 ) p2( 100 p2) ± N 1 N 2 - hvor p 1 er procenten i det ene udvalg, og p 2 er procenten i det andet udvalg. N 1 og N 2 er antallet af personer i de to udvalg. Ved beregningen af tabellen er p 1 = p 2 og N 1 = N 2. Dette giver en mindre unøjagtighed, men er en forudsætning for den overskuelige tabelleringsform nedenfor. Tabellen anvendes på følgende måde: Man vælger den vandrette række, der bedst svarer til de to procenter, man ønsker at sammenligne. (Er det f.eks. 33% og 37%, vælges rækken "35 eller 65%"). I denne række aflæser man i den søjle, der svarer til udvalgenes størrelse, en procent. Er det to udvalg på henholdsvis ca. 2700 og ca. 2900 personer, vælges søjlen 2800 personer. Såfremt forskellen mellem de to procenter, man sammenligner, er større end tallet i tabellen, er forskellen signifikant på 95%-niveau. (I eksemplet er tallet i tabellen 2,5%, forskellen mellem procenterne er 4% - forskellen er altså signifikant med 95%-sikkerhed). 100 200 400 600 700 1400 1800 2000 2800 1 eller 99% 2.8 2.0 1.4 1.1 1.0 0.7 0.7 0.6 0.5 5 eller 95% 6.0 4.3 3.0 2.5 2.3 1.6 1.4 1.4 1.0 10 eller 90% 8.3 5.9 4.2 3.4 3.1 2.2 2.0 1.9 1.6 15 eller 85% 9.9 7.7 4.9 4.0 3.7 2.6 2.3 2.2 1.9 20 eller 80% 11.1 7.8 5.5 4.5 4.2 3.0 2.6 2.5 2.1 25 eller 75% 12.0 8.5 6.0 4.9 4.5 3.2 2.8 2.7 2.3 30 eller 70% 12.7 9.0 6.4 5.2 4.8 3.4 3.0 2.8 2.4 35 eller 65% 13.2 9.3 6.6 5.4 5.0 3.5 3.1 3.0 2.5 40 eller 60% 13.6 9.6 6.8 5.5 5.1 3.6 3.2 3.0 2.6 45 eller 55% 13.8 9.8 6.9 5.6 5.2 3.7 3.3 3.1 2.6 50% 13.9 9.8 6.9 5.7 5.2 3.7 3.3 3.1 2.6 Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 26 af 46

Bilag B: Spørgeskema De første spørgsmål handler om Deres oplevelser i forbindelse med Deres egen læge Sp.1 Hvordan er Deres mulighed for at komme i kontakt med Deres egen læge? De bedes svare ved hjælp af følgende skala... Code INTV: Læs op [SA] Meget dårlig... 1 Dårlig... 2 Hver god eller dårlig... 3 God... 4 Meget god... 5 $DK [Ved ikke]... 6 Sp.2 Kommer Deres egen læge på besøg hjemme hos Dem, hvis De har behov for det, men ikke selv er i stand til at opsøge lægen? Code Hvis ja: er det så...? INTV: Læs op [SA] Nej, aldrig (læses ikke op)... 1 Ja, men sjældent... 2 Ja, ind i mellem... 3 Ja, ofte... 4 Ja, altid... 5 Ikke aktuelt (læses ikke op)... 6 $DK [Ved ikke]... 7 Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 27 af 46

Sp.3 I hvilken grad oplever De, at Deres egen læge lytter til Deres beskrivelse af Deres helbredsproblemer og/eller sygdom? De bedes svare ved hjælp af følgende skala... Code INTV: Læs op [SA] Slet ikke... 1 I mindre grad... 2 I nogen grad... 3 I høj grad... 4 I meget høj grad... 5 Ikke aktuelt/har ikke nogen helbredsproblemer (Læses ikke op)... 6 $DK [Ved ikke]... 7 De næste spørgsmål handler om Deres oplevelser med hospitalsvæsenet Sp.4 Hvor mange gange har De været indlagt på hospital inden for de seneste 3 år?[sa] Code 0 gange... 1 1-2 gange... 2 3 gange eller mere... 3 Kan ikke huske... 4 $DK [Ved ikke]... 5 Betingelse: Sp.4 = svar 2-4 Sp.5 Havde De helbredsproblemer, sygdomme eller symptomer, som De gerne ville have undersøgt, men som hospitalet ikke tog sig af? Code [SA] Ja... 1 Nej... 2 $DK [Ved ikke]... 3 Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 28 af 46

Betingelse: Sp.4 = svar 2-4 Sp.6 I hvilken grad oplevede De, at lægerne på hospitalet lyttede til Deres egen beskrivelse af Deres helbredsproblemer? De bedes svare ved hjælp af følgende skala... Code INTV: Læs op [SA] Slet ikke... 1 I mindre grad... 2 I nogen grad... 3 I høj grad... 4 I meget høj grad... 5 $DK [Ved ikke]... 6 Betingelse: Sp.4 = svar 2-4 Sp.7 I hvilken grad oplevede De, at lægerne på hospitalet lyttede til Deres pårørendes oplysninger om Deres helbredsproblemer? De bedes svare ved hjælp af følgende skala... Code INTV: Læs op [SA] Slet ikke... 1 I mindre grad... 2 I nogen grad... 3 I høj grad... 4 I meget høj grad... 5 Ikke aktuelt (læses ikke op)... 6 $DK [Ved ikke]... 7 Betingelse: Sp.4 = svar 2-4 Sp.8 Oplevede De, at De mødte for mange forskellige læger i forbindelse med behandlingen?[sa] Code Ja... 1 Nej... 2 $DK [Ved ikke]... 3 Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 29 af 46

Betingelse: Sp.4 = svar 2-4 EDB: randomiser udsagnene Sp.9 Nu vil vi gerne høre, i hvilken grad De fik hjælp i nogle forskellige situationer på hospitalet. De bedes svare ved hjælp af en skala fra 1-5, hvor 1 = Slet ikke og 5 = I meget høj grad. I hvilken grad fik De på hospitalet den nødvendige hjælp til...? INTV: Læs udsagn og skala op [SA] Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ikke aktuelt (læses ikke op) (R1) Personlig pleje... 1 2 3 4 5 6 7 (R2) At spise maden... 1 2 3 4 5 6 7 (R3) At komme på toilettet... 1 2 3 4 5 6 7 (R4) At komme i bad... 1 2 3 4 5 6 7 (R5) At komme op at gå... 1 2 3 4 5 6 7 (R6) At få Deres medicin... 1 2 3 4 5 6 7 $DK [Ved ikke] Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 30 af 46

Betingelse: Sp.4 = svar 2-4 EDB: randomiser udsagnene Sp.10 Nu vil vi gerne høre, i hvilken grad De på hospitalet fik information om forskellige forhold. De bedes igen svare ved hjælp af en skala fra 1-5, hvor 1 = Slet ikke og 5 = I meget høj grad. I hvilken grad fik De under indlæggelsen information om...? INTV: Læs udsagn og skala op [SA] Slet ikke I I nogen mindre grad grad I høj grad I meget høj grad Ikke aktuelt (læses ikke op) (R1) Deres medicin... 1 2 3 4 5 6 7 (R2) De undersøgelser De skulle til. 1 2 3 4 5 6 7 (R3) De behandlinger De skulle til... 1 2 3 4 5 6 7 (R4) Resultatet af undersøgelser... 1 2 3 4 5 6 7 (R5) Genoptræning... 1 2 3 4 5 6 7 $DK [Ved ikke] Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 31 af 46

De næste spørgsmål handler om udskrivelsen fra hospitalet Betingelse: Sp.4 = svar 2-4 EDB: randomiser udsagnene Sp.11 Nu vil vi gerne bede Dem svare på, i hvilken grad De ved udskrivelsen fra hospitalet fik information om forskellige forhold. De bedes igen svare ved hjælp af skalaen fra 1-5, hvor 1 = Slet ikke og 5 = I meget høj grad. I hvilken grad blev De ved udskrivelsen fra hospitalet informeret om...? INTV: Læs udsagn og skala op [SA] Slet ikke I I nogen mindre grad grad I høj grad I meget høj grad Ikke aktuelt (læses ikke op) (R1) Kost... 1 2 3 4 5 6 7 (R2) Medicin... 1 2 3 4 5 6 7 Sygdommens konsekvenser (R3) for fremtiden... 1 2 3 4 5 6 7 Behandlinger efter (R4) udskrivelsen... 1 2 3 4 5 6 7 (R5) Deres sygdom/sygdomme... 1 2 3 4 5 6 7 (R6) Genoptræning... 1 2 3 4 5 6 7 (R7) Patientforeninger... 1 2 3 4 5 6 7 (R8) Hjælpemidler... 1 2 3 4 5 6 7 (R9) Hjemmehjælp... 1 2 3 4 5 6 7 (R10) Klagemuligheder... 1 2 3 4 5 6 7 Hvordan De undgår tilbagefald (R11) eller forværring... 1 2 3 4 5 6 7 $DK [Ved ikke] Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 32 af 46

Betingelse: Sp.4 = svar 2-4 Code Sp.12 Synes De selv, De havde behov for ekstra hjemmehjælp/-pleje efter udskrivelsen? [SA] Ja... 1 Nej... 2 $DK [Ved ikke]... 3 Betingelse: Sp.4 = svar 2-4 Code Sp.13 Var der planlagt ekstra hjemmehjælp/-pleje efter udskrivelsen? [SA] Ja... 1 Nej... 2 $DK [Ved ikke]... 3 Betingelse: Sp.4 = svar 2-4 Code Sp.14 Kom eller ringede hjemmehjælpen/-plejen som aftalt efter, De var kommet hjem fra hospitalet? Det gælder både Deres almindelige hjemmehjælp og evt. ekstra hjemmehjælp i forbindelse med hospitalsindlæggelsen. [SA] Ja... 1 Nej... 2 $DK [Ved ikke]... 3 Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 33 af 46

Betingelse: Sp.4 = svar 2-4 Code Sp.15 Synes De selv, De havde behov for genoptræning efter udskrivelsen? [SA] Ja... 1 Nej... 2 $DK [Ved ikke]... 3 Betingelse: Sp.4 = svar 2-4 Code Sp.16 Blev De tilbudt genoptræning efter udskrivelsen? [SA] Ja... 1 Nej... 2 $DK [Ved ikke]... 3 Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 34 af 46

Bilag C: Tabeller Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 35 af 46

Bilag D: Sådan læses tabellerne På næste side er vist et eksempel på en tabelside. Siden består af spørgsmål 1 (uhjulpet kendskab til forskellige mærker) sat overfor standardkriteriet Køn. På den måde kan man aflæse det uhjulpne kendskab blandt hhv. kvinder og mænd. Ved de forskellige dele af tabelsiden er angivet et nummer. På de følgende sider findes en forklaring på hver del: 1. Selve tabelsiden 2. Spørgsmålsteksten 3. Total 4. Betingelser og betingelsestekst 5. Absolutte tal og procenttal i tabellen 6. Når der er mere end 100% i alt 7. Lodret og vandret procentberegning 8. Net 9. En tabelside med gennemsnit 10. Gennemsnit 11. Standardafvigelse Generelt læses tabellerne fra oven, hvor man forestiller sig at lægge en lineal lodret på papiret på den gruppes svar, man vil se, og derefter går man ud i forspalten (teksten ude til venstre) og vælger en svarkategori. Der, hvor de 2 ønskede søjler mødes, aflæses resultatet. I dette tilfælde: Blandt kvinder kender 60% mærke A uhjulpet. En tabel kan godt strække sig over flere sider, når der er mange svarmuligheder. Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 36 af 46

1. Selve tabelsiden Har set... Uhjulpet mærkekendskab Side 1 Absolutte tal/lodret %-beregning Sp.1. Hvilke mærker kan De umiddelbart komme i tanke om? K.1. Køn Total Mand Kvinde Total 725 349 376 Kategori 1 (net) 514 247 267 Mærke A 71% 71% 71% 431 206 225 59% 59% 60% Mærke B 83 41 42 11% 12% 11% Mærke C 40 18 22 6% 5% 6% Kategori 2 (net) 193 91 102 27% 26% 27% Mærke D 185 88 97 26% 25% 26% Mærke E 18 6 12 2% 2% 3% Andet 4 2 2 1% 1% 1% Ingen 3 2 1 0 1% 0 Ved ikke 2 1 1 0 0 0 Kundenavn Kendskabs-undersøgelse TeleBus*Plus Jobnr.: 10000 ACNielsen AIM A/S Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 37 af 46

2. Spørgsmålsteksten Her kan man se spørgsmålet og det nummer, som spørgsmålet har i spørgeskemaet. Spørgsmålsteksten kan være forkortet af pladshensyn. Hvis man vil se præcist, hvordan spørgsmålet er formuleret, kan man se i det bilag, som indeholder spørgeskemaet. 3. Total Totalerne indeholder normalt det samlede antal svarpersoner, som har svaret på det pågældende spørgsmål. Totalerne kan variere fra side til side i tabellen afhængigt af, om spørgsmålet er stillet til alle eller til en delmålgruppe. 4. Betingelser og betingelsestekst Hvis der står en tekst i øverste venstre hjørne af tabelsiden, er det et udtryk for hvilke svarpersoner i undersøgelsen, som er med på tabelsiden. Skal en virksomhed vurderes, er det oftest mest relevant kun at spørge personer, som kender virksomheden. 5. Absolutte tal og procenttal i tabellen Når man kigger på selve tabellen, vil man se, at der kan være både et almindeligt (absolut) tal og et procenttal, som udtryk for et resultat. I den aktuelle søjle vil det absolutte tal vise, hvor mange svarpersoner, som har angivet svaret, og procenttallet vise hvor stor en andel disse, svarpersoner udgør af alle de svarpersoner, som er blevet stillet spørgsmålet. Alle totaler er angivet i absolutte tal 6. Når det er mere end 100% i alt Dersom svarpersonerne har haft mulighed for at give flere svar på det samme spørgsmål, vil tallene i søjlen kunne summere til mere end 100%. F.eks. kan svarpersonen kende flere forskellige mærker. Derfor summerer eksempelvis totalsøjlen i eksemplet til 105%. 7. Lodret og vandret procentberegning Den mest brugte procentberegning er den lodrette, hvor tallene i hver lodret søjle summerer til 100%. I tilfælde, hvor der er vandret procentberegning, er det tallene i hver linje, som summerer til 100%. Teksten i øverste højre hjørne fortæller, om procentberegningen er lodret eller vandret. Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 38 af 46

8. Net Nettet i en tabel er en samlepost, hvor relevante svarmuligheder kan grupperes. Grupperingen kan f.eks. være en varekategori. I den forbindelse bruges nettet til at angive hvor mange svarpersoner, der har nævnt mærker i en bestemt kategori. Det, der fremgår af nettet, er altså antallet af svarpersoner, der har nævnt et mærke i kategorien, og ikke det antal gange et mærke er blevet nævnt. Denne skelnen er meget vigtig for fortolkningen af resultaterne. Kategori 1 (net) i tabeleksemplet viser således, at 71% af svarpersonerne har nævnt et mærke i Kategori 1 mindst een gang. Det kan således aflæses, at 71% uhjulpet har nævnt et mærke/mærker i Kategori 1. Hvis man vil se kendskab til mærke A, B og C - de tre mærker i Kategori 1 - kan det i nettet aflæses, at: Uhjulpet har 59% nævnt mærke A, 11% har nævnt mærke B og 6% mærke C. Bemærk, at når man lægger enkeltposterne i et net sammen, kan summen godt blive større end nettet, da hver svarperson kan svare flere mærker, mens vedkommende kun kan indgå i selve nettet én gang. Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 39 af 46

9. En tabelside med gennemsnit Har set... Vurdering af mærkerne Side 2 Absolutte tal/lodret %-beregning Sp.2. Hvordan vurderer De...? 10 11 Total Meget negativt (1) Negativt (2) Hverken positivt eller negativt (3) Positivt (4) Meget positivt (5) Ved ikke Gennemsnit Standardafvigelse Mærke A 725 95 86 143 203 186 12 3.4 1.34 13% 12% 20% 28% 26% 2% Mærke B 725 122 120 164 170 113 36 3.0 1.34 17% 17% 23% 23% 16% 5% Mærke C 725 116 179 153 156 94 27 2.9 1.29 16% 25% 21% 22% 13% 4% Mærke D 725 78 109 139 205 170 24 3.4 1.31 11% 15% 19% 28% 23% 3% Mærke E 725 152 128 89 148 202 6 3.2 1.53 21% 18% 12% 20% 28% 1% (1 = Helt uenig, 5 = Helt enig) Kundenavn Kendskabs-undersøgelse TeleBus*Plus Jobnr.: 10000 ACNielsen AIM A/S 10. Gennemsnit I ovenstående tabeleksempel ses en gennemsnitssøjle. Søjlen med gennemsnittet (visse steder kaldet snit af pladshensyn), består af et kommatal. Dette tal er gennemsnittet. Gennemsnittet viser det vægtede gennemsnit for hvert mærke. Fordelen ved det vægtede gennemsnit er, at man på baggrund af en fempunktsskala kan beregne ét tal for vurderingen. Nogle tabeller (snittabeller) består udelukkende af gennemsnit. Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 40 af 46

11. Standardafvigelse I forbindelse med gennemsnit kan det være relevant også at beregne standardafvigelsen. Standardafvigelsen fortæller noget om gennemsnittet. Standardafvigelsen viser, hvor forskellige de svar er, som ligger til grund for gennemsnittet. Er svarpersonerne meget enige f.eks. om at vurdere mærke B hverken positivt eller negativt, er standardafvigelsen mindre, end hvis f.eks. mange vurderer det meget positivt, og den anden halvdel vurderer meget negativt (mærke D). Principielt kan de to eksempler give det samme gennemsnit, men på standardafvigelsen kan man se, hvordan udsvingene mellem de angivne svar er. Det kan også ses overordnet af tallene, men med standardafvigelsen er udsvingene udtrykt i ét tal. 12. Statistisk usikkerhed på gennemsnit Når man vil sammenligne flere forskellige tal for at se, om der er forskel, bør man ikke direkte sammenligne tallene, uden at tage højde for den statistiske usikkerhed. Usikkerheden beregnes ved hjælp af forskellige matematiske formler. På grund af den statistiske usikkerhed kan man sige, at hvis man har et resultat på en undersøgelse af 500 svarpersoner, vil et givet gennemsnit på 3,0 ikke med sikkerhed være 3,0. Men vi kan sige, at det med 95% s sandsynlighed ligger mellem 2,88 og 3,12. Så man skal egentlig ikke sammenligne tal, men sammenligne intervaller. Først når de to intervaller ikke overlapper hinanden, kan man sige, at de 2 resultater med 95% s sandsynlighed er forskellige. Det kan også udtrykkes som, at de 2 resultater er signifikant forskellige. Derfor skal man være forsigtig med at tolke på resultaterne uden at tage højde for den statistiske usikkerhed. Overordnet kan man sige, at: Hvis 50 personer indgår på en tabelside, svinger et snit med 0,40 Hvis 100 personer indgår på en tabelside, svinger et snit med 0,28 Hvis 200 personer indgår på en tabelside, svinger et snit med 0,20 Hvis 500 personer indgår på en tabelside, svinger et snit med 0,12 13. Statistisk usikkerhed generelt Se bilag om statistisk usikkerhed andet sted i rapporten. Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 41 af 46

Bilag E: Regler for gennemførelse af markedsforskningsprojekter Alle markedsforskningsprojekter udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i ICC/E.S.O.M.A.R. International Kodeks for udøvelse af markeds- og samfundsforskning. Følgende dele af reglerne fra ICC/E.S.O.M.A.R. Kodeks er væsentlige: Generelle regler Markedsforskning skal altid udføres objektivt og i overensstemmelse med anerkendte videnskabelige principper. Markedsforskning skal altid være i overensstemmelse med national og international lovgivning gældende for de lande, som indgår i et givet forskningsprojekt. Respondenternes rettigheder Respondenternes medvirken i et markedsforskningsprojekt er helt frivillig på alle projektets stadier. Respondenterne må ikke vildledes, når man opfordrer dem til at medvirke. Respondenternes anonymitet skal opretholdes fuldt ud. Hvis en Respondent på Forskerens opfordring har givet tilladelse til, at han skal kunne identificeres personligt, gælder, at Respondenten på forhånd skal være underrettet om, til hvem denne information vil blive givet, og til hvilket formål den skal bruges, samt at Forskeren skal sikre sig, at denne information ikke bruges til noget ikke forskningsmæssigt formål, og at modtageren har forpligtet sig til at overholde reglerne i denne Kodeks. Forskeren skal træffe alle rimelige foranstaltninger til sikring af, at Respondenterne på ingen måde lider skade eller udsættes for anden ulempe som følge af deres medvirken i et markedsforskningsprojekt. Fortsættes på næste side Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 42 af 46

Bilag E: Regler for gennemførelse af markedsforskningsprojekter, Fortsat Forskeren skal udvise særlig omhu ved interview med børn og unge. Forud for interview med børn skal forældres eller andre ansvarlige voksnes samtykke sikres, efter at de pågældende er oplyst om interviewets formål og karakter. Respondenterne skal underrettes (normalt ved interviewets påbegyndelse), hvis der anvendes observationsteknik eller optageudstyr, dog ikke hvis observation eller optagelse sker på et offentligt sted. Hvis en Respondent ønsker det, skal optagelsen eller en relevant del af den destrueres eller slettes. Respondenternes anonymitet må ikke krænkes gennem brugen af de omtalte teknikker Respondenterne skal være i stand til uden vanskelighed at kontrollere Forskerens identitet og hensigter. Forskere må ikke bevidst eller uagtsomt optræde på en sådan måde, at det kan skade markedsforskningsprofessionens anseelse eller medføre tab af offentlighedens tillid. Forskere må ikke fremsætte urigtige påstande om deres egne eller deres organisationers kvalifikationer og erfaring. Forskere må ikke uberettiget kritisere eller tale nedsættende om andre Forskere. Forskere skal til enhver tid tilstræbe at arbejdet planlægges på økonomisk og kvalitetsmæssigt fyldestgørende måde og udføres i overensstemmelse med de med Klienten aftalte specifikationer. Forskere skal sikre, at alt materiale i deres varetægt opbevares og håndteres på betryggende måde. Forskere må ikke bevidst tillade, at der på basis af et markedsforskningsprojekt udbredes konklusioner som ikke er tilstrækkelig underbygget af data. De skal altid være parat til at give den tekniske information, som er nødvendig for en bedømmelse af holdbarheden af offentliggjorte resultater. Fortsættes næste side Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 43 af 46

Bilag E: Regler for gennemførelse af markedsforskningsprojekter, Fortsat Forskernes forpligtelser Forskeres og klienters indbyrdes rettigheder og pligter I deres egenskab af Forskere må de pågældende ikke påtage sig aktiviteter, som ikke er Forskning, f.eks. databasemarketing og promotion-aktiviteter. Sådanne aktiviteter, som ikke er Forskning, skal altid i tilrettelæggelse og gennemførelse holdes klart adskilt fra markedsforskningsaktiviteter. De her omhandlede rettigheder og pligter vil normalt være undergivet en skriftlig aftale mellem Forsker og Klient. Parterne kan fravige bestemmelserne i Reglerne i det følgende, hvis de på forhånd har truffet skriftlig aftale herom; men de øvrige regler i denne Kodeks kan ikke ændres på tilsvarende måde. Yderligere gælder, at Markedsforskning altid skal gennemføres i henhold til principperne om redelig konkurrence, som disse er alment opfattet og anerkendt. Forskeren skal informere Klienten, hvis arbejdet for den pågældende klient skal kombineres eller syndikeres i et fælles projekt også for andre Klienter; men han må ikke røbe disse andre Klienters identitet. Forskeren skal snarest muligt informere Klienten på forhånd, hvis nogen del af arbejdet for den pågældende Klient skal udføres af underleverandører uden for Forskerens egen organisation (herunder også eksterne konsulenter). På forespørgsel har Klienten adgang til at få oplyst navnene på sådanne underleverandører. Medmindre andet på forhånd er aftalt mellem parterne, har Klienten ikke eneret til brugen af forskerens eller hans organisations tjenester, helt eller delvis. I sit arbejde for forskellige Klienter skal Forskeren imidlertid undgå, at der opstår interessekonflikt mellem de tjenester, han udfører for de pågældende Klienter. Nedennævnte Materiale forbliver Klientens ejendom og må ikke af Forskeren røbes over for tredjemand uden Klientens samtykke: (a) Markedsforskningsoplæg, specifikationer og anden information, som er tilvejebragt af Klienten, (b) Data og resultater fra et markedsforskningsprojekt (bortset fra tilfælde, hvor data fra et flerkundeprojekt eller syndikeret projekt er tilgængelige for mere end én klient). Fortsættes næste side Dette dokument er fortroligt og kun til internt brug for Ældre Sagen. Side 44 af 46