2016. Det strategiske lederskab (AU-fagmodulet) med fokus på mangfoldighed et forløb med mulighed for kompetencegivende eksamen obligatorisk modul under akademiuddannelsen i ledelse giver 10 ECTS point
Baggrund: Det er formålet, at du styrker din ledelsesmæssige handlekraft ved at udvikle evnen til at forstå, forholde dig til, fortolke og formidle det strategiske lederskab. Udbytte: Ud over et eksamensbevis vil dit udbytte være at du SELV bliver en handlekraftigtig og dygtig leder, der kan udvise ledelsesmæssig handlekraft og omsætte strategiske mål til realistiske udviklingsprocesser på baggrund af en forståelse af mangfoldighed. Du kan være en stærk medspiller i forhold til ledelsen af fagforening og arbejdsplads og derigennem kunne bidrage til sammenhængskraften i organisationen. Indhold: Viden om strategiske teorier og modeller, herunder forandringsledelse Ledelsesprocesser der skaber ejerskab og handling hos medarbejderne Strategiske tiltags virkninger, bl.a. for kvinder, mænd og minoriteter, både på det organisatoriske plan og på det personlige. Analyse og vurdering af en organisations strategiske situation og udviklingsbehov. Det kan være din arbejdsplads og/eller din fagforening. Formidling af problemstillinger og løsningsmuligheder der tager højde for organisationens værdisæt Målgruppe: Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, valgte og ansatte i fagbevægelsen. Adgangskrav til eksamen: Du skal have gennemført én af følgende uddannelser: 1. Relevant erhvervsuddannelse 2. Relevant grunduddannelse for voksne (GVU) 3. Gymnasial uddannelse 4. Relevant uddannelse på samme niveau som nr. 1-3 OG du skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring Dokumentation for bestået adgangsgivende eksamen skal fremsendes sammen med kursustilmelding.
Såfremt du ikke opfylder ovennævnte, kan uddannelsesinstitutionen, der gennemfører eksamen optage dig ud fra en konkret vurdering, hvis det skønnes, at du har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Det kan f.eks. være en række FIU-kurser. Uddannelsesinstitutionen kan også optage dig efter en individuel kompetencevurdering i henhold til 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne der har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. Er du i tvivl, om du opfylder de ovennævnte adgangskrav, skal du så hurtigt som muligt blive tilmeldt, så vil der blive lavet en konkret vurdering og evt. en individuel kompetencevurdering, som højst sandsynligt giver dig adgang til eksamen. Skulle det mod forventning ske, at du ikke kan optages, opkræves der ikke noget kursusgebyr og tilmelding annulleres. Eksamen: Mundtlig eksamen på baggrund af et projekt. Eksamen gennemføres af din underviser (som du kender vældig godt) og en ekstern censor. Projektet du skal skrive INDEN eksamen må være på maksimum 15 normalsider og gerne tage udgangspunkt i en udfordring eller problemstilling fra din egen arbejdsplads. Har du ikke en sådan, kan det naturligvis være en anden relevant problemstilling. Tid og sted: Torsdage den: 21. januar, 4. februar, 18. februar, 3. marts, 17. marts, 7. april, 21. april, 19. maj, 26. maj, 2. juni. Alle dage kl. 14.00 19.00. Eksamen: onsdag den 15. juni i dagtimerne. Dansk Metal, Sjællandsbroen 2, 2450 København SV. eller 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Ca. 15. minutter fra Hovedbanegården.
Tilmelding: Du skal søge om deltagelse i din egen fagforening og tilmelding kan foregå på FIU-nr.: 5207 16 00 03 Såfremt du IKKE er medlem af et LO-forbund sker tilmelding på til Pia Haandbæk på mail: pih@danskmetal.dk med angivelse af kursusnummer, fødselsdag og adresse hvortil faktura skal sendes. Tilmeldingsfrist er den 21. november. Men tilmeld dig gerne så hurtigt som muligt af hensyn til at vi er sikre på at nå, at få dig godkendt, hvis du vil til eksamen. Pris: 18.850,00 kr. for den samlede pakke. I prisen er, ud over undervisning, vejledning og eksamen, indeholdt en TR-service bestående af: Materialer, bøger, fuld forplejning samt mulighed for at mødes med medstuderende i forbindelse med undervisning. Du kan tilmelde dig undervisning og TR-service separat, hvis du ønsker det. Se på separate kursusnumre nedenfor. Det er IKKE muligt i FIU-Ligestilling at udelade tilmelding til TR-service. NB: Der skal tilmeldes på to kursusnumre. Ønsker du/i at opdele faktura i Undervisning, vejledning og eksamen og TR-service : Tilmeldes på: Kursusnummer: 5207 16 00 55 for Undervisning, vejledning og eksamen, hvor prisen er kr. 12.000,00 og Kursusnummer: 5207 16 00 56 TR-service, hvor prisen er kr. 6.850,00. Tovholder: Susanne Fast Jensen, 3F. Eventuelle spørgsmål kan mailes til: susanne.fast.jensen@3f.dk