Skibhusvej 188 5000 Odense C Tlf.:63 75 25 00 Email: sct.hans-skole.buf@odense.dk www.scthans.odense.dk HANDLINGSPLAN i forbindelse med Krisesituationer Dødelig sygdom Dødsfald på Sct. Hans Skole Januar 2011 1
Indledning Ofte skyder vi problemerne vedrørende sorg og død fra os i håb om, at noget sådant ikke vil indtræffe. Med en sådan holdning kan det ske, at vi, hvis ulykken virkelig sker, står usikre og forvirrede. Selvfølgelig håber vi aldrig at få brug for planen, men erfaringerne viser, at alle skoler før eller siden får brug for et kriseberedskab. Husk: To situationer er ikke ens Denne handlingsplan fungerer som vejledning for personalet, hvis en person tilknyttet skolen bliver udsat for en traumatisk begivenhed. Vejledningen indeholder følgende: 2
Indhold En elevs pludselige død... 4 Lige efter dødsfaldet... 4 Om begravelsen... 6 Opfølgning... 7 En elevs dødelige sygdom... 8 Dødsfald (personale)... 8 Lige efter dødsfaldet... 8 Om begravelsen... 9 Opfølgning... 10 Dødsfald (ægtefælle / barn til kollega)... 10 Dødsfald (tidligere ansatte)... 10 Dødsfald (i elevers familie)... 11 Tiden lige efter dødsfaldet... 11 Opfølgning... 11 Ulykker på skolen... 12 Forholdsregler på ulykkesstedet... 12 Underretning... 12 Opfølgning... 13 Aktuelle telefonnumre... 14 Bilag 1.... 15 Bilag 2... 16 Bilag 3.... 17 Sorgens fire faser... 18 LITTERATUR OM SORG OG TAB... 20 3
En elevs pludselige død Lige efter dødsfaldet Den, der først hører om dødsfaldet, underretter skolens ledelse. Skolelederen indkalder til et møde med deltagelse af klasselæreren og det øvrige team omkring den berørte klasse, og, hvis ønsket, en psykolog fra PPR. Elevens klasse underrettes af klasselæreren, som beholder klassen resten af skoledagen. Det er vigtigt, at læreren ved, hvad der er sket, så informationerne er korrekte. Psykologen fra PPR eller præsten deltager i samtalen med klassen, hvis klasselæreren ønsker det. Det er vigtigt at tale om det, der er sket. Lad eleverne tale om det, de tænker og føler. Især for de yngre årgange er det vigtigt, at klasselæreren sørger for, at ingen elev er alene, når han/hun kommer hjem. ( Forældre kontaktes eller eleven går med kammerat hjem). Skolens øvrige klasser underrettes af deres lærere. Vær opmærksom på søskende og andre nære venner i disse klasser. Når samtlige klasser er underrettet, hejses flaget på halv stang. Skolens elever samles lagvis i rød bygning Der synges en salme Ingen er så tryg. se bilag Salme med noder er på kontoret. Psykologen fra PPR forestår den akutte krisehjælp, hvis der er behov for det. Skolelederen, klasselæreren og evt. en anden lærer, som har en nær kontakt til den døde elevs forældre, overvejer sammen med psykologen kontakten til forældrene. 4
Erfaringen viser, at langt de fleste forældre sætter stor pris på en personlig henvendelse. Skoleleder eller klasselærer kontakter forældrene i den afdøde elevs klasse og opfordrer dem til at tale om det skete derhjemme. Den afdøde elevs klasse får en kort skriftlig meddelelse med hjem for en sikkerheds skyld (Se bilag). Tal om dødsfaldet i elevens klasse. Klassen kan evt. sammen med klassens nære lærere skrive brev til pårørende, sætte en dødsannonce i avisen eller der kan skrives et mindeord (hjælp til sorgarbejde). Det er vigtigt at der skabes nogle ritualer i arbejdet med sorgbehandlingen i klassen. Man kan f.eks.: tænde et lys på vedkommendes plads fortælle historier om den døde huske mærkedage Der aftales et møde mellem skoleleder, klasseteamet, skolepsykolog og sognepræst samme dag eller senest næste dag. Her tilbydes teamet om klassen vejledning og rådgivning fra psykolog og præst. På mødet aftales også en plan for sorgbehandling og det fælles samarbejde for det næste år. Sognepræsten deltager i et møde næste dag i klassen og fortæller om begravelse og hvad der nu skal ske. 5
Om begravelsen Skolelederen / klasselæreren spørger de pårørende, om de ønsker at elever / lærere/ ledelse deltager i begravelsen. De pårørendes ønsker respekteres. Klasselæreren informerer derefter forældregruppen i den pågældende klasse om beslutningen. Når dagen for begravelsen er fastsat, får elevens klasse en kortfattet meddelelse med hjem om evt. deltagelse i begravelsen (forudsætter positivt svar fra de pårørende). Det bør i meddelelsen nævnes, at det er vigtigt, at yngre elever har voksne at være sammen med ved begravelsen. Denne voksne bør i dette tilfælde ikke være læreren. (Det vil være godt, at så mange af eleverne som muligt kan være med ved begravelsen, da det kan være af stor betydning for bearbejdningen af sorgen i den nærmeste tid. (NB: frivillighed, ikke pres). Forslag til orienteringstekst (de små klassetrin): Se bilag 2. Sognepræsten taler i klassen om, hvad der skal ske ved begravelsen. (Dette er vigtigt, hvad enten børnene skal deltage i begravelsen eller ej). På begravelsesdagen holder klasselæreren klassen samlet. Men børn, som har brug og mulighed for at være sammen med deres forældre, skal have lov til det. På begravelsesdagen holdes en kort højtidelighed for alle elever af den pågældende årgang. Flaget hejses på halv stang, og alle, der ønsker det, kan få fri til deltagelse i begravelsen. Det gør ikke noget at hjulene går i stå. Ledelsen sender en bårebuket / krans (fra skolen og dens personale). Ved dødsfald i andre trosretninger tages der kontakt til trosretningens repræsentanter. Præst og evt. imam kan komme besøg i klassen. 6
Opfølgning Det er vigtigt, at klassens lærere får meget støtte og hjælp af kollegerne. Vær opmærksom på elevernes forskellige sorgreaktioner. Nogle bearbejder hurtigt sorgen efter, at dødsfaldet er blevet kendt. Andre vil først få mærkbare reaktioner noget efter. Skyldfølelse er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge mennesker. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om det er tilladt for dem fortsat at lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere forbindes den tit med magisk tænkning : Døde hun, fordi jeg sagde, hun var dum? Døde han, fordi jeg sparkede ham engang? I denne sammenhæng er rådgivning og vejledning meget vigtig. Samtaler i klassen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil fortsat have stor betydning. Klassesamtalen kan struktureres på følgende måde: Introduktion. Fakta. anker. Reaktioner. Information. Afslutning. På de ældste klassetrin vil det være givende med sådanne samtaler i mindre grupper. Der findes en del skønlitteratur beregnet for forskellige alderstrin, som på en fin måde tager reaktioner, tanker og følelser op i forbindelse med sorg og død. Klassens team opfordres igen til at arbejde med ritualer. Lav en mindedag, når der er gået et halvt år og efter et år. Det er ikke sorgdyrkelse, men visning af respekt for livet. 7
Det kan have stor betydning for klassen, at den afdøde elevs stol og bord bliver stående tom i klasseværelset et stykke tid. Der kan også være andre konkrete ting, der minder om vedkommende, der kan tages vare på. Den afdøde elevs grav besøges af den samlede klasse ved bestemte lejligheder. At have et skolebillede af afdøde elev. At have tegninger hængende, som afdøde elev har lavet. Skolesundhedsplejerske, psykolog og præst kan være ressourcepersoner i opfølgningsarbejdet. Sorgarbejde forventes at tage mindst et år. En elevs dødelige sygdom Så snart skolen får kendskab til at en elev lider af en dødelig sygdom, kontakter skolelederen elevens forældre og søger at indhente deres tilladelse til at skolen holder et møde med deltagelse af skolelederen, klassens vigtigste lærere og eventuelt en psykolog fra PPR. På dette møde lægges en handleplan for det videre forløb. Planen skal bygge på konkrete fakta. Det er vigtigt at der sker en konkretisering af sygdommens betydning og udvikling. Det er vigtigt at teamet om klassen også skaber rum til samtalen om sygdommen i klassen Dødsfald (personale) Lige efter dødsfaldet Skoleleder underretter personalet ved fælles information. Der skal være tid til, at de, der har ønske om/behov for at sunde sig, kan gøre det. 8
Klasserne informeres af klasselærerne. Hvor det er klasselæreren, der er død, må klassen informeres af en lærer, den kender. Denne bør derefter beholde klassen resten af skoledagen. Man bør endvidere sørge for, at ingen elever kommer hjem til et tomt hus. Når samtlige klasser har fået besked, samles alle ved flaget, der hejses på halv stang. Kort højtidelighed med 1 minuts stilhed og sang/salme. De berørte elever får en kortfattet skriftlig meddelelse med hjem. (Se bilag). På et kort møde i pædagogisk råd drøftes de konkrete opgaver i forbindelse med dødsfaldet, bl.a. kontakterne til de pårørende. Om begravelsen Skolelederen informerer personalet om de pårørendes ønsker vedr. elevers / læreres / ledelsens deltagelse i begravelsen. Den/de berørte klasser får en kortfattet meddelelse med hjem om klassens deltagelse i begravelsen. Det er vigtigt, at eleverne er sammen med voksne under begravelsen. (Forslag til informationstekst: Se bilag.) Tal indgående med den / de berørte klasser om alt det, som skal foregå ved begravelsen. Præsten kan, som her ved andre dødsfald, også komme og fortælle om begravelsen i klassen. På begravelsesdagen holdes klassen evt. samlet. Elever, der har behov for at være sammen med deres forældre, bør så vidt muligt have mulighed for det. Alle, der har ønske om at deltage i begravelsen, gives mulighed for dette. På begravelsesdagen hejses flaget på halv stang til begravelsen har fundet sted. Ledelsen sørger for en hilsen fra skolen. Tillidsrepræsentanten tager ved lærerdødsfald initiativ til mindeord i Folkeskolen. 9
Opfølgning Vigtigt med kollegial støtte og hjælp. Vær opmærksom på forskellig sorgreaktion hos eleverne.(se dødsfald - elever) Se sorgens fire stadier (bilag). Samtaler i klassen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil fortsat have stor betydning.. Dødsfald (ægtefælle / barn til kollega) Ledelsen kontakter den pårørende. Alle informeres herefter efter aftale med denne. Der skal findes en i personalegruppen, som kan gå ind og tage over for vedkommende. Begravelse: Deltagelse skal være mulig, hvis den pårørende ønsker det. Skolen sender en hilsen. Dødsfald (tidligere ansatte) Skolens flag er på halv på dødsdagen. Lærerne informeres, og derefter informeres klasserne. Der informere ligeledes på skoleintra om hvorfor skolen flager på halv. Tillidsrepræsentanten tager initiativ til mindeord i Folkeskolen eller andre faglade.. Skolen sender en hilsen. Eventuel deltagelse aftales med kontoret. 10
Dødsfald (i elevers familie) Tiden lige efter dødsfaldet Når skolen får meddelelse om dødsfaldet, fortæller skolelederen familien, om at skolen vil orientere elevens klasse. Klasselæreren tager hånd om barnet, indtil familien tager over. Ledelsen sørger for information til resten af klassen. Det drøftes med hjemmet, om man må snakke om hændelsen i klassen. Tal åbent om det i klassen, mens eleven er til stede. Fortæl, om muligt, hvad der er sket. Forbered kammeraterne på, at eleven kan være mere sårbar end ellers, og at de derfor bør vise ekstra omtanke. Opfølgning Klasselæreren er ansvarlig for at være særlig opmærksom på eleven i den følgende tid. Vær opmærksom på elevens sorgreaktioner.(se dødsfald - elever) Skolesundhedsplejerske, psykolog og præst kan være ressourcepersoner i opfølgningsarbejdet. 11
Børn, der bliver forældreløse I første omgang arbejdes der med dødsfald hos barnets familie. Skoleleder og præst tager straks kontakt til hinanden for at aftale, hvordan der kan støttes og hjælpes. Der skal desuden ske en afklaring af hvem som har kontakt til institutioner, øvrig familie og andre i omgangskredsen. Skoleleder og præst orienterer teamet i barnets klasse om fakta og aftaler i fællesskab med teamet det fortsatte forløb om begravelse og sorgarbejde. Ulykker på skolen Forholdsregler på ulykkesstedet Den/de, der er først til stede, sørger for at skolelederen bliver underrettet og har forsøgt så godt som muligt at afværge yderligere ulykke, samt at holde eleverne væk fra ulykkesstedet. Skoleledelsen / kontoret tilkalder ambulance. Lærerne registrerer og tager sig specielt af dem, der har været vidner til ulykken. Hvis det er nødvendigt hentes klasselæreren, andre lærere eller skolesundheds plejersken. Der sørges for voksenkontakt til de elever, som ikke bør være alene efter skoletid. Underretning Skolelederen underretter elevens / elevernes hjem om ulykken, men ikke om følgerne. Ved ulykker med dødelig udgang underrettes familien af sygehus eller politi. Ledelsen varetager evt. kontakt til pressen. Skolelederen informerer personalet. 12
Ledelsen giver besked til skolens psykolog, som så eventuelt indfinder sig på skolen. Ledelsen underretter skolevæsenets ledelse. Der kan efter aftale med skolevæsenets ledelse evt. rettes henvendelse til kommunens krisepsykologiske beredskab. Klasselærerne overtager og informerer deres klasser og den videre bearbejdelse af situationen. Tal konkret om det, som er sket. Lad eleverne snakke om det, de tænker og føler. Klasselæreren sørger for, at ingen elev kommer hjem til et tomt hus. Opfølgning Registrér nøje eventuelt fravær efter ulykken. Find ud af, hvem der har været vidne til ulykken. Eleverne skal have ærlige oplysninger om, hvad der er sket. Reaktionsmønstrene efter en ulykke er ikke ens. Vær opmærksom på at mange, som ikke umiddelbart ser ud til at reagere, kan få reaktionerne senere. Elever, som har behov for det, skal tilbydes særlig efterbehandling. Ved skader, der fører til længere sygehusophold, holder klasselæreren kontakt med hjemmet og sygehuset. Hvis en elev får varige men efter ulykken, følges dette specielt op af klasselæreren med hensyn til genforeningen med klasse- og skolemiljøet. Klasselærerne taler med klassen om pressens rolle - opfordrer dem til ikke at deltage. Skolen deltager ikke med klassebilleder o.lign. - ej heller personlige interviews. 13
Aktuelle telefonnumre Alarmkald (Ambulance, politi, brand) 112 Falck 70 10 20 30 Politi Beredskabsforvaltningen Skolechef Chefpsykolog PPR Præst Victoriaklubben 14
Bilag 1. Til Odense, den Klassen har i dag fået at vide, at er død. Dette er naturligvis noget, som vi alle på skolen, og især klassens elever, berøres stærkt af. I de nærmeste dage vil vi derfor bruge megen tid på at tale om det, der er sket. Det vil være af stor betydning for børnene, at man også i hjemmet taler om det skete. Hvis der bliver brug for yderligere oplysninger eller hjælp er I velkomne til at kontakte os. Klasselærer Skoleleder 15
Bilag 2 Sct. Hans Skole Odense, den Til forældrene i Vi har i dag fået at vide, at.. begravelse finder sted dag den kl. familie vil sætte stor pris på jeres deltagelse i begravelsen. Deltagelsen er naturligvis frivillig, men det vil være godt, hvis så mange som muligt deltager. Dette kan være af stor betydning for bearbejdningen af sorgen i den nærmeste tid og noget, den afdødes familie vil sætte stor pris. på. Skoleleder, klasselærer og faglærere vil også deltage, men det er vigtigt, at børnene også har en anden voksen med sig. Klasselærer Skoleleder 16
Bilag 3. Odense, den Til Klassen har i dag fået at vide, at er afgået ved døden. Dette er naturligvis noget, som vi alle på skolen, og især klassens elever, berøres stærkt af. I de nærmeste dage kommer vi nok til at bruge megen tid på at tale om det, der er sket. Det vil være af stor betydning for børnene, at man også i hjemmet taler om det skete. Hvis der bliver brug for yderligere oplysninger eller hjælp er I velkomne til at kontakte os. Klasselærer Skoleleder 17
Sorgens fire faser Man skal betragte faserne som en cirkulær proces. Der er store variationer hos den enkelte. Chokfasen: Varer fra et øjeblik til nogle døgn. Reaktionsfasen: Kan vare i flere uger. Bearbejdningsfasen: Kan vare i over et år. Nyorienteringsfasen: Vil bestå hele tiden. Individet vil leve med et ar i sjælen, som aldrig forsvinder. 1. Chokfasen Chokfasen kan vare fra et kort øjeblik til flere døgn. Under chokfasen holder personen af al kraft virkeligheden på afstand. Ofte kan den, der er blevet ramt, virke behersket på overfladen, men under den er alt kaos. Vedkommende kan bagefter have svært ved at huske, hvad der er blevet sagt eller sket. 2. Reaktionsfasen Reaktionsfasen kan siges at begynde, når den ramte tvinges til at erkende det skete. Der sker her en voldsom omstilling af hele det psykiske apparat, som har til opgave at integrere virkeligheden på en så funktionel måde som muligt. 18
3. Bearbejdningsfasen Denne fase indtræder måske et halvt til et helt år efter traumet. Nu begynder individet atter at vende sig mod fremtiden i stedet for som tidligere at være totalt optaget af traumet og det forgangne. Det er vigtigt i denne del fortsat at huske de pårørende. Send gerne tegninger fra klassen eller husk de pårørende med en blomst. 4. Nyorienteringsfasen Man finder en plads i sig til tabet, så det ikke fylder det hele og skygger for alt andet. Man kan begynde at rumme nye ting, nye interesser - og nye venner og relationer i det hele taget. Men tabet vil man altid bære med sig. 19
LITTERATUR OM SORG OG TAB Grundbøger: Dyregrov, Atle: Sorg hos børn. En håndbog for voksne. Dansk Psykologisk forlag, 1992. Davidsen-Nielsen, Marianne og Leick, Ninni: Den nødvendige smerte - om sorg, sorgterapi og kriseinterventioner. Socialpædagogisk Bibliotek, Munksgaard, 1989, samt Gyldendals Bogklub. Dyregrov, Atle: Katastrofe psykologi. Dansk Psykologisk Forlag, 1994. Bøger om børn: Jacobsen, Anne: Børn og sorg. Om børns reaktioner på tab og død. Hans Reitzels forlag, 1994. Jacobsen, Anne: Der var engang vi ikke var her. En bog om døden for børn. Hans Reitzel, 1989. Jacobsen, Anne: Alting har sin tid. En bog om døden, begravelsesritualer og traditioner. Hans Reitzel, 1995. Dyregrov, Atle: At tage afsked. Ritualer der hjælper barnet gennem sorgen. Hans Reitzels forlag, 1996. Bøger for små børn: Knudsen, Per Holm: Musen Malle. (Billedbog). Borgen, 1993. Velthuijs, Max: Liv og død. (Billedbog). Alma, 1991. Winding, Thomas: Bedstemor i himlen. (Billedbog). Høst, 1993. O`Toole, Donna: Marvi Myrebjørn fatter håb. Højtlæsningshistorie om at elske og miste, om venskab og håb. Med lærervejledning. Ørnens forlag, 1993. Wahl, Mats: Farfars Lajka. Carlsen, 1989. Ørum, Poul: Ravnen mod aften. (Tabet set indefra ). Gyldendal, 1982. Ørum, Poul: Sorgens følelser. Gyldendal, 1984. 20
At sige verden ret farvel. Tanker om døden. Af 33 danske forfattere, politikere, skuespillere m.m. Redigeret af O.W. Thomsen, og O. Knudsen. Leissner, Ellen: Når døden banker på. Hold ikke børnene uden for fællesskabet. Aros, cop., 1979. Dyregrov, A. og Raundalen, M.: Sorg og omsorg i skolen. Dansk Psykologisk Forlag, 1994. Kræftens bekæmpelse: Når forældre dør (Tlf. 66113200) Kræft og sorg Hvad fejler du, far Falck: Når ulykken pludselig rammer Biblioteket sørger for at der forefindes en kasse med materialer til brug I ulykkelige situationer. LINKS OM SORG OG TAB http://www.bornungesorg.dk/ http://www.boerns-sorg.dk/ http://www.bornsvilkar.dk/temaer/sorg.aspx http://www.aeldresagen.dk/medlemmer/raadgivning/paaroerende/sider/boern_i_sorg.aspx http://www.dr.dk/p1/densocialeudfordring/udsendelser/arkiv/2011/0311083958.htm 21