Nr. 1 marts 2007 Husrum TEMA Husrum sætter i første nummer fokus på boligforbedringer. Se den moderne tagbolig, der en gang var tørreloft, eller læs om hvordan man løfter et helt bykvarter. 4 En sømand vender hjem Niels Peter Petersen fra ejendommen Wilkenbo kan næste år fejre 65 års jubilæum som beboer i samme lejlighed. 18 Forår i luften Foråret er over os, og ejendomsmestrene er ved at gøre klar til sommeren. 20 Ventelisten Hvert år kommer der nye lejere i 350 af Frederiksberg Boligfonds lejligheder. Vi ser nærmere på reglerne for ventelisten.
10 Indhold Grib ordet.............................................. 3 Sømand med 65 års jubilæum........................................ 4 12 Godt repræsenterede beboere............................. 7 Varmeregnskaber i den kolde tid.......................... 8 TEMA Boligforbedringer................................. 9 At spise ude hjemme..................................10 At løfte et helt kvarter...................................12 At bygge opad med benene plantet på jorden................................14 At bo på toppen........................................15 18 Husrum et nyt blad med plads til alle....................16 Foråret er på vej........................................18 Bredbånd langt ud i fremtiden...........................18 Lidt om ventelisten.....................................20 Året der gak i Den Sønderjyske By.........................22 Hvem kan jeg spørge?...................................23 Husrum er et lejerblad til Frederiksberg Boligfonds lejere. Frederiksberg Boligfond er en privat fond, der ejer 21 ejendomme på Frederiksberg. Fonden ønsker at tilbyde gode tidssvarende kvalitetslejeboliger på Frederiksberg. Alle 2400 lejligheder administreres af administrations selskabet PrivatBo A.M.B.A, som også varetager blandt andet byggesager og informations opgaver for Boligfonden. Frederiksberg Boligfond C/O PrivatBo Dahlerupsgade 5, 4 tv 1603 København V husrum@privatbo.dk www.privatbo.dk Redaktionen Ansvarshavende redaktør: Mikkel Toft-Olsen Redaktion: Ella Elbæk Sørensen, Bo Blaaberg, Hanne Nørgaard Fotografer Klaus Sletting og Bjarne Vang Grafisk design produktion og prepress Boje & Mobeck as Skrifttype Fedra Serif Oplag 3000 stk.
Grib ordet Nyt blad fra hvem? For snart 3 måneder siden blev jeg inviteret til at deltage i en workshop for Frederiksberg Boligfonds nye blad Husrum. Min første tanke var: Frederiksberg Boligfond, hvad er det nu lige, de står for? Af Randi Eliasson beboer i Lineagården På workshoppen udstillede jeg min forvirring omkring Frederiksberg Boligfond / PrivatBo en forvirring, der gjorde, at jeg straks blev opfordret til at skrive Grib ordet. Og det er så, hvad jeg nu har kastet mig ud i! Jeg har boet i Frederiksberg Boligfond i snart 20 år. Så jeg har set mangt og meget i mit kvarter ændre sig tit til det bedre fra dørtelefoner til nye vinduer, altaner og flotte rundkørsler. Og det er blevet et fint sted for mig at bo. Jeg støder indimellem på navnet Frederiksberg Boligfond, men ved ikke så meget om, hvad de gør for mig/os. Det samme gælder egentlig også PrivatBos aktiviteter, udover udlejning, administration og huslejeindbetalingskort. Frederiksberg Boligfond og PrivatBo har efter min mening ikke været særligt synlige, og derfor håber jeg meget, at dette nye magasin kan give mig og sikkert også andre en større indsigt i deres aktiviteter. Med fare for at virke noget naiv vover jeg at spørge ind til eller kaste bolden videre omkring Hvad er det, Frederiksberg Boligfond står for. Hvad gør de for mig?, For os alle? (ved du det?)... dette spørgsmål er hermed givet videre til Husrum, og jeg vil spændt vente på et svar. Jeg håber også, at I når I ser dette første nummer af Husrum får lyst til at deltage aktivt i bladets indhold og gribe ordet, som jeg her er blevet kastet ud i. Og at vi sammen disse to gange om året på den måde kan give hinanden nye idéer, gode råd, kritik og ros, lokale historier og aktiviteter. Hermed er ordet og opfordringen givet videre. Læs mere om Husrum, Frederiksberg Boligfond og PrivatBo side 16 Grib Ordet er Husrums lederplads. Pladsen er afsat til en ny skribent hver gang, bladet udkommer. Det kan være en beboer, en beboerrepræsentant, en ejendomsfunktionær, en politiker, en administrationsmedarbejder, en fondsbestyrelsesformand, en leder eller noget helt tredje. Det eneste krav er, at personen har noget på hjerte og har grebet ordet. 3
Niels Peter har boet i ejendommen Wilkenbo siden 1943, da han flyttede ind med sine forældre og søster. Dengang var det jo en herskabslejlighed med et lille rum til stuepigen, mindes Niels Peter.
Sømand med 65 års jubilæum Niels Peter Petersen fra Wilkenbo har boet næsten 65 år i den samme lejlighed. En livstid for nogen, men da Niels Peter flyttede med sin familie til Frederiksberg i 1943, var han allerede 11 år gammel. Nu som 75-årig har Niels Peter inviteret mig hjem til ham og hans kone for at snakke om hans opvækst i og uden for kvarteret omkring Wilkenbo. Af Mikkel Toft-Olsen I døren bliver jeg mødt af Nils Peter og bliver vist ind i en lejlighed fuld af minder fra et langt liv med store oplevelser. Vi flyttede hertil i 1943, da jeg var 11 år. Jeg kan stadig huske turen ind til Frederiksberg med min far i flyttebilen. Spørg mig ikke, hvordan min far fik fat i den her lejlighed, men mon ikke han har haft nogle gode kontakter, fortæller Niels Peter og smiler, mens han kigger rundt i lejligheden. Lejligheden er på 124 m² og 4½ rum og var da også især dengang en meget stor lejlighed. Da vi flyttede ind var det jo en herskabslejlighed med et lille rum til stuepigen. Sådan en har vi dog ikke haft, siden vi flyttede fra Charlottenlund, men det var da en stor lejlighed til fire personer min mor, far, søster og jeg. En mand af søen Niels Peter er vokset op og har gået i skole på Frederiksberg, men det var nu havet, der trak i ham. Ja, jeg startede jo med at gå på Lindevangsskolen, indtil tyskerne tog den og brugte den til flygtninge. Så kom jeg på Søndermarksskolen, men ikke så længe for jeg ville hellere ud og sejle end gå i skole. Jeg har set hele verden og rejst til både USA, Australien og Asien. Jeg kom med skoleskibet Georg Stage og Danmark, og derefter sejlede jeg med forskellige skibe i handelsflåden. Senere tog jeg skippereksamen. Desværre blev jeg nødt til at forlade søen efter 14 år, fordi jeg blev nærsynet. Dengang måtte du nemlig kun bruge briller, hvis du var over fyrre år. Havet har dog aldrig sluppet sit tag i Niels Peter, der efter sin landgang fik en stilling på Frederiksberg Rådhus som teknisk tegner. Hjemmet bærer præg af de mange år på vandet, hvor der er bøger om skibsfart og minder fra de mange rejser på alle vægge. Hans eget værelse kalder han Kahytten, og store dele af pensionisttilværelsen bliver brugt på at læse bøger om skibsfart og gå til foredrag på folkeuniversitetet for at høre om andre folkeslags historie. Gift med penneven En anden ting, hjemmet bærer præg af, er Niels Peters kones baggrund. Teh Fah er fra Mauritius og var oprindeligt Niels Peters penneven i tre år, inden hun kom til Danmark, hvor de blev gift i 1968. Hun arbejdede som sygehjælper på Frederiksberg Hospital, indtil hun blev folkepensionist sidste år. Efter at de begge er stoppet med at arbejde, bruger parret der lige er blevet bedsteforældre næsten halvdelen af året i sommerhuset i Munkerup. 5
Niels Peters yndlingsrum Kahytten, hvor tiden går med at fordybe sig i de mange bøger. Lindevangskvarteret Når Niels Peter ikke var på søen, havde han et værelse hos sine forældre på Finsensvej, og han har derfor set kvarteret udvikle sig over 65 år. Jeg kan huske, da vi flyttede hertil, at der slet ikke var så tætbygget, som der er nu. Ovre på den anden side af Finsensvej var der små barakbygninger med erhverv, og hele grunden fra Lauritz Sørensens Vej og til gasværket var en stor græsplæne. Jeg har faktisk spillet fodbold der i Fodboldklubben Dalgas. Der ligger et plejehjem i dag. Jeg kan også huske, at der lå et stort isværk længere ned af Finsensvej og en autoforhandler. Men faktisk er noget af det, jeg husker bedst, viceværtens kontor og værksted nede i kælderen. Hvad han brugte det til, ved jeg ikke, for der skete aldrig rigtig noget, når man henvendte sig. Sådan er det ikke i dag, hvor ejendomskontoret er blevet flot og fungerer upåklageligt. Modernisering Fordi jeg altid har haft min adresse i den her lejlighed, kunne jeg overtage den, da min mor døde i 1968 og flytte ind sammen med Teh Fah, fortæller Niels Peter. Det er tydeligt, at han bekymrer sig om lejligheden og ligger en ære i at sørge for, at alt er i orden. Han har bl.a. blændet en dør til den ene stue, lagt kakler i vindueskarmene og bygget trævæg over køkkenskabene for at undgå støv. Ja, vi overvejede engang at bytte lejligheden, men ham inspektøren, der var forbi, mente, at det hele skulle genetableres, når vi flyttede, selvom jeg havde lavet en aftale omkring den dør, jeg har blændet. Nu kommer moderniseringen, og så bliver det meste nok revet ned. Det eneste, jeg holder fast i, er, at de ikke skal fjerne min kamin. Den blev brugt til opvarmning, da vi flyttede ind, hvor vi hentede koks til at fyre med i kælderen. De har da også lovet mig, at den kan blive. I øjeblikket går Niels Peter og Teh Fah og venter på, at Wilkenbo skal gennem en modernisering. Som planen ser ud i øjeblikket skal de have elevator, nyt køkken og bad, og de glæder sig begge. Vi er da lidt bekymrede med hensyn til at blive genhuset midlertidig, og vi har da snakket om at finde et hyggeligt rækkehus med have i stedet for, men min kone er så glad for området og tætheden til butikkerne, så vi har besluttet at blive boende. Det ser også ud til at blive en flot lejlighed til en husleje, som er til at betale. Heldigvis ser det ud til, at Wilkenbo fortsat kan have glæde af Niels Peter og Tah Fah. De ligner i hvert fald ikke nogen, der overvejer at flytte, så mon ikke der også bliver mulighed for at fejre 75 år i den samme lejlighed om 10 år. Pudsigt at en mand, der har været jorden rundt et par gange, og hans kone fra en ø i Det Indiske Ocean, har fundet deres otium her på Frederiksberg. 6
Godt repræsenterede beboere Alle Frederiksberg Boligfonds ejendomme har tilknyttet en beboerrepræsentation. Men hvad er det lige, vi laver, og hvilken funktion har vi i forhold til andre lejere? Af beboerrepræsentant Ella Elbæk Sørensen Omkring halvdelen af landets store private udlejningsejendomme har en beboerrepræsentation, men i Frederiksberg Boligfond er det samtlige ejendomme, der har en beboerrepræsentation. Siden 1989 har der også været en fællesrepræsentation, som er en sammenslutning af Boligfondens beboerrepræsentanter. Fællesrepræsentationen udveksler erfaringer, tager fælles stilling til relevante spørgsmål og er repræsenteret i Frederiksberg Boligfonds bestyrelse. Beboerne i Boligfondens ejendomme er altså godt repræsenteret. Din sikkerhed Som beboer er beboerrepræsentationen din sikkerhed for, at huslejeforhøjelser, varmeregnskaber og den daglige varetagelse af ejendommen bliver udført hensigtsmæssigt og korrekt af Frederiksberg Boligfond. Vi kan også være behjælpelige omkring indflytnings- og fraflytningssyn og er ansvarlige for den husorden og gårdorden, ejendommen har. Beboerrepræsentationen kan endvidere opsætte meddelelser og opfordringer omkring ejendommene og beboernes benyttelse af fællesarealer mv. Brug os rigtigt Beboerrepræsentanterne er lejernes repræsentanter i forholdet til PrivatBo og Frederiksberg Boligfond. Vi har beføjelser til at drøfte en lang række spørgsmål med udlejeren omkring ejendommens drift som fx: Lejeforhøjelser, regnskaber og budgetter for ejendommes daglige drift Orientering om ansættelser og afskedigelser af ejendomsfunktionærer Forslag til forbedringer og brug af midler fra vedligeholdelseskonto m.m. Forslag til brug af andre/billigere udbydere Orientering omkring alt større arbejde i ejendommen Orientering om beboerklager Årligt beløb til fællesaktiviteter Vi er altså din repræsentant på ejendommen, og du kan kontakte os, når du oplever uoverensstemmelser omkring varetagelsen af dit lejemål. Beboerrepræsentationen kan afklare uenighederne eller sende klagen videre på alle beboeres vegne. Husk dog at de daglige udfordringer stadig skal løses af PrivatBos administration og ejendomskontorer. 7
Varmeregnskaber i den kolde tid Formodentlig har du i slutningen af sidste år eller her i det nye år haft en medarbejder fra Brunata på besøg for at aflæse dit forbrug af varme for 2005-2006. Det er startskuddet til det årlige varmeregnskab, som beregner, hvorvidt dine månedlige indbetalinger passer med det aktuelle forbrug. Af ejendomsinspektør Bo Neergaard PrivatBo modtager årligt mange forskellige henvendelser omkring varmeregnskabet. Der er dog to typer af henvendelser, som går igen hvert år. Den ene type er fra de lejere, der er flyttet ind midt i et varmeregnskabsår. De skal selvfølgelig ikke betale for hele varmeåret, og derfor opdeles varmeregningen i forhold til den periode, de har boet i lejligheden. Det betyder, at en lejer, der har boet i en lejlighed i fire af varmeårets måneder (34 %), har et varmeregnskab udregnet i forhold til 1,7 værelseshaneandele, selvom der på opgørelsen står, at de har 5 værelseshaneandele. Ellers står der, at lejligheden er 24,4, m², selvom den i virkeligheden er 73 m². Årsagen er i begge tilfælde, at de ikke har boet i lejligheden i hele perioden og derfor ikke skal betale det fulde forbrug. En anden klassisk misforståelse opstår, fordi der aldrig er sammenhæng mellem den målingsudskrift, lejere får i hånden ved målingen, og det forbrug, der står på varmeregningen. Grunden til forskellen er, at hver måling bliver ganget med en faktor for den specifikke radiatortype og fratrukket en evt. reduktion pga. lejlighedens position i ejendommen. Udregningen fra måling til opkrævning står på side to i varmeregnskabet. Stadig er der dog mange lejere, der mener, at deres varmeforbrug er for højt. Især efter en varm vinter, som den vi har haft i år. Det er dog vigtigt at huske på, at varmeperioden tit også omhandler en del af forrige års koldere vinter, og at kun cirka halvdelen af forbruget er dit personlige forbrug. Resten er for den fælles opvarmning af ejendommens varme vand, energitab og varmeabonnement. Derudover er der lejere, som ikke har givet Brunata adgang til at aflæse måleren, eller hvor måleren mangler eller er gået i stykker. I sådanne tilfælde skønner Brunata forbruget til seneste forbrug plus 20 %. Forhåbentlig bliver det problem dog snart løst, da PrivatBo i øjeblikket arbejder på at udskifte alle målere med en ny type, som kan fjernaflæses. Hvis du mistænker, at der er problemer med radiatorerne, skal du straks kontakte dit ejendomskontor. De mest normale problemer er, at måleren ikke viser nogen tal, sidder løst eller er faldet af, og at radiatorventilen ikke lukker helt tæt (radiatoren skal blive kold over det hele, når den slukkes). Gode spareråd Det er en god ide at bruge et termometer, så du kan holde øje med temperaturen. (20-22 grader i alle rum). En ekstra grad koster cirka 5 % på varmeudgiften. Brug alle radiatorer i lejligheden og indstil dem ens. En radiator på fuld kraft bruger mere energi end fire på 25 %. Overdæk ikke radiatorer. Det påvirker radiatorens føler. Skru en eller to grader ned om natten Snak med din nabo om forbruget og brug af hinandens erfaringer. Tit kan små ændringer i adfærd have stor betydning for varmeregningen. 8
Tema TEMA Boligforbedringer Frederiksberg Boligfonds ejendomme oplever i disse år et stort antal boligforbedringsinitiativer på opfordring fra Frederiksberg Kommune, beboere eller fonden selv. Kvartersbyfornyelse, tagboliger og nye altaner er gode eksempler på denne udvikling. 9
Tema At spise ude hjemme I ejendommen Trekanten ser vi frem til snart at kunne spise ude hjemme hos os selv. Efter syv år med forespørgsler, byggemøder, beboermøder, ansøgninger og meget mere kan vi i slutningen af februar for første gang træde ud på vores nye altaner noget, vi har set frem til meget længe. Af beboerrepræsentant Benny Johansen Vejen hertil har været lang, fuld af modstand og meget arbejde for beboerrepræsentationen. Det hele startede på generalforsamlingen i år 2000, da en af beboerne kom med forslag om opsætning af altaner, og beboerrepræsentationen blev bemyndiget til at arbejde videre med idéen. Vi kontaktede Frederiksberg Boligfond, som var positive over for idéen, men sagen kom dog ikke så hurtigt i gang, som vi havde håbet. Året efter inviterede vi derfor selv Ringsted Bygningsentreprise med til vores generalforsamling for at snakke om muligheder og priser. Efter generalforsamlingen meldte 39 af lejerne positivt tilbage omkring at få en altan, og forhåbningen var på det tidspunkt, at kun de lejere, der ønskede det, ville få altaner. Samtidig fik vi en positiv tilkendegivelse fra Frederiksberg Boligfond, og vi engagerede derfor ingeniørfirmaet Falcon til at se på opgaven. De mange godkendelser Desværre viste det sig, at Frederiksberg Kommune ikke ville acceptere individuelle opsætninger af altaner. Faktisk var de ikke udpræget begejstrede for ideen om at lave noget som helst ved ejendommen, fordi kommunen har øget fokus på at bevare Frederiksbergs mange smukke bygninger i deres oprindelige stand. De gav os dog til sidst lov til at starte arbejdet, så længe det blev hele opgange, der fik altaner. Det første projektforslag fra Falcon viste en lille altan med buet forkant. Næppe større end at den kunne rumme et lille bord og et par stole Ikke det store salgsargument, når målet var at få så mange beboere med på initiativet som muligt. Vi blev derfor enige om at få lavet et forslag med større altaner op til 10 m². Frederiksberg Boligfond var positiv omkring idéen og bekræftede i 2004, at de ville støtte projektet, og dermed var vi overbevist om, at projektet ville blive til noget. 10
Halv pris til de nuværende lejere Med driftsstøtten fra Boligfonden endte det med, at nuværende lejere vil få altan til ca. halv pris, mens nye lejere skal betale fuld pris. 2007, selvom byggearbejdet nok først er helt færdigt i april. Det har været en vanskelig opgave af mange årsager, men der er ingen tvivl om, at vi får et flot og brugbart produkt til sidst. Altaner i Boligfondens ejendomme Ejendomme hvor få lejligheder har altan: Peter Bangs Hus Svalegården Ejendomme, hvor de fleste lejligheder har altan: Malthe Bruuns Gård Lauritz Sørensens Gård Lindehuset Trekanten Ejendomme, hvor alle lejligheder har altan: Roskildegården Sønderjyllandsgården Solbjerggården Nimbusparken Beboerne blev skriftligt opfordret til at tilkendegive, hvorvidt de ønskede en urafstemning, og det ønskede kun et mindretal, hvorfor projektet kunne detailprojekteres og udbudsmateriale udarbejdes. PrivatBo indbød tre entreprenører, og licitation blev afholdt i december 2005 med et meget tilfredsstillende resultat. Byggeriet gik i gang den 22. august 2006, og vi forventer, at vi kan tage altanerne i brug start marts Hvad er Trekanten? Ejendommen Trekanten er opført 1928-30 og består af 90 lejligheder overvejende 2 rums, men ejendommen har også lejligheder med 3 og 4 værelser. Trekanten ligger på Jul. Valentiners Vej, P.G. Ramms Alle og Philip Schous Vej tæt ved Peter Bangs Vej St. Ejendommen hedder Trekanten, fordi den kun består af to langsider med en 90 graders vinkel og derfor fremstår som en trekant. Endelig altaner Processen fra idé til virkelighed har været lang og snirklet, og som beboerformand har det da også givet mig nogle søvnløse nætter. Ikke alle har været enige i alle valg, der er foretaget, og forholdet til PrivatBo har da fra tid til anden været besværligt. Jeg er dog overbevist om, at alle nok skal blive glade for løsningen i sidste ende. Altanerne er lige så stille ved at blive færdiggjort, og min kone og jeg glæder os utrolig meget. Vi har købt havemøbler og en terrassevarmer, og vi planlægger en markise. Vi kalder det vores terrasse og ikke vores altan, og vi glæder os til at spise alle vores måltider derude, drikke kaffe, læse bøger og spille skak. Vi bliver ikke til at trække væk fra den. Og jeg ved, at de andre beboere også bliver glade for denne forbedring af livskvaliteten. Tænkt at få en 10 % forøgelse af sit boligareal og samtidig få muligheden for at kunne spise ude hver aften. 11
Tema At løfte et helt kvarter Efter at være blevet et fokusområde for Frederiksberg Kommune har Lindevangskvarteret oplevet en forandring af de helt store. Hele kvarteret og deriblandt Frederiksberg Boligfonds ejendomme er nemlig blevet beriget med helhedsorienteret byfornyelse. Siden 1999 er der blevet arbejdet aktivt med at skabe et dejligt, grønt og velholdt kvarter med glade og velfungerende beboere. Lindevangskvarteret har oplevet byfornyelse af høj kvalitet, og resultatet er blevet fantastisk. Derfor har Frederiksberg Boligfond bedt den lokale fotograf Klaus Sletting om at tage et væld af billeder af ejendomme, gårde og grønne områder i kvarteret. Billeder, der tydeligt dokumenterer, at Lindevangskvarteret er blevet et smukt og velholdt kvarter med flotte grønne områder. Udover at fungere som billeder i dette magasin blev billederne også brugt til en plakat fra Lindevangskvarteret, der er omdelt til erhvervsdrivende i området, og som lejerne kan hente på Lindevangskvarterets ejendomskontor, Wilkensvej 42. 12
Af Mikkel Toft-Olsen Belastet område Lindevangskvarteret ligger mellem Lindevangsparken og Metrostationen Lindevang. Begrundelsen for at byforny kvarteret var, at det blev vurderet som belastet af problemer med høj arbejdsløshed og en del dårligt vedligeholdte bygninger. Området har derfor gennemgået et tiltrængt løft i et byfornyelsesprojekt, der blev igangsat af Frederiksberg Kommune. Projektet indeholdt blandt andet en bemanding af Lindevangsparkens legeplads, ny belysning, åbning af Lindebutikken og trafikdæmpning på Wilkensvej, udbygning og renovering af fortove, udvidelse af de grønne områder og en forbedring af parkeringsforholdene. Alt sammen tiltag, der har skabt et mere harmonisk og grønt indtryk af kvarteret. Både ved hjælp af kommunens midler til aftalt boligforbedring, men også ved hjælp af egenfinansiering, er Frederiksberg Boligfond i gang med at byforny kvarterets seks ejendomme. Forløbet er startet med Lauritz Sørensens Gård, der efterfølgende modtog rosende omtale fra kommunen og erhvervsministeriet, som fremhævede en vellykket udnyttelse af loftarealer til nye lejligheder. Herefter er også Barfoeds Gård, Malthe Bruuns Gård, og Lindehuset blevet moderniserede. Projekter i Mønsterbo og Wilkenbo er planlagt. Alle sagerne har som hovedformål at sørge for, at alle lejligheder har tidssvarende køkkener og bad. Samtidig har facader og tage fået en tiltrængt renovation, og alle gårdene er blevet moderniseret med grønne områder og nye legepladser. Nogle af projekterne har også inkluderet elevatorer og altaner, og mange steder er tørrelofterne blevet omdannet til penthouselejligheder med en mere familievenlig størrelse. Efter boligforbedringen er det blevet væsentligt lettere at udleje boligerne. Førhen skulle administrationen igennem 10-15 eksterne ansøgere for at finde én interesseret til en lejlighed uden bad. Nu er de ledige lejemål meget eftertragtede, når de tilbydes. Det er også administrationens indtryk, at antallet af fraflyttere falder. Boligerne er altså ikke alene blevet mere eftertragtede, men folk, der flytter ind, bliver simpelthen boende. 13
Tema Arkitekt Kjeld Krarup, Arkitektfirmaet Halldor Gunnløgsson & Jørn Nielsen At bygge opad med benene plantet på jorden Af Mikkel Toft-Olsen På en måde er det en smule ironisk, at det firma, der står bag en stor del af de tagboliger, som er opført i Frederiksberg Boligfonds ejendomme, bor i stuen. Men sådan er det hos det lille Arkitektfirma Halldor Gunnløgsson & Jørn Nielsen, hvor jeg møder ejeren Kjeld Krarup. Det er dem, der står for den arkitektmæssige del af moderniseringerne i blandt andet ejendommene Lineagården, Firkløveren, Trekanten, Peter Bangs Hus og Svalegården. Altså alle de enkeltsager, der opstår, når lejere flytter fra nedslidte lejligheder, der mangler bad eller tidssvarende køkkener. På et tidspunkt fandt nogen på, at vi lige så godt kunne gøre brug af de gamle tørrelofter, der lå oven på fjerdesalslejlighederne. Det var klassiske 2-værelseslejligheder med et lignende rum ovenpå, og det kunne blive til spændende toetagers boliger. Nogen gange kan vi bygge helt op til kip, så vi også kan lave en lille hems oppe under taget siger Kjeld Krarup begejstret og fortsætter: Det virkelig lækre ved tagboligerne er, at man får en gennemlyst stue, fordi der er vinduer eller franske altaner til begge sider. Det er en fantastisk kvalitet. Det er jo også enormt gode ejendomme med velproportionerede rum og et flot lys. De er solidt bygget og generelt velholdte med store gårde, og arkitekten har fundet overskud til at arbejde med de små detaljer omkring vinduer og døre den oprindelige arkitekt vidste såmænd godt, hvad han havde med at gøre. Innovative løsninger skaber bedre boliger Når en lejlighed bliver tom, starter vi en dialog med PrivatBo om forskellige muligheder. Vi kan blandt andet inddrage en del af nabolejlighedernes tagetager, lave to badeværelser eller flytte køkken og bad op på femte sal. Når vi er blevet enige, og godkendelser og økonomi hænger sammen, tager det 3-4 måneder, før boligen er klar til indflytning. Vi er nu blevet så rutinerede omkring de her ejendomme, at vi kender de udfordringer og muligheder, der ligger og venter, og vi møder derfor sjældent problemer. Vi skal selvfølgelig også tage hensyn til økonomien. Store ændringer og luksusmaterialer betyder jo også en dyrere husleje til slut, så det er hele tiden en afvejning, vi skal foretage. Jeg syntes dog, vi kommer frem til rigtige gode resultater hver gang. At bygge i højden er altså ikke ligetil, og de mange hensyn kræver, at fødderne er godt plantet på jorden. Så det er måske ikke helt så spøjst, at tegnestuen holder sig jordbunden på stueetagen. 14
Tema At bo på toppen Tina og Thomas er nogle af dem, der bor i en tagbolig. De flyttede ind i 2006 og bor nu på 171 m² i Firkløveren. De har begge to børn fra tidligere forhold. Tinas børn bor i lejligheden, og Thomas kommer på besøg, så der kan let være mange i lejligheden. For os var det vigtigt at bo tæt på drengens skole på Frederiksberg og med tilstrækkelig plads til, at vi kunne have alle fire børn boende, fortæller Tina og fortsætter: Jeg fandt den her lejlighed på PrivatBos hjemmeside og var forbi og se, mens den forrige lejer stadig boede her. Det var bare en rigtig fed lejlighed både størrelsen og rummene, så jeg sagde straks ja tak. Lejligheden har tre værelser på fjerde-salen. Det er her, hele familien sover. De vågne timer bruges på femte-salen, som er et stort køkken-alrum på næsten 100 m² med fritliggende spær, vinduer med udsigt over et af Frederiksbergs villakvarterer og franske altaner vendt mod gården. Rummet fungerer som køkken, spisestue, kontor, fjernsynsstue og legeplads for de to drenge, så der er aktivitet og bevægelse hele dagen. Vi er rigtig glade for at bo her. Antallet af værelser passer fint, selvom vi vel altid kunne bruge et ekstra rum og et større bad. Vi kan ikke finde noget, der passer lige så godt på Frederiksberg, som vi har råd til. Og at det er på femte sal, er ikke noget problem. Det er dejligt at kunne komme op til lyset, og så er det jo også lidt motion. Her er fantastisk stille, selvom vi bor i byens hjerte. Vi bruger også kvarteret rigtig meget. Både sport, skole og indkøb. Samtidig er tog og metro lige ved siden af, så tit lader vi bilen stå og tager metroen ind til byen. Det er ret fantastisk. Få mere plads til dig og din familie Som beboer har du mulighed for at skrive dig på venteliste til en tagbolig. Tagboligerne er på mellem 100-180 m² og koster mellem 10.000-17.000 kr. om måneden. De tagboliger, der ikke lejes ud via ventelisten, bliver annonceret på www.privatbo.dk 15
Husrum et nyt blad med Husrum er Frederiksberg Boligfonds nye lejerblad. Vi håber, I vil synes om det. Jeg vil bruge disse sider til at svare på de spørgsmål, som Randi Eliasson stillede i sin leder og derved fortælle lidt om, hvad det er for et blad, du sidder med i hånden, og hvem Frederiksberg Boligfond og PrivatBo egentlig er. Af redaktør Mikkel Toft-Olsen Lejernes blad Husrum er et lejerblad betalt og udgivet af Frederiksberg Boligfond. Det er dog ikke kun et blad fra Frederiksberg Boligfond til lejerne. Bladet skal fungere som et forum, hvor mange forskellige personer får indflydelse på indholdet. Det er også derfor, det hedder Husrum. Der er plads til alle med noget på hjerte. Husrum bliver udgivet to gange om året. Et forårs- og et efterårsnummer. Intentionen er, at bladet skal fyldes med Hvad er Frederiksberg Boligfond? Frederiksberg Boligfond ejer den ejendom, du bor i, og 20 andre på Frederiksberg. Ejendommene er oprindeligt bygget af Frederiksberg Kommune som en løsning på boligkrisen omkring 1918 og er solgt til Boligfonden i 1930 i det, der betegnes som en af Danmarks største bolighandler. Boligfondens ønske er at tilbyde gode og tidssvarende kvalitetslejeboliger på Frederiksberg. Boligfonden er ikke profitsøgende, men arbejder for, at alle ejendomme er velholdte, og at lejerne er tilfredse samtidig med, at Boligfondens økonomi også på langt sigt er bæredygtig. Arbejdet med at skabe tidssvarende kvalitetsboliger har gjort, at Boligfonden løbende arbejder med at modernisere alle lejligheder, så de fremstår med tidssvarende køkken og bad. Gode eksempler på den indsats er den aftalte boligforbedring i Lindevangskvarteret, altanprojektet i Trekanten og etablering af tagboliger i Lineagården og Firkløveren. Alt sammen tiltag du kan læse om i dette nummer af Husrum. Derudover har Boligfonden sørget for, at alle lejligheder har kabling til bredbåndsforbindelser, hvilket vi også behandler i bladet. I øjeblikket er Boligfonden i gang med et strategiprojekt, som skal være med til at udstikke retningen for økonomi og byggeri fremover. Samtidig ønsker Boligfonden at være mere tilgængelig over for sine lejere og borgere i almindelighed på Frederiksberg og samtidig arbejde for en øget lejertilfredshed. Det er blandt andet derfor, du sidder med dette blad i hånden. 16
plads til alle relevant lejerinformation, temaartikler, debat og hvad vi kan forestille os er relevant for Boligfondens lejere. Grib pennen Hvad bladet helt præcist skal bruges til, og hvad der skal skrives om, er åbent for debat, og jeg vil gerne opfordre dig til at deltage. I dette nummer skriver tre forskellige beboerrepræsentanter, en ejendomsinspektør, en sekretariatschef, en beboer og jeg selv, og næste gang er det måske anderledes. Du er derfor velkommen til at kontakte redaktionen med idéer og forslag til artikler eller emner. Reagér på hvad du ikke er enige i, og stil spørgsmål til det du ikke forstår. Så grib pennen og skriv en mail med dine spørgsmål, tanker og ønsker til bladets indhold. Så skal vi prøve at inddrage det, så meget vi kan fremover. Skriv til husrum@privatbo.dk Hvad er PrivatBo? Når Frederiksberg Boligfond er ejerne, hvem er PrivatBo så? PrivatBo er et administrationsselskab, der administrerer blandt andet Frederiksberg Boligfonds ejendomme. PrivatBo blev etableret i 1993 og var før den tid en del af KAB. Som noget særligt varetager PrivatBo også fondsadministration og iværksætter de arbejdsopgaver, som fondene ønsker udført. Det er derfor PrivatBo, der står for den løbende modernisering og udbygning af Frederiksberg Boligfonds ejendomme. PrivatBo er altså mellemmanden mellem ejer og lejer og ansvarlig for varetagelsen af både erhvervs- og boliglejemål. Det er derfor også PrivatBo, som du kontakter med alle de spørgsmål og henvendelser, du har. Både med henvendelser omkring husleje, reparationer, venteliste, syn af lejlighed, udendørsarealer, fremleje og meget mere. Se oversigten over, hvem du kan kontakte med forskellige problemer senere i bladet. 17
Foråret er på vej Snart kommer foråret, og alting begynder igen at spire. Det betyder, at alle ejendomsmestrene i den næste tid går i gang med forårsforberedelser. John, der på elvte år er ejendomsmester i Roskildegården, og hans gårdmand Morten har mange opgaver liggende foran sig. Der er ikke noget bedre end den tid, vi går i møde nu. Hvert år glæder jeg mig til at tage hul på en ny periode med udendørs aktiviteter også selvom det betyder meget arbejde med maskiner, veje og de udendørs arealer. Vintermaskinerne til fx snerydning og saltspredning skal smøres og sættes til side, og vi skal have græsslåmaskinen efterset og smurt. Jeg skal jo også gå veje og fliser efter for at se, om der er gået noget i stykker. Og så er der jo beplantningen. De ting, der er gået ud i løbet af vinteren, skal genbeplantes, og vi skal beskære træer, rosenbed og hække. Vi skal have nyt sand i sandkassen til børnene, og krukker, borde og bænke skal tages frem. Kort sagt skal vi gøre klar til, at beboerne igen kan nyde livet udenfor. Bredbånd langt ud i fremtiden Danmark er det land i verden, der har den tætteste dækningsgrad af bredbåndsforbindelser. For hver 100 indbyggere i Danmark har 29,3 af dem en bredbåndsforbindelse, og tallet stiger år for år. Højhastigheds bredbåndsforbindelser er fremtidens internet, men får også betydning for vores brug af TV, telefoni og anden informationssøgning. I 2001 besluttede Frederiksberg Boligfond at fremtidssikre alle sine ejendomme med lyslederkabler, der kan understøtte bredbåndsforbindelser med hastigheder på 25 Mbit. Til sammenligning har en almindelig ADSL-linie en hastighed på 2 Mbit, og en gennemsnitlig dansk netbruger har en netforbindelse på 1,6 Mbit. Fra 2002-2004 blev kablerne installeret, og dermed tog alle ejendomme et langt skridt ind i den digitale fremtid. Kablerne understøtter muligheder for at få internet, IP-telefoni og bredbånds- TV. IP-telefoni er et billigt alternativ til et almindeligt telefonabonnement, hvor forbindelsen er gennem netforbindelsen, men hvor du stadig kan bruge din almindelige telefon. Du kan også få bredbånds-tv gennem kablerne med programmer, som dem du får via kabel-tv på nuværende tidspunkt. Flere udbydere Samtidig med installationen af kabler i ejendommen blev andelsselskabet FrederiksbergNet stiftet som udbyder. FrederiksbergNet har efterfølgende outsourcet sin forretning til DanskNet A/S. Blandt andet på opfordring fra beboere besluttede Boligfonden i 2006, at andre udbydere end DanskNet skulle have 18
De ting, der er gået ud i løbet af vinteren, skal genbeplantes, og vi skal beskære træer, rosenbed og hække. Vi skal have nyt sand i sandkassen til børnene, og krukker, borde og bænke skal tages frem. Kort sagt skal vi gøre klar til, at beboerne igen kan nyde livet udenfor Ejendomsmester John Hansen er uddannet kok og har arbejdet i branchen i 15 år, hvor han blandt andet har været med til at starte catering-virksomhed i Kuwait. Mentaliteten i branchen blev dog for meget, og John besluttede sig for at blive gårdmand i stedet. Imens han tog de relevante kurser, blev han i 1993 ansat i KAB, som siden er blevet til PrivatBo. I 1997 blev John opfordret til at søge stillingen som ejendomsmester i Roskildegården et job, han har haft lige siden. John er glad for, at beboerne kommer med forslag til de grønne områder. Jeg opfordrer da folk til at komme med de idéer, de har. Hvis det kan lade sig gøre på en fornuftig måde, har jeg intet problem med, at de er med til at bestemme, hvad der skal ske. Det er fx vores beboerrepræsentation, der vælger og betaler dele af beplantningen herude. Hvis du som beboer i en af Boligfondens ejendomme har lyst til at komme med forslag til beplantningen af jeres grønne områder, kan du gøre det gennem din beboerrepræsentation. Roskildegården gennemgår en renovering i øjeblikket, så igen i år skal John tage særligt hensyn til de mange skurvogne, materialer og maskiner, der er på ejendommens område. Jeg skal jo sætte borde, bænke og krukker frem, og jeg forsøger at rette det til, så alle har adgang til vores dejlige pergola og kan sidde derude og nyde vejret, selvom byggesagen er i gang. mulighed for at være udbyder via kablingen. I oktober blev der derfor indgået en samarbejdsaftale med Dansk Bredbånd, som muliggør, at beboerne nu kan vælge mellem enten DanskNet eller Dansk Bredbånd som leverandør af de bredbåndsydelser, som kablerne understøtter. Beslutningen skabte kontroverser, fordi DanskNet havde den opfattelse, at de havde eneret til at levere bredbåndsydelser frem til 2013, og de anlagde derfor en fogedsag mod Boligfonden. Sagen blev afgjort i februar 2007, og retten fandt ikke anledning til at nedlægge fogedforbud. Afgørelsen betyder, at Frederiksberg Boligfond har fået medhold i, at der ikke foreligger en eksklusivaftale, og alternative udbydere kan derfor også levere bredbånd til fondens ejendomme. DanskNet har dog anket afgørelsen til Østre Landsret, og vi forventer en afgørelse senest i maj måned. Du kan læse mere om dine bredbåndsmuligheder på www.dansknet.dk og www.dbnet.dk. Kablingsafgift For at få dækket udgiften til at installere bredbåndskablerne har Boligfonden oprettet en kablingsafgift. Kablingsafgiften er en afgift, lejere, der ønsker at bruge kablerne, betaler til Frederiksberg Boligfond. Afgiften svarer til lejlighedens del af den samlede udgift til at installere kabler i ejendommen. Før du kontakter en udbyder, skal du altså betale (eller starte en afbetaling) af kablingsafgiften. Når kablingsafgiften er tilmeldt hos PrivatBo, oplyser PrivatBo den ønskede udbyder om tilmelding, hvorefter du kan kontakte udbyderen omkring abonnement etc. Alle relevante papirer og kontrakter omkring kablingsafgiften kan hentes på ejendomskontorerne. 19
Lidt om ventelisten Hvert år kommer der nye beboere i omkring 350 af Frederiksberg Boligfonds 2400 boliger, og det vigtigste redskab for PrivatBo i arbejdet med at genudleje boligerne er ventelisten. Anvisning af lejligheder sker efter retningslinjer udarbejdet af Frederiksberg Boligfonds bestyrelse. Retningslinjerne angiver, i hvilken rækkefølge lejlighederne bliver tilbudt til ansøgere og hvilke betingelser, den boligsøgende skal opfylde for at blive lejer i Frederiksberg Boligfond. Af sekretariatschef Brit El Moutamid Genhusning Først og fremmest bliver ledige lejligheder brugt til genhusning af beboere i ejendomme, hvor der er større byggesager. Ved modernisering og byfornyelse af ejendommene har PrivatBo behov for hurtigt at kunne genhuse lejere til andre lejligheder, og de lejere har derfor førsteprioritet. Sociale anvisninger Frederiksberg Boligfonds bestyrelse anviser årligt lejligheder til et mindre antal ansøgere, som står i en særlig trængt situation. Den type anvisninger er altid begrundet med en anbefaling fra læge, behandlingsinstitution eller Frederiksberg Kommune. Langt den overvejende del af lejlighederne bliver dog tilbudt ansøgere på henholdsvis den interne og den eksterne venteliste. 8% Udlejede lejemål i 2006 fordelt efter rum 26% 13% 53% 2 værelser 4 værelser 3 værelser 5 værelser 20