Nationalregnskab 1# Indledning Formål: et helhedsbillede af økonomien i et land Hvorfor: økonomisk politik dvs regulere økonomien for at udglatte uønskede svingninger Midler: regnskabsprincipper europæiske nationalregnskabssystem fra 1995 (ENS95), som bygger på FN s System of National Accounts (SNA1993) 2#
De centrale mål og begreber BNP - Bruttonationalproduktet siger noget om levevilkår i et land - givet antal indbyggere samlede produktionskapacitet Tilgang af varer og tjenester produktion import 3# Anvendelse Forbrug i produktion Eksport Forbrug (konsum) Begreber 2 Investeringer Tilgang = anvendelse 4#
Forsyningsbalancen 2000 Figur 2.1.»Forsyningsbalancen«2000. 2000 2000 Konto for varer og tjenester Produktion (PV) + Produktskatter, netto (T) Mia. kr. 2.149 186 Produktionskonto Produktion (PV) + Produktskatter, netto (T) Mia. kr. 2.149 186 + Import af varer og tjenester (M) Tilgang i alt Forbrug i produktionen (R) Eksport af varer og tjenester (X) Konsumudgift (C) 486 2820 1.022 557 952 Tilgang fra Danmark ialt - Forbrug i produktionen (R) Bruttonationalprodukt (BNP) -Forbrug af fast realkapital Nettonationalprodukt (NNP) 2.334 1.022 1.312 199 1.113 Investeringer (I) 290 Anvendelse i alt 2820 PV+T+M=R+X+C+I PV+T-R=C+I+X-M BNP=C+I+X-M 5# Brutto og netto nationalprodukt 2000 Produktionskonto Mia. kr. Produktion (PV) 2149 + Produktskatter, netto (T) 186 Tilgang fra Danmark i alt 2334 - Forbrug i produktionen (R) 1022 Bruttonationalprodukt (BNP) 1.312 - Forbrug af fast realkapital 199 Nettonationalprodukt (NNP) 1113 STO 01, side 116 6#
Balancen Tilgang = anvendelse (identitet) PV+T+M = R+X+C+I R er forbrug i produktionen, dvs råmaterialer, som er produktion andre steder PV+T-R = C+I+X-M BNP = C+I+X-M 7# Begreber Netto fremkommer som Brutto - forbrug af fast realkapital fast realkapital: realkapitalens forringelse: beregnet størrelse Netto-Nationalindkomst er det beløb som en nation kan forbruge uden at den er stillet ringere i næste periode argumentet kan anvendes på natur-ressourcer problemet er dog opgørelse af forringelse 8#
Opgørelse af produktionsværdi Værdi af virksomhedernes output = p * X let, hvor der er en pris, dvs varen handles men situationer uden pris: pengeinstitutter: rentemarginal+gebyrer handelserhvervene: bruttoavancen og ikke omsætning lagervarer til genanskaffelsespriser producenters forbrug af egne varer ejerboliger: afkast er boligbenyttelse 9# Opgørelse af produktionsværdi (fortsat) ikke markedsmæssig produktion:» (producenter, hvor under 50% af omkostningerne dækkes af markedsmæssige indtægter) hovedsagelig offentlige sektor Konsekvenser: omkostningsstigninger medfører stigende produktionsværdi, og øget effektivitet giver ikke øget PV væsentlig produktion medtages ikke: husholdninger, pasning, madlavning, rengøring» tæller med, når det leveres fra offentlig sektor, problem ved sammenligninger mellem lande gørdetselv sort arbejde 10#
C, I og R C privat: husholdningernes forbrug af varer og tjenester samt afkast af bolig. C offentlig: gratisydelser fra det offentlige beregnet forbrug af offentlige veje, broer etc R - køb af varer og tjenester fra andre producenter I- Investeringer: udelukkende erhverv faste investeringer, >1 år i produktionsprocessen lagerinvesteringer, 11# Figur 2.2. Forsyningsbalancens delposter i % af BNP, 1966-2000. 70 60 50 40 30 20 10 0 1966 1969 1972 1975 1978 1981 1984 1987 1990 1993 1996 1999 Offentlig konsumudgift Faste bruttoinvesteringer mv. Privat konsumudgift Import af varer og tjenester Eksport af varer og tjenester 12#
Prisbegreber Markedspriser - produktskatter = basispriser - andre produktionsskatter = faktorpriser Løbende priser: årets priser Faste priser: fx 1990-priser, heraf kan beregnes et mængdeindeks - problem: tager ikke hensyn til kvalitetsændringer 13# BNP, BVT og BFI 2000 Konto for indkomstdannelsen Mia. kr. BNP (markedspriser) 1.312 - Produktskatter (netto) 186 Bruttoværditilvækst (BVT) 1126 - Andre produktionsskatter (netto) 2 Bruttofaktorindkomst (BFI) 1124 - Aflønning af ansatte 688 Bruttooverskud af prod. mv. 436 14#
BNP, BNI og disponibel BNI, 2000 Mia. kr. BNP 1.312 + Aflønning af ansatte fra udlandet (netto) 0 + Formueindkomst fra udlandet (netto) -25 + Produktions- og importskatter fra udlandet (netto) 7 Bruttonationalindkomst (BNI) 1.294 - Løbende overførsler til udlandet (netto) 33 1 Disponibel bruttonationalindk. (Disp. BNI) 1.261 Udenlandske produktionsfaktorer mv. Løbende overførsler BNI BNP Disp. BNI 15# BNI, opsparing og forbrug, 2000. ** Anvendelse af disp. indk. Mia. kr. Disponibel BNI 1.262 - Konsumudgift (C) 952 Bruttoopsparing (S) 310 C S Disp. BNI 16#
Investering, opsparing og betalingsbalance, 2000.** Kapitalkonto Mia. kr. Danmark og udlandet Mia. kr. Bruttoopsparing (S) 310 Løbende indtægter 656 + Kapitaloverførsler - Løbende udgifter 636 fra udlandet (netto) 1 0 Løbende saldo over for udlandet 20 Æ ndring i nettoformue 310 + Kapitaloverførsler fra udl. (netto) 0 - Investeringer (I) 290 Fordringserhvervelse (netto) 20 Fordringserhvervelse (netto) 20 17# Investeringer og opsparing Investeringer skal enten finansieres ved indenlandsk opsparing udenlandsk opsparing = Danmarks betalingsbalanceunderskud 18#
Tabel 2.1. Ægte opsparing i % af BNP, 1999. Udtømning Netto- Uddan- af naturres- CO2- Ægte opsparing nelse sourcer 1 effekt opsparing Lavindkomstlande 12 2,9 5,6 1,4 7,8 Mellemindkomstlande 16,6 3,5 4,6 1,1 14,3 Saudi Arabien 20,6 6,4 39,1 1,1-13,3 Højindkomstlande 10 4,8 0,5 0,3 13,5 Danmark 9,6 8,1 0,1 0,2 17,4 Hele verden 12,3 4,5 1,5 0,5 15,0 19# Begreber NNI-disp. fp NNI-disp. mp NFI fp NNI fp NNP mp NNI mp Forbrug af fast realkapital BNI-disp. mp BNI mp Løbende overførsler til udlandet (netto) BFI fp Produktionsskatter (netto) BNP mp Løn, formueindkomst m.v. til udlandet (netto) 20#
Velfærdsmål Problemer med at anvende BNP som velfærdsmål: forurening er højere i byerne varige forbrugsgoder betragtes som forbrugt på købstidspkt omkostninger til transport til og fra arbejde gør det selv aktiviteter Measure of Economic Welfare (MEW) Tobin og Nordhaus, komp for byforurening, varige forbrugsgoders afkast, transport fratrækkes, eget arbejde tillægges 21# Velfærdsmål 2 Vækst i velfærd bliver mindre end vækst i BNP Human Development Index (UNDP) gns af 3 indeks: gennemsnitlig levealder, uddannelsesniveau indkomstniveau men hvorfor ikke også andre indeks? Estes fx 22#
Den danske velfærdsindikator Defensive miljøudgifter: omkostninger, der skal afholdes, hvis forureningen skal bringes ned på et acceptabelt niveau - SKØN forbrug af naturkapital tages ikke med Defensive udgifter: pendling, trafikskader Afkast af varige forbrugsgoder i stedet for straksforbrug Gør det selv arbejde + værdi af fritid Generelt problem med alternative mål: usikre, mange skøn 23# Tabel 2.2. Velfærdsindikatoren 1970 og 1990, 1980-priser. 1970 1990 Ændring ---- Mia. kr. ---- --- % --- Forbrug i alt 249,5 348,8 40,0 Defensive udgifter m.m. -54,7-73,5 34,0 Defensive miljøudgifter -0,5-1,0 89,0 Hypotetiske miljøomkostninger -12,3-8,3-33,0 Pendling -16,3-25,5 56,0 Varige forbrugsgoder -5,1 7,8 - Afkast af off. kapital 6,5 9,5 45,0 Husholdningsarbejde 89,4 103,1 15,0 Fritid 285,0 302,7 6,0 Samlet velfærdsindikator 550,3 678,8 23,0 Uden fritid 256,5 360,9 41,0 24#
Input - output-tabeller Eks: output fra el, gas og varme anvendes i: de andre sektorer som input, i alt 14526 endelig anvendelse, lidt mere Eks 2: Fremstillingserhverv får input fra: de andre sektorer, I alt 171 mia import, 79 mia egen værdiskabelse: aflønning + bruttooverskud = 145 produktionsværdi = 396 25# Input-output 2 Bemærk: FISIM - output fra finansielle sektor sammenhængen mellem sektorer: en produktion på 1 kr I fremstillingssektoren kræver et input fra landbrug og fiskeri på 40442/395545 = 0,1 kr tilsvarende fra handel og transport på kr 30532/395545 = 0,077 en ekstra produktion i bygge- og anlæg på 1 kr kræver 22283/94197 = 0,24 kr fra fremstilling 26#
Tabel 2.3. Input-output tabel 1997. Årets priser, mio. kr. Output fra: Landbrug og fiskeri m.v. Industri inkl. råstofudvinding El, gas, varme og vand Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og transport Privat service i øvrigt Offentlige tjenester mv. Indenlandsk leverance i alt Udenrigstransaktioner Produktskatter, netto Input i erhverv: Endelig anvendelse: I alt Landbr. Industri El, gas, Bygge Handel Privat Offentl. FISIM Input Privat Offentligt Faste Lager- Eksport Endelig Produkfiskeri inkl. rå- varme, og og service tjenester i alt konsum konsum investe- ændrin- anv. tionsmv. stofudv. vand anlæg transp. i øvrigt mv. ringer ger i alt værdi1 10256 40148 358 853 57 334 536-52542 3320 1089-19 514 11583 16487 69029 7368 77815 4079 30601 13922 17373 9204-160362 50273 1209 27118 4652 226425 309677 470039 1140 5805 2069 110 3055 1602 3493-17274 17088 0 57 170 3962 21277 38551 958 2122 2367 1214 4276 14792 5706-31435 5547 6095 89802 0 13 101457 132892 5725 40128 420 18125 60710 13986 17983-157077 120833 2495 22148 180 91511 237167 394244 3565 22113 1134 20170 39034 42223 23722 31051 183012 144387 3295 18214 0 6980 172876 355888 1154 4943 294 1496 6635 7287 19499-41308 56037 267212 2598 0 1067 326914 368222 30166 193074 10721 72569 127689 97597 80143 31051 643010 397485 281395 159918 5516 341541 1185855 1828865 7600 96020 3401 14605 55196 8524 12258 197604 58064 1818 37006 5793 69609 172290 369894-1597 710 83 831 2851 4748 1781 9407 38076 106 6915-90 -4259 40748 50155 Moms 79 728 7 99 3245 6866 13205 24229 67228 1209 16673 0 85110 109339 Anvendelse i køberpriser Andre produktionsskatter, netto 36248-993 290532-2055 14212 32 88104-203 188981-1375 117735 3073 107387 1292 31051 874250-230 560853 284528 220512 11219 406891 1484003 2358253 Aflønning af ansatte 7786 113798 4928 36023 128069 83830 215693 590128 Bruttooverskud mv. 25985 67765 19382 8966 78581 151254 43848-31051 364730 Produktionsværdi 69026 470040 38554 132890 394256 355892 368220 1828878 27# Tabel 2.4. BNI/indbygger i verdens lande omregnet efter valutakurser og købekraftpariteter 2000, USA = 100.Indekstal! Omregningsfaktor Valutakurs/ Valutakurs Købekraftparitet købekraftparitet1 Lavindkomstlande 1 6 0,20 Mellemindkomstlande 6 17 0,34 Lav- og mellemindkomstlande 4 12 0,31 Kina 2 12 0,21 Indien 1 7 0,19 Rusland 5 25 0,20 Afrika syd for Sahara 1 5 0,28 Højindkomstlande 81 80 1,01 Japan 104 78 1,33 Schweiz 112 84 1,33 Norge 101 88 1,15 ØMU-lande 64 69 0,92 Sverige 80 71 1,12 Danmark 95 81 1,17 28#
Tabel 2.5. BNP/indbygger, omregnet efter købekraftpariteter (1990-$), USA=100. 1900 1950 1973 2000 1 Højindkomstlande Danmark 71 70 81 81 Sverige 63 70 81 71 Norge 43 52 62 88 Tyskland 2 77 45 79 73 Frankrig 70 55 78 72 Italien 43 36 63 69 U.K. 112 72 72 69 Japan 28 20 66 78 Lav- og mellemindkomstlande Bangladesh 14 6 3 5 Kina 16 6 7 12 Indien 15 6 5 7 Indonesien 18 9 9 8 Sydkorea 21 9 17 51 Thailand 20 9 11 19 Argentina 67 52 48 35 Brazilien 17 17 24 21 Mexico 28 22 25 26 29# BNI og disponibel BNI Mia kr, 2000 Bruttonationalprodukt 1312 Korrektion for indkomst fra -13 udlandet: Aflønning af ansatte, formueindkomst fra udl, Bruttonationalindkomst, dvs 1294 tjent i DK - løbende overførsler fra udl. -33 30# Disp. bruttonationalindkomst 1261
S, I og betalingsbalance Anvendelse af disponibel indkomst Mia kr 2000 Disponibel BNI 1261 - Konsumudgift 951 Bruttoopsparing 310 31# Fordringserhvervelse Kapitalkonto 2000, Mia kr Bruttoopsparing 247.5 + kapitaloverførsler 0.9 Ændring i nettoformue 248 Faste bruttoinvest 238 lagerændringer -1.6 Fordringserhvervelse, netto 12 32#
Betalingsbalance Konto for transaktioner med 2000, mia kr udl Løbende indtægter 656 -Løbende udgifter 658 Løbende saldo over for udl 20 Fordringserhvervelse 20 33# Internationale sammenligninger BNP - Gross Domestic Product BNI - Gross National Product Forskel: renter, udbytter og løn fra udlandet Sammenligningsgrundlag: BNI/indbygger valutakurs Købekraftparitet: hvad en kurv af sammenlignelige varer koster i de forskellige lande 34#
Internationale sammenligninger 2 Andre indeks Hvorfor er der mening i et Big Mac - indeks? BNI for lande I forhold til USA for lavindkomstlande og højindkomstlande: se tabel 2.3 Forskellen mellem de to indeks: prisstrukturen Danmarks placering 35# Årsager til høj/lav BNI Naturressourcer - naturgivne forhold Kapitalapparat Uddannelses-kapital jf Linderoths kronik: 36#