Strukturalistisk myte teori Den franske etnolog Claude L6vi-Strauss fandt ud af at myter ligesom sproget består afgrundlæggende enheder. Dem kaldte han mytologemer. Disse mytologemer heenger logisk sammen. En myte starter som regel med, at der er en kaotisk tilstand. Ud af dette kaos vokser langsomt en orden - et kosmos. Denne proces, fra kaos til kosmos, foregår via logiske sproglige processer. Det er sproget, der skaber kosmos. Den måde, kosmos bliver skabt, er ved at begynde med to modsatte mytologemer f.eks. liv og død. Disse modsætninger bliver så ophævet ved bjælp at en tredje mytologem, også kaldet "mediatoren". I mange myter findes disse mediatorer, som agerer mellemled imellem yderpunkter. F.eks. er slangen der lokker Eva til attage en bid af frugten fra kundskabens træ, et bindeled mellem evigt liv/ uvidenhed og død/visdom. Mediatoren er ofbe karakteriseret ved at være drilagtig eller farlig. I den nordiske mytologi er Loke mellemled imellem aser og jætter. Loke er både as og jætte og mand og kvinde. Han både hjælper aserne, men narrer dem gang på gang. Det er ham, som er skyld i kaotiske ting i verden. Han er både far (og mor) til Midgårdsormen der ligger rundt om verden, til Fenrisulven, som vil sluge solen og til Hel dødsrigets gudinde. Loke er den typiske trickster eller kulturhero, der ofbe optræder i myter, og som fungerer som mediator mellem modsætningspar. Glaude Ldvi-Strauss (190S- 2009) Født i Belgien, med jødisk baggrund. L6vi-Strauss er uddannet på Sorbonne universitetet i Paris, hvor han startede med at læse jura og filosofi. Mens han underviste på universitetet isao Paolo, lavede han det første etnograftske feltarbejde ved ekspeditioner i den Brasilianske jungle. L6vi-Strauss fik doktorgraden på en afhandling om slægstskabsstrukturgr i 1949, og blev i 1960 professor ved College de France. L6vi-Strauss regnes for en af strukturalismens grundlæggere, og har udgivet talrige bøger. De to vigtigste for den danske religionsvidenskab er Totemismefra 1964 og Mytolagierfra 19641971.
Myter som socialisering Myter har en opdragende socialiserende effekt. Mange myter bliver inkorporeret som et led i børneopdragelsen i form af fortællinger. Myter har dermed en samfundsbevarende sammenhængskraft. Når mange danskere blev ilde til mode over at se muslimer igazasætte ild til det danske flag, som det skete under karikaturkrisen i 2006, kan det skyldes, at flaget har en særlig status. Denne særlige status, som symbol på Danmark, er tilvejebragt gennem myten om, at flaget faldt ned fra himlen i Estland. Myten tager udgangspunkt i Valderrar Sejrs korstog mod Venderne 1219. Den danske kong Valdemar og biskop Anders Sunesen skulle angiveligt under et slag mod esterne, have påkaldt Guds hjælp. På forunderligvis dalede Dannebrog ned fra himlen, og en stemme sagde, at ved dette tegn skulle danskerne sejre. Flaget, som faldt ned, blev beskrevet som et hvidt kors på en rød uld-dug. Det danske flag er sandsynligvis blevet indført af den tyske hertug Erik af Pommern. Da han blev konge over Danmark i 1396, brugte han det Liibeckske flag som segl. Liibecks flag, hvidt kors på rød baggrund, var anderledes end den tysk-romerske kejsers flag. Flaget har været i det danske rigsvåben siden. Myten om flaget, der faldt ned fra himlen, passer godt ind i den danske selvforståelse af Danmark som kristent land. Derfor er det denne myte og ikke historien om den upopulære Erik af Pommern, der bliver husket. I samme kategori hører også myten om Holger Danske, der vil rejse sig fra kasematterne på Kronborg, hvis Danmark er i fare. Disse Åyt"t har alle en samfundslegitimerende funktion, idet de brugås til at underbygge et fælles tilhørsforhold til nationen Danmårk. Disse myter kunne kaldes: civilreligiøse myter. Fra: Religion: Teori - fænomenotogi - metode (Dorte Thelander Motzfeldt), Systime, 2OLO. Side 62, 67, 69.
r Mosebog kap. 2,4 Adam og Eva Dengang Gud Herren skabte jord og himmel, vs var der endnu ingen buske på jorden, og ingen planter var spiret frem, for Gud Herren havde ikke ladet det regne på jorden, og der var ingen mennesker til at dyrke agerjorden, v6 men en kilde brød frem afjorden og vandede hele agerjorden. u7 Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen. v8 Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst, og der satte han det menneske, han havde formet. vg- Gud Herren lod alle slags træer, der var dejlige at se på og gode at spise af, vokse frem afjorden, også livets træ midt i haven og træet til kundskab om godt og ondt. yl"g I Eden udsprang en flod, der vandede haven. Udenfor delte den sig og blev til fire strømme. v11 Den første hedder Pishon; den snor sig gennem hele landet Havila, hvor der er guld. vrz Guldet i det land er fint; der er også bedellium og shohamsten. v*r3 Den anden flod hedder Gihon; den snor sig gennem hele landet Nubien. vr4 Den tredje flod hedder Tigris; den løber øst for Assur. Den fjerde flod er Eufrat. vr5 Gud Herren tog mennesket og satte ham i Edens have, for at han skulle dyrke og vogte den. vr6 Men Gud Herren gav mennesket den befaling: >Du må spise af alle træerne i haven. vr7 Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser afdet, skal du dø!< v-r8 Gud Herren sagde: >>Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham.< vr9 Så formede Gud Herren alle de vilde dyr og alle himlens fugle afjord, og han førte dem til mennesket for at se, hvad han ville kalde dem, og det, mennesket kaldte de levende væsener, blev deres navn. vzo Sådan gav mennesket alt kvæget, himlens fugle og alle de vilde dyr navn, men han fandt ikke en hjælper, der svarede til ham. v*.?1 Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød. vze Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde ogførte hende til Adam. vz3 Da sagde Adam: >>Nu er det ben af mine ben og kød af mit kød. Hun skal kaldes kvinde, for af manden er hun taget.< v24 Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver 6t kød. vz5 Adam og hans kvinde var nøgne, men de skammede sig ikke.
r Mosebog kap. B Syndefaldet og uddrivelsen af Edens have vr Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og d.en spurgte kvinden: >>Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?< vz Kvinden svarede slangen: >Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, v-? men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø.<< v4 Men slangen sagde til kvinden: >>Vist skal I ikke dø!v5 Men Gudved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.< v6 Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. v- Daåbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet. v8 Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer. v9 Gud Herren kaldte på Adam: >>Hvor er du?< v1o og han svarede: >>Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.o v11 Han spurgte: >>Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?., vrz Adam svarede: >Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg." v1.q Gud Herren spurgte så kvinden: >>Hvad er det, du har gjort?< Hun svarede:,glzngen forledte mig til at spise.< v14. Da sagde Gud Herren til slangen: >Fordi du har gjort dette, skal du være forbandet blandt alt kvæg og blandt alle vilde dyr. På din bug skal du krybe, og støv skal du æde, alle dine dage. vrs Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen.< vr6 Til kvinden sagde han: >Jeg vil gøre dit svangerskab plagsomt og pinefuldt, i smerte skal du føde børn. Du skal begære din mand,
og han skal herske over dig." vrz Til Adam sagde han: >Fordi du lynede til din kvinde og spiste af det træ, jeg forbød dig at spise af, skal agerjorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage. vr8 Ijørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig, og du skal leve af markens planter. v1q I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. Ja, jord er du, og til jord skal du blive.< v2o Adam gav sin kvinde navnet Eva, for hun blev mor til alle mennesker. vzr Gud Herren lavede skindtøj til Adam og hans kvinde og gav dem det på.vzz Og Gud Herren sagde: >Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt. Bare det nu ikke rækker hånden ud og også tager af livets træ og spiser og lever evigt!< vz3 Så sendte Gud Herren dem ud af Edens have til at dyrke agerjorden, som de var taget af.v24, Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ.