Kildetekster til nedfarten. Gammel Testamente. Salme 24 v1 Salme af David.

Transkript

1 Kildetekster til nedfarten Gammel Testamente Salme 24 v1 Salme af David. Jorden med alt, hvad den rummer, verden og dens beboere, tilhører Herren, v2 for han har grundlagt den på havene, grundfæstet den på strømmene. v3 Hvem kan drage op til Herrens bjerg, hvem kan stå på hans hellige sted? v4 Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte, den som ikke farer med løgn og ikke sværger falsk. v5 Han henter velsignelse hos Herren og retfærdighed hos sin frelses Gud. v6 Sådan er den slægt, som søger ham, som søger dit ansigt, Jakobs Gud. Sela v7 Løft jeres hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, så ærens konge kan drage ind. v8 Hvem er ærens konge? Det er Herren, stærk og vældig, Herren, vældig i krig. v9 Løft jeres hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, så ærens konge kan drage ind. v10 Hvem er han, ærens konge? Hærskarers Herre, han er ærens konge! Sela Salme 108 v1 Halleluja. Tak Herren, for han er god, hans trofasthed varer til evig tid. v2 Det skal Herrens løskøbte sige, 1

2 dem, som han løskøbte fra fjendens magt v3 og samlede fra landene, fra øst og vest, fra nord og syd. v4 De flakkede om i ørkenen og ødemarken, de fandt ikke vej til en by, hvor de kunne bo; v5 de sultede og tørstede, deres liv var ved at ebbe ud. v6 Da råbte de til Herren i deres nød, og han reddede dem ud af deres trængsler. v7 Han førte dem ad den rette vej, så de kom til en by, hvor de kunne bo. v8 De skal takke Herren for hans trofasthed og for hans undere mod mennesker, v9 for han gav den tørstige at drikke og mættede den sultne med gode gaver. v10 De sad i mulm og mørke, som fanger i lidelse og lænker, v11 for de havde trodset Guds bud og ladet hånt om den Højestes råd. v12 Han kuede dem med plager, de snublede, og ingen hjalp dem. v13 Da råbte de til Herren i deres nød, og han frelste dem fra deres trængsler. v14 Han førte dem ud fra mulm og mørke og sprængte deres lænker. v15 De skal takke Herren for hans trofasthed og for hans undere mod mennesker, v16 for han knuste bronzeporte og huggede jernslåer over. v17 De blev dårer ved deres overtrædelser og blev plaget på grund af deres synder; v18 de væmmedes ved al slags mad, de kom nær til dødens porte. v19 Da råbte de til Herren i deres nød, og han frelste dem fra deres trængsler. v20 Han sendte sit ord og helbredte dem og reddede deres liv fra graven. 2

3 Ny Testamente Matt 12:40 (Jonastegnet) v38 Da sagde nogle af de skriftkloge og farisæerne til ham:»mester, vi vil se dig gøre et tegn.«v39 Men han svarede dem:»en ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas' tegn. v40 For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter. v41 Mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for de omvendte sig ved Jonas' prædiken, og se, her er mere end Jonas. Matt 27:52-53 Jesu død v45 Men fra den sjette time faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time. v46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«v47 Nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde:»han kalder på Elias.«v48 Straks løb en af dem hen og tog en svamp og fyldte den med eddike, satte den på en stang og gav ham noget at drikke. v49 Men de andre sagde:»lad os se, om Elias kommer og frelser ham.«v50 Men Jesus råbte atter med høj røst og opgav ånden. v51 Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne revnede, v52 og gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op, v53 og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste sig for mange. v54 Men da officeren og hans folk, der holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og det andet, der skete, blev de rædselsslagne og sagde:»sandelig, han var Guds søn.«v55 Der var også mange kvinder, der så til på afstand, de havde fulgt Jesus fra Galilæa og sørget for ham. v56 Blandt dem var Maria Magdalene, Maria, Jakobs og Josefs mor, og Zebedæussønnernes mor. Rom 10:7 v5 Om den retfærdighed, som kommer af loven, skriver Moses:»Det menneske, der holder budene, skal leve ved dem.«v6 Men den retfærdighed, som kommer af tro, siger således:»sig ikke i dit hjerte: Hvem vil stige op til himlen?«nemlig for at hente Kristus ned, v7 eller:»hvem vil stige ned i afgrunden?«nemlig for at hente Kristus op fra de døde. v8 Nej, hvad siger den?»ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte,«og det ord er troens ord, som vi prædiker. v9 For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. v10 For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse, v11 for Skriften siger:»ingen, som tror på ham, skal blive til skamme.«v12 Der er ingen forskel på jøder og grækere; alle har den samme Herre, rig nok for alle, som påkalder ham, v13 for»enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses«. ApG 2:14-36 Peters prædiken pinsedag 3

4 v14 Da trådte Peter frem sammen med de elleve, og med høj røst talte han til dem:»jøder og alle I, som bor i Jerusalem! Dette skal stå klart for jer, læg mærke til mine ord: v15 Disse folk er ikke berusede, som I tror, det er jo kun den tredje time på dagen. v16 Men her sker det, som er sagt ved profeten Joel: v17 Det skal ske i de sidste dage, siger Gud: Jeg vil udgyde af min ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres unge skal se syner, jeres gamle skal have drømme. v18 Selv over mine trælle og trælkvinder vil jeg udgyde min ånd i de dage, og de skal profetere. v19 Jeg gør undere oppe på himlen og sætter tegn nede på jorden, blod og ild og kvælende røg. v20 Solen forvandles til mørke og månen til blod, før Herrens store og herlige dag kommer. v21 Og enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses. v22 Israelitter, hør disse ord: Jesus fra Nazaret en mand, der er udpeget af Gud for jer ved mægtige gerninger og undere og tegn, som Gud gjorde gennem ham midt iblandt jer, sådan som I selv ved v23 ham fik I udleveret efter Guds fastlagte bestemmelse og forudviden, og ved lovbryderes hånd naglede I ham til korset og dræbte ham. v24 Men Gud gjorde en ende på dødens veer og lod ham opstå, for han kunne umuligt holdes fast af døden. v25 Om ham siger David nemlig: Jeg havde altid Herren for øje, han er ved min højre side, for at jeg ikke skal vakle. v26 Derfor glædede mit hjerte sig, og min tunge jublede, ja, mit legeme skal bo i håb. v27 For du vil ikke lade mig blive i dødsriget, din hellige vil du ikke lade se forrådnelse. v28 Du lærte mig livets veje, du vil mætte mig med glæde for dit ansigt. v29 Brødre, om patriarken David kan jeg ligeud sige til jer, at han er både død og begravet, og hans gravsted er hos os den dag i dag. v30 Eftersom han var profet og vidste, at Gud med ed havde tilsvoret ham, at en af hans efterkommere skulle sidde på hans trone, v31 forudså og talte han om Kristi opstandelse, da han sagde, at han ikke skulle blive i dødsriget, og hans krop ikke skulle se forrådnelse. v32 Denne Jesus har Gud ladet opstå. Det er vi alle vidner på. v33 Han er ophøjet til Guds højre hånd og har fra Faderen fået Helligånden som lovet, og den har han nu udgydt. Det er det, I både ser og hører. v34 For David steg ikke op til himlene, men siger selv: Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, v35 indtil jeg får lagt dine fjender 4

5 som en skammel for dine fødder! v36 Så skal da hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I har korsfæstet, har Gud gjort både til Herre og til Kristus.«Fil 2,5-11 v5 I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, v6 han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, v7 men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, v8 ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors. v9 Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, v10 for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden, v11 og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære. Ef 4:9-10 v7 Hver enkelt af os har fået nåden givet som gave tilmålt af Kristus. v8 Derfor hedder det: Han er steget op til det høje, han har ført fanger med, han har givet gaver til menneskene. v9 Men at han er steget op, hvad andet betyder det, end at han også er steget ned til den lave jord? v10 Han, som er steget ned, er den samme, som også er steget op højt over alle himle for at fylde alt. 1 Pet 3:19 v17 For det er bedre, om det er Guds vilje, at lide, når man gør det gode, end når man gør det onde. v18 For også Kristus led én gang for menneskers synder, som retfærdig led han for uretfærdiges skyld for at føre jer til Gud. Han blev dræbt i kødet, gjort levende i Ånden, v19 og i den gik han til de ånder, der var i fængsel, og prædikede for dem; v20 det var dem, som var ulydige, dengang Gud ventede langmodigt i Noas dage, da arken blev bygget; i den blev nogle få, nemlig otte sjæle, frelst gennem vand. v21 Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god 5

6 samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse, v22 han som er faret op til himlen og sidder ved Guds højre hånd, efter at engle og myndigheder og magter er blevet underlagt ham. 1 Pet 4:6 v1 Da nu Kristus har lidt legemligt, skal også I væbne jer med hans sind. For den, som har gennemgået legemlig lidelse, har gjort sig færdig med synden v2 for ikke længere i den tid, der er tilbage her på jorden, at følge de menneskelige lyster, men Guds vilje. v3 For det er mere end nok, at I i den forløbne tid har gjort, som hedningerne vil, og levet et liv i udsvævelser, begær, svir, vilde fester, drikkelag og utilbørlig afgudsdyrkelse. v4 Nu, da I ikke længere styrter jer ud i den samme strøm af udsvævelser, undrer de sig og spotter jer for det, v5 men de skal stå til regnskab over for ham, der er rede til at dømme levende og døde. v6 For derfor blev evangeliet forkyndt også for døde, for at de skulle dømmes i kødet, som mennesker dømmes, men leve i Ånden, som Gud lever. Åb 1:18 v9 Jeg, Johannes, jeres broder, fælles med jer om trængslen og Riget og udholdenheden i Jesus, var på den ø, der hedder Patmos, for Guds ords og Jesu vidnesbyrds skyld. v10 På Herrens dag blev jeg grebet af Ånden og hørte bag mig en høj røst som af en basun v11 sige:»skriv det, du ser, ned i en bog, og send den til de syv menigheder, til Efesos og til Smyrna og til Pergamon og til Thyatira og til Sardes og til Filadelfia og til Laodikea.«v12 Jeg vendte mig om for at se den røst, der talte til mig, og da jeg vendte mig om, så jeg syv guldlysestager v13 og midt mellem lysestagerne en, der lignede en menneskesøn, iført en fodlang dragt og med et guldbælte om brystet. v14 Hans hoved og hår var hvidt som den hvideste uld, som sne, og hans øjne var som luende ild, v15 og hans fødder var ligesom skinnende malm, der gløder i ovnen, og hans røst var som lyden af vældige vande. v16 I sin højre hånd holdt han syv stjerner, og ud af hans mund stod et skarpt, tveægget sværd, og hans udseende var, som når solen stråler i al sin styrke. v17 Da jeg så ham, faldt jeg ned for hans fødder som død; men han lagde sin højre hånd på mig og sagde:»frygt ikke! Jeg er den første og den sidste v18 og den, som lever: Jeg var død, og se, jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har nøglerne til døden og dødsriget. v19 Skriv det, du har set, og det, som er, og det, som siden skal ske. v20 Hemmeligheden om de syv stjerner, som du så i min højre hånd, og om de syv guldlysestager er den: De syv stjerner er de syv menigheders engle, og de syv lysestager er de syv menigheder. Dødens magt brudt: Matt 16:18, 1 Kor 15:44-45, Åb 20:14 6