Tema 1 - Liv og død Verdensbilledet Fundamentalisme
|
|
- Jette Østergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tema 1 - Liv og død Bibelen er der to grundlæggende fortællinger, som siger, at det er Gud, der har skabt verden og alt liv. Dermed er det ikke i naturvidenskabelig forstand sagt, at verden blev skabt på syv dage, som der står i den ene af fortællingerne, og at det skete for ca år siden, som man kan regne sig frem til, hvis man læser de slægtstavler, der står i Bibelen. Bibelen kan nemlig læses på mange forskellige måder. Og den bogstavelige læsemåde, som mener, at alt, hvad der står i Bibelen, er sket præcist, som det er beskrevet, har gennem de seneste århundreder været svær at forsvare. Allerede i slutningen af 1500-tallet, da naturvidenskaben for alvor begyndte at bryde igennem, kom det bibelske verdensbillede under pres. Nogle astronomer opdagede, at jorden ikke var verdens centrum, men at Jorden kredsede omkring Solen. Det rystede kirken, og en af de første astronomer, som fremsatte det nye synspunkt, blev dømt til døden og brændt på et bål, fordi han ikke ville indordne sig under kirkens opfattelse. Siden har den bogstavelige - eller fundamentalistiske læsemåde, som denne opfattelse også kaldes - løbende været under pres. Verdensbilledet Tilbage i renæssancen ( tallet) fik det voldsomme konsekvenser for to mænd - filosoffen Bruno ( ) og naturvidenskabsmanden Galilei ( ), at de tilsluttede sig det synspunkt, at det ikke var solen, der kredsede om Jorden, sådan som kirken hævdede, men omvendt, at Jorden kredsede om solen. Bruno blev brændt på bålet i Rom i 1600, mens Galilei kun overlevede, fordi han i 1616 mod sin overbevisning erklærede, at han nok havde taget fejl. De sidste ni år af sit liv sad Galilei dog i husarrest, fordi han havde svært ved at skjule sin overbevisning. Fundamentalisme At være fundamentalist vil blandt andet sige at læse og forstå fx religiøse tekster helt bogstaveligt, fordi de har en særlig guddommelig status. Alle større religioner har tilhængere, der kan betegnes som fundamentalister. Det næste voldsomme angreb på den bibelske forståelse af livet kom i midten af 1800-tallet, da den engelske biolog, Charles Darwin, udgav en bog, som hævdede, at livet på Jorden ikke blev skabt én gang for alle, men hele tiden udviklede og forandrede sig. Det gjaldt også mennesket, som i virkeligheden stammede fra aberne og derfor ikke kunne være skabt af Gud i den form, mennesket havde på Darwins tid og dermed også i dag. Også dette synspunkt rystede kirken, men på det tidspunkt havde kirken ikke nær så meget magt i samfundet som i middelalderen, og derfor blev Darwin ikke udsat for trusler om at blive slået ihjel. I stedet iværksatte man inden for kirken en række videnskabelige undersøgelser, som skulle modbevise evolutionslæren, som Darwins teori kaldes. Denne form for videnskab kaldes kreationisme, og kreationister har inden for de seneste år fremsat teorien om»intelligent design«, som hævder, at hele universet og livet på Jorden er så kompliceret og nøjagtigt sammensat, at det ikke kan være opstået ved en tilfældighed, men at der må stå et super-intelligent væsen bag opfindelsen af verden og livet - altså Gud. Ikke mange naturvidenskabsfolk giver dog indtil videre meget for denne form for forskning, da pointen om et intelligent væsen hverken kan bevises eller modbevises, og det skal videnskabelige teorier gennem undersøgelser og eksperimenter kunne, ellers regnes de kun for spekulationer og fantasier. 1
2 Bibelens skabelsesberetning Presset på den kirkelige opfattelse af Bibelens ord førte også til, at man inden for teologien begyndte at interessere sig for historiske og arkæologiske undersøgelser af det, der stod i Bibelen, for ad den vej at kunne læse og forstå de bibelske fortællinger på nye måder. Nogle opfatter således hele skabelsesberetningen som et stort sprogligt billede, som alene skal forstås i overført betydning. Andre hævder, at skabelsesberetningen udtrykker de helt grundlæggende pointer om det at være menneske - nemlig, at vi ikke selv er herrer over liv og død. Livet er noget, vi får et eller andet sted fra, når vi bliver født, og noget, der bliver taget fra os igen, når vi dør - uden at vi selv kan gøre noget særligt ved det. Livet er en skrøbelig størrelse, vi kan miste, før vi selv aner det. Hvorfor vi skal leve med den utryghed og usikkerhed, som dette livsvilkår skaber, giver Bibelen en forklaring på. En forklaring, som kan holde modet oppe hos mennesker. Evolution Evolution betyder udvikling og er læren om, hvordan levende organismer har udviklet og forandret sig på Jorden. Evolutionslæren blev opfundet af den engelske biolog Charles Darwin i midten af 1800-tallet. Darwins teori vakte stor ballade i kirkelige kredse, fordi den på samme måde som det videnskabelige verdensbillede i 1600-tallet var i modstrid med den fundamentalistiske opfattelse af Bibelens ord. Ifølge Bibelen skulle mennesket og alt andet i naturen være blevet skabt én gang for alle af Gud og kunne derfor ikke være noget, der havde udviklet sig over millioner af år. Kreationisme og Intelligent Design Kreationisme er en reaktion mod Darwins evolutionslære og et religiøst forsøg på, efter videnskabelige metoder, at forske sig frem til, at det, der står i Bibelen, er sandt. En af teorierne inden for den kreationistiske forskning går ud på, at hele universet og alt liv er så kompliceret og specielt sammensat, at det ikke kan være udtryk for en tilfældighed, hvorfor der i stedet må stå en højere intelligens bag det hele. Og denne intelligens kunne så være Gud. Verdens skabelse Første Mosebog kap. 1-3 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. Gud sagde:»der skal være lys!«og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag. 2
3 Gud sagde:»der skal være en hvælving i vandene; den skal skille vandene!«og det skete; Gud skabte hvælvingen, som skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen. Gud kaldte hvælvingen himmel. Så blev det aften, og det blev morgen, anden dag. Gud sagde:»vandet under himlen skal samle sig på ét sted, så det tørre land kommer til syne!«og det skete. Gud kaldte det tørre land jord, og det sted, hvor vandet samlede sig, kaldte han hav. Gud så, at det var godt. Gud sagde:»jorden skal grønnes: Planter, der sætter frø, og alle slags frugttræer, der bærer frugt med kerne, skal være på jorden.«og det skete; jorden frembragte grønt, alle slags planter, der sætter frø, og alle slags træer, der bærer frugt med kerne. Gud så, at det var godt. Så blev det aften, og det blev morgen, tredje dag. Gud sagde:»der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!«og det skete; Gud skabte de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne. Gud satte dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden, til at herske om dagen og om natten og til at skille lys fra mørke. Gud så, at det var godt. Så blev det aften, og det blev morgen, fjerde dag. Gud sagde:»vandet skal vrimle med levende væsener, og fugle skal flyve overjorden oppe under himmelhvælvingen!«og det skete; Gud skabte de store havdyr og alle slags levende væsener, der rører sig og vrimler i vandet, og alle slags vingede fugle. Gud så, at det var godt. Og Gud velsignede dem og sagde:»bliv frugtbare og talrige, og opfyld vandet i havene! Og fuglene skal blive talrige jorden!«så blev det aften, og det blev morgen, femte dag. Gud sagde:»jorden skal frembringe alle slags levende væsener, kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr!«og det skete; Gud skabte alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr. Gud så, at det var godt. Gud sagde:»lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på lorden.«gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem:»bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!«gud sagde:»nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal l have til føde. Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde.«og det skete. Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag. Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte. Det var himlens og jordens skabelseshistorie. Adam og Eva Dengang Gud Herren skabte jord og himmel, var der endnu ingen buske på jorden, og ingen planter var spiret frem, for Gud Herren havde ikke ladet det regne på jorden, og der var ingen mennesker til at dyrke agerjorden, men en kilde brød frem af jorden og vandede hele agerjorden. Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen. Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst, og der satte han det menneske, han havde formet. Gud Herren lod alle slags træer, der var dejlige at se på og gode at spise af, vokse frem af jorden, også livets træ midt i haven og træet til kundskab om godt og ondt. 3
4 I Eden udsprang en flod, der vandede haven. Udenfor delte den sig og blev til fire strømme. Den første hedder Pishon; den snor sig gennem hele landet Havila, hvor der er guld. Guldet i det land er fint; der er også bedellium og shoham-sten. Den anden flod hedder Gihon; den snor sig gennem hele landet Nubien. Den tredje flod hedder Tigris; den løber øst for Assur. Den fjerde flod er Eufrat. Gud Herren tog mennesket og satte ham i Edens have, for at han skulle dyrke og vogte den. Men Gud Herren gav mennesket den befaling:»du må spise af alle træerne i haven. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!«gud Herren sagde:»det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham.«så formede Gud Herren alle de vilde dyr og alle himlens fugle af jord, og han førte dem til mennesket for at se, hvad han ville kalde dem, og det, mennesket kaldte de levende væsener, blev deres navn. Sådan gav mennesket alt kvæget, himlens fugle og alle de vilde dyr navn, men han fandt ikke en hjælper, der svarede til ham. Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød. Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam. Da sagde Adam:»Nu er det ben af mine ben og kød af mit kød. Hun skal kaldes kvinde, for af manden er hun taget.«derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød. Adam og hans kvinde var nøgne, men de skammede sig ikke. Syndefaldet og uddrivelsen af Edens have Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden:»har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?«kvinden svarede slangen:»vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø.«men slangen sagde til kvinden:»vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.«kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet. Ved aftentid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer. Gud Herren kaldte på Adam:»Hvor er du?«og han svarede:»jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.«han spurgte:»hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?«adam svarede:»kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.«gud Herren spurgte så kvinden:»hvad er det, du har gjort?«hun svarede:»slangen forledte mig til at spise.«da sagde Gud Herren til slangen:»fordi du har gjort dette, skal du være forbandet blandt alt kvæg og blandt alle vilde dyr. På din bug skal du krybe, og støv skal du æde, alle dine dage. Jeg sætter fjendskab mellem dig 4
5 og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen.«til kvinden sagde han:»jeg vil gøre dit svangerskab plagsomt og pinefuldt, i smerte skal du føde børn. Du skal begære din mand, og han skal herske over dig.«til Adam sagde han:»fordi du lyttede til din kvinde og spiste af det træ, jeg forbød dig at spise af, skal agerjorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage. Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig, og du skal leve af markens planter. I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. Ja, jord er du, og til jord skal du blive.«adam gav sin kvinde navnet Eva, for hun blev mor til alle mennesker. Gud Herren lavede skindtøj til Adam og hans kvinde og gav dem det på. Og Gud Herren sagde:»nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt. Bare det nu ikke rækker hånden ud og også tager af livets træ og spiser og lever evigt!«så sendte Gud Herren dem ud af Edens have til at dyrke agerjorden, som de var taget af. Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ. Opgaver 1. Sammenlign den rækkefølge, verden er blevet til på ifølge en af naturvidenskabens forklaringer, med den første skabelsesberetning, Verdens skabelse. 2. Diskuter, hvordan det har kunnet lade sig gøre for dem, der skrev den bibelske fortælling for mere end 2000 år siden, at komme så tæt på en rigtig skabelses-rækkefølge, når de ikke havde mulighed for at undersøge verden med videnskabelige metoder som i dag. Diskuter herefter, om I tror, der kan være noget rigtigt i ideen om intelligent design. 3. Undersøg, hvorfor mennesket ifølge de to skabelsesberetninger skal dø, og hvordan døden er kommet ind i verden. Liv og død i andre religioner At livet er skabt af Gud eller af forskellige guder kendes også fra andre religioner. De tre store mellemøstlige religioner, jødedommen, kristendommen og islam, er stort set fælles om de to skabelsesberetninger. Alle tre steder er det Gud, der skaber verden ud af intet, og alle tre steder overtræder mennesket, som er den højeste skabning, et forbud, Gud har opstillet, så det bliver gjort dødeligt og smidt ud af det Paradis, hvor det oprindeligt var blevet placeret. 5
6 Men også i nogle af de gamle mytologier - fx den græske og den nordiske - finder vi skabelsesberetninger med lignende træk. Liv og død i græsk mytologi I den gamle græske opfattelse af verden er denne opstået ud af et oprindeligt kaos. Dette kaos var karakteriseret ved mørket og natten. Det var oprindeligt disse to»væsener«, der parrede sig og skabte Himlen, Jorden og lyset. Herefter er det Himlen (Uranos) og Jorden (Gaia), der formerer sig og skaber urguderne, som også kaldes titanere. Men inden da er der ud af Himlens og Jordens omfavnelser opstået planter og dyr på Jorden. Mytologien fortæler, at guderne får børn med hinanden på kryds og tværs, og at der udspiller sig mange drabelige kampe om at sidde på magten. Til sidst lykkes det dog tordenguden Zeus at vinde kampene og samle guderne i et fællesskab, hvor de hver især får lov at regere over det område af tilværelsen, de er mest interesseret i. Således får Poseidon lov til at bestemme over havet, mens Afrodite bliver gud for kærligheden osv. Zeus havde en fætter, der hed Prometheus. Det betyder»den forudseende«, og han interesserede sig meget for at blande jord og vand til ler. Derfor blev han pottemager og producerede mange krukker, vaser, skåle og kopper. En dag fik han nærmest ved en tilfældighed lavet en figur i stedet, og den var han selv så stolt af, at han ikke nænnede at skille sig af med den. Jo mere han kiggede på den, desto mere syntes han, den fortjente at blive levende, så han kunne tale med den. Desværre var han selv kun en halvgud, hvorfor han ikke ved egen kraft magtede at skabe liv. Derfor forsøgte han at få hjælp af gudinden Athene, og det lykkedes. Hun blæste livsånde ind i figuren. Derved blev lerfiguren levende, og det første menneske var skabt. Prometheus var vildt begejstret for sin nye opfindelse Dg fortsatte med at skabe mennesker, så der til sidst var rigtigt mange. Og på et tidspunkt begyndte det at irritere Zeus, fordi menneskene lignede guderne og måske kunne finde på at gøre oprør og overtage magten på samme måde, som han selv havde gjort engang. Derfor besluttede han sig for at give Prometheus en advarsel ved at tage ilden fra menneskene, så de ikke kunne holde varmen,.ave mad og se, når det var mørkt. Når vilkårene på den måde blev forringet for menneskene, håbede Zeus, at Prometheus ville holde op med at lave flere, men sådan gik det ikke. Prometheus blev i stedet vred. Han stjal ilden tilbage og smuglede den ned fra Olympen, hvor guderne havde deres bolig. Samme nat fik han alle sine skabninger til at tænde en fakkel, så jorden kom til at ligne en stjernehimmel. På den måde kunne Zeus se, hvem der havde magten. Det blev Zeus så vred over, at han udtænkte en endnu snedigere plan. Han bad sin personlige smedemester Hefeistos om at skabe den smukkeste kvinde, verden endnu havde set, og udstyrede hende med et lille skrin, hvori han havde puttet alverdens dårligdomme, som sygdom, ulykker, tyveri, misundelse, vrede, uvenskab, krig, lidelser og død mv. Derefter sendte han Pandora, som kvinden hed, ned på Jorden og befalede hende, at hun ikke måtte åbne skrinet, før hun havde fundet den rette mand, og det lovede hun. Zeus vidste, at Prometheus med sin forudseenhed ville være på vagt, hvis han så Pandora. Derfor lod Zeus hende i stedet møde hans bror Epimetheus. Og Epimetheus faldt pladask for den smukke og dejlige kvinde, selv om Prometheus på forhånd havde advaret ham mod at tage imod gaver fra guderne - og især fra Zeus. Epimetheus var imidlertid præcis modsat sin bror. Han var bagklog - han tænkte sig sjældent om, før han gjorde noget, men levede i nuet. Derfor havde han ingen betænkeligheder ved at forelske sig i Pandora og syntes ikke, at de hurtigt nok kunne blive gift. Pandora var dog mere forbeholden. Hun elskede at blive vartet op og havde ikke travlt. Epimetheus var jo tydeligvis ikke den eneste, der kiggede langt efter hende. Epimetheus var også voldsomt nysgerrig efter at finde ud af, hvad Pandora havde i sit lille skrin, men hun havde sagt, at det var en medgift fra guderne, som først måtte åbnes, når hun var blevet gift. 6
7 Det kunne Epimetheus dog ikke vente på. Han sneg sig ind på hendes værelse en dag, hun ikke var hjemme, og lettede forsigtigt på låget, hvorved alle dårligdommene - og dermed også døden - fløj ud og forpestede verden. På den måde fik Zeus hævn over Prometheus gennem pottemagerens egen bror. Liv og død i nordisk mytologi Ifølge den nordiske mytologi opstod verden ud af det tomme hul, Ginnungagap. Det skete ved, at mørket og kulden fra isens rige, Nifelheim, mødtes med lyset og varmen fra ildens rige, Muspelheim. Både varmen og kulden ville gerne herske over det tomme rum, men da ilden fra Muspelheim mødtes med isen fra Nifelheim, smeltede de sammen til en dråbe vand, der faldt ned i Ginnungagap. På vej ned gennem hullet forvandlede vanddråben sig, og ud af den opstod både verden, guderne og livet med alt, hvad det indebærer - bortset fra mennesket. Det kom først til verden en dag, hvor tre af guderne - Odin, Vile og Ve - gik en tur langs stranden. Her så de tilfældigvis to stykker træ, som var skyllet ind i vandkanten. Og af dem skabte guderne mennesket som mand og kvinde. Ve gav de to stykker træ kroppen og sanserne, mens Vile udstyrede dem med sproget og forstanden. Til sidst blæste Odin ånd ind i dem, så de kunne hæve sig over alt andeti verden. Sådan levede de i lang tid, og fra disse to - Ask og Embla, som de blev kaldt - stammer alle andre mennesker. Guderne havde imidlertid nogle fjender. Det var jætterne. De var i lighed med guderne blevet skabt, da dråben fra Muspelheim og Nifelheim var faldet ned gennem Ginnungagap, men de havde tabt kampen om magten til guderne, der endda havde slået jætternes stamfader, Ymer, ihjel og opbygget himlen, jorden, bjergene og skyerne af hans krop. Derfor var jætterne konstant på jagt efter hævn. En dag fandt de på at skabe en smuk og de lig pige, som skulle sendes til Midgård, hvor menneskene boede, for at fordreje hovedet på dem, så de ikke længere ville tilbede guderne. På den måde håbede jætterne at få magten i verden. Kvinden, der hed Guldveig, var så betagende, at alle mænd i hele verden ikke kunne tænke på andet, og derfor glemte de hurtigt at ofre til guderne. Det skabte selvfølgelig panik blandt guderne, fordi de på den måde mistede betydning. Derfor holdt de rådslagning under det store verdenstræ, Yggdrasil, som forbandt jorden med såvel underverdenen som Himlen. Her blev de enige om at bortføre Guldveig fra menneskenes verden og brænde hende. Det første gik let, men det lykkedes ikke at få slået Guldveig ihjel. Tre gange steg hun ned fra bålet uden at være det mindste forbrændt. Det ophidsede guderne i en grad, så de slet ikke opdagede, at jætterne havde sneget sig ind og omringet Asgård, hvor guderne boede. Da Guldveig tredje gang steg ned fra bålet, blev Odin så rasende over jætternes magi, at han slyngede sit spyd, der gennemborede alt, hvad det mødte på sin vej, af sted. Spyddet fløj uden problemer tværs gennem muren rundt om Asgård og dræbte en jætte på den anden side. Derefter opstod en voldsom kamp mellem guder og jætter, som dog endte uafgjort, da ingen af dem kunne besejre den anden. I stedet sluttede de fred ved at udveksle gidsler. Således blev nogle af guderne - bl.a. Ve og Vile - optaget blandt jætterne, mens jætten Njord med sine to døtre, Frigg og Freja - den senere kærlighedsgudinde - blev optaget blandt guderne. Det var således gennem Odins mord, at døden ifølge den nordiske mytologi kom ind i verden. Opgaver 1. Sammenlign de tre fortællinger: Hvordan bliver livet til? Hvem er ansvarlig for livets tilblivelse? Hvordan kommer døden ind i verden? 7
8 Hvem har ansvaret for, at mennesket skal dø? 2. Undersøg vandets funktion og betydning i de tre fortællinger og sammenhold det med den betydning, vand ifølge naturvidenskaben har for livet på jorden og for menneskets krop. 3. Find de steder i de tre fortællinger, hvor der står noget om træ eller træer, og skriv dem op ved siden af hinanden. 4. Undersøg den symbolske betydning af vand, træ og lys og sæt disse betydninger i relation til indholdet i de tre fortællinger. 5. Diskuter på baggrund af jeres arbejde, om indholdet i mytologiske fortællinger kan sige noget væsentligt om menneskelivet og dermed bruges til noget i dag. Liv og død i salmebogen Forholdet mellem livet og døden og dermed spørgsmålet om, hvorfor livet på et tidspunkt ophører, har op gennem hele historien udfordret mennesket. Hele lægevidenskabens historie er ét langt forsøg på at opfinde noget, der har kunnet udsætte døden, og inden for filosofien og teologien har man forsøgt at finde forskellige forklaringer på problemet. I den gren af filosofien, der hedder eksistentialismen, har man ligefrem gjort døden til omdrejningspunkt for hele tænkningen. To af den nyere tids repræsentanter for denne retning - den franske filosof og forfatter Albert Camus og den franske filosof Jean-Paul Sartre - gjorde således selvmordets paradoks til den centrale problemstilling i filosofien. Ifølge Camus og Sartre er der ikke nogen mening med livet. Døden er livets eneste mål. Derfor opfatter de det som et paradoks, at folk hver morgen står op til en ny dag i stedet for at blive liggende i sengen og langsomt dø af sult eller simpelthen tage livet afsig, når det nu alligevel ender med døden på et tidspunkt. Egentlig blev eksistentialismen grundlagt af den danske filosof Søren Kierkegaard. For ham var sagen langt mere enkel, fordi han i modsætning til Camus og Sartre var troende. Havde han kunnet tale med dem, ville han have kaldt selvmordets paradoks for et skinproblem, fordi livet netop ikke er meningsløst. Meningen med livet var ifølge Kierkegaard at gøre Guds plan for det gode liv til sin egen. Problemet for Kierkegaard var, at mennesket udmærket ved, hvad det gode liv er - men det kan ikke realisere det, fordi det er skabt ufuldkomment. Paradokset ligger for Kierkegaard i, at man som menneske ved, hvad det bedste er, men bliver nødt til at leve med det næstbedste, fordi det alligevel aldrig vil kunne blive på den helt rigtige måde. Og det kan man ifølge Kierkegaard kun ved at tro på, at Gud er der og kommer én til hjælp. I Jakob Knudsens salme Se, nu stiger solen af havets skød fanges problematikken mellem livet og døden på smukkeste vis. Efter sigende skrev Jakob Knudsen salmen lige efter en morgenvandretur langs Randers Fjord. Her blev han så overvældet over solopgangen, at han straks ved hjemkomsten blev inspireret til at skrive salmen, hvor hver ny morgen bliver gjort til en ny begyndelse på livet og solopgangen til et billede på skabelse. 8
9 DDS nr Se, nu stiger solen af havets skød, luft og bølge blusser i brand, i glød; hvilken salig jubel, skønt alt er tyst, medens lyset lander på verdens kyst! 2. jeg vil ånde luften i fulde drag, synge Gud en sang for den lyse dag, takke ham, at morgnen mig end er sød, at mig dagen fryder, trods synd og død. 3. Takke ham, som gav mig, når sol står op, selv at føle morgen i sjæl og krop, at al mørkhed svinder og sjælevé, blot jeg trygt vil sige: din vilje ske! 5. Lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind, did, hvorfra den kommer nu, morgnens vind, ret som om det ånded af lyset ud -o du milde Fader, min skaber, Gud! 6. Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav, lad mig ikkun stævne imod min grav: Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn, ud hans hånd mig river af dødens garn. 7. Se, da stiger solen af hav på ny, alle dødens skygger for evig fly; o for sejersjubel, for salig lyst: Lyset stander stille på livets kyst! 4. O, at jeg tør favne dig, skære dag, kalde dig med navne, min sjæls behag, alle gode navne, som bedst jeg ved: Moder, søster, elskte: min kærlighed! Jakob Knudsen 1891 Svære ord: Se Opgaver 1. Lyt til salmen på eller syng den i fællesskab på klassen og læs den derefter grundigt igennem. Overvej, hvilken af de to melodier, I synes passer bedst til salmens indhold. 2. Undersøg lysets og vandets betydning i strofe 1 og sammenhold den med de tre myter. 3. Diskuter, hvad der ligger i de to sproglige billeder»havets skød«og»verdens kyst«i strofe Diskuter, hvad de oplevelser, digteren er udsat for i strofe 1, kommer til at betyde for ham i strofe 2-5. Diskuter videre, hvad det kommer til at betyde for hans forhold til døden i strofe Diskuter den mulige sammenhæng mellem eksemplerne i strofe 4 og digterens egen opvækst, som du kan læse om på 6.Diskuter til sidst, om det sted, solen står op i strofe 7, er det samme som i strofe 1 - herunder hvad det skal betyde, at lyset står stille i sidste linie, og hvad forskellen på»verdens kyst«i strofe i og»livets kyst«i strofe 7 er. 9
Tekster om døden i kristendommen
Tekster om døden i Det Gamle Testamente De døde lovpriser ikke Herren, de som gik ned i stilheden (Salmernes bog 115,17) Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen,
Læs mereSmagsprøve. Helle Krogh Madsen John Rydahl. Den røde tråd i Bibelen
Smagsprøve Helle Krogh Madsen John Rydahl Den røde tråd i Bibelen Det Gamle Testamente 8 Den røde tråd i Bibelen Det Gamle Testamente Skabelsen I begyndelsen var der ingenting ud over Gud. Verden var der
Læs mereOnsdag, den 17 oktober 2012
Ved bisættelse Onsdag, den 7 oktober 0 754 Se, nu stiger solen af havets skød Mel.: Lars Nielsen 89 Oluf Ring omkring 95 Se, nu stiger solen af havets skød, luft og bølge blusser i brand, i glød; hvilken
Læs mereVikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Udlever opgaverne og lad eleverne læse teksten og svare på opgaverne. Gennemgå derefter svarene.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 9. klasse Syndefaldet 1. Fælles gennemgang: Start med at forklare eleverne hvad syndefaldet er, og hvor i biblen det står. (1. mosebog)du kan evt. også snakke
Læs merev2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.
Studiekreds: Ondskaben og den kristne tro Forår 2014 Ved domprovst Poul Henning Bartholin & sognepræst Henrik Grøndal Lund ----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs merePrædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 --- Godmorgen I
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 Godmorgen I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, og vi sidder
Læs mereBruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.
Vielsesritualet Brudgommen ankommer med sit vidne (forlover) til kirken ca. 25 minutter før vielsen. De sætter sig ind i kirkens kor på stolene i højre side, brudgommen nærmest alteret. Bruden ankommer
Læs mereKristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.
Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium
Læs merePrædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.
Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis
Læs mereSide 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal
Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt
Læs mereOpgave 1: Kunstværket Peter Brandes angst. Titel: Isak ofring Format: 126 x 90½ cm Materialer: Akryl på papir, indrammet.
Opgave 1: Kunstværket Peter Brandes angst Titel: Isak ofring Format: 126 x 90½ cm Materialer: Akryl på papir, indrammet. Opgave 1: Kunstværket Peter Brandes angst I skal nu i gruppen arbejde med angst.
Læs mereKirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab
Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN
Læs merePrædiken til 1. søndag i fasten
Prædiken til 1. søndag i fasten Salmer: DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 336: Vor Gud han er så fast en borg DDS 698: Kain, hvor er din bror DDS 639: Når i den største nød vi stå
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 01-02-2015 Prædiken til septuagesima søndag 2015.docx
Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til septuagesima søndag 2015. Tekst. Matt. 20,1-16. Retfærdighed eller godhed? Vi mennesker tænker meget på hvad løn vi får for vores arbejde og indsats. Kan det svare
Læs mere8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6
8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg
Læs mereHvad er det, du siger -2
Hvad er det, du siger -2 Alt, hvad Gud siger, er sandt og godt. Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver, ligesom han har sagt sikken en magt
Læs mereStrukturalistisk myte teori
Strukturalistisk myte teori Den franske etnolog Claude L6vi-Strauss fandt ud af at myter ligesom sproget består afgrundlæggende enheder. Dem kaldte han mytologemer. Disse mytologemer heenger logisk sammen.
Læs mereBrorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr
Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen
Læs merePrædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.
Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.
Læs merePrædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen
Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom
Læs mere15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.
15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver
Læs mereDe 9 læsninger Tekst: Thyge Enevoldsen Musik: Inger Merete Tuxen
De 9 læsninger Tekst: Thyge Enevoldsen Musik: Inger Merete Tuxen Maleri: Lissen Margaard Bendix Jensen Forord De 9 læsninger er en musikgudstjeneste, som gennem 9 bibeltekster fortæller om syndefaldet,
Læs mere15. søndag efter trinitatis 13. september 2015
Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereFLERE FORFATTERE. Stress BIBELSTUDIE LOHSE
FLERE FORFATTERE Stress BIBELSTUDIE LOHSE Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Arbejde glæde og sved af Ellen Esmarch Pedersen 11 2. samling: Gør jeg det godt nok? af Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen
Læs mere3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en
3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.
Læs mereMIN. kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MINI KATEKISMUS
MIN MINI KATEKISMUS kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN 1 2 Den bog, du sidder med nu, er en katekismus. Det betyder, at det er en bog, der helt enkelt fortæller
Læs mereTro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus
Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen
1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs merePrædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,
Læs mereVielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.
Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets
Læs mereLyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 1. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1
Lyngby Kirke Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 1. morgensang af Jørgen Demant Grænsen www.lyngby kirke.dk 1 Temaet for dette års sommerhøjskole er Det grænseløse. Den egentlige velkomst får I senere.
Læs meremennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12
Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,
Læs mereDen grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)
Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været
Læs merePrædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække
1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren
Læs mere726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder,
726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, når Jesus siger: Når du derfor bringer din gave til alteret
Læs mere1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.
Læs mereJESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT
JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over
Læs merePrædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier
Læs merePrædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven
Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt
Læs mereBørnebiblen præsenterer. Da Gud skabte alt
Børnebiblen præsenterer Da Gud skabte alt Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: Byron Unger; Lazarus Bearbejdet af: Bob Davies; Tammy S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible for Children
Læs mereVielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME
Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren
Læs mereJesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.
Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop
Læs merePrædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke.
Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem, og
Læs mere14. søndag efter trinitatis 21. september 2014
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den
Læs merePrædiken til Alle Helgen Søndag
Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen
Læs mereNaturvidenskab og kristendom
Naturvidenskab og kristendom Paul Gauguin (1897) www.pepke.dk Naturvidenskab og kristendom Program: To skabelsesberetninger To sammenstød (1543 og 1859) Ét langt samspil Sameksistens? I begyndelsen skabte
Læs mereBørnebiblen. præsenterer. Da Gud skabte alt
Børnebiblen præsenterer Da Gud skabte alt Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: Byron Unger; Lazarus Bearbejdet af: Bob Davies; Tammy S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible for Children
Læs merePinsedag 24. maj 2015
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.
Læs mereÆBLET. historien om Adam og Eva.
Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf
Læs merePrædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem
Læs mereDet ånder himmelsk over støvet, det vifter hjemligt gennem løvet, det lufter lifligt under sky fra Paradis, opladt på ny.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 8. juni 2014 Kirkedag: Pinsedag/B Tekst: Joh 14,15-21 Salmer: SK: 290 * 291 * 289 * 281,3 * 723 LL: 290 * 287 * 291 * 289 * 281,3 * 723 Det ånder himmelsk
Læs mereHvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.
Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs.
31-05-2015 side 1 Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 3,1-15 På den sidste forårsdag, den sidste søndag i maj, kun med teltdugen mellem os og Kærmindehavens grønne natur, mødes vi af en moden
Læs mereJudas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt.
Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen Da Jesus viste sig pä jorden, udfårte han mirakler og store undere for at frelse menneskene. Og da nogle gik den retfçrdige vej, mens andre gik syndens vej,
Læs mereSkærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30
Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium
Læs mereSeptuagesima 24. januar 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen
Læs mere19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?
1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1
Kursusmappe Uge 6 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge6_Eventyr.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 6 l Eventyr Hipp og Hopp står i læ under træet. Det
Læs mereSide 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.
Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6
Læs mereder en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede
Læs mereDet er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!
ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet
Læs mereI----------------------------- I
KONFIRMATION 2016 HA OG VÆ Det er en uendelig smuk og minderig dag, I bliver konfirmeret på Vejret er helt fantastisk.og så er det den 5. maj, Danmarks befrielses dag Efter fem års besættelse, med mørkelægnings-gardiner
Læs mereFiskeren og hans kone
Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,
Læs mere1.søndag efter påske 2014, Helligsø og Hurup Johs. 21, 15-19
1.søndag efter påske 2014, Helligsø og Hurup Johs. 21, 15-19 Opstandne Herre. Kom til mig og hold mig fast i fællesskabet med dig nu og i evighed. AMEN Simon Peter havde været sammen med den discipel,
Læs mereHENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31.
HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Gud skabte jorden Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31 Budskabet: Gud skabte alt det smukke, fordi han elsker os. Kan
Læs mereKære 9. klasse kære dimittender.
1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.
Læs mereBededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen
Læs merePrædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække.
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. marts 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448,1-3 DDS 448,4-6
Læs mereSide 3.. ægypten. historien om de ti plager.
Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke
Læs mereGUD SKABER VERDEN. (Første Mosebog 1-2)
GUD SKABER VERDEN (Første Mosebog 1-2) begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. I Først var der var ikke noget på jorden, for den var ikke færdig endnu. Guds ånd bevægede sig hen over det mørke, dybe vand.
Læs mereMorgensang i Vejen Kirke,
Morgensang i Vejen Kirke, fredag d. 29. januar, kl. 9.00 Hermed links til salmetekster og inspirationsmateriale/idéer til arbejdet med salmerne. Materialet består af: 1) Salmeteksterne dels på papir dels
Læs mereI dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?
Prædiken til 2. påskedag 2014. Salme 16,5-11 - 1.Korinterbrev 15,12-20 - Johannesevangeliet 20,1-18 Er det mon sådan, at en sejr kan ligge gemt i nederlaget? Det har været temaet, som har klinget med i
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den
Læs merePrædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereJuleevangeliet og de hellige tre konger
Juleevangeliet og de hellige tre konger Matthæusevangeliet 1,18-2,22 og Lukasevangeliet 1,27-2,40 The Brick Testament og den danske bibeloversættelse Det her er historien om hvordan Jesus Kristus blev
Læs mereKAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:
KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,
Læs merePrædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af
Læs mere5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.
5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så
Læs meremenneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk
menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå
Læs mereOpstandelse i musik og poesi
Sognepræst Anders Kjærsig Kronik i Fyens Stiftstidende: Opstandelse i musik og poesi En organist skulle engang have spurgt en præst: Kan man være kristen uden at være musikalsk? Præsten mente, at det kunne
Læs merePrædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10
Prædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10 Salmer: 70 du kom til vor runde jord 10 alt hvad som fuglevinger fik 370 menneske din egen magt 787 du som har tændt Herren er mit lys og min frelse, hvem skal
Læs merePrædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af
Læs mereIkke vores, men Guds frugt!
Ikke vores, men Guds frugt! Luk 14,1-11 Salmer: 16-448-13-54-439/476-731 Kollekt: Seidelin, s. 107 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren
Læs mereGUDSBEGREBET.I.ISLAM
GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre
Læs mere21 s e Trin. 9.nov.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.
21 s e Trin. 9.nov.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 7-308/ 591-599 Vinderslev kl.10.30: 7-500- 308/591-475- 599 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:
Læs mereSkagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst
Skagenrosen Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst kunne man ikke kalde den, for den havde ingen krone kun en stilk med nogle grønne blade. Hver dag kiggede den ud over det åbne hav, og når det
Læs mereSide 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.
Side 1 Jack og lygten historien om græskarlygten Side 2 Personer: Jack Fanden Side 3 Jack og lygten historien om græskarlygten 1 En tom pung 4 2 Fanden 6 3 En mønt 8 4 Et år mere 10 5 Fanden kommer igen
Læs mere291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21
Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt
Læs mereVi gør det sammen -4
Vi gør det sammen -4 Sammen med Gud bliver det umulige muligt Kun sammen med Gud. Mål: Livet byder på mange udfordringer. Vi må lære børnene, at Gud ikke giver os udfordringer, som vi ikke kan klare men
Læs mereHelligtrekongers søndag 3. januar 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke (med kirkekaffe) Tema: Verdens lys Salmer: 749, 362, 25; 136, 138 Evangelium: Joh. 8,12-20 "Jeg er verdens lys", siger Jesus. Hvad betyder det? Hvad lys betyder for vores liv, véd
Læs mere3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230
1 3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230 Åbningshilsen. Foråret har brudt vinterens magt og vi mærker
Læs merenytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor )
nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) Nytårsdag. den første dag i det nye år Ren og fin står den her, foran os og funkler. Det nye år, hvad mon det nye år vil bringe..?? Skal vi mon gå
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal
1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,
Læs mere