Helligt brød Brødbagningsliturgien

Helligt brød Brødbagningsliturgien

Jesus siger: Jeg er livets brød Liturgien til nadverbrødsbagningen er hentet fra Ekumeniska Kommuniteten i Bjärka- Säby (www.ekibs.se), der har hjemsted på Nya Slottet i Bjärka- Säby, og den benyttes ved Ørkengudstjenesten (www.oerkengudstjenesten.dk) og andre messer, hvor man vil gøre brug af rigtig, gæret brød. Liturgien er inspireret fra den koptiske kirke i Egypten, hvor der til hver eneste messe tilberedes særligt bagte nadverbrød, som er blevet til under bøn og sang. Det gælder både i klostrenes og i de almindelige menigheders messer. løbet af tilberedningen af brødene læses og bedes der bibeltekster, som især er hentet fra Salmernes Bog, såkaldte psaltersalmer. Ud for hver psaltersalme i liturgien nedenfor er der angivet et bogstav, der henviser til en bestemt melodi, hvis psalterne skal synges. Liturgiens sange er hentet fra klosteret i Taizé. Bibelteksterne fortæller os om Guds handlen med sit folk fra skabelsen til Kristi komme. Bibelteksterne spænder fra 1 Mosebog til Johannes Åbenbaring, fra Kristi fødsel til korsfæstelsen, fra Jesu faste i ørkenen til hans opstandelse. Nadverbrødsbagningen med dens liturgi, bønner og sange er en gennemgang af og påmindelse om frelseshistorien og en god forberedelse til eukaristien. Her mindes vi, hvad Gud har gjort for os, og vi får gennem bagningen og læsningerne delagtighed i dette store mysterium. Til brødene Økologisk gær Økologisk mel Vand ngredienser og redskaber Andre redskaber Denne liturgi (tre eksemplarer). Et taizéhæfte. Dejskraber. Køkkenvægt. Træske. 2

Brødstempel Stort søm. Fem lys. Kristusikon. Bageplade. Bagepapir (stort og flere små svarende til antal brød). Hvidt viskestykke. Brødkurv. Skål. Forberedelser Liturgien foregår i et køkken, enten i kirken eller i et privat hjem. På køkkenbordet foregår selve tilberedningen af brødene, og på et andet bord i nærheden placeres en bibel og to stearinlys, der symboliserer den gamle og nye pagt (testamente). På køkkenbordet sættes tre stearinlys som tegn på, at bagningen ejer rum i den treenige Guds navn. Stil en bageplade med bagepapir til venstre på køkkenbordet, og hav et rent, hvidt viskestykke parat. Viskestykket bliver senere lagt over brødene, når de hæver, og tildækningen af brødene bliver dermed et tegn på gravlæggelsen og den hvide dug, som Jesu døde krop blev svøbt ind i. Anbring også en skål og en vægt på køkkenbordet. Mål mel, vand og gær op, så alt er klart, inden selve bagningen begynder. Stil ligeledes et brødstempel (et koptisk brødstempel med teksten hellige Gud, hellige Stærke, hellige Udødelige ), et stort søm, en taizésangbog (Syng lovsang hele jorden - sange fra Taizé, Kirkefondet 2008) og en kurv med en hvid dug over (til at lægge de færdige brød i) frem, så alt er tilgængeligt, når det skal bruges. Til en portion brød, dvs. ca. tre store, fem mellem eller syv små, bruges følgende: Ca. 7 dl hvedemel. 9 gram gær. 3 dl fingervarmt vand. 3

Om muligt skal mel og gær være økologisk og nærproduceret eller Fair trade. nden bagningen begynder, er det vigtigt, at du: Vasker hænderne grundigt. Tænder de tre stearinlys på køkkenbordet, samt de to stearinlys på bordet, hvor læsningen finder sted, og sluk derefter køkkenets elektriske lys. ndleder med psaltersalme 133, samt en kort, fri bøn, hvorefter stilheden (der kun afbrydes af bønner og sange) begynder. Se liturgien nedenfor. Liturgien: Forberedelse L A Faderens og Sønnen + og Helligåndens navn. Amen. Salme 133 Matt 18:20 Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem. + Hvor er det godt og herligt, * når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, * ned over kjortlens halsåbning. Det er som Hermons dug, der falder * på Zions bjerge. For dér giver Herren velsignelsen, * livet i al evighed. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden. * Nu og altid og i evigheders evighed. Amen. Matt 18:20 Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem. Bøn L Himmelske konge og Trøster, sandheds Ånd. Du, som er nærværende overalt og fylder hele universet. Du godhedens kilde, du livgiver. Kom 4

A og tag bolig iblandt os, rens og fra alt ondt, og frels, du Gode, vores sjæle. Ved Jesus Kristus, vor Herre. Amen. Tema: Skabelsen og Guds folks historie Dejen blandes og æltes, hvilket svarer til skabelsen og Guds folks historie. Psalterne læses, mens dejen blandes og æltes. Bland gæren i en skål med fingervarmt vand og tilsæt derefter melet lidt efter lidt, indtil dejen slipper kanterne og kan æltes til en fin og jævn dej. Ælt dejen på et meldrysset køkkenbord i 20 minutter. Tilsæt mel en gang imellem, indtil dejen ikke klæber mere, når du ælter den. Del dejen op i passende mange og lige store dele (tre, fem eller syv dele). Brug en vægt til at få dem præcis lige store. Form delene til jævne boller. Lad dem hæve to til tre minutter. Salme 19 Rom 8:19 For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. Himlen fortæller om Guds herlighed, * hvælvingen beretter om hans hænders værk; dag forkynder det til dag, * nat kundgør det til nat. Der lyder ingen ord, ingen tale, * uden at deres røst høres; deres røst når ud over hele jorden, * deres ord til verdens ende. På himlen har han rejst et telt til solen, den går som en brudgom ud af sit kammer, * den gennemløber sin bane glad som en helt. Fra himlens ene ende går den ud og når rundt til den anden, * intet er skjult for dens glød. For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. 5

Salme 33 Hebr 11:3 tro fatter vi, at verden blev skabt ved Guds ord, så det, vi ser, ikke er blevet til af noget synligt. Bryd ud i jubel for Herren, retfærdige, * lovsang er dejlig for de retskafne. Pris Herren med citer, * spil for ham på tistrenget harpe. Syng en ny sang for ham, * spil dejligt til jubelråb. Herrens ord er sandt, * alt, hvad han gør, står fast. Han elsker ret og retfærdighed, * Herrens godhed fylder jorden. Ved Herrens ord blev himlen skabt, * hele dens mangfoldighed ved et pust fra hans mund. Han samler havets vand som i en lædersæk * og det store dyb i sine forrådskamre. Hele jorden skal frygte Herren, * alle verdens beboere skælve for ham. For han talte, og det skete, * han befalede, og det stod der. Herren gør folkenes råd til intet, * han hindrer folkeslagenes planer. Herrens råd står fast til evig tid, * hans planer varer i slægt efter slægt. Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud, * det folk, han udvalgte sig til ejendom. Herren ser ned fra himlen, * han ser alle mennesker. Fra sin bolig iagttager han * alle dem, der bor på jorden. Han har skabt alle hjerter * og giver agt på alle deres handlinger. ngen konge frelses ved sin store hær, * ingen helt reddes ved sin store kraft. Hesten er en svigefuld hjælper, * trods sin store styrke redder den ingen. Men Herrens øjne hviler på dem, der frygter ham, * 6

og som venter på hans godhed, så han redder dem fra døden * og holder dem i live under hungersnød. Vi længes efter Herren, * han er vor hjælp og vort skjold. Ham glæder vort hjerte sig over, * vi stoler på hans hellige navn. Lad din godhed komme over os, Herre, * for vi venter på dig. tro fatter vi, at verden blev skabt ved Guds ord, så det, vi ser, ikke er blevet til af noget synligt. Salme 78 A (v.1-39) Joh 6:31 Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: Brød fra himlen gav han dem at spise. Mit folk, hør på min belæring, * vend jeres øre mod min munds ord. Jeg vil åbne min mund med billedtale, * jeg vil fremføre gådetale fra fortiden. Det, vi har hørt og erfaret, * det, vore fædre har fortalt os, skjuler vi ikke for deres børn; * vi fortæller den kommende slægt om Herrens glorværdige gerninger og styrke, * om de undere, han har gjort. Han satte et vidnesbyrd i Jakob, * fastsatte en lov i srael, som han befalede vore fædre * at lære deres børn, for at den kommende slægt, * de børn, der skulle fødes, skulle lære den at kende, * så de kunne fortælle om det til deres børn. De skulle sætte deres lid til Gud og ikke glemme Guds gerninger, * men holde hans befalinger. De skulle ikke være som deres fædre, * 7

en genstridig og trodsig slægt, en slægt, som ikke vendte sit hjerte til Gud, * og hvis ånd ikke var trofast mod ham. Efraims sønner var udrustet med buer, * men tog flugten på kampens dag. De holdt ikke Guds pagt * og ville ikke følge hans lov. De glemte hans gerninger * og de undere, han havde vist dem. Han gjorde undere for deres fædre * i Egypten, på Soans slette. Han kløvede havet og førte dem igennem, * han rejste vandene som en vold. Han førte dem i skyen om dagen * og i lysende ild om natten. Han kløvede klipper i ørkenen * og gav dem vand, rigeligt som det store dyb; han lod kilder strømme ud fra klippen, * vandet løbe ned som floder. Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: Brød fra himlen gav han dem at spise. Men de syndede stadig mod ham, * i det tørre land trodsede de den Højeste. De udæskede Gud i hjertet * og krævede den føde, de havde lyst til. De talte mod Gud og sagde: * Kan Gud dække bord i ørkenen? Nok slog han på klippen, * så vandet flød og bækkene strømmede; men kan han også give brød, * kan han skaffe kød til sit folk? Det hørte Herren og blev vred, en ild blussede op mod Jakob, * en vrede rejste sig mod srael, * for de troede ikke på Gud * og stolede ikke på hans frelse. Så gav han befaling til skyerne deroppe, * han åbnede himlens døre 8

og lod det regne over dem med manna, * korn fra himlen gav han dem at spise; mennesker spiste engles brød, * han sendte dem føde, så de blev mætte. Han lod en østenstorm bryde løs på himlen, * i sin styrke drev han søndenstormen frem og lod kød regne over dem som støv, * fugle så talrige som havets sand; han lod dem falde ned midt i lejren, * rundt omkring deres boliger. De spiste og blev helt mætte, * han tilfredsstillede deres grådighed. Men deres grådighed hørte ikke op; de havde endnu munden fuld af mad, * da Guds vrede rejste sig mod dem. Han spredte død blandt deres stærke mænd * og strakte sraels unge krigere til jorden. Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: Brød fra himlen gav han dem at spise. + Trods det blev de ved med at synde, * de troede ikke på hans undere. Han lod deres dage ende i tomhed, * deres år i den bratte død. Når han dræbte nogle af dem, søgte de ham, * de søgte tilbage til Gud. De huskede på, at Gud var deres klippe, * Gud den Højeste deres forløser. Men de hyklede for ham med deres mund, * med tungen løj de for ham. Deres hjerte holdt ikke fast ved ham, * de var ikke trofaste mod hans pagt. Men han er barmhjertig, * han tilgiver synd og ødelægger ikke; gang på gang holdt han igen på sin vrede * og lod ikke hele sin harme bryde ud. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden. * Nu og altid og i evigheders evighed. Amen. 9

Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: Brød fra himlen gav han dem at spise. Salme 111 Åb 15:3 Store og underfulde er dine gerninger, du Herre, Gud, Almægtige. Halleluja. Jeg takker Herren af hele mit hjerte * i de retskafnes kreds og forsamling. Herrens gerninger er store, * velegnede til deres formål. Hans værk er herligt og prægtigt, * og hans retfærdighed består til evig tid. Han har skabt sig et ry ved sine undere, * Herren er nådig og barmhjertig. Han giver føde til dem, der frygter ham; * han husker på sin pagt for evigt. Han forkyndte sine vældige gerninger for sit folk, * da han gav dem folkenes ejendom. Hans gerninger er sandhed og ret, * alle hans forordninger er pålidelige, urokkelige for evigt og altid, * fastlagt i sandhed og retskaffenhed. Han har udfriet sit folk, han har sluttet sin pagt for evigt. * Hans navn er helligt og frygtindgydende. At frygte Herren er begyndelsen til visdom, enhver, der gør det, bliver såre klog. * Herrens pris består til evig tid. Store og underfulde er dine gerninger, du Herre, Gud, Almægtige. Salme 42 For vi lever i tro, ikke i det, som kan ses. 2 Kor 5:7 Som hjorten skriger ved det udtørrede vandløb, * sådan skriger min sjæl efter dig, Gud. Min sjæl tørster efter Gud, den levende Gud. * 10

Hvornår kan jeg komme og se Guds ansigt? Tårer er blevet mit brød dag og nat, * når de dagen lang spørger mig: Hvor er din Gud? Jeg husker det og udøser min fortvivlelse: Jeg gik i festskaren, jeg vandrede til Guds hus * under jubelråb og takkesange i valfartsskaren. Hvorfor er du fortvivlet, min sjæl? * Hvorfor skælver du i mig? Vent på Gud! For jeg skal takke ham på ny, * min frelser og min Gud. Min sjæl er fortvivlet, derfor tænker jeg på dig * fra Jordans og Hermons egne, fra Mis'ars bjerg. Havdyb råber til havdyb, * når dine strømme bruser; alle dine brændinger og bølger * skyller hen over mig. Om dagen sender Herren sin godhed, om natten lovsynger jeg ham * og beder til den levende Gud. Jeg siger til Gud, min klippe: * Hvorfor har du glemt mig? Hvorfor skal jeg vandre i sorg plaget af fjenden? * Det går mig til marv og ben, mine fjender håner mig * og spørger mig dagen lang: Hvor er din Gud? Hvorfor er du fortvivlet, min sjæl? * Hvorfor skælver du i mig? Vent på Gud! For jeg skal takke ham på ny, * min frelser og min Gud. For vi lever i tro, ikke i det, som kan ses. Salme 102 Åb 22:13 Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden. Herre, hør min bøn, * lad mit råb om hjælp nå dig. Skjul ikke dit ansigt for mig, * 11

når jeg er i nød. Vend dit øre mod mig, * svar mig i hast, når jeg råber! For mine dage svinder som røg, og mine knogler brænder som ild; * mit hjerte er som græs, der svides og visner. Jeg er hørt op med at spise mit brød, for jeg må sukke dybt, * jeg er kun skind og ben. Jeg ligner alliken i ørkenen, * jeg er som uglen i ruinerne; når jeg ligger vågen, er jeg * som en enlig fugl på et tag. Dagen lang håner mine fjender mig, * de spotter mig og bruger mit navn til forbandelse. Jeg må spise aske som brød * og blande mit vand med tårer. Det skyldes din harme og vrede; * du løftede mig op og kastede mig bort. Mine dage er som skyggen, der hælder, * og jeg må visne som græs. Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden. Salme 43 gennem mange trængsler skal vi gå ind i Guds rige. ApG 14:22 Skaf mig ret, Gud, * før min sag mod troløse mennesker, red mig fra bedragerne, * fra dem, der øver uret! For du, Gud, er mit værn, * hvorfor har du forstødt mig? Hvorfor skal jeg gå sørgende omkring * plaget af fjenden? Send dit lys og din sandhed, * de skal lede mig, bringe mig til dit hellige bjerg * og til din bolig. 12

Så kan jeg komme til Guds alter, til Gud, min glæde og min fryd, * og takke dig med citerspil, Gud, min Gud. Hvorfor er du fortvivlet, min sjæl? * Hvorfor skælver du i mig? Vent på Gud! For jeg skal takke ham på ny, * min frelser og min Gud. gennem mange trængsler skal vi gå ind i Guds rige. Salme 77 Rom 11:2 Gud har ikke forkastet sit folk, som han først har vedkendt sig. Jeg råber højt til Gud om hjælp; * jeg råber højt til Gud, han skal høre mig. På nødens dag søger jeg Herren, utrætteligt rækker jeg min hånd frem om natten, * min sjæl lader sig ikke trøste. Når jeg husker på Gud, må jeg sukke, * og tænker jeg efter, svigter mit mod. Du holder mine øjenlåg åbne, * jeg er urolig og kan ikke tale. Jeg mindes fortids dage, * jeg husker længst forgangne år. Om natten grunder jeg på det, * jeg tænker efter og ransager mig selv. Forstøder Herren for al evighed? * Vil han ikke længere vise nåde? Er hans troskab forbi for evigt? * Lyder hans ord aldrig mere? Har Gud glemt at være nådig? * Holder han i vrede sin barmhjertighed tilbage? Jeg siger: Det er mig en smerte, * at den Højestes højre hånd ikke er den samme. Jeg vil nævne Herrens gerninger, * for jeg husker dine undere i fortiden; jeg grunder over hele dit værk, * jeg tænker over alle dine gerninger. Gud, du handler i hellighed; * 13

hvilken gud er stor som Gud? Du er den Gud, der gør undere, * du viste folkene din styrke; du udfriede dit folk med din arm, * Jakobs og Josefs børn. Vandet så dig, Gud, vandet så dig og bævede, * ja, det store dyb skælvede. Skyerne sendte strømme af vand, skymasserne lod deres stemme lyde, * ja, dine pile fløj til alle sider. Din torden lød som vognhjul, lynene oplyste verden, * jorden rystede og skælvede. Din vej gik gennem havet, dine stier gennem de vældige vande, * og dine spor var ikke at se. Du førte dit folk som en fåreflok * ved Moses' og Arons hånd. Gud har ikke forkastet sit folk, som han først har vedkendt sig. Salme 63 1 Kor 13:12 Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Gud, du er min Gud, jeg søger dig, * min sjæl tørster efter dig, min krop længes efter dig * i det tørre, udpinte, vandløse land. Ja, jeg vil skue dig i helligdommen og se din magt og herlighed, * for din troskab er bedre end livet. Mine læber skal lovsynge dig, ja, jeg vil prise dig hele mit liv, * i dit navn vil jeg løfte mine hænder. Min sjæl mættes som af fede retter, * og min mund lovpriser dig med jublende læber, når jeg på mit leje husker dig * og tænker på dig i nattetimerne. 14

For du er blevet min hjælp, * og jeg jubler i dine vingers skygge. Min sjæl hænger ved dig, * og din højre hånd holder mig fast. Men de, der stræber mig efter livet, * skal gå ned i jordens dyb; de skal overgives til sværdet * og blive bytte for rævene. Kongen glæder sig over Gud, alle, der sværger ved ham, skal prise sig lykkelige, * for munden lukkes på løgnerne. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. + Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden. * Nu og altid og i evigheders evighed. Amen. Taizésang: Vent kun på Gud (nr. 121) Vent kun på Gud, hans dag er nær. Vent kun på Gud, fat mod, vær tro. Tema: Frelseren kommer Brødene skal nu formes, hvilket svarer til, at Frelsen Jesus Kristus kommer. Ælt brødene let på køkkenbordet, og form dem sådan, at de er helt runde og ret flade (ca. 2 cm høje alt efter brødenes størrelse). Dette kræver øvelse. Form brødene på et lille stykke bagepapir, så den færdige bolle let kan løftes over på bagepladen. Alle brødene skal have samme omkreds. Du kan eventuelt gøre brug af en form, dvs. en træplade med passende hul i, der svarer til brødenes størrelse. Tryk dejen ud, indtil brødet er helt jævnt og fuldkommen rundt. Gør dig umage. Brødene skal nu stemples med brødstemplet. Drys lidt mel på stemplet, og placer stemplet midt på brødet. Tryk hård til, så at aftrykket bliver tydeligt. Det er i særdeleshed aftrykket (spadikon), man ser efter, når man senere udvælger Lammet blandt brødene. Løft til sidst stemplet lige op. Placer brødet på en plade med bagepapir og læg viskestykket over. Ryd derefter op i køkkenet og klargør brødkurven, som brødene skal lægges i. Husk at tænde 15

ovnen om ca. 1 time og 45 min, ca. 15. min før næste liturgiske led begynder. Salme 89 A (v.2-38) ApG 13:23 Af hans slægt har Gud givet srael en frelser, som han havde lovet, Jesus. Om Herrens store godhed vil jeg synge for evigt, * i slægt efter slægt skal min mund forkynde din trofasthed. Jeg siger: Evigt bygges din godhed, * i himlen grundfæster du din trofasthed.»jeg har sluttet en pagt med min udvalgte, * jeg har tilsvoret David, min tjener: Til evig tid grundfæster jeg din slægt, * bygger din trone i slægt efter slægt.«himlen priser dit under, Herre, * din trofasthed i de helliges forsamling. For hvem i skyen står mål med Herren, * hvem blandt gudssønnerne er Herrens lige? Gud vækker rædsel i de helliges kreds, * han er stor og frygtindgydende for alle, der omgiver ham. Herre, Hærskarers Gud, hvem er som du? * Stærk er Herren. Din trofasthed omgiver dig. Du hersker over det hovmodige hav, * du dæmper dets brusende bølger. Du knuste Rahab, han lå dræbt, * du splittede dine fjender med din stærke arm. Himlen tilhører dig, jorden tilhører dig, * du grundlagde jorden med alt, hvad den rummer. Du skabte nord og syd, * Tabor og Hermon jubler over dit navn. Din arm har kraft, * din hånd er stærk, din højre er løftet. Retfærdighed og ret er din trones grundvold, * godhed og troskab står foran dig. Lykkeligt det folk, der forstår at hylde dig, * Herre, i lyset fra dit ansigt vandrer de; de jubler over dit navn hele dagen * og ophøjes ved din retfærdighed. Din styrke er deres smykke, * i din nåde løfter du vort horn. Vort skjold tilhører Herren, * 16

vor konge tilhører sraels Hellige. Af hans slægt har Gud givet srael en frelser, som han havde lovet, Jesus. Dengang talte du i et syn * til din trofaste; du sagde: Jeg har givet magten til en helt, * jeg har ophøjet en udvalgt kriger af folket. Jeg har fundet min tjener David, * jeg har salvet ham med min hellige olie. Min hånd støtter ham, * ja, min arm giver ham styrke. Fjenden skal ikke ramme ham, * voldsmænd skal ikke mishandle ham. Jeg knuser hans fjender foran ham, * slår hans modstandere ned. Min trofasthed og godhed skal være med ham, * i mit navn skal hans horn løftes. Jeg giver ham magt over havet, * herredømme over floderne. Han skal råbe til mig: Du er min fader, * min Gud, min frelses klippe. Jeg gør ham til den førstefødte, * den øverste blandt jordens konger. Jeg bevarer min troskab mod ham til evig tid, * min pagt med ham står fast. Jeg lader hans slægt bestå for evigt, * hans trone, så længe himlen er til. Af hans slægt har Gud givet srael en frelser, som han havde lovet, Jesus. Hvis hans sønner svigter min lov * og ikke følger mine bud, hvis de bryder mine love * og ikke holder mine befalinger, så straffer jeg deres overtrædelse med stok, * deres synd med slag. Men min troskab mod ham bryder jeg ikke, * jeg svigter ikke min trofasthed. 17

Jeg bryder ikke min pagt, * jeg ændrer ikke, hvad jeg har lovet. Dette sværger jeg ved min hellighed: * jeg svigter aldrig David. Hans slægt skal vare til evig tid, * som solen skal hans trone bestå for mit ansigt; den grundfæstes for evigt som månen, * står fast, så længe himlen er til. Af hans slægt har Gud givet srael en frelser, som han havde lovet, Jesus. Fil 2:6-11 2 Kor 8:9 kender vor Herre Jesu Kristi nåde, at han for jeres skyld blev fattig, skønt han var rig. Jesus Kristus, som havde Guds skikkelse, * regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på * og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, * ja, døden på et kors. Derfor har Gud højt ophøjet ham * og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, * i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: * Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære. kender vor Herre Jesu Kristi nåde, at han for jeres skyld blev fattig, skønt han var rig. Salme 139 Rom 11:33 O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje! Herre, du ransager mig og kender mig. 18

Du ved, om jeg sidder eller står, * på lang afstand er du klar over min tanke; du har rede på, om jeg går eller ligger, * alle mine veje er du fortrolig med. Før ordet bliver til på min tunge, * kender du det fuldt ud, Herre; bagfra og forfra indeslutter du mig, * og du lægger din hånd på mig. Det er for underfuldt til, at jeg forstår det, * det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det. Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd? * Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt? Stiger jeg op til himlen, er du dér, * lægger jeg mig i dødsriget, er du dér. Låner jeg morgenrødens vinger * og slår mig ned, hvor havet ender, så leder din hånd mig også dér, * din højre hånd holder mig fast. Siger jeg:»mørket skal dække mig, * lyset blive til nat omkring mig«, så er mørket ikke mørke for dig, * natten er lys som dagen, mørket er som lyset. O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje! Det var dig, der dannede mine nyrer, * du flettede mig sammen i min mors liv. Jeg takker dig, * fordi jeg er underfuldt skabt, underfulde er dine gerninger, * jeg ved det fuldt ud! Mine knogler var ikke skjult for dig, da jeg blev formet i det skjulte, * blev vævet i jordens dyb. Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; * alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet, * før en eneste af dem var kommet. Hvor er dine tanker dyrebare for mig, * 19

hvor stor er dog summen af dem, Gud! Tæller jeg dem, er de flere end sandet, * bliver jeg færdig, er jeg stadig hos dig. Gid du ville dræbe forbryderne, Gud! * Vig fra mig, mordere! De spinder rænker mod dig, * de farer med løgn mod dig. Hader jeg ikke dem, der hader dig, Herre? * Væmmes jeg ikke ved dem, der rejser sig mod dig? Grænseløst er mit had til dem, * de er blevet mine fjender. Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, * prøv mig, og kend mine tanker, se efter, om jeg følger afgudsvej! * Led mig ad evigheds vej! O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje! Jeremias Bog 18:1-6 Det ord, som kom til Jeremias fra Herren: Gå ned til pottemagerens hus; der skal du få mine ord at høre. Så gik jeg ned til pottemagerens hus; han sad og arbejdede ved drejeskiven. Når det kar, som pottemageren var i gang med at forme af ler med hånden, mislykkedes, lavede han det om til et andet kar, som han nu ville have det. Da kom Herrens ord til mig: Kan jeg ikke gøre med jer, sraels hus, som denne pottemager gør? siger Herren. Som leret i pottemagerens hånd er i min hånd, sraels hus. Salme 41 Den, der spiser brødet med mig, har løftet hælen imod mig. Joh 13:18 Lykkelig den, der har omsorg for den svage, * på ulykkens dag redder Herren ham. Herren beskytter ham og giver ham liv, * han prises lykkelig i landet. Giv ham ikke i hans fjenders vold! Herren støtter ham på sygelejet, * 20

A hver gang han ligger syg, gør du ham rask. Jeg siger: Herre, vær mig nådig, * helbred mig, for jeg har syndet mod dig. Mine fjender taler ondt imod mig: * Gid han snart vil dø og hans navn forsvinde! Hvis en kommer på besøg, hykler han; han samler ondskabsfuldheder, * og så går han ud og fortæller det. Alle, der hader mig, hvisker om mig, * de udtænker ondt imod mig:»noget grufuldt har ramt ham; * han ligger der og skal ikke mere rejse sig!«selv min ven, som jeg stolede på, og som spiste brødet med mig, * har løftet hælen imod mig. Men du, Herre, vær mig nådig og rejs mig, * så jeg kan gøre gengæld mod dem. Når min fjende ikke kan triumfere over mig, * så ved jeg, at du holder af mig. Du støtter mig, fordi jeg er uskyldig, * og du vil altid lade mig stå for dit ansigt. Lovet være Herren, sraels Gud, * fra evighed og til evighed. Amen, amen. Den, der spiser brødet med mig, har løftet hælen imod mig. + Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden. * Nu og altid og i evigheders evighed. Amen. Taizésang: Det er godt at stole på Herren (nr. 25) Det er godt at stole på Herren, vor Gud, stole og håbe på Herren, vor Gud. Tema: Korsfæstelsen Næste led i tilberedningen af brødene er sårmærkningen (stigmatiseringen). Sårmærkningerne udføres ved hjælp af det store søm, som ligger klar. 21

hvert brød skal der laves fem huller med sømmet, som svarer til Jesu fem sår. Hullerne laves omkring spadikon, dvs. omkring det midterste og største kors. Der laves to huller øverst i hvert hjørne og tre huller nederst (et i hvert hjørne og et mellem de to nederste huller). Sørg for, at hullerne går hele vejen igennem brødet, eller forsvinder de, når brødene hæver. Nu slukkes alle stearinlysene i køkkenet som tegn på, at mørket er faldet over jorden. Kristus ligger nu i graven. Stilheden råder. Brødene skal nu hæve omkring to timer. Husk at tænde ovnen på 225 grader før næste led i liturgien, så den er klar til bagningen (det tager ca. 15 min.). Salme 22 Mark 15:34 Ved den niende time råbte Jesus med høj røst: Eloí, Eloí! lamá sabaktáni? det betyder: Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig? Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig? * Du er langt borte fra mit råb om hjælp og fra mit skrig. Min Gud, jeg råber om dagen, men du svarer ikke, * og om natten, men jeg finder ikke ro. Du troner som den hellige, * du, som srael lovsynger. Vore fædre stolede på dig, * de stolede på dig, og du udfriede dem. De klagede til dig og blev reddet, * de stolede på dig og blev ikke gjort til skamme. Men jeg er en orm, ikke en mand, * en skændsel for mennesker, foragtet af folk. Alle, der ser mig, spotter mig, * de vrænger mund og ryster på hovedet:»han har overgivet sin sag til Herren, lad ham udfri ham, * han må redde ham, han holder jo af ham!«det var dig, der hjalp mig ud af moders liv * og gav mig tryghed ved moders bryst. Til dig var jeg overladt fra min fødsel, * fra moders liv var du min Gud. Hold dig ikke borte fra mig, * for nøden er nær, og ingen hjælper mig! 22

Ved den niende time råbte Jesus med høj røst: Eloí, Eloí! lamá sabaktáni? det betyder: Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig? Stærke tyre omgiver mig, * Bashanbøfler omringer mig; rovgriske og brølende løver * spærrer gabet op mod mig. Jeg er som vand, der hældes ud, * alle mine knogler falder fra hinanden, mit hjerte er som voks, * det smelter i livet på mig. Min gane er tør som et potteskår, min tunge klæber til gummerne, * du lægger mig i dødens støv. Hunde omgiver mig, * en flok af forbrydere står omkring mig; de har gennemboret mine hænder og fødder, * jeg kan tælle alle mine knogler. De ser på mig med skadefryd, de deler mine klæder mellem sig, * de kaster lod om min klædning. Men du, Herre, hold dig ikke borte, * du, min styrke, skynd dig til hjælp! Red mit liv fra sværdet, * mit dyrebare liv fra hundene, frels mig fra løvens gab, * fra vildoksernes horn! Du har svaret mig! Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre, * i forsamlingens midte vil jeg lovprise dig: Ved den niende time råbte Jesus med høj røst: Eloí, Eloí! lamá sabaktáni? det betyder: Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig? Lovpris Herren, der frygter ham, vis ham ære, hele Jakobs slægt, * 23

frygt ham, hele sraels slægt! For han viste ikke foragt og afsky * for den hjælpeløses nød; han skjulte ikke sit ansigt for ham, * men hørte, da han råbte om hjælp. Du er min lovsang i den store forsamling, * jeg indfrier mine løfter for øjnene af dem, der frygter Herren. De ydmyge skal spise og mættes, de, der søger Herren, skal lovprise ham, * og de skal få nyt mod for evigt. Hele den vide jord skal huske Herren * og vende tilbage til Herren; alle folkenes slægter * skal kaste sig ned for dig. For kongemagten tilhører Herren, * han hersker over folkene. Ja, alle, der sover i jorden, skal kaste sig ned for ham, * alle, der stiger ned i støvet, skal falde på knæ for ham. Men jeg vil leve for ham, * og mine efterkommere skal tjene ham. Der skal forkyndes om Herren for kommende slægter, man skal forkynde hans retfærdighed for folk, der fødes, * for han greb ind! Ved den niende time råbte Jesus med høj røst: Eloí, Eloí! lamá sabaktáni? det betyder: Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig? Salme 88 Luk 23:49 Alle de, som kendte ham, også de kvinder, som var fulgt med ham fra Galilæa, stod og så alt dette på afstand. Herre, min frelses Gud, * dag og nat råber jeg til dig; lad min bøn nå dig, * vend dit øre mod min klage! 24

For min sjæl er mæt af ulykker, * mit liv er nået til dødsriget, jeg regnes blandt dem, der er gået i graven, * jeg er blevet som en mand uden kraft. Blandt de døde er jeg spærret inde, * som de dræbte, der ligger i graven, dem, du ikke længere husker, * for de er revet ud af din hånd. Du har kastet mig i den dybe grav, * i det mørke dyb. Din vrede hviler tungt på mig, * alle dine brændinger lader du skylle over mig. Alle de, som kendte ham, også de kvinder, som var fulgt med ham fra Galilæa, stod og så alt dette på afstand. Mine bekendte har du taget fra mig * og givet dem afsky for mig; * jeg er spærret inde, * jeg kan ikke komme ud. Mit øje er sløvet af lidelser, hver dag råber jeg til dig, Herre, * og rækker mine hænder op imod dig. Gør du undere for de døde? * Rejser dødninge sig og takker dig? Fortæller de i graven om din troskab, * i underverdenen om din trofasthed? Kender de i mørket til dine undere, * i glemselens land til din retfærdighed? Jeg råber til dig om hjælp, Herre, * hver morgen kommer min bøn til dig. Hvorfor har du forstødt mig, Herre, * hvorfor skjuler du dit ansigt for mig? Jeg er hjælpeløs og udmattet fra ungdommen af, * dine rædsler omgiver mig. Din harme slår ind over mig, * dine grusomheder gør det af med mig; de omslutter mig altid som vand * de slår sammen over mig. Ven og frænde har du taget fra mig, * 25

mine bekendte er borte i mørket. Alle de, som kendte ham, også de kvinder, som var fulgt med ham fra Galilæa, stod og så alt dette på afstand. + Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden. * Nu og altid og i evigheders evighed. Amen. Taizésang: Jesus kom mig i hu (nr. 64) Jesus, kom mig i hu, når du kommer i dit rige. (x2) Tema: Opstandelse og herliggørelse Ovnen skal være tændt og stå på 225 grader. Bagningen af brødene svarer til opstandelsen og herliggørelsen, der frembringer taksigelse. Brødene bages i ca. 8-10 minutter, indtil de har fået en lysebrun farve. Forsøg at bede psalterne, så læsningen passer til dette tidsinterval. Marias lovsang (Magnificat, Luk 1:46-55) 2 Mos 34:6 Herren gik forbi ham og råbte:»herren, Herren er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab og sandhed. Min sjæl ophøjer Herren, * og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde. * For herefter skal alle slægter prise mig salig, thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. * Helligt er hans navn, og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, * varer i slægt efter slægt. Han har øvet vældige gerninger med sin arm, * splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker; han har styrtet de mægtige fra tronen, * og han har ophøjet de ringe; sultende har han mættet med gode gaver, * og rige har han sendt tomhændet bort. 26

A Han har taget sig af sin tjener srael * og husker på sin barmhjertighed som han tilsagde vore fædre * mod Abraham og hans slægt til evig tid. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden. * Nu og altid og i evigheders evighed. Amen. Herren gik forbi ham og råbte:»herren, Herren er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab og sandhed. Salme 45 Kom, jeg vil vise dig bruden, Lammets hustru. Åb 21:9 Mit hjerte strømmer over med skønne ord, jeg fremsiger mit digt for kongen, * min tunge er som hurtigskriverens pen. Du er den smukkeste blandt mennesker, ynde er udgydt på dine læber, * derfor velsigner Gud dig til evig tid. Spænd dit sværd om lænden, du helt, * i højhed og pragt! Drag ud med lykke for sandheds og retfærdigheds sag, * din højre hånd skal vise dig frygtelige gerninger! Dine hvæssede pile sidder i hjertet på kongens fjender, * folkene falder omkring dig. Din trone, Gud, står til evig tid, * dit kongescepter er retfærdighedens scepter. Du elsker ret og hader uret, derfor har Gud, din Gud, salvet dig * med glædens olie frem for dine lige. Af myrra, aloe og kassia dufter alle dine klæder; * strengespil fra elfenbenspaladser glæder dig. Kongedøtre går dig i møde, dronningen står ved din højre side, * smykket med Ofir- guld. 27

Kom, jeg vil vise dig bruden, Lammets hustru. Hør efter, min datter, lyt opmærksomt: * Glem dit folk og din fars hus! Kongen begærer din skønhed, * han er din herre, kast dig ned for ham! Tyrus' døtre kommer til dig med gaver, rigmænd i folket søger din gunst. * Hvor er kongedatteren prægtig! Hendes kjole har guldindfattede perler, * i brogede klæder føres hun til kongen, jomfruerne er i hendes følge, * hendes veninder føres til dig. De føres til dig under glædessang og jubel, * og træder ind i kongens palads. Dine sønner skal træde i dine fædres sted, * du skal gøre dem til fyrster over hele jorden. Jeg vil prise dit navn i slægt efter slægt, * derfor skal folkene prise dig for evigt og altid. Kom, jeg vil vise dig bruden, Lammets hustru. Nr. 30: Åb 4:11; 5:8-10, 12 Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd. Joh 1:29 Værdig er du, vor Herre og Gud, * til at få pris og ære og magt; for du har skabt alle ting, * af din vilje blev de til og blev skabt. Og de sang en ny sang: * Du er værdig til at få bogen og bryde dens segl, for du blev slagtet, * og du købte med dit blod mennesker til Gud af alle stammer og tungemål, folk og folkeslag * og gjorde dem til et kongeligt folk og til præster for vor Gud, * og de skal være konger på jorden. 28

De sagde med høj røst: * Lammet, det slagtede, er værdigt til at få magt og rigdom og visdom og styrke * og ære og lov og pris. Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd. Salme 107 Jesus gjorde vel og helbredte alle, for Gud var med ham. ApG 10:38 Halleluja. Tak Herren, for han er god, * hans trofasthed varer til evig tid. Det skal Herrens løskøbte sige, * dem, som han løskøbte fra fjendens magt og samlede fra landene, * fra øst og vest, fra nord og syd. De flakkede om i ørkenen og ødemarken, * de fandt ikke vej til en by, hvor de kunne bo; de sultede og tørstede, * deres liv var ved at ebbe ud. Da råbte de til Herren i deres nød, * og han reddede dem ud af deres trængsler. Han førte dem ad den rette vej, * så de kom til en by, hvor de kunne bo. De skal takke Herren for hans trofasthed * og for hans undere mod mennesker, for han gav den tørstige at drikke * og mættede den sultne med gode gaver. De sad i mulm og mørke, * som fanger i lidelse og lænker, for de havde trodset Guds bud * og ladet hånt om den Højestes råd. Han kuede dem med plager, * de snublede, og ingen hjalp dem. Da råbte de til Herren i deres nød, * og han frelste dem fra deres trængsler. Han førte dem ud fra mulm og mørke * og sprængte deres lænker. De skal takke Herren for hans trofasthed * 29

og for hans undere mod mennesker, for han knuste bronzeporte * og huggede jernslåer over. Jesus gjorde vel og helbredte alle, for Gud var med ham. De blev dårer ved deres overtrædelser * og blev plaget på grund af deres synder; de væmmedes ved al slags mad, * de kom nær til dødens porte. Da råbte de til Herren i deres nød, * og han frelste dem fra deres trængsler. Han sendte sit ord og helbredte dem * og reddede deres liv fra graven. De skal takke Herren for hans trofasthed * og for hans undere mod mennesker. De skal bringe takofre * og fortælle om hans gerninger med jubel. De stod til søs med deres skibe * og drev handel på de store have; de så Herrens gerninger * og hans undere på havdybet. Når han talte, brød stormvejret løs, det rejste havets bølger; * de steg mod himlen, sank ned i dybet. De blev grebet af rædsel i ulykken, tumlede rundt og ravede som berusede, * al deres kløgt var til ingen nytte. Da råbte de til Herren i deres nød, * og han førte dem ud af deres trængsler. Han fik stormen til at stilne, * og havets bølger lagde sig; de blev glade, fordi det faldt til ro, * og han førte dem til den havn, de ønskede. De skal takke Herren for hans trofasthed * og for hans undere mod mennesker. folkets forsamling skal de hylde ham, * i de ældstes kreds skal de prise ham. 30

Jesus gjorde vel og helbredte alle, for Gud var med ham. Han kan gøre floder til ørken, * kildevæld til udtørret jord, frugtbart land til saltørken * på grund af beboernes ondskab. Han kan gøre ørken til oase, * den tørre jord til kildevæld; dér lod han de sultende bo, * og de grundlagde en by, hvor de kunne bo. De tilsåede marker og plantede vingårde * og høstede deres afgrøde. Han velsignede dem, og de blev talrige, * han gav dem rigeligt kvæg. Men de blev få, og de bøjedes * under tryk af ulykke og møje. Han, som overdænger stormænd med foragt, * lod dem flakke rundt i et uvejsomt øde. Han reddede den fattige af nød * og gjorde slægterne talrige som småkvæg. De retskafne skal se det og glæde sig, * munden skal lukkes på al uretfærdighed. Den vise skal mærke sig dette, * han skal give agt på Herrens trofasthed. Jesus gjorde vel og helbredte alle, for Gud var med ham. + Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden. * Nu og altid og i evigheders evighed. Amen. Tema: Taksigelse Tag bagepladen med de færdigbagte brød ud, og læg et hvidt viskestykke, der er blevet gennemblødt, men hårdt opvredet, over brødene i nogle minutter. Ligger viskestykket for længe, bliver brødet dejet, og stempletaftrykket bliver utydeligt. læg eventuelt nogle stykker bagepapir over de bagte brød, inden det våde viskestykke lægges over. Mens brødene damper af, bedes salmerne. 31

Salme 110 Jesus har Gud ophøjet til fyrste og frelser ved sin højre hånd. ApG 5:31 Herren sagde til min herre: * Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender * som en skammel for dine fødder! Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion, hersk midt blandt dine fjender! * Dit folk møder villigt frem på din kampdag. På hellige bjerge har jeg født dig * som dug af morgenrødens moderskød. Herren har svoret og angrer det ikke: * Du er præst for evigt på Melkisedeks vis. Herren er ved din højre side, * på sin vredes dag knuser han konger. Han holder dom blandt folkene, han dynger ligene op, * han knuser hoveder ud over den vide jord. Af bækken ved vejen drikker han, * derfor kan han løfte hovedet. Jesus har Gud ophøjet til fyrste og frelser ved sin højre hånd. Salme 150 Åb 5:13 Ham, der sidder på tronen, og Lammet, være pris og ære og lov og magt i evighedernes evigheder. Lovpris Gud i hans helligdom, * lovpris ham i hans mægtige himmelhvælving! Lovpris ham for hans vælde, * lovpris ham for hans storhed! Lovpris ham med hornets klang, * lovpris ham med harpe og citer, lovpris ham med pauker og dans, * lovpris ham med strengespil og fløjter, lovpris ham med klingende cymbler, * lovpris ham med rungende cymbler! 32

Alt, hvad der ånder, * skal lovprise Herren. Ham, der sidder på tronen, og Lammet, være pris og ære og lov og magt i evighedernes evigheder. + Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden. * Nu og altid og i evigheders evighed. Amen. Taizésang: Dig tilbeder vi, Kristus (nr. 4) Dig tilbeder vi, Kristus, dig lovpriser vi, Herre, for ved din død på korset gav du liv til verden; for ved din død på korset gav du liv til verden. Tema: Frembæringen Når brødene er kølet lidt af, lægges de over i den flettede kurv og tildækkes med en hvid dug. Det er en god idé at rydde helt op efter sig under og umiddelbart efter bagningen. Fra køkkenet bæres nu brødene i kurven hen til sakristiet (eller bordet, hvorfra frembæringen af gaverne under messen foregår) under taizésangen Syng lovsang hele jorden. Tilberedes brødene i et privat hjem, foregår denne del først, når brødene er fragtet til kirken. Tænd et stearinlys. Ved eukaristi i koptisk form (som ørkenmessen, ørkengudstjenesten eller onsdagseukaristien på Bjärka- Säby) sættes kurven med brødene på bordet i kirkesalen. Hvis det er en mere almenkirkelig messe, udvælges Lammet her i sakristiet. Det ene af brødene lægges efter udvælgelsen på disken og stilles ind på bordet eller alteret sammen med vinen. Taizésang: Syng lovsang hele jorden (nr. 81) Syng lovsang hele jorden, syng lovsang for vor Gud. (x2) Salme 24 Hebr 9:24 For Kristus gik ind i selve himlen for nu at træde frem for Guds ansigt til gavn for os. 33

Jorden med alt, hvad den rummer, * verden og dens beboere, tilhører Herren, for han har grundlagt den på havene, * grundfæstet den på strømmene. Hvem kan drage op til Herrens bjerg, * hvem kan stå på hans hellige sted? Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte, * den som ikke farer med løgn og ikke sværger falsk. Han henter velsignelse hos Herren * og retfærdighed hos sin frelses Gud. Sådan er den slægt, som søger ham, * som søger dit ansigt, Jakobs Gud. Løft jeres hoveder, porte, løft jer, ældgamle døre, * så ærens konge kan drage ind. Hvem er ærens konge? Det er Herren, stærk og vældig, * Herren, vældig i krig. Løft jeres hoveder, porte, løft jer, ældgamle døre, * så ærens konge kan drage ind. Hvem er han, ærens konge? Hærskarers Herre, * han er ærens konge! For Kristus gik ind i selve himlen for nu at træde frem for Guds ansigt til gavn for os. Salme 100 Ef 1:4 Før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden! Tjen Herren under glædessang, * træd frem for ham under jubel! Forstå, at Herren er Gud, han har skabt os, og ham hører vi til, * 34

vi er hans folk og de får, han vogter. Gå ind ad hans porte med takkesang, ind i hans forgårde med lovsang, * tak ham, pris hans navn! For Herren er god, hans trofasthed varer til evig tid, * hans troskab i slægt efter slægt. Før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. + Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden. * Nu og altid og i evigheders evighed. Amen. Afsluttende bøn L Herre, til din ære har vi bagt disse brød, som din Søn har formanet os at frembære med bøn og taksigelse til ihukommelse af hans død og opstandelse. Mæt vores sult, og forny vores tro, når vi i denne gudstjeneste tager imod ham i det brød, der gives til liv for verden. Ved Jesus Kristus, vor Herre. A Amen! L Lad os gå i fred. A Gud ske tak og lov. * * * Denne liturgi er udarbejdet af Simon Fuhrmann efter forbillede fra praksissen på Ekumeniska Kommuniteten på Bjärka- Säby. 35