Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy. Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Vattenfall A/S Vind Exnersgade 2 6700 Esbjerg Tlf + 45 88 27 50 00

Havmøller Horns Rev Vurdering af Virkninger på Miljøet VVM-redegørelse Maj 2000

Titel: Havmøller Horns Rev Vurdering af Virkninger på Miljøet VVM redegørelse Maj 2000 Udarbejdet for: I/S Elsam Overgade 45 DK-7000 Fredericia Tlf. : (+45) 76 22 20 00 Fax : (+45) 76 22 20 09 E-mail : elsam@elsam.com Homepage : www.elsam.com Eltra amba Fjordvejen 1-11 DK-7000 Fredericia Tlf. : (+45) 76 22 40 00 Fax : (+45) 76 24 51 80 E-mail : eltra@eltra.dk Homepage : www.eltra.dk Udarbejdet af: ELSAMPROJEKT A/S Kraftværksvej 53 DK-7000 Fredericia Tlf. : (+45) 79 23 33 33 Fax : (+45) 75 56 44 77 E-mail : ep@elsamprojekt.dk Homepage : www.elsamprojekt.dk Notat EP00/001/JKG/HG Forsidefoto : Visualisering fra et skib 7 km nord for havmølleparken Kort : Kort- og Matrikelstyrelsen (A. 78-00)) Tryk : PR Offset Oplag : 400 ISBN : 87-986376-5-7 Materialet må ikke kopieres uden tilladelse fra I/S Elsam og Eltra amba Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 1

2 Beskrivelse af alternative opstillinger og alternative punkter, hvor nettilslutningen føres i land... 3 2.1 Udpegning af hovedområde... 3 2.1.1 Beskrivelse af den valgte opstilling inden for det udpegede hovedområde... 7 2.2 Beskrivelse af alternative havmølleparkplaceringer... 8 2.2.1 Den alternative parks fysiske placering... 9 2.3 Beskrivelse af 0-alternativet... 12 2.3.1 Solceller og bølgekraft... 13 2.3.2 Biomassefyrede kraftværker... 13 2.3.3 Vindmøller på land... 14 2.3.4 Vindmøller på havet... 14 2.4 Alternative ilandføringspunkter... 14 2.4.1 Krav til ilandføringspunkter og kabeltracé... 15 2.4.2 Beskrivelse af de alternative ilandføringspunkter... 16 Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 2

2 Beskrivelse af alternative opstillinger og alternative punkter, hvor nettilslutningen føres i land Dette kapitel beskriver de miljø- og energipolitiske aspekter, der ligger til grund for etableringen af en havmøllepark ved Horns Rev. De tekniske, miljømæssige og driftssikkerhedsmæssige overvejelser for den ansøgte placering er ligeledes beskrevet. I forbindelse med Energistyrelsens gennemførte høringsfase og i forbindelse med drøftelser med Ribe Amt er der fremkommet forslag til alternative placeringer og ilandføringspunkter af kabeltraceen. De væsentligste forslag er beskrevet og kommenteret. Et af alternativerne - indføringen ved Sædding Strand - er efterfølgende valgt som et alternativ, der behandles ligeværdigt med hovedforslagets ilandføring. I denne VVMredegørelses redigeringsfase er det blevet oplyst, at Ribe Amt yderligere peger på indføring ved Blåvands Huk som en mulig ilandføring. Det har ikke været muligt at behandle denne ilandføring i samme detaljeringsgrad som ilandføringerne ved Hvidbjerg Strand eller ved Sædding Strand. Endelig beskrives 0-alternativet - konsekvenserne af, at dette anlæg ved Horns Rev ikke opføres. 2.1 Udpegning af hovedområde Miljø- og Energiministeriet gav med brev dateret 13. februar 1998 pålæg til Elsam og Eltra om i fællesskab at opføre 2 havbaserede vindkraftanlæg på op til 150 MW hver. De to anlæg skulle etableres som storskalademonstrationsprojekter på hver af de i Havmøllehandlingsplan for danske farvande undersøgte lokaliteter på Horns Rev og syd for Læsø. Baggrunden for pålægget var, at Miljø- og Energiministeriet i 1987 nedsatte et udvalg, der skulle belyse mulighederne for udbygning med havmøller. Udvalget afleverede en rapport i 1995: Vindmøller i danske farvande - Kortlægning af myndighedsinteresser, vurderinger og anbefalinger /69/. I rapporten blev de interesser og hensyn, der skulle varetages i hele havområdet omkring Danmark, undersøgt. De områder, hvor der var interesser og hensyn i modstrid med en eventuel havmølleparkplacering, blev benævnt som bindingsområder. Områderne blev friholdt i vurderingen af mulige placeringer af havmølleparker. De områder, hvor der først ville kunne gives tilladelse til placering af havmølleparker efter nøjere afvejninger af energiinteressen over for andre interesser i området, blev benævnt som afvejningsområder. I rapporten blev der peget på områder, hvor det ville være muligt at udbygge med havmølleparker. Områderne blev udpeget ved hensyntagen til bindingsområderne, og derefter blev det vurderet, hvor havmølleparkerne ville give færrest mulige gener. Fra rapporten peges på en række hensyn og interesser, der blev taget ved udpegning af områderne: Landskabelige interesser: Vindmøllerne bør, hvor de har en visuel indflydelse på kystlandskabet, placeres udenfor en zone, der strækker sig ca. 12,5 km ud fra kysten. Denne zone fra 12,5 km til 25 km betegnes som fjernzonen. Der defineres yderligere en usynlighedszone, som er mere end 25 km fra kysten. Se efterfølgende figur 2.1. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 3

Ramsarområder og EF-fuglebeskyttelsesområder er bindingsområder, hvori der ikke kan opstilles vindmøller. Råstofindvindingsområder er bindingsområder, hvori der ikke kan opstilles vindmøller. Marinarkæologi: I områder, hvor der er stor koncentration af skibsvrag, er der en særlig kulturhistorisk interesse. Områderne er derfor bindingsområder, hvor der ikke kan opstilles vindmøller. Militære områder: Forsvaret har bemyndigelse til at udstede påbud og forbud for at sikre militære anlæg. Herunder at hindre ophold, færdsel og flyvning inden for militært område. Inden for de militære områder kan der således ikke opstilles vindmøller. Primære sejlruter og områder med trafiksepareringssystemer for sejlads er bindingsområder. Områder med energitransmissionsanlæg i farvandene er bindingsområder. Fiskeriinteresser er til stede i størstedelen af de danske havområder. Der lægges vægt på, at kystnære områder, hvor der forekommer yngle- og opvækstpladser for fisk, lades uberørt. Efterfølgende figur 2.1 viser overlejringen af samtlige afvejnings- og bindingsområder. Figur 2.1 Afvejnings- og bindingsområder. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 4

Havmølleudvalget vurderede efterfølgende, at de potentielle havmølleparkområder skulle udpeges, hvor der ikke var registreret bindinger, og hvor der kun var få registrerede afvejningsinteresser. De potentielle udbygningspladser blev fundet i områder, hvor vanddybden maksimalt måtte være på 10 m. Der blev udvalgt fire hovedområder for havmølleparker, se efterfølgende figur 2.2. Figur 2.2 Hovedområder for havmøller. I forbindelse med udarbejdelsen af havmøllehandlingsplan for de danske farvande /69/ viste det sig imidlertid, at kapaciteten i de udpegede områder kunne begrænse det videre arbejde. Det blev derfor besluttet at finde alternative supplerende placeringsmu- Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 5

ligheder. Det blev vurderet, at det teknisk/økonomisk vil være muligt at anvende områder med op til 15 m s dybde. De supplerende områder er følgende: De tidligere udpegede områder udvidet til 15 m s dybdekurven. Et større område sydvest for Lolland. Et større område nord og nordvest for Sjælland. Et større område syd for Ærø og sydvest for Langeland. Et mindre kystnært område ud for København (Middelgrunden). På efterfølgende figur 2.3 ses de supplerende områder for havmølleparker. Figur 2.3 Supplerende områder for havmølleparker. Udbygningspotentialet på Horns Rev inden for en dybde på 0-15 m blev vurderet til 1.500 MW. Det blev efterfølgende vurderet, at der inden for en kort årrække kunne etableres en demonstrationsmøllepark i størrelsesordenen 150 MW. Denne havmøllepark skal danne Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 6

baggrund for en vurdering af mulighederne for en fortsat udbygning med offshorevindkraft på Horns Rev. Hvis demonstrationsanlægget efterfølgende viser et positivt resultat, formodes den videre udbygning igangsat med forventning om fuld udbygning i 2030. 2.1.1 Beskrivelse af den valgte opstilling inden for det udpegede hovedområde I det efterfølgende projektarbejde for havmølleparken på Horns Rev indgik de ovenfor beskrevne overvejelser ved vurdering og bestemmelse af havmølleparkens placering med det tilhørende ilandføringskabel. I detailovervejelserne blev følgende forhold nærmere vurderet: Landskab. Teknik. Miljø. Driftssikkerhed. Udbygningsplaner. Økonomi. Fiskeri. Landskabsmæssige/visuelle overvejelser Parken bør placeres i fjernzonen, altså uden for 12,5 km grænsen fra kysten /69/. Parken kan forventes at være første skridt i en større udbygning. Møllerne vil vokse og dermed blive højere i takt med udviklingen. Da møllerne ved fuld udbygning bør syne mindst muligt fra land, må denne udvikling tages i betragtning ved placering af denne park. Tekniske overvejelser Vanddybden i mølleparken bør være mindst 5-6 m af hensyn til de mulige anlægsfartøjers dybgang. Samtidig må vanddybden ikke overstige 15 m af hensyn til funderingsmæssige forhold. Dvs., at den ideelle vanddybde ligger på mellem 5-15 m. Horns Rev betegnes som værende et område med meget stærk strøm samt kraftigt bølge- og vindklima. Det er af designmæssige årsager væsentligt at finde et område, hvor bølge- og strømpåvirkningen dæmpes af naturgivne forhold. Havmølleparken skal have en størrelse på ca. 150 MW. Med en forventning om en møllestørrelse på 1,8-2 MW skal der opstilles ca. 80 møller. Den indbyrdes afstand mellem møllerne bør af vindtekniske årsager være 7-8 gange rotordiameteren på max. 80 m, dvs. 560 m. Området, hvor parken skal placeres, skal således have en størrelse på ca. 5 4 km 2 (10 8 møller med afstand 560 m excl. beskyttelseszone). I henhold til Lovbekendtgørelse nr. 657 (jf. kapitel 1) er der yderligere en beskyttelseszone på 200 m omkring havmølleparken. Havmølleparken (inkl. transformerstation) vil med beskyttelseszone dække et areal svarende til 5,5 5 = 27,5 km 2. Miljømæssige overvejelser Parken skal ligge uden for nationale og internationale naturbeskyttelsesområder. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 7

Miljøpåvirkninger i etablerings- og driftsfase skal minimeres. Syd for Horns Rev ligger et råstofindvindingsområde. Fra dette område kan der indvindes råstoffer som sand og grus. Indvindingsaktiviteterne i disse lokaliteter må ikke kunne blive generet af aktiviteterne i havmølleparken. Driftssikkerhedsmæssige overvejelser Parken skal placeres i et område uden nærliggende sejlruter, således at kollisionsrisici minimeres. I parkens driftsfase kan denne betragtes som et kraftværk. Der skal løbende foregå serviceeftersyn og rettelser af eventuelle fejl. I de perioder, hvor vejret tillader det, skal der således teknikere ud i havmølleparken. Af hensyn til at opnå den bedst mulige driftssikkerhed for havmølleparken skal transporttiden til denne minimeres. Udbygningsmæssige overvejelser Når vindmøller opstilles i parker, vil vinden til de bageste vindmøller være reduceret i forhold til de forreste vindmøller. De bageste vindmøller producerer derved mindre energi end de forreste. Ved fuld udbygning på Horns Rev vil de efterfølgende parker ligeledes kunne have en vindmæssig negativ virkning på denne park. Denne havmøllepark ønskes placeret, således at lævirkning fra de efterfølgende havmølleparker minimeres. Økonomiske overvejelser Set fra den anlægstekniske side skal vanddybderne være mindst mulige på grund af omkostninger til fundering. Som beskrevet under de tekniske overvejelser må vanddybderne dog ikke blive mindre end 5-6 m af hensyn til anlægsfartøjerne. Omkostninger til transport øges ved større afstand fra land i forbindelse med anlægsperiode og driftsperiode (transporttid for mandskab, bådleje, brændstof m.m.). Ved fejl på en mølle øges udetid med større afstand fra land, og dermed øges transporttiden. Tabet fra mistet produktionstid øges hermed. Se endvidere ovenstående afsnit om driftssikkerhedsmæssige forhold. Ilandføringskablet bør være så kort som muligt for at minimere anlægsinvesteringen. Samtidig minimeres produktionstab i forbindelse med udetid på grund af kabelfejl og -skader. Fiskerimæssige overvejelser I søkablets tracé vil der blive forbud mod opankring og fiskeri med trawl. Kabeltracélængden bør derfor minimeres for at reducere generne på fiskeriet i området. På denne baggrund blev der fundet og ansøgt om (ansøgningen om principgodkendelse til etablering af en demonstrationsvindmøllepark på op til 150 MW på Horns Rev) en parkplacering, der kunne opfylde de nævnte forhold. Placeringen ses i bilag 1. 2.2 Beskrivelse af alternative havmølleparkplaceringer I forbindelse med den gennemførte høringsfase for principansøgningen har Ribe Amt udtrykt ønske om en alternativ placering af havmølleparken uden for den teoretiske usynlighedsgrænse på 25 km. Ribe Amt har efterfølgende fastholdt dette ønske i dis- Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 8

kussionerne med Elsam som bygherre for parken. Ønskerne om en anden placering skyldes primært ønsket om, at parken ikke må kunne ses fra land. Derfor er der udarbejdet en sammenligning mellem den ansøgte og den alternative parkplacering uden for 25 km-grænsen. Da Ribe Amts ønske om en mere kystfjern placering er begrundet i, at havmølleparken ikke må kunne ses fra land, har arkitektfirmaet Birk Nielsens Tegnestue udarbejdet et notat, hvor den ansøgte parkplacering sammenlignes med den alternative placering. Dette notat er vedlagt som bilag 5. 2.2.1 Den alternative parks fysiske placering En alternativ parkplacering er udpeget ved at indtegne 25 km grænsen fra Blåvands Huk på søkortet. De områder, hvor havdybden er mellem 5 og 15 m (af funderingstekniske grunde), er efterfølgende markeret som mulige placeringer. Selve Horns Rev er ikke markeret af anlægstekniske årsager. Det vil ikke være muligt at placere havmølleparken direkte på revet, da eksempelvis dybden er for lille til anlægsfartøjerne. I de markerede områder skal der således findes et område på omkring 5,5 5 km 2 (inkl. beskyttelseszone), som er forholdsvist plant. Der fremkommer herved et område, der opfylder nævnte kriterier. Området benævnes efterfølgende som alternativt parkområde. Det alternative parkområde er beliggende ca. 32 km fra kysten nord for Horns Rev, se efterfølgende figur 2.4. Figur 2.4 Alternativ parkplacering. I det følgende sammenlignes det alternative parkområde med den valgte placering. Der ses på tekniske, visuelle, transport-, drifts- og fiskerimæssige samt økonomiske forhold. Tekniske forhold Placering af havmøllerne i det alternative parkområde vil have konsekvenser for de tekniske forhold. Dansk Hydraulisk Institut har indikeret, at syd for revet dæmpes ind- Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 9

kommende bølger fra nordvest. Denne effekt er ikke til stede nord for revet. Det må forventes, at de dimensionsgivende bølger bliver højere, også fordi vanddybden er større. Vanddybden ved den alternative placering er i gennemsnit ca. 3 m større. Max. bølgehøjder stiger fra ca. 8 m til 12 m. Det betyder, at fundamentspælen skal være 7 m længere. Diameter på fundamentspæl skønnes at skulle øges væsentligt. Ved den forøgede diameter vil ramning af pælen i havbunden yderligere besværliggøres. Det kan få den konsekvens, at det ikke vil være muligt at placere fundamentspæle i det alternative parkområde. I stedet kan anvendes et gravitationsfundament (sænkekasse) eller en tripodløsning. De hydrauliske påvirkninger nord for revet vil yderligere give meget store udgifter til scoursikring (sikring mod underskæring). Fundering nord for revet er altså teknisk endnu mere krævende og usikkert end syd for revet. Visuelle forhold Det valgte parkområde ligger uden for den anbefalede 12,5 km grænse. Afstanden fra det nærmeste punkt til kysten er 14 km. Møllerne på 1,5-2 MW vil maksimalt have 70 m s navhøjde og 110 m totalhøjde. En af begrundelserne for at placere havmølleparken i fjernzonen i stedet for i nærzonen er netop hensynet til de visuelle forhold i området. Gevinsten ved at flytte parken ud til en afstand af 30 km fra kysten er begrænset. I godt vejr vil møllerne stadig kunne ses, omend de vil syne en anelse mindre. Ved den senere udbygning, jf. Havmøllehandlingsplanen på Horns Rev, må det forventes, at mølleteknologien er så udviklet, at der kan produceres større møller, muligvis møller på ca. 10 MW med totalhøjde på omkring 220 m. Hvis udbygningen påbegyndes længst fra land i det udpegede område, vil de mindste møller være længst fra land, og ved fuld udbygning ville de store møller placeres nærmest kysten. Den visuelle påvirkning ville dermed totalt set blive størst ved den alternative løsning. Se efterfølgende figur 2.5. 220m 110m 32 km 14 km Figur 2.5 Langsigtet perspektiv, hvis udbygning påbegyndes 32 km fra land. Der er foretaget en landskabsanalyse og visualisering af havmølleparken. I et notat, bilag 5, er det visuelle indtryk af den ansøgte placering sammenholdt med den alternative placering vurderet. Der resummeres følgende: Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 10

... Få dage om året vil man have en sigtbarhed, hvor man over havoverfladen vil kunne se og betragte høje genstande over store afstande. Disse dage med en sådan sigtbarhed udgør umiddelbart en meget lille procentdel af årets dage. Størstedelen af tiden vil vejrsituationen være af en sådan karakter, med dis, skyer, varmespejlinger o.lign., der bevirker, at havmølleparken visuelt set vil være nedtonet, eller helt enkelt vil forsvinde i horisonten. Også ved en placering på 15 km s afstand til kysten. Ud fra en landskabsarkitektonisk betragtning synes det nuværende placeringsforslag ikke at have væsentlige visuelle konsekvenser for kystlandskabet, og de mennesker der måtte bo og færdes i disse område. Hvilket illustreres af de udførte visualiseringer, der viser, at mølleparken set fra land, selv i klart vejr, kun har ringe synlighed. Ud fra en visuel og landskabelig betragtning må området ved Horns Rev siges at være velegnet til opstilling af vindmøller. Transport- og driftsmæssige forhold I forbindelse med drift og vedligeholdelse af havmølleparken vil transport til parken være nødvendig på alle tidspunkter, hvor det vejrmæssigt er muligt. (80 møller, med 2 forventede eftersyn/år. Dertil kommer reparationsbesøg). Transporttiden med skib til den ansøgte placering er omkring 2 timer hver vej, dvs. 4 timers transport/dag. Et mølleeftersyn varer ca. 2,5 timer, og der vil således kunne efterses 2 møller pr. dag med en arbejdsdag på omkring 9 timer. Da afstanden til den alternative park er ca. det dobbelte af afstanden til den alternative placering kan det forventes, at skibstransporten forøges til 2 4 timer. Dette vil kræve overnatning, enten på skibet eller i havmølleparken. En anden mulighed er udvidelse af den planlagte helikoptertransport til havmølleparkområdet. Nord for revet er der ingen lævirkning, og sammenholdt med ovennævnte forhold må der i den alternative parkplacering forventes flere spilddage ved montage, idriftsættelse og i den efterfølgende driftsfase. I driftsfasen betyder det yderligere mindskning af rådigheden af parken (mindre energiproduktion). Fiskerimæssige forhold Ved den alternative placering generes fiskerne af det længere ilandføringskabel. Det vil ikke være tilladt at trawle hen over de kabellagte områder. Det område, hvor fiskeriet generes eller hindres, er betydeligt større end det område, hvor kablet fysisk er beliggende af følgende grund: Der lægges en beskyttelseszone på 200 m på hver side af kablet, i alt 400 m. Der trawles i bestemte retninger, som også besværliggøres uden for beskyttelsesområdet ved, at et træk må afbrydes før og genoptages efter det beskyttede område. I forbindelse med undersøgelsen af fiskeriet ved Horns Rev har fiskerne tilkendegivet, at de ønsker havmølleparken placeret nærmere Blåvands Huk for at minimere det område, hvor der vil blive forbud mod trawling. Se endvidere kapitel 3 for beskrivelse af fiskeriet. Økonomiske forhold Ved den alternative placering bliver der større anlægs- og driftsomkostninger på grund af: Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 11

Den længere kabeltracé. Det større fundament til møllerne og de tekniske problemer med fundering. Eventuel udbygning med beboelsesmodul på transformerstationen. Mindre rådighed af havmølleparken, da der vil være mindre mulighed for reparation og service af møllerne på grund af færre dage med mulighed for transport til/fra møllerne. Det er overslagsmæssigt beregnet, hvad etableringsudgifterne alene forventes at ville beløbe sig til for den alternative parkplacering. De anslåede ekstra anlægsomkostninger for den alternative placering ville beløbe sig til omkring 170 mio. kr. Hertil skal lægges øgede driftsomkostninger og indtægtstab på grund af mindre rådighed af havmølleparken. Resumé I det foregående er hovedforslagets placering sammenholdt med en alternativ placering. Summarisk er argumenterne mod en alternativ placering følgende: Teknik: Større fundament, sværere fundering. Ingen lævirkning fra revet. Synlighed: Mindre synlighed - dog stadig synlig fra land. Transport/drift: Længere transporttid, øget helikopterservicering, mindre rådighed af parken (mindre energiproduktion). Fiskeri: Længere kabeltracé og dermed større gene for fiskerne. Økonomi: Forøgelse af anlægs- og driftsomkostninger, tabt indtægt på grund af mindre energiproduktion. Der er således peget på, at den tvivlsomme forbedring af de visuelle forhold fra acceptabel synlighed (som anbefalet i /69/) til usynlighed ville ske på bekostning af en række forhold vedrørende teknik, transport, drift, sikkerhed, fiskeri, tidsplan, udbygningsplan og økonomi. Projektarbejdet for hovedforslaget har indtil nu afdækket meget betydelige usikkerheder, hvad angår teknik, tidsplan og økonomi, både i anlægsfasen og den efterfølgende driftsfase. Usikkerheden på alle de nævnte områder øges væsentligt ved den alternative placering. 2.3 Beskrivelse af 0-alternativet I det følgende diskuteres, hvad konsekvenserne vil være af ikke at anlægge havmølleparken ved Horns Rev, altså 0-alternativet. Som grundlag for at vurdere 0-alternativet er det forudsat, at målsætningerne i dansk energi- og miljøpolitik fastholdes, selvom det konkrete projekt på Horns Rev ikke gennemføres. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 12

I regeringens energihandlingsplan - Energi 21 - opstilles en målsætning om, at der i 2005 skal være ca. 100 PJ vedvarende energi i det danske energisystem svarende til ca. 12-14% af det samlede energiforbrug. For perioden fra 2005 og frem til 2030 er målsætningen, at der skal ske en årlig stigning på 1%-point i andelen af vedvarende energi i det danske energisystem. Det betyder, at den samlede andel af vedvarende energi bliver ca. 35% i 2030. For at opnå denne langsigtede udbygning forventes en meget stor udbygning med havmølleparker - op til 4.000 MW i 2030. Baggrunden for målsætningen om at udbygge med vedvarende energi er: At sikre en reduktion af emissionen af drivhusgasser - primært CO 2 - svarende til de målsætninger, Danmark har forpligtet sig til internationalt i forhold til FN s Klimakonvention og i EU-landenes byrdefordeling. At sikre en reduktion af emissionen af forsurende stoffer (SO 2 og NO x ) svarende til forpligtelserne i Oslo-protokollen og andre protokoller om grænseoverskridende luftforurening. At reducere afhængigheden af fossile brændsler for på den måde at sikre en langsigtet forsyningssikkerhed i energisektoren. Hvis målsætningen i Energi 21 om udbygning med vedvarende energi skal opfyldes, og der ikke udbygges med havmøller på Horns Rev, er der grundlæggende fire andre muligheder: Udbygning med solceller og/eller bølgekraft. Udbygning med biomassefyrede kraftværker. Udbygning med vindmøller på land. Udbygning med vindmøller på havet andre steder end Horns Rev. 2.3.1 Solceller og bølgekraft Energi 21 nævner, at den langsigtede havmølleudbygning kan blive erstattet af solceller og/eller bølgekraft. På nuværende tidspunkt er ingen af de to teknologier tilgængelige på kommercielle vilkår i et omfang, som svarer til den målsatte udbygning med vedvarende energi. Derfor er det ikke rimeligt at inddrage disse muligheder i analysen. 2.3.2 Biomassefyrede kraftværker Regeringens Opfølgning på Energi 21 fra juli 1999 viser, at det har været vanskeligt at leve op til den forventede udbygning med biomassefyrede kraftværker. Det skyldes en række tekniske vanskeligheder med at anvende biomasse som brændsel. Det er derfor blevet dyrere at nå målsætningerne opstillet i Biomassehandlingsplanen og dermed målsætningerne i Energi 21. Udbygningen med biomassefyrede kraftværker er allerede forsinket. Samtidig er det kun en begrænset del af biomasseressourcen, der er til rådighed for energisektoren, og det er ikke muligt at erstatte den langsigtede vindkraftudbygning med biomasse produceret i Danmark. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 13

På den baggrund kan en forceret udbygning med biomassefyrede kraftværker ikke være et realistisk alternativ til havmølleparken ved Horns Rev. 2.3.3 Vindmøller på land Der har i de senere år været en markant udbygning med vindmøller på land. Det betyder, at mange af de bedste pladser til placering af møller på land er ved at være anvendt. Dermed skal mindre attraktive pladser - set fra et vindmæssigt synspunkt - tages i anvendelse ved yderligere udbygning på land. Det vil betyde forøgede omkostninger ved en landbaseret udbygning. Samtidig bliver det stadigt mere vanskeligt at få godkendt nye pladser på land. Det skyldes bl.a., at de stadigt større møller er vanskelige at indplacere i landskabet og på samme tid vise hensyn til boliger i landområderne. Den stigende modstand mod landbaserede vindmøller fra befolkningen er et udtryk for, at landskabet ikke kan bære flere vindmøller. Der kan på kort sigt opnås en begrænset udbygning med vindmøller på land ved at udskifte eksisterende møller med nye møller, men i forhold til de langsigtede målsætninger i Energi 21 er en udbygning på land ikke et realistisk alternativ. 2.3.4 Vindmøller på havet På den baggrund må det vurderes, at 0-alternativet til havmølleparken ved Horns Rev er udbygning med havmøller på en anden offshore-placering. Som det fremgår af afsnit 2.1, har der været gennemført en omfattende vurdering af mulighederne for at placere vindmøller langs de danske kyster. Den eneste placering, der har et potentiale for opstilling af møller, der matcher Horns Rev, er området syd for Læsø. 0-alternativet til projektet ved Horns Rev må på den baggrund vurderes at være en yderligere udbygning i området syd for Læsø. Der planlægges i forvejen gennemført et demonstrationsanlæg for havmøller i dette område. Det vil imidlertid - i forhold til vurderingen af de fremtidige udviklingsmuligheder for havmøller - være uheldigt kun at anvende området syd for Læsø. Formålet med demonstrationsanlæggene er netop at vurdere fordele og ulemper ved forskellige placeringer med henblik på at vurdere de langsigtede udbygningsmuligheder. I den sammenhæng vil det at fordoble effekten af havmølleparken syd for Læsø ikke give den samme erfaring som at afprøve begge lokaliteter. Hvis den meget ambitiøse plan om udbygning med 4.000 MW-havmøller skal kunne realiseres i perioden frem til 2030, kræver det et godt beslutningsgrundlag. Det skal netop variationen i placeringerne af demonstrationsprojekter sikre. 2.4 Alternative ilandføringspunkter I det indledende projektarbejde er der vurderet forskellige alternativer for traceen af ilandføringskablet, og forskellige ilandføringspunkter har været undersøgt. Alternativerne er blevet vurderet og sammenlignet ud fra tekniske, økonomiske, driftssikkerhedsmæssige og udbygningsmæssige forhold. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 14

Et søkabel eller landkabel er i sig selv ikke VVM-pligtigt. Da havmølleparken med det tilhørende ilandføringskabel imidlertid skal opfattes som en helhed - et anlæg - er det i VVM-retningslinierne /98/ valgt, at havmølleparkernes VVM-redegørelse også skal omfatte søkablet. 2.4.1 Krav til ilandføringspunkter og kabeltracé Som nævnt er de alternative ilandføringspunkter blevet vurderet ud fra en række forudsætninger og krav, som skal ligge til grund for valg af ilandføring. De netplanlægningsmæssige krav er følgende: Elproduktionen skal indfødes til min. en 150 kv-station. Der kan være tale om 150 kv-station Karlsgårde, 150 kv-station Lykkegård eller 400/150 kv-station Endrup. De tekniske krav er følgende: Kablet skal nedgraves i havbunden. Nedgravning af kablet skal sikre mod beskadigelser fra fiskeredskaber (trawling er dog forbudt) samt mindre skibsankre i området. Nedgravningsdybden er omkring 1 m. Når kablet skal udlægges, sejler kabelskibet så tæt på kysten som muligt. Kabelskibet kan gå ind på omkring 4 m s dybde. Herfra skal kablet flådes i land. Kablet kan maksimalt flådes omkring 2 km af mekaniske årsager. Det betyder, at der, hvor kablet ilandføres, må afstanden fra 4 m dybdekurven til kysten maksimalt være 2 km. En nærmere beskrivelse findes i kapitel 1. På figur 2.6 er afstandskravene skitseret: Figur 2.6 Afstand til bund og kyst fra kabelskibet. For at undgå blotlægning af kablet bør havbunden i kabeltraceen ikke være meget dynamisk. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 15

Skibstrafik og fiskeriaktivitet i kabelområdet bør være mindst mulig af hensyn til risiko for kabelfejl. Kablet bør ikke placeres i havneområder af hensyn til risiko for opankring i kablet. Kablet bør ikke placeres i områder, hvori der foretages oprensninger eller kystsikring. Kablet skal lægges uden om råstofindvindingsområder. De økonomiske forudsætninger er følgende: Anlægsomkostningerne ved søkabler er omkring dobbelt så store som ved landkabler. Fejlhyppigheden og udetiden i forbindelse med reparation er ydermere væsentligt større for søkabler. Derfor bør kabelstrækningen i havet minimeres. Af hensyn til fasekompensering af den reaktive effekt, som kablet producerer, bør kabellængden minimeres. Lange kabelstrækninger uden mulighed for kompensering undervejs øger kravet til kablets overføringsevne og dermed omkostningerne til kabelanlægget. De driftssikkerhedsmæssige forhold er følgende: Kabelfejl og skader er sværere og væsentligt dyrere at reparere på søkabler end på landkabler. Muligheden for reparation af søkablet er begrænset af vejrforholdene. Energitransmissionen fra havmølleparken er baseret på søkablet, hvilket betyder, at når transmissionen falder ud, kan havmølleparken ikke overføre energi til nettet. Derfor skal kabelstrækningen til søs minimeres for at optimere de driftssikkerhedsmæssige forhold for både park og kabel. Det skal være muligt at operere i kabeltraceens område i forbindelse med kabelfejl eller vedligeholdelsesaktiviteter med meget kort varsel, og disse aktiviteter skal kunne foregå uden at genere den øvrige skibstrafik i området. 2.4.2 Beskrivelse af de alternative ilandføringspunkter I forbindelse med Ribe Amts foroffentlighedsfase for regionplantillæg for landkablet er fremkommet følgende ilandføringspunkter. Alternativ 1: Nord for Blåvands Huk Alternativ 2: Hvidbjerg Strand Alternativ 3: Nord om Fanø til Esbjerg Alternativ 4: Over Fanø til Esbjerg Alternativ 5: Sædding Strand Indføring nord for Blåvands Huk, således at landkablet kan trækkes i kanten af skydeterrænet. Indføring til kysten ved Hvidbjerg Strand. Indføring til Esbjerg nord om Fanø med kablet i en tracé parallelt med sejlrenden. Indføring til Esbjerg over Fanø. Indføring syd om Skallingen til Sædding Strand. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 16

Alternativerne er skitseret på efterfølgende figur 2.7. Ilandføringen til Hvidbjerg Strand er projektets hovedforslag, hvorfor denne er VVM-behandlet ifølge retningslinierne. Figur 2.7 Alternative kabeltraceer. I det følgende diskuteres generelle forhold gældende for alle alternativer, og efterfølgende diskuteres de specielle forhold, der er gældende for hvert enkelt alternativ. Diskussionen vil indledningsvis tage udgangspunkt i de netplanmæssige forhold samt en overordnet diskussion af de miljømæssige forhold omkring naturbeskyttelsesinteresser, fugle og fiskeri. For hvert enkelt alternativ vurderes efterfølgende de tekniske krav beskrevet i afsnit 2.4.1 samt de miljømæssige forhold (flora- og faunabetragtninger samt vandkvalitet). Generelle forhold gældende alle alternativer Netplanlægningsmæssige forhold Sammenholdes alternativerne med de netplanlægningsmæssige forhold, findes tre mulige tilslutningspunkter på land: Karlsgårde, Lykkegård eller Station Endrup. De mulige tilslutningspunkter ses på efterfølgende figur 2.8. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 17

Figur 2.8 Mulige tilslutningspunkter. Indføringen ved Blåvands Huk og Hvidbjerg Strand (alternativ 1 og 2) vil betyde, at station Karlsgårde bliver tilslutningspunkt. Indføringen til Esbjerg nord om Fanø (alternativ 3) samt over Fanø til Esbjerg (alternativ 4) vil betyde, at station Lykkegård bliver tilslutningspunkt. Indføring ved Sædding Strand (alternativ 5) vil sandsynligvis betyde, at station Endrup bliver tilslutningspunkt, alternativt station Lykkegård. Se efterfølgende skema. Alternativ Tilslutningspunkt 1: Blåvands Huk Station Karlsgårde 2: Hvidbjerg Strand Station Karlsgårde 3: Esbjerg nord om Fanø Station Lykkegård 4: Esbjerg over Fanø Station Lykkegård 5: Sædding Strand Station Endrup (evt. Station Lykkegård) 400/150 kv-station Endrup er det stærkeste knudepunkt i området, men er samtidig den station, der kræver det længste kabel. 150 kv-station Lykkegård og 150 kv-station Karlsgårde vurderes at være ligeværdige. Frem mod 2010 vil nettet omkring Esbjerg blive saneret. Det betyder, at der sandsynligvis etableres en direkte forbindelse mellem Karlsgårde og Endrup. Lykkegård vil være direkte knyttet til Endrup, hvorfor der på langt sigt ikke er nogen indfødningsmæssig forskel på at tilslutte demonstrationsanlægget i Lykkegård eller i Karlsgårde. Tilslutning i Lykkegård er dog mere problematisk end tilslutning i Karlsgårde. Tilslutningen i Lykkegård fra Sædding Strand vil kræve opgravning af en længere strækning gennem Esbjerg. Tilslutningen i Lykkegård vil yderligere øge andelen af højspændingsanlæg i bolig- og byområder, hvilket strider mod principperne i elselskabernes Handlingsplan fra 1995. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 18

Hensynet til bolig- og byområder har netop bevirket, at 400 kv-station Endrup bliver bygget i relativ stor afstand fra Esbjerg by. Naturbeskyttelsesinteresser I samtlige foreslåede alternativer forløber søkablet gennem et vandområde, der er en del af Ramsar, EF-habitatområde H78 og EF fuglebeskyttelsesområde F57 i Vadehavet. Bortset fra det første alternativ fører alle forslag søkablet gennem søterritorium, der yderligere er omfattet af forvaltningsplanen for det trilaterale vadehavsområde, Stadedeklarationen og Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 135 af 17. februar 1998 om fredning og vildtreservat i Vadehavet. Det er Skov- og Naturstyrelsens umiddelbare opfattelse, at påvirkning af naturtyperne er væsentlig mindre for kabel lagt uden for barriererne Skallingen og Fanø end inden for. I forhold til eventuelle forstyrrelser af beskyttede arter af sæler og marsvin er det vigtigt, at anlægsarbejdet finder sted på en sådan måde, at disse arter ikke forstyrres i deres yngleperiode. Anlægsarbejdet bør også tilrettelægges således, at sortænderne ikke forstyrres i deres fældningsperiode. Med hensyn til etableringen af et søkabel i de lavvandede områder inden for Skallingen og Fanø kan det ikke umiddelbart afvises, at etableringen vil kunne medføre midlertidige forringelser af områdets naturtyper og levesteder for beskyttelseskrævende planteeller dyrearter. En vurdering af alle alternativerne peger på, at for alternativerne 3 (nord om Fanø) og 5 (Sædding Strand) kan søkablet give problemer for flora og fauna. Konflikter med områdets naturbeskyttelsesinteresser er afhængig af, i hvilket omfang anlægsperioden er sammenfaldende med dyrenes yngletid, og om anlægsarbejdet - ud over selve kabelnedlægningen - omfatter andre foranstaltninger som etablering af nye sejlrender, øer eller lignende. Fiskeri Fiskerimæssigt er forskellen mellem alternativerne stor. Jo længere kabelstrækningen er til søs, des større er påvirkningen af fiskernes fangstmuligheder, idet der vil være trawlforbud i kabelområdet (se afsnit 2.6). I /10/ er det vurderet, at trawlfiskeriet efter hesterejer er omfattende i de kystnære strækninger omkring Skallingen og syd herfor. De alternative ilandføringer 3-5 vil således alle øge generne for fiskeriet. Alternativ 1. Blåvands Huk Søkablet til Blåvands Huk er det korteste af alle alternativer (17 km), og dermed er de direkte omkostninger til ilandføringskablet de mindste. Forsvarets skyde- og øvelsesområde går ned til Blåvands Huk, og kablet vil på land skulle lægges i kanten af dette område. Vanddybden er over 4 m i hele traceens længde indtil ca. 700 m fra kysten. Hydrografisk set vurderes området umiddelbart omkring Blåvands Huk som værende ustabilt, idet den sydlige kyststrækning er under tilbagerykning, mens den vestlige kyststrækning er under fremrykning. Hvis kablet skal lægges nord for Blåvands Huk, skal det derfor ilandføres mindst 1-2 km fra spidsen. Set ude fra havet møder kablet tre store revler, som skal passeres. Revlerne er dynamiske og kan flytte sig markant i forbindelse med storme og tidevandsskift, og det vil Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 19

derfor være nødvendigt at lægge kablerne dybt i bunden, hvis blotlægning skal undgås. På baggrund af DHI s erfaringer fra nedlægning af et gasrør nord for Henne Strand vurderes det, at kablet skal nedgraves 6-7 m i havbunden for at sikre kablet. Hvis kablet - på grund af sandvandringer - blotlægges på bunden og undermineres i dele af kabelstrækningen, vil strømmen (havet) hurtigt ødelægge kablet. Af hensyn til kablets varmeafgivelse er det ikke muligt at grave kablet 6-7 m ned i bunden. Den max. tilladelige nedgravningsdybde for kablet er således ca. 3 m. Inde ved strandkanten vil det være en fordel at lægge kablet på den nordlige kyststrækning, da kablet - i forbindelse med sandvandringer - ikke vil blive blotlagt, da kysten er under fremrykning. De marinbiologiske forhold peger på, at denne ilandføring - set fra et floristisk og faunamæssigt synspunkt - er uproblematisk. Indføringen ved Blåvands Huk besværliggøres dog af Forsvarets interesser. Forsvarets skydeområde, der strækker sig ned til Blåvands Huk, er i brug det meste af året, og det er oftest kun i weekender, at området ikke benyttes. Ved kabelskader vil det ikke være muligt at udføre reparation på kablet i Forsvarets område. Det skal i den forbindelse bemærkes, at en kabelskade til søs kræver et opankret reparationsskib i området i ca. 2-4 uger. Konklusionen for dette alternativ er, at de militære interesser ved Blåvands Huk er i konflikt med de driftssikkerhedsmæssige krav til kabelanlægget. Indføringen i den sydlige kant af det militære område er i konflikt med de tekniske og hydrografisk mulige. Dette alternativ er dermed reelt udelukket. Alternativ 2. Hvidbjerg Strand Søkablet til Hvidbjerg Strand er 20 km, dvs. 3 km længere end alternativet til Blåvands Huk. De direkte omkostninger til kablet er dermed forholdsvis lave. Forsvarets skyde- og øvelsesområde vil ikke blive berørt af denne tracé. Vanddybden er over 4 m i hele kabeltraceens længde indtil 800 m fra kysten. Der forventes således en uproblematisk kabellægning. Hydrografisk set vurderes området som værende stabilt i det meste af kabelområdet. Kyststrækningen er dog under tilbagerykning, hvilket øger risikoen for, at kablet kan blive blotlagt på kysten. Hyppige tilsyn vil derfor være påkrævet for den del, der ligger i kyststrækningen. De marinbiologiske undersøgelser peger på, at området floristisk og faunamæssigt er uproblematiske. Der er fældende sortænder ved kysten efter 1. juli, som kan forstyrres ved anlægsarbejdet. Ilandføring ved Hvidbjerg Strand vurderes som en attraktiv løsning set fra en miljømæssig, anlægsteknisk og økonomisk side. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 20

Alternativ 3. Nord om Fanø til Esbjerg En af mulighederne for at føre søkablet til Esbjerg er ved at føre kablet nord om Fanø. Kabellængden vil blive omkring 41 km, og dermed er de direkte omkostninger til kablet høje. Et søkabel til Esbjerg vil ikke kunne lægges i sejlrenden, da sejlrenden løbende oprenses med henblik på at sikre vanddybden af hensyn til skibstrafikken. Søkablet skal ved denne ilandføring krydse sejlrenden (se figur 2.7). Vanddybden uden for sejlrenden er under de 4 m, som er nødvendig for kabelskibet. Udlægning af kablet med den normalt anvendte teknik og efter normal procedure vil ikke være mulig. Der er overvejet to alternative procedurer for nedlægning af kablet: Udgravning af ny sejlrende. Udlægning af kablet i kortere længder. En ny sejlrende skal være omkring 11 km lang med en bredde på ca. 50 m og en dybde på ca. 5 m. Denne benyttes af kabelskibet under kabeludlægningen. De miljømæssige konsekvenser ved denne anlægsmetode vurderes indledningsvist at blive omfattende og i konflikt med Vadehavets status som internationalt beskyttelsesområde. Den anden mulighed er at udlægge kablet i kortere længder på 1-2 km, som udtrækkes med fartøjer og/eller entreprenørmaskiner, der kan operere på lavt vand. Montagen af samlingerne på søkablet vil skulle foretages på en lavbundet flåde eller på en kunstig ø eller platform, der etableres ved samlingsstedet. Søkablet vil således som minimum bestå af 5 dele, og der vil muligvis skulle etableres op til 5 øer/platforme. Anlægsomfanget vurderes indledningsvist også ved denne procedure at blive omfattende og vil være i konflikt med naturbeskyttelsesinteresserne i området. En kabeltracé bestående af et kabel, der er samlet af mindre dele, kan forventes at blive ramt af fejl hyppigere end et kabel i én længde, idet samlemuffer erfaringsmæssigt har en relativ høj fejlhyppighed. Det må således forventes, at service og vedligeholdelsen af kablet vil blive væsentligt forøget i forhold til situationen, hvor kablet er udlagt i én længde. På grund af kablets tracé vil kablet være vanskeligt tilgængeligt ved kabelfejl. Uanset hvilken af ovennævnte anlægsmetoder der vælges, vil det være usikkert, om anlægget kan gennemføres. De miljømæssige og anlægstekniske forhold taget i betragtning bør dette alternativ udelukkes. Alternativ 4. Over Fanø til Esbjerg Et kabel til Esbjerg over Fanø vil skulle deles i tre; et søkabel fra Esbjerg til Fanø, et landkabel over Fanø samt et søkabel fra Fanø til havmølleparken. Søkablet fra Fanø til havmølleparken er langt (36 km). Derudover kommer ca. 2,5 km søkabel mellem Fanø og Esbjerg. Tilsammen vil dette give en væsentlig forøgelse af anlægsomkostningerne. Den lange kabelstrækning vil betyde, at driftssikkerheden bliver mindre i forhold til ilandføringen ved Hvidbjerg Strand. Vanddybden fra havmølleparken til vestkysten er mere end 4 m indtil ca. 1.800 m fra kysten. Hydrografisk er vestkysten af Fanø stabil. Der sker hverken frem- eller tilbagerykninger. Opførelse af denne del af kablet forventes således at være uproblematisk. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 21

Kablet vil skulle krydse indsejlingen til Esbjerg Havn, hvilket vil forøge risikoen for kabelfejl på grund af opankrende skibe. Farvandet mellem Esbjerg og Fanø er meget lavvandet, men på grund af den korte afstand forventes det, at det vil være muligt at udlægge kablet fra en fladbundet pram. På vestkysten af Fanø er der i forvejen nedlagt mange kabler. Højspændingskabler skal have en sikkerhedsafstand på 200 m til hver side, i alt 400 m, hvor der ikke må opankres eller trawles. Det meste af Fanø er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde. Yderligere er Fanø en del af Vadehavet med deraf følgende beskyttelse i henhold til lovbekendtgørelse nr. 135 af 17. februar 1998 om fredning og vildtreservat i Vadehavet. Miljømæssigt må det forventes, at det vil være problematisk at få tilladelse til at gennemføre projektet. Der vil muligvis blive stillet krav om, at kablet skal skydes gennem klitter og de fredede områder. Farvandet mellem Esbjerg og Fanø er ligeledes et internationalt beskyttet område. Indføringen af kablet midt i Esbjerg by strider mod princippet om at minimere mængden af højspændingsanlæg i byområder. Miljømæssigt vil det i anlægsfasen være problematisk at lægge kablet ned i havet og over Fanø. De rekreative interesser omkring Fanøs vestkyst vil blive generet af kablet, mens de internationalt beskyttede områder på Fanø, i Vadehavet og i farvandet mellem Esbjerg og Fanø kan være i konflikt med opførelsen af kablet. Det anbefales derfor, at denne løsning udelukkes af tekniske og miljømæssige grunde. Alternativ 5. Indføring til Sædding Strand Indføring af kablet til Sædding Strand vil skulle ske syd om Skallingen. Søkablet er langt (36 km), hvilket vil give en væsentlig forøgelse af anlægsomkostningerne. Da kablet ikke kan lægges i sejlrenden, ses der på muligheden for at lægge kablet nord for sejlrenden (Grådyb). For at have den nødvendige sikkerhedsafstand til sejlrenden, skal kablet lægges i Langli Sand-området. Dette område er meget lavvandet og kan være tørlagt i perioder. Det betyder, at søkablet ville skulle flådes eller trækkes i land fra et punkt syd for Skallingen til kysten. Afstanden til kysten skønnes at være omkring 9 km. Udlægning af kablet med den normalt anvendte teknik og efter normal procedure vil således ikke være mulig. Der er i kapitel 1 beskrevet en alternativ metode for nedlægning af kablet. En mere detaljeret ilandføringsteknik er beskrevet i bilag /9/. Kort beskrevet består metoden i at dele søkablet i to, hvor den ene del fra 6 m dybdekurven på normal vis udlægges med kabelskib til havmølleparken. Den anden del, som skal lægges i kanten af sejlrenden, trækkes fra et kabelskib - med mindst mulig dybgang - op på kysten ved Sædding Strand. Herefter udlægger kabelskibet søkablet i sejlrenden til samlemuffen ved 6 m dybdekurven. Ved hjælp af pramme og slæbebåde trækkes kablet på plads i traceen. Teknisk er det en meget langsommelig og krævende metode. Ved den beskrevne anlægsmetode må der forventes miljømæssige konsekvenser på grund af den omfattende aktivitet med skibe under anlægsarbejdet. Området er beskyttet af de samme fredninger som nævnt under Fanø-alternativet. Yderligere findes der på spidsen af Langli Sand-området et fredet sælreservatområde, som vil blive forstyrret i Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 22

anlægsperioden. Der er af Søfartsmuseet i Esbjerg blevet foretaget en indledende vurdering af konsekvenserne for sælbestanden ved Langli Sand, hvorfra der citeres: Nedlægningen af kablet på den beskrevne måde, hvor kablet udlægges på dybere vand og derefter parallelforskydes nordpå 200 meter nord for afmærkningen af sejlrenden, vil under anlægget medføre, at anlægsarbejdet vil foregå i det lukkede sælområde og sælerne vil være uden muligheder for at ligge på liggepladsen i hele anlægsfasen. Generne for sælerne vil være markante, og afhængig af længden af anlægsperioden. Afhængigt af, hvor stabilt kablet vil ligge i bunden i det stærkt strøm- og bølgeeksponerede område, vil også vedligeholdelsesarbejder kunne forudses at skabe forstyrrelser for sælerne på liggepladsen, og dermed på længere sigt reducere pladsens betydning for sælerne, der evt. helt vil opgive pladsen. Anlægsomfanget kan give så store problemer, at det er usikkert, om anlægget vil kunne gennemføres. De miljømæssige og anlægstekniske forhold taget i betragtning bør dette alternativ udelukkes. Andre ilandføringspunkter Der er fremkommet alternative ilandføringspunkter gennem de indledende drøftelser med Ribe Amt, som efterfølgende er fravalgt. To af ilandføringerne er nærmere beskrevet, nemlig en indføring gennem den nordlige del af Skallingen og Ho Bugt samt en indføring gennem den sydlige del af Skallingen og Ho Bugt. Indføringerne over Skallingen ses på efterfølgende kort, figur 2.9. Figur 2.9 Ilandføring over Skallingen. Generelt om Skallingen Hydrografisk er området ustabilt, og Skallingens sydvestkyst er under konstant tilbagerykning. Flora- og faunamæssigt opstår der alvorligere problemer ved denne kabelindføring, da det meste af Skallingen er udlagt som internationalt beskyttelsesområde, hvilket bety- Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 23

der, at området ikke må påvirkes med permanente effekter til følge. Kablet skal således nedspules i et beskyttet område. Ho Bugt er det eneste naturlige floddelta i Danmark. Der forekommer ålegræs i bugten, hvilket er meget sjældent ved Vestkysten. At føre kablet gennem denne strækning ville kræve tilbundsgående analyser af flora- og bundforhold i området. Ilandføring over den nordlige del af Skallingen Søkablet vil blive delt i et landkabel over Skallingen samt et søkabel over Ho Bugt. Vanddybden i Ho Bugt er ikke stor nok til anvendelse af et kabelskib eller en kabelpram. Der eksisterer for nærværende ingen praktisk metode til at lægge søkablet. Ilandføring over den sydlige del af Skallingen Den sydligste del af Skallingen bliver indimellem overskyllet af havet. Kablet skal derfor være et søkabel hele vejen til Sædding. Det er ikke teknisk muligt at trække søkablet fra kabelskibet ind til kysten og hele vejen over Skallingen og Ho Bugt. Dette udelukker den sydlige del. Ovennævnte forhold gør, at alternativerne over Skallingen i den indledende fase fravælges af tekniske, økonomiske, flora- og faunamæssige forhold. Vurdering af anlægsomkostninger ved alternativerne I efterfølgende skema ses en vurdering af etableringsomkostningerne ved de forskellige alternativer. Etableringsomkostningerne er eksklusive transformerstation og tilslutningsfelter. Alternativ Samlede anlægsomkostninger for sø- og landkabel 1: Blåvands Huk 210 mio. kr. 2: Hvidbjerg Strand 220 mio. kr. 3: Esbjerg nord om Fanø 800 mio. kr. 4: Esbjerg over Fanø 250 mio. kr. 5: Sædding Strand 700 mio. kr. Omkostningerne omkring alternativerne er dog behæftet med stor usikkerhed - specielt er omkostningerne ved alternativ 3 og 5 behæftet med en væsentlig usikkerhed, da gennemførligheden er meget usikker. Resumé og anbefaling I det foregående er de alternative ilandføringspunkter beskrevet. Summarisk kan argumenterne samles i efterfølgende skema: Alternativ Argumenter for placering Argumenter mod placering 1: Blåvands Huk Minimal effekt på flora og fauna Kort tracélængde Begrænsede gener for fiskeri og søfart Hydrografisk ustabilt Militære interesser i området 2: Hvidbjerg Strand Minimal effekt på flora og fauna Kort tracélængde Uproblematisk kabellægning Begrænsede gener for fiskeri og søfart Kyststrækning under tilbagerykning Risiko for blotlæggelse på strand Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 24