Kom ind i Klima Thomas Vinge kampen Hvad du selv kan gøre Koustrup & co.
Ind
hold 5 Kloden har hedetur 20 Få styr på din elregning 30 Tag temperaturen på elforbruget med et Sparometer 36 Lad der blive lys 53 Standby til kamp mod de lysende grønne og røde lamper 62 Strømmen forsvinder du betaler 64 Energimærkning af hjemmets apparater 71 TV og radio 75 Computerudstyr 80 Så gør vi sådan når vi vasker vort tøj 91 Det klimavenlige køkken 105 Få varmeregningen under kontrol 108 Hold varmen inde, kulden ude og varmeregningen nede 112 Isolér og få et godt klima ude såvel som inde 126 Energiruder lukker varmen ind og holder på den 135 Energimærkning af boligen 139 Forbrugsfest i sommerhuset 145 Kan du få varmen på en smartere måde? 154 Når du tager bus, tog og fly 161 Biler 177 Brug benene, cyklen og løbehjulet 179 Når du rejser 187 Når du køber ind 195 Dyrk udsigten og spis plænen 199 Kød, klima og kartofler 219 Spild ikke de dyrebare dråber 231 Saml regnvand i en regnvandstank 235 Drop flaskevand 241 Skær ned på skraldet og genbrug mere 265 Bekæmp bjergene af papir 269 Lad tingene gå i ring 273 Når du er på arbejde 293 Hvad kan politikerne gøre? 299 Fra COP15 mod en global klimaaftale 304 Kilder 306 Stikord 312 Tænk positivt gør noget
hvad er den global opvarmning? Solen udsender elektromagnetiske stråler, der omdannes til varme, når de rammer jordoverfladen. En del af denne varme forsvinder ud i verdensrummet igen som langbølget varmestråling. Men de såkaldte drivhusgasser i atmosfæren fungerer lidt ligesom glasset i et drivhus. Resultatet er, at noget af den varmestråling, der ellers ville forlade Jorden, stråles tilbage til Jorden igen. Når vi brænder kul, olie og gas af, dannes mængder af luftarten CO 2, som er en drivhusgas. Den ophobes i atmosfæren, hvorved varmestrålingen får sværere ved at slippe bort. Jo mere kul, olie og gas vi bruger for at producere varer, transportere dem og os selv samt varme vores bygninger op, skaffe elektricitet osv., jo tykkere bliver tæppet af drivhusgasser omkring Jorden. Og jo varmere får vi det. Det er det, der benævnes den menneskeskabte drivhuseffekt. Konsekvensen er, at temperaturen stiger på Jordens overflade, og klimaet begynder at ændre sig. Det ser vi allerede: De 10 varmeste år siden man begyndte at lave systematiske temperaturmålinger år 1860, har alle fundet sted de seneste 15 år. Og når temperaturen stiger, så smelter de store lagre af vand, som er bundet i gletschere rundt omkring i verdens bjergkæder samt den mægtige indlandsis på Grønland. Smeltevandet får havet til at stige, så der opstår oversvømmelser af lavtliggende øer og kystegne. Temperaturstigningerne risikerer at sætte gang i selvforstærkende processer, der vil få temperaturen til at stige yderligere. Det er fx, hvad der kan ske, når havisen i Arktis svinder ind. Da vil en større del af solens stråler ramme det mørke hav i stedet for at blive reflekteret tilbage til rummet af de hvide flader af is og sne. Når flere solstråler op suges af det mørkeblå hav, stiger havtemperaturen, så mere is og sne smelter, hvorved endnu mindre af sollyset vil blive reflekteret bort, hvilket gør havet endnu varmere og så videre. Processen er selvforstærkende. Hvis det ikke lykkes os at skære kraftigt ned på vores energiforbrug, og hvis vi ikke får udviklet bæredygtige og vedvarende energikilder, risikerer klimaet at udvikle sig kaotisk med voldsomme klimaforandringer og stigninger i vandstanden i havet til følge. Derfor skal klodens samlede CO 2-udledning reduceres. Den danske regerings vision er, at Danmark på længere sigt skal være 100 % uafhængig af fossile brændsler som kul, olie og gas. hvad er co 2? CO 2 er en luftart, som også kaldes kuldioxid eller kultveilte. En stor del af den luft, vi ånder ud, består af CO 2, ligesom der dannes CO 2 ved naturlige forrådnelses- og gæringsprocesser. Det er fx gærcellernes dannelse af CO 2, der får champagnen til at boble og brødet til at hæve, når vi bager. Der dannes særligt store mængder CO 2, når organisk materiale som træ, olie, gas og kul brændes af fx i de kraftværker, som forsyner os med strøm og fjernvarme. En anden kilde til udslip af CO 2 er alle de produkter, som er lavet af olie: Plastic, benzin, diesel og så videre. Det er derfor, der udledes CO 2, når vi kører i benzin- og dieseldrevne biler, busser og tog eller rejser med fly. Vi bidrager også til CO 2-udledningen, når vi køber mad og andre varer, som det har krævet energi at fremstille, pakke og transportere. Og når vores affald brændes af på kommunens forbrændingsanlæg. En del af den CO 2, som dannes, bliver optaget af landjordens planter og algerne i havet. Gennem deres fotosyntese kan planterne med solens hjælp fravriste CO 2-molekylet dets kulstof-atom (C), mens iltmolekylet (O 2) frigives til luften og skaber grundlaget for, at vi kan ånde. Kulstoffet bruger planterne, når de vokser. Fx består sukker og andre kulhydrater af lange kæder af kulstof. Kulstof er på den måde livets små byggestene. 10
Drivhuseffekten Atmosfæren fungerer som et drivhus, der holder på en del af den varme, som ellers ville forlade jorden og forsvinde ud i rummet. Denne naturlige drivhuseffekt sikrer kloden en gennemsnitstemperatur på omkring 15 grader. Når vi brænder kul, olie og gas af, skubbes der til balancen i klimasystemet. Også landbrugsdrift og afbrænding af regnskov påvirker klimaet. Udslip af store mængder CO 2 og andre drivhusgasser forstærker drivhuseffekten. Det er den menneskeskabte drivhuseffekt. Resultatet er global opvarmning. Reflekteret Absorberet af atmosfæren Absorberet af Jorden Forøget opvarmning af Jorden 11
Få styr på din elregning Et par gange om året dumper den ind ad brevsprækken. Elregningen. Eller den bliver betalt pr. automatik over budgetkonto eller betalingsservice. Men kun lidt over halvdelen af alle danskere har et klart billede af, hvor meget el der egentligt strømmer igennem deres bolig i løbet af et år. Én ting er imidlertid sikker: Mens danskernes varmeforbrug generelt har ligget nogenlunde stabilt selv om vi er blevet flere mennesker og har fået mere plads, har vi svært ved at få elforbruget til at falde. Det skyldes blandt andet stadigt flere elslugende apparater i hjemmet. Hvis vi intet foretager, forventes strømforbruget at stige cirka 20 % frem til år 2020, fordi vi vil få flere it-funktioner i hjemmet. I runde tal er elforbruget i en lejlighed 2.000 kilowatt-timer (kwh) om året, mens forbruget i et parcelhus er cirka dobbelt så stort. Det markant større forbrug i huse skyldes især, at der her er en del funktioner, som ikke findes i lejligheder, fx cirkulationspumpen, som pumper varmt vand ud til vand hanerne og rundt i husets varmesystem. Også udebelysning sluger strøm, lige som det er mere almindeligt at have egen vaske maskine og tørretumbler, når man bor i hus. Der kan samtidig være store individuelle forskelle på elforbruget, da nogle husstande bruger to-tre gange så meget el som andre husstande af samme størrelse. Det tyder på, at holdninger og livsstil er væsentlige for elforbruget. Og det betyder, at der er stor forskel på, hvor meget vi kan skære ned på vores forbrug. Er du en af de helt store elforbrugere, er der naturligvis mest at spare! 20
21
36 Lad der blive
lys Den gode gamle glødepære så dagens lys første gang i slutningen af 1800-tallet, da den amerikanske opfinder Thomas Edison (1847-1931) udtænkte de forbedringer, som gjorde glødepæren til en verdensomspændende succes. Ved en demonstration af sin glødepære i 1879 bekendtgjorde Edison, at elektricitet ville blive så billig, at kun de rige i fremtiden ville tænde stearinlys. Siden har milliarder og atter milliarder af glødepærer da også bragt lys over land og by, mens stearinlys mest er til for hyggens skyld. Men alt, der lyser op, bruger strøm. Det gælder lampen over spisebordet, arkitektlampen ved arbejdsbordet, halogenpærerne i køkkenet og på badeværelset, lyskæden til jul, lamperne langs havegangen, gadelygterne, lyset i opgangen, lysstofrøret i garagen Hele 15 % af al den elektricitet, du forbruger, går således til belysning. Hidtil har glødepæren været vores primære lyskilde. Men tiden er ved at rinde ud for Edisons glødelampe. Afløseren kaldes for elsparepære, sparepære, energisparepære, lavenergipære, A-pære De mange navne dækker over et kært barn, hvis bedste egenskab er, at det sparer klimaet for mængder af CO 2 ved at være langt mindre energiforbrugende end de traditionelle glødepærer. En sparepære bruger nemlig cirka fire gange mindre energi og holder 6-15 gange længere end en gammeldags glødepære. En glødepære koster ikke alverden. Til gengæld holder den heller ikke særligt lang tid. Selv om en sparepære er dyrere i indkøb, vil du derfor i hele dens levetid spare minimum 500 kroner ved at bruge den frem for en almindelig 60-watts pære. Altså en gevinst på over 500 kroner for hver eneste af husstandens pærer, der bliver udskiftet til en sparepære! De 500-kronesedler er da værd at række ud efter Familien kan på den måde spare 30-80 % af den del af elforbruget, der går til belysning. Hvor meget der spares, afhænger lidt af typen af pærer. I løbet af sin levetid på omkring 1.000 timer vil en glødepære forårsage et udslip af 30 kilo CO 2 til atmosfæren. En sparepære vil i løbet af sit 10.000 timer lange liv være årsag til et udslip på 75 kilo af drivhusgassen. brug pæren! skift til sparepære Det er altså pærelet at handle klimavenligt i hjemmet og tager ikke mange sekunder og mere end et par drej med hånden at skrue den gammeldags glødepære ud og sætte en moderne energibesparende pære i. Hver gang du sætter en sparepære eller et lysstofrør i fatningen, sparer du på forbruget af energi. Det samme sker naturligvis, hver gang du påvirker dine omgivelser til det samme: Boligforeningen, arbejdspladsen, børnehaven, skolen, foreningen, fitnesscentret, sportsklubben, biblioteket, din bank... 37
Fakta om vaskemidler Når du vasker ved lave temperaturer, skal du bruge et særligt koldtvands-vaskepulver. Det kan efterhånden købes i en række supermarkeder og er ikke dyrere end andre typer vaskepulver. Ved test er det vist, at vaskepulveret til koldt vand er lige så effektivt til at fjerne besværlige pletter. Koldtvands-vaskepulver er især godt til vask ved lavere temperaturer, fordi det indeholder enzymer, som ødelægges ved temperaturer over 65 grader. Vaskepulveret kan godt bruges ved højere temperaturer, enzymerne er så blot kun aktive i den første del af vasken. Men generelt bør man undgå at vaske varmere end 60 grader i det hele taget. Pga. enzymerne må koldtvands-vaskepulver ikke bruges til uld og silke. Brug i stedet som sædvanligt et vaskepulver specielt egnet til uld og silke. Vælg også vaskepulver uden enzymer til dundyner og hovedpuder for at hindre, at dunene falder sammen. Vaskemidlet Ariel Excel Gel (billedet) fra Procter & Gamble kan vaske rent helt ned til 15 grader. 84
steder med mange syge og svagelige samlet, anbefales det at fastholde de 90 grader. Læs mere om allergi over for husstøvmider på Astma-Allergi Forbundets hjemmeside: www.astma-allergi.dk. Hjælp de mindre vakse Traditioner kan være træge at forandre. Hjælp derfor med til at sprede budskabet om, at vask ved høje temperaturer er overflødigt og til unødig skade for miljøet. Bor du et sted med fællesvaskeri, så hjælp de knapt så vakse, når der skal vaskes: Lav et opslag med gode vaskeråd herunder, at moderne vaskepulvere og maskiner sagtens kan vaske rent ved lavere temperaturer. grønne hvidevarer Når vaskemaskinen skal skiftes ud, betaler det sig at vælge en energivenlig A-mærket model, der er den mindst energiforbrugende. Den vil typisk have et halvt så stort vandforbrug som den gamle. Vælger du en A-mærket vaskemaskine, som også har Elsparemærket, sikrer du dig, at vaskeevne og centrifugering er i top, mens strømforbruget er i bund. Du er samtidig sikker på at få en vaskemaskine, der kan vaske et almindeligt bomuldsprogram ved højst 20 grader, så du kan udnytte de nye vaskemidler til koldt vand. En effektiv centrifugering gør, at der er så lidt fugt som muligt i tøjet efter vask. Dermed bliver det hurtigere tørt hvad enten man bruger tørretumbler eller hænger tøjet på snor. Restfugtigheden i tøjet skal helst være under 45 %, hvilket svarer til 2,25 liter vand i 5 kilo tøj. Også ved køb af tørretumbler, betaler det sig at udvælge én, som er A-mærket, da den bruger op til 25 % mindre strøm end en C-mærket. Man kan købe kombinerede vaskemaskine-tørretumblere, men de bør undgås, da disse kombimaskiner tit bruger mere energi end to separate maskiner. Læs mere om vaske maskiner på side 31 og 228-233. find de mest effektive maskiner Elsparefonden har på sin hjemmeside en liste over A-mærkede og Elsparemærkede hårde hvidevarer: www.elsparefonden.dk/ forbruger/produkter/hvidevarer. vask kun, når tøjet er snavset Ofte vaskes tøj og håndklæder, som kun har været brugt en enkelt gang. Overvej, om ikke det kan bruges et par gange mere, inden det ender i snavsetøjskurven. Tjek, om tøjet overhovedet er beskidt, og vent med at vaske, til tøjet faktisk trænger. Tit kan man nøjes med at hænge tøjet til luftning frem for at vaske det. Det sparer energi og tid, ligesom tøjet slides mindre. undgå klatvask Det koster mindre strøm at vaske én fyldt maskine end at vaske to halvt fyldte, og så går der både tid og energi til klatvaskeri. Fyld derfor maskinen helt op hver gang. Det gælder også, selv om maskinen måtte have et halvt-fyldningsprogram. En undersøgelse foretaget af Forbrugerrådets blad Tænk har oven i købet vist, at tøjet bliver mere rent, hvis man fylder maskinen med den anbefalede mængde tøj frem for at vaske en halvtom maskine. Tidligere har et vaskeråd lydt, at maskinen er passende fyldt, når man uden at presse tøjet sammen kan få plads til en hånd på højkant i tomrummet oven over tøjet. Det svarer til, at vasketromlen er 75 % fyldt med tøj. Men nye vaskemaskiner kan godt vaske, når de er helt fyldt. Her er det vigtigere at følge anbefalingen om, hvor mange kilo den enkelte vaskemaskine har kapacitet til. Prøv at sætte en fyldt vasketøjskurv på badevægten for at få en fornemmelse af, hvor meget tøjet vejer. 85
Vi er nødt til at blive bedre til at tilberede vores mad mere klimavenligt. Fx kunne vi overveje i stedet for at have 4-5 gryder i gang på komfuret på én gang at blive bedre til at wokke! jørgen E. Olesen, professor ved Aarhus Universitet og medlem af FN s Klimaekspertpanel. 92
udnytter du også eftervarmen og sparer på den konto 10-25 % på strømforbruget. semi-tørrede cherrytomater Den indbydende engelske kogebogsforfatter Nigella Lawson har et fantastisk trick, der udnytter ovnens eftervarme til at lave det lækreste tilbehør. Når ovnen i forvejen er varm, efter at have bagt brød eller lavet en anden ovnret, så sætter man en plade eller et ovnfast fad fyldt med halverede cherrytomater ind i ovnen og lukker lågen. Forinden er de halve cherrytomater dryppet med balsamico-eddike, lidt olivenolie, en anelse sukker, lidt salt og så ellers drysset med tørret timian. Tomaterne får lov at stå i den lukkede ovn natten over eller en hel dag, hvorefter de er forvandlet til de lækreste semi-tørrede sager. Det er en rent ud sagt genial idé, da man ellers skal lade ovnen køre på 50 grader i timevis for at opnå samme resultat. De tørrede tomater har en vidunderligt intens smag og gør sig både som tilbehør og som hyggelig tapas sammen med lidt pølse, god ost og lækkert brød. brug ikke ovnen til at tø op i Det tager længere tid og bruger cirka 30 % mere el at tilberede en frossen steg i ovnen i forhold til en optøet. Tag derfor stegen op af fryseren dagen forinden, og lad den tø op i køleskabet natten over. På den måde spares køleskabet for at skulle producere en masse kulde, og stegen bliver med garanti mere mør og velstegt. Det samme gælder ved pandestegning. Forsøger man at stege frosne koteletter eller en bøf direkte fra fryseren, bliver resultatet dels ikke særligt lækkert, dels skal man bruge op til 50 % mere energi på stegningen. fyld ovnen op Ovnen er dyr i drift, så det kan betale sig at udnytte den optimalt ved at tilberede flere ting på én gang. Når du tilbereder kød eller fisk i ovnen, er der sikkert også plads til et fad kartofler, rodfrugter eller en gratin. Eller bag en kage ved samme lejlighed. Maden tager ikke smag af hinanden. Dermed kan elforbruget skæres ned med 60 %. Varmluftsovnen gør det muligt at bruge flere plader på én gang. Så i stedet for at lave en lille forkølet portion boller, et enkelt lille franskbrød eller nogle få muffins, kan det svare sig at lave dobbelt eller tredobbelt portion. Det tager stort set ikke længere tid og det koster ikke det dobbelte at lave dobbelt så meget mad. De overskydende boller eller kager puttes i fryseren det giver overskud i enhver henseende! Eller hvorfor ikke stege flere kyllinger ad gangen, så bradepanden bliver fyldt. Det kyllingekød, som er i overskud, kan fryses ned i passende portioner så er der sørget for nem aftensmad en anden gang. 93
Vi har et hus i gasbeton, som vi har efterisoleret udvendigt og på loftet. Samtidig har vi fået udskiftet alle vinduerne til vinduer med energiglas. Dette har medført en virkelig stor forskel. Før peb varmen ud om vinteren, nu er her dejligt varmt, og vi betaler 50 % mindre i varme. Efterisoleringen har også medført, at facaden er blevet så pæn, så det næsten er, som om vi samtidig har fået et helt nyt hus for den samlede investering på 80.000 kroner. udtalelse fra en af vinderne i Elsparefondens konkurrence SparEnergiPrisen i 2009. 110
Kolde facts om besparelser der luner I skemaet kan du se, hvor meget du kan spare med de mest populære energiforbedringer. Eksemplerne er beregnet ud fra et typisk hus på 140 kvadratmeter bygget i 1970 erne. Skemaet viser fx, at de første fem år, efter at arbejdet med at hulmursisolere er udført, giver op til 10.000 skattefrie kroner til dig selv. så meget koster materialer og arbejdsløn med moms så lang tid tager det årlig besparelse Nye ruder 45.000 kr. 3 arbejdsdage Op til 2.500 kr. Nye vinduer 100.000 kr. 4-6 arbejdsdage Op til 4.000 kr. Hulmursisolering 15.000 kr. 1-2 arbejdsdage Op til 5.000 kr. Nyt varmeanlæg 50.000 kr. 2-4 arbejdsdage Op til 8.000 kr. Kilde: Dansk Energi & Teknologisk Instituts Energieffektiviseringsafdeling, 2007. 111
Energiruder lukker varmen ind Det største varmetab fra et hus eller en lejlighed sker gennem vinduerne. Derfor gælder det om, at netop vinduerne er så gode til at holde på varmen som muligt og det er langt fra altid tilfældet. Faktisk er 80 % af vinduerne i de danske boliger forsynet med enten gammeldags termoruder eller enkeltlags-vinduer med forsatsrammer. Begge rudetyper isolerer så dårligt, at de ikke lever op til de krav, der gælder for nybyggeri i det nuværende bygningsreglement! Det betyder at 30 % af den energi, der bruges til boligopvarmning i ældre huse, forsvinder ud gennem utætte vinduer. Det siger sig selv, at der vil være enorme energigevinster ved at få udskiftet eller energirenoveret en stor del af de gammeldags vinduer med moderne og mere energieffektive typer. Løsningen hedder brug af energiruder og energiglas. energiglas med drivhuseffekt I de senere år er der blevet udviklet forskellige nye typer energiglas. Der er tale om særligt glas belagt med et ganske tyndt lag metal, som lader energien i solens stråler passere ind i huset, så rummet får tilført varme, når solen skinner på samme måde som med almindeligt glas. Men samtidig holder energiglasset på varmen, ved at den varmeudstråling, som normalt går tabt via husets vinduer, i stedet reflekteres tilbage til rummet. Det lyder jo ironisk nok næsten som drivhuseffekten, der holder temperaturen på kloden højere, end den ellers ville være, ved at sende den udstrålende varme retur til jordoverfladen! Energiglas kan både bruges i termoruder, og kaldes da for energiruder, og som enkeltlagsglas til forsatsvinduer og i koblede vinduer. Et skift til energiruder kan virkelig mærkes på varmeregningen, da de ofte er op til tre gange så gode til at holde på varmen som gammeldags termoruder. Det kan være en god investering at skifte glasset i alle boligens vinduer ud, men der er også penge at spare ved en delvis udskiftning. 126
og holder på den 127
160 Biler
Vi tager bilen på arbejde, når vi skal hente børn, skal handle ind eller besøger familie og venner. Næsten alle biler kører i dag på benzin eller diesel, som ikke blot udleder CO 2, der bidrager til den globale opvarmning, men som også forurener med en række sundhedsskadelige stoffer. Dertil kommer, at benzin og diesel fremstilles af råolie, som er en begrænset ressource. Både for klimaets, miljøets og forsyningssikkerhedens skyld gælder det derfor om at få bragt forbruget af benzin og diesel ned. Som bilist må man lægge sig ekstra i selen for at bruge bilen intelligent, det vil sige, når den er nødvendig og uomgængelig. Men indtil videre går udviklingen den anden vej, for der kører flere og flere biler rundt på vejene og de kører tilmed længere og længere. I 1961 kørte der 354.000 personbiler rundt i Danmark. I dag har tallet passeret 2 millioner, som til sammen tilbagelægger 40 milliarder kilometer hvert år. Man regner med, at hver bilejer i Danmark i gennemsnit kører cirka 12.000 kilometer om året. Siden 1990 er vejtrafikkens CO 2-udledning vokset med 36 %, så personbiler i dag står for tæt på 25 % af Danmarks samlede CO 2-udslip eller omkring 13 millioner tons drivhusgas årligt! 37 Skal der ændres på det, må vi alle sammen ændre vores vaner. De færreste er nok parate til helt at undvære bilen. Men der er faktisk også andre, mindre radikale, ting, man kan gøre for at trække udviklingen i den rigtige retning og samtidig spare penge. Ganske vist er der en række faste udgifter, man som bilist ikke rigtigt kan ændre på: Ejerafgift, forsikring, værditab og så videre. Benzinudgiften, derimod, kan man sænke ved at vælge en bil, der kører langt på literen. Og så ellers køre økonomisk, hvilket umiddelbart kan få bilen til at køre flere kilometer pr. liter brændstof, fx 15 kilometer pr. liter i stedet for 13. En forskel, der kan betyde, at der for en gennemsnitsbilist skal lægges 2.000 kroner mindre til benzin om året. Dette kapitel gennemgår, hvordan du kan sikre, at bilen kører så langt på literen som overhovedet muligt. For når brændstofforbruget og udgiften til benzin eller diesel falder, gør dit udslip af CO 2 det også. 161
186
Når du køber ind Mange er helt med på at støtte op om et bæredygtigt miljø ved at købe økologisk kaffe, the, rørsukker, mælk, fløde, smør, gulerødder og andre varer. Flere og flere vælger også varer mærket med Fairtrade for at sikre sig, at fx den kaffe, de nyder hjemme i hjørnesofaen, er produceret af arbejdere, der har ordentlige lønninger og arbejdsvilkår. Men hvad kan man gøre for at sikre, at de varer, man fylder i indkøbskurven, ikke er uforbederlige klimasyndere? Nu er det jo sådan, at der udledes CO 2, både når en vare dyrkes, fremstilles, emballeres, transporteres, bruges og siden bortskaffes efter brug. Lad os i første omgang dvæle lidt ved transport af varer, som er en væsentlig kilde til udledning af drivhusgasser. Jo kortere en vare er transporteret, des bedre er det generelt for klimaregnskabet. Et simpelt råd er derfor at købe lokalt producerede varer, når det kan lade sig gøre og spise årstidens frugter og grøntsager også for smagens skyld! Men nærhedsprincippet holder naturligvis ikke hele vejen: Vi har fået smag for appelsin juice og kiwi til morgenmaden, lækre italienske pølser og fransk pâté til frokost, avocado i salatskålen med olivenoliebalsamico-dressing, et glas vin til maden og til dessert en kop kaffe fra Kenya med hjemmebagte muffins med kokosmel, revet citronskal, vanilje og blåbær Globalisering med vareudveksling på kryds af landegrænser har på mange måder gjort verden rigere også på smagsindtryk og den rigdom vil de færreste give fra sig. Men måske skal vi så bare vænne os til som forbrugere at betale den reelle pris for vores varer, dvs. en pris, hvori klimabelastningen er indregnet. Så ville kaffen fra Kenya blive dyrere, og muffins, bagt med eksotiske ingredienser som kokosmel og vanilje, blive lidt af en luksusspise. Skulle vi betale langt mere for de produkter, der er transporteret over lange afstande, ville det nok få os til af og til at skifte de eksotiske muffins ud med æblekage bagt med danske æbler eller måske ville vi i det mindste nyde Kenya-kaffen lidt mere? Blev klimabelastningen indregnet i prisen, ville flere vælge lokalt producerede grønt- 187
198 Kød,
klima og kartofler Global opvarmning?! Er det ikke noget med energifrådsende biler, flyrejser til Thailand og elektriske apparater på standby? Jo, helt sikkert, men vores valg af mad har også stor indflydelse på klimaet. Maden har nemlig været igennem mange led, inden den havner i indkøbskurven og siden på tallerkenerne og i alle trin i processen udledes der ikke alene CO 2, men også to andre og særligt kraftigt virkende drivhusgasser, metan og lattergas. Faktisk stammer omkring en femtedel af klodens samlede udledninger af drivhusgasser fra det landbrug, som leverer mad til vores bord. Dermed udleder landbruget lige så meget CO 2 som alle klodens industrivirksomheder tilsammen. Og landbruget påvirker også klimaet mere end al klodens transport med biler, lastbiler, busser og tog tilsammen. Det, vi spiser, har altså større indflydelse på klimaet, end de fleste er klar over og vi kan både skade og gavne klimaudviklingen, hver gang vi sætter os foran et veldækket bord. Et enkelt kilo oksekød forårsager et udslip af drivhusgasser svarende til helt op til 25 kilo CO 2. Dette er omtrent lige så meget, som der udledes fra en bils udstødningsrør under en 100 kilometer lang køretur. Til sammenligning udleder dyrkning af grøntsager kun omkring 120 gram CO 2 pr. kilo. Vil vi bremse klimaforandringerne, er det derfor ikke nok at lade bilen stå og skrue ned for termostaten hjemme i boligen, vi må også til at spise mere kylling og nogle flere kartofler, gulerødder og bønner og nogle færre røde bøffer, ris og drivhusdyrkede tomater og agurker. Den glade nyhed er, at selv mindre omlægninger af kosten vil have en gavnlig effekt for såvel klodens tilstand som dit taljemål, din sundhed og dit husholdningsbudget. har alle lige ret til co 2-udslip? Selv om vi får ekspederet alle biler med udstødningsrør over på historiens mægtige bilkirkegård og i stedet alle sammen kører rundt i eldrevne biler og selv om vi får bygget alle huse om, så de danner mere energi, end de forbruger, så vil hver dansker stadig påvirke klimaet med, hvad der svarer til 3 tons CO 2 om året alene som følge af den mad vi putter i munden De mange tons drivhusgas fra vores madforbrug skyldes hele kæden af processer, maden undergår fra jord til bord, med store udslip både herhjemme og andre steder på kloden. 199
240
Skær ned på skraldet og genbrug mere Affald koster både penge og energi at køre bort og skaffe af vejen men til alt held kan det meste af vores affald gøre nytte ved at blive sorteret og genbrugt. Tøj, sko, gummistøvler, flasker, syltetøjsglas, konservesdåser, øl- og sodavandsdåser, metal, plasticposer, shampooflasker, aviser, blade, papir, papkasser, batterier, computere, støvsugere, haveaffald, mørtel, gamle mursten Der er næsten ingen ende på alt det, der kan afleveres til genbrug og gøre nytte igen. Altså bestemmer vi selv, om det, vi skiller os af med, skal blive til et affaldsproblem eller en værdifuld ressource. Det er særligt vigtigt at huske i disse år, hvor affaldsmængderne overalt på kloden stiger. Både i vores storforbrugende rige del af verden og i den fattige del af verden. I Danmark er ovnene på vores forbrændingsanlæg faktisk ved at være for små, fordi vi smider mere og mere ud. Dilemmaet er, om vi skal bygge større ovne og flere forbrændingsanlæg eller om vi kan blive bedre til at sortere og genbruge, så mindre affald køres til forbrænding. Affaldssortering nedbringer ikke i sig selv bjergene af affald, men sikrer, at mest muligt kan genbruges, genanvendes eller deponeres på en forsvarlig måde. Så sortering er første, nødvendige skridt. I dette kapitel får du den nødvendige viden om, hvordan du kan skabe genbrug frem for ubrugelige affaldsbunker så du også på den måde kan give dit bidrag til, at udslippet af CO 2 falder. For jo mere genbrug, jo mindre forbrug af energi og nye råstoffer. affald bliver til fjernvarme Mængderne af affald har gennem en længere årrække været stigende i Danmark og vi er i dag blandt de lande i verden, der producerer mest affald pr. indbygger. I Danmark brænder vi det skrald, som ikke kan genbruges eller genanvendes. Ved at brænde affaldet af i kraftvarmeværker kan huse, lejligheder, kontorer, fabrikker, virksomheder og skoler forsynes med både elektricitet og fjernvarme, så vi mange 241
268
tingene Lad gå i ring Selv om du måske selv er blevet træt af tallerkener, bestik, glas, krus, kander, fade, duge, håndklæder, sengebetræk, pudebetræk eller andre ting fra hjemmet, så kan det godt være, at andre vil værdsætte det. I dette kapitel kan du hente inspiration til, hvordan du kan forlænge tingenes liv og gøre andre glade ved at give det videre, som du ikke selv har brug for længere. send dine ting til reparation Ting af en ordentlig kvalitet, og som er produceret under størst mulig hensyntagen til miljø og klima, kan ofte også repareres. Men i vores brug-og-smid-væk-kultur kan det være svært at finde et værksted, som kan påtage sig reparationsopgaven. Det er der imidlertid råd for. Hjemmesiden www.reparationsguiden.dk har en fortegnelse over virksomheder og forretninger med eget reparationsværksted, som kan udføre reparationer af dine ting også selv om du ikke har købt produktet det pågældende sted, og selv om garantiperioden er udløbet. Besøg selv hjemmesiden og se, hvem der kan reparere familiens fjernsyn, værktøj, tøj, sko, legetøj, bil, båd, cykel, knallert, sko, gardiner, haveredskaber, møbler, tæpper, lamper, støvsuger, symaskine, sportsudstyr og meget mere. lad tøjet gå videre Brugt tøj, fodtøj, sengetøj, duge osv. kan afleveres til Røde Kors, Frelsens Hær eller andre humanitære organisationer, der samler tøj ind og giver eller sælger det videre. hold en tøj-byttedag Mange køber masser af nyt tøj hvert år. Ofte også for meget i hvert fald hænger en del af tøjet blot på bøjlen hjemme i tøjskabet uden nogensinde at blive brugt. Måske passer det ikke i størrelsen, eller den er gal med farven eller pasformen Prøv at samle veninderne til en tøj-byttedag, hvor alle medbringer noget af det tøj, som alligevel hænger uvirksomt hen. Oplev glæden ved at se tøjet gå videre og gøre lykke. Og få selv noget nyt tøj med hjem. børnetøjet kan gå i ring Meget børnetøj går hvert år op i røg, fordi det smides ud i stedet for at blive brugt igen. Tøj, som ikke fejler spor, men som børnene blot er vokset fra. Ingen tvivl om, at vi kan blive meget bedre til at lade tøjet gå videre til andre børnefamilier. For helt ærligt det er begrænset, hvor meget børnene slider tøjet, så længe de er helt små. Vi kan også blive bedre til at tage imod den gave, det er, at få en pose med herligt børnetøj fra en anden familie. Kender man ikke nogen, 269