SEMESTERBESKRIVELSE - 3. BK gældende ved studiestart før januar 2012



Relaterede dokumenter
Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK

SEMESTERBESKRIVELSE - 5. BK gældende ved studiestart før januar 2012

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 4. BK

Semesterbeskrivelse 5. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 4. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK

SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BT gældende ved studiestart før januar 2012

Semesterbeskrivelse 1. BK

Semesterbeskrivelse 5. BK

Semesterbeskrivelse 1. BK

Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt. Januar 2014 VALGFAGSKATALOG. Gældende for valgfag i og 5. BK. Revision

SEMESTERBESKRIVELSE - 1. BK gældende ved studiestart før januar 2012

SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BK gældende ved studiestart før januar 2012

RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN)

STUDIEORDNING. for. Bygningskonstruktøruddannelsen Gældende fra 1. januar, 2019

Semesterbeskrivelse 7. BK

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA

Ramme for studieordninger. For

(EASJ) Næstved. Campus. januar 2015

Formål med studieordningen

SEMESTERBESKRIVELSE - 2. BK gældende ved studiestart før januar 2012

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør semester, E2008 Konstruktionsprojektering

Semesterbeskrivelse 7. BK

Kort- og landmålingstekniker AK, Byggetekniker AK, Bygningskonstruktør PBA

Studieordning 2009 for konstruktøruddannelsen Gældende for studiestart efter 1. august 2009

Ramme for studieordninger. For

Undervisningsbeskrivelse

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

Studieordning. Bygningskonstruktøruddannelsen 1. august Studieordning BK_DK

Studieordning for. bygningskonstruktør

Prøve og Eksamens katalog for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggeteknikker. Gældende for forårs /efterårssemestret 2017

Undervisningsbeskrivelse

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Undervisningsbeskrivelse B&E

Ramme for studieordninger. For

Bygningskonstruktør. Studieordning 2015

Studieordning for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN

Eksamen BKAR71b, Allan Eiriksson, , VIA University College, Aarhus

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen

STUDIEORDNING Byggeteknikeruddannelsen

Studieordningens del 3

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA

Professionsretningen Udførelse

Rekvisit og linkliste Efterår 2015

Arbejdsbeskrivelse 05. Betonelementleverance

Studieordning E Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør semester, E2008 Arkitektprojektering

Professionsretningen Udførelse

Byggeri og energi A. Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin August 2015 juni 2016.

STUDIEORDNING Seneste revision: for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN. med afstigning til BYGGETEKNIKER AK

Undervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll

Undervisningsbeskrivelse

STUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration

PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning National del

Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen

Studieordning for. Byggeteknikeruddanelsen

Studieordning E Semesterbeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. semester, E2008 Dansk linje. Københavns Erhvervsakademi Prinsesse Charlottes Gade

Kick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.

Undervisningsbeskrivelse

Bilag A Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning

Studieaktiviteter for modul 13. Ergoterapeutiskee professionsfærdigheder og professionsudøvelse

Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018

STUDIEORDNING. for. IT-teknolog

Modul 4: Erhvervsret. Obligatorisk 5 ECTS. Placering 3. Semester. Modulansvarlig Jens Thøgersen

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Niels Ole Karstoft Stig Brinck

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

STUDIEORDNING. Bygningskonstruktør Uddannelsen

STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret

ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser. Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Bygningskonstruktør r Studieordning

3. Semester Projekt Konstruktion Større husbyggeri Udarbejdet af Gruppe juni 2010 SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen. Studieretning procesteknologi Vejle Optaget efteråret Gældende for

Undervisningsbeskrivelse

7. Semester bygningskonstruktør uddannelse Projekteringsretning Daginstitution i Kragelund

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens

Undervisningsbeskrivelse. Institution Rybners Uddannelse EUX Fag og niveau Teknikfag B Byggeri og Energi Niels Erik Petersen Hold 0XT+M 31911

Studieaktiviteter for modul 13. Ergoterapeutiskee professionsfærdigheder og professionsudøvelse

Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)

BYGN. A, B, C - UNGDOMSBOLIGER POUL PAGHS GADE, PLUS BOLIG

Forslag til ny struktur

Brugerindflydelse i de forskellige faser

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

STUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Checkliste Bygbarhed

Semesterbeskrivelse for 4. semester på HD 1. del

Transkript:

SEMESTERBESKRIVELSE - 3. BK gældende ved studiestart før januar 2012 Bilag til studieordning 2009 for professionsbacheloruddannelsen til BYGNINGSKONSTRUKTØR Revision: 10.01.2013 /TF

Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer studieaktiviteter: Projekter, fagkurser og valgfrie emner. Et projekt omfatter problemorienteret projektarbejde og projektkurser. Der er et projekt på hvert semester, som er tilrettelagt tværfagligt på grundlag af et givet tema. Til at understøtte projektarbejdet udbydes der et antal projektkurser inden for det tværfaglige område. Fagkurser er kurser, som uafhængigt af de tværfaglige projekter sigter mod specifikke dele af uddannelsen. Valgfrie emner er studieaktiviteter, som udbydes af skolen, og som den enkelte studerende skal vælge i mellem. Oversigt over studieforløbet på konstruktøruddannelsens 1. 7. semester: Semester Tema Obligatorisk del Valgdel I alt Projektkurser Fagkurser 1. BK Grund og bygning i 1-2 plan 2. BK Grund og bygning i 2-3 plan 3. BK Industribyggeri og byggekomponenter ECTS ECTS ECTS ECT point point point point 19 11 30 24 6 30 23 2 Valgfrit emne 5 30 4. BT Praktik 15 30 Afgangsprojekt 15 4. BK Etagebyggeri 20 5 Valgfrit emne 5 30 5. BK Renovering og 11 4 Studietur og 15 30 ombygning Valgfrit emne 6. BK Praktik 30 30 7. BK Speciale Afgangsprojekt (bachelorprojekt) 10 20 30 Erhvervsakademiet Lillebælt 1

Læringsmål for 3. Semester Viden Færdigheder Kompetencer Ved udgangen af skal den studerende have viden om og kunne reflektere over konstruktioner, planlægningsog styrings-værktøjer, tekniske installationer, statiske principper og dokumentation i relation til semestrets tema. have viden om og forståelse for industrielle produktions- og udførelsesmetoder i byggeprocessen samt kunne reflektere over disse have viden om almindelig kommunikationsmetoder, værktøjer og standarder i forbindelse med semestrets tema Ved udgangen af skal den studerende kunne anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information i forhold til semesterets tema anvende projekteringsfaglige metoder til industrialiseret byggeri samt kunne tilrettelægge produktions- og byggeprocessen vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger vedr. industrialiseret byggeri og begrunde de valgte handlinger og løsninger formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Ved udgangen af skal den studerende kunne anvende den tilegnede viden og de færdigheder, der relaterer til semesterets tema, til at udføre dokumenteret analyse af byggefaglige relevante problemstillinger skabe nye løsninger indenfor konstruktion med henblik på optimering af produktionen Erhvervsakademiet Lillebælt 2

Beskrivelse af (3. BK) Projektarbejde Industribyggeri og byggekomponenter Projektkurser m. ECTS-point Bygningskonstruktion 7 Bygningslovgivning 2 Materialelære 2 Planlægning og styring 6 Bærende konstruktioner 3 Tekn. installationer/bygningsfysik 3 Fagkurser m. ECTS-point Organisation og samarbejde 2 Valgfrie emner m. ECTS-point Enten Byggeprogram og dispositionsforslag. 5 Eller Anlægsteknik I 5 Eller Industrieltbyggeri I 5 Semestret omfatter følgende studieaktiviteter: Projektarbejde Industribyggeri og byggekomponenter Metode 23 ECTS points incl. projektkurser Projektet kan være alm. industrialiseret byggeri, hvorfra der udtages komponenter. Men det kan også være småhytter, hvor præfabrikationsgraden er stor og bindingen til stedet er lille. Projektet følger byggekomponenten fra projektfasen, gennem fabrikationen til montage på byggepladsen. Der udføres forprojektering samt hovedprojektering, produktionsplanlægning og montageplanlægning for udvalgte byggekomponenter. Til understøtning af projektarbejdet udbydes flg. projektkurser: Bygningskonstruktion Bygningslovgivning Materialelære Planlægning og styring Projektstyring med edb Bærende konstruktioner Tekniske installationer Bygningsfysik Tværfagligt projektarbejde, individuelt eller i grupper. Intern prøve i tværfagligt projekt med individuel bedømmelse Erhvervsakademiet Lillebælt 3

Bygningskonstruktion 7 ECTS points Byggesystemer af beton, stål og træ. Systemernes forudsætninger og udvikling. Udarbejdelse af hovedprojekt til et industrialiseret byggeri. Frihåndsskitsering af detaljer i afklaringsfasen som rådgiver og som producent. Virksomhedsbesøg Som projekterende: Udarbejdning af forprojekt hovedtegninger og bygværksprojektering (udbudsprojekt) af entrepriseomfang med beskrivelse af ydeevne, geometri og indbygnings-forhold til brug for producentens udførelse. Som producent: Udføre produktions- og montagetegninger. BIPS A-113 model 5 Byggevareproducenters kataloger, hjemmesider og HFB Bygningslovgivning 2 ECTS points Relevant bygningslovgivning med fokus på byggesagsbehandling, herunder brandkrav i forbindelse med den tværfaglige opgave. Gennemgang af BR 2010. Ansøgning om byggetilladelse. BR-2010 Erhvervsakademiet Lillebælt 4

Materialelære 2 ECTS points Metaller, med hovedvægt på stålkonstruktioner Plast, tagpap og glas. Byggekomponenter med samme funktion, men med forskellig materialeopbygning, bruges som eksempler på materialernes anvendelighed især beton- og trækomponenter. Begrundet materialevalg, baseret på funktionskrav herunder miljøkrav og redegørelse for materialernes egnethed i byggekomponenter under hensyn-tagen til deres placering. Beskrivelse af materialer - fyldestgørende og entydigt. Udarbejde materialeudsagn med korrekte materialekonstanter, måleenheder m.v. Der udføres Arbejds- og Bygningsdelsbeskrivelse for tværfagligt projekt samt øvelsesopgaver i materialedokumentation. Byggeriets Materialer, Nyt Nordisk Forlag BYG-ERFA blade Erhvervsakademiet Lillebælt 5

Planlægning og styring 6 ECTS points Ved brug af edb at udarbejde en udbudstidsplan samt en procesplan, i form af et procesdiagram, for produktion / montage af byggekomponenter. Stadeopgørelser og betalingsplaner. Kvalitetssikringsbekendtgørelsen og standardblanketter til kvalitetssikring (udbuds-, modtage-, proces- og slutkontrolplan). Projektgennemgangsmødet. Arbejdsmiljøloven og arbejdsmiljøregler vedr. bygge- og anlægsarbejder, samt hvordan disse formidles i beskrivelser og på tegninger. Udarbejdelse af en byggepladsindretningsplan. Udarbejdelse af en fordelingsplan for rådgivningsydelser i forbindelse elementleverancer. Aftaleloven. AB 92 og Standardforbehold, med henblik på at kunne angive løsningsforslag til konflikter på byggepladsen i h.t. AB 92 Vurdere eksempler fra en Byggesagsbeskrivelse fra det virkelige liv for at se, hvordan retsreglerne formidles mellem bygherre og entreprenør. Bygherrevejledning 2008, relevante kapitler. Undervisningens tilrettelæggelse tager udgangspunkt i den tværfaglige kursusopgave - og det læringsmæssige mål er at den studerende, i et samarbejde, kan anvende CAD værktøjerne til udarbejdelse af projektgrundlaget til produktionstegninger samt på grundlag af dette anvende CAD værktøjerne til selvstændig udarbejdelse af produktionstegninger. Love og bekendtgørelser: - Arbejdsmiljøloven - Bek. om projekterendes og rådgivers pligter mv. - Bek. om virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde. - Bek. om bygherrens pligter. - Bek. om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder. - Bek. om indretning af skurvogne. - Bek. om bygge- og anlægsarbejder i vinterperioden.. Håndbog for sikkerhedsgruppen, Bygge & Anlæg. Vejledning om kvalitetssikring Vejledning i udarbejdelse af krav til KS-dokumentation, Byggestyrelsen Ydelsesbeskrivelser for byggeri og planlægning Danske ARK og FRI. AB 92 for praktikere BPS-publikation B 1000 Beskrivelsesstruktur BPS-publikation B 1010, Beskrivelsesanvisning Byggesag. BPS-publikation Beskrivelsesvejledning Arbejder. BPS-publikation 106 - Kvalitetssikringsblanketter. BPS-publikation 113 Fordeling af projekteringsydelser ved betonelement- Erhvervsakademiet Lillebælt 6

leverance. Byggepladsens Planlægning. BIPS publikation F-104 mappe og dokumentstruktur Suppl.: Project 2000-bogen, Tim Pyron Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri. Suppl.: Bygherrevejledning 2008 Suppl.: God Fortjeneste. Suppl.: Kompendium i Byggeledelse. Suppl.: Vejledning om vinterbyggeri. Bærende konstruktioner 3 ECTS points Opstilling af lasteopgørelse på elementer indeholdende sne-, vind-, nytteog egenlaster. Dimensionering ved hjælp af kataloger. Dimensionering af træbjælker og søjler ved hjælp af program. Udarbejde statisk analyse (søjle-, plade- og skivefunktion). Teknisk Ståbi Kompendium, efter aftale med underviser. Erhvervsakademiet Lillebælt 7

Bygningsfysik /Tekniske installationer 3 ECTS points Bygningers energibehov: Beregning af U-værdi i komplekse konstruktioner. Vand- og varmeinstallationer: Føringsveje og arealreservation. Disponering af teknikrum. Materialer og deres egenskaber. Udskiftelige- og ikke udskiftelige ledninger for brugsvand og centralvarmeanlæg. Gennemføring i vådzoner og placering af armaturer. Fugt: Vanddamptryk i fugtig luft, relativ fugtighed, dugpunkt. Fugttransport ved dampdiffusion. Overfladekondensation og indvendig kondensation i bygnings-konstruktioner. SBI-anvisning 185 Afløbsinstallationer SBI-anvisning 224 Fugt i bygninger DS 418 Bygningers varmetab Fagkursus Organisation og samarbejde 2 ECTS points Kendskab til generel teori om samarbejdsrelationer, behovsteorien, gruppeudvikling, roller, kommunikation på møder. Maslows behovsteori Primær og sekundærgrupper Formelle og uformelle grupper Referencegrupper Grupperoller herunder normer. Aktiv lytning Indledende møde- og diskussionsledelse. Interessentanalyse. Hands out. Henning Heltbech m. fl.: Ledelse og samarbejde Håndbog i nudansk Politikkens retskrivnings- og betydningsordbog Godkendt deltagelse Erhvervsakademiet Lillebælt 8

Valgfag: Valgfrit emne Formål Byggeprogram og dispositionsforslag 5 ECTS points Kurset retter sig mod studerende, som ønsker at specialisere sig inden for projekteringsretningen. Målbeskrivelse Målet er at den studerende kan udarbejde et byggeprogram og et dispositionsforslag til et mindre byggeri, som opfylder ydelsesbeskrivelse for arkitektarbejder. Oplæg til opgaven Gennemgang af Ydelsesbeskrivelse, Byggeri og Planlægning Forslag til arbejdsmetodik Konsulentbistand Modelbyggeri Dagslys PAR: Ydelsesbeskrivelse for arkitektarbejder Kompendie vedr. Arbejdsmetodik: Programmering og projektering Tidsskrifterne ARKITEKTEN, ARKITEKTUR og TEGL Kursusarbejde der bedømmes internt Valgfrit emne Formål Anlægsteknik I 5 ECTS points Kurset retter sig mod studerende, som ønsker at specialisere sig inden for udførelsesretningen. Målbeskrivelse Målet er at den studerende kan: Forstå geotekniske termer. Orientering om grundvandsproblematikker. Foretage begrundede valg af støbemetoder / forskallingstyper, samt foretage detailprojektering af støbeprocessen v.h.a. klippe/bukkelister, fastlæggelse af støbeskel, tabeldimensionering af forskalling, og bestemmelse af støbetempi. Geoteknisk grundkursus Jordberegning Armering -, beton-, og forskallings- typer og anvendelse Anlægsteknik, Polyteknisk forlag BAR Håndbog for sikkerhedsgruppen Bygge og anlæg Forskallingslære (SUP) Kursusarbejde i betonstøbning der bedømmes internt Erhvervsakademiet Lillebælt 9