StilladsInformation nr. 62 - december 2000 side 9 manden karate mogens - et jubilæumsinterview Navn: mogens Andersen Bopæl: kastrup Alder: 51 år Start i branchen: 1975 Firma: Brødrene Svensson Karate Mogens, som han bliver kaldt, er en legendarisk person i stilladsbranchen. Han startede i Activ Stilladser i 1975, skiftede i 1983 til E-service og var der indtil slutningen af 1999, hvor han skiftede til Brødrene Svensson. Mogens har været en meget markant tillidsmand, både i Activ og i E-service. Han har i flere omgange siddet i københavnerklubbens bestyrelse og sad i mange år i vores forhandlingsudvalg. Efter 25 år i branchen har han nu fundet sig en retrætepost i et lille hyggeligt stilladsfirma, Brødrene Svensson. Udover at være fagligt aktiv så er Mogens kendt for at snakke, ja - han er kendt for at snakke rigtig meget. StilladsInformation har derfor allieret sig med Karsten Klovn, en god mikrofon og en båndoptager for at være sikker på at få alle historierne gemt til eftertiden. Senere foto
StilladsInformation: - Hvordan kom du ind i branchen? Mogens: - Jeg er udlært mekaniker og efter svendebrevet og lidt forskellige værksteder så blev jeg værkfører på et værksted oppe i Hørsholm. Så en dag kom en af mine venner forbi i en sportsvogn, guldkæder og en smart model i bilen. Han viste mig sin lønseddel og sagde, at så meget tjente man som stilladsarbejder - det var s gu næsten tre gange så meget som en værkfører... Jeg troede ikke rigtig på ham, men da han kom tilbage efter et par måneder og fortalte samme historie, så valgte jeg at tro på ham og hoppede over til stilladsbranchen.det var en stor beslutning og et stort skridt for en mekaniker midt i tyverne. Jeg kom ud og køre med Hardy - og jeg lærte det på den hårde måde. Vi kørte med 4-meter stiger og planker - plankerne var meget tunge. Jeg kørte som bundmand de første 2-3 år og jeg fik lov at hive: Det skal hives hurtigt op og så skal det bygges sagde Hardy. Det var hårde lærepenge, men jeg kom i fin form. Nogenlunde samtidig meldte jeg mig ind i karateklubben og 2-3 dage om ugen løb jeg fra Kastrup til Avedøre. (Mogens var blandt landets bedste i Sho Do Kan! redaktionen) Den fine form fra dengang er jo nok medvirkende til, at jeg ikke har nogen skavanker efter 25 år med de tunge stilladser. Der er mange som er faldet fra på grund af sygdom eller slitage, men dem gider vi ikke snakke om i dag.
StilladsInformation: - Var de hårde i filten dengang - i 75? Mogens: - Jeg vil sige det sådan: Enhver jysk bokseklub ville være lykkelig bare de havde haft halvdelen af den besætning! Det var hårde drenge jeg startede med: John, Gorillaen, Frank Nerving, Hardy, Ken, Danmarks Helge og mange flere. Jeg kom jo ikke fra noget riggermiljø - jeg var pæn, da jeg kom ind i branchen... Men man var nødt til at være med - vi var på værtshus en dag med vejrlig og skulle have en lille sort - det var ikke så slemt. Jeg ville ikke have mere - jeg trænede jo samtidig - men Hardy spurgte, om jeg da ville have en femmer ( til bussen ), og så fik vi en som var dobbelt så stærk. Eller som en gang, hvor vi byggede inde i Ny Adelgade, lige overfor Hoola Bar - en rigtig luderbar. Gorillaen stod og hev op til en overdækning og vi var 3-4 mand i toppen. Alfonserne og luderne sad udenfor baren og generede Gorillaen ret kraftigt. Vi råbte et par gange, om vi skulle komme ned, men Gorillaen svarede hvergang; Vent til frokost. Da vi kom ned til frokost gik Gorillaen og Frank Nerving over til baren (vi andre måtte ikke komme med). De hev alfonserne med ind på baren og så smadrede de hele lortet. Da salatfadene kom, så røg Frank i håndjern, men Gorillaen gik selv ud til salatfadet - håndjernene kunne ikke nå rundt om håndledene...
StilladsInformation: - Åbn bare for historieposen, Mogens! Mogens: - Okay. En anden god/grim historie handler om Ming, Kristian Håndkusse og Sven Adelsmand, som hed sådan fordi han altid gik med slips: De havde været på druk, havde ikke flere penge og gik hjem til Sven for at få noget at spise. Det var onsdag og hos Adelsmanden var det suppedag. Imidlertid var der gæster i forvejen, og da konen så, hvem Sven havde slæbt med hjem, ville hun ikke lukke dem ind. Adelsmanden for ud i køkkenet, op på en stol og pissede ned i suppen: Når drengene ikke skal have suppe, så er der slet ikke nogen der skal have suppe! Senere foto: Mogens slår tonen an ved landsmødet i 2003
Der har været mange sjove oplevelser-eksempelvis denne her: På et tidspunkt blev jeg - som tillidsmand - kaldt ind på Universitetet sammen med Claus Hørberg, som var konduktør og mesters søn. Steen, Danmarks ældste teenager og Villy Vejrlig skulle forlænge et stillads i Dronningesalen, hvor nogle uvurderlige malerier på væggen skulle renoveres. Først kunne vi ikke se noget, men to hysteriske kunstnere og en chef viste os så et motiv af Christian d. IV med en ged. Det viste sig, at Steen og Villy i deres brandert havde syntes at stilladset gyngede for meget, og så havde de sat to fastgørelser i væggen.den ene øjeskrue sad i røven på geden og den anden i øjet på Christian d. IV! Nå ja, sagde Claus, konduktøren: Det er jo ikke så slemt... Det er heldigvis det raske øje, og det er nemt at reparere. Og det var mesters søn... Men han havde altså også været i lære som murerkonduktør, og der dumpede han - han havde sat stik af til lokummet inde i stuen... Underentreprenører Mens vi var i Activ oplevede vi også, at Claus fortalte os, at to af vores kollegaer var startet for sig selv - som underentreprenører. Vi kaldte borgerstuen sammen, men foretog os ikke noget. Resten af klubben blev også orienteret, men vi foretog os stadig ikke noget. Vi ventede til deres stillads var næsten færdigt, og så mødte vi alle op. Vi pillede stilladset ned, og fortalte så bygherren, at han nok ikke skulle forvente at kunne sætte sine håndværkere til at male paneler - der ville ikke blive noget stillads klar, så længe han brugte denne stilladsleverandør!! Det var første gang, vi brugte denne aktionsform og sådan skal det være. Branchen skal ikke ødelægges af et par momsregistrede folk, som vil tjene lidt hurtige penge.
StilladsInformation: - Din tid i forhandlingsudvalget? Mogens: - Ja, det har sgu ikke kun været sjovt at følge udviklingen i branchen. Da jeg startede, var mestrene sluttet sammen i en forening, der hed Stilladsringen. Det var blandt andet Knud Alban, Hørberg, Strandberg Jakobsen og WASA. Hvis drengene syntes, at nu måtte lønnen op, så forhandlede man, og når vi havde tvunget lønnen op, så satte arbejdsgiverne priserne på stigerne op. Man kan sige, at vi havde en fælles indstilling til indtjening i branchen. Men så blev der problemer med en tillidsmand i Centrum Stilladser, og så meldte Hans Gyldenkærne sig ind i Entreprenørforeningen - det skulle han aldrig have haft lov til. Jeg sad i forhandlingsudvalget i 12 år, blandt andet sammen med Stesolid Verner, mester i Domino. I 1982 bestod forhandlingsudvalget blandt andet af Anker Kamp, Georg Nevdal, Per Corfitz og undertegnede fra vores side og Hørberg, Stesoliden og Robert Haxager fra A-siden. Dengang var der våde varer med til forhandlingerne, og på et tidspunkt var der nogen i selskabet, der havde fået rigeligt af whiskyen. Vi opgav at forhandle, og gik alle ned på Laust Pedal. Der blev der ballade og det er vist den eneste gang, at jeg har været med til at slås til fordel for en af arbejdsgiverne.
StilladsInformation: - Fortæl om din værste stilladsoplevelse. Mogens: - Lad mig nævne to episoder. Et sted havde vi en del træstiger oppe på taget, og vi var igang med at skille stilladset - vi var 4-5 mand i gang. Vi havde lagt mærke til, at der løb masser af unger og legede nede i gården. Pludselig røg der en af træstigerne ned i gården. En af os havde lavet en fejl... Vi fandt aldrig ud af, hvad der egentlig var sket. Vi sad stille i lang tid - det føltes som en evighed. Tilsidst så blev det mig, der måtte ned i gården og kigge - men gudskelov havde stigen ikke ramt nogen. En gang faldt jeg ned fra et stillads på Værnedamsvej, og det jeg husker bedst derfra, er lyden af det dæk, der røg ned før mig. Vi havde to felter til 16 meter og skulle eftermontere to konsoldæk - et i 4 meters højde og et i 12 meters højde. Da jeg skulle lægge dæk i konsollerne i 12 meter, har jeg den ene fod på gesimsen og den anden på kanten af stilladset. Dækket får ikke fat i konsollen, stilladset giver sig lidt og foden smutter. Jeg ryger ned, men rammer heldigvis skobutikkens markise! Jeg lærte, at man altid skal stå fast, og så kan man sagtens læne sig langt. Men det skal sidde i baghovedet, og man skal altid stå så man har en god balance.
StilladsInformation: - Tiden i E-Service og nu?? Mogens: - I 1983 startede jeg så i E-service i Hundige, da Activ blev solgt til englænderne og blev til SGB Witca. Det var Murer Finn, Barbereren, Diamant-Finn, Børge Boss, Jørgen og undertegnede - lidt senere startede Michael Drachmann og Peter Lund. Det har været meget spændende at være i E-service. Vi har haft utrolig mange spændende opgaver, og det har været en stor udfordring som stilladsarbejder. Det har jo også været unikt at arbejde sammen med Henning Vester, direktøren i E-service. Vi har haft mange ture, men har også stor respekt for hinanden. Jobbet som tillidsmand har været et helvede, og det har været skidesjovt. Det har mest været sjovt, men på et tidspunkt får man nok. Som tillidsmand er man jo på en eller anden måde ansvarlig for alt det, de andre laver, og det kan nogen gange være svært, når de laver noget lort. Da jeg så gik hjemme i vinters ringede Svensson og spurgte om jeg ville hjælpe dem. Det tyggede jeg lidt på, men jeg besluttede, at efter ca. 18 år som tillidsmand, arbejde i store forretninger, forhandlingsudvalg og meget mere, så syntes jeg at det ville være fint at starte på en frisk i et lille firma. Jeg har aldrig fortrudt at jeg startede i branchen. Den frihed der er i vores arbejde og selvfølgelig de mange oplevelser. Både de spændende opgaver, men også de mange sjove oplevelser - og ja...højhusene ved Brøndby Strand, hvor vi gik i næsten to år kostede jo nok en skilsmisse... Tak for interviewet!