TÆKKEMANDEN Nr. 1-2003 Læs om: Velkommen til Tækkemanden nr. 1. Bindedag i Aars Forsidebilledet viser udstillingshuset på Byggecentrum i Middelfart. Huset er opført hen over sommeren og efteråret 2003. Huset er tækket med strå på den ene side og den anden med elefantgræs. Indvendig vil der i januar 2004 blive opstillet en plancheudstilling, der viser tækkefagets traditionelle virke og fremtidige muligheder overfor primært fagets kunder. Udstillingen har også en information om tækkemandsuddannelsen og en beskrivelse af BYG GARANTIORDNING. Huset er frit tilgængeligt for alle besøgende på udstillingen. Arbejdstilsynets lovhjemmel - tækkebroer Du er kendt i hele Danmark Projekt Stråtag Tækkemandens ansvar for gratis bygningseftersyn Branchevejledning som APV? BYG GARANTIORDNING og tækkearbejde Tækkemandsseminar 1
Lauget informerer... Velkommen til Dansk Tækkemandslaugs nye medlemsblad Tækkemanden nr. 1. DTL håber med dette nye tiltag, at vi imødekommer mange af DTLs medlemmers ønske om en tydeligere profilering samt en bedre information om, hvad der sker inde for tækkefaget. Det er planlagt, at bladet skal udkomme ca. 4 gange om året og at det skal tegne de holdninger, som DTL står for inde for, f.eks. fagets faglige holdning og standard, tækkefagets elevuddannelse og fagets tekniske udvikling. Bladet er også tænkt som et blad, der skal være åbent for DTLs medlemmer, hvor den faglige debat og den gode historie kan komme til orde og smukke billeder, der illustrerer resultaterne af vort fags arbejde, kan vises. DTL håber at I vil tage godt i mod Tækkemanden. Bladet er til for jer. DTLs bestyrelse har også besluttet, at Tækkemanden foreløbigt skal udsendes til alle tækkemænd i Danmark, for at give en bred information om DTL og samtidig vise, at vejen frem, for at styrke faget, er et fagligt samarbejde. Tækkemænd er frie mennesker, der arbejder med naturens egne produkter i den frie natur, men samfundet giver os også nogle rammer og regler, der nødvendig vis også skal overholdes. Det kan give en god faglig debat, nogle dønninger i strandbrede når der er uenighed men det viser sig gang på gang, at det er ved at vi står sammen som tækkemænd, at det er muligt at påvirke de rammer og betingelser faget arbejder under. Jeg vil som formand for Dansk Tækkemandslaug benytte mig af lejligheden til at ønske samtlige medlemmer samt øvrige tækkemænd i Danmark en god jul samt et godt nytår, med håbet om et godt samarbejde i 2004. Med venlig hilsen Søren Vodder Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Chefkonsulent Niels Strange Redaktionsudvalg: Fleming Grøfte Henrik Henriksen Udgiver: Dansk Tækkemandslaug Dansk Tækkemandslaug er en sammenslutning af tre Laug i Danmark. DTL s formål er at koordinere tækkemændenes fælles interesser på landsplan. Det er en betingelse for at være medlem, at man kan honorere de faglige krav, som foreningen stiller. Nye medlemmer bedømmes af laugets optagelseskomite. Laugets medlemmer ønsker, at deres kunder skal være glade for og stolte af deres stråtag. Det er en forudsætning for, at stråtaget som sådan kan bevares og vort håndværk bestå. At få udført et stykke tækkearbejde er en tillidssag. Derfor er er det et krav, at laugets medlemmer er optaget i Dansk Byggeri og herigennem tilknyttet BYG GARANTI for at sikre, at kunderne får udført et kvalitets- og håndværksmæssigt korrekt tækkearbejde. Dansk Tækkemandslaug Kejsergade 2 1015 København K Telefon: 72 16 00 00 Fax: 72 16 00 10 www.taekkelaug.dk 2
Bindedag i Aars Dansk Tækkemandslaugs bindedag den 11. oktober 2003 i Jylland hos Ove Glerup i Aars Dansk Tækkemandslaugs formand Søren Vodder fortæller om dagen: Ca. 60 personer havde på bindedagen - i strålende solskin - fundet vej til Blære ved Aars i Jylland. Ove Glerup var så generøs at lægge hus til dagen. Eneste punkt på dagsordenen var branchevejledningen, som det viste sig at der var megen sprængstof i. Arbejdsmiljøchef Carsten Bekker indledte dagen med et indlæg om lovgivningen i forbindelse med arbejdsmiljøet i tækkemandsfaget, hvorefter der hurtigt kom gang i debatten, særligt omkring anvendelse af tækkebro eller bomme. Michael H. Nielsen, Direktør i Dansk Byggeri foreslog at der blev oprettet et teknisk brancheudvalg i DTL, som i fremtiden skal varetage og behandle arbejdsmiljø og byggetekniske problemer på tækkeområdet. Forslaget blev modtaget positivt. Efter den gode debat om branchevejledningen bød Jesper Glerup på besigtigelse af worksite, hans eget hus, som han er i færd med at tække med elefantgræs. Her kunne de nye gangbroer og stole så afprøves, disse kan bl.a. også benyttes ved brug af det nye brandsikringsunderlag Sepatec, således at huller i dugen undgås. Efter frokost og kaffe blev Ove Glerups nye skobutik vist frem. Ove Glerup har etableret et filteværksted, hvor der bl.a. laves filtsutter. Meget interessant og tankevækkende, at en tækkemand etablerer sig så aktivt i sin pensionist tilværelse, slutter Søren Vodder. 3
Arbejdstilsynets lovhjemmel - tækkebroer Af arbejdsmiljøchef Carsten Bekker, Dansk Byggeri Der har siden foråret 2003 være en heftig diskussion i tækkebranchen om hele grundlaget for Branchevejledningen Pas på - når du er højt på strå - herunder har der været rejst spørgsmål om byggeriets parters (og Arbejdstilsynets) lovhjemmel til at lave branchevejledninger. Diskussionen har i særligt grad være fokuseret på forhold vedr. tækkebroer, - herunder hvorfor det ikke længere umiddelbart er accepteret at anvende tækkebomme. Nedenstående er en gennemgang af det grundlag, som en branchevejledning som f.eks. Pas på - når du er højt på strå er udarbejdet efter. Det fremgår af lovgivningen, at parterne og Arbejdstilsynet skal vejlede virksomhederne: Arbejdsmiljøloven (AML)(nr. 784 af 11.10.1999 m/ændringer i nr. 437 af 10.6.2002) 1 Ved loven tilstræbes at skabe 2. grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål ved vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet 14a, stk. 2 Det er Branchearbejdsmiljørådenes opgave 1. at udarbejde informationer og branchevejledninger til brug for virksomhedernes udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger. 72 Det er Arbejdstilsynets opgave 1. at vejlede virksomheder, Branchearbejdsmiljørådene, arbejdsmarkedets organisationer og offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål. 4. at holde sig orienteret om den tekniske og sociale udvikling med henblik på forbedring af arbejdet for sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet. Branchevejledningens juridiske status Branchevejledningen er en vejledning i, hvordan arbejdet kan udføres. Indholdet er ikke lovstof på linie med Arbejdsmiljøloven og dertil knyttede bekendtgørelser, og Arbejdstilsynet kan derfor ikke i et påbud anvende branchevejledningens indhold som hjemmel til f.eks. at kræve bommene udskiftet med tækkebroer. Man kan imidlertid være rimelig sikker på, at de vil henvise til branchevejledningen i den vejledning, de skal give i forbindelse med et sådant påbud. Arbejdstilsynets lovhjemmel Hjemmelen for påbudet skal derfor hentes i Arbejdsmiljøloven og bekendtgørelser, der knytter sig hertil, hvilket der er rig mulighed for. Jeg skal her kun henvise til de væsentligste arbejdsmiljøregler, som Arbejdstilsynet kan benytte: 1 Ved loven tilstræbes at skabe 1. et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet. 38 Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. 42 Arbejdsstedet skal indrettes, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. 46 tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Bekendtgørelse nr. 492 af 20.6.2002 om arbejdets udførelse 4 Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller langt sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed og sundhed. 7, stk. 1 Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller langt sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed. 7, stk. 2 Ved arbejde, som virker fysisk eller psykisk skadeligt eller belastende på kort eller langt sigt, kan Arbejdstilsynet stille krav om, at særlige arbejdsmiljømæssige foranstaltninger skal gennemføres.som er nødvendige for at forebygge sygdom, nedslidning, ulykker mv. 17 Unødige fysiske belastninger samt uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller bevægelser 4
skal undgås. Belastningen under arbejdet skal derfor være så lille, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling. Bekendtgørelse nr. 1109 af 15.12.1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler 5, stk. 1 Et teknisk hjælpemiddel, der anvendes ved udførelsen af et arbejde, skal være egnet eller tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. 5, stk. 2 Valget af et teknisk hjælpemiddel skal ske under hensyn til de forhold, hvorunder det skal anvendes, samt de risici, der måtte opstå ved anvendelsen af det pågældende hjælpemiddel. Samt som følge af ændringsbekendtgørelse nr. 832 af 27.11.1998 nyt 5, stk. 3 Ved efterkommelsen af gældende krav vedrørende anvendelse af et teknisk hjælpemiddel skal der i fuldt omfang tages hensyn til den pågældende arbejdsplads og til arbejdsstillingerne under anvendelsen og øvrige ergonomiske forhold. Branchevejledningen som APV Det er en betingelse for BAR Bygge og Anlæg s udgivelse af en branchevejledning, at Arbejdstilsynet forinden har haft den til gennemsyn, og derved sikret sig, at det arbejdsmiljømæssige niveau mindst lever op til lovgivningen. Som arbejdsgiver kan man derfor være sikker på, at hvis man udfører arbejdet i overensstemmelse med branchevejledningens angivelser, er Arbejdsmiljøloven overholdt. Der henvises til planchen, der blev udleveret på mødet i Aars. Hvis man ikke ønsker at følge branchevejledningen på enkelte punkter, f.eks. fordi man ønsker en anden løsning end tækkebroen, har man naturligvis mulighed herfor netop fordi vejledningen ikke er lov. Betingelsen er imidlertid, at man i forbindelse med APV-arbejdet, hvori eventuelle ansatte er inddraget, finder en anden løsning, der i det hele kan leve op til ovennævnte lovkrav. Hvordan kommer tækkefaget og DTL videre: Med baggrund i de svære drøftelser, der har fundet sted med Arbejdstilsynet (som bekendt krævede de en gangbro på 60 cm) under tilblivelsen af branchevejledningen, må det anses for at være en vanskelig opgave - at overbevise Arbejdstilsynet, herunder deres rådgivende ergonomer/ergoterapeuter, om, at de hidtil anvendte bomme kan leve op til lovgivningens krav. Det skal i øvrigt bemærkes, at hvis vi skal ændre branchevejledningen på dette punkt, er det nødvendigt først at optage en dialog med TIB og få dem overbevist, hvilket kræver at vi ikke bare har gode argumenter, men at de også kan dokumenteres. Det er en absolut betingelse for en ændring, at alle parter bag branchevejledningen er enige herom, uden at der hermed er skabt nogen garanti for, at Arbejdstilsynet efterfølgende vil godkende ændringen. DTL vil fortsætte dialogen med parterne, herunder tage kontakt til TIB og efterfølgende Arbejdstilsynet for at få sagen yderligere oplyst, samt om muligt skabe et grundlag for andre muligheder, f.eks. en anvendelse af bomme i et fuldt, et større eller mindre omfang. Branchevejledning som APV? Inddragelse af de ansatte Gennemgå vejledning med SiO/de ansatte Bliv enige om, at I vil følge vejledningen generelt Check om der er andre væsentlige problemer Bliv enige om disses løsning tilføj disse til vejledningen (indkald evt. BST) Afvigelser fra vejledningen (f.eks. andre tekniske hjælpemidler) beskrives Løsninger, der ikke kan gennemføres straks, sættes ind i handlingsplan angiv tidsfrist og ansvarlig bliv enige om midlertidige foranstaltninger Instruktion af de ansatte Brug vejledningen som den generelle instruks Tilføj særlige forhold fra projektet (PSS) 5
Du er kendt i hele Danmark Du er som medlem af Dansk Tækkemandslaug og Dansk Byggeri omfattet af BYG GARANTI. Det betyder, at du også får gavn af den omfattende landsdækkende synliggørelse af BYG GARANTI, som sker hele tiden året rundt. Gennem årene er BYG GARANTI blevet det, vi i daglig tale kalder en»mærkevare«, det vil sige - at mere end halvdelen af kunderne kender BYG GARANTI. Det betyder for dig, at kunderne føler en ekstra tryghed ved at benytte en tækkemand, der er omfattet af BYG GARANTI - og du kan synliggøre den ekstra fordel, du kan tilbyde dine kunder. Der findes streamers til bilerne, strygemærker til tøjet, reklameartikler til strøgaver og mange andre ting såsom tilbudsblanketter med BYG GARANTI logo, hvor sidstnævnte er gratis for dig som medlem. En anden gratis medlemsservice findes på internettet. På www.byggaranti.dk kan forbrugeren sikre sig, at den håndværker www.byggaranti.dk man finder, er omfattet af BYG GARANTI. Samme funktion findes også på www.krak.dk, som er Danmarks mest besøgte søgemaskine, med over 700.000 brugere - hver uge. Tjek dine gratis søgeord på KRAK Dansk Byggeri har forhandlet en aftale i stand med KRAK, der betyder, at du har en gratis firmaprofiltekst (normalpris 500 kr.) og 5 gratis søgeord (normalpris 200 kr. pr. stk pr. år). Disse søgeord og din faggruppering er bestemmende for, om du kommer frem i søgningen. Hvis du ikke står som Tækkemand, eller har»stråtag«som søgerod f.eks., så vil du ikke blive fundet, hvis en forbruger søger på henholdsvis»tækkemand«eller»stråtag«. Det er derfor meget vigtigt, at du selv tjekker hos KRAK - kontakt KRAKs kundeservice på telefon 45 95 65 00 eller du kan maile til byggeri@krak.dk, som er en speciel mailadresse til Dansk Byggeris medlemmer. Prøv selv at sortere de»garantiløse«fra på KRAK Gå ind på KRAK og søg på»tækkemand«og du får et mellemresultat hvor du vælger»vis alle«- hvorefter du får et resultat på 83 tækkemænd. Forbrugeren kan nu fravælge alle, der ikke er omfattet af BYG GARANTI, i ruden»vis kun medlemmer af«hvor du vælger»byg GARANTI«- herved sorteres 30 virksomheder fra og kun medlemmer af Dansk Tækkemandslaug er tilbage. Det er markedsføring, der virker!!! 6 Du kan som medlem af Dansk Tækkemandslaug rekvirere brochuren»trygt og sikkert«, hvor du kan sætte dit firmastempel på bagsiden - brochuren koster 1 kr. /stk. Mesterguiden er en god bog at have i inderlommen - den giver dig svar på mange af de spørgsmål, dine kunder kan stille om BYG GARANTI
Tjen på et medlemskab af Dansk Tækkemandslaug Er du tækkemand og kunne du tænke dig at være med, eller læse mere om de fordele der er ved et medlemskab af Dansk Tækkemanslaug (DTL), herunder et fagligt fællesskab, samarbejde om og interesse i fagets udvikling, uddannelse af lærlinge mv. kan du indsende nedenstående slip til Dansk Tækkemanslaug. Et medlemskab af DTL indeholder samtidig medlemskab af Dansk Byggeri, og du er omfattet af BYG GARANTI, får del i div. indkøbsordninger samt kan hente råd, hjælp og støtte på en lang række områder der vedrører en almindelig tækkevirksomheds dagligdag. Du kan faktisk tjene på et medlemskab!! Er du interesseret så indsend nedenstående slip til: Sekretariatet for Dansk Tækkemandslaug v/ Dansk Byggeri Postboks 2125, 1015 København K. Firmanavn: Indehaver navn: Vejnavn og nr.: Postnummer og by: Telefon nr.: Mail: TÆKKEMANDEN er ikke et annoncefrit blad. DTL har valgt i det første nummer af TÆKKEMANDEN at fokusere på det der»rør«sig i tækkebranchen her og nu, og det fylder bladet godt ud. TÆKKEMANDEN er, som andre blade, interesseret i at få kontakt til firmaer, der ønsker at få en annonce eller en aftale om løbende annoncering i TÆKKEMANDEN. TÆKKEMANDEN er også interesseret i at få annoncer i bladet på grund af den informations- og nyhedsværdi, der kan ligge i disse annoncer hvad sker der i branchen af udvikling inden for nye produkter. Interesserede annoncører kan rette henvendelse til TÆKKEMANDEN via e- mail adressen taekkelaug@taekkelaug.dk eller til Fleming Grøfte Kattehalevej 51 3460 Birkerød telefon 4813 3101. 7
Projekt stråtag Af Fleming Grøfte 8 Projekt Stråtag er et projekt, der blev startet i 2001 og blev finianseret af BG håndværks- og industrifond. I, som sidder her med bladet i hånden i dag, har nok også set spørgeskemaet, der blev sendt ud i forbindelse med undersøgelsen. Besvarelserne herfra og gennemgang af andet tilgængeligt materiale er blevet brugt til at lave Stråtage før og nu, der som det væsentligste indeholder en gennemgang af de forskellige egne i landet og de tækketraditioner, der knytter sig hertil. Her er hovedvægten lagt på de visuelle indtryk af tagets udformning såsom tagskæg, vindskeder, mønninger, etc. Disse visuelle indtryk har været vigtige at få defineret og stedfæstet, da der specielt i det seneste årti er set mange eksempler på, at tækkemændene er blevet mere mobile og derfor har brugt en visuel skik fra det område, hvor de er oplært i et andet område hvor det ikke hører hjemme. F.eks. et alm. Længehus med fire vindskeder i træ og dækbræt, hvor der så er blevet fornyet en tagside, og pludselig er de to vindskeden blevet lavet uden dækbræt med rør lagt lidt ud over vindskede. Disse mistækninger forekommer jo ikke af ond vilje, men nok snarere af, at vi tækkemænd bærer lidt på holdningen at hvad jeg gør er det rigtige, for sådan har jeg lært det. Det er håbet, at vi tækkemænd med Stråtage før og nu har fået et redskab til at respektere de forskellige visuelle egnstraditioner. Uddannelsen er også med til at understøtte disse traditioner, idet der er lagt op til, at lærlingene rent teknisk skal kunne lave de forskellige udformninger. Det er også håbet at bygherrer, kommuner og arkitekter vil bruge den til at bevare vores ældre bygningsmasse i en stand, der fastholder de visuelle skikke. Projektet indeholder også en tækkeordbog, der indeholder over 400 ord, der relaterer til stråtag. Der er lavet et stikordsregiser med alle udtryk i alfabestisk orden og her er der henvisning til en kort forklaring om udtrykket og andre navne, der bruges om samme begreb. Det er meningen, at både egnsbeskrivelser og tækkeordbogen skal være opdateret litteratur og derfor opfordres alle, der har informationer af relevant art til at indsende dem til Dansk Tækkemandslaug, hvor de vil blive brugt i kommende udgivelser.»stråtage Før og Nu«kan hentes i pdf format på laugets hjemmeside eller bestilles hos: Dansk Byggeris Forlag Telefon: 72 16 01 20 Mail: mpn@danskbyggeri.dk Fax: 72 16 00 10 - eller online bestilling på www.danskbyggeri.dk/forlag Prisen er pt. ikke fastsat, men vil være ca. kr. 150,- + forsendelse
Tækkemandens ansvar for gratis bygningsundersøgelser Af Britta Helseby, Jurist, Dansk Byggeri Mange tækkemænd har prøvet at blive kontaktet af en kunde, som ønsker en faglig vurdering af et eller flere forhold ved en bygning. Det kan være en vurdering af en kvist, brandisoleringen m.v., enten en generel vurdering af det udførte arbejde, f.eks. levetid og vedligehold eller mere specifikke forhold. For at kunne afgive den faglige vurdering er det ofte nødvendigt at foretage en besigtigelse. Mange kunder tror, at det er lige så gratis at få foretaget en besigtigelse som at indhente en pris. Og der er da også i mange håndværksfag tradition for at yde besigtigelser og vurderinger gratis, da det betragtes som en service og en mulighed for at få en ordre i hus over for nuværende og/eller fremtidige kunder. Kundens formål med en sådan besigtigelse er som nævnt ikke altid ganske klar for tækkemanden, men er han tilkaldt for at vurdere behovet for et nyt tag, er formålet både klart og udtrykkeligt. Det kan ikke undgås, at der ved besigtigelsen kan være forhold, som tækkemanden ikke er opmærksom på, eller som senere bliver vurderet anderledes af en anden tækkemand. Men bagklogskabens ulideligt klare lys, er som bekendt også det klareste. I disse tilfælde opstår der en gang i mellem spørgsmål om et evt. juridisk ansvar for tækkemanden på grund af mangelfuld eller forkert vurdering. Udgangspunktet vil være, at tækkemanden ikke er juridisk ansvarlig, d.v.s. at tækkemanden ikke kan ifalde et erstatningsansvar over for kunden. Dette beror bl.a. på, at tækkemandens vurdering ved en gratis bygningsundersøgelse bygger på et forholdsvist løst grundlag, hvor der typisk foretages en besigtigelse af de umiddelbart tilgængelige bygningsdele, og uden at der foretages destruktive indgreb. Parterne er klar over, at der er tale om en hurtig gennemgang, som ikke skal stå alene, men vil være en brik i kundens videre overvejelser. Ansvarsvurderingen ændres imidlertid, hvor tækkemanden har nøje kendskab til baggrunden for og formålet med besigtigelsen, eller hvor der foretages en omhyggelig gennemgang evt. kombineret med destruktive indgreb. Hvis tækkemanden ved, at kunden vil foretage en investering i et hus eller foretage en anden betydelig disposition og tækkemandens vurdering er en meget afgørende brik heri, er det ikke udelukket, at et direkte tab der lides - fordi tækkemanden har tilsidesat al sund fornuft eller handlet i klar strid hermed kan kræves erstattet. Tækkemanden bør altså gøre sig tanker om formålet med en besigtigelse og tage sig i agt, hvis vurderingen skal bruges som en afgørende faktor for en større disposition, f.eks. et salg eller køb af en ejendom. 9
Husk at holde din lærlings logbog a jour, det har stor betydning Træfagenes Byggeuddannelser har bestemt, at uddannelsesbogen skal bruges som praktikerklæring og skal være en løbende evaluering af både skole- og praktikophold. Praktikerklæringen, som den ligger i uddannelsesbogen, skal være underskrevet af både lærling og virksomhed. Der skal være enighed om de afkrydsede arbejdsopgaver, og hvad der rent faktisk er foregået i perioden. Dette giver både lærling og virksomhed en anledning til at tale om forløbet og dermed sikre, at lærlingen når gennem hele uddannelsen. Det vil sige, at det er en mulighed for uddannelsesplanlægning. Det er vigtigt, at virksomheden og 10 lærlingen inden skoleopholdene begynder gennemgår uddannelsesbogen og sikrer, at det beskrevne er korrekt og samtidig meddeler skolen, hvis lærlingen har eventuelle mangler inden for visse arbejdsfunktioner. Ligeledes er det vigtigt, at uddannelsesbogen bliver gennemgået, når lærlingen kommer tilbage fra skoleophold, for at sikre, at virksomheden får oplysninger om, hvad lærlingen har gennemgået på skoleopholdet. Uddannelsesbogen er et vigtigt element som et juridiske papir ved en eventuelt tvistighedssag mellem virksomhed og lærling. Derfor er det vigtigt, at virksomheden bruger uddannelsesbogen. BYG GARANTIORDNIN Af Gro Andersen, afdelingschef, Byggeriets An BYG GARANTIORDNING dækker forbrugerens tab som fejl og mangler ved et udført håndværksarbejde herunder tækkearbejde. BYG GARAN- TIORDNING er kendt af 50% af den danske befolkning, og forbrugerne ser garantiordningens logo som et kvalitetsstempel. BYG GARANTIORD- NING er således et efterspurgt brand blandt forbrugere, og derfor ofte anledning til at virksomheder søger ind i Dansk Byggeri. Forbrugere er bl.a. ejere af en- og to-familieshuse, stuehuse på landbrug samt ejere af sommerhuse. Det er en betingelse for dækning, at den samlede entreprisesum for hele byggeriet ikke overstiger kr. 1 mio. inkl. moms. Tækkere skal derfor være opmærksomme på følgende i forbindelse med markedsføring med BYG GARAN- TIORDNING:
G og tækkearbejde kenævn Udføres arbejdet for en forbruger? Hvis fx et sommerhus er udlejet hele året, vil ejeren ikke være at betragte som en forbruger. Arbejde på stuehuse på landbrug er dækket af garantiordningen, men tækning af lader, stalde etc. vil ikke være omfattet. Den samlede entreprisesum for byggeriet må ikke overstige kr. 1 mio. inkl. moms. Skal et nybyggeri tækkes fx et luksussommerhus ved vestkysten, skal du oplyse bygherren, at garantiordningen alene dækker, hvis byggeriet ikke koster mere end kr. 1 mio. inkl. moms af opføre. Såfremt forbrugeren mener, der er fejl og mangler ved et tækkearbejde, kan han klage til Byggeriets Ankenævn. Når sagen modtages i sekretariatet tages der kopi og sagen sendes til den virksomhed, der klages over. Virksomheder, der er medlem af Dansk Byggeri, er forpligtede til at deltage i sagen og til at efterleve en kendelse afsagt af Byggeriets Ankenævn. Når virksomheden har svaret i sagen, udpeger sekretariatet en skønsmand, der ved sin besigtigelse tager udgangspunkt i klagerens konkrete klagepunkter. Skønsmanden sender sin besvarelse til sekretariatet, der videre sender den til sagens parter, der får 14 dage til at kommentere erklæringen. På baggrund af sagens akter træffer ankenævnet, der består af en landsdommer som formand, to erhvervsrepræsentanter og to forbrugerrepræsentanter, afgørelse i sagen. Får forbrugeren medhold i sagen og efterlever virksomheden ikke kendelsen inden den fastsatte frist, kan forbrugeren rejse sit krav i BYG GA- RANTIORDNING. Eksisterer virksomheden stadig, vil BYG GARANTIORD- NING meddele denne, at der er 5 dage til at betale forbrugeren i. Overskrides fristen betaler BYG GA- RANTIORDNING på virksomhedens vegne og afkræver herefter virksomheden beløbet. Der har siden tækkearbejdet blev omfattet af BYG GARANTIORDNING været meget få sager i Byggeriets Ankenævn mellem 3 5 pr. år. Typisk klages der over ujævnheder/ lunker i taget, skævt liggende mønninger og lignende, og i reglen er udbedringsomkostningerne i den lave ende. 11
HUSK! Dansk Tækkemandslaug indbyder til Tækkemandsseminar for Danske Tækkemænd mestre og deres svende. På den Jyske Håndværkerskole, Skovvej 30, 8370 Hadsten Tilmelding til seminariet skal ske senest onsdag den 14. januar 2004 på den udsendte tilmeldingskupon. Fredag den 30. januar 2004 Lørdag den 31. januar 2004 Kl. 09.30 10.00 Ankomst og kaffe. Kl. 07.30 08.30 Morgenkomplet 12 Kl. 10.00 14.30 Jura i hverdagen for en tækkemand, herunder: - udbuds- og tilbudsregler - aftaleregler og kontrakter - entrepriseregler Kl. 12.00 13.00 Frokost og indkvartering Kl. 14.30 15.00 Kaffepause Kl. 15.00 17.30 Tækkevejledningen seneste udkast vil blive gennemgået og efterfølgende lagt ud til diskussion i grupper og ved fælles opsamling. Kl. 17.30 18.30 Kvalitetssikring i din virksomhed, herunder: -hvordan anvender du og din virksomhed den udsendte KS-håndbog og kontrolskemaer Kl. 19.00 - Middag med efterfølgende socialt samvær. Der serveres natmad senere på aftenen. Kl. 08.30 12.00 Indbygning af VELUX-vinduer i stråtag, f.eks. hvordan opnår vi tæthed kombineret med en indbygning der passer til taget i rygning og i tagfladen? Kl. 10.30 11.00 Formiddagskaffe Kl. 12.00 13.00 Frokost, - herunder afslutning af seminariet. Tækkemandsseminariet er kun for medlemmer af Dansk Tækkemandslaug Deltagerantal: Min. 15 og max. 30 personer. Pris pr. person der omfatter: Seminariedeltagelse inkl. div. materialer, logi og forplejning, herunder 1. øl/vand til frokost og 1 2 fl. vin til middagen. Øvrige drikkevarer er for egen regning.